Frederikskirken - Den danske Kirke i Paris

præsten skriver
Nu er det
endelig forår
Så kom foråret endelig og efter en kold vinter og så meget sne
i Paris, at skolebusserne ikke kunne køre og de mest ivrige
skiløbere så deres snit til at løbe langrend ned af Champs
Elyseés, nyder vi nu de små forårstegn. Man kunne så håbe, at
forårsstemningen ikke kun rammer naturen, men også ville
sætte sit præg på menneskers sind og tanker.
For når skyerne er tunge over Europa, og vi taler og taler om
krise, så har det en selvforstærkende effekt. Verdens problemer
må ikke fylde hele horisonten. Spørgsmålet er, hvordan vi tager
modgang i vort liv. For vi møder den før eller siden på den ene
eller anden måde. Men man skal ikke lade alle truende ting
fylde hele horisonten. Der er masser af andre ting, som man
kan se bag ved det truende. Vi må fokusere på dét, som er godt.
Mon ikke vi skulle sætte samtale, fællesskab og nærvær øverst
på dagsordenen og skænke livet en tanke. Og så ikke kun tale
om vækst for os selv, men hvordan vi skænker hinanden den
nødvendige opmærksomhed.
Troen skulle gerne få os til at turde give plads for hinanden
og være der for hinanden. Der er meget at ønske for hinanden,
vort liv og samfund.
Gid, at håbet om en bred horisont og høj himmel over vores
tanker og vort liv måtte være mere end et fromt nytårforsæt,
men blive til virkelighed for os og til en erfaring.
Tænk, om vi kunne være fælles om at bygge og bevare et
samfund, hvor kristendom, næstekærlighed, forsoning og
tilgivelse er grunden under og himlen over vores liv.
Det er godt med visioner og forårsagtige nytårsfortsætter,
der kunne holde i længden. Med fælles hjælp kunne vi måske
gøre 2013 endnu bedre for endnu flere.
Det er nok lidt sent at sige godt nytår, men så ønskes I et
godt forår.
› Af Marianne Nørgaard
Gyldenkærne, præst
FOTO BO NYGAARD LARSEN
3