downloades som pdf-fil - Lyset i Valby
downloades som pdf-fil - Lyset i Valby
downloades som pdf-fil - Lyset i Valby
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
ørn pr. familie og altså ret talstærke grupper, hvis største fornøjelse var at føre ”krig” mod<br />
hinanden. Krigszonen var ”vores” Steins Plads! Normalt kunne vi nå at trække os tilbage bag<br />
de hvide stakitter, når de hujende for frem mod hinanden. Men <strong>som</strong>me tider ændrede de<br />
taktik og kom listende og så skete det, at vi pludselig befandt os midt i kampene mellem<br />
svirpende hasselkæppe eller det, der var værre. Og da vi jo altså var i absolut undertal, gjaldt<br />
det om at snakke sig ud af vanskelighederne. Og det blev vi med tiden ganske gode til!<br />
"Barakkerne" var 225 arbejderboliger bygget af træ, beliggende nr. 81‐133 på Vigerslev Allé over for Vigerslev<br />
Allés Skole. Smukke huse, opført 1918‐1919 af Henning Hansen, men de blev sørgeligt forsømt og til sidst<br />
nedrevet i starten af 1960erne. Her ses et af husene med Vigerlev Allés Skole i baggrunden.<br />
Men det var naturligvis ikke altid det gik så livligt til. Normalt havde vi legepladsen for os selv<br />
det meste af dagen og kunne få afløb for vores kreativitet. For eksempel fik vi en <strong>som</strong>mer<br />
omdannet pladsen til en sindrig ”jernbane”. Forhistorien var, at vi havde fået lavet et par<br />
sæbekassebiler – altså styrbare legevogne på brugte barnevognshjul. De skulle naturligvis<br />
bruges til noget fornuftigt, så hvorfor ikke indsætte dem <strong>som</strong> tog på en jernbane midt på<br />
Steins Plads? Dertil skulle selvfølgelig bruges nogle spor og da var det så heldigt, at<br />
porcelænsfabrikken ”Norden” altid var leveringsdygtig i brugeligt skrivekridt – deres<br />
affaldsplads formelig bugnede med det. Nu var fabrikken jo ikke ligefrem indstillet på at<br />
spendere kridt til hele <strong>Valby</strong>s ungdom, så kridtet – eller rettere brugte forme – var normalt<br />
gemt bag forsvarlige trådhegn. Men i hegnet ved ”Skolestien” var der i reglen et hul eller to<br />
– og var der det ikke, blev der det hurtigt! – så vi havde altid rigelige mængder kridt. Og<br />
liggende i sæbekassebilen med et stykke i hver hånd, var det let at ”anlægge” spor til vores<br />
jernbane – med stationer og skifte‐ og vigespor. Vi havde stor fornøjelse af at anlægge den<br />
28