Medlemsbladet nr. 4 | August 2004 - Diabetes.dk

Diabetes 

Medlemsbladet nr. 4 | August 2004 

DIABETESFORENINGEN

Diabetes 4 · 2004 

Årgang 64 

Medlemsblad for Diabetesforeningen 

Landsforeningen for Sukkersyge 

Udkommer 6 gange årligt 

Oplag: 62.000 

Hovedkontor og redaktion 

Rytterkasernen 1, 5000 Odense C 

Telefon- og kontortid 

Omstilling 

Mandag til torsdag kl. 9-15 

Fredag kl. 9-14 

Diætister 

Mandag til torsdag kl. 9-12 

Socialrådgiver 

Mandag til fredag kl. 9-12 

Tlf. 6612 9006, fax 6591 4908 

E-mail: df@diabetesforeningen.dk 

Web-site: www.diabetes.dk 

Postgiro 9 01 09 55, ISSN 0901-3652 

Redaktion 

Karin Mulvad 

journalist, ansv. redaktør 

km@diabetesforeningen.dk 

Dorte Lund Larsen 

sekretær 

dll@diabetesforeningen.dk 

Tomas Kruse 

journalist, webmaster 

tk@diabetesforeningen.dk 

Layout/Prepress 

e-mergency :: Brian Østergaard 

Garn Grafi sk produktion ApS 

Tryk 

Color Print A/S 

Redaktionen påtager sig ikke ansvar 

for annoncerede produkter 

eller for manuskripter mv. 

der indsendes uopfordret 

Artikler må kun gengives 

efter aftale med redaktionen 

Indlæg der ønskes optaget 

i næste nummer af Diabetes 

skal være redaktionen i hænde 

senest den 15. august 2004 

Bladet udkommer også på lydbånd 

Støt foreningen 

i kampen mod diabetes 

leder 

Kampen mod type 1 og type 2 diabetes – og ikke mindst følgesygdommene 

– handler om bedre behandling, øget egenomsorg og mere forskning. Alle tre 

felter arbejder foreningen til stadighed for, og mange positive tiltag – også fra 

det offentliges side – er i gang. 

Med ganske få undtagelser er der i amterne inden udgangen af 2004 taget 

stilling til en målrettet og koordineret indsats mod synstab, fodsår og amputationer. 

Dertil kommer, at en bedre medicinsk indsats skal reducere nyresygdom 

og hjerte- og kredsløbslidelser, og en samling af diabeteskontrollen 

under graviditet skal sikre mødre og deres nyfødte børn. 

Patientvejledninger til både type 1 og type 2 diabetikere samt en ny behandlervejledning 

for praktiserende læger er på vej i efteråret. I forvejen ligger den 

MTV-rapporten fra september 2003, hvori kravene til behandlingsmålene for 

diabetes skærpes. På initiativ af den nationale styregruppe er der desuden 

kvalitetssikringsprogrammer på vej i amterne i 2005. De fl este steder arbejder 

de amtslige diabetesudvalg med repræsentanter for diabe tikere på klare 

samarbejdsaftaler mellem praktiserende læger og ambulatorierne. 

Sidst på året åbner Diabetesforeningen det første læringscenter om egenomsorg. 

Centret får fysisk til huse i et nybygget tårn i forbindelse med 

foreningsbygningen i Odense. Læs mere inde i bladet. 

Også forskningen tilgodeses. Diabetesforeningen støtter unge forskere, der er 

på vej til at skabe gode, dynamiske forskningsmiljøer og mere banebrydende 

projekter i etablerede forskergrupper, men foreningen arbejder også meget på, 

at få store offentlige fonde til at øge bevillingerne. Den danske diabetesforening 

havde "en væsentlig aktie" i vedtagelsen af EU’s sidste forskningsprogram, der 

i det sidste halve år har ydet næsten 170 millioner kroner til diabetesforskning, 

hvori også danske forskere er involveret. Fx har forskningen i stamceller som 

en kur mod type 1 diabetes fået et 2-cifret millionbeløb, og et stort projekt om 

type 2 diabetes har alene fået 70 millioner kroner. 

Læs mere inde i bladet. 

Diabetesforeningen arbejder for diabetikerne på alle fronter – behandling, 

egenomsorg, forskning, sociale rettigheder og patientstøtte. For at fortsætte 

og udbygge dette arbejde har vi brug for din støtte. Støt derfor op om 

foreningen ved dit engagement, ved bidrag eller testamentariske gaver – og 

gør en forskel i kampen mod diabetes. 

Med venlig hilsen 

Allan Flyvbjerg 

formand for Diabetesforeningen 

overlæge, dr.med.

Undersøgelse af kvaliteten er første skridt 

19 sygehusafdelinger i Danmark behandler type 1 

diabetes hos børn og unge. Ny undersøgelse af 

afdelingernes kvalitet af behandlingen viser, at 

kun en tredjedel af børnene når behandlingsmålet 

for god diabetesregulation. 

Side 4-7 

3 Diabetes 4 · 2004 

Insulin-analoger 

– en ny behandlingsmulighed 

De langtidsvirkende insulinanaloger 

giver en fast basis af 

insulin døgnet igennem. Målet er 

at skabe en blodglukosekurve, 

der gør, at følingerne reduceres, 

og langtidsblodsukkeret (HbA1c) 

kommer ned. 

I praksis ser det første ud til at 

lykkes, mens det kniber mere med 

det sidste. 

Side 14-16 

Type 2’ere opspores med mus og skærm 

Mange går med type 2 diabetes i op til 10 år, før 

det opdages. Sammen med kolleger i Danmark 

og udlandet arbejder læge Charlotte Glümer på 

at udvikle et screeningsværktøj til at opspore 

type 2 diabetikere. Diabetesforeningen har støttet 

projektet. 

Side 26-27 

Indhold 

Side 2 Leder: 

Støt foreningen i kampen mod diabetes 

Side 4 Børn & diabetes: 

Undersøgelse af kvaliteten er første skridt 

Side 9 Tilmelding til ungdomstur 

Side 10 Motivationsgrupper for type 2 diabetikere: 

Diabetesforeningen indgår partnerskab 

Motivationsgruppen fi k mig på ret kurs 

Vi er blevet stærkere 

Side 14 Langtidsvirkende insulin-analoger 


Side 18 Mad & tips: Sommermad på grill 

Side 24 Nye produkter 

Side 26 Forskning: 

Type 2’ere opspores med mus og skærm 

Side 29 Arv der gør en forskel 

Side 30 Diabetesforeningens nye læringscenter 

Side 32 Over Atlanten med diabetes 

Side 38 Lov & ret: 

Førtidspensionist – i job? 

Side 42 EU & diabetes: 

Millioner til diabetesforskning 

Side 44 Medicinpriser og medicintilskud 

Side 46 Diafonen – spørg om diabetes 

Side 49 Nyt fra nettet 

Side 50 Læserbreve 

Side 56 Sukkersyge Børns Dag 2004 

Side 58 Aktivitetskalenderen 

Side 73 Bestillingsliste 

Forside 

August byder traditionelt på lune sommeraftener, 

så derfor er der sund grillmad på menuen. 

Læs mere i mad & tips fra side 18. 

Foto: Knud Sejersen, Inferno Reklamefotografi

Undersøgelse af kvaliteten er 

første skridt 

Tekst / Beth Werner, journalist 

Foto / Photodisc, Thomas Yde 

19 sygehusafdelinger i Danmark 

behandler type 1 diabetes hos 

børn og unge. En ny undersøgelse 

af afdelingernes kvalitet 

af behandlingen viser, at kun en 

tredjedel af børnene når behandlingsmålet 

for god diabetesregulation. 

Læge og ph.d. Sannie Nordly, har 

gennemført et forsknings projekt, 

hvor hun blandt andet sammenligner 

kvaliteten af den behandling, 

som danske børn og unge 

modtager på landets 19 børneafdelinger 

– målt ud fra, hvor godt 

børnene er reguleret. Og det viser 

sig, at der er forskel. 

– Ja, der er forskel afdelingerne i 

mellem. På nogle afdelinger opnår 

børnene en god diabetesregulation, 

på andre en mindre god, og 

det kan få betydning for børnene 

senere hen. God diabetesregula- 


tion mindsker både risikoen for, at 

børnene senere udvikler følgesygdomme 

i øjne, nyrer og nerver og 

nedsætter udviklingen af allerede 

opståede komplikationer. Det er 

påvist gennem fl ere undersøgelser, 

såvel herhjemme som i udlandet, 

siger Sannie Nordly. 

Selvom undersøgelsen viser, at 

kvaliteten af behandlingen af børn 

og unge lader meget tilbage at 

ønske, så er det trods alt positivt, 

at de børn, der er dårligt reguleret, 

rent faktisk kommer til hyppige 

kontroller i afdelingerne, og at 

de følges tæt. Det viser undersøgelsen 

nemlig også. Man har 

således "fat i børnene" og dermed 

også mulighed for at forsøge at 

forbedre deres diabetesregulation. 

Men det ændrer ikke ved, at 

undersøgelsen peger på et stort 

behov for at få set nærmere på de 

faktorer af betydning for diabetesregulationen, 

der kan forbedres. 

Fælles indsats og ansvar 

– Forældrene er en meget vigtig 

sparringspartner for personalet på 

børneafdelingerne. En forudsætning 

for en velreguleret diabetes 

kræver en indsats af alle parter. 

Sygehuspersonalets indsats for at 

nå de ønskede behandlingsmål og 

sikre kvalitet i behandlingen kan 

fx ikke lykkes, hvis det ikke sker 

i samarbejde og forståelse med 

forældrene, forklarer Sannie Nordly. 

Hun fremhæver, at kun 44 procent 

af de undersøgte 1087 børn og 

unge gennemførte de anbefalede 

screeninger for følgesygdomme 

i øjne, nyrer og nerver, når de er 

henholdsvis 9, 12 og 15 år gamle. 

– Jeg kunne godt ønske mig, at 

fl ere børn blev screenet. Men jeg 

ved også fra personalet på børne-

ørn & diabetes 

afdelingerne, at det er svært at 

få fat i børnene. Virkeligheden er 

desværre, at der fi ndes familier, 

der ikke har det overskud, der 

skal til, når det handler om først at 

skulle tage en urinprøve og efterfølgende 

sende den ind. Derfor 

bliver barnet ikke screenet. 

Forældrenes ressourcer har med 

andre ord stor indfl ydelse på, 

hvordan det går med barnet, siger 

Sannie Nordly. 

Vigtigt at påpege problemerne 

Sannie Nordly har fulgt langtidsblodsukkeret 

(HbA1c) hos knap 

1100 børn under 16 år gennem to 

år, og et af resultaterne af hendes 

undersøgelse viser, at kun en 

tredjedel af børnene nåede det 

behandlingsmål, der var opstillet. 

Det vil sige en langtidsblodsukkerværdi 

under ni procent for de 

mindste børn og lidt lavere – under 

otte procent for de større børn. 

Når undersøgelser både her - 

hjemme og i udlandet entydigt 

peger på de nævnte værdier som 

mål for diabetesbehandlingen, er 

det vel lidt overraskende at kun 

en tre djedel af børnene nåede 

behandlingsmålet? 

– Det siger selvfølgelig sig selv, 

at de afdelinger, som viste sig at 

være mindre gode til at regulere 

deres patienter, kan og skal blive 

bedre. At de også arbejder på det, 

viser det faktum, at børn med utilfredsstillende 

diabetesregulation 

oftere kommer til kontrol i diabetesambulatoriet. 

Afdelingerne har 

således fat i børnene og derfor 

også mulighed for at forsøge at 

forbedre deres diabetesregulation, 

understreger Sannie Nordly. 

– Generelt vil jeg sige, at personalet 

på de 19 børneafdelinger er 

meget engagerede i behandlingen 

af deres diabetespatienter. Kan 

resultaterne af min undersøgelse 

medvirke til, at de mindre gode 

afdelinger kan lære noget af de 

gode afdelinger, vil kvaliteten af 

behandlingen også blive bedre, 

og så har det været det hele 

værd. Jeg er sikker på, at fremtidige 

undersøgelser vil vise en 

større ensartethed i kvaliteten af 

behandlingen, end vi ser nu. 

De forskelle, som Sannie Nordly 

fandt i afdelingernes diabetesregulation, 

afspejlede ikke noget 

geografi sk mønster, ej heller om 

der var tale om universitetssygehuse 

eller provinssygehuse. 

et diabetesteam, om børnene 

havde adgang til telefon hotline 

service, antallet af blodsukkermålinger 

og insulininjektioner. 

– Noget, der virkelig overraskede 

mig i undersøgelsen, var den 

manglende sammenhæng mellem 

tilstedeværelsen af et diabetesteam 

og børnenes diabetesregulation, 

siger Sannie Nordly. 

Således var børnene ikke dårligere 

reguleret på afdelinger uden 

diabetesteam end med. 

– Selvom jeg må konkludere, at 

et diabetesteam ikke i sig selv 

sikrer kvalitet i behandlingen, så 

ville det være forkert at konkludere, 

at tilstedeværelsen af et 

diabetesteam ikke har betydning 

for kvaliteten af behandlingen. 

Hvad der er mere afgørende er, 

hvordan de enkelte diabetesteams 

fungerer – eller sagt på en anden 

måde: Effekten af et diabetesteam 

afhænger måske snarere af fælles 

holdninger og samarbejdet i 

teamet, end af om diabetesteamet 

består af alle de anbefalede 

medlemmer. En afdeling kan godt 

have ansat dygtige og engagerede 

behandlere, selvom afdelingen 

ikke har økonomi og størrelse 

til at have et fuldtalligt diabetesteam 

med alle de anbefalede 

faggrupper. 

Effekten af diabetesteam 

Hyppige blodsukkermålinger 

Undersøgelsen afdækkede også, 

at børn, der målte – eller fi k målt 

– deres blodsukker tre til fi re 

gange om dagen, havde en bedre 

diabetesregulation end børn med 

Udover at kigge på børnenes færre målinger. 

langtidsblodsukkerværdi medtog – Jo oftere børn måler blodsukker, 

Sannie Nordly en række andre desto bedre fornemmelse får de 

indikatorer for at måle kvaliteten. for, hvordan deres krop reagerer 

Eksempelvis om afdelingen havde på mad, motion og insulin. På den 

>> 

Diabetes 4 · 2004 5

fortsat fra side 5 

Fakta 

Et diabetesteam består af: 

• 2 læger med specialistviden om diabetes 

• 2 sygeplejersker med særlig viden om diabetes 

• Diætist 

• Socialrådgiver 

• Psykolog 

• Samarbejde med børne- og ungdomspsykiater 

måde lærer de, hvornår de skal 

spise lidt ekstra eller tage mere 

insulin, og deres diabetesregulation 

bliver bedre, forklarer Sannie 

Nordly. 

Undersøgelsen viste også, at børn 

med adgang til en telefon hotline 

service oftere målte deres blodsukker 

end børn, der ikke havde 

adgang til råd og vejledning fra en 

diabetesbehandler over telefonen. 

– Måske er telefonrådgivning, som 

kun halvdelen af de undersøgte 

børn havde adgang til, med til at 

lære børnene og deres familier, 

at hyppige blodsukkermålinger er 

vigtige og nødvendige for at opnå 

en god diabetesregulation, mener 

Sannie Nordly. 


Målet er optimal behandling 

Selvom kvaliteten af behandlingen 

af type 1 diabetes hos 

børn og unge i Danmark ikke på 

alle områder lever op til forventningerne, 

er Danmark et af de 

europæiske lande, der er længst 

fremme i forsøget på at overvåge 

og forbedre kvaliteten af behandlingen. 

I 1996 blev Dansk Register for 

Børne- og Ungdomsdiabetes 

etableret. Samtlige danske hospitals- 

og sygehusafdelinger, der 

behandler børn og unge med 

diabetes har siden registrets 

oprettelse hvert år bidraget med 

en række data og oplysninger 

om patienterne. Udover Danmark 

er det kun Skotland, der har et 

børn & diabetes 

tilsvarende landsdækkende register, 

der både registrerer antallet 

af diabetikere og overvåger 

kvaliteten af den behandling, de 

modtager. 

– De data, der ligger i det danske 

register, er unikke og har været 

uvurderlige for min undersøgelse. 

De er samtidig helt nødvendige 

for kommende undersøgelser. 

Nu kender vi status for behandlingen, 

og nye undersøgelser skal 

være med til at forklare, hvordan 

vi forbedrer kvaliteten. Der er fx 

behov for at kende årsagen til den 

sammenhæng, der nu er påvist 

mellem hyppige blodsukkermålinger 

og bedre regulation, siger 

Sannie Nordly og tilføjer: 

– Det er ved hjælp af registret, at 

vi hele tiden kan overvåge kvaliteten 

af behandlingen og sikre, at 

den forbedres. Derfor er det så 

vigtigt, at alle børn og unge med 

diabetes også i fremtiden er med i 

registret og deltager i projekter 

Mere information: 

Sannie Nordly forsvarede den 

25. juni 2004 sin ph.d. afhandling 

"Quality of type 1 diabetes 

Management in Children og 

Adolescents in Denmark". 

Samme dag udsendte Diabetesforeningen 

presse meddelelsen 

"Utilfredsstillende behandlingsresultater 

af børn og unge med 

type 1 diabetes". 

På www.diabetes.dk/wm2834 kan 

du læse presse meddelelsen og et 

resumé af Sannie Nordlys undersøgelse. 

Undersøgelsen viste, at børn, der 

målte – eller fi k målt – deres blodsukker 

3-4 gange om dagen, havde 

en bedre diabetesregulation end 

børn med færre målinger.

Sannie Nordlys ph.d.-afhandling er 

desuden udkommet som en rapport, der 

i resuméform beskriver undersøgelsen. 

Afhandlingen er udarbejdet på vegne af 

Dansk Selskab for Børne- og Ungdomsdiabetes 

og støttet af Rockwool Fonden 

og Diabetes foreningen. 

Bag udarbejdelsen af rapporten står bl.a. 

Amtssygehuset i Glostrup og Forskningscenter 

for Forebyggelse og Sundhed i 

København. 

Rapporten er udsendt til børnefamilier og 

samtlige børne ambulatorier, og kan læses 

på www.diabetes.dk/wm4945. 


Tag på 

Fra den 22.-24. oktober afholder Diabetesforeningens Ungdomsudvalg efterårstur for unge 16-18-årige. 

Tag din ven eller kæreste med eller kom alene og tilbring en oplevelsesrig weekend med andre unge. 

Turen afholdes ved Holstrup Sø i Sønderjylland. 

Vi skal bo på et spejdercenter og bruge dagene 

og aftenerne på små lege og hyggeligt samvær 

samt på at lære andre med diabetes eller med kendskab 

til diabetes bedre at kende. 

Pris 

Hvis du er diabetiker koster det 200 kr. at deltage i 

turen, hvis du ikke har diabetes koster det 300 kr. 

Du skal selv sørge for transport til Kiplev Station i 

Sønderjylland. Herfra følges vi ad til spejderhytten. 

Deltagerbetalingen dækker forplejning, aktiviteter og 

overnatning. 

Tilmelding: Der er et begrænset antal pladser, som 

fordeles efter "først til mølle"-princippet, så skynd dig, hvis du vil være sikker på at komme med! 

unge & diabetes 

Sådan gør du 

Send kuponen til Diabetesforeningen, Rytterkasernen 1, 5000 Odense C. Mrk. kuverten "Anni Rasmussen". 

Eller send en e-mail til: ar@diabetesforeningen.dk med oplysning om navn, alder, adresse, telefonnummer og 

medlemsnummer. Du kan også ringe på tlf. 6312 9044. 

Når vi har modtaget din tilmelding, sender vi deltagerliste og nærmere informationer om weekenden til dig. 

Sidste frist for tilmelding er 30. september 2004. 

Tilmelding 

Medlemsnr.: 

Navn: 

Adresse: 

Postnr. og by: 

Tlf.: 

ungdomstur 

med Diabetesforeningen 

Fødselsår: Nationalitet: 

Specielle kosthensyn:

Diabetesforeningens Motivationsgrupper er et tilbud til type 2 diabetikere, 

der ønsker at ændre livsstil. Målet er at udbrede tilbuddet til så mange type 2 

diabetikere som muligt. 

Diabetesforeningen indgår 

partnerskab 

Tekst / René Bøgh-Larsen, afdelingschef 

– Det er vores mål at udbrede 

Motivationsgrupperne til så 

mange som muligt. 

Derfor forsøger vi at indgå partnerskaber 

med amterne, så vi har 

nogen at dele udgifterne med. 

Selvom det er gratis at deltage i 

en Motivationsgruppe, så er det 

ikke gratis at uddanne instruktører, 

oprette hold osv., siger 

Inge Hyllested, der til daglig er 

ansvarlig for Motivationsgrupperne. 

Motivationsgrupperne har vist 

sig at hjælpe deltagerne til at 

ændre deres livsstil, så de spiser 

sundere, motionerer mere og føler 

sig bedre i stand til at leve rigtigt 

med deres diabetes. 

Det er stort set gratis at deltage 

i en Motivationsgruppe, da man 

kun skal betale for den diabetesrigtige 

mad, gruppen laver sammen. 

På den måde koster det normalt 

ikke over 200 kr. for den enkelte 

deltager. 

Gruppen mødes med en instruktør 

12 gange i løbet af efteråret, og 

sammenholdet bliver tit så godt, 

at gruppen fortsætter med at 


mødes på egen hånd, når det 

"offi cielle" forløb med instruktøren 

er forbi. 

12 nye grupper 

Det første partnerskab, som dækker 

et helt amt, er nu indgået med 

Nordjyllands Amt, hvor der i efteråret 

2004 starter 12 Motivationsgrupper 

op. Dette er muligt, fordi 

amtet har været med til at støtte 

uddannelsen af de mange frivillige 

instruktører. 

Karl Bornhøft, formand for Sundhedsudvalget 

i Nordjyllands Amt, 

ser frem til samarbejdet: 

– Partnerskabet mellem Diabetesforeningen 

og Nordjyllands Amt 

er en rigtig spændende måde 

at samarbejde på. Det giver os 

mulighed for at hjælpe de mange 

af vores borgere, som har type 

motivationsgrupper 

2 diabetes, med at forebygge 

senkomplikationer og i det hele 

taget få et bedre liv med deres 

diabetes. Samarbejdet med 

Diabetesforeningen rummer for 

mig at se spændende perspektiver, 

og jeg tror, at vi i fremtiden 

får mange fl ere af den type partnerskaber 

at se. 

Nordjylland er det første amt, som 

indgår i et udbygget partnerskab 

med Diabetesforeningen. Aftalen 

dækker bl.a. uddannelse af in - 

struk tører, markedsføring og et 

udbredt lokalt samarbejde mellem 

Diabetes foreningen og de lokale 

Sund By. 


Læs mere om Diabetesforeningens 

Motivationsgrupper – herunder 

tilmelding – på side 13. 

– Partnerskabet mellem Diabetes foreningen og 

Nordjyllands Amt er en rigtig spændende måde 

at samarbejde på. Det giver os mulighed for 

at hjælpe de mange af vores borgere, som har 

type 2 diabetes, siger Karl Bornhøft, formand for 

amtets sundhedsudvalg.

Motivationsgruppen 

fik mig på ret kurs 

Ivan Nielsen fi k type 2 diabetes 

i december 2002. I januar 2003 

startede han i Motivationsgruppen 

i Arden. Her fortæller Ivan Nielsen 

om, hvad det har betydet for ham 

og hans diabetes. 

Tekst / Inge Hyllested, koordinator 

Ivan fortæller om perioden op 

til, at han fi k konstateret type 2 

diabetes: 

– Jeg var ikke dårlig, men fi k målt 

mit blodsukker hos lægen ved 

et almindeligt helbredstjek. Det 

viste sig, at mit blodsukker var 

på 19, og næste gang jeg kom 

til lægen var det kun faldet til 15. 

Det var lidt af et chok. I 1997 var 

jeg gået på efterløn for at passe 

min syge kone og havde derfor 

ikke mulighed for at få så meget 

motion i en periode. Jeg var 

kommet op på at veje 103 kg. Min 

kone døde desværre kort efter. 

I januar 2003 startede Ivan i Motivationsgruppen 

i Arden i Nordjylland. 

– Gruppens instruktør, Kirsten 

Berthelsen, var rigtig god til at 

forklare os, hvad vi skulle ændre 

på i dagligdagen, og det var godt 

at mødes med andre diabetikere 

og drøfte, hvordan vi kunne ændre 

vores vaner. Jeg har altid været 

fysisk aktiv i mit arbejde som 

kom munalarbejder i den grønne 

afdeling, og jeg er stadig afl øser 

på genbrugspladsen. Jeg går 

meget i det daglige, arbejder i 

haven, og jeg holder også kommunens 

park, så for mit vedkommende 

handlede det først og 

fremmest om at få ændret kostvaner. 

I Motivationsgruppen lavede vi 

mad efter Diabetesforeningens 

opskrifter, vi talte om, hvad vi 

spiste til alle dagens måltider, og 

Kirsten foreslog os så at ændre 

lidt her og der. Fx sagde hun til 

mig, at jeg i stedet for at spise 

franskbrød om morgenen skulle 

spise noget rugbrød, og at det var 

en god idé at fordele den mad jeg 

spiste på fl ere måltider. 

