Sene provokerede aborter - Center for Ligebehandling af ...

Sene provokerede 

aborter 

En undersøgelse om udviklingen af sene provokerede aborter på fostre, der er 

diagnosticeret med alvorlige legemlige eller sjælelige lidelser 

April 2006 

Center for Ligebehandling af Handicappede

Kolofon 

Titel: Sene provokerede aborter 

Undertitel: En undersøgelse om udviklingen af sene provokerede aborter på fostre, der 

er diagnosticeret med alvorlige legemlige eller sjælelige lidelser 

Forfattere: Center for Ligebehandling af Handicappede/Mette Sommer og Janus Tarp 

Udgiver/forlægger: Center for Ligebehandling af Handicappede 

Ansvarlig institution: Center for Ligebehandling af Handicappede 

Rapporten kan rekvireres ved henvendelse til: 

Center for Ligebehandling af Handicappede 

Bredgade 25, opg. F, 4. sal 

1260 København K 

Telefon: 33 11 10 44 

Teksttelefon: 33 11 10 81 

Telefax: 33 11 10 82 

E-mail: clh@clh.dk 

Hjemmeside: www.clh.dk 

Rapporten findes også på www.clh.dk 

Copyright: Center for Ligebehandling af Handicappede 

Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse 

ISBN 87-91223-97-0

RESUME ......................................................................................................................... 4 

UNDERSØGELSENS DESIGN.................................................................................... 6 

Opbygning.................................................................................................................... 6 

Afklaring ...................................................................................................................... 6 

Sen provokeret abort ............................................................................................................ 6 

Handicap............................................................................................................................... 7 

Etik og mennesker med handicap......................................................................................... 7 

Metode ......................................................................................................................... 7 

Registerbaserede data ........................................................................................................... 7 

Kvalitative interview ............................................................................................................ 7 

ABORTLOVEN FRA MAJ 2000 .................................................................................. 9 

Særreglen for fostre med handicap .............................................................................. 9 

Lovgivningen i Norge og Sverige.............................................................................. 10 

PRAKSIS....................................................................................................................... 12 

Proceduren ................................................................................................................. 12 

Diagnoserne ............................................................................................................... 12 

KVANTITATIVT OVERBLIK .................................................................................. 14 

Betingelser for analysen af enkelte sager fra samrådene ........................................... 14 

Kategorisering af de medicinske termer............................................................................. 14 

Tabel 1: Oversigt over handicap og sygdomme ................................................................. 15 

Myten om læbeganespalte .................................................................................................. 15 

Sjældent afslag på abortansøgninger.................................................................................. 16 

22. og 24. graviditetsuge .................................................................................................... 16 

Resultater ................................................................................................................... 16 

Tabel 2: Graviditetsuge og antal sager ............................................................................... 17 

Tabel 3: Sammenhæng mellem graviditetsuge og handicap/sygdom hos fostret............... 18 

OPSUMMERING ......................................................................................................... 20 

Reaktion fra Det Centrale Handicapråd..................................................................... 20 

BILAG ........................................................................................................................... 22 

Bilag 1: Uddrag af abortloven (Lov nr. 430 af 31. maj 2000) ................................... 22 

Bilag 2: Semistruktureret interviewguide .................................................................. 23 

Bilag 3: Oversigt over handicap/sygdomme.............................................................. 25 

Bilag 4: Brev til abortsamrådene ............................................................................... 27 

Bilag 5: Eksempel på sager........................................................................................ 28 

LITTERATURLISTE .................................................................................................. 29

Sene provokerede aborter 

Resume 

I medierne kørte der på et tidspunkt en historie om en kvinde, der havde fået tilladelse 

til en sen provokeret abort, fordi fostret havde læbeganespalte. Denne historie vakte naturligt 

opmærksomhed og var i høj grad medvirkende til, at Center for Ligebehandling 

af Handicappede valgte at lave denne undersøgelse af praksissen omkring sene provokerede 

aborter. 

Undersøgelsen kortlægger, på hvilken baggrund og i hvilket omfang sene provokerede 

aborter gennemføres på fostre, som har et handicap eller en alvorlig sygdom. I undersøgelsen 

har vi gennemgået materiale fra Abortankenævnet for perioden 2000-2004, indsamlet 

sager om sene provokerede aborter på grund af handicap for perioden 2003-2004 

fra otte abortsamråd og gennemført interview med forskellige fagfolk. 

Abortloven blev ændret i 2000 bl.a. med introduktionen af et levedygtighedskriterium 

omkring den 24. graviditetsuge. Levedygtighedskriteriet blev dengang skarpt kritiseret 

af handicaporganisationerne og Det Centrale Handicapråd, fordi det er muligt at dispensere 

fra kriteriet og få tilladelse til abort på et levedygtigt foster, hvis fostret har et alvorligt 

handicap. 

De indsamlede sager i denne undersøgelse viser dog, at der i praksis kun er meget få 

abortsager, der omhandler reelt levedygtige fostre med et alvorligt handicap ved udløbet 

af 22. graviditetsuge og næsten ingen efter 24. graviditetsuge. 

Frygten for, at ændringen af abortloven i 2000 skulle medføre yderligere frasortering af 

fostre med handicap, har således ikke kunnet bekræftes, og set i lyset af de tilladelser, 

der er givet, er der ikke noget grundlag for at kræve lovgivningen ændret. 

Undersøgelsen viser dog, at der er sket en betydelig stigning i sene provokerede aborter 

på fostre med et handicap eller en sygdom. Fra 2003 til 2004 var der således en stigning 

fra 294 til 358 ansøgninger. Dermed var 51% af det samlede antal ansøgninger om sen 

provokeret abort i 2004 begrundet i en situation omfattet af handicapbestemmelsen i 

abortloven. Det er især aborter af fostre med visse former for genetiske sygdomme, der 

er steget. Stigningen hænger formentlig sammen med nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen, 

der anbefaler, at alle gravide bør tilbydes fosterdiagnostiske undersøgelser. 

Undervejs i undersøgelsen er vi blevet opmærksom på den uventede problemstilling, at 

abortsamrådene stort set altid giver tilladelse til abort op til 19.-20. graviditetsuge, hvis 

der konstateres et handicap eller sygdom hos fostret. 

Vi er endvidere stødt på en sag, hvor en abort blev foretaget på forventet godkendelse 

fra abortsamrådet. Det vil sige, at lægerne foretog en sen provokeret abort, før den nødvendige 

tilladelse var givet. Episoden fandt sted, fordi der blev fundet et alvorligt handicap 

hos fostret, og kvinden var meget berørt over situationen. Det blev derfor vurderet, 

at aborten ikke skulle udsættes. Det Centrale Handicapråd har på baggrund af sagen 

bedt indenrigs- og sundhedsministeren om at sikre, at lignende situationer ikke fremover 

forekommer. 

Som en yderligere konsekvens af undersøgelsen har Det Centrale Handicapråd opfordret 

Abortankenævnet til at følge udviklingen i fosterdiagnostikken og dens konsekvenser 

- 4 -


for praksis inden for aborter på grund af handicap. Abortankenævnet bør især holde øje 

med den praksis, at der næsten automatisk bliver givet tilladelse til abort på fostre op til 

19. graviditetsuge. 

