Sene provokerede aborter - Center for Ligebehandling af ...

Sene provokerede aborter
Resume
I medierne kørte der på et tidspunkt en historie om en kvinde, der havde fået tilladelse
til en sen provokeret abort, fordi fostret havde læbeganespalte. Denne historie vakte naturligt
opmærksomhed og var i høj grad medvirkende til, at Center for Ligebehandling
af Handicappede valgte at lave denne undersøgelse af praksissen omkring sene provokerede
aborter.
Undersøgelsen kortlægger, på hvilken baggrund og i hvilket omfang sene provokerede
aborter gennemføres på fostre, som har et handicap eller en alvorlig sygdom. I undersøgelsen
har vi gennemgået materiale fra Abortankenævnet for perioden 2000-2004, indsamlet
sager om sene provokerede aborter på grund af handicap for perioden 2003-2004
fra otte abortsamråd og gennemført interview med forskellige fagfolk.
Abortloven blev ændret i 2000 bl.a. med introduktionen af et levedygtighedskriterium
omkring den 24. graviditetsuge. Levedygtighedskriteriet blev dengang skarpt kritiseret
af handicaporganisationerne og Det Centrale Handicapråd, fordi det er muligt at dispensere
fra kriteriet og få tilladelse til abort på et levedygtigt foster, hvis fostret har et alvorligt
handicap.
De indsamlede sager i denne undersøgelse viser dog, at der i praksis kun er meget få
abortsager, der omhandler reelt levedygtige fostre med et alvorligt handicap ved udløbet
af 22. graviditetsuge og næsten ingen efter 24. graviditetsuge.
Frygten for, at ændringen af abortloven i 2000 skulle medføre yderligere frasortering af
fostre med handicap, har således ikke kunnet bekræftes, og set i lyset af de tilladelser,
der er givet, er der ikke noget grundlag for at kræve lovgivningen ændret.
Undersøgelsen viser dog, at der er sket en betydelig stigning i sene provokerede aborter
på fostre med et handicap eller en sygdom. Fra 2003 til 2004 var der således en stigning
fra 294 til 358 ansøgninger. Dermed var 51% af det samlede antal ansøgninger om sen
provokeret abort i 2004 begrundet i en situation omfattet af handicapbestemmelsen i
abortloven. Det er især aborter af fostre med visse former for genetiske sygdomme, der
er steget. Stigningen hænger formentlig sammen med nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen,
der anbefaler, at alle gravide bør tilbydes fosterdiagnostiske undersøgelser.
Undervejs i undersøgelsen er vi blevet opmærksom på den uventede problemstilling, at
abortsamrådene stort set altid giver tilladelse til abort op til 19.-20. graviditetsuge, hvis
der konstateres et handicap eller sygdom hos fostret.
Vi er endvidere stødt på en sag, hvor en abort blev foretaget på forventet godkendelse
fra abortsamrådet. Det vil sige, at lægerne foretog en sen provokeret abort, før den nødvendige
tilladelse var givet. Episoden fandt sted, fordi der blev fundet et alvorligt handicap
hos fostret, og kvinden var meget berørt over situationen. Det blev derfor vurderet,
at aborten ikke skulle udsættes. Det Centrale Handicapråd har på baggrund af sagen
bedt indenrigs- og sundhedsministeren om at sikre, at lignende situationer ikke fremover
forekommer.
Som en yderligere konsekvens af undersøgelsen har Det Centrale Handicapråd opfordret
Abortankenævnet til at følge udviklingen i fosterdiagnostikken og dens konsekvenser
- 4 -