December - Januar - Februar 2009/2010 - Balle Kirke

Kristentro
Julen er nær, og julen er en fest med mange
kilder eller årsager. Inden de blev kristne,
fejrede de gamle nordboere jul ved solhverv.
Det blev de ved med, da de blev kristne. Nu
havde julen bare fået nogle ekstra dybder.
Nogle meget vigtige ekstra dybder. Nu vidste
de gamle, at solhvervet ikke kun viste
gudernes gunst, men at det var et tegn fra
Gud på en virkelighed, der på samme tid
skulle vokse i verden og overskride denne
verden. Nok var det koldt og mørkt – og som
i dag tilmed i adskillige betydninger, men der
var tændt et lys med ”solhverv for hjerterne
kolde” (som en digter langt senere skrev).
Med tiden skulle de gamle opdage flere og
flere lag og betydninger i julen og i tiden op
til. Jeg ved ikke, hvornår man begyndte at
lave julekalendere, men det gør vi i dag, og
det er også et bidrag til forståelse af julen.
Julen er en fest, og skam få den der ikke
glæder sig til en fest. Men julekalenderen
kan være meget mere og andet end en nedtælling.
Den kan bestå af 24 eller et andet
antal punkter, som har symbolsk betydning,
og som fortæller en historie, som har noget
at gøre med det, der skal til at ske.
Et eksempel på det er Jessetræet, som
ikke er ret kendt i Danmark. Men nu er
Halloween’en blevet en dansk begivenhed,
så hvorfor ikke Jessetræet? På dansk skal
det slet ikke hedde Jessetræ. Det gør det
bare på engelsk. Det er, fordi englænderne
traditionelt bruger det navn for den gammeltestamentlige
Kong Davids far Isaj. Ham
er der nok nogle, der kender; bibellæsere i
hvert fald. Mange kender ham fra udtrykket;
”der skyder et skud af Isajs stub”. Det skud
er præcis, hvad Jessetræet (eller altså Isaj-
Jesses træ eller Isajs julekalender
Af Martin Ishøy
4
træet) er. Isaj-træet er det skud, der skyder
af den nedbrudte træstub, og giver håb, når
det ser mørkest ud – det skud der lige som
solhvervet giver livsmod og varme til nedbøjede
hjerter, og tro på at Gud og kærligheden
skal sejre på trods af mørkemænd
og truende undergang.
Fra Bibelen lærer vi en historie om det
ydmygedes oprejsning og det godes sejr,
som gennemspilles mange gange. Isajs
rodskud er David, kong David som genrejser
riget, så det kan gå i arv til hans søn,
den vise Salomon. Men Isajs rodskud er
også, hvad ingen kan være i tvivl om, Jesus,
der også er ”soles sol fra Betlehem”, som
kom til Jorden for som solhvervsmanden at
”lyse for alle, der sidder i mørke og dødens
skygge”. Isajs rodskud vokser og bliver et
stamtræ, hvorpå alle de befinder sig, som
hører Jesus til, og hvorfra de alle næres af
den saft, der strømmer fra stammen, som
er Jesus Kristus selv.
Isajs stub, Jessetræet, taler med andre
ord et af de stærkeste billedsprog i kristendommen,
og derfor er det intet under, men
tværtimod helt oplagt, at nogen har fundet
på at gøre det til en slags julekalender eller
adventskalender – eller en kalender helt
for sig selv. .. Ligesom Jessetræet i øvrigt
også, og i middelalderen i høj grad, optrådte
uden specifik tilknytning til Julen. De, som
har besøgt den fantastiske og utroligt tankevækkende
katedral i Chartres, har måske
betragtet det smukke glasmosaikvindue,
som er et ”Jesse-stamtræ” med Jesus som
fuldendelsen. Der er syv ”generationer” i det
symbolske billede, og dette syvtal er ofte
blevet set som udtryk for Helligåndens syv