Disse få ændringer – sammenholdt 

med, at jeg holdt op med 

at spise fedt kød og stege i store 

mængder smør og margarine 

– har gjort at jeg i dag vejer 94 kg. 

Jeg spiser fl ere grønsager og laver 

ikke fede sovse, og så bruger jeg 

en tefl onpande til at stege min 

mad i, så behøver jeg kun meget 

lidt olie på panden for at få et godt 

resultat. 

70-årige Ivan Nielsen er et aktivt 

menneske, der 

bruger en stor del 

af sin tid på frivilligt 

arbejde. Han 

er aktiv i Ældrerådet, 

den lokale 

skytteforening og i 

Røde Kors. For et 

par år siden vandt 

han en rejse for 

to til Mallorca, og 

han inviterede en 

god ven med, som 

så for nylig inviterede 

ham med til 

Kreta: 

– Jeg var lidt 

nervøs for, at 

mit blodsukker 

ville stige i ferien, 

men efter at have 

talt med Kirsten, som anbefalede 

mig at tage rugbrød med til 

morgenmaden, spise masser af 

grønsager og sørge for at få godt 

med motion hver dag, var jeg 

mere tryg ved at rejse. Og det blev 

alle tiders rejse. Hotellet lå på en 

skråning, der var 300 meter op til 

vejen, så vi skulle op, hver gang vi 

forlod det og ned igen, når vi kom 

tilbage. Vi gik meget i bjergene, 

og jeg havde mit blodsukkerapparat 

med og brugte det fl ittigt til 

at indrette motion og mad efter 

blodsukkeret. 

På vores foretrukne restaurant 

kaldte de mig "Mister Vegetable". 

Rejsen er et godt eksempel på, 

at diabetikere ikke skal holde sig 

tilbage, når der skal planlægges 

udenlandsrejser, bare man sørger 

for at få motion, spise grønsager, 

måle blodsukker, og i det hele 

taget indrette sin dag, så blodsukkeret 

hverken bliver for højt eller 

for lavt, slutter Ivan Nielsen. 

– Jeg kan varmt anbefale andre 

type 2 diabetikere at tilmelde 

sig en Motivationsgruppe, siger 

70-årige Ivan Nielsen, der stadig 

afl øser på genbrugspladsen. 

Diabetes 4 · 2004 11 

>>


Vi er blevet stærkere 

Jette Carlson fi k type 2 diabetes 

for 6 år siden. Siden er Jette 

gået på efterløn, og i januar 2002 

begyndte hun i en Motivationsgruppe 

i Nykøbing Falster. 

Da Jette Carlson fi k type 2 dia - 

betes, ændrede hun ikke meget 

på sin dagligdag, bare lidt på 

kosten. Som leder af en børneinstitution 

havde hun nok at se til 

i dagligdagen, så det gik lidt på 

bedste beskub. 

Siden er Jette gået på efterløn, 

og i januar 2002 begyndte hun i 

en Motivationsgruppe i Nykøbing 

Falster. Jette har i mange år haft 

problemer med vægten, og det 

er heller ikke lykkedes hende at 

tabe sig, men instruktøren i Motivationsgruppen 

Per Bak sagde 

engang noget, Jette bed mærke i. 

– Vi talte meget om fysisk aktivitet, 

at det faktisk var bedre at 

være rund og aktiv end tynd og 

inaktiv. Det har jeg taget til mig. 

Jeg er ikke rigtig til sport og 

gymnastik, men jeg begyndte at 

gå ture og cykle, fortæller Jette 

Carlson. 

I Folketidende skrev de om den 

første Motivationsgruppe, og i 

artiklen nævnte Jette, at hun godt 

kunne tænke sig at gå ture eller 

cykle sammen med andre. En dag 

mødte Jette en kvinde på gaden, 

der stoppede hende og spurgte, 

om hun ikke kunne bruge hende 

til at motionere sammen med. 

Det blev starten på et varigt cykelvenskab. 

– Vi begyndte at cykle sammen 

alle hverdage, turene er på 1½ 

time, og vi cykler mellem 18 og 


22 km hver gang. Vi cykler efter 

vejret: Ud i modvind og medvind 

hjem. Halvvejs sætter vi os på en 

bænk og får lidt vand at drikke og 

en cigaret – en last vi har begge 

to, men vi er kun smårygere, 

understreger Jette. 

Er vejret meget dårligt, lader de 

cyklerne stå og går i stedet en tur. 

På det sidste har de anskaffet sig 

vandrestave, som de begge har 

stor fornøjelse af. 

– Vi har ikke tabt os, fortæller 

Jette, men vi er blevet stærkere 

og har fået større muskler på 

bekostning af fedtdepoterne. Det 

mærkes med det samme – så 

snart vi har nedtrappet motionen 

pga. ferie, arbejde eller sygdom, 

så tager vi på i vægt. Der er ingen 

tvivl om, at vores cykel- og gåture 

virker "vægtvedligeholdende" 

på os. Derfor er der ingen vej 

udenom. 

De to kvinder er efterhånden 

blevet gode til at snakke om 

alt muligt, selv om de er meget 

forskellige. 

– Vi ordner hele verdenssitua 

tionen, ler Jette. 

Min veninde har 

også gået i 

Motivati- 

onsgruppe, efter jeg gik der og 

har fået meget ud af det. Hun 

ændrede sine kostvaner, spiste 

mange fl ere grøntsager og tabte 

sig også lidt i en periode, hvor hun 

var uden arbejde. Nu har hun igen 

fået arbejde og siger, at det er lidt 

sværere at få overskud til at lave 

den rigtige kost. Hun er tilbøjelig 

til oftere at vælge "lette" løsninger 

og har derfor taget lidt på igen. 

Min veninde synes ind imellem, 

at det er svært at have diabetes, 

derfor er det så vigtigt, at vi holder 

hinanden fast på motionen, siger 

Jette Carlson 

– Hvis der var nogen, der for 10 

år siden havde sagt til mig, at jeg 

ville cykle 20 km fl ere gange om 

ugen, så ville jeg have afvist 

dem totalt: Mig? Aldrig! 

Men nu er det blevet 

en livsstil, siger 

Jette Carlson.

motivationsgrupper 

Motivationsgrupper 

for type 2 diabetikere 

– et tilbud om at ændre og fastholde en sund 

livsstil sammen med andre 

En Motivationsgruppe består af 8-10 personer med type 2 

diabetes, der mødes med en instruktør en gang om ugen 

i et 12 ugers forløb. I gruppen indgås faste aftaler om at 

motionere, lave sund mad og udveksle erfaringer om 

egenomsorg og egenkontrol. 

Det er gratis at deltage i Motivationsgruppen, dog betaler 

deltagerne selv udgiften til den mad, der tilberedes og 

spises. Deltagerne i gruppen er velkomne til at tage en 

pårørende med. 

Motivationsgruppe-instruktøren, der selv er diabetiker 

eller pårørende til en diabetiker, har gennemført et 30 

timers kursus. Instruktørerne får ikke løn. 

Tilmelding til Motivationsgrupperne kan ske ved at ind sende 

kuponen eller online på www.diabetes.dk/default.asp?id=3519. 

Tilmelding 

■ 

Ja, jeg vil gerne deltage i en Motivationsgruppe 

Fødselsdato: ____________________ Type 2 diabetes konstateret år: _____ 

Navn: ______________________________________________________________ 

Adresse: ____________________________________________________________ 

Postnr.: _________________________ By: ______________________________ 

Kommune: _____________________ Amt: _____________________________ 

Tlf.: ____________________________ E-mail: ___________________________ 

Træffes bedst i tidsrummet: ___________________________________________ 

Jeg (sæt kryds): 

■ er tabletbehandlet ■ er diætbehandlet ■ er insulinbehandlet 

■ kan deltage om aftenen ■ kan deltage om dagen ■ 

■ er interesseret i at blive instruktør 

har været på diabetesskole 

Navn på pårørende, der evt. deltager: __________________________________ 

I september 2004 tilbydes Motivationsgrupper i: 

• Nordjyllands Amt 

• Viborg Amt 

• Ringkøbing Amt 

• Ribe Amt 

• Sønderjyllands Amt 

• Vestsjællands Amt 

• Storstrøms Amt 

• Frederiksborg Amt 

• Roskilde Amt 

• Odense By 

• København 

Kuponen sendes til 

DIABETESFORENINGEN 

Rytterkasernen 1 

5000 Odense C 

mrk. Motivationsgrupper

Langtidsvirkende insulin-analoger 

Siden insulins opdagelse har der 

været adskillige milepæle i udviklingen 

af insulinpræparater til 

behandling af diabetes: 

Middellangt virkende insulin (NPH 

insulin, fx Insulard), blandingsinsuliner, 

syntetisk fremstilling 

af humant insulin og senest de 

såkaldte korttidsvirkende og langtidsvirkende 

insulin-analoger. 

Behovet for en bedre blodglukosekontrol 

med henblik på at undgå 

eller forsinke sendiabetiske kom - 

plikationer har været veldokumenteret 

i fl ere store studier inden for 

det seneste årti. 

Et problem ved at reducere blodglukose 

(eventuelt vurderet ud fra 

HbA1c) så det ligger så nær det 

normale som muligt, er for mange 

et stigende antal svære tilfælde 


med lavt blod glukose, især om 

natten. 

I det følgende omtales kun de 

langtidsvirkende analoger. 

Insulin Lantus (Glargine) 

Præparatet, der har været markeds - 

ført med succes i USA siden 2001, 

blev introduceret i Danmark maj 

2004. 

Mindre ændringer af insulinmolekyletsaminosyresammensætning 

med fører, at optagelsen fra 

injektions stedet forlænges ganske 

betydeligt. Det giver en 24 timers 

dækning med en stabil insulinkoncentration 

i blodet efter en 

enkelt daglig injektion, der i princippet 

kan tages når som helst. De 

fl este foretrækker ved aften måltid 

eller morgenmåltid, men det er 

vigtigt, at det er på det samme 

tidspunkt hver dag. 

insulin-analoger 

I kliniske forsøg reducerer de nye langtidsvirkende insulinpræparater 

antallet af tilfælde med lavt blodglukose, mens en klinisk relevant 

bedring af kontrollen (HbA1c) nok er mere tvivlsom. Det betyder ikke, 

at de nye insulin-analoger ikke er vigtige for personer med diabetes, 

men de er det ikke for alle. De traditionelle insulinpræparater må stadig 

være førstevalg. 


Tekst / Ole Schmitz, professor, overlæge dr.med. og Birtha Hansen, klinisk sygeplejespecialist i diabetes, cand. cur. 

Foto / PhotoDisc, e-mergency 

Dog skal nævnes, at enkelte ikke 

synes at kunne klare sig med en 

enkelt injektion dagligt, men må 

dele dosis. 

Lantus kan kombineres med såvel 

hurtigtvirkende insulin og korttidsvirkende 

insulin-analoger til 

måltider, og ved type 2 diabetes 

også med tabletter. Lantus må 

dog ikke gives til gravide, og 

der er ikke sikre erfaringer hos 

personer med diabetes med 

nedsat nyrefunktion eller leverfunktion 

samt børn under 6 år. 

Der er ikke tvivl om, at Lantus i 

kliniske undersøgelser i gennemsnit 

nedsætter antallet af tilfælde 

med lavt blodglukose med 30-40 

%, og der er også tendens til, at 

HbA1c bedres.

Lægen eller sygeplejersken vil rådgive om i hvilke hudområder, der skal injiceres. Ved hver indsprøjtning skal 

man skifte til et nyt sted på det pågældende hudområde. 

Ligeledes synes vægtstigningen 

efter start på behandlingen mindre 

end ved NPH insulin. 

I starten har der været bekymring 

for, om en kraftigere binding til 

receptorer i relation til vækstfaktorer 

(IGF-I), kunne være af betydning 

ved fx forværring af diabetiske 

øjenkomplikationer, men 

dette synes der (i skrivende stund) 

ikke at være belæg for. 

Insulin Levemir (Detemir) 

Præparatet forventes introduceret 

i Danmark dette efterår. 

Det bio kemiske princip, der er 

brugt til at forlænge virkningen, 

går ud på at koble en fedtsyre på 

insulinmolekylet. 

Priser og tilskudsregler 

Insulin Lantus er markedsført 

og godkendt til udlevering 

i ampuller (3 ml) til brug i 

en fl ergangs-pen. 

Fem ampuller koster aktuelt 

ca. 600 kr., (dvs. ca. 50 

% mere end for eksempel 

insulin Insulatard), men ved at 

søge enkelttilskud via Lægemiddelstyrelsen 

reduceres 

denne pris. Lantus fi ndes 

også i en engangspen, men 

den fås ikke i Danmark. 

Levemir fi ndes også i 3 

ml ampuller til anvendelse 

i fl ergangs pen, og fem 

ampuller forventes at ville 

koste lidt mere end Lantus, 

men erfaringsmæssigt kan 

prisniveauet ændres ganske 

markant på kort tid. 

Levemir introduceres også 

som engangspen (FlexPen). 

Der gælder de samme regler 

om tilskud for Levemir som 

for Lantus. 

Insulin Levemir er godkendt Få yderligere information hos 

af Lægemiddelstyrelsen din egen læge eller på ambu- 

og forventes markedsført i latoriet. 

Det medfører en langsom opta- 

Danmark i slutningen af 2004. 

gelse af insulin fra injektions- >> 



stedet til blodkarrene (ca. 50 % er 

optaget efter 10 timer) og senere 

bindes det til proteinet, albumin. 

Herved forsinkes insulinmolekylet 

yderligere et par timer i at nå frem 

til insulin-receptorerne. 

Levemir har en særdeles konstant 

dag til dag optagelse sammenlignet 

med de middellange insulin 

NPH præparater, men to daglige 

doser synes nødvendigt for at få 

en optimal regulation (morgen 

og aftensmåltid, eller morgen og 

sengetid). 

Levemir har også vist sig effektiv 

hos børn (over 6 år) og unge, men 

må som Lantus heller ikke gives til 

gravide. Levemir kan blandes med 

andre insulinpræparater, eksempelvis 

hurtigtvirkende insulinanaloger. 

Også dette langtidsvirkende insulinpræparat 

giver færre episoder 

med lavt blodglukose (specielt 

natlige), og der er en tendens 

til, at HbA1c forbedres. Levemir 

synes ikke at påvirke vægten. 

Konklusion og anbefalinger 

De to langtidsvirkende insulinpræparater 

reducerer (i kliniske undersøgelser) 

klart antallet af episoder 

med lavt blodglukose, mens en 


bedring af kontrollen (HbA1c) er 

mere tvivlsom. 

Da hverdagen for personer med 

diabetes naturligvis er anderledes 

end de kliniske kontrollerede 

undersøgelser, der går forud for 

registreringen af præparaterne, 

må de langtidsvirkende analoger 

også her bestå sin prøve. 

Det er desuden vigtigt, at behandlingen 

tilpasses den enkelte for at 

opnå en optimal kontrol med så få 

bivirkninger som muligt. 

Det er vores holdning, at de klassiske 

middellangtvirkende NPH 

insuliner stadig er førstevalgspræparat, 

men ved fl ere episoder 

med lavt blodglukose – eller store 

udsving i blodglukose-koncentrationen 

– kan det overvejes at skifte 

til de langtidsvirkende insulinanaloger. 

Skift må dog først ske efter, at 

andre insulin doserings regimer og 

kostændring har været prøvet. 

Da de langtidsvirkende analoger 

kun har været anvendt få år, er det 

også vigtigt, at der vedvarende 

følges op på eventuelle bivirkninger 

– som det gælder for alle 

nyudviklede lægemidler 

Fakta 

insulin-analoger 

– Analog betyder noget, der 

ligner eller tilsvarende. 

– Målet med de omtalte 

nye insulin-analoger er 

at skabe en blodglukosekurve, 

der gør, at følingerne 

reduceres, og langtidsblodsukkeret 

(HbA1c) 

kommer ned. I praksis ser 

det første ud til at lykkes 

med analogerne, mens det 

kniber mere med det sidste 

(HbA1c). 

– De langtidsvirkende insulinanaloger 

giver en fast 

basis af insulin i blodbanen 

døgnet igennem som det 

ses hos raske personer. 

– De langtidsvirkende insulinanaloger 

bør ikke være 

førstevalgspræparat. Det 

bør stadig være NPH 

insulin, når det drejer sig 

om insulin med forlænget 

effekt.


Sommermad på grill 

Tekst / Lisa Heidi Witt og Susanne Elman Pedersen, kliniske diætister 

Foto / Knud Sejersen, Inferno Reklamefotografi 

August byder traditionelt på lune sommeraftener, hvor 

man overalt kan dufte grillkul. 

Vi har derfor denne gang sat "grillmad" på menuen. 

Fisk egner sig godt til at grille. Det er hurtigt at tilberede 

og kan fi nt kombineres med grillning af grønsager. 

Fiskekrebinetter 

(4 pers.) 

Ingredienser: 

350 g sejfi let 

2 forårsløg (ca. 40 g) 

1 æg 

1 spsk. hakket frisk dild eller 1 tsk. tørret 

1 spsk. hvedemel 

1 spsk. fedtstof 

salt, peber 

Fremgangsmåde: 

Sejfi leterne skylles, knuges fri for vand og hakkes fi nt 

med en kniv. 

Forårsløgene renses og snittes fi nt. 

Hakket fi skekød, æg, forårsløg og dild røres sammen. 

Farsen formes til 4 krebinetter, der vendes i mel. 

Krebinetterne steges i fedtstoffet i 6-8 min. på hver 

side afhængig af tykkelsen. 

Salt og peber drysses på. 

Krebinetterne tages af panden, lige når de er stegte. 

Pr. pers.: 

Energi 575 kJ 

Kulhydrat 2 g 

Fedt 5,5 g 

Tip! 

Fiskekrebinetter kan steges på grill. Krebinetterne 

skal ikke vendes i mel, hvis de grillsteges. 

De lægges i en grillbakke, der er penslet med 

olie og steges, til de er møre. I en kuglegrill, er 

stegetiden 20-30 min. afhængig af varmen, og 

fi skekrebinetterne skal ikke vendes. 


mad & tips 

Vi har valgt fi skeretter fra foreningens nye minikogebog 

Fisk – let og godt og præsenterer her forslag til forskelligt 

tilbehør. 

I august er det atter tid til at fi nde madkassen frem. Vi 

foreslår kartoffel/rugboller med ørredsalat til frokosten. 

God appetit. 

Tomat-spinatsovs 

(4 pers.) 

Ingredienser: 

1 ds. fl åede tomater, gerne hakkede (ca. 400 g) 

100 g spinat 

1 fed hvidløg, kan udelades 

1½ spsk. sojasauce 

½ dl mælk 

salt, peber 

1 knsp. sukker 

evt. jævning 


Tomaterne koges i ca. 10 min. uden låg, så de koger 

lidt ind. 

Frisk spinat skylles og snittes groft. 

Hvidløget pilles og hakkes fi nt eller presses. 

Spinat, hvidløg og sojasauce tilsættes, og sovsen 

koger yderligere i ca. 10 min. 

Mælken røres i. 

Sovsen smages til med salt, peber og evt. lidt sukker. 

Jævning kan tilsættes, hvis sovsen skal være tykkere. 

Servering: 

Tomat-spinatsovs serveres til fi skekrebinetter, pasta 

og grønsager fx grillede grønsager, hvis fi skekrebinetterne 

tilberedes på grill. 

Sovsen er også lækker fx til kogt eller stegt kylling, 

almindelige frikadeller eller laksefrikadeller. 

Pr. pers.: 

Energi 175 kJ 

Kulhydrat 1 g 

Fedt 0,5 g

Grillede grønsager 

(4 pers.) 

Ingredienser: 

2 majskolber 

3 små løg (ca. 150 g) 

3 stilke bladselleri (ca. 100 g) 


Dækblade og "skæg" fjernes fra majskolberne, der 

skæres i 4 stykker. 

Løgene pilles og skæres i kvarte. Bådene falder 

ikke så let fra hinanden, hvis man undlader at skære 

bunden helt af. 

Bladselleristilkene skæres i ca. 3 cm stykker. 

Grønsagerne lægges i en grillbakke, der er penslet 

med olie. 

Grønsagerne kan krydres efter smag fx med friske 

krydderurter eller bare drysses med salt og peber. 

Lidt Balsamico eddike eller sojasauce kan også 

pensles på grønsagerne. 

Grønsagerne grilles, til de er så møre, som man 

ønsker dem. Tiden afhænger blandt andet af, hvor 

varm grillen er. 

Servering: 

Grillede grønsager kan serveres til alle slags grillet 

kød, fi sk eller fjerkræ. 

Variation: 

Grønsagerne kan varieres efter smag og årstid. 

Pr. pers.: 

Energi 250 kJ 

Kulhydrat 0 g 

Fedt 0 g 


Marinerede tunsteaks 

med sommergrønt 

(4 pers.) 

Ingredienser: 

Marinade: 

1 appelsin 

1 tsk. honning, gerne akaciehonning 

1 tsk. stødt koriander 

1 spsk. sojasauce 

4 tunsteaks (ca. 500 g) 

1 spsk. fedtstof, undlades ved grillstegning 

salt, peber 

Sommergrønt: 

½ spidskål (ca. 400 g) 

1 porre (ca. 125 g) 

2 gulerødder (ca. 150 g) 

½ squash (ca. 150 g) 

1 gul peberfrugt (ca. 125 g) 

salt, peber 


Appelsinen presses. 

Ingredienserne til marinaden piskes eller rystes 

sammen. Marinaden kan også blandes i en plastikpose. 

Tunsteakene lægges i et fad, og marinaden hældes 

over. Fisken trækker i marinaden i 3-5 timer i køleskab 

– vendes et par gange. 

Hvis marinaden er blandet i en pose, lægges fi sken i, 

og posen lukkes godt. 

Grønsagerne gøres klar, lige inden tunsteakene 

steges. 

Spidskålen snittes fi nt – stokken skæres fra først. 

Porren renses og skæres i ca. ½ cm tykke skiver. 


mad & tips 

Gulerødderne skrælles og skæres i tynde stave. 

Den halve squash skæres i tynde stave. 

Peberfrugten skæres i tynde strimler. 

Tunsteakene tages op af marinaden og tørres let med 

køkkenrulle. Marinaden gemmes. 

Steakene steges i fedtstof i 2-3 min. på hver side på 

en pande eller grillsteges, til de er gennemstegte. 

Salt og peber drysses på. 

Hvis tunsteakene steges på pande, tages de af, lige 

når de er stegte. 

Når fi sken er taget af panden, svitses spidskål, porre 

og gulerødder i 2-3 min. 

Squash og peberfrugt tilsættes og svitses med i 2-3 

min. 

Marinaden hældes over grønsagerne, der steger 

yderligere i ca. 2 min. 

Grønsagerne smages til med salt og peber. 

Grønsagerne kan også tilberedes i en foliebakke på 

grillen. 

Servering: 

Marinerede tunsteaks med sommergrønt serveres 

med løse ris og evt. brød til. 

Pr. pers.: 

Energi 1175 kJ 

Kulhydrat 4 g 

Fedt 6 g 

Tip! 

Spidskål kan erstattes af hvidkål eller savojkål.

Fiskespyd 

(4 pers.) 

Ingredienser: 

Marinade: 

2 spsk. limesaft 

1 fed hvidløg 

2 tsk. fi ntreven frisk ingefær eller 1 tsk. stødt 

salt, peber 

1 spsk. olie 

150 g laks uden skind 

250 g sværdfi sk 

4-8 grill træspyd 


Ingredienserne til marinaden røres sammen og 

smages til med salt og peber. 

Fiskestykkerne skæres i tern, og marinaden hældes 

over dem. 

Fisken marineres i køleskab i mindst 30 min. 

Fiskestykkerne sættes på spyd – skift mellem laks og 

hvid fi sk. 

Fiskespydene steges på en pande i 1-2 min. på hver 

side eller tilberedes på en grill. 

Servering: 

Fiskespyd serveres med årstidens salat og grønsager 

til. 

Variation: 

Grønsager i mindre stykker fx peberfrugt, squash, 

champignon eller cherrytomater kan sættes på fi skespydene 

imellem fi skestykkerne. 

Filet af rødfi sk, hoki eller anden fast lys fi sk kan 

anvendes i stedet for sværdfi sk. 

Laks kan erstattes af tigerrejer. 

Pr. pers.: 

Energi 750 kJ 

Kulhydrat 1 g 

Fedt 11,5 g 


Kartoffelsalat med grønsager 

(4 pers.) 

Ingredienser: 

2½ dl ærter (ca. 150 g) 

600 g aspargeskartofl er 

1 lille blomkål (ca. 275 g) 

1 rød peberfrugt (ca. 125 g) 

Dressing: 

5 dl fromage frais (ca. 500 g) 

½ lille løg (ca. 25 g) 

3 tsk. citronsaft 

2 tsk. mild karry 

¼-½ tsk. stødt spidskommen 

1 tsk. sukker 

evt. 1 fed hvidløg 

salt, peber 

Pynt: 

1 tomat (ca. 75 g) 

friskklippet dild 


Ærterne tøs op, hvis de er frosne. 

Kartofl erne koges med skræl – ca. 15 min., til de lige 

er møre. 

Kartofl erne afkøles og pilles. 

Blomkålen skylles og deles i små buketter. 

Peberfrugten skæres i tynde strimler eller tern. 

Røget ørredsalat 

(4 pers.) 

