downloades som pdf-fil - Lyset i Valby

mene. Og det skete da også, at købmanden måtte vente længe på at få sine penge. Gik der
for længe, måtte bydrengen ud og forsøge at kradse dem ind. Normalt var jeg ikke ked af
det, for underligt nok kastede det gode drikkepenge af sig. En gang var det dog ved at gå
galt. Det var manden i huset der lukkede op og han blev så vred over mit ærinde, at han
bogstavelig talt smed mig ned ad trappen og smækkede døren. Da Jørgensen hørte det,
satte han sig selv på budcyklen og kørte ud efter pengene. Og så var det slut med kredit til
den familie. Men ellers havde købmanden et stort hjerte. Jeg har oplevet en grædende kone
stå i forretningen en lørdag formiddag og bekende, at junior skulle konfirmeres næste dag og
hun ikke ejede kongens mønt til de nødvendige indkøb i den anledning. Købmand Jørgensen
reddede den konfirmationsfest!
”Spækkelas” drev forretning ved siden af – kød og viktualier stod der over forretningen.
”Spækkelas” var leveringsdygtig i lækkerier til et godt frokostbord – afskåret, salater,
sildedelikatesser og sådan noget – alt tillavet i det lille køkken bag forretningen. Leverpostej
kom dog fra en fabrik i Jerichausgade på Vesterbro. Og det var måske meget godt, for vi
havde en tante i familien, der var nabo til leverpostejfabrikken og sammen med mange
andre døjede hun med den evige duft af nybagt leverpostej. En anden ret populær
færdigvare var forloren skildpadde, leveret fra en kendt fabrik i Vanløse i små portionsskåle
af hvidglaseret keramik.
Det med kød var ellers nok lidt overdrevet. Jo, kunne man klare sig med et stykke
medisterpølse, bayerske pølser eller nogle skiver til stegt flæsk var ”Spækkelas”
leveringsdygtig, men ellers måtte man til en rigtig slagter. Var man ikke medlem i HB –
brugsforeningen i Vigerslev Allé – var det slagter Stiber på Vilhelm Thomsens Plads (i dag
Mogens Fogs Plads), hvis man da ikke foretrak en af de mange slagtermestre i Valby
Langgade.
Bageriet med indgang fra Eschrichtsvej var en anden vigtig forretning, hvor bagermester
Einar Olsen så at sige tryllede med brød af høj kvalitet. Ikke mindst hans morgenbrød søndag
morgen var højt berømmet og morgenbudet havde hænderne fulde med at få bragt det
friskbagte brød ud til Lysets mange gadedøre.
Ved siden af bageren i enden af huset havde frk. Jensen sin rulleforretning. Jeg husker hende
som en ældre dame med det grå hår bundet op i en knude i nakken. Frk. Jensen var eminent
til at rulle vasketøjet, hvilket min mor gang på gang påpegede. Og det var jo også nok
forklaringen på, at folk kom cyklende med deres rulletøj langvejs fra og frk. Jensen altid
havde nogle dages leveringstid.
En meget væsentlig fødevare på den tid var mælk og andre mejeriprodukter. Bageren havde
et køleskab med lidt mælk, fløde og smør. Men langt de fleste fik bragt mælk til døren hver
morgen af en mælkemand fra Mejeriet ”Lyshøj” på Rughavevej oppe i Valby. Og det
fungerede perfekt. Der var normalt aftalt en fast levering og det hele var tappet på flasker,
der så blev stillet ud, når de var tomme. Havde man behov for lidt ekstra, satte man en
seddel i flasken: ”I Morgen kan jeg godt bruge en Flaske Kærnemælk og en lille Fløde.
Venligst Asta Lind, Eschrichtsvej 24”. Sådan.
Endelig må vi ikke glemme grønthandler Jensen, der ugen igennem trillede igennem Lyset og
solgte sine varer fra den trehjulede ladcykel. Han falbød sine varer ved at råbe dem ud:
”Kartofler, Rødbeder, Purløg, Tomater, Agurker og røgede Sild”, skrålede han med klar røst
mange gange på sin vej, og mange husmødre gjorde brug af hans tilbud.
31