downloades som pdf-fil - Lyset i Valby

"Markvejen" – Lyshøjgårdsvej – som den så ud i 1931 i retning mod Bomuldsspinderiet. I forgrunden Anne‐Gerd
Jacobsen som 3‐årig. En anden Lys‐beboer, Inger Østerlind (født 1928), beskriver Markvejen som fuld af huller
og sten i hendes barndom. Foto fra Anne‐Gerd Jacobsen.
Med god fart fortsatte lægebilen ned ad Lyshøjgårdsvej – af mange gamle Valbygensere på
den tid bedre kendt som ”markvejen” med tydelig adresse til gadens tidligere status. Nede
for enden knejsede de første huse i byggeforeningen Lyset. Som en bastant forpost lå de dér
på begge sider af vejen, med deres hvidkalkede mure og ikke mindre hvide stakitter omkring
de velholdte haver.
Richard Olsen tog et elegant venstresving ved Fengersvej
og fortsatte forbi Timotheus Kirkes annekssal, ”den lille
skole” (Vigerslev Allés Skoles anneks på Fengersvej) og et
par villaer fra århundredeskiftet til venstre og
byggeforeninghusene til højre. Ved Eschrichtsvej svingede lægen til højre. Vejnavnet var evig
kilde til irritation – ved henvendelse til offentlige institutioner måtte det altid tålmodigt
staves for hovedrystende embedsmænd, og kun på et fåtal af breve til beboerne var
Eschrichtsvej rigtigt stavet. Somme tider havde afsenderne selv været klare over, at den var
gal og så tilføjet ”den hvide Villaby”, hvilket ikke gjorde problemet mindre, for dén lå faktisk
på den anden side af jernbanen. Men postvæsenet var den gang anderledes indstillet på at
yde service, end det forekommer at være i dag, så brevene nåede frem endda.
Lægebilen bremsede op ud for nummer 24 og den høje, ranke læge, der mest af alt mindede
om en garderofficer, sprang ud. Med raske skridt gik han op ad havegangen forbi
jordemoderens høje, stive cykel og i to spring var han oppe ad stentrappen. Scenevant
åbnede han døren ind til trappen og tog den med et par trin ad gangen op til første sal. Det
24