Ingredienser: 

125 g røget ørredfi let 

4 spsk. fromage frais 

1 stilk bladselleri (ca. 30 g) 

2 spsk. frisk purløg 

salt, peber 

Pynt: 

rucola salat 

4-5 cherrytomater 


Kartofl erne skæres i skiver. 

Løget pilles og rives fi nt. 

Fromage frais røres med løg og citronsaft. 

Karry, spidskommen, sukker og evt. hvidløg 

tilsættes. Dressingen smages til med salt og peber. 

Dressingen blandes med kartofl er, blomkål og peberfrugt. 

Ærterne tilsættes. 

Kartoffelsalaten trækker i mindst 1 time i køleskab. 

Kartoffelsalaten pyntes med tomatbåde og klippet 

dild inden servering. 

Variation: 

Andre grønsager fx gulerødder og squash skåret i 

stave og broccoli kan anvendes i stedet for peberfrugt 

og blomkål. 

Purløg kan bruges som pynt i stedet for dild. 

Servering: 

Kartoffelsalat med blomkål serveres som tilbehør til 

fi skespyd evt. med salat til. 

Pr. pers.: 

Energi 1075 kJ 

Kulhydrat 29 g 

Fedt 1,5 g 


Ørredfi leterne moses med en gaffel og røres sammen 

med fromage frais. 

Bladsellerien skæres i tynde skiver. 

Purløgen klippes fi nt. 

Bladselleri og purløg kommes i, og salaten smages til 

med salt og peber. 

Pr. pers. (ca. 50 g): 

Energi 200 kJ 

Kulhydrat 1 g 

Fedt 1 g

Kartoffel/rugboller 

(24 stk.) 

Ingredienser: 

100 g skårne rugkerner 

2 dl vand 

2 kogte kartofl er (ca. 125 g) 

50 g gær 

3 dl kærnemælk 

50 g hørfrø 

50 g græskarkerner 

2 tsk. salt 

1 tsk. sukker 

1 spsk. olie 

250 g rugmel 

ca. 350 g hvedemel 

æg eller kærnemælk til pensling 

sesamfrø til pynt 


De skårne rugkerner koges i vandet i ca. 2 min. ved 

middel varme og køles ned, til blandingen er lunken. 

Kartofl erne moses. 

Gæren opløses i kærnemælken. 

Rugkerner, mosede kartofl er, hørfrø, græskarkerner, 

salt, sukker, olie og rugmel tilsættes. 

Hvedemelet tilsættes lidt ad gangen. 

Hold lidt af hvedemelet tilbage. 

Dejen æltes godt igennem. 

Den stilles til hævning et lunt sted i ca. 1 time overdækket. 

Dejen slås ned og formes til 24 boller, der trykkes 

fl ade og efterhæver i ca. 15 min. 

Bollerne pensles med æg eller kærnemælk. 

De bages ved 200º C i ca. 25 min. på midterste rille. 

Bollerne afkøles på en bagerist. 

Servering: 

Kartoffel/rugboller fyldes med rucola salat, cherrytomater 

i skiver og røget ørredsalat. 

Opbevaring: 

Bollerne kan fryses. 

1 bolle (ca. 50 g brød): 

Energi 650 kJ 

Kulhydrat 23 g 

Fedt 3,5 g 


mad & tips 

Nye produkter 

Tekst / Susanne Elman Pedersen, klinisk diætist 

Karolines Køkken har udviklet nye varianter i rækken af 

færdige saucer. Serien omfatter nu 8 produkter, men 

de er ikke alle velegnede i diabeteskosten. Diabetesforeningen 

anbefaler, at man vælger sovse med højst 5 g 

fedt og 10 g kulhydrat pr. 100 g spiseklar sovs. 

Følgende nye smagsvarianter lever op til ovenstående 

anbefaling: 

Karoline’s Rødvins Sauce indeholder 4,1 g fedt og 7,6 g 

kulhydrat pr. 100 g. 

Karoline’s Orientalsk Sauce med karry indeholder 

4,0 g fedt og 9,1 g kulhydrat pr. 100 g. 

Livretter er navnet på en serie af sunde og nemme retter 

fra Tulip. Diabetesforeningen anbefaler, at kødvarer og 

pålæg højst indeholder 12 g fedt pr. 100 g. Livretter 

Kalkunfrikadeller både frosne og fra køledisken indeholder 

5 g fedt pr. 100 g. Livretter Kyllingefi let i varianterne 

Barbecue og Tomat & Chili indeholder henholdsvis 

6 g og 7 g fedt pr. 100 g. 

Danske Slagterier har lanceret 2 udskæringer af 

svinekød: Skinke Bites og Skinke Flanksteak. Skinke 

Bites er små stykker skinkekød uden synligt fedt. De er 

især velegnede til wokretter, salater og supper. Skinke 

Flanksteak er en lille steg på 250-300 g også skåret 

uden synligt fedt. Indholdet af fedt er ca. 3,5 g pr. 100 g i 

begge produkter. 

Kernesund er en serie af brød fra Schulstad. Brødet er 

bagt af mel fra hele fuldkornskerner. 

Serien omfatter: Tranebærboller, gulerodssandwich, 

majsrugbrød, mandel- og fi genbrød og tranebær- og 

blåbærrugbrød. Indholdet af fedt i de nye brødtyper er 4- 

5 g pr. 100 g, og indholdet af kostfi bre er 8-9 g pr. 100 g. 

Kernesund brød kan derfor indgå i diabeteskosten både 

til frokost og mellemmåltider. 

BUKO Yoghurt med soltørret tomat er en ny variant af 

friskost. Osten indeholder 13 % fedt. Diabetesforeningen 

anbefaler, at man vælger ost med højst 18 % fedt, så 

BUKO Yoghurt med soltørret tomat er velegnet som 

smørepålæg både til morgenmad, frokost og mellemmåltider. 

BUKO Yoghurt med soltørret tomat kan købes i de fl este 

større supermarkeder. 


emne 

Natur’frisk er et nyt smørepålæg fra Naturli’ Foods. 

Smøreproduktet har et indhold af fedt på 13 % og kan 

anvendes som et alternativ til fl ødeost. Natur’frisk er 

fremstillet af sojabønner og indeholder ikke mælkebestanddele. 

Der er 2 smagsvarianter: Naturel og med 

krydderurter. 

Natur’frisk kan købes i Kvickly, Kvickly Xtra og Super- 

Brugsen. 

Svansø Food har markedsført 3 varianter af frugtgrød 

uden tilsat sukker: Abrikos/fersken, Jordbær og 

Skovbær. Svansø Kalorielet frugtgrød er sødet med 

aspartam og acesulfam kalium. Indholdet af kulhydrat 

er 7 g pr. 100 g grød. Dvs. 150 g frugtgrød svarer til "1 

stykke" frugt (ca. 10 g kulhydrat). 

Svansø Kalorielet frugtgrød kan fx købes i Føtex, Bilka, 

Kvickly, Kvickly Xtra, SuperBrugsen og Irma. 

Bryggeriet Landkær markedsfører en serie af sukkerfri 

sodavand, hvor den nyeste variant er sport light (grøn 

sodavand). De øvrige smagsvarianter er: Hindbær light 

(rød sodavand), citron light, appelsin light, grape light og 

cola light. 

Alle light sodavandene er sødet med de kunstige sødestoffer: 

Aspartam, cyklamat og sakkarin, der ikke giver 

stigning i blodsukkeret. 

Nærmeste forhandler oplyses ved henvendelse 

til Bryggeriet Landkær, tlf. 9831 6006 eller e-mail: 

landkaer@post9.tele.dk. 

Perfect Sød er et nyt fl ydende sødemiddel fra ISIS. Det 

kan anvendes til madlavning fx til drikke, desserter og 

syltning. Sødestofferne er cyklamat og sakkarin. Perfect 

Sød søder 1:8. Fx søder 1 tsk. Perfect Sød (5 ml) som ca. 

40 g sukker. Perfect Sød kan købes i Føtex og Bilka fra 

midten af august. 

Husk at melde fl ytning! 

Husk altid at meddele adresseændring til Diabetesforeningen, 

hvis du vil være sikker på at få leveret 

medlemsbladet på den nye adresse.

Kender du dit 

langtidsblodsukker? 

(HbA1c) 

Hvad skal HbA1c være for type 2 diabetikere ? 

Regelmæssig kontrol af 

blodsukkeret er nødvendig for god 

regulering af din diabetes - men 

giver nødvendigvis ikke hele 

svaret.... 

HbA1c 

(langtidsprøven) 

giver dig svar på hvordan dit gennemsnitlige 

blodsukker har været de sidste 

ca. 8 uger - og er en god kontrol på din 

behandling 

For at være godt reguleret skal din 

HbA1c være under 6,5. Se endvidere tabel. 

HbA1c bør måles 4 gange om 

året 

Tal med lægen om 

dit HbA1c 

Praktiserende læger i Norden’s foretrukne apparat til 

langtidskontrol af diabetes og diabetes nyresygdom 

Vejledende for type 2 diabetikere 

God glukose regulering HbA1c under 6,5% 

Moderat god glukose regulering HbA1c 6,5-7,5% 

Ikke optimal glukose regulering HbA1c over 7,5% 

www.diag.bayer.dk 


På Steno Diabetes Center 

arbejder læge Charlotte Glümer 

og hendes computer på at udvikle 

en verdensomspændende, sikker 

metode til opsporing af type 2 

diabetikere. Projektet er støttet 

af Diabetesforeningen. 

At diabetesforskning er andet og 

mere end kitler, kolber og reagensglas, 

er Charlotte Glümer et godt 

bevis på. Sammen med kolleger i 

Danmark og udlandet arbejder hun 

på at lave et screeningsværktøj til 

opsporing af type 2 diabetikere, og 

det gøres bedst og hurtigst med 

mus, tastatur, skærm og harddisk. 

– Det vil være misvisende at fotografere 

mig i hvid lægekittel, for 

jeg sidder så meget foran min 

computer, at jeg ikke kan huske, 


hvornår jeg sidst havde den på, 

siger læge Charlotte Glümer fra 

Steno Diabetes Center i København 

med et smil. 

Hun har fået støtte fra Diabetesforeningen 

til projektet, og målet 

er, at sundhedsvæsenet er bedst 

muligt forberedt, hvis politikerne 

i Danmark beslutter at indføre 

en form for screening for type 2 

diabetes. Den voldsomme stigning 

i antallet af type 2 diabetikere 

stoppes ikke af landegrænser, og 

derfor satser Charlotte Glümer og 

kollegerne på at udvikle screeningsværktøjet, 

så det kan bruges over 

hele verden. 

Simpel og effektiv model 

I dag er det ikke usædvanligt, at 

en dansker kan have skjult type 

forskning 

Type 2’ere opspores 

med mus og skærm 

Tekst / Tomas Kruse, journalist 

2 diabetes i op til 10 år, før det 

bliver opdaget, men ved at indføre 

regelmæssige screeninger vil 

nye diabetikere blive fundet langt 

tidligere. Hurtigere behandling 

vil formentlig reducere antallet af 

alvorlige komplikationer og amputationer 

blandt type 2 diabetikerne, 

som derfor vil få både længere og 

bedre liv. 

– At gå ud og foretage glukosebelastning 

på hele den danske befolkning 

kan ikke lade sig gøre, hverken 

økonomisk eller tidsmæssigt. Vi har 

derfor udviklet en model med så få 

markører som muligt, så den kan 

anvendes i praksis, forklarer Charlotte 

Glümer. 

Markører er de faktorer, som 

forskerne allerede i dag ved øger

isikoen for at få type 2 diabetes, fx 

alder, fedmegrad, fysisk aktivitet, 

blodtryk og kolesteroltal. Ud fra 

computerens oplysninger om type 

2 diabetikere fra en stor, dansk 

befolkningsundersøgelse, vægtes 

udvalgte markører i forhold til risikoen 

for at få diabetes. 

– Vores screeningsmetode er 

udformet som et spørgeskema, 

der er så simpelt, at alle kan fi nde 

ud af at udfylde det. Samtidig skal 

det være præcist og nøjagtigt, så 

vi fi nder så mange af de "rigtige" 

diabetikere som muligt, og de andre 

sorteres fra, fortæller Charlotte 

Glümer. 

Det er her, computerens sorterings- 

og analysemuligheder virkelig 

kommer til sin ret. Med elektronisk 

hjælp kan man meget lettere se 

mønstre og systemer i de mange 

tusinde oplysninger og udforme 

spørgeskemaet, så man kan sidde 

hjemme i sin egen stue og regne 

ud, om man er i risikogruppen for 

at udvikle diabetes. Er man det, bør 

man gå til lægen og få foretaget 

yderligere undersøgelser. 

Screening på verdensplan 

Det forventes, at man ved den 

første landsdækkende screening vil 

fi nde rigtig mange nye type 2 diabetikere, 

fordi man vil opdage alle 

dem, der har været type 2 diabetikere 

i en kortere eller længere 

årrække uden at vide det. Hvis 

screeningen så gentages efter fx tre 

år, vil der blive fundet langt færre, 

fordi de nytilkomne højest har haft 

diabetes i tre år. 

– Vi må gå ud fra, at disse type 

2 diabetikere ser anderledes ud, 

at de eksempelvis har en anden 

risikoprofi l med færre og mindre 

alvorlige komplikationer. Derfor ved 

vi heller ikke, om de værktøjer, vi 

har udviklet nu, rent faktisk virker 

i fremtiden, fortæller Charlotte 

Glümer. 

Hvis det viser sig, at de nuværende 

modeller ikke kan bruges 

til opsporing af kommende type 2 

diabetikere, vil Charlotte Glümer og 

kollegerne udvikle nye. De vil også 

udvide og forenkle screeningsmodellen, 

så den kan bruges til opsporing 

af type 2 diabetikere uden for 

Europa og Nordamerika. 

– Det har vist sig, at vores nuværende 

screeningsværktøjer ikke 

virker på alle folkeslag. Fedmegrænser 

for europæere kan fx 

slet ikke overføres på asiater, 

der i gennemsnit er langt mindre 

overvægtige, når de udvikler type 

2 diabetes, end os i den vestlige 

verden, fortæller Charlotte Glümer. 

Til brug for projektet har Charlotte 

skaffet informationer om type 2 

diabetikere fra befolkningsundersøgelser 

i Europa, Sydamerika, 

Nordamerika, Australien, Afrika og 

Asien. Hun har nu data om 170.000 

personer fra 32 lande liggende klar 

til analyse på computeren, men 

leder stadig efter fl ere data til sin 

"verdensmodel". 

Flere og bredere mål 

Den verdensdækkende screeningsmodel 

skal kunne tilpasses, så den 

passer til både "gamle" og "nye" 

type 2 diabetikere. Den skal kunne 

justeres efter forskellige kulturer og 

folkeslag, og den skal også kunne 

fi nde mennesker med forstadier til 

type 2 diabetes. 

– Type 2 diabetes er et stigende 

sundhedsmæssigt problem, men 

forstadier som nedsat glukosetolerance 

er også ved at være 

et problem. Samtidig viser store 

studier fra USA og Finland, at livsstilsændring 

har en stor effekt på 

udviklingen af type 2 diabetes, siger 

Charlotte Glümer. 

Ved tidlig opsporing og behandling 

af nedsat glukose-tolerance 

kan udviklingen af type 2 diabetes 

forhindres eller i det mindste 

udsættes. Til slut håber Charlotte 

Glümer og kollegerne at stå med en 

screeningsmodel, der omfatter risikofaktorer 

for både hjerte-karsygdomme 

og type 2 diabetes i en 

samlet test. 

– Det overordnede mål med at 

screene for type 2 diabetes er at 

forhindre udvikling af hjerte-karsygdomme. 

Hvorfor ikke gå målrettet 

efter dem med risiko for at udvikle 

hjerte-karsygdom, i stedet for kun 

at fi nde de skjulte type 2 diabetikere, 

spørger Charlotte Glümer 


arv & testamente 

Tekst / Rene Bøgh-Larsen, afdelingschef 

Foto / Polfoto 

Bidragene betyder bl.a., at for - 

eningen har mulighed for at yde 

økonomisk støtte til en lang række 

danske diabetesforskere og deres 

forskning i fx gener og stamceller. 

Det kræver mange ressourcer at 

forske i årsager og behandling af 

diabetes. Forskningsstøtten er 

derfor en vigtig forudsætning for 

forebyggelse og bedre behandling 

af diabetes. 

Både klogt og velgørende at 

lave testamente 

Mange danskere har ikke lavet 

testamente. Hvis de har børn eller 

børnebørn vil de automatisk arve, 

og afgiften til staten er ikke ret 

stor. Men hvis andre længere ude i 

familien skal arve, tager staten en 

god bid af de opsparede penge. 

Hvis du ikke har nogen, som arver 

dig, så er staten arving, hvis du 

ikke har lavet et testamente. 

Det kan derfor være værd at overveje 

at støtte Diabetesforeningens 

arbejde i kampen mod diabetes 

ved at oprette testamente. Diabe- 

Arv der 

gør en forskel 

Diabetesforeningen modtager hvert år gavebeløb 

og arv fra mennesker, som ønsker at 

støtte kampen mod diabetes og de alvorlige 

følgesygdomme. 

tesforeningen betaler hverken skat 

eller arveafgift, så pengene kan 

bruges til det ønskede formål. 

Muligt at tilgodese både 

familie og den gode sag 

Man kan i sit testamente bestemme 

at støtte diabetessagen med et 

beløb, med hele arven eller en 

del af arven. På den måde kan 

man tilgodese både familie og 

det gode formål. Hvis man vælger 

at lade Diabetesforeningen arve, 

men familie eller venner skal have 

et minde i form af en ting eller et 

beløb, betaler Diabetesforeningen 

arveafgiften af disse ting eller et 

beløb. Der er mange måder at 

gøre det på. 

En alvorlig sag at oprette 

testamente 

Der er eksempler på, at man selv 

prøver at lave et testamente. Det 

kan være uheldigt, for det sker, 

at man så glemmer vigtige ting, 

såsom vedligeholdelse af familiegravstedet. 

Det kan også være, at 

man kommer til at træffe bestem- 

melse imod lovens regler, hvilket 

kan gøre testamentet helt eller 

delvist ugyldigt. 

Søg svar på konkrete 

spørgsmål 

Hvis der er tale om en almindelig 

opsparing, hvor advokaten ikke 

skal undersøge skattetekniske 

forhold, koster det normalt mellem 

2000 og 3000 kr. at oprette et 

testamente. 

Ønsker du at få svar på konkrete 

spørgsmål om gaver, testamente, 

skattetekniske forhold mv. kan 

du skrive til Diabetesforeningen 

eller sende en e-mail til foreningens 

advokat, Kjeld Danielsen, på 

adressen KD@kjeld-danielsen.dk. 

Du er også velkommen til at 

kontakte foreningens direktør, 

Flemming Kjersgaard Johansen, 

der er jurist og tidligere lektor i 

person-, familie- og arveret 


Diabetesforeningens nye 

læringscenter 

Håndværkerne er ved at lægge sidste hånd på det, der senere på året skal være Diabetesforeningens nye 

center for læring om egenomsorg. Der er tale om en helt ny aktivitet, der dog ikke skal konkurrere med 

hverken diabetesskoler eller anden diabetesundervisning, men derimod ses som et supplement. 

Tekst / Allan Flyvbjerg, formand for Diabetesforeningen 

Foto / e-mergency 

Regeringens handlingsplan 

om diabetes nævner følgende 

indsatsområder: At forebygge 

diabetes, at stille diagnosen tidligt, 

at forbedre behandlingen samt 

øge kompetencen til egenomsorg. 

Men der er også mange andre 

initiativer på vej. 

Til efteråret kommer en ny behand - 

lingsvejledning og patientvejledninger 

til både type 1 og type 2 

diabetikere, og over hele landet 

er der planer om at forstærke ind - 

satsen mod synstab, fodsår og 

amputationer. 

Diabetesforeningens nye læringscenter 

om egenomsorg skal ses i 

forlængelse af disse initiativer. 

Det nye læringscenter får en fysisk 

ramme af en tårnbygning i tre 

etager. Tårnet er bygget i direkte 

tilknytning til foreningshuset på 

Rytterkasernen i Odense. Øverst 

placeres et undervisningslokale 

med plads til ca. 40 deltagere. 


Mellemste etage kommer til at 

rumme kantine og et storkontor 

for de tilknyttede konsulenter. 

Nederste etage vil rumme to store 

mødelokaler. 

Inden for denne ramme skal der 

eksperimenteres med kurser, 

der for de fl estes vedkommende 

bagefter skal bruges lokalt i 

samarbejde med fx sygehuse, 

oplysningsforbund, Sund Bybutikker, 

motionsorganisationer 

og ikke mindst foreningens lokale 

væresteder. 

Kun de mere specialiserede 

kurser for deltagere, for hvem den 

geografi ske afstand er af mindre 

betydning, forbliver i centret. 

Det er tanken, at erfaringerne fra 

det nye "center for empowerment" 

skal føre til planer for læring og 

udarbejdelse af forskelligt materiale 

om området. Når Motivationsgrupperne 

udvides til hele 

læring 

landet, er der brug for opfølgning, 

og det gælder også for opfølgning 

på internettet. 

Erfaringerne i centret vil smitte af 

på foreningens øvrige aktiviteter, 

herunder medlemsbladet, foldere, 

pjecer mv. 

På langt sigt er det meningen, at 

diabetikere skal orienteres om 

alle foreningens tilbud ved lokale 

arrangementer i lokal- og amtskomitéer, 

i medlemsbladet, på 

internettet og hos lægen eller på 

apoteket. 

Udover diabetikere skal pårørende, 

herunder fx bedsteforældre, og 

behandlere have gavn af centerfunktionen. 

Det er tanken at bidrage til, at diabetikere 

får en række værktøjer til 

at øge egenomsorgen for at leve 

et godt liv med diabetes uden 

alvorlige komplikationer


Fra april til juli 2003 sejler Allan Reinhold Kildeby over Atlanten til 

Danmark i en 46 fods sejlbåd – en tur på små 4.000 sømil. Da han 

påmønstrer, er skib og besætning på sidste etape af et års ophold i 

udlandet. Dette er hans beretning om turen fra St. Martin i Caribien til 

Azorerne. 31-årige Allan, der til daglig arbejder som civilingeniør, har 

haft type 1 diabetes siden 1994. 

Over Atlanten 

med diabetes 

Tekst og foto / Allan Reinhold Kildeby 

Den 11. maj ved 19-tiden letter vi 

anker fra Prickly Pear revet tæt 

ved Anguilla. Hele dagen har vi 

tilbragt ved revet med dykning 

og afslapning ombord. De sidste 

detaljer er kommet på plads, 

gummibåden pakket sammen og 

en afskedsskål til det caribiske 

bliver startskuddet til første etape 

af turen over Atlanten. 

Klargøring og afrejse 

Inden afrejsen har vi provianteret 

på St. Martin. Øen er fl ittigt 

besøgt af langturssejlere i maj og 

juni måned på deres sidste stop 

inden turen tilbage til Europa. 

Det er de måneder, hvor vejr og 

vind på Nordatlanten arter sig 

bedst, og sandsynligheden for 

at støde ind i en tropisk storm 

er mindst. Båden og grejet bliver 

grundigt gennemgået. Der købes 

ekstra reservedele, defekte ting 

bliver repareret og alt gås efter i 


sømmene. Vi har pakket båden 

med proviant til 45 dage. 

Fryseren bugner med frossent 

kød og fi ntskårne grøntsager. Et 

groft estimat giver en tur på lidt 

over 2 uger, og ligesom når man 

rejser med diabetes, er det en 

god idé at medbringe rigeligt med 

forsyninger. Hertil kommer, at St. 

Martin bliver det sidste sted inden 

Danmark, hvor vi kan proviantere 

både godt og billigt. 

Allerede første morgen er der ikke 

længere land i syne. De få både vi 

fulgte ud af Caribiens beskyttede 

farvand er for længst forsvundet 

ned bag horisonten, og man får en 

følelse af at være alene på havet. 

Livet til søs 

Selvom jeg har boet på båden de 

forudgående 14 dage, kræver den 

trange plads og de få ressourcer 

lidt tilvænning. Dagene deles ind 

i 4 timers vagter afl øst af 4 timers 

hvile. Alt dette viser sig at have 

betydning for min diabetes. Dels 

fordi man er fysisk mindre aktiv 

på 10 m 2 , dels fordi den fysiske 

aktivitet kun sker med 4 timers 

intervaller. 

De nye forhold giver sig udslag i 

forhøjet blodsukker, og hvad der 

følger med i kølvandet på det. Jeg 

må derfor øge min dosis, både 

dag- og natmedicin, med 15-20 

procent og desuden holde skarpt 

øje med blodsukkeret fl ere gange 

dagligt. 

De store ændringer i insulinbehovet 

betyder desuden, at jeg 

oftere har lavt blodsukker, og 

at blodsukkeret i det hele taget 

svinger noget mere. De pludselige 

vejrændringer og sejlskift gør livet 

som diabetiker ombord en anelse 

mere besværligt. Efterhånden som

dagene går, vænner kroppen sig 

til de nye forhold, og ved turens 

afslutning er jeg mange erfaringer 

rigere. 

