Tema: Grønt er sundt for sjælen - Frisk i naturen

Naturen er god – men ikke nok
”Naturen er uforudsigelig – et stort rum,
ingen vægge eller lofter der afgrænser, intet
kunstigt lys, ikke noget der lukker os
inde”. Der er ikke nogen, der har patent
på, hvad der er rigtigt eller forkert, eller
på hvad for eksempel en træstub kan
anvendes til. Det støtter borgerne i, at
de kan være i naturen på den måde,
som er bedst for dem selv og ikke bliver
så afhængige af hvilke øvelser terapeuten
har planlagt i de forskellige redskaber,
der findes inde i for eksempel et fitnessrum.
Men naturen i sig selv gør det ikke,
pointerer Nina flere gang. ”Det afhænger
af, hvad vi fokuserer på, hvad vi vælger
at gøre med borgerne, hvordan vi
vælger at arbejde med borgerne og hvilke
spørgsmål vi stiller”.
Sæt borgeren i centrum
Som naturvejledere skal vi være meget
målrettet på, hvad vi vil i forhold til
sundhed og natur, og hvordan vi vil
gøre det. Og vigtigst af alt: Borgeren og
de sundhedsperspektiver, vi arbejder
med, skal være i centrum for de aktiviteter,
vi laver i naturen. Ikke naturen i
sig selv. Når vi arbejder med sundhed er
formålet i bund og grund at hjælpe
mennesker med at fungere endnu bedre
i deres hverdag. Så vi skal vide hvilke
udfordringer borgeren har. Det kan
være fysisk, hvor det handler om motion
og bevægelse. Eller psykisk, hvor det
handler om at turde, at mestre, at finde
egne grænser og udfordre dem eller holde
fast i dem.
Det sociale
”Forskning og mine erfaringer viser, at
deltagerne kan relatere sig mere til hinanden
i uderummet. Det er ikke noget der
bare sker ude i naturen. Men hvis man
lader deltagerne arbejde aktivt sammen,
så er naturen er god støtte for det sociale.”
Nina arbejder med at sætte rammer
som ”frisætter” borgerne, til at have tillid
til deres egne erfaringer og behov, så
de ikke bliver afhængige af terapeuten,
læreren eller naturvejlederen. Hun fungerer
som proceskonsulent og sætter
rammer, så borgerne bliver bedre til at
finde svaret – nogle gang hos sig selv,
nogle gange hos andre deltagere og nogle
gange hos underviseren.
NATUR vejleder • 20. årg. • nr. 1 • 2011
Nogen gange kræver det styring der
holder dem fast i formålet. Andre gange
skal der gives rum til deltagerne og deres
egen proces. Arbejdsformen vælges
med fokus på at støtte borgeren til at
finde deres eget drive, deres egen drivkraft
til bevægelse og til at komme ud i
naturen og bevæge sig.
Mødes med anerkendelse
Undervejs i interviewet, bliver jeg pludselig
opmærksom på, at Nina kun taler
om borgerne i positive vendinger. Det
hedder ”borgerens udfordring” eller
”borgerens tema” og ikke ”borgerens
problemer og begrænsninger”. Ved at
holde fast i positive talemåder holdes
fokus på udviklingspotentialet. Hvorimod
problemer kalder på forklaringer
og undskyldninger. Det får mig til at
tænke, at det – i arbejdet med sundhed i
naturen - måske i højere grad handler
om hvordan vi er som mennesker i mødet
med andre end vores faglighed som
naturvejledere. o
Vil du vide mere om Nina, hendes arbejde, og
de kurser hun udbyder, så kig på:
www.movementum.eu /move’n Nature
Schriver, Nina B. Når læring bevæger.
Fadls Forlag 2007
7