- 5 -


Undersøgelsens design 

Undersøgelsens formål er at kortlægge og analysere, hvordan abortlovens bestemmelser 

omkring mulighederne for sene provokerede aborter på grund af handicap bliver brugt i 

praksis. 

Abortloven blev ændret i maj 2000. Her blev der bl.a. indført et levedygtighedskriterium, 

som indebærer, at der ikke må foretages abort på fostre, som, hvis de fødes, forventes 

at kunne leve. Samtidig med levedygtighedskriteriet blev der indført en mulighed for 

at give dispensation til abort ud over levedygtighedskriteriets grænse, hvis fostret havde 

et alvorligt handicap. Dispensationsmuligheden betyder, at der lovligt kan foretages 

abort på levedygtige fostre, hvis fostret har et alvorligt handicap. Dispensationsmuligheden 

blev den gang skarpt kritiseret af handicaporganisationerne og Det Centrale Handicapråd. 

Projektet har derfor også som formål at se på, hvilken betydning lovændringen 

i maj 2000 har haft 

Relevante uddrag af abortloven (lov nr. 430 af 31. maj 2000) findes i bilag 1. 

Opbygning 

Den første del af undersøgelsen fokuserer på rammene for abortloven. Her undersøger 

vi, hvilke argumenter og afgørelser der er blevet brugt og gennemført i forbindelse med 

den nye abortlov. Hensigten er at kunne dokumentere, hvorfor der er indført dispensationsmulighed 

for abort på levedygtige fostre med handicap. 

Den anden del går ud på at beskrive beføjelserne omkring sene provokerede aborter: 

hvem afgør, om der gives tilladelse til abort, og hvordan ser proceduren ud inden for 

sene provokerede aborter? 

Den tredje del vil skildre et tilnærmelsesvist billede af sene provokerede aborter i praksis 

efter lovændringen i 2000. Denne del af undersøgelsen er baseret på kvantitativ og 

kvalitativ empiri, dog med et behørigt hensyn til antallet af sager, det har været muligt 

at indsamle, og den forholdsvis korte tid lovændringen har virket. 

Afklaring 

Sen provokeret abort 

Alle gravide har ret til frit at få foretaget en abort til og med 12. graviditetsuge. Skal 

aborten foretages efter den 12. graviditetsuge, kræver det en tilladelse fra de amtslige 

abortsamråd. En abort efter 12. uge kaldes en sen provokeret abort. 

Der er i alt seks grunde, som kan give tilladelse til en sen provokeret abort. De seks 

grunde kan ses i bilag 1, abortlovens § 3, stk. 1. Det retlige grundlag for at give tilladelse 

til en sen provokeret abort i sager om fostre, der er diagnosticeret med et alvorligt 

handicap, findes i abortlovens § 3, stk. 1, nr. 3. Denne paragraf (§ 3, stk. 1, nr. 3) vil i 

resten af rapporten blive refereret til som handicapbestemmelsen i abortloven. 

- 6 -


I handicapbestemmelsen står der: 

Handicap 

Er 12. svangerskabsuge udløbet, kan en kvinde få tilladelse til svangerskabsafbrydelse, 

hvis der er fare for, at barnet på grund af arvelige anlæg eller beskadigelse 

eller sygdom i fostertilstanden vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse. 

Betegnelsen handicap anvendes i denne sammenhæng som udtryk for en funktionsnedsættelse 

hos fostret. Der vil typisk være tale om fysisk deformitet eller genetisk afvigelse, 

men der ligger ikke heri nogen formel afgrænsning. 

Etik og mennesker med handicap 

Center for Ligebehandling af Handicappedes og Det Centrale Handicapråds holdning til 

abortspørgsmål er der redegjort for i rådets folder ”Handicap, Etik og Fosterdiagnostik”. 

Holdningen er, at alle handicappede har ret til at leve, og at det bør efterstræbes, at handicappede 

har samme adgang til livet som andre. Hverken aktiv dødshjælp, abort eller 

nægtelse af donororganer bør finde sted, når handicap er den eneste begrundelse. 

Etisk Råd har længe været opmærksom på problematikken omkring frasortering. De har 

opstillet flere diskussionspunkter, som stadig er aktuelle: 

Hvordan skal kvindens ønske om en sen provokeret abort på grund af handicap hos 

fostret afvejes mod fostrets ret til liv? 

Hvilken betydning skal det tillægges, at fostret ved meget sene aborter er levedygtigt? 

Hvilke rettigheder bør tildeles det sundhedsfaglige personale, der udfører de sene 

provokerede aborter? 

Hvilket samfundsmæssigt menneskesyn bidrager de sene provokerede aborter til? 

Metode 

Registerbaserede data 

I undersøgelsen har vi modtaget en række konkrete sager fra de enkelte abortsamråd i 

amterne. De konkrete sager bliver brugt til at kortlægge antallet af sene provokerede 

aborter, som er gennemført på grund af et handicap eller en sygdom hos fostret. Sagerne 

giver desuden informationer om, hvor langt henne i graviditeten aborterne er foretaget. 

Kvalitative interview 

Ud over resultater fra den registerbaserede kvantitative undersøgelsesdel er der foretaget 

tre interview. Interviewene har primært fungeret som ”ekspertiseinterview”, hvor vi har 

talt med relevante fagfolk. De tre interviewpersoner var formanden for Abortankenævnet, 

et abortsamrådsmedlem samt en forsker/læge. Interviewene er primært blevet brugt 

- 7 -


til at hente viden omkring proceduren i forbindelse med sene provokerede aborter, og de 

er derfor en del af den forhåndsviden, der ligger til grund for undersøgelsen. 

I interviewene blev der spurgt ind til erfaringer, etiske overvejelser, syn på mennesker 

med handicap og eventuelt oplevelser af forringelser eller forbedringer i forhold til 

abortbestemmelserne. Interviewguiden kan ses i bilag 2. 

- 8 -


Abortloven fra maj 2000 

Daværende justitsminister Frank Jensen fremsatte den 27. oktober 1999 et lovforslag 

om ændring af abortloven. Som noget nyt blev levedygtighed indført som kriterium for, 

på hvilket tidspunkt i graviditeten der ikke længere skulle være mulighed for at få bevilget 

sen provokeret abort. 

Ved høringen over forslaget udtalte Sundhedsstyrelsen om levedygtighedskriteriet, at 

der rent teoretisk kunne tales om levedygtighed i 18. til 20. graviditetsuge, men at levedygtighed 

i forståelsen ”mulighed for et liv på minimum syv dage” nok nærmere lå omkring 

22. til 24. graviditetsuge. Det sidste ville, ifølge Sundhedsstyrelsen, være i overensstemmelse 

med abortsamrådenes praksis og i øvrigt også den fungerende praksis i 

Norge og Sverige. 