The big blue 

Der er noget fascinerende ved at 

vågne op til det samme blå vand 

hver dag. Man kigger forventningsfuldt 

ud over vandet, selvom 

man udmærket ved, der ikke er 

land de nærmeste 500 sømil. Om 

natten glider båden igennem en til 

tider kulsort nat, mens bølgerne 

slår gnister af morild – et fascinerende 

syn. Når månen ikke er 

fremme og natten er klar, kan man 

se stjerner som intet andet sted. 

Mælkevejen står frem som en tyk 

hvid bræmme på nattehimlen, 

mens stjerneskud nogle gange 

er kraftige nok til at kaste lys på 

bølgerne. Kompasset bliver hurtigt 

din bedste ven, for uden det har 

du næsten ingen idé om, hvilken 

vej du sejler. 

Når man sejler over Atlanten og 

nordpå, mærker man efterhånden 

ændringer i klimaet. Dagene bliver 

længere, man skifter tidszone fl ere 

gange, og temperaturerne falder. 

Ved afrejsen ligger man halvnøgen, 

badet i sved hver nat, og 

ved ankomsten til Azorerne er 

soveposerne og fi berpelsen 

fundet frem. 

På et ocean får vejrudsigterne 

en anden 

dimension, end dem 

man lytter til før sejlturen 

på Øresund. Man taler ikke 

om krusninger eller skyet 

med mulighed for lidt regn, 

men holder øje med hele 

lav- og højtryk, hvordan 

de bevæger sig i forhold 

til hinanden, og hvordan 

man bedst muligt undgår 

at komme i karambolage 

med nogle af de 

kraftige vinde, der >> 

Tun i karry er ikke det værste, man 

har. 



altid roterer mod uret rundt om 

lavtrykkene. Bedst er det at være 

på kanten af et højtryk eller midt 

mellem lav- og højtryk. Der er 

vindene som regel moderate og i 

ryggen, når man krydser Atlanten, 

den vej vi gør. 

Så heldige er vi imidlertid ikke 

hele tiden og oplever alt fra vindstille 

til hård kuling. I hård kuling 

er bølgerne store. Man krænger i 

forvejen godt 30 grader, og søer 

så store som huse får hele den 

verden du lever i til at bevæge 

sig op og ned som i en ekspreselevator. 

På vores digitale vejrudsigter, 

som vi modtager via 

kortbølgeradio, kan vi af og til se 

steder på Atlanten med op til 8 

meter bølger og vindstyrker på 

mere end 40 meter i sekundet. Det 

er ikke et sted, man har lyst til at 

være. 

Fugle, fi sk og delfi ner 

Hver dag har vi fi skesnøren ude, 

og på turen til Azorerne fanger vi i 

alt 6 fi sk på mellem 3-10 kg. Mest Der er altid praktiske gøremål ombord. 


ung & diabetes

almindelige er guldmakreller og 

Doradoer. Begge er høje slanke 

fi sk med dejligt fast hvidt kød. 

Doradoerne holder hurtigt op 

med at bide, efterhånden som vi 

kommer længere nord på. Fisk er 

det eneste, vi ikke har provianteret 

før afrejsen, men vi fanger nok til 

at forsyne os på resten af turen. 

Udover enkelte enlige fugle og 

fl yvefi sk, som man hver morgen 

kan samle op på dækket, ser vi 

delfi ner fl ere gange. De kommer 

helt tæt på båden og springer i 

bovbølgen foran stævnen. Af og 

til kan man høre dem "snakke" 

sammen, og om natten får deres 

bevægelser vandet til at lyse op i 

lange haler, som grønne torpedoer 

der ikke helt kan bestemme sig 

for, hvor de skal hen. 

Dagene ombord bliver aldrig 

lange. Man nyder udsigten, de 

talrige og forskellige solop- og 

nedgange, der bliver læst bøger, 

lavet mad, holdt vagt, studeret 

kort og vejrudsigter og skrevet 

logbog ved hvert vagtskifte. Vind- 

skift betyder, at sejlene fra tid til 

anden skal slækkes ud eller hales 

hjem, eller måske bjerges helt, 

indtil vinden igen aftager. Undervejs 

skal båden vedlige holdes. 

Salt fra havvandet sætter sig på 

alt og får metallet til at ruste, så 

man må dagligt vaske den hvide 

fi lm af, saltet efterlader. 

Land i sigte 

Efter 13 døgn sker der pludselig 

noget. Ud af skyerne dukker 

toppen af et sort bjerg op. Det er 

Pico Alto, Portugals højeste bjerg, 

der med sine 2.351 meter byder 

os velkommen til Azorerne. En 

euforisk glæde spreder sig hurtigt 

hos hele besætningen, og alle 

der før sov, er nu lysvågne. Det er 

en følelse, der ikke kan forklares 

med ord, men som giver gåsehud 

langt ned af ryggen. Da vi endelig 

sætter foden på kajen, har turen 

varet i 13 døgn og 14 timer. Vi har 

i alt sejlet over 2.300 sømil – mere 

end de fl este lystsejlere når på et 

helt år. 

Fra Azorerne gik turen videre til 

St. Peterport på Guernsey, Cherbourg 

i Nordfrankrig, Portsmouth 

i Sydengland, Cowes på Isle of 

Wight og sluttede i Helsingør den 

8. juli. Selvom jeg før har været 

på lange rejser, har turen over 

Atlanten alligevel været banebrydende 

for mine erfaringer med 

diabetes. Det var en tur, der på 

alle måder beviste overfor mig 

selv, at diabetes ikke behøver at 

være en hindring for fantastiske 

og uforglemmelige oplevelser 


På www.sandbox.dk (under 

"graphics") kan du se fl ere billeder 

fra turen. 


Nye ansigter i sekretariatet 

Morten Hejlskov, 52 år, bliver ny chef for 

den afdeling, der erstatter den tidligere 

Konsulenttjeneste. Afdelingen skal rumme 

læringscentret, Motivationsgrupper, kurser, 

herunder børnefamiliekurser, læring om 

egenomsorg på internettet, telefonrådgivning 

(diætister, socialrådgiver, jurist) samt Diafonen. 

Morten Hejlskov er oprindeligt uddannet antropolog 

med medicinsk antropolgi og masse - 

kommunikation som speciale. 

Han har tidligere arbejdet som forskningsassistent, 

uddannelseschef i et amt, kommunaldirektør 

og socialchef. Han beklæder bestyrelsesposter 

og er patientvejleder i sin fritid. 

Niels Grinderslev, 32 år, er universitetsuddannet 

inden for motion/idræt og kommunikation. Han 

Mad og motion 

kort & godt 

har erfaring inden for motion og kulturformidling. 

Niels Grinderslev skal tage sig af den del af diabetikernes 

hverdag, der handler om fysisk aktivitet, 

men indtræder også sideordnet ved uddannelse af 

instruktører til Motivationsgrupper mv. 

René Bøgh-Larsen, 36 år, er ikke et nyt 

ansigt. Han har indtil nu været leder af 

Konsulenttjenesten, men bliver nu afdelingschef i 

Informationsafdelingen, hvor han også skal tage 

sig af den lokale organisation og fundraising. 

René Bøgh-Larsen afl øser Jeanett Aamodt. 

Følgende medarbejdere er fratrådt: 

Birgitte Steen-Thomsen, kontormedarbejder, 

Jane Geertsen Jessen, projektmedarbejder, 

MPH, og Jeanett Aamodt, informationschef. 

Madens sammensætning og den daglige motion har 

stor betydning for at leve et godt liv med diabetes. På 

Skolen for Gastronomi, Musik og Design ved Vejle kan 

du få ny inspiration ved at deltage i et internatkursus, 

der bl.a. byder på: 

spændende mad motion 

sygdomslære egenomsorg 

socialt samvær psyke og livskvalitet 

Kurset løber fra mandag den 1. november 2004 til 

fredag den 5. november 2004 og koster 2.500 kr. I 

prisen indgår overnatning, undervisning, forplejning og 

materialer. 

Ring til Skolen for Gastronomi, Musik og Design (tidligere 

Vinding Husholdningsskole) tlf. 7585 8012 og hør 

nærmere om kurset og få tilsendt program. 


Førtidspensionist 

– i job? 

Tekst / Signe Hasseriis, socialrådgiver i Diabetesforeningen 

Illustration / Alice Hansen 

Ikke alle førtidspensionister 

kan magte et job – og ikke alle 

ønsker det. Men hvis du ønsker 

at arbejde, kan kommunen give 

et løntilskud. I det følgende ser 

vi nærmere på vilkår og betingelser, 

der gælder, hvis du som 

førtidspensionist ønsker et job. 

Også for førtidspensionister kan 

det have stor betydning for livskvaliteten 

at være i job, at have kontakt 

til arbejdsmarkedet og indgå i et 

fællesskab med kollegerne. Dog 

er der ikke den store økonomiske 

gevinst ved et job, når man er før - 

tidspensionist. Men et arbejde 

giver mulighed for at bruge sig selv 

og udvikle evner og kvalifi kationer, 

og de fl este er derfor motiverede af 

andre grunde end økonomiske. 

Job til førtidspensionister med 

tilskud er den aktuelle betegnelse. 

Tidligere talte vi om skånejob, 1/3 

stillinger eller beskyttede stillinger. 

Bag de forskellige betegnelser 

gemmer sig også forskellige vilkår. 

I denne artikel omtales kun de 

betingelser, der gælder for nye 

job til førtidspensionister. Har 

du allerede et skånejob efter de 

gamle regler, fortsætter du med 

uændrede vilkår. 


Betingelser 

Den kommune, du bor i, skal 

vurdere, om du opfylder betingelserne 

og oprette jobbet med 

løntilskud. Du skal 

• være under 65 år 

• modtage førtidspension 

• være ude af stand til at få almindeligt 

arbejde på nedsat tid. 

Nogle kommuner hjælper også 

med at fi nde et job, men mange 

førtidspensionister fi nder selv 

et egnet job. Der er mulighed 

for at få anden hjælp til at fi nde 

Fakta om økonomi 

lov & ret 

arbejdet, fx på de nye statsstøttede 

jobcentre. Mere herom 

senere. 

Job med løntilskud kan oprettes 

inden for alle erhverv og hos både 

offentlige og private arbejdsgivere. 

Men der kan ikke oprettes job i en 

virksomhed, der ejes af din ægtefælle 

eller samlever. 

Det betyder ikke noget, at du 

eventuelt modtager erstatning for 

tab af erhvervsevne, får tjenestemandspension 

eller pension fra en 

privat forsikring. 

• Lønnen i et job med tilskud aftales mellem arbejdsgiver og 

arbejdstager i samarbejde med de faglige organisationer. 

• Pensionisten får løn for de timer, han arbejder. 

• Timelønnen afhænger af arbejdsopgaver og medarbejderens 

kompetence. 

• Startlønnen ligger som oftest på 40 kr. i timen. 

• Lønnen er almindelig skattepligtig indkomst, der har indfl ydelse 

på størrelsen af førtidspensionen. Pensionisten bør kontakte 

kommunen, der vil kunne beregne det præcise beløb i det 

konkrete tilfælde. 

• Tilskuddet fra kommunen til arbejdsgiveren er i langt de fl este 

tilfælde på godt 20 kr. pr arbejdstime.

Undersøgelser peger på, at der bliver brug for alle hænder – også mennesker med sygdom eller handicap. 

Løn og arbejdsvilkår 

Du skal have en kontrakt eller 

et ansættelsesbrev, hvor din løn 

og vilkårene for din ansættelse 

beskrives. Som pensionist i job 

med tilskud kan du få sygedagpenge 

efter de almindelige regler, 

og ferieloven og arbejdsskadeloven 

gælder også for dig. 

Derimod kan du ikke være 

arbejdsløshedsforsikret og få 

understøttelse, hvis du bliver 

ledig. Din løn skal aftales af dig og 

arbejdsgiveren i samarbejde med 

din faglige organisation. Arbejdsgiveren 

udbetaler lønnen på helt 

almindelig vis. 

Løntilskud 

Kommunen betaler et løntilskud 

til arbejdsgiveren. Tilskuddet er 

på 20 kr. i timen. Tilskuddet kan 

i særlige tilfælde være på 35 kr. i 

timen, hvis du har ekstraordinære 

kvalifi kationer til jobbet. 

Arbejdsvilkår 

Der fi ndes ikke særlige handicapjob. 

Et helt almindeligt job kan 

tilrettes dig og dine særlige forudsætninger. 

Det er kommunen, der 

skal sikre, at der tages hensyn 

til dit helbred og din nedsatte >> 



arbejdsevne, når du er på job. Du 

kan være ansat på fuld tid eller 

med et hvilket som helst timetal. 

Hvad sker der med 

pensionen? 

Din løn betyder noget for beregning 

af din pension – du vil få 

mindre udbetalt. Lønnen kan også 

betyde, at du får mindre i boligstøtte, 

medicintilskud og andre 

tilskud. De fl este førtidspensionister 

i job får højst 1.000 – 2.000 kr. 

om måneden ud af det. 

Det er din indtægt, og ikke antallet 

af arbejdstimer, der betyder noget 

for beregningen af pension. Hvis 

din lønindtægt er høj, kan din 

pension gøres hvilende, mens du 

udelukkende lever af lønnen. Men 

du er stadig pensionist og kan få 

pensionen genoptaget, hvis du 

ikke længere kan klare at arbejde. 

Hjælp til at klare jobbet 

Førtidspensionister kan ligesom 

andre få hjælp til at få eller fastholde 

arbejde. Du har mulighed 


for at søge om personlig assistance, 

mentor, arbejdsredskaber 

og revalidering. 

Læs mere i Diabetes 1, februar 

2004, side 12-14. 

Hvis du fl ytter 

Den kommune, du bor i, står 

for job med løntilskud. Hvis du 

har et job og fl ytter til en anden 

kommune, skal den nye kommune 

tage stilling til et eventuelt andet 

job, eller om du kan fortsætte i dit 

nuværende. 

Det rummelige 

arbejdsmarked 

Der tales meget om et arbejdsmarked 

med plads til alle, og hvor 

der tages hensyn til den enkeltes 

vanskeligheder og ressourcer. 

Undersøgelser peger på, at der 

bliver brug for alle hænder – også 

mennesker med sygdom eller 

handicap – og der laves nye regler 

om job på særlige vilkår. 

Fleksjob og job til førtidspensionister 

med løntilskud er sådanne 

eksempler. 

lov & ret 

Det er imidlertid en realitet, at der 

i øjeblikket er en del personer, der 

venter på fx fl eksjob. 

Mennesker, der opfylder alle 

betingelser, og hvor kommunen 

har bevilget tilskuddet – men 

jobbet mangler. I den situation 

er der hjælp at hente forskellige 

steder. 

Der er oprettet særlige formidlingsenheder 

for job på særlige 

vilkår fl ere steder i landet. 

Fx JobCenter Marselisborg 

og Jobcenter Øst-danmark, 

der er oprettet af 15 forskellige 

handicap- og patient - 

organisationer tilknyttet De 

Samvirkende Invalideorganisationer 

(DSI). 

Centrene udgav i maj 2004 en avis 

med oplysninger og eksempler 

på job til førtidspensionister. Du 

kan bestille en avis ved at ringe til 

Jobcenter Østdanmark. 

Fortsættes side 72 >>

Ascensia familien har 

også et blodsukkerapparat 

der passer til dig. 

For dig der ønsker 

ydeevne og design 

For dig der ønsker et 

enkelt apparat - kun til 

blodsukkermåling 

Ingen kodning 

For dig der ønsker at 

blodsukkermåling skal være let 

For dig der ønsker et 

intelligent og smart apparat 

For mere information klik ind på www.ascensia.dk eller kontakt os på telefon 45235000 

Bayer HealthCare, Nørgaardsvej 32, 2800 Kgs. Lyngby

Diabetesforeningen uddeler hvert 

år 4-5 mio. kr. til især unge for - 

skere. 

Der er tale om et dobbelt formål: 

Dels at støtte forskning i kampen 

mod type 1 og type 2 diabetes, dels 

at sikre, at de unge forskere også 

ser diabetikere i ambulatorierne. 

På den måde præges den fremtidige 

behandling til stadighed af 

dygtige diabetes læger. 

Men Diabetesforeningen arbejder 

også på at skaffe store forskningsbeløb 

fra offentlige fonde. 

Da det 6. forskningsprogram i 

EU skulle vedtages i 2002 var 

diabetes ikke nævnt. Det var især 

pres fra Diabetesforeningen og 

lægernes internationale organisation 

EASD, der ændrede dette 

forhold. 


Flere forskerhold er med i 

projekter, der støttes via EU’s 

forsknings programmer. I første 

halvår af 2004 er der uddelt 

næsten 170 millioner kr. til 

diabetesforskning med 

dansk deltagelse. 

Millioner til diabetesforskning 

Tekst / Allan Flyvbjerg, formand for Diabetesforeningen og Flemming Kjersgaard Johansen, direktør 

Det danske – nu forhenværende 

– medlem af Europa-parlamentet 

Torben Lund fi k ændret teksten 

til gavn for diabetes forskningen. 

Hermed var et af Diabetesforeningens 

mål nået i kampen mod 

diabetes: En bred politisk forståelse 

vist gennem kæmpestore 

forskningsbudgetter skal bane 

vejen. 

Diabetesforeningens støtte skal 

også være med til at sikre, at der 

til stadighed er et godt og effektivt 

forskningsmiljø, der kan tage imod 

bl.a. EU-midlerne. 

EU-støtte til danske projekter 

Flere forskerhold er med i projekter, 

som støttes via EU’s forskningsprogrammer. 

I 1. halvår af 2004 er der uddelt 

næsten 170 mio. kr. til diabetesforskning 

med dansk deltagelse. 

eu & diabetes 

En gruppe af forskere med 

bl.a. Ole Dragsbæk Madsen, 

Hagedorns Forskningslaboratorium, 

forhandler netop nu med 

EU om 85 mio. kr. til stamcelleforskning 

i kampen mod type 

1 diabetes, og professor Arne 

Astrup fra Institut for Human 

Ernæring har sammen med andre 

fået 70 mio. kr. til forskning i overvægt 

og type 2 diabetes. 

Projektet om stamceller går ud 

på at forske i mulighederne for at 

"dressere" stamceller til at producere 

insulin og dæmpe immunforsvarets 

reaktioner over for insulinproducerende 

celler. 

Hvis projektet lykkes, er der gode 

udsigter til en fremtidig kur mod 

type 1 diabetes. Man skal dog 

være opmærksom på, at denne 

type forskning strækker sig over 

mange år.

Forskningen i arveanlæg hos type 2 diabetikere 

og forskningen i kroppens mekanismer hos type 

2 diabetikere får i stigende grad opmærksomhed i 

EU’s forskningskontorer. 

EU og fremtiden 

Valget til EU-parlamentet den 13. juni 2004 har 

resulteret i, at 14 danske medlemmer nu skal tale 

bl.a. diabetikernes sag. 

Sundhed er blevet et varmt emne i EU. Ikke så 

mærkeligt, når man tænker på, at sundhedsvæsenet 

lægger beslag på store dele af Europas 

samlede økonomi. 

Før valget til EU-parlamentet stillede Diabetesforeningen 

nogle af kandidaterne spørgsmål om 

deres interesse i at støtte diabetikerne i det nye 

parlament. 

Valgets store stemmesluger Poul Nyrup 

Rasmussen (S) lovede fx at skrive til EU-kommissionen 

om det kommende 7. forskningsprogram 

for at sikre bevillinger til forskning i de store livsstilssygdomme, 

og Karin Riis-Jørgensen (V) var 

enig i at slås for fl ere forskningsmidler. Poul Nyrup 

Rasmussen, Karin Riis-Jørgensen og "veteranen" 

Jens-Peter Bonde fra Junibevægelsen vil holde 

øje med, at kronisk syge ikke begrænses i deres 

muligheder for at rejse og arbejde i andre europæiske 

lande. 

Karin Riis-Jørgensen er nyredonor for sin søn og 

vil arbejde for en koordineret indsats til sikring 

af bedre transplantationsmuligheder og organdonation, 

mens Jens-Peter Bonde, der er type 2 

diabetiker, bl.a. vil tale for en bedre levnedsmiddellovgivning 

til gavn for diabetikere. 

Diabetesforeningen vil fremover invitere disse 

tre og andre danske Europa-parlamentarikere til 

halvårlige orienteringsmøder. Diabetes er et af 

Europas helt store sundhedsproblemer, og det 

skulle gerne afspejle sig i EU-parlamentet de 

næste 5 år 


www.diabetes.dk/default.asp?id=4923 

www.dr.dk/nyheder/eu/ 

www.europa.eu.int/pol/rd/index_da.htm 


Før sommerferien afsluttede Regeringens medicinudvalg en omfattende 

gennemgang af udviklingen inden for medicinpriser og medicintilskud. 

Baggrunden var et ønske fra Regeringen om at få vurderet, om 

medicintilskudsordningen, som trådte i kraft 1. marts 2000, har virket 

hensigtsmæssigt. Flemming Kjersgaard Johansen var udpeget til at 

varetage patientinteresserne i udvalget, og han gennemgår her nogle af 

de problemstillinger, der blev arbejdet med. 

Undersøgelse af 

medicinpriser og medicintilskud 

Tekst / Flemming Kjersgaard Johansen, direktør i Diabetesforeningen 

Foto / Photodisc 

Udvalget blev bedt om at foreslå 

forenklinger og idéer til at øge 

konkurrencen på medicinmarkedet, 

så priserne kan holdes nede. Amtsrådsforeningen 

havde et ønske om 

at få reduceret amternes udgifter 

til medicin. Det kunne have ført 

til forslag, der gør det dyrere at 

have en kronisk sygdom som fx 

diabetes, men sådan gik det ikke. 

Udvalgsarbejdet resulterede i en 

betænkning, der både rummer 

muligheder for forenkling og lavere 

medicinudgifter for brugerne af 

medicin og for amterne. 

Solidaritet med de svageste 

Den 1. marts 2000 trådte et system 

i kraft, der betyder, at egenbetalingen 

trappes ned i takt med det 

årlige medicinforbrug. De mennesker, 

som ikke bruger så meget 

medicin, er kommet til at betale 

mere, mens dem, der er nødt til at 

bruge megen medicin, har fået en 

lavere regning. Altså solidaritet med 

de svageste. Især diabetikere med 

komplikationer har haft stor gavn af 

ordningen. 

I løbet af de sidste 3 år er medicinudgifterne 

vokset mere end for - 

udset. Det skyldes ikke øgede 


medicinpriser, men derimod en 

øget behandlingsindsats, bl.a. 

inden for diabetes. Derfor er 

amternes udgifter også steget. Det 

var meningen, at personer med et 

stort medicinforbrug skulle have det 

lettere, og derfor har udviklingen 

været en konsekvens af systemet. 

Amtsrådsforeningen har måttet 

tage til efterretning, at udvalget 

ikke har ønsket, at egenbetalingen 

vokser. Dog er det nævnt i udvalgets 

rapport, at der bør være en 

overgrænse for amternes del af 

betalingen. Den er blot ikke nået 

endnu. 

Det indviklede tilskudssystem 

Udvalget foreslår, at tilskuddet 

beregnes ud fra det billigste 

præparat i grupper, hvor det virksomme 

stof er det samme. Det 

betyder, at apoteket udleverer det 

billigste præparat og beregner 

tilskuddet ud fra dette. Lægen 

kan søge om forhøjet tilskud, hvis 

patienten ikke kan tåle det billigste 

præparat, fx på grund af allergi 

over for overtræk på et kopiprodukt, 

men det er sjældent, fordi 

ordningen er knyttet til medicin, 

hvor det kemiske virkningsstof er 

ens. 

Når forbrugeren står med sin 

recept på apoteket, kan det billigste 

præparat enten være et originalt 

præparat, der er importeret fra 

et land med billigere medicinpriser 

– eller en kopi af et originalt 

præparat. Det betyder, at man fra 

gang til gang kan opleve, at pakning 

og handelsnavn vil være forskelligt, 

hvis man vil have størst muligt 

tilskud. Mange har sikkert prøvet at 

stå i den situation, at man ikke har 

kunnet få det billigste præparat på 

apoteket på grund af leveringssvigt. 

Udvalget foreslår, at man fremover 

får fuldt tilskud af det billigste, som 

apoteket kan levere. Forslaget 

fremmer konkurrence på medicinmarkedet. 

Det betyder, at priserne 

holdes i ro, hvilket igen kommer 

forbrugerne tilgode. 

Forbrugerne prioriteres højt 

Udvalget foreslår også bedre information 

til forbrugerne. Det kan bl.a 

være i form af tydeligere mærkning, 

bedre og mere letlæselige indlægssedler, 

øget information på den nye 

sundhedsportal www.sundhed.dk, 

adgang til oversigt over sit eget 

medicinforbrug og overvejelser om 

bedre tid hos egen læge til at drøfte 

den bedst mulige brug af medicin.

medicintilskud 

Forbrugerne har naturligvis gavn af lave medicinpriser, 

men oftest har den enkelte forbruger ikke 

mulighed for at bedømme, om recepten lyder på det 

billigst mulige af effektive midler. Det foreslås derfor, 

at der laves landsdækkende anbefalinger til de 

praktiserende læger om, hvilken medicin, der tager 

hensyn til behandlingseffekt, økonomi, patientsikkerhed. 

Patientforeningerne er blevet stillet i udsigt at 

få indsigt i listernes tilblivelse. 

De mennesker, som bruger meget medicin hver dag, 

får mulighed for øget brug af pakninger, hvor tabletterne 

ligger pakket til dagens forbrug. Det vil mindske 

risikoen for forkert medicinering. 

