Sene provokerede aborter - Center for Ligebehandling af ...

Sene provokerede aborter
Praksis
I det følgende skildres, hvordan man i praksis behandler en ansøgning om abort, og dernæst
tegner vi et billede af udviklingen inden for sene provokerede aborter.
Proceduren
Tilladelse til en sen provokeret abort, dvs. abort efter 12. graviditetsuge, skal altid søges
hos de amtslige abortsamråd, der har til opgave at vurdere, om ansøgningens alvor berettiger
en abort. Mens de amtslige samråd vurderer alle sagerne, er det Abortankenævnet,
der behandler klagesager, fx når samrådet har besluttet ikke at give tilladelse. Ankenævnet
modtager endvidere årsrapporter fra alle abortsamrådene og har dermed et overblik
over samrådenes sager. Hvert amt og Københavns og Frederiksberg Kommuner samt
Bornholms Regionskommune har eget samråd.
Ifølge abortloven er det kvindens egen læge, der beskriver defekten, risikoen ved denne
samt helbredelsesmulighederne. Det er også derfor, der er læger i samrådene og Abortankenævnet,
så de kan være med til at vurdere de medicinske forhold i sagerne.
Den konkrete procedure, når lægen eller hospitalet finder misdannelser hos fostret ved
screening og yderligere undersøgelser som fostervandsprøve og nakkefoldscanning, foregår
på følgende måde:
Samrådets sekretariat kontaktes telefonisk, og samtidigt modtager de sagens akter sendt
med fax. Sagens akter kan fx være de medicinske undersøgelser og en kort beskrivelse af
ansøgernes (oftest ægtepar) holdning til spørgsmålet samt deres eventuelle ambivalens
og overvejelser om mulighederne for anden løsning. I løbet af meget kort tid, som regel
højst et par timer, kan samrådet have sagens akter og holde et telefonsamråd. Resultatet
meddeles hospitalsafdelingen, der orienterer ansøgerne og eventuelt foretager indgrebet.
I tilfælde af den mindste tvivl, fx fordi der er tale om et mindre handicap eller ved tegn
på ambivalens hos ansøgerne, bruges den almindelige fremgangsmåde med samtale med
en sagsbehandler fra amtet og egentligt møde i samrådet.
Diagnoserne
Abortloven taler om, at fostret skal have en ”alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse” for,
at der kan gives tilladelse til sen provokeret abort. Det har været en del af undersøgelsen
at finde ud af, hvordan den retlige standard af ”alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse”
måles, og i hvilket omfang der tages hensyn til, at man kan leve med et handicap.
Ved interview med Abortankenævnets formand har det vist sig, at afgørelserne hviler
direkte på, at nævnet gennem årene har oparbejdet en praksis, hvor de forsøger at behandle
ens sager ens. Da sagerne om abort på grund af handicap har så mange variationer
og detaljer, er det naturligt, at det i et vist begrænset omfang handler om samrådsmedlemmernes
holdninger, når det skal afgøres, om tilladelse skal gives.
Tilladelse til sen provokeret abort efter 22. graviditetsuge med sygdom eller handicap
som begrundelse gives af abortsamrådet ud fra to overordnede principper: 1) hvis syg-
- 12 -