Ved fremsættelsen af lovforslaget gav justitsministeren udtryk for, at der med loven var 

tilsigtet en skærpelse af de i øvrigt strenge krav. Der blev indført en grænse for aborttilladelser 

udtrykt ved levedygtighedskriteriet. En fast øvre ugegrænse var ikke ønsket, da 

en sådan eksempelvis ikke kunne tage højde for det konkrete fosters situation. Det skyldes, 

at det ikke er muligt at fastlægge præcist, hvornår i graviditeten levedygtigheden 

indtræder. Som situationen var i 1999, mente justitsministeren dog, at man først med 

mening kunne tale om levedygtighed ved udløbet af den 24. graviditetsuge. 

Ifølge justitsministeren ville lovforslaget kun ramme ganske få tilfælde årligt, idet 

abortansøgningerne i den berørte del af graviditeten ikke er mange. Lovforslaget skulle 

hermed sikre levedygtige fostres ret til at blive født. 

Særreglen for fostre med handicap 

I forbindelse med lovforslaget blev der indført en særlige dispensationsmulighed til 

abort efter levedygtighedskriteriets indtræden. Dispensationen kan kun gives, hvis fostret 

har et alvorligt handicap (se bilag 1, § 3, stk. 1, nr. 3). Justitsministeren begrundede 

muligheden for dispensation med, at det i den tidligere praksis stort set kun var handicap 

som abortgrund, der førte til tilladelser til abort efter 22. graviditetsuge. Endvidere 

sagde justitsministeren, at det ikke kunne udelukkes, at der særligt ved handicapbestemmelsen 

kunne findes tilfælde, hvor en afvejning af modstående hensyn måtte resultere 

i en anbefaling af abort. Modstående hensyn kan fx være hensynet til kvinden mod 

hensynet til fostrets ret til livet. 

Ved lovforslagets 1. behandling i Folketinget blev det af de partier, der gik ind for dispensationsmuligheden, 

fremført, at man ønskede at bevare muligheden for at undgå 

pinefulde graviditeter og fødsler af fostre med uafhjælpelige svære lidelser. Det blev 

pointeret, at for at levedygtighedskriteriet kunne fraviges, skulle der være tale om så 

graverende lidelser, at liv ikke kunne give mening. 

Under behandlingen i Folketingets Retsudvalg besvarede justitsministeren en række 

spørgsmål om, hvilke typer lidelser der kunne give dispensation. Justitsministeren svarede, 

at der ikke kunne gives en facitliste, at der inden for hver lidelse fandtes varieren- 

- 9 -


de sværhedsgrader, samt at lidelsen altid efter en konkret lægefaglig vurdering skulle 

have en så alvorlig karakter, at afgørende hensyn måtte tale for aborttilladelse. 

Under 3. behandlingen præciserede justitsministeren dispensationskriteriet ved at slå 

fast, at der skulle være tale om en lidelse, der for barnet enten resulterede i en maksimal 

levetid på en til to måneder eller resulterede i, at barnet ikke på noget tidspunkt i livet 

kunne opnå kontakt med omverdenen. Kromosomlidelser kunne, ifølge justitsministeren, 

kun betinge dispensation, hvis lidelsen alene eller i kombination med andre lidelser 

opfyldte de nævnte betingelser. 

Justitsministeren gav også udtryk for, at handicaporganisationernes høringssvar, herunder 

Det Centrale Handicapråds, var udtryk for misforståelser og fejllæsning af lovforslaget. 

Der var tale om en praksisskærpelse og en sikring af fostre med ukomplicerede 

handicaps ret til fødsel og behandling. 

Lovforslaget blev således vedtaget med indførelse af et levedygtighedskriterium og dispensationsadgang 

samt tilbud om støttesamtale før og efter aborten. 

Det Centrale Handicapråd skrev i sit høringssvar i forbindelse med lovændringen, at der 

var tale om et groft brud på ligebehandlingsprincippet, og at der savnedes en saglig begrundelse 

for udskillelsen af handicap som eneste undtagelsesgrund. Endvidere frygtede 

rådet, at afgrænsningen af handicap kombineret med usikkerhed ved diagnosticeringen 

ville medføre urimelige afgørelser. 

Lovgivningen i Norge og Sverige 

De tungtvejende og særlige grunde for at tillade sen provokeret abort i Norge og Sverige 

er stort set identiske med de muligheder, der findes i den danske abortlov. 

Norge 

Efter udgangen af 18. graviditetsuge kan abort ikke foretages, medmindre der foreligger 

særligt tungtvejende grunde, som ligner dem, der findes i handicapbestemmelsen i den 

danske abortlov. Endvidere fremgår det af den norske abortlov, at abort ikke kan tillades, 

hvis der er grund til at antage, at fostret er levedygtigt. Der er tale om en skønsmæssig 

vurdering i forhold til det enkelte foster. Vurderingen foretages af abortnævnet. 

Det antages i forarbejderne til loven, at levedygtighed normalt indtræder i tidsrummet 

mellem 24. og 28. graviditetsuge. Det er imidlertid senere antaget, at levedygtighed kan 

indtræde efter udgangen af 22. graviditetsuge. 

Sverige 

I Sverige er der fri adgang til abort indtil udgangen af 18. graviditetsuge. Det gælder 

dog ikke, hvis aborten på grund af sygdom hos kvinden kan antages at medføre alvorlig 

fare for hendes liv eller helbred. 

Efter udgangen af 18. graviditetsuge kan abort kun udføres med Socialstyrelsens tilladelse. 

En tilladelse forudsætter, at der foreligger særlige grunde. Spørgsmålet om, hvornår 

der foreligger sådanne grunde, er ikke udtrykkeligt reguleret i loven, men fastlagt i 

Socialstyrelsens praksis. Der kan ikke foretages abort, hvis der er grund til at antage, at 

fostret er levedygtigt. Der er ligesom i Norge tale om en individuel bedømmelse af det 

enkelte foster. I praksis giver Socialstyrelsen normalt ikke tilladelse efter udgangen af 

- 10 -


22. graviditetsuge, medmindre fostret lider af så alvorlig sygdom mv., at det alligevel 

ikke kan antages at være levedygtigt. 

Medfører graviditeten overhængende fare for kvindens liv eller helbred, kan der både i 

Norge og Sverige foretages abort uden tilladelse. Det gælder, selv om fostret må anses 

for levedygtigt. (Michelsen, N & Wind-Andersen K, 2001) 

Ifølge den danske Sundhedsstyrelses vejledning af 31. august 2005 om kriterier for levende- 

og dødfødsel mv. fremgår det, at et foster aborteret inden udløbet af 22. graviditetsuge 

som hovedregel må betragtes som dødfødt. Danmark bevæger sig således i retning 

af den norske og svenske vurdering af, hvornår levedygtighed normalt antages at 

indtræde, nemlig ved udgangen af 22. graviditetsuge. 

- 11 -


Praksis 

I det følgende skildres, hvordan man i praksis behandler en ansøgning om abort, og dernæst 

tegner vi et billede af udviklingen inden for sene provokerede aborter. 