Samarbejde mellem sygehuse og praktiserende 

læger skal sikre, at patienterne ikke kommer i tvivl 

om, hvorvidt en ny medicin træder i stedet for den, 

der står hjemme i toiletskabet, eller bare supplerer 

den. Anbefalingerne fra sygehusenes og de praktiserende 

læger skal desuden koordineres bedre til gavn 

for patienterne. 

Er der ingen ulemper? 

Jo, der er da forhold, som man kunne have ønsket 

sig bedre. Livsvigtig medicin burde være gratis for 

brugerne, men det var ikke et spørgsmål, udvalget 

kunne behandle. Mere afgørende er det, at ordninger, 

hvor økonomien spiller en rolle, kan føre til, at 

patienten ikke får den mest effektive medicin, fordi 

den er dyrere. Netop den problematik har udvalget 

været opmærksom på og taget højde for i sine 

forslag. 

Alligevel er der en mulig konfl ikt mellem amternes 

ønske om at spare og brugernes ønske om at få den 

bedste medicin uanset prisen, og det forhold vil bl.a. 

Diabetesforeningen holde et vågent øje med. Det 

positive er, at der står et enigt udvalg bag forslagene 

og en vidtstrakt hensyntagen til medicinbrugerne 


Læs mere i publikationen Medicintilskud og rigtig 

anvendelse af lægemidler. Betænkning afgivet af 

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Udvalg om 

Medicintilskud. Betænkning nr. 1444. Maj 2004. 

Du fi nder udvalgets betænkning på: 

www.im.dk/publikationer/medicintilskud/index.htm 

(Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside). 

Når udvalgets forslag helt eller delvist vedtages af 

Folketinget, vil reglerne i et nyt tilskudssystem blive 

omtalt i Diabetes. 


Tlf. 6312 1416 

e-mail: mail@diafonen.dk 

Ulla Lendal arbejder i Diafonen 

og har jævnligt samtaler med 

pårørende til diabetikere. 

Her fortæller hun om, hvilke 

problemer man kan støde på, og 

hvordan hun via egne erfaringer 

hjælper andre i samme situation. 

I Diafon-panelet møder vi selvfølgelig 

fl est diabetikere, men 

også en del pårørende. Det kan 

være ægtefæller, en bedstemor, 

en forælder, eller en søster eller 

bror til en diabetiker. Jeg synes, 

det er vigtigt at sætte fokus 

på, at det ikke altid er lige let at 

være på rørende til en diabetiker. 

Gennem Diafonen kan man møde 

andre i samme situation, og det 

kan give et skub til at få løst 

problemerne. 

Det er karakteristisk for mange af 

samtalerne med de pårørende, 

at der er en stor nervøsitet og 

bekymring over for især det lave 

blodsukker med eventuelt tab af 

bevidsthed. Hvornår skal/kan jeg 

gribe ind? Hvad sker der, hvis jeg 

ikke er i nærheden? Hvor meget 

skal jeg blande mig? 

Det kan være dybt frustrerende 

for den pårørende, at nogle diabetikere 

ændrer psyke og måske 

bliver genstridige og aggressive, 

når de får lavt blodsukker. 

Og det kan være med til at give 


Diafonen 

– spørg om diabetes 

Diafonen er et tilbud til alle med diabetes eller med interesse for diabetes. 

Svarpanelet består af erfarne diabetikere, som er specialister i egen 

sygdom, da de alle har levet mange år med sygdommen. Via Diafonen 

kan du også få svar fra diætist, læge og socialrådgiver. 

Ikke altid let at være pårørende 

problemer i et ægteskab. 

Her er Diafonen en god mulighed, 

fordi det altid er godt at snakke 

med andre i samme situation. Et 

eksempel: Jeg taler i telefon med 

en ægtefælle, der er meget nervøs 

over, at diabetikeren, man er gift 

med, går væk eller får kramper 

om natten på grund af lavt blodsukker. 

Hvis det sker alt for tit, bliver 

nattesøvnen spoleret, fordi ægtefællen 

hele tiden ligger og lytter: 

Nu er der mærkelige lyde ovre fra 

den anden side af dobbeltsengen. 

Er det bare ham/hende, der 

vender sig, eller er det ved at gå 

galt? Jeg rusker lige lidt, for at 

se om alt er i orden, og så bliver 

diabetikeren bare sur over at blive 

vækket! Gå lige op og mål dit 

blodsukker, jeg tror du ligger lavt. 

Diabetikeren lister op og gør det 

– eller vil i hvert fald ikke jages ud 

af sengen – måske er blodsukkeret 

rent faktisk lavt: Der kan du 

selv se! Eller det er ikke for lavt, 

og ægtefællen er endnu mere 

forvirret og frustreret. 

Med årene bliver ægtefællen som 

regel rigtig god til at opfatte de 

små tegn på lavt blodsukker. Men 

det må ikke føre til, at han/hun 

overtager styringen. Det er diabetikerens 

sygdom, og det er diabe- 

tikeren, der skal tage ansvaret og 

gøre de nødvendige ting i hverdagen. 

Ægtefælle, søster og andre 

pårørende skal ikke styre, men 

må meget gerne hjælpe i akutte 

situationer. 

Et er, at jeg som diabetiker selv 

kan give gode råd til en ægtefælle, 

der kontakter Diafonen, men jeg 

har også en pårørende lige ved 

hånden, nemlig min mand, som 

gerne vil hjælpe. Efter aftale med 

den ægtefælle, der har ringet til 

Diafonen, kan han tage en samtale 

med ham/hende. De har ofte en 

hel del erfaringer til fælles, og kan 

godt blive enige om, at diabetes 

kan fylde meget i hverdagen. 

Det kan ikke nytte, at diabetikeren 

lukker af overfor ægtefællens 

frustrationer. Begge parter er nødt 

til at være åbne overfor hinanden 

og handle, så begge får et godt liv 

med hinanden. I en travl hverdag 

er det også vigtigt at afsætte tid til 

at tale sammen. En god måde at 

gøre det på er at gå ud og spise 

sammen. Når man sidder overfor 

hinanden på en stille restaurant, 

kan man ikke smutte udenom og 

derfor få en god samtale. 

Hilsen Ulla 

Diafonvagt

Impotens og 

diabetes 

Hej 

I januar 2000 forsvandt min 

mands potens, men han gik ikke 

til lægen. Med tiden blev han 

mere og mere skidt, skulle hele 

tiden tisse og var utrolig tørstig. I 

november 2003 fandt han ud af, at 

han havde diabetes, som han nu 

bliver behandlet for. Spørgsmålet 

er, om han allerede i 2000 kan 

have haft diabetes, og om den er 

skyld i, at han mistede potensen. 

Hvordan hænger potens og 

diabetes sammen? 

På forhånd tak. 

J. 

Kære J. 

Når man får konstateret type 2 

diabetes, har man ofte haft syg - 

dommen i fl ere år, og derfor kan 

der godt allerede på diagnosetidspunktet 

være komplikationer 

til sukkersygen. Erektiv dysfunktion, 

manglende evne til at opnå 

tilstrækkelig rejsning, er en hyppig 

komplikation til diabetes. Således 

har 50-60 % af alle mænd over 

50 års alderen med diabetes varierende 

grader af erektiv dysfunktion. 

Årsagerne er mange. Bl.a. 

kan forskellige former for medicin, 

fx nervemedicin og nogle former 

for hjerte- og blodtryksmedicin, 

give rejsningsproblemer. Længerevarende 

dårlig diabetesregulation 

kan også nedsætte evnen til 

at opnå rejsning. Som led i åreforkalkningssygdom, 

der er en kendt 

senkomplikation til diabetes, kan 

der opstå potensproblemer pga. 

manglende tilførsel af blod til 

penis. Autonom neuropati, der er 

en form for nervebetændelse, som 

bl.a. kan vise sig ved vanskeligheder 

ved at få rejsning, er også 

en velkendt senkomplikation til 

diabetes. Denne form for nervebetændelse 

– og dermed også impotensen 

– indtræder sædvanligvis 

først efter mange års diabetesvarighed. 

For at fi nde årsagen 

til din mands impotens bør han 

undersøges grundigt og specielt 

fokuseres på kredsløb og nervesystem. 

Dette kan ske hos egen 

læge og ved viderehenvisninger til 

forskellige specialister. 


Søren A. Urhammer, læge 

Graviditet og 

diabetes 

Hej 

Jeg har et spørgsmål angående 

graviditet. Jeg har type 2 diabetes 

og regulerer mit blodsukker ved 

diæt. Jeg har stået på venteliste 

for at blive behandlet mod barnløshed. 

Allerede da henvisningen 

blev sendt, blev min egen læge 

selvfølgelig informeret om mine 

planer. Nu vil skæbnen, at jeg er 

blevet gravid på normal vis (er 6 

uger henne). Dette er jo glædeligt, 

men også lidt bekymrende. 

Det sidste halve år har jeg målt 

svingende blodsukre, måske 

pga. stress i forbindelse med 

uddannelse og eksamener. Ofte 

har mit blodsukker efter bare 

en enkelt grovbolle uden pålæg 

eller fedtstof ligget på 12-14. Mit 

fastesukker har ofte ligget på 7-9. 

Mit langtidsblodsukker ligger på 

6,5-6,6, og det tolker jeg som, at 

der også har været en del lave 

blodsukre. 

Jeg henvendte mig hos lægen, da 

jeg opdagede graviditeten. Hun 

ringede på endokrinologisk ambulatorium 

og oplyste ovenstående. 

De sagde, at jeg ville blive indkaldt 

snarest. Nu har jeg så fået brev 

om, at der er 3 måneders ventetid. 

Er der nogen risiko forbundet 

med, at jeg ikke kommer til kontrol 

tidligere? Er det rimeligt, at jeg 

skal vente så længe, når man ved, 

at der i starten af graviditeten 

er større risiko for, at der sker 

misdannelser hos fostret? 

Jeg har svært ved at glæde mig 

over min graviditet, fordi jeg er 

bange for skader på mit barn. 


Susanne 

Kære Susanne 

Din regulation er heldigvis ikke 

ude af kontrol. Langtidsblodsukkeret 

er ikke helt optimalt, men 

heller ikke dårligt. Det er imidlertid 

vigtigt, at der holdes øje med dit 

blodsukkerniveau under graviditeten, 

da der hurtigt kan ske 

ændringer. 

Hvis dine blodsukkerværdier 

stiger markant, kan forbigående 

medicinsk behandling 

blive aktuelt, og i så fald med 

insulin, da tabletbehandling ikke 

anvendes til gravide. Dette er dog 

ikke aktuelt med din nuværende 

blodsukkerregulation. 

Under alle omstændigheder er 

det vigtigt, at du tilknyttes et 

endokrinologisk ambulatorium, 

der kan vurdere, om der er behov 

for behandling, og som følger dig 

under hele graviditeten. Der skal 

naturligvis ikke gå 3 måneder. Jeg 

vil derfor foreslå, at du kontakter 

ambulatoriet snarest med henblik 

på en fremskyndet tid – og husk 

at understrege, at du er gravid. 


Søren A. Urhammer, læge 


48 Diabetes 4 · 2004

nyt fra nettet 

Få nyhederne 

direkte i din mailbox 

Tekst / Tomas Kruse, webmaster 

Foto / e-mergency 

Nu kan du tilmelde dig Diabetesforeningens elektroniske 

nyhedsbrev og modtage nyheder fra foreningen 

og vores websider www.diabetes.dk og 

www.diafonen.dk direkte i din mailbox. 

Nyhedsbrevet udkommer i begyndelsen af hver 

måned. 

I nyhedsbrevet vil du få besked, når Diabetesforeningen 

udgiver nye bøger og hæfter, hvis der bliver 

publiceret nye forskningsresultater og meget, meget 

mere. 

Du skal blot gå ind på hjemmesiden diabetes.dk og 

vælge linket til "Nyhedsbrev", som du fi nder i boksen 

"Info fra Diabetesforeningen" på forsiden øverst til 

højre. 

Når du har åbnet siden, skal du ind taste din e-mailadresse 

og trykke på "tilmeld" – så er du blandt 

modtagerne, næste gang nyhedsbrevet udsendes. 

Ønsker du ikke længere at få nyhedsbrevet tilsendt, 

kan du afmelde det med et besøg på samme side. 

Chat-aftener med Johannes 

På Diabetesforeningens hjemmeside diafonen.dk, hvor 

man kan få svar på spørgsmål om diabetes af erfarne 

diabetikere samt foreningens diætister og socialrådgiver 

med fl ere – fi ndes der også et chatrum. 

For at få gang i snakken på chatrummet sidder 

Johannes Bierring Lange på 22 år fra Diafonens svarpanel 

hver onsdag fra kl. 19.00-21.00 klar til at dele ud 

af sine erfaringer og svare på spørgsmål. Chat-aftenerne 

har ofte et overordnet tema, men du er selvfølgelig 

velkommen til at spørge om andre emner også. 

Du fi nder et link til chatten på forsiden af diafonen.dk. 

Hvis du har forslag til emner, du gerne vil have taget 

op som aftenens tema, kan du maile til Johannes på 

mambo_37@ofi r.dk 


læserbreve kort & godt 

Motion øger 

livskvaliteten 

Kan du nikke genkendende til 

følgende? Man har intentioner om 

at dyrke noget motion. Ikke på 

noget højt plan, bare sådan helt 

almindeligt, men det bliver aldrig 

til noget. Man kan altid fi nde en 

undskyldning for at lade være. 

Man synes egentlig, det er lidt irriterende, 

at man ikke kan tage sig 

sammen, så man trøstespiser 

måske lidt og i takt med, at 

kiloene forøger kropsvolumen, 

forringes livskvaliteten. Og så 

trøstespiser man måske lidt mere. 

Men hvordan brydes den onde 

cirkel? Og kan det overhovedet 

lade sig gøre? 

Ja – det kan det! Man kan jo starte 

med at sætte sig nogle realistiske 

mål. Og med realistiske mål 

menes et moderat ambitions - 

niveau. Fx kunne man begynde 

med at gå og cykle i stedet for at 

køre, tage trappen i stedet for 

elevatoren, gå tur med hinanden, 

hunden eller gå i haven. Alle disse 

aktiviteter er også motion – og 

vigtigst af alt: Den onde cirkel er 

brudt, og man er kommet ind i en 

god cirkel! 

Efter et stykke tid i den gode cirkel 

og den forbedrede livskvalitet får 

man måske lyst til, at der skal ske 

noget mere – fx sammen med 

andre. Hvad kan man så gøre? 


Jamen – så skal der da gang i den 

– fx med gangstave. Gangstave 

ligner skistave blot med gummidupper 

for enden. Er man en 

gruppe, kan det være en ganske 

underholdende og effektiv aktivitet. 

Stavgang er godt, fordi 

hjertet slår mere end ved almindelig 

gang, og pulsen sættes op. 

Energiforbruget øges gennemsnitlig 

med 20 % sammenlignet 

med almindelig gang, og brug af 

gangstave lindrer muskelspændinger 

i nakke og skuldre. 

Er man overvægtig er stavgang en 

god måde at motionere på, da 

vægtbelastningen på knæene er 

minimal. Og omregnet i kalorier/ 

time forbrændes der ved stavgang 

400 mod 280 ved normal gang. 

Bevægelighed i nakke og rygrad 

øges, og underarmsmuskler, skuldermuskler, 

brystmuskler og 

rygmuskler trænes. Endelig giver 

gangstave en øget sikkerhed ved 

gang på glatte overfl ader og i 

ujævnt terræn. 

Inden man går i gang med at motionere 

er det altid en god idé at tale 

med sin behandler og måske 

aftale, hvordan opstarten på den 

gode cirkel bedst gribes an. 

For en bedre livskvalitet – og god 

fornøjelse! 

Vagn Frost, Roskilde 

Nye film

emne 

om børn 

med diabetes 

"Mor, hvorfor er jeg så tørstig?" og "En dag i 

Malenes liv" er titlerne på to af Diabetesforeningens 

nye undervisningsfi lm. 

I "Mor, hvorfor er jeg så tørstig" fortæller 

Kamilla om de første 2 år med sukkersyge, 

og forældrene fortæller om, hvordan de har 

tacklet hverdagen. Hvilke begyndervanskeligheder 

har der været, og hvilke erfaringer 

har de gjort sig? 

Filmen fortæller også om, hvad sukkersyge 

er, hvad forskellen er på type 1 og type 2 

diabetes, hvad slags mad man skal spise og 

hvordan man bedst passer sin sukkersyge. 

Filmen varer ca. 20 minutter. 

I "En dag i Malenes liv" følger vi Malene 

dagen igennem – når hun tager insulin, måler 

blodsukker og fortæller om, hvad man skal 

tage hensyn til, når man har diabetes. 

Filmen, der varer ca. 15 minutter, kan vises 

i forbindelse med sygeplejerskens klasseundervisning, 

når et barn har fået sukkersyge. 

Den er rettet mod børn i alderen 

5-13 år. 

Filmene, der koster henholdsvis 50 kr. som 

video og 60 kr. som dvd, er støttet af Kirsten 

Dyrløv Madsens Legat, og kan købes i 

webbutikken på www.diabetes.dk, eller ved 

at benytte bestillingslisten bagest i bladet. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Symposium om børn og diabetes 

Tekst / Anni Rasmussen, børne- og ungdomskonsulent 

Foto / Claus Haagensen, Chili 


90 behandlere fra tværfaglige diabetesteams var i juni 

måned samlet til et 3 dages møde om behandling og 

støtte til børn med diabetes. 

Blandt emnerne på mødet var den 

fremtidige anvendelse af det nationale 

børneregister og den stigende 

forekomst af overvægtige børn og 

unge, der øger risikoen for type 2 

diabetes hos børn og unge. 

Professor, dr.med. Kim Fleicher 

fra Institut for Human Ernæring og 

Ulla Hølund fra Center for Forebyggelse 

påpegede, hvor vigtigt det er 

at fokusere på overvægtige børn 

og risikoen for udvikling af type 2 

diabetes. 

De præsenterede data og løsningsmodeller 

med udgangspunkt i den 

nationale fedmeplan. 

1 % af de børn i Danmark, der har 

diabetes, har type 2 diabetes. Det 

viser en undersøgelse fra Odense i 

2002. 

Da symptomerne på type 2 

diabetes er relativt svage, er der 

mange, der ikke ved, at de har 

sygdommen – og det gælder måske 

også børn og unge. 

For at få et overblik over denne 

problemstilling, vil man lave en stor 

undersøgelse i København af over- 

børn & diabetes 

vægtige unge, der går i 9. klasse. 

Overlæge Birthe Olsen, der skal 

lede undersøgelsen, oplyser, at 

30 % af de ældste skolebørn i 

Danmark er overvægtige. 

DSGD (Den Danske Studiegruppe 

for Diabetes i barnealderen) og 

Novo Nordisk stod bag diabetessymposiet, 

der i år blev afholdt i 

Svendborg 


Læs mere om børneregistret på 

www.dsgd.suite.dk/diareg.htm. 

Diabetesforeningen udsendte i 

juni en pressemeddelelse i forbindelse 

med offentliggørelsen af 

en ny undersøgelse af behandlingen 

af børn og unge med type 1 

diabetes. 

Læs pressemeddelelsen på www. 

diabetes.dk/presseservice/pressemeddelelser. 

Her fi nder du også et 

resumé af undersøgelsen. 

Læs også interviewet med Sannie 

Nordly, der står bag undersøgelsen, 

på side 4-7.

Sunde børn 

er glade børn 

Sunde børn er glade børn, og alle 

forældre ønsker, at deres børn 

skal være glade. 

Derfor er der blevet udarbejdet 

en række informationsmaterialer, 

der bl.a. giver gode råd til, 

hvordan børn og unge nemt kan 

spise sundt og bevæge sig – og 

samtidig have det sjovt. 

Materialerne er rettet mod både 

børn, forældre, behandlere og 

personalet på folkeskolerne: 

"Rumlerikkerne – Børn Mad Motion" 

er navnet på en klub for forældre 

til børn mellem 3-6 år, der bl.a. 

til byder praktiske forslag til nem, 

sund mad og til sjove lege, som de 

helt små kan være med til, og som 

sikrer, at de får bevæget sig. 

Materialet er udviklet af Indenrigs- 

og Sundhedsministeriet, Hjerteforeningen 

og Tryg Danmark. 

Læs mere på www.rumlerikkerne.dk. 

"Værktøjskassen", der er udarbejdet 

af Sundhedsstyrelsen, 

Forbrugernes Hus og Mejeriforeningen, 

kan bruges i et 

samarbejde mellem barnet selv, 

forældrene og den lokale sundhedspleje. 

Materialet indeholder personlig 

aftalebog, plakater om mad og 

motion samt bogen "Hvalpefedt 

– familiens plan mod overvægt". 

Læs mere på www.sst.dk 

(Sundhedsstyrelsen). 

"Doktor Skrump" er en interaktiv 

hjemmeside udarbejdet af en 

arbejdsgruppe fra Ernæringsrådet 

og projektet "Behandling 

af overvægtige børn og deres 

familie". 

Hjemmesiden skal hjælpe 

behandlere med at få overvægtige 

børn i alderen 10-15 

år til at tabe sig og henvender 

sig primært til sundhedsplejersker, 

diætister og praktiserende 

læger. 

Barnet bliver logget på hjemmesiden 

af sin behandler og 

får et password, hvorefter 

man gennem hjemmesiden får 

opgaver og rapporterer, hvordan 

det går 

Læs mere på 

www.doktorskrump.dk. 

Sunde børn er glade børn, og alle 

forældre ønsker, at deres børn 

skal være glade. 

Derfor er der blevet udarbejdet 

en række informationsmaterialer, 

der bl.a. giver gode råd til, 

hvordan børn og unge nemt kan 

spise sundt og bevæge sig – og 

samtidig have det sjovt. 

Materialerne er rettet mod både 

børn, forældre, behandlere og 

personalet på folkeskolerne: 

"Rumlerikkerne – Børn Mad Motion" 

er navnet på en klub for forældre 

til børn mellem 3-6 år, der bl.a. 


Quickmix kageblandinger 

Flydende sødemiddel 

uden bismag 

Perfect Sød er det nye fl ydende sødemiddel fra ISIS i 

serien Perfect. Perfect Sød er perfekt til madlavningen, 

til lækre drikke som milkshakes, smothies, saft og 

limonade, i survarer som sild, agurker og asier eller 

i desserter. Brug den der hvor du ellers ville bruge 

sukker. Perfect Sød giver den samme gode smag 

som traditionel sukker bare uden de mange kalorier. 

Doseringsforholdet er 1:8 i forhold til sukker. 

Perfect Sød: 

• Opløses nemt i væske 

• Påvirker ikke blodsukkeret 

• Giver ingen bismag 

• Nem at dosere 

• Ingen kalorier 

Perfect fit 

Perfect strø 

Prøv Perfect Sød i en lækker milkshake. 

Det er dejligt afkølende på en sommerdag. 

Jordbærmilkshake 

150 g ISIS Vanille Is 

1 ½ dl skummetmælk 

50 g jordbær 

Perfect Sød efter smag 

NYHED 

Perfect Sød 

Perfect Sød fåes i diverse 

supermarkeder 

Sådan gør du: 

Bland ISIS Vanille Is, skummetmælk og jordbær 

sammen og mix det i en blender. Tilsæt Perfect Sød 

efter smag. Servér eventuelt med sugerør. Prøv også 

bananmilkshake. Erstat bare jordbær med banan. 

Spejder og blandede bolcher 

ISIS tlf. 70 20 24 55 · www.isisfoods.dk 

Is 

Quickmix cacaodrik

emne kort & godt 

kort & godt 

Ledsager gratis i Tivoli 

Foto / Polfoto 

Det skal ikke koste ekstra at være handicappet gæst 

i Tivoli. Hvis man har et handicap, der betyder, at 

et besøg i Tivoli forudsætter hjælp fra en ledsager, 

skal man ikke betale dobbelt. Fra denne sæson får 

nødvendige ledsagere gratis entre og turpas, hvis den 

handicappede gæst har et såkaldt ledsagerkort. 

Holdningen er, at Tivoli skal være et samlingssted for 

alle, og derfor blev der i 2003 udarbejdet en handlingsplan 

for, hvordan Tivoli kan gøres mere tilgængelig 

for vores gæster med funktionsnedsættelse. 

Tivoli har traditionelt haft en årlig handicapdag, hvor 

det har været muligt for mennesker med handicap 

og deres hjælpere at komme ind i parken uden at 

betale entré. På disse dage har ca. 15.000 mennesker 

besøgt Tivoli. Handicaporganisationerne, samlet i 

paraplyorganisationen De Samvirkende Invalideorganisationer 

(DSI) har opfordret Tivoli til afskaffe den 

årlige handicapdag og i stedet indfører en generel 

ledsagerordning. 

"Vi var med det samme positive, da DSI henvendte 

sig med forslaget, idet vi ønsker et tæt samarbejde 

med handicapbevægelsen. Samtidig synes vi, at initiativet 

er godt, fordi det i høj grad er tråd med Tivolis 

tilgang til tilgængelighed: Lige muligheder i oplevelsen. 

Det får mennesker med handicap i højere grad 

med den nye ledsagerordning", siger Lars Liebst, 

Tivoli. 