Proceduren 

Tilladelse til en sen provokeret abort, dvs. abort efter 12. graviditetsuge, skal altid søges 

hos de amtslige abortsamråd, der har til opgave at vurdere, om ansøgningens alvor berettiger 

en abort. Mens de amtslige samråd vurderer alle sagerne, er det Abortankenævnet, 

der behandler klagesager, fx når samrådet har besluttet ikke at give tilladelse. Ankenævnet 

modtager endvidere årsrapporter fra alle abortsamrådene og har dermed et overblik 

over samrådenes sager. Hvert amt og Københavns og Frederiksberg Kommuner samt 

Bornholms Regionskommune har eget samråd. 

Ifølge abortloven er det kvindens egen læge, der beskriver defekten, risikoen ved denne 

samt helbredelsesmulighederne. Det er også derfor, der er læger i samrådene og Abortankenævnet, 

så de kan være med til at vurdere de medicinske forhold i sagerne. 

Den konkrete procedure, når lægen eller hospitalet finder misdannelser hos fostret ved 

screening og yderligere undersøgelser som fostervandsprøve og nakkefoldscanning, foregår 

på følgende måde: 

Samrådets sekretariat kontaktes telefonisk, og samtidigt modtager de sagens akter sendt 

med fax. Sagens akter kan fx være de medicinske undersøgelser og en kort beskrivelse af 

ansøgernes (oftest ægtepar) holdning til spørgsmålet samt deres eventuelle ambivalens 

og overvejelser om mulighederne for anden løsning. I løbet af meget kort tid, som regel 

højst et par timer, kan samrådet have sagens akter og holde et telefonsamråd. Resultatet 

meddeles hospitalsafdelingen, der orienterer ansøgerne og eventuelt foretager indgrebet. 

I tilfælde af den mindste tvivl, fx fordi der er tale om et mindre handicap eller ved tegn 

på ambivalens hos ansøgerne, bruges den almindelige fremgangsmåde med samtale med 

en sagsbehandler fra amtet og egentligt møde i samrådet. 

Diagnoserne 

Abortloven taler om, at fostret skal have en ”alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse” for, 

at der kan gives tilladelse til sen provokeret abort. Det har været en del af undersøgelsen 

at finde ud af, hvordan den retlige standard af ”alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse” 

måles, og i hvilket omfang der tages hensyn til, at man kan leve med et handicap. 

Ved interview med Abortankenævnets formand har det vist sig, at afgørelserne hviler 

direkte på, at nævnet gennem årene har oparbejdet en praksis, hvor de forsøger at behandle 

ens sager ens. Da sagerne om abort på grund af handicap har så mange variationer 

og detaljer, er det naturligt, at det i et vist begrænset omfang handler om samrådsmedlemmernes 

holdninger, når det skal afgøres, om tilladelse skal gives. 

Tilladelse til sen provokeret abort efter 22. graviditetsuge med sygdom eller handicap 

som begrundelse gives af abortsamrådet ud fra to overordnede principper: 1) hvis syg- 

- 12 -


dommen ikke er forenelig med liv efter fødslen, eller 2) barnet kun kan overleve i kort 

tid eller kun overleve med svære invaliderende handicap, der kræver en række risikofyldte 

kirurgiske indgreb eller langvarig medicinsk behandling. Det drejer sig typisk om 

fostre med svære hjerne-, hjerte-, bughule-, ryg- eller ekstremitetsmisdannelser. Derudover 

er der tale om kromosomsyndromer som Down, Turner, Klinefelter, der kan opfanges 

via nakkefoldsskanning, fostervandsprøve og double tests (se bilag 3 for mere 

information om de enkelte handicap). Da der ikke er mulighed for lægelig behandling, 

betragtes de som alvorlige lidelser og giver derfor adgang til abort op til 24. graviditetsuge. 

I praksis gives der dog kun meget sjældent tilladelse efter udløbet af 22. graviditetsuge. 

Efter udløbet af 24. graviditetsuge foretages abort praktisk talt kun i tilfælde, hvor der er 

fare for kvindens liv eller helbred, og hvor der således ikke kræves tilladelse. Dette er 

beskrevet i abortlovens § 2. 

Både De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI), Det Centrale Handicapråd og Etisk 

Råd har som beskrevet i afsnittet om lovgivningen markeret alvoren ved ikke at have en 

mere sigtbar ramme for, hvorfor visse handicap og sygdomme betragtes som en alvorlig 

lidelse. Eksempelvis er Downs syndrom i sig selv ikke en entydig lidende tilstand, men 

resulterer derimod ofte i mulighed for et næsten normalt liv (Andersen et al. 1985: 286- 

7). 

- 13 -


Kvantitativt overblik 

I undersøgelsen har vi haft adgang til 347 sager fra abortsamrådene, som handler om 

sene provokerede aborter, der er blevet udført med begrundelse i abortlovens handicapbestemmelse. 

Sagerne beskriver både de konkrete handicap, der medfører adgang til 

abort, samt hvor langt henne i graviditeten aborten er gennemført. Dette er relevant for 

at kunne belyse, hvor grænsen går for sene provokerede aborter på grund af handicap 

hos fostret. 

Frem til 2000 var der ikke de store udsving i antallet af ansøgninger om sene provokerede 

aborter. Der lå tallet på mellem 600 og 638 årligt. Men efter 2000 har der været en 

betydelig stigning, fx var der 711 abortansøgninger i 2001. Derefter har antallet af ansøgninger 

ligget på omkring 700 årligt. Aborter på grund af handicapbestemmelsen udgør 

næsten halvdelen af sagerne om sene provokerede aborter. Fra 2003 til 2004 var der 

en stigning fra 294 til 358 ansøgninger efter handicapbestemmelsen. Dermed var 51% 

af ansøgningerne i 2004 begrundet i en situation omfattet af handicapbestemmelsen i 

abortloven. 

Betingelser for analysen af enkelte sager fra samrådene 

For at få indsigt i konkrete sager fra enkelte abortsamråd i amterne har vi bedt om aktindsigt. 

I praksis viste det sig vanskeligt at få adgang til alle konkrete sager fra de enkelte 

amters abortsamråd. Ud af de 13 amter, som vi kontaktede, modtog vi ni positive 

svar. Bilag 4 viser brevet med den forespørgsel, amterne modtog. Vi var særligt interesserede 

i at få adgang til oplysninger om graviditetslængde, handicap/sygdom, og hvorvidt 

sagen fik tilladelse eller afslag. 

I alt har vi modtaget 347 sager fra ni af de 13 samråd. Heraf var 44 sager modtaget som 

konkrete sager, mens de resterende blev omskrevet i en form for protokol eller skema 

med de oplysninger, som vi ønskede (se bilag 5 ). 

Kategorisering af de medicinske termer 

I undersøgelsen kategoriserer vi handicap og sygdomme i fem grupper: 

1. Downs syndrom 

De mange forskellige typer af kromosomsyndromer er omgrupperet til tre kategorier. 

Downs syndrom holdes selvstændig i en gruppe. 

2. Turner og Klinefelter 

Turner og Klinefelter samles i en gruppe, da de minder om hinanden og generelt 

har en mild grad af lidelser. 

3. Alvorlige kromosomfejl 

Denne gruppe indeholder syndromer, som er mere alvorlige såsom Potters og 

Edwards syndromer. 

4. Svære misdannelser og død 

Denne gruppe indeholder sygdomme/handicap, som gør, at fostret ikke vil over- 

- 14 -


leve, hvis graviditeten gennemføres, og sygdomme, der medfører alvorligt handicap 

som fx anhudramnios (væksthæmning) eller svære nyremisdannelser. 

5. Andre handicap 

I denne gruppe er bl.a. Spina Bifida, Myelomeningocele og Hydrocephalus 

(vand i hjerne - medfører tit mentale handicap), Hjertefejl, Aneciplai (ingen hjerne). 

Bilag 3 viser en mere detaljeret beskrivelse af sygdommene/handicappene. 

I tabel 1 er der vist en oversigt over antallet af sager inden for de enkelt grupper. Ud 

over de fem kategorier indeholder tabellen også nogle sager, som er kategoriseret under 

Kromosomfejl og andet og Intet alvorligt handicap. Intet alvorligt handicap dækker 

over tre sager, hvor fostret ikke havde noget alvorligt handicap eller sygdom. Der blev 

derfor ikke givet tilladelse til abort. 

Tabel 1: Oversigt over handicap og sygdomme 

Antal sager Procent 

Downs syndrom 92 26,5 

Turner/Klinefelter 21 6,1 

Alvorlig kromosomfejl 20 5,8 

Svære misdannelser og død 80 23,1 

Andre handicap 123 35,4 

Kromosomfejl og andet 8 2,3 

Intet alvorligt handicap 3 0,9 

Total 347 100 

I tabellen ses, at ca. en tredjedel af sagerne (35,4%) handler om Andre handicap. Den 

næsthyppigste forekomst er Downs syndrom (26,5%), og herefter kommer Turner/Klinefelter 

syndromer, der udgør 6,1% af sagerne. Alvorlig kromosomfejl har en 

frekvens på 5,8 %, mens kromosomfejl og andet udgør 2,3%. 

Myten om læbeganespalte 

Som nævnt i forordet har der været beskrevet en historie i medierne om en kvinde, der 

havde fået tilladelse til en sen provokeret abort, fordi fostret havde læbeganespalte. 

Denne historie vakte naturligt opmærksomhed, men det har vist sig, at historien ikke 

dækkede alle forhold omkring den pågældende abort. Det er derfor en myte, at der bliver 

givet tilladelse til sen provokeret abort på grund af læbeganespalte. 

Både Abortankenævnet og samrådene har udtrykt, at sen provokeret abort alene på 

grund af læbeganespalte ikke har fundet sted, og at der må have været andre misdannelser 

til stede. Også høringssvar af spørgsmål nr. 15 og 16 af 18. november 1999 til Fol- 

- 15 -


ketingets Retsudvalg vedrørende ændringen af abortloven (L 76 - bilag 6) viser, at tilladelse 

til abort aldrig har været givet, hvis fostret alene havde læbeganespalte. Dobbelt 

læbeganespalte medfører derimod ofte andre alvorlige handicap såsom hjerneskade. 

Sjældent afslag på abortansøgninger 

Gennemgangen af sagerne viser, at abortsamrådene kun sjældent giver afslag. Dette billede 

stemmer overens med teksten i Abortankenævnets årsberetning fra 2004. Her står, 

at næsten alle ansøgninger om sene provokerede aborter op til den 19. graviditetsuge 

har fået tilladelse. Denne tendens har nævnet kritiseret. 

Som nævnt på side 13 var der fra 2003 til 2004 et markant hop i antallet af abortansøgninger. 

Stigningen hænger formentlig sammen med Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer 

til fosterdiagnostik, som opfordrer til, at alle gravide uanset alder skal tilbydes en 

fosterdiagnostisk undersøgelse. Dette øger muligheden for at få undersøgt og dermed 

finde frem til fostre, som har en sjælelig eller legemlig lidelse. 

Som følge af, at der næsten altid gives tilladelse, har der været situationer, hvor der er 

arrangeret indlæggelse til abort under forventet tilladelse fra abortsamrådet, for at indgrebet 

kunne ske hurtigst muligt. I de 347 sager, som er brugt i denne undersøgelse, var 

der én konkret sag, hvor aborten blev udført, før samrådet havde givet tilladelse. Situationen 

blev begrundet med manglende mulighed for at komme i kontakt med samrådet. 

Abortankenævnet har efterfølgende markeret problematikken over for samrådene, og 

både nævnet og samrådene har kritiseret de sager, hvor aborten er blevet gennemført 

uden den nødvendige tilladelse (Abortankenævnet 2003 og 2004). 

22. og 24. graviditetsuge 

Samrådene og Abortankenævnet anser graviditetsuge 24 som den øvre graviditetsugegrænse 

i praksis. Nævnet har dog tilkendegivet, at der kun meget sjældent gives tilladelse 

efter udløbet af 22. graviditetsuge. 

Efter 24. graviditetsuge foretages der kun abort, hvis der ikke er udsigt til, at barnet kan 

overleve eller kun kan overleve med svær sygdom og stor sandsynlighed for at dø kort 

efter fødslen, samt hvis der er fare for kvindens liv eller helbred. 

Resultater 

I tabel 2 er vist en oversigt over antallet af aborter i forhold til graviditetsugen. Her er 

det naturligvis interessant at se på antallet af aborter før uge 22, mellem uge 22 og 24 og 

efter uge 24. 

Derudover kan uge 18 også have en vis relevans. Graviditetsuge 18 vurderes generelt 

som ”meget sen provokeret abort”, bl.a. i artiklen ”Sene aborter” i Månedsskrift for 

Praktisk lægegerning fra januar 2001 (Michelsen og Wind-Andersen) samt i publikationen 

”Sene, provokerede aborter” fra Etisk Råd (1997). 

- 16 -


Tabel 2: Graviditetsuge og antal sager 

Graviditetsuge Antal sager Procent 

12 30 8,6 

13 65 18,7 

14 56 16,1 

15 22 6,3 

16 14 4,0 

17 21 6,1 

18 36 10,4 

19 23 6,6 

20 33 9,5 

21 23 6,6 

22 11 3,2 

23 5 1,4 

24 4 1,2 

25 1 0,3 

27 2 0,6 

28 1 0,3 

I alt 347 100,0 

Tabellen viser, at det især er frem til graviditetsuge 22, de fleste sager befinder sig. Efter 

graviditetsuge 22 er antallet af sager betydeligt faldende. I alt er der ni sager, hvor kvinden 

er enten i 23. eller 24. graviditetsuge og tre efter 24. graviditetsuge. Der er tre sager 

registeret som afvist, alle fordi der ikke var grundlag nok for at tale om alvorligt handicap. 