Handicapdage i LEGOLAND 

Det glæder os at kunne tilbyde alle handicappede og 

deres medhjælpere gratis entré/fri adgang til aktiviteterne 

(dog med undtagelse af Trafi kskolen) i LEGO- 

LAND, fredag den 17. og lørdag den 18. september 


Tilbuddet om gratis entré gælder for max. 1 med - 

hjælper pr. handicappet (kørestolsbrugere eller andre 

handicappede, hvor en medhjælper er på-krævet). 

Ledsagerordningen betyder, at mennesker med 

handicap betaler deres egen adgang og tur-pas, som 

alle Tivolis øvrige gæster. Men en nødvendig ledsager 

får gratis adgang til parken og til forlystelserne 

– sammen med den ledsagede. Det forudsættes, 

at den handicappede gæst er i besiddelse af enten 

DSB’s ledsagekort eller det tilsvarende kort fra Dansk 

Blindesamfund. 

De to ledsagekort giver fri ledsagelse hos DSB, visse 

indenrigs-fl yruter, samt til teatre m.v. under Kulturministeriet. 

Og nu gælder kortene altså også til Tivoli. 

Ledsagerkortene administreres af henholdsvis Dansk 

Blindesamfund (tlf. 3814 8844) og Invalideorganisationernes 

Brugerservice (tlf. 3675 1793). 

Lørdag den 18. september vil der være underholdning 

på Piratscenen med LEGOLAND Garden og Keld & 

Hilda. 

Om fredagen har parken åben fra kl. 10.00-18.00 

(aktiviteterne lukker kl. 17.00) og om lørdagen fra 

kl. 10.00-20.00 (aktiviteterne lukker kl. 18.00). 

Yderligere oplysninger om arrangementet fås hos 

Susanne Blom, tlf. 7950 1702. Tilmelding til arrangementet 

er ikke nødvendig. 


Sukkersyge 

Børns Dag 2004 

Opgørelsen af indsamlingsresultatet for Sukkersyge 

Børns Dag er i fuld gang. Selvom der ved redaktionens 

slutning stadig mangler at bliver opgjort ca. ¼ 

af indsamlingen, er det allerede nu tydeligt, at 2004 

giver det hidtil bedste indsamlingsresultat. 

Indsamlingskoordinator Lena Hansen: 

– Det er tilfredsstillende at se, at nogle af de initiativer, 

vi har taget for at forbedre resultatet, bærer frugt, og 

at vi står med et resultat, der er bedre end sidste år. 

Vi har satset på initiativer, der højner lysten til at være 

med som indsamler, og som ikke belaster indsamlingsbudgettet 

med for store udgifter. 

I hele indsamlingsperioden har der været stor virkelyst 

og opbakning fra vore indsamlere. Det er derfor 

glædeligt at få bekræftet, at denne opbakning også er 

med til at give et bedre indsamlingsresultat - især da 

pengene jo går til et godt formål. 

Jeg vil gerne takke for det nære samarbejde, jeg har 

haft med indsamlere og lokale koordinatorer, ligesom 

jeg vil takke de mange sponsorer, der har været med 

til at gøre indsamlingen i år ekstra fl ot og festlig. 


Opgjort pr. 20.6.2004: 

Bornholm 38900 

Frederiksborg 59764 

Fyn 167912 

Kbh og HS 258329 

Nordjylland 185835 

Ribe 131892 

Ringkøbig 74327 

Roskilde 41001 

Storstrøm 173864 

Sønderjylland 270242 

Vejle 133750 

Vestsjælland 114290 

Viborg 140336 

Århus 108303 

lodder solgt via blad 215260 

Bidrag 80495 

Ialt 2.194.500

Alle er velkomne 

Arrangementer, der annonceres i Aktivitetskalenderen, 

er åbne for alle – uanset hvor i landet, man bor. 

www.diabetes.dk 

På de lokale sider på Diabetesforeningens hjemmeside 

fi nder du også arrangementer. Måske er der et arrangement 

i nærheden af dig, der ikke nåede at komme med i 

Aktivitetskalenderen. 

Foto-oversigt 

Diabetesforeningens Hovedbestyrelse og samtlige amtsformænd 

præsenteres på bladets bagside med navn og 

foto. 

Derudover vil der være anført adresse, telefonnummer 

og e-mailadresse på hver enkelt amtsformand, så det er 

muligt at kontakte den enkelte for oplysninger om aktiviteter 

i området. 

I Aktivitetskalenderen er amtsformanden nævnt ved navn 

med henvisning til bagsiden. 


landet rundt 

Aktivitetskalender 

Københavns Amt Side 59 

Hovedstadskomité Side 61 

Bornholms Regionskommune Side 61 

Frederiksborg Amt Side 62 

Roskilde Amt Side 63 

Vestsjællands Amt Side 63 

Storstrøms Amt Side 64 

Fyns Amt Side 65 

Sønderjyllands Amt Side 66 

Ribe Amt Side 67 

Ringkøbing Amt Side 68 

Vejle Amt Side 68 

Århus Amt Side 69 

Viborg Amt Side 70 

Nordjyllands Amt Side 70

københavns amt 

Hele landet 

Blodsukkermåling 

De fl este amts- og lokalkomitéer har 

blodsukkermåleapparater til udlån. 

Kontakt din amts- eller lokalkomitéformand 

for nærmere oplysninger. 

Brugergrupper / kontaktgrupper 

Nogle amts- og lokalkomitéer har 

brugergrupper / kontaktgrupper. 

Kontakt din amts- eller lokalkomitéformand. 

Mødested / værested 

Du fi nder mødested / værested i: 

Ballerup Lokalkomité 

Rødovre Lokalkomité 

Steno Lokalkomité 

Vestegnen Lokalkomité 

Amager Lokalkomité 

Bispebjerg Lokalkomité 

Hvidovre Lokalkomité 

Valby og Kgs. Enghave Lokalkomité 

Østerbro Lokalkomité 

Frederikssund Lokalkomité 

Helsingør Lokalkomité 

Københavns Amt 

Amtsformand Martin Loesch 

(se bagsiden) 

Ballerup 

Formand Karin Rønnov 

Tlf. 4497 6276 

www.ballerup-diabetes.balk.dk 

Værestedet 

1. onsdag i hver måned fra kl. 15.00- 

17.00. 

• Rugvængets Skole, Rugvænget 

10, Ballerup. 

Vi mødes igen onsdag den 1. 

september 2004. 

Generalforsamling – onsdag den 3. 

november, kl. 16.00. 

Gåture 

Hver mandag samles interesserede 

– kl. 10.00 foran værestedet – for i 

samlet trop at gå en tur. Der tages 

naturligvis hensyn til alle deltagerne. 

Yderligere oplysninger: Hanne 

Sørensen, tlf. 4465 0848. 

Hillerød Lokalkomité 

Hørsholm Lokalkomité 

Roskilde Amt 

Kalundborg Lokalkomité 

Ringsted Lokalkomité 

Slagelse Lokalkomité 

Nakskov Lokalkomité 

Nykøbing Lokalkomité 

Næstved Lokalkomité 

Vestfyn Lokalkomité 

Ribe Amt 

Horsens Lokalkomité 

Kolding Lokalkomité 

Randers Lokalkomité 

Århus Lokalkomité 

Aalborg Lokalkomité 

Frederikshavn Lokalkomité 

Læsø Lokalkomité 

Vesthimmerland Lokalkomité 

Mange steder vil der være mulighed 

for at købe Diabetesforeningens 

informationsmaterialer, herunder 

bøger og pjecer. 

Bager, slagter m.m. 

Flere lokalkomitéer har kontakt til en 

bager, hvor der bages efter Diabetesforeningens 

bagebog Kager, der 

Fødder og sår 

Tirsdag den 9. november 2004, 

kl. 19.00. 

• Rugvængets Skole, Rugvænget 

10, Ballerup. 

• Foredragsholder: Ledende 

fod terapeut Bent Nielsen. 

Bent Nielsen fortæller om fødder og 

sår. 

Glostrup 

Formand Marianne Gejl 

Tlf. 4444 0249 

Søndag den 19/9 – oplev Frilandsmuseet 

i børnehøjde. 

Søndag den 3/10 – for bedsteforældre 

og andre babysittere 

Se under Københavns Amts Børnegruppe, 

hvor arrangementerne 

beskrives nærmere. 

Rødovre 

Formand Jørgen Krogh 

Tlf. 4491 7225 

Eftermiddagsmøde 

3. onsdag i måneden fra kl. 15.00- 

17.00 – således onsdag den 18/8 

smager og til slagtere, der laver 

fedtfattigt pålæg mv. 

Pumpeklub 

Ønsker du at høre mere om pumpeklubben 

så kontakt: Johnna 

Andersen, Ll. Skensved, tlf. 5686 

9083, e-mail: johnna@andersen. 

mail.dk, Gertrud Petersen, Viborg, 

tlf. 8667 3467 eller Inge Brager, 

Vanløse, tlf. 3874 9731. 

Pumpeklub Vest 

Pumpeklubben holdt sit første 

møde i marts 2004 og planlægger 

nyt møde i september 2004. Nye 

som "gamle" pumpebrugere er 

meget velkomne til at deltage. Yderligere 

informationer om dato og tidspunkt 

for mødet samt tilmelding: 

Anette Reinholdt, tlf. 8739 0375, 

e-mail: 

aarhus@diabetesforeningen.dk eller 

Henrik Berger, tlf. 8674 3775. 

Læs evt. nærmere på 

www.sitecenter.dk/aarhus_diabetes. 

– 15/9 – 20/10 – 17/11 og 15/12. 

• Rødovregaard, "Hestestalden", 

Kirkesvinget 1, Rødovre. 

Kontaktperson: Elly, tlf. 3641 2867. 

Genetiske årsager til fedme og 

diabetes 

Mandag den 20. september 2004, 

kl. 19.00 – senest kl. 22.00. 

• Rødovregaard, "Kostalden", Kirkesvinget 

1, Rødovre. 

• Foredragsholder: 1. reservelæge, 

dr.med. Søren Urhammer. 

Lokalkomitéen er vært ved en kop 

kaffe/te med brød. Tilmelding til Elly 

Hansen, tlf. 3641 2867 eller Jørgen 

Krogh, tlf. 4491 7225 eller på 

e-mail: krarupvej4@email.dk. Husk 

at tilmelde dig i god tid og tag gerne 

en ledsager med. 

Min tur som politimand til tysk 

KZ fra 19. september 1944 til april 

1945 

Mandag den 18. oktober 2004, 

kl. 19.00 – senest kl. 22.00. 

• Rødovregaard, "Kostalden", 


• Foredragsholder: Pensioneret 

politiassistent Poul Fjeldgård. 

>> 







tilmelding i god tid og tag gerne en 

ledsager med. 

Hjertesygdomme og diabetes 

Onsdag den 17. november 2004, 

kl. 19.00 – senest kl. 22.00. 

• Rødovregaard, "Kostalden", 


• Foredragsholder: Læge Marie 

Seibæk. 






tilmelding i god tid og tag gerne en 

ledsager med. 

Steno 

Formand Svend Christensen 

Tlf./fax 4587 3523 

E-mail: kongsager@webspeed.dk 

Mødested 

1. torsdag i måneden fra kl. 15.00- 

17.00. 

• Områdecentret Bredebo, 

Bredebovej 1, Lyngby. Buslinie 

182 og 183 kører lige til døren. 

Kontaktpersoner: Ulla Kongsager 

og Svend Christensen, 

tlf. 4587 3523. 

Vestegnen 

Formand Dorit Nielsen 

Tlf. 4373 2850 

E-mail: d.nielsen@vgpnet.telelet.dk 

Mødested for diabetikere 

1. mandag i hver måned – 4/10 - 

kl. 14.00-17.00. (Undtagen i juni, juli 

og august). 

• Medborgerhuset (lokale 5), 

Køgevej, Taastrup. 

Kig ind, hvis du har brug for en 

snak eller et godt råd fra andre 

diabetikere. Kaffe/te og brød kan 

købes for 10 kr. Mødestedet er 

handicapegnet. Ved mødet den 6. 

september får vi besøg af Danmarks 

Senior Shop, som afholder stort 

modeshow. 

Bivirkninger ved brug af medicin 

Tirsdag den 14. september 2004, 

kl. 19.30. 


• Medborgerhuset, Køgevej 71, 

Taastrup. 

• Foredragsholdere: Ledende 

projektsygeplejerske Birgitte 

Christiansen, onkologiskafdeling, 

KAS Herlev og psykiatrisk overlæge, 

Christel Kjeldsen, Distriktspsykiatrien. 

Hvad kan vi selv gøre for at bevare 

livskvaliteten, når den medicinske 

behandling har bivirkninger? 

Tilmelding senest dagen før til 

Dorit Nielsen, tlf. 4373 2850, Lizzie 

Henriksen, tlf. 3647 0330 eller på 

e-mail: preben.h@get2net.dk. 

Hvad kan man forvente af sin 

læge? 

Torsdag den 23. september 2004, 

kl. 19.00-21.30. 

• Egholmskolen, Egholmvej 19, 

Vallensbæk. 

• Foredragsholder: Praktiserende 

læge Peter Elmegaard, medlem af 

Diabetesforeningens Hovedbestyrelse. 

Hvilken behandling kan man 

forvente fra sin læge? Tilmelding 

senest dagen før til Dorit Nielsen, 

tlf. 4373 2850, Lizzie Henriksen, tlf. 

3647 0330 eller på e-mail: 

preben.h@get2net.dk. 

Madlavning med/uden motion 


kl. 17.00-21.00 og de næste 5 

mandage. 

• Egholmskolen, Egholmvej 19, 

Vallensbæk. 

• Foredragsholder: Diætist Pia 

Gronemann. 

Tilmelding til Dorit Nielsen, 

tlf. 4373 2850. 

Brugerdag i Taastrup 

Søndag den 24. oktober 2004, 

kl. 11.00-16.00. 

• Medborgerhuset, Køgevej 71, 

Taastrup. 

Åbent hus i Medborgerhuset. Kom 

og se, om huset ikke har et tilbud 

til dig. Borgmesteren indleder 

dagen, hvorefter der er 10 års jubilæumskoncert 

ved Taastrup-Koret 

og deres venskabskor. Diabetesforeningen, 

Københavns Vestegn 

deltager med en stand. Tilmelding 



3647 0330 eller på e-mail: 

preben.h@get2net.dk. 

københavns amt 

Seksuel dysfunktion 

Tirsdag den 26. oktober 2004, 

kl. 19.00-21.30. 

• Medborgerhuset lokale 5, 

Køgevej, Taastrup. 

• Foredragsholder: Overlæge Jette 

Vibe-Petersen, Amtssygehuset i 

Glostrup. 

Hvilke faktorer øger risikoen for at 

udvikle potensproblemer? Skriftlige 

spørgsmål kan afl everes anonymt 

i en kasse ved indgangen. Der vil 

være kaffe/te og brød. Tilmelding 



3647 0330 eller på e-mail: preben. 

h@get2net.dk. 

World diabetes day 

(tema: overvægt) 


kl. 19.00-21.30. 

• Herlev Sygehus, auditorium. 

• Foredragsholdere: Klinisk diætist 

Maiken Beck og læge Peter 

Gæde, Steno Diabetes Center. 

Der vil være kaffe/te og brød. 

Tilmelding senest dagen før til 

Dorit Nielsen, tlf. 4373 2850, Lizzie 

Henriksen, tlf. 3647 0330 eller på 

e-mail: preben.h@get2net.dk. 

Diabeteskost 

Torsdag den 25. november 2004, 

kl. 19.00-21.30. 

• Glostrup Bibliotek, Kildevældets 

Alle 5, Glostrup. 

• Foredragsholder: Klinisk diætist 

Maiken Beck, Steno Diabetes 

Center. 

Maiken Beck vil fortælle om nye 

tiltag i diabeteskosten. Der vil 

være kaffe/te og brød. Tilmelding 



3647 0330 eller på e-mail: preben. 

h@get2net.dk. 

Københavns Amts 

Børnegruppe 

Formand Heidi Holtz-Nielsen 

Tlf. 4585 4075 

Oplev Frilandsmuseet i 

børnehøjde 

Søndag den 19. september 2004, 

kl. 10.15. 

• Frilandsmuseet, Kongevejen 

100, Kgs. Lyngby. Nærumbanen, 

station Fuglevad, S-tog Sorgenfri 

station eller bus 184, 194.

københavns amt, hovedstadskomité, bornholms regionskommune 

Vi besøger en af Frilandsmuseets 

gårde. Bagefter prøver vi nogle 

gamle børnelege. Varighed: Ca. 

1 time. Mulighed for at spise 

medbragt mad. 

Tilmelding til Marianne Gejl, tlf. 

4444 0249 eller Heidi Holtz-Nielsen, 

tlf. 4585 4075 senest den 2/8-04. 

For bedsteforældre og andre 

babysittere 

Søndag den 3. oktober 2004, 

kl. 14.00-17.00. 

• Rødovregaard, Kirkesvinget 1, 

Rødovre (bus 28). 

• Foredragsholder: Kirsten 

Østergaard, ambulatoriet. 

Hvad gør vi, når vi har brug for at 

få passet vores børn, efter de har 

fået diabetes? Derudover er der 

valg til lokalkomitéen. Interesserede 

er velkomne til at kontakte et 

komitémedlem for en uforpligtende 

snak om diabetesarbejdet. Børn er 

velkomne, da der er aktiviteter for 

dem i et tilstødende lokale. 

Tilmelding til Marianne Gejl, tlf. 

4444 0249 eller Heidi Holtz-Nielsen, 

tlf. 4585 4075 senest den 19/9-04. 

Hovedstadskomité 

Amtsformand Marianne Tind 

(se bagsiden) 

Amager 

Formand Bent Djurskov 

Tlf. 3255 7041 

E-mail: djurskov@webspeed.dk 

Mødested 

Hver torsdag eftermiddag kl. 15.00- 

17.00. 

• Daghøjskolen, Peder 

Lykkecentret, Peder Lykkesvej 63, 

København S. 

Bispebjerg 

Formand Gordon Nielsen 

Tlf. 3881 3962 

Mødestedet 

Vi har åbent hver anden tirsdag 

(lige uger) fra kl. 15.00-17.00. 

• Bispebjerg Hospital, personalekantinen, 

bygning 60, stuen. 

Hvidovre 

Formand Arne Ambus 

Tlf. 3678 9968 efter kl. 18.00 

Værested 

2. onsdag i måneden fra kl. 15.00- 

17.00. 

• Vandrehallen på Hvidovre 

Hospital. 

Hvad er neuropati? 

Onsdag den 6. oktober 2004, 

kl. 19.00. 

• Hvidovre Hospital, Det Grønne 

Lokale. 

• Foredragsholder: Overlæge 

Kasper Rossing, Steno Diabetes 

Center. 

Hvorfor sveder jeg? Hvorfor har jeg 

ondt i benene? Tilmelding til Arne 

Ambus, tlf. 36789968 efter kl. 18.00 

senest den 30/9-04. 

København for unge og 

erhvervsaktive 

Formand Joan Lerche 

Tlf. 3927 9484 

E-mail: jcl@webspeed.dk 

Kanotur, sjov samvær og motion 

Lørdag den 4. september 2004, 

kl. 10.00. 

• Nybro Båd og Kanoudlejning, 

Nybrovej 384, Lyngby. 

Tag med en tur ud i det blå. Vi 

mødes kl. 10.00 og sejler mod en 

hyggelig frokost. Pris: 100 kr. pr. 

person – som indbetales på konto 

9163-7553102051 (Nordea) senest 

den 15/8-04. 

Tilmelding til Joan Lerche, tlf. 3927 

9484 – e-mail: jcl@webspeed.dk 

eller Marianne Tind, tlf. 4355 2812 

– e-mail: tind@indbakke.dk senest 

den 15/8-04. 

Valby og Kgs. Enghave 

Formand Gert Jørgensen 

Tlf. 3630 8093 

Værested 

Den 1. og 3. mandag i hver måned 

fra kl. 16.30. 

• Ældrerådets lokaler, 

Valby Langgade 55, Valby. 

Kaffe – hyggemøde 

Mandag den 16. august 2004, 

kl. 16.30. 

• Ældrerådets lokaler, Valby Langgade 

55, Valby. 

Hvad dagcentrene kan tilbyde 


kl. 16.30. 

• Ældrerådets lokaler, Valby 

Langgade 55, Valby. 

• Foredragsholder: Lene fra VOC. 

Klaus Pagh fortæller om sin 

diabetes og historier fra sit 

skue spillerliv. Tilmelding til Gert 

Jørgensen, tlf. 3630 8093 / 2580 

2076 senest den 25/8-04. 

Kaffe – hyggemøde 


kl. 16.30. 



Senkomplikationer 


kl. 16.30. 



• Foredragsholder: Læge Søren 

Urhammer, Frederiksberg 

Hospital. 

Tilmelding til Gert Jørgensen, tlf. 

3630 8093 / 2580 2076. 

Østerbro 

Formand Inger Munck 

Tlf. 3920 8845 

Mødestedet 

• Nygårdsvej 52, bus 39 kører 

næsten lige til døren. 

Kontaktperson: Inger Munck, tlf. 

3920 8845. 

Bornholms 

Regionskommune 

Amtsformand Jytte Lintrup 

(se bagsiden) 

Bornholms Regionskommunes 

Børnegruppe 

Formand Jytte Lintrup 

Tlf. 5695 7836 

>> 


Frederiksborg Amt 

Amtsformand Inge-Lise Lindgreen 

(se bagsiden) 

Frederikssund 

Formand Benny Clausen 

Tlf. 4731 7596 

Møder i 2004 

• Elværket, Ved Kirken 6, 

Frederikssund. 

Onsdag den 18. august 2004 

– Cafemøde. 

Tirsdag den 21. september 2004 

– Foredrag. 

Tirsdag den 19. oktober 2004 

– Cafemøde. 

Tirsdag den 16. november 2004 

– Foredrag – julemøde. 

Se venligst i den lokale avis for 

ændringer, foredragsholdere m.m. 

Helsingør 

Formand Annette Thomsen 

Tlf. 4922 4866 – tirsdage mellem 

kl. 19.00-21.00 

E-mail: a.th@get2net.dk 

Mødestedet 

Onsdage den 25/8 – 29/9 – 27/10- 

2004, kl. 14.00-16.00. 

• Fiolgade 17 C, Helsingør. 

• Foredragsholder: Se nærmere i 

dagspressen. 

Kig forbi, hvis du har brug for en 

snak eller et godt råd fra andre i 

samme situation. Kaffe kan købes 

for 10 kr. 

Kan type 1 diabetes forhindres? 

Onsdag den 8. september 2004, 

kl. 19.00-21.30. 

• Hamlet Aktivitetscenter, Kronborgvej 

1, Helsingør. 

• Foredragsholder: Læge Claus 

Morten Larsen, Steno Diabetes 

Center. 

Spændende foredrag om det sidste 

nye fra forskningen om årsagen til 

og behandlingen af type 1 diabetes. 

Tilmelding til Annette, tlf. 4922 4866 

eller Jytte, tlf. 4921 2865 senest den 

4/9-04. 

Pumpeteknologi / pumpe kontra 

pen 


kl. 19.00-21.30. 


• Hamlet Aktivitetscenter, Kronborgvej 

1, Helsingør. 

• Foredragsholder: Overlæge 

Kirsten Nørgaard, Hvidovre 

Hospital. 

Kom og hør om det sidste nye inden 

for behandling med insulinpumper 

– fordele kontra ulemper. Der vil 

være en pumpebehandlet diabetiker 

til stede. Tilmelding til Annette, tlf. 

4922 4866 eller Jytte, tlf. 4921 2865 


Hillerød 

Formand Inge-Lise Lindgreen 

Tlf. 4824 0725 

Motion for alle 

Hver onsdag fra kl. 17.00-18.30. 

• Grønnegade Centret, Grønnegade 

15, Hillerød. 

Alle har brug for motion uanset 

alder. Vi bruger "træn dig glad" 

med Ældresagen og Lisbeth Dahl 

– øvelserne er for alle, da de også 

kan udføres siddende. Tilmelding til 

Dorthe Madsen, tlf. 4828 9213. 

Værested 

Mandag den 23. august 2004, 

kl. 15.00-17.00. 

• Grønnegade Centret, Grønnegade 

15, Hillerød. 

Kig forbi, hvis du har brug for en 

snak eller et godt råd. Der er kaffe/ 

te og diabetesvenligt brød. 

En sejltur på Arresø med 

Frederikke 


kl. 11.50-15.00. 

• Arresø. 

Vi mødes ved Arresø kl. 11.50. 

Efterårstur rundt på Arresø med 

madkurv og naturoplevelser, husk 

kikkert og lunt tøj. Pris: Voksne 125 

kr. Medlemmer 100 kr. Børn mellem 

4-11 år 75 kr. Tilmelding og betaling 

til Dorthe Madsen, tlf. 4828 9213 

mellem kl. 9-11 og 18-20 senest den 

9/8-04. Gironr. 1199 6-008-5676. 

Skovvandring med naturvejleder 

Lørdag den 2. oktober 2004, 

kl. 10.00-12.00. 

• Esrum Møllegård. 

Tag med i Gribskov en efterårsdag 

i oktober og nyd de smukke farver, 

svampene og det rige dyreliv. Pris: 

Voksne 25 kr. Børn gratis. Medbring 

mad og drikke. Tilmelding og betaling 

til Dorthe Madsen, tlf. 4828 

9213 mellem kl. 9-11 og 18-20 

frederiksborg amt 

senest den 7/9-04. Gironr. 1199 6- 

008-5676. 