- 17 -


Tabel 3: Sammenhæng mellem graviditetsuge og handicap/sygdom hos fostret 

Uge Downs 

syndrom 

Turner/ 

Klinefelter 

Alvorlig 

kromosomfejl 

Handicap/sygdom I alt 

Svær misdannelse 

og død 

Andre 

handicap 

Kromosomfejl 

og 

andet 

Intet alvorligthandicap 

12 9 4 4 7 5 1 0 30 

13 24 5 6 8 16 5 1 65 

14 27 1 2 6 18 2 0 56 

15 7 3 1 4 6 0 1 22 

16 4 1 1 4 4 0 0 14 

17 5 1 4 2 9 0 0 21 

18 10 4 1 6 15 0 0 36 

19 2 0 0 6 15 0 0 23 

20 2 1 1 8 21 0 0 33 

21 2 1 0 12 8 0 0 23 

22 0 0 0 8 3 0 0 11 

23 0 0 0 4 1 0 0 5 

24 0 0 0 2 2 0 0 4 

25 0 0 0 1 0 0 0 1 

27 0 0 0 2 0 0 0 2 

28 0 0 0 0 0 0 1 1 

I alt 92 21 20 80 123 8 3 347 

Downs syndrom 

I alt er der 92 sager, hvor Downs syndrom optræder. Alle har medført tilladelse til sen 

provokeret abort. Tabellen viser, at der ikke har været sager om Downs syndrom efter 

21. graviditetsuge. De fleste sager om Downs syndrom ligger i begyndelsen efter udløbet 

af 12. graviditetsuge. 

Samrådene udviser generelt meget varierende tendenser i deres samlede sager. I ét samråd 

havde de i 2003 i alt 14 sager, hvoraf syv var begrundet i Downs syndrom. I 2004 

var 10 sene provokerede aborter ud af 19 søgt på grund af Downs syndrom. Et andet 

samråd havde kun én sag om Downs syndrom ud af 10 sager. 

En mulig forklaring på variationen mellem de enkelte abortsamråd er, at man nu i nogle 

amter kan finde Downs syndrom inden udgangen af 12. graviditetsuge. Denne forklaring 

kan også gælde for det faldende antal ansøgninger efter 20. graviditetsuge. 

- 18 -


Klinefelter og Turner syndromer 

Der er i alt 21 sager om Klinefelter og Turner syndromer – flest mellem 12. og 18. graviditetsuge. 

Alle sagerne fik tilladelse til abort. Der har ikke været sager efter 21. graviditetsuge. 

Alvorlige kromosomfejl 

Der er i alt 20 sager om syndromer som fx Potters og Edwards. De optræder især inden 

den 17. graviditetsuge. Der er ingen sager om syndromer efter graviditetsuge 20. 

Svær misdannelse og død 

Denne gruppe består af fostre med svære misdannelser, som er uforenelige med liv. Når 

fostre har disse skader, står det anført på sagerne, at de er uforenelige med liv. Det kan 

fx være fostre uden hjerne. 

Tabellen viser, at de 80 sager optræder spredt i alle graviditetsugerne op til graviditetsuge 

27. 

Andre handicap 

Andre lidelser som fx hjerneskade, organproblemer etc. kan give en varierende grad af 

alvorlige handicap. Det er i alt 123 sager, og der er ingen sager efter graviditetsuge 24. 

Antallet falder også efter 22. graviditetsuge. 

- 19 -


Opsummering 

Det samlede antal abortansøgninger og -tilladelser til sen provokeret abort er steget efter 

lovændringen af abortloven i 2000. Stigningen i abortansøgninger på grund af handicap 

var dog først tydelig i 2004, hvilket skyldes, at Sundhedsstyrelsen på det tidspunkt indførte 

nye retningslinjer for brug af fosterdiagnostik til alle gravide. Det er helt naturligt, 

at en øget brug af fosterdiagnostik også medfører flere fund af handicap hos fostrene og 

dermed potentielt også flere ansøgninger om abort på grund af handicap. 

Med lovændringen i 2000 indførte man det såkaldte levedygtighedskriterium som en 

ugegrænse for, hvornår et foster er levedygtigt, hvis det bliver født. Efter denne grænse 

må man ikke udføre en provokeret abort, medmindre fostret har et alvorligt handicap. 

Denne dispensationsmulighed på grund af handicap frygtede handicaporganisationer og 

Det Centrale Handicapråd ville føre til en stigende frasortering af handicappede fostre. 

Undersøgelsen viser dog klart, at der ikke har været eksempler på, at den indførte dispensation 

fra levedygtighedskriteriet har medført aborttilladelser ud over, hvad der var 

hensigten med lovændringen. 

De ca. 15 tilladelser efter 22. graviditetsuge, der årligt er givet, har alle omfattet så svære 

lidelser hos fostret, at de var uafhjælpelige og for det meste uforenelige med liv. 

Handicap som fx Downs syndrom og Turner syndrom er ikke registeret efter 22. graviditetsuge. 

Derimod er der tale om alvorlige funktionsfejl, fx en alvorlig fosterformation 

med manglende nyrefunktion, som resulterer i dårlig lungefunktion. 

Praksis efter handicapbestemmelsen (§ 3, stk. 1, nr. 3) i abortloven ser således ud til at 

have fulgt de kriterier for dispensation, der er angivet i lovforarbejderne. Der er derfor 

ikke belæg for at sige, at lovændringen fra 2000 har medført aborter på fostre, der trods 

handicap ville kunne leve et meningsfyldt liv med de til rådighed værende behandlingsmuligheder. 

Reaktion fra Det Centrale Handicapråd 

Det Centrale Handicapråd har drøftet undersøgelsen på sit møde i december 2005. Rådet 

besluttede efterfølgende at skrive til Ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse 

og sterilisation (Abortankenævnet) og til indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke 

Rasmussen. 

Rådet opfordrede Abortankenævnet til: 

fortsat at følge praksissen omkring sene provokerede aborter på grund af handicap 

nøje. 

løbende at foretage en vurdering af de begrundelser, der gives for tilladelse til sen 

provokeret abort på grund af handicap. 

løbende at overveje, om der er behov for en stramning af praksis. 

Med henvisning til det tilfælde, hvor en abort var blevet udført uden den nødvendige 

tilladelse fra abortsamrådet, opfordrede Det Centrale Handicapråd indenrigs- og sundhedsminister 

Lars Løkke Rasmussen til at sikre, at det ikke ville kunne ske fremover. 

- 20 -


Lars Løkke Rasmussen svarede, at han også fandt det ulovligt og uacceptabelt at udføre 

abort uden tilladelse. Derudover henviste han til, at Abortankenævnet på baggrund af 

sagen havde præciseret over for abortsamrådene, at de bør afvise at behandle en ansøgning 

om abort, hvis indgrebet allerede er gennemført. 

- 21 -


BILAG 

Bilag 1: Uddrag af abortloven (Lov nr. 430 af 31. maj 2000) 

Er gældende indtil 1. januar 2007, hvor de samme bestemmelser videreføres af 

sundhedsloven. 

§ 1. En kvinde kan uden tilladelse få sit svangerskab afbrudt, hvis indgrebet kan foretages 

inden udløbet af 12. svangerskabsgraviditetsuge, og kvinden, efter at reglerne i § 8 

er iagttaget, fastholder sit ønske om svangerskabsafbrydelse. 

§ 2. Selv om 12. svangerskabsgraviditetsuge er udløbet, kan en kvinde uden særlig tilladelse 

få sit svangerskab afbrudt, hvis indgrebet er nødvendigt for at afværge fare for 

hendes liv eller for en alvorlig forringelse af hendes legemlige eller sjælelige helbred og 

denne fare er udelukkende eller ganske overvejende lægefagligt begrundet. 