Hørsholm 

Formand Anne Madelung 

Tlf. 4914 7867 

Mødestedet for diabetikere 

Fortrinsvis den næstsidste torsdag i 

måneden kl. 19.00-21.30. 

• Selmersbo Aktivitetscenter, 

Selmersvej 13, Hørsholm. 

Kost og livsstil til at forebygge og 

behandle diabetes 

Torsdag den 19. august 2004 

kl. 19.00-21.30. 



• Foredragsholder: Forsker og 

professor Arne Astrup. 

Kaffe/te, brød og frugt kan købes 

for 20 kr. Tilmelding til Susanne 

Rohde, tlf. 4557 0483 mellem 

kl. 18-20 senest den 16/8-04. 

Motion for lattermusklerne 

Torsdag den 23. september 2004, 

kl. 19.00-21.30. 



• Foredragsholder: Latterinstruktør 

Hella Andrésen. 

Kom og få strammet dine lattermuskler 

op. Kaffe/te, brød og frugt 

kan købes for 20 kr. Tilmelding til 

Susanne Rohde, tlf. 4557 0483 

mellem kl. 18-20 senest den 

20/9-04. 

Nordkysten 

Formand Vibeke Jensen 

Tlf. 4870 1147 

Motion / mad – Græsted-Gilleleje 

Motion hver søndag formiddag. 

Kontakt Allan Olsen, tlf. 2024 6337. 

Mad hver anden torsdag i lige uger. 

Kontakt Marianne Saugsted, tlf. 

4839 0591 eller Bente Refsgaard, 

tlf. 4839 4146. 

Frederiksborg Amts 

Børnegruppe 

Formand Betina Frølich 

Tlf. 4498 9437

oskilde amt, vestsjællands amt 

Roskilde Amt 

Amtsformand Johnna Andersen 

(se bagsiden) 

Diabeteshjørnet 

1. lørdag i hver måned 

(fra september til maj) fra 

kl. 11.00-14.00. 

• Diabeteshjørnet, Køgevej 44, 

Roskilde. 

Teenageforældregruppen 

Forældre har tit brug for en snak 

eller et godt råd. Ring til Helle, 

tlf. 5665 7290 eller Grethe, tlf. 

4637 1154. 

Gåtur 

I Roskilde har vi startet to gåhold. 

Tirsdag kl. 13.30 – holdleder Inge 

Margrethe Vollmer, tlf. 4636 4242. 

Lørdag kl. 13.30 – holdleder Anne 

Marie Nielsen, tlf. 4636 3160. 

Madhold 

I Roskilde har vi to madhold og i 

Køge et uden underviser. Vi mødes 

hver 14. dag og laver en 3-retters 

menu, og udveksler erfaringer om 

diabetes. Holdene starter 

kl. 16.00/17.00 og slutter omkring 

kl. 20.00. Ønsker du at vide mere, 

så ring til Johnna, tlf. 5686 9083. 

Kursus for type 2 diabetikere 

Start i uge 37/38. Kurset vil løbe 

over 8 gange. 

Vi har planlagt et kursus i Greve 

for type 2 diabetikere. Der vil bl.a. 

være undervisning af sygeplejerske, 

fodterapeut samt diætist. Pris: 400 

kr. Yderligere oplysninger og tilmelding 

til Johnna Andersen, Nattergalevej 

4 A, Ejby, Ll. Skensved 

– e-mail: johnna@andersen.mail.dk 

– gerne inden den 20/8-04. 

Greve 

Formand Kurt Rasmussen 

Tlf. 4615 2807 

Køge 

Formand Johnna Andersen 

Tlf. 5687 0435 

Madhold i Køge 

Start: Mandag den 13. september 

2004, kl. 17.00-20.00. 

Sidste gang: Mandag den 6. 

december. 

• Ellemarkskolens skolekøkken, 

Gymnasievej, Køge. 

Har du lyst til at lave mad sammen 

med andre diabetikere, så er her et 

tilbud til dig. Vi mødes hver anden 

uge. 

Pris: 400 kr. 

Yderligere oplysninger og tilmelding 

til Johnna Andersen, Nattergalevej 4 

A, Ejby, Ll. Skensved, tlf. 5686 9083 

eller e-mail: 

johnna@andersen.mail.dk. 

Roskilde 

Formand Vagn Frost 

Tlf. 4619 4038 / 2336 0548 

Roskilde Amts Børnegruppe 

Formand Britt Nielsen 

Tlf. 4648 2808 

Roskilde Amts 

Ungdomsgruppe 

Formand Brian Hansen 

Tlf. 5613 1377 

Roskilde Amts Ældregruppe 

Formand Kaja Jensen 

Tlf. 5616 9558 

Vestsjællands Amt 

Amtsformand Elly Sørensen 

(se bagsiden) 

Naturskønne Møn 

Onsdag den 11. august 2004. 

Bustur til naturskønne Møn. 

Medbragt frokost spises ved 

Klinten, derefter skal vi bl.a. se kalkmalerier. 

Dagen slutter med middag 

på Fanefjord Jagtkro. Pris: Voksne 

250 kr. for bus, middag med 2 retter 

og efterfølgende kaffe og kage, 

eksklusiv drikkevarer (kan købes i 

bussen), børn indtil 12 år halv pris. 

Bus fra Svinninge og Kalundborg. 

Bus fra Holbæk, Slagelse, Sorø, 

Ringsted og Haslev. Tilmelding til 

Ellen Christiansen, tlf. 5950 1326 

eller Elly Sørensen, tlf. 5918 2860 


Temadag om diabetes 

Lørdag den 2. oktober 2004, 

kl. 10.00-ca. 16.00. 

• Østre Skole, Tidemandsvej 1, 

Holbæk. 

Diabetesteam og brugergruppe 

ved Holbæk diabetesambulatorium 

arrangerer i samarbejde med 

Holbæk Lokalkomité temadag om 

diabetes. 

Emner: 

Diabetesplan til gavn lokalt og 

nationalt v/Diabetesforeningens 

formand, overlæge, dr.med. Allan 

Flyvbjerg. 

Nyresygdomme og diabetes v/ 

overlæge, dr.med. Karsten Sølling. 

Diabetes og fodsår v/ overlæge 

Anne Grethe Mølbak. 

Der er mulighed for at stille 

spørgsmål, og der vil være diabetessygeplejersker 

til stede, som 

svarer på spørgsmål om egenomsorg 

og dagligdagens problemer 

med diabetes. Mere information i 

dagspressen. 

Holbæk 

Formand Pia Larsen 

Tlf. 2217 0370 

Kalundborg 

Formand Ellen Christiansen 

Tlf. 5950 1326 

Infobutikken 

Hver fredag fra kl. 10.00-13.00. 

• Lindegade 3. 

Medlemmer af Diabetesforeningen 

kan træffes i Infobutikken. 

Neuropati (nervebetændelse) 

hvad er det? 


kl. 19.00. 

• Dagcentret, Esbern Snaresvej 55, 

Kalundborg. 

• Foredragsholder: Neurolog Elsebeth 

Duun Hansen. 

Kan man undgå neuropati? 

Ringsted 

Formand Birthe Jensen 

Tlf. 5783 2962 

>> 


Nystartet mødested 

Den første torsdag i hver måned fra 

kl. 14.00-16.00. Vi starter torsdag 

den 2. september. 

• Ringsted Apotek. 

Kom og få en hyggelig snak om 

diabetes. Der kan købes kaffe og 

brød. 

Naturskønne Møn 

Onsdag den 11. august 2004. 

Den årlige bustur går i år til Møn. 

Se under amtet. 

Diabetes og øjensygdomme 


kl. 19.00. 

• Sognegården, Klostervænget 2 A, 

Ringsted 

• Foredragsholder: Læge, ph.d. 

Kristian Klemp, øjenafdelingen, 

Herlev Sygehus. 

Hvad gør vi for at forebygge øjensygdomme? 

Hvad er laser? 

Kaffe/te og brød kan købes for 15 

kr. Tilmelding til Birthe, tlf. 5783 

2962 senest den 1/10-04. 

Slagelse 

Formand Peter Birk Nielsen 

Tlf. 5837 1421 

Mødested 

Den 1. tirsdag i hver måned 

kl. 14.00-16.00. 

• Svaneapoteket, City 3, Slagelse. 

Kontaktperson: Hanne Furland, tlf. 

5838 2512. 

Mødestedet holder ferie i august. 

Vestsjællands Amts 

Børnegruppe 

Formand Else Friis 

Tlf. 5782 1557 

Storstrøms Amt 

Amtsformand Anne Petersen 

(se bagsiden) 

Nakskov/Maribo 

Formand Anne Petersen 

Tlf. 5495 5121 

Diabetescafeen 

3. tirsdag i hver måned – 21/9-2004, 

kl. 19.00-23.00. 


• Seniorcentret, Klostergade, 

Nakskov. 

Kig ind til en snak med andre diabetikere 

om egenomsorg og meget 

andet. Forslag til aktiviteter i cafeen 

modtages gerne. Kontaktperson: 

Inge-Lise Aggerholm, tlf. 5492 2333 

efter kl. 15.00. 

Nykøbing 

Formand Per Bak 

Tlf. 5482 1420 

E-mail: per.bak@os.dk 

Mødested for diabetikere 

1. tirsdag i hver måned fra 

kl. 19.00-22.00. 

Første gang efter sommeren er 

tirsdag den 7. september. 

• Seniorklubbernes Hus, Poul 

Martin Møllersvej 22, Nykøbing F. 

Lokalarrangementer annonceres på 

Diabetesforeningens hjemmeside 

og evt. i dagspressen. Kontaktperson: 

Finn H. Nielsen, 

tlf. 5485 1317. 

Næstved 

Formand Kirsten Sødering 

Tlf. 5577 7070 

Mødesteder 

vestsjællands amt, storstrøms amt 

Næstved Syd 

Den 1. mandag i hver måned 

kl. 10.00-12.30. 

Første gang i efteråret: 6. september 

– derefter: 4/10 – 1/11 og 6/12. 

• Birkebjergcentret, Otterupvej 4. 

Bus nr. 2 og Servicebussen kører 

lige dertil. Adgang for kørestolsbrugere. 

Næstved City 

Den sidste torsdag i hver måned 

kl. 15.00-17.30. 

Første gang i efteråret: 30. september 

– derefter: 28/10 – 25/11 og 30/12. 

• FuturaCentret, Ringstedgade 20, 

1. sal. 

Mød op og hør diabetesnyheder 

og få en snak om diabetes med 

andre diabetikere, instruktører og 

medlemmer fra Næstveds Lokalkomité. 

Kaffe/te og brød kan købes 

for 12 kr. Kontaktpersoner: Kirsten 

Sødering, tlf. 5577 7070 eller Else 

Jensen, tlf. 5573 0255. 

Sejltur til Karrebæksminde 

Lørdag 7. august 2004, kl. 10.15. 

• Havnegade, Næstved. 

Vi pakker madkurven med frokost 

og mødes kl. 10.15 ved Friheden, 

afgang kl. 10.30. Drikkevarer købes 

ombord på båden. Hjemtur kl. 14.40 

fra Karrebæksminde. Billetpris: Vi 

forventer en pris på 55 kr. og 30 

kr. (2003-priser). Tilmelding til Else 

Lund Jensen, tlf. 5573 0255 eller 

Kirsten Sødering, tlf. 5577 7070 


Senioridræt 

Hver torsdag, kl. 9.00-11.30. Første 

gang i efteråret: torsdag den 26. 

august. 

• Næstved Hallerne – hal 2, 

Rolighedsvej, Næstved. 

Senioridræt: Motion, samvær og 

kultur, Alle over 50 år ka’ være 

med. Gymnastik og forskellige 

boldspil samt socialt samvær 

med medbragt kaffe, snacks og 

lignende. Tilmelding ikke nødvendig 

– du er velkommen hver torsdag. 

Pris frem til nytår: 175 kr. Kontakt 

for mere information: Arrangør Bent 

Børsting, tlf. 5545 0270 eller Kirsten 

Sødering, tlf. 5577 7070. 

Bankospil 


kl. 19.00. 

• Birkebjergcenteret, Otterupvej 4, 

Næstved. 

Hyggeligt bankospil inkl. kaffe/te 

og brød samt 6 bankoplader til en 

samlet pris af 50 kr. Bus nr. 2 og 

Servicebussen kører lige dertil. 

Adgang for kørestolsbrugere. 

Kontakt for mere information: Else 

Lund Jensen, tlf. 5573 0255 eller 

Kirsten Sødering, tlf. 5577 7070. 

Motivationsgruppe for type 2 

diabetikere 

Der etableres en gruppe på tirsdage 

fra kl. 10.00-12.30. Første gang er 

tirsdag den 7. september. 

• FuturaCentret, 1. sal, 

Ringstedgade 20. 

Motivationsgruppe for type 2 diabetikere 

– et tilbud om at ændre og 

fastholde en sund livsstil sammen 

med andre. Tilmelding og mere 

information kan indhentes hos 

instruktøren, Kirsten Sødering, 

tlf. 5577 7070. Læs også indlæg i 

Diabetes nr. 3, juni 2004.

storstrøms amt, fyns amt 

Sydsjælland – Møn 

Formand Villy Rasmussen 

Tlf. 5538 6575 

E-mail: villyr@post3.tele.dk 

Østsjælland 

Formand Grete Madsen 

Tlf. 5628 5154 


diabetikere 

Vi starter til september om eftermiddagen 

fra kl. 15.00-18.00. 12 gange 

fra september til jul. 

• Karise Skole. 

Vi vil lave velsmagende og ernæringsrigtig 

mad, motionere og 

støtte hinanden til at få en god 

hverdag. Tilmelding og oplysninger: 

Instruktør Rigmor Hansen, 

tlf. 5678 9485. 

Psykologi og diabetes 


kl. 19.00. 

• Konfi rmandstuen, Bredgade 39, 

Karise. 

• Foredragsholder: Psykolog Birte 

Stampe. 

Kaffe/te og brød kan købes for 

15 kr. Tilmelding til Grethe Madsen, 

tlf. 5628 5154, Lissi Hansen, tlf. 

5671 4707 eller Rigmor Hansen, tlf. 

5678 9485 senest den 21/9-04. 

Storstrøms Amts Børnegruppe 

Formand Dorte Kjørup 

Tlf. 5650 1412 

Fyns Amt 

Amtsformand Jim Kierans 

(se bagsiden) 

Faaborg 

Formand Grethe Holm 

Tlf. 6265 2540 

E-mail: glh@12mail.dk 

Grill-aften 

Onsdag den 18. august 2004, 

kl. 19.00. 

• Katterød Kunsthåndværk, 

Bymarksvej 18, Katterød. 

Pris: kr. 75 for maden. Drikkelse 

skal købes på stedet. 

Tilmelding til Grethe Holm tlf. 6265 

2540, e-mail: glh@12mail.dk eller til 

Jette Jørgensen, tlf. 6261 0639. 

Diabetesmedicin, bivirkninger og 

forskning 


kl. 19.00. 

• Det Gamle Bibliotek, Grønnegade 

44, Faaborg. 

• Foredragsholder: Læge Erik 

Øster-Jørgensen. 

Kaffe og brød kan købes for 25 kr. 

Tilmelding til Grethe Holm, tlf. 6265 

2540, e-mail: ghl@12mail.dk. 

Musikalsk underholdning 


kl. 19.00. 

• Tømmergaarden 37, Faaborg. 

Knud Erik Madsen m.fl . underholder 

med musik og sang. 

Kaffe og brød kan købes for 25 kr. 

Tilmelding til Grethe Holm, tlf. 6265 

2540, e-mail: ghl@12mail.dk senest 

den 25/10-04. 

Langeland 

Formand Uwe Ziemann 

Tlf. 6250 2716 

Odense 

Formand Birgitte Langebæk 

Tlf. 6483 1293 

Besøg på Odense Politimuseum 

Torsdag den 26. august 2004, 

14.00-16.00. 

• Politigården Odense. 

Pris: 20 kr. inkl. kaffe/te og brød. 

Tilmelding til Tage Rottwitt, 

tlf. 6611 0698 senest den 18/8-04. 

Gåtur på Vigelsø 

Søndag den 29. august 2004, 

kl. 10.50-17.00. 

• Vi mødes på havnen i Klintebjerg. 

Gåtur med naturvejleder. Medbring 

frokost. Drikkevarer, kaffe og kage 

serveres. Max. 30 personer. 

Tilmelding til Lilly Berntsen, tlf. 6598 

2340 mellem kl. 16-18 senest den 

23/8-04. 

Møde om lave blodsukre 


kl. 19.00-21.00. 

• Odense Kultur- og Idrætshus, 

Stadionvej 50, indg. F, Odense V. 

Mød og snak med andre, som har 

svært ved at mærke lave blodsukre. 

Gert Louw leder mødet og fortæller 

om egne erfaringer. Tilmelding til 

Lilly Berntsen, tlf. 6598 2340 mellem 

kl. 16-18 senest den 24/9-04. 

Fra Smedens køkken til Kongens 

køkken 

Torsdag den 28. oktober 2004, 

kl. 14.30-16.30. 

• Marienlund Hovedgård, Skibhusvej 

270, Odense C. 

• Foredragsholder: Kirsten 

Skovbølling Hansen. 

Kirsten Skovbølling Hansen 

fortæller om tiden som køkkenassistent 

hos Dronning Ingrid og Kong 

Frederik på Amalienborg. 

Pris: 20 kr. inkl. kaffe/te og brød. 

Tilmelding til Tage Rottwitt, tlf. 

6611 0698 senest den 23/10-04. 

Julehygge og underholdning 


19.00-21.30. 

• Odense Kultur- og Idrætshus, 

Stadionvej 50, indg. F, Odense V. 

Underholdning, lodtrækning om 

julegaver, kaffe/te med kage fra 

Kornbageren. 

Tilmelding til Lilly Berntsen, 

tlf. 6598 2340 mellem kl. 16-18 


Svendborg / Ærø 

Formand Jim Kierans 

Tlf. 6258 2534 

E-mail: fyn@diabetesforeningen.dk 

Gammel Torvedag 

Lørdag den 14. august 2004, 

kl. 9.00-16.00. 

• Torvet, Svendborg. 

Traditionen tro er vi på Torvet, når 

Svendborg Festuge starter med 

Gammel Torvedag. Her er en festlig 

mulighed for hyggesnak med lokalkomitéen, 

kontrol af dit blodsukker 

og lidt mundgodt. 

Vestfyn 

Formand Lene Svane Larsen 

Tlf. 6440 2696 (helst aften) 

Eftermiddagscafé 

1. tirsdag i hver måned – 7. 

september – 5/10 – 2/11 – 7/12, 

kl. 15.00-17.00. 

• Område Skovgade, Skovgade 64, 

Middelfart. 

>> 


Kaffe/te og brød kan købes. 

Kontaktperson: Annette, 

tlf. 6441 5161. 

Gåture 

3. tirsdag hver måned kl. 19.00. 

• Sognegården ved Strib Kirke. 

Interesserede samles ved Sognegården 

for at gå en tur. Alle er 

velkomne. Yderligere oplysninger: 

Lene, tlf. 6440 2696. 

Når diabetes gør ondt 


kl. 19.00. 

• Korsvangscenteret, Korsvang 1, 

Assens. 

• Foredragsholder: Hanne 

Yderstræde. 

Hanne Yderstræde fi k diabetes i 

1964, da hun var 5 år. Hun fortæller 

om, hvordan diabetes påvirker hverdagen 

og kommer bl.a. ind på lavt 

blodsukker, angst, ansvar, skyldfølelse 

og fordomme. 

Kaffe/te og brød kan købes. 

Tilmelding til Flemming Hjorth, tlf. 

6480 1259 eller Lene Svane Larsen, 

tlf. 6440 2696. 

Forebyggelse og behandling 

af type 2 diabetes 

Lørdag den 18. september 2004 

afholdes der i Middelfart et arrangement 

om forebyggelse og behandling 

af type 2 diabetes. I samarbejde 

med Lion’s Club planlægges 

information om bl.a. motion, diæt, 

blodsukkermåling, fodterapi m.m. 

Kontaktperson: Anne Hauschildt, tlf. 

6441 7807. Arrangementet vil foregå 

i et motionscenter, men nærmere 

oplysninger om tid og sted kan fås 

ved henvendelse til Lene Svane 

Larsen, tlf. 6440 2696 (helst aften). 

Virksomhedsbesøg hos 

Novo Nordisk 

Mandag den 4. oktober 2004. 

Heldagsudfl ugt til Novo i Bagsværd, 

hvorefter turen går til Hillerød 

med mulighed for rundvisning på 

fabrikken. Novo er vært ved frokost 

og kaffe. 

Begrænset deltagerantal 

(50 personer). Tid og sted for busafgang 

oplyses ved tilmelding. 

Tilmelding til Lene Svane Larsen, tlf. 

6440 2696 (helst aften). 


Diabeteskurser 2004 ved 

Middelfart Sygehus 

Diabeteskurser 2004 afholdes i 

ugerne: 36-46. 

Kurserne afholdes om dagen, en 

uge á 5 dage. 

Der er både teoretisk og praktisk 

undervisning v/ sygeplejerske, 

diætist, læge, fodterapeut, fysioterapeut 

og psykoterapeut. 

Yderligere oplysning kan fås ved 

henvendelse til: Anette Kvist, diabetessygepl., 

tlf. 6348 4289, Lene 

Svane Larsen, diabetessygepl., tlf. 

6348 4209 eller Majken Kongstad, 

klinisk diætist, tlf. 6348 4288. 

Østfyn 

Formand Knud Erik Madsen 

Tlf. 6531 0188 

Diabeteskost til type 1 og type 2 

diabetes 


kl. 14.00-16.00. 

• ASV Østfyn, Skovbrynet 17, 

Nyborg. 

• Foredragsholder: Gitte Riis, p.b. i 

ernæring og sundhed. 

Gitte Riis’ foredrag omhandler kost 

til både type 1 og type 2 diabetikere. 

Entré: 25 kr. Prisen inkluderer 

kaffe/te og kage. Tilmelding til Knud 

Erik Madsen, tlf. 6531 0188 senest 

den 17/9-04. 

Fyns Amts Børnegruppe 

Formand Jytte Breyen 

Tlf. 6220 8212 

Arrangementer i 2004: Nærmere 

oplysninger hos Jytte Breyen. 

21. aug. 2004 – Ø-tur for de 

7-12-årige. 

Sept. 2004 – Familie weekendtur. 

Nov. 2004 – Vi laver spændende 

madpakker. 

Nærmere info udsendes til de 

berørte familier. 

Fyns Amts Ungdomsgruppe 

Kontaktpersoner: 

Mette Lomaz 

Tlf. 6613 4840/2448 2303 

Ronny Magnussen 

Tlf. 2681 9892 

fyns amt, sønderjyllands amt 

Sønderjyllands Amt 

Amtsformand Solveig Gajda 

(se bagsiden) 

Diabeteskurser i Sønderjyllands 

Amt 

Diabeteskurser 2004. Du kan få 

oplysninger om kurserne hos 

Solveig Gajda, tlf. 7451 4562. 

Aabenraa 

Formand Anette Kaufmann Tranberg 

Tlf. 7362 0160 

E-mail: anette-tranberg@ofi r.dk 

Rødekro Kultur- og fritidsmesse 


kl. 10.00-17.00. 

• Fladhøjskolen. 

Der vil være fedtmåling hele dagen. 

Blodsukkermåling kl. 11.00-15.00. 

Smagsprøver fra ISIS. Der kan 

købes diabetesbøger. 

Hvorfor skal det hele være så 

surt? 


kl. 19.00. 

• Aabenraa Sygehus, Mødelokale 

M1. 

• Foredragsholder: Provst Lorenz P. 

Christensen, Vester Sottrup. 

Arrangementet er lavet i samarbejde 

med Nyreforeningen. 

Pris: 30 kr. Tilmelding til Anette, tlf. 

7362 0160 senest den 20/9-04. 

Heldagstur til Novo Nordisk 

Mandag den 4. oktober 2004 går 

turen med bus til Novo Nordisk i 

Bagsværd og Hillerød. 

• Afgang: Kl. 6.15 fra Kirketorvet 

i Sønderborg. Kl. 7.00 fra 

samkørsel ved Rødekro nr. 70. 

Kl. 7.30 fra samkørsel ved 

Hammelev nr. 68. 

Hjemkomst ca. kl. 20.00. 

Turen er gratis. 

Yderligere information og tilmelding 

til Anette, tlf. 7362 0160 senest den 

19/9-04. 

Als og Sundeved 

Formand Elin M. Nielsen 

Tlf. 7443 0494

sønderjyllands amt, ribe amt 

Motivationsgrupper for type 2 

diabetikere 

At spise sundt og være mere aktiv 

er lettere, hvis man er fl ere, der kan 

hjælpe hinanden. Vi er fi re instruktører 

fra Sønderborg, Vester Sottrup 

og Nordborg, der ved, hvad det vil 

sige at have sunde vaner og fastholde 

dem. Er du interesseret i at 

være med i en Motivationsgruppe, 

så kontakt Elin M. Nielsen, 

tlf. 7443 0494. 

Kultur- og Idrætsnatten 

Fredag den 13. august 2004, 

kl. 17.00-22.00. 

• Sønderborg 

Mød din lokalkomité i vores bod 

på St. Rådhusgade. Vi byder på en 

forfriskning og uddeler informationsmateriale. 

Der er mulighed for 

køb af Diabetesforeningens bøger. 

Sønderjysk kaffebord for 

diabetikere 


kl. 14.00-15.30. 

• Kløvercentret, Sønderborg. 

Henrik for Kløverbageren byder på 

stort diabetesvenligt kaffebord. 

Pris. 25 kr. 



Se nærmere under Aabenraa. 

Australsk vinaften 


kl. 19.30. 

• Kvickly’ Bistro, Sønderborg. 

• Foredragsholder: Chresten Hell. 

Chresten Hell fortæller om sin 

vinrejse til Australien. Pris: 129 kr. 

I prisen er inkluderet ost og pølsebord 

og en fl aske australsk vin til at 

tage med hjem. Tilmelding til Elin M. 

Nielsen, tlf. 7443 0494 senest den 

12/10-04. 

Haderslev 

Formand Rudolf Hansen 

Tlf. 7458 4475 


diabetikere 

Vi starter tirsdag den 28. september 

2004, kl. 18.30. 

• Hertug Hans Skole. 

Husk venligst at medbringe kaffe/te, 

samt a conto betaling til madlavning 

– 30 kr. til den 5. oktober, og 

derefter hver anden gang. Vi mødes 

hver tirsdag på skift kl. 18.30-21.00 

og 17.00-20.00 til madlavning og 

fysisk aktivitet. Vi holder fri i uge 42 

og hele december. Vi regner med at 

mødes i alt 10-12 gange. Vi glæder 

os meget til at se dig. Tilmelding til 

Bodil Neemann, tlf. 7452 0256. 



Se nærmere under Aabenraa. 

Tønder/Vestegnen 

Formand Silke Klaus 

Tlf. 7472 6157 

Fælles arrangement 


kl. 19.00. 

• Tønder Sygehus. 

• Foredragsholdere: En diabeteslæge 

og en hjertespecialist. 

Igen i år afholder vi fælles arrangement 

med Hjerteforeningen. Kom 

og støt os i vores arbejde. Kom 

og benyt lejligheden til at stille 

spørgsmål til de to specialister. 

Sønderjyllands Amts 

Børnegruppe 

Formand Marianne Greisen Greve 

Tlf. 7468 6104 

Ribe Amt 

Amtsformand Else Molberg 

(se bagsiden) 

Læringscenter for Sundhedsfremme 

Fra den 17. august 2004 har Diabetesforeningen 

i Ribe Amt åbent hver 

tirsdag kl. 13.00-17.00. 

• Jyllandsgade 79 C, 6700 – tlf. 

7611 9463. 

Du kan træffe foreningens lokale 

folk og få råd og vejledning om livet 

med diabetes. Du kan også købe 

foreningens bøger her. 

En del af det tidligere Sct. Joseph 

Hospital i Esbjerg bliver nu lavet 

om til "læringscenter for sundhedsfremme", 

hvor man kan få 

råd, vejledning og undervisning 

– samt erfaring med at ændre livsstil. 

Diabetesforeningen i Ribe 

Amt bliver en del af dette center 

sammen med andre patientforeninger. 

Esbjerg 

Formand Lars Frank 

Tlf. 7512 0538 

E-mail: franklars@hotmail.com 

Grindsted/Billund 

Formand Lisbeth Bonde Lehmann 

Tlf. 7023 3003 

E-mail: libole@vip.cybercity.dk 

Ribe 

Formand Alice Bjerrum 

Tlf. 7542 1351 

E-mail: alice-bjerrum@mail.dk 

Varde 

Formand Henning Kjær Andersen 

Tlf. 7522 3840 

Vejen, Brørup og Holsted 

Formand Rita Nielsen 

Tlf. 7536 7669 

E-mail: rita@tdcadsl.dk 

Ølgod 

Formænd Thyra og Willi Kristensen 

Tlf. 7524 5949 

Ribe Amts Børnegruppe 

Formand Lilian Madsen 

Tlf. 7511 5864 

Weekend-konference 

Fredag den 27. august til søndag 

den 29. august 2004. 

• FDF Lejrcenter, Work Bakker 12, 

Vejle. 

For diabetesbørn og deres 

forældre/søskende. Indkvartering 

foregår fredag den 27/8 – kl. 16.00- 

18.00. 

Psykolog Jeanne Fløe fortæller om 

diabetikeren og søskendes opfattelse 

af diabetes samt forældres 

reaktion på deres barns diabetes. 

Derudover vil der være diskussion, 

socialt samvær og leg om aftenen. 

Diabetesteamet vil fortælle om 

målsætning og arbejde på børneafdelingen. 

Novo Nordisk vil fortælle 

om nåle og insulin. Johannes Bierring 

Lange (ung diabetiker) kommer 

>> 


og leger/fortæller. Ring og hør 

nærmere om prisen samt tilmelding 

hos Lilian Madsen, tlf. 7511 5864 

senest den 15/8-04 – husk – det er 

efter "først til mølle" princip. 

Ribe Amts Ældregruppe 

Formand Inge Johansson 

Tlf. 7517 3396 

Ringkøbing Amt 

Amtsformand Else Stensgaard 

(se bagsiden) 

Herning 

Formand Eva Spelling 

Tlf. 9714 9686 

Løvbakketur 

Torsdag den 19. august 2004, 

kl. 19.00. 

• Skovskolen, Løvbakkerne, 

Herning. 

• Naturskoleleder Kristen Sneftrup. 

Naturvandring i Løvbakkerne. Turen 

varer ca. en time og slutter med 

kaffe i Skovskolen. Alternativt kan 

man medbringe gå-stave og selv 

følge en afmærket rute. Entré: 35 kr. 

inkl. kaffe/te og brød. Kolde drikkevarer 

kan købes. Tilmelding til Eva 

Spelling, tlf. 9714 9686 eller Anita 

Nielsen, tlf. 9715 6068 senest den 

16/8-04. 

Holstebro 

Formand Knud Æbelø 

Tlf. 9742 9215 

Minimesse og workshops 


kl. 13.00-17.30. 

• Nøvlingskov Efterskole, 

Nøvlingskovvej 5, Vildbjerg. 

Emner: 

Diabetesmad – begrænsning eller 

udfordring v/ diætist Margrethe 

Krag. 

Psykiske reaktioner på diabetes 

v/ sognepræst Kirsten Sønderby. 

På god fod med dine fødder 

v/ fodterapeut Lisbeth Nielsen. 

Diabetikerens sociale udfordringer 

v/ socialrådgiver Henne Smith- 

Knudsen. 

Bedre blodsukkerregulering v/ 

diabetessygeplejerske Dorrit Dylmer. 


Muligheder i diabetesbehandlingen 

v/ læge Kjeld Hasselstrøm. 

Pris: 50 kr. inkl. kaffe og brød. 

Tilmelding til Gitte Højlund Kollerup, 

tlf. 9736 2665 eller Knud Æbelø, tlf. 

9742 9215 senest den 10/8-04 med 

angivelse af 1-3 gruppevalg alt efter 

ønske. Der er enkelte pladser på 

hele weekenden – se evt. 

www.diabetesholstebro.dk. 

God og spændende diabetesmad 

i hverdagen 

Torsdag den 7. oktober 2004, 

kl. 18.00. 

• Bistroen, Levnedsmiddelafdelingen, 

Teknisk Skole, Døesvej 76, 

Holstebro. 

• Foredragsholdere: Køkkenassistentelever. 

Pris: 100 kr. inkl. menu, opskrifter 

og isvand. Øl og vand kan købes 

(vin 50 kr. / øl 10 kr. / vand 5 kr.). 

Tilmelding til Gitte Højlund Kollerup, 

tlf. 9736 2665 eller Knud Æbelø, 

tlf. 9742 9215 senest den 10/8-04. 

Husk tilmelding af hensyn til skolens 

planlægning. Max. 100 deltagere. 

Køkkenassistenteleverne står for 

aftenens menu og fortæller om 

deres arbejde og undervisning. 

Lemvig 

Formand Vibeke Bastrup 

Rasmussen 

Tlf. 9782 2341 

Ringkøbing 

Formand Ulla Kjeldsen 

Tlf. 9733 5381 

Skjern 

Formand Karin Mulbjerg 

Tlf. 9736 8161 

ribe amt, ringkøbing amt, vejle amt 

Ringkøbing Amts Børnegruppe 

Formand Tove Albertsen 

Tlf. 9737 6336 

Temadag / familiedag 


kl. 13.00-19.00. 

• Fritidscentret, Søndergård, 

Snejbjerg. 

• Foredragsholder: Jakob 

Pedersen, Diabetesforeningens 

Ungdomsudvalg. 

"At vokse op med diabetes". Jakob 

vil snakke med diabetesbørnene 

for sig, søskende for sig og forældrene 

for sig. Pris: 25 kr. Tilmelding 

til Tove Albertsen, tlf. 9737 6336, 

e-mail: mail@bent-albertsen.dk 

senest den 9/8-04. Indbydelse 

udsendes efter listen. 

Vejle Amt 

Amtsformand 

Niels Peter Kruse-Hansen 

(se bagsiden) 

Fredericia 

Formand Anne Grethe Jørgensen 

Tlf. 7594 0255 

Madlavningskursus 


kl. 11.00-ca. 20.00. 

• Skjoldborgvejens Skole, skolekøkkenet. 

• Foredragsholdere: Diætist Maiken 

Kongstad i samarbejde med lokalkomitéen. 

Kom og vær sammen med andre 

diabetikere omkring tilberedning 

og spisning af sund mad. Dagen vil 

være tilrettelagt som en blanding 

af teori og praktik. Pris: Ca. 200 kr. 

pr. person inkl. frokost, eftermiddagskaffe 

og aftensmad. Tilmelding 

til Birte Eskildsen, tlf. 7593 1252 


Det sidste nye inden for diabetes 

Torsdag den 7. oktober 2004, kl. 

19.00. 

• I.P. Schmidt Gården, Vendersgade, 

Fredericia. 

• Foredragsholdere: Overlæge H. 

Gjessing og diabetessygeplejerske 

E. Grodum. 

Mød overlægen og diabetessygeplejersken 

fra diabetesambulatoriet 

på Fredericia Sygehus. 

Butiksbesøg 


kl. 18.30. 

• Aktiv Super, Vestcenter. 

• Foredragsholder: Birte Eskildsen. 

Vi vil gå en tur rundt i butikken og 

snakke om varedeklarationer. Der 

serveres kaffe med brød. Max. 

12 deltagere. Tilmelding til Birte 

Eskildsen, tlf. 7593 1252 senest den 

8/10-04.

vejle amt, århus amt 

Horsens 

Formand Vagn Hansen 

Tlf. 7564 5011 

Mødested for diabetikere og 

pårørende 

Den 1. tirsdag i måneden, kl. 14.30- 

16.30. 

• Sund By Butikken, Livsstilsgruppen. 

Motion og afspænding 

Hver mandag kl. 12.30-13.30. 

• Kildebakken, Kildegade, Horsens. 

Kom til hyggeligt samvær, frisk 

motion og evt. en frokost til små 

penge. Leder: Elna Lundsgård 

Hansen, tlf. 7562 4872. 

Svømning 

Fredage i lige uger fra kl. 19.00- 

20.00. 

• Lindehøj, Langmarksvej, Horsens. 

Kontaktperson Lone Rasmussen, 

tlf. 7565 5790. 

Besøg hos Aarstiderne 

Tirsdag den 24. august 2004, 

kl. 13.00-16.00. 

• Aarstidernes Landkøkken, 

Barritskovvej 34, Barrit. 

Rundvisning, information om 

økologi, vi følger grønsagerne fra 

jord til bord. Afslutning med kaffe 

mv. Pris: 50 kr. Tilmelding til Vagn 

Hansen, tlf. 7564 5011 senest den 

10/8-04. 

Information om rygestop 


kl. 19.00-21.30. 

• Sund By Butikken, Nørretorv 2, 

Horsens. 

Tilmelding til Vagn Hansen, tlf. 7564 

5011 senest den 1/9-04. 

Kolding 

Formand Karen Hein 

Tlf. 7551 0102 

Mødested 

Den 3. onsdag i hver måned. 

Møderne er fastlagt således for 

resten af året: 

Eftermiddag kl. 14.30-16.30. 1. gang 

18. august og derefter 20. oktober 


Aften kl. 19.00-21.00. 1. gang 15. 

september og derefter 17. november 


• Videncentret på Kolding Sygehus, 

indgang 6. 

Som noget nyt vil der for diabetikere 

og pårørende blive mulighed for at 

mødes med ligestillede. 

Vi afvikler møderne skiftevis aften 

og eftermiddag – der vil altid være 2 

personer fra lokalkomitéen til stede. 

Vejle 

Formand Poul Straarup-Hansen 

Tlf. 7581 4240 

Instruktion i stavgang 


kl. 19.00-21.00. 

• Idrættens Hus/Vejle Center Hotel 

(stien bag hotellet). 

Kom og lær stavgang, et ideelt 

motionsmiddel for diabetikere. 

Gangstave kan lånes. Instruktionsaftenen 

er optakt til etablering af 

regelmæssig træning. 

Vejle Amts Børnegruppe 

Formand Mette Brande Sommerset 

Tlf. 7583 3983 

E-mail: sommerset@post.tele.dk 

Århus Amt 

Amtsformand Anette Reinholdt 

(se bagsiden) 

Djursland 

Formand Margit Pedersen 

Tlf. 8632 4573 

Livskvalitet 


kl. 19.00 

• Ebeltoft Sognegård. 

• Foredragsholder: Jytte Dreyer. 

Pris: 25 kr. pr. deltager. Tilmelding 

til Margit, tlf. 8632 4573, Lillian, tlf. 

8632 3407 eller Inge, tlf. 8634 4469 


Randers 

Formand Elisabeth Lundorff 

Tlf. 8641 8209 

Mødested 

Torsdage i lige uger fra kl. 13.30- 

16.00. 

• Fritidscentret, Vestergade 15, 

lokale 12, 1. sal, Randers (der er 

elevator). Busserne nr. 2-10-11 

kører lige til døren. 

Skanderborg / Odder / Hørning 

Formand Pauli Christensen 

Tlf. 8692 2627 

E-mail: Pauli@Christensen.mail.dk 

Kontaktperson på Samsø: 

Lajla Jensen 

Tlf. 8659 1560 

Søhøjlandet 

Formand Birgit Busch 

Tlf. 8696 8084 

E-mail: b.busch@dlgnet.dk 

Århus 

Formand Lone Kejlstrup 

Tlf. 8610 1439 

E-mail: kejlstrup@mail1.stofanet.dk 

Mødested - Diabetesbutikken 

Første og sidste lørdag i hver 

måned kl. 10.00-13.00. Der er lukket 

den 7/8-04. 

• Diabetesforeningen Århus, Ivar 

Huitfeldtsgade 74, 8200 Århus N., 

tlf. 8616 4606. 

E-mail: diabetes@post.tele.dk. 

Hjemmeside: http://www.sitecenter. 

dk/aarhus_diabetes. 

Ældregruppe i Århus 

Kontaktpersoner: 

Ragna Tholstrup 

Tlf. 8621 0632 

Lone Kejlstrup 

Tlf. 8610 1439 

Mødested 

Hver mandag, kl. 13.00-16.00. 

• Langenæs Handicap Center. 

Vi laver en times let motion, holder 

foredrag, drikker kaffe og synger. 

Vil du vide mere så ring til Ragna 

Tholstrup, tlf. 8621 0632 eller Lone 

Kejlstrup, tlf. 8610 1439. 

Århus Amts Børnegruppe 

Formænd Susanne og Jørgen Berg 

Jørgensen 

Tlf. 8699 0029 

>> 


Århus Amts Ungdomsgruppe 

Kontaktperson Louise Krarup 

Tlf. 8629 8728 

E-mail: louise.krarup@privat.dk 

Viborg Amt 

Amtsformand Susanne Thomsen 

(se bagsiden) 

Nykøbing Mors 

Formand Inger-Marie Poulsen 

Tlf. 9772 2859 

Viborg Amt Midt 

Formand Ejnar Haubro 

Tlf. 9753 5230 

Viborg Amt Nord 

Kontaktperson: Inge Nielsen 

Tlf. 9793 4399 

Sukkerfri marmelade 


kl. 19.00. 

• Rolighedsskole. 

Vi mødes på skolen, hvor vi laver 

sukkerfri marmelade. Vi får også 

besøg af Vorupør Slagter, som er 

kendt for sin fremstilling af fedtfattige 

produkter. Pris: 25 kr. 

Juletur 

Lørdag den 13. november 2004, 

kl. 13.30. 

• Bålpladsen ved Nors Sø. 

Vi går en rask tur i skoven. Vi slutter 

med æbleskiver i "Knasten". 

Viborg Amt Syd 

Formand Søren Sørensen 

Tlf. 9754 8473 / 2361 4873 

Støttemuligheder efter de sociale 

love 


kl. 19.30-21.30. 

• Viborg Sygehus lokale 21-22. 

• Foredragsholder: Socialrådgiver 

Bente Astrup. 

Relevante støttemuligheder vil blive 

gennemgået – fx medicin- og kosttilskud 

efter Lov om social service, 

§ 28-aftale efter sygedagpengeloven 

og helbredstillæg, folke- og 

førtidspension efter Lov om social 

pension. 


Konsulent Per Jensen fra Diabetesforeningen 

vil være til stede ved 

mødet. Smagsprøver fra Hjem Is. 

Pris: 25 kr. for kaffe/te med brød. 

Tilmelding til Marie Vistisen, tlf. 

8664 6146 senest den 8/9-04. 

Viborg Amt Vest 

Formand Anine Nielsen 

Tlf. 9787 2524 

Hvordan læser man en varedeklaration? 


kl. 19.30. 

• Jaco-Super Best, Jernbanegade 

1, Hurup. 

• Foredragsholder: Diætist Inger 

Hovertoft Nielsen, Thisted 

Sygehus. 

Tilmelding til Ida, tlf. 9795 2752 eller 

Anine, tlf. 9787 2524 senest den 

22/8-04. 

Bedre levevilkår – ny livsstil 


kl. 19.30. 

• Sydthy Uddannelsescenter, 

Jernbanegade 21, Hurup. 

• Foredragsholdere: Guldbager 

Andersen og Niels Slagter, Hurup. 

Grovbrød og hjemmelavet pålæg af 

gode råvarer. Få gode idéer, smag 

og blive glædelig overrasket. 

Pris: 35 kr. for kaffe/te og smagsprøver. 

Tilmelding til Anine, tlf. 9787 

2524 eller Ida, tlf. 9795 2752 senest 

den 24/10-04. 

Viborg Amts Børnegruppe 

Formand Preben Plougmann 

Tlf. 9751 0624 

Juletræsfest 

Lørdag den 27. november 2004. 

• Nr. Søby Forsamlingshus. 

Der udsendes indbydelse. 

Nordjyllands Amt 

Amtsformand Dorte Hinzmann 

(se bagsiden) 

Aalborg 

Formand Dorte Hinzmann 

Tlf. 9677 9075 

E-mail: hinzmann@mail.dk 

viborg amt, nordjyllands amt 

Mødested 

Den 2. tirsdag i hver måned 

(undtagen i juli og august) fra 

kl. 16.30-17.30. 

• I nformation og Servicebutikken, 

Forhallen, Aalborg Sygehus Nord. 

Medlemstilbud 

- store besparelser på billetter til 

Haraldslund Svømmehal og Motionscenter, 

Kastetvej 83, 9000 

Aalborg. Oplysninger om priser 

samt bestilling af billetter kan 

ske ved henvendelse til Lone P. 

Kjeldsen, tlf. 98 79 05 10. Vi starter 

indkøb af billetter i takt med evt. 

efterspørgsel. 

Motionstur 

Søndag den 8. august 2004, 

kl. 13.00. 

• Parkeringspladsen ved Lundby 

Krat. 

Vi går en tur i skoven på en af de tre 

ruter, 2, 4 eller 6 km., efter eget valg 

og i eget tempo. Tag selv kaffe og 

brød med, som vi efter turen nyder i 

naturskønne omgivelser. Tilmelding 

til Per Aastrup, tlf. 9811 0074 / 2166 

9951 eller e-mail: 

per_aastrup@stofanet.dk. 

Frederikshavn 

Formand Else Stellan Jensen 

Tlf. 9846 3301 

E-mail: stellan@deltadata.dk 

Mødestedet i Frederikshavn 

Den 1. mandag i hver måned, 

kl. 14.00-16.00. Første gang efter 

ferien er den 6. september 2004. 

• Skolegade 8 (ved maskinhallen), 

Frederikshavn. 

Kontaktperson: Birthe Christensen, 

tlf. 9842 8531. 

Mødested om aftenen? 

Vi har fået opfordringer om at lave 

mødested en aften om måneden. 

Er du interesseret, så kontakt Kai 

Pedersen, tlf. 9845 0461 eller Else 

Stellan Jensen, tlf. 9846 3301. 


diabetikere 

Motivationsgruppen starter op i 

september måned. Er du interesseret, 

så kontakt Johannes Madsen, 

tlf. 9842 8898.

nordjyllands amt 

Mødested i Skagen 

Sidste mandag i hver måned, 

kl. 14.00-16.00. 

• Sund By, C. F. Møllersvej, Skagen. 

Kontaktperson: Inger Lauritzen, tlf. 

9844 3010. 

Vi holder ferie i juni, juli og 

december. 

Hjørring 

Formand Jørgen Pedersen 

Tlf. 9892 6107 

E-mail: joergen_pedersen@ 

diabetesforeningen.dk 

Motions- og styrketræning med 

rabat 

• Hjørring Sportscenter, Frederikshavnsvej 

88, Hjørring. 

Hjørring Sportscenter giver 10 % 

rabat ved forevisning af medlemskort 

til Diabetesforeningen. 

Ledige, folke-, førtidspensionister 

og studerende bør se efter andre 

rabatordninger. 

Styrke- og motionstræning 

Tirsdag og torsdag kl. 9.30-11.00. 

Kurset kører i 10 uger med start 7. 

september 2004. 

• Hjørring Sportscenter, Frederikshavnsvej 

88, Hjørring. 

• Daglig leder på centret: Maria 

Bering. 

Motion er vigtigt for alle – især for 

diabetikere. Maria Bering vil tilpasse 

programmet til den enkelte. Vejning 

kan indgå om ønsket. Pris: 550 kr. 

Tilmelding til holdlederen, tlf. 

9890 1080 hverdage mellem kl. 8-16 


Besøg hos Novo 

Mandag 13. september 2004, 

kl. 19.00. 

• Novo Nordisk A/S, Stenager Alle, 

Hjørring (bag A-Z). 

Vi skal høre om Novos historie, nye 

produkter og se den højteknologiske 

produktion af kanyler og vises 

rundt. Begrænset deltagerantal. Ved 

mange tilmeldte kan arrangementet 

gentages tirsdag 14. september 


Tilmelding til Niels Henrik Højrup, tlf. 

9892 3864 senest den 3/9-04. 

Konfektaften 

Tirsdag 16. november eller onsdag 

17. november 2004, kl. 19.00-21.30. 

• Højene Skole, Vellingshøjvej 368, 

Hjørring. 

• Foredragsholder: Bagermester 

Jesper Pedersen. 

Begrænset deltagerantal. Samme 

program begge aftener. Yderligere 

oplysninger i næste blad. 

Juletræsfest 

Søndag 28. november 2004, 

kl. 13.30-ca. 16.00. 

• Højene Skole, Vellingshøjvej 368, 

Hjørring. 

Reserver allerede nu datoen. Yderligere 

oplysninger i næste blad. 

Hobro 

Formand Ole Juul Jensen 

Tlf. 9855 2279 

E-mail: irene.degn@mtf.dk 

Rundt om type 2 diabetes 


kl. 19.00. 

• Bie Centret, Hobro. 

• Foredragsholder: Diabetesforeningens 

formand, overlæge, dr.med. 

Allan Flyvbjerg. 

Pris: 20 kr. for kaffe. Tilmelding til 

Irene Degn, tlf. 9856 9121 senest 

den 5/8-04. 

Læsø 

Formand Kent Kristiansen 

Tlf. 9849 8398 

E-mail: vklaesoe@tdcadsl.dk 

Hyggeeftermiddage 

Vi mødes den 1. mandag i måneden 

kl. 19.00-21.00 

og den 3. tirsdag i måneden 

kl. 16.00-18.00 

(december, juni og juli undtaget). 

• Bevar mig Vels lokale, Læsø 

Hallen. 

Vi mødes til et par timers samvær. 

Alle er velkomne. Kaffe og brød kan 

købes for kun 5 kr. 

Vesthimmerland 

Formand Carsten Holm Nielsen 

Tlf. 9867 1250 

For diabetikere og pårørende 

1 gang om måneden – se annonce i 

Løgstør Bladet. 

• Sund By Butikken, Torvegade 6, 

Løgstør. 

Kontaktpersoner: Carsten Holm 

Nielsen, tlf. 9867 1250, Arne 

Andersen, tlf. 9867 2829 eller Sund 

By Butikken, tlf. 9966 6090. 

Diabetesskole – et godt liv med 

diabetes 

Ugekursus 1 gang om måneden. 

• Farsø Sygehus, Diabetesskolen, 

Højgårdsvej 11, Farsø. 