§ 3. Er 12. svangerskabsgraviditetsuge udløbet, kan en kvinde få tilladelse til svangerskabsafbrydelse, 

hvis 

1) svangerskabet, fødslen eller omsorgen for barnet medfører fare for forringelse af 

kvindens helbred på grund af foreliggende eller truende legemlig eller sjælelig sygdom 

eller svækkelsestilstand eller som følge af hendes øvrige livsforhold, 

2) graviditeten skyldes omstændigheder som nævnt i straffelovens § 210 eller §§ 216- 

224, 

3) der er fare for, at barnet på grund af arvelige anlæg eller beskadigelse eller sygdom i 

fostertilstanden vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse, 

4) kvinden på grund af legemlig eller sjælelig lidelse eller svag begavelse ikke formår 

at drage omsorg for barnet på forsvarlig måde, 

5) kvinden på grund af ung alder eller umodenhed ikke for tiden formår at drage omsorg 

for barnet på forsvarlig måde eller 

6) svangerskabet, fødslen eller omsorgen for barnet må antages at ville medføre en alvorlig 

belastning af kvinden, som ikke kan afværges på anden måde, således at det 

af hensyn til kvinden, til opretholdelsen af hjemmet eller omsorgen for familiens 

øvrige børn må anses for påkrævet, at svangerskabet afbrydes. Ved afgørelsen tages 

hensyn til kvindens alder, arbejdsbyrde og personlige forhold i øvrigt samt til familiens 

boligmæssige, økonomiske og helbredsmæssige forhold. 

Stk. 2. Tilladelse til svangerskabsafbrydelse må kun gives, hvis de forhold, der begrunder 

ansøgningen herom, har en sådan vægt, at det findes berettiget at udsætte kvinden 

for den forøgede helbredsmæssige risiko, som indgrebet nu indebærer. 

Stk. 3. Må fostret antages at være levedygtigt, kan tilladelse til svangerskabsafbrydelse 

kun gives, såfremt de i stk. 1, nr. 3, nævnte omstændigheder med afgørende vægt taler 

for det. 

- 22 -


Bilag 2: Semistruktureret interviewguide 

Telefonisk 

Over nettet 

Ansigt til ansigt 

Briefing 

Jeg er sociologistuderende på 5. år og laver sammen med en anden jurist, der selv sidder 

i kørestol et projekt om sene provokerede aborter hos Center for Ligebehandling af 

Handicappede. 

Projektet er et forsøg på at afklare, om der sker uligebehandling af mennesker med 

funktionsnedsættelser med den nye lovgivning om sene provokerede aborter. Jeg er ved 

at indsamle sager om sene provokerede aborter på grund af handicap hos fostret fra amter 

i Danmark og vil derved få afklaret nogle ting omkring processen inden for samrådene. 

Loven om, at levedygtige fostre ikke må aborteres, gælder ikke for fostre, der vil udvikle 

svære funktionsnedsættelser. 

Formålet med interviewet med dig er at få afklaret nogle ting omkring abortsamrådet/Abortankenævnet 

(dine erfaringer som fagperson). 

Interviewet skal være kort, ikke langt, max 50 minutter! 

Om anonymiteten 

- 23 -


Forskningsspørgsmål Interviewspørgsmål 

Indledende Baggrund 

Proceduren 

og 

Beslutningsprocessen 

Udviklingen i aborter siden 

omkring år 2000? 

Stilling 

Rolle 

Subjektivedata Erfaringer 

Hvor længe involveret? 

(Interesse for området?) 

Hvordan tages beslutning om sene provokerede aborter? 

Hvilke funktionsnedsættelser, hvordan sættes grænse? 

Indsamles ansøgningerne til samrådene? 

Forhold mellem de forskellige institutioner (ankenævn/samråd 

fx og den gravide kvinde) 

Hvordan vejledes den gravide? (neutral rådgivning?) 

Omfanget af rådgivning fra handicaporganisationerne 

og andre eksperter uden for sundhedsvæsenet? 

Ift loven om svangerskabsafbrydelse § 3 stk 1 nr 3: 

(Ifm sundhedsstyrelsen nye retningslinier??) 

Oplevet stigning inden for område? 

Syn på bestemmelsen/loven – giver den klare nok vejledning 

og rammer omkring aborter? 

Sket stigning inden for ansøgninger om abort? 

Oplevelser 

Evt. holdninger 

- 24 -


Bilag 3: Oversigt over handicap/sygdomme 

Downs syndrom 

Downs syndrom, også kendt under navnet mongolisme, skyldes tilstedeværelsen af et 

ekstra kromosom nr. 21 i fostrets celler (Trisomi 21). Downs syndrom er en af de hyppigste 

årsager til alvorligt mentalt handicap. Der er samtidig ofte misdannelser især af 

hjertet og problemer med syn og hørelse. Sygdommen kan forekomme hos fostret uanset 

moderens alder, men er hyppigst hos børn af ældre gravide: 

40 år - 1 mongolbarn pr. 100 fødsler 



20 år - 1 mongolbarn pr. 1.600 fødsler 

Edwards og Pataus syndromer 

Disse syndromer skyldes henholdsvis et ekstra kromosom nr. 18 eller 13. Børn med disse 

syndromer er svært mentalt retarderede med mange svære misdannelser og overlever 

yderst sjældent mere end et år. Risikoen for at føde et barn med en af disse sygdomme 

stiger også med alderen, men er ca. 10 gange lavere end risikoen for at føde et barn med 

Downs syndrom. 

Potter syndrom 

Mangler fx nyrer og andre urinorganer, og derfor kan lungerne fx ikke udvikles rigtigt. 

Hjertet er for lille, og der er misformede ører. 

Klinefelter syndrom 

Klinefelterdrenge producerer for lidt af det mandlige kønshormon testosteron, og det 

kan påvirke deres udvikling både fysisk og psykosocialt. De er trætte, uoplagte og har 

ikke meget initiativ, og selvom drengene er normalt begavede, kan det være svært at 

følge med i skolen. Fysisk har de dårlig udvikling af musklerne og tendens til nedsat 

kalkindhold i knoglerne. De får meget lange ben, og nogle Klinefelterdrenge kan udvikle 

bryster og brede hofter. Som voksne bliver 99% sterile, fordi testiklerne går til grunde 

i puberteten. Drengene kan behandles med kønshormon i 11-års alderen, og det bedrer 

tilstanden. Derudover har de ofte behov for psykosocial støtte for eksempel i skolen. 

Klinefelter er ikke noget stort handicap, specielt ikke hvis man får hjælp på et tidligt 

tidspunkt. Nogle mærker nærmest ikke noget til sygdommen og opdager den først, når 

de ikke kan få børn. Men derudover lever de som alle andre mænd. 

Turner syndrom 

Turner syndrom mangler ét eller en del af det ene af de såkaldte X-kromosomer. Dette 

har den konsekvens, at piger fødes med en mangelfuld udvikling af æggestokkene og 

- 25 -


kønshormonproduktionen, og som følge deraf kan kvinderne sædvanligvis ikke blive 

gravide. Da der ligeledes ligger højdebestemmende arveanlæg i X-kromosomerne, fører 

det manglende X-komosom til nedsat højdevækst; gennemsnitshøjden ligger på ca. 147 

cm. 

10% fødes med en forsnævring af hovedpulsåren, som det ofte er nødvendigt at operere, 

men det kan gøres med et godt resultat. Ca. 12% har andre mindre alvorlige medfødte 

hjerteabnormiteter. 

For at sikre en normal kvindelig kønsudvikling behandles Turner-pigen fra pubertetsalderen 

med tabletter med kvindelige kønshormoner, og fra 6–7-års alderen tilbydes behandling 

med væksthormon. 

Cri du chat syndrom 

Syndromet er typisk kendetegnet ved særlige ansigtstræk, udviklingshæmning, en karakteristisk 

gråd og stemme samt trivselsproblemer i spæd- og småbørnsalderen. 

Udviklingshæmningen er middel til svær, men med god stimulation vil de fleste komme 

til at gå, blive selvhjulpne i mange dagligdags gøremål og kunne kommunikere, selvom 

talesproget vil være mangelfuldt. 

Nyere undersøgelser viser større forskelle på symptomer end tidligere antaget for hele 

den gruppe personer, der får diagnosen Cri du chat syndrom. Der er således enkelte børn 

og voksne, der fungerer inden for normalområdet, enkelte børn og voksne, der er meget 

svært udviklingshæmmede og en stor gruppe derimellem. 

Muskelsygdomme 

Musklerne styres af nervesystemet. Sygdom eller skade i nervesystemet kan derfor 

medføre unormal muskelfunktion, uden at der i udgangspunktet er noget i vejen med 

selve musklerne 

Nogle underdiagnoser: 

Aicardi-Goutieres sygdom, Beckers muskeldystrofi, Charcot-Marie-Tooths sygdom, 

Dejerine-Sottas sygdom (CMT type 3), Duchennes muskeldystrofi, Dystrofia myotonica, 

Fascio-scapulo-humeral muskeldystrofi, Friedreichs ataxi, SMA, Spinal muskelatrofi. 

Andre sygdomme/handicap 

Spina Bifida, Myelomeningocele og Hydrocephalus (vand i hjerne) medfører tit mentale 

handicap. Hjertefejl. Misdannelse i nyrerne. Alvorlig misdannelse og uforeneligt med 

liv. Aneciplai (ingen hjerne). 

- 26 -


Bilag 4: Brev til abortsamrådene 

Jeg kontakter jer vedrørende et projekt om sene provokerede aborter, som Janus Tarp og 

jeg skal lede her på Center for Ligebehandling af Handicappede. 

Formålet med projektet er at kortlægge bestemmelserne om sene provokerede aborter 

med særligt fokus på § 3, stk. 1, nr. 3 i abortloven. 

I den forbindelse håber vi på venligst at kunne få adgang til de konkrete sager, som 

samrådet for abort behandler. De konkrete sager, vi håber på at kunne få adgang til, er 

om sen provokeret abort med netop den begrundelse, at fostret vil udvikle en alvorlig 

sjælelig eller legemlig lidelse. 

Vi er opmærksomme på, at det er et ømtåleligt emne og vil uden tvivl bestræbe os på at 

behandle det sagligt. 

Hvad, vi behøver at udrede, er bl.a., hvad det er for typer af funktionsnedsættelser (handicap), 

der kan medføre/medfører adgang til abort. Det er derfor optimalt for os, hvis 

personerne bag de enkelte sager anonymiseres. 

Ved I, hvor og hvem vi kan rette vores henvendelse til? 

Vi håber meget på, at I kan hjælpe os med den vigtige brik i projektet, og glæder os til 

at høre fra jer. 

Mette Sommer 

Center for Ligebehandling af Handicappede 

Bredgade 25, opg. F, 4. sal 

1260 København K 

- 27 -


Bilag 5: Eksempel på sager 

Afskrift af samrådsprotokol (2003) 

Nummer Graviditetsuge Diagnose 

1381 17 Næsten alle tarme uden for bughulen + misdannede fødder 

1388 19 Hydrocephalus + hjertefejl 

1389 17 Trisomi 21, Downs syndrom 

1390 17 Trisomi 18 

1392 18 Anencephali 

1394 18 Trisomi 21, Downs syndrom 

1395 20 Alvorlige misdannelser i bugvæg og i organer, uforeneligt med liv 

1404 19 Hydrocephalus + opsplitning af nyrepelvis 

1417 20 Anencephali 

1408 15 Svære misdannelser i abdomen + ekstremiteter, uforeneligt med liv 

1409 20 Stort myelomeningocele + meget stor nakkefold 

1411 22 Hydrocephalus uden hjernevæv, uforeneligt med liv 

1414 18 Hydrocephalus og myelomeningocele 

1418 16 Edward Syndrom – uforeneligt med liv på længere sigt 

1410 18 Trisomi 21 + hjertefejl 

1424 17 Klinefelders syndrom 

1425 20 Livstruende hjertefejl 

1426 20 Svære cerebellare misdannelser 

1433 18 Acrani malformatio foeti 

1434 19 Kromosomal mosaik med mental retardation og major malformationer 

1437 20 Multiple abnormiteter 

1438 15 Downs syndrom 

1440 13 Patau´s syndrom + stor nakkefold 

- 28 -


Litteraturliste 

Følgende litteratur har været benyttet i undersøgelsen. 

Abortankenævnet (2003): Årsberetning 2003, Ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse, 

fosterreduktion og sterilisation. Civilstyrelsen: København Ø 

Abortankenævnet (2004): Årsberetning 2004, Ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse, 

fosterreduktion og sterilisation. Civilstyrelsen: København Ø 

Abortankenævnets formand (2005): Interview, d. 22. sep. 2005 

Andersen, Macbeck & Riis (1985): Medicinsk Etik. FADLs forlag 

Den svenske Socialstyrelsen (2005): En jämförelse av aborter efter 18:e graviditetsveckan 

mellan år 1987 och 2002. Publiceret under www.socialstyrelsen.se februar 

2005 (artikelnr: 2005-125-2) 

Det Centrale Handicapråd (2005): Handicap, Etik og Fosterdiagnostik – et refleksionspapir. 

Det Centrale Handicapråd: februar 2005 

Etisk Råd (2000): Fosterreduktion – redegørelse. J.H. Schultz Grafisk A/S: København 

Etisk Råd (1997): Sene, provokerede aborter. Søren Maarbjerg ApS: København 

Michelsen, N & Wind-Andersen K (2001): „ Sene aborter“ i Månedsskrift for 

Praktisk lægegerning, Januar 2001, 79. årgang 

Samrådsmedlem (2005): Interview, d. 14. nov. 2005 

Sundhedsstyrelsen (2004): Retningslinjer for foster diagnostik – prænatal information, 

riskovurdering, rådgivning og diagnostik. Sundhedsstyrelsen: København 

- 29 -

Sene provokerede aborter - Center for Ligebehandling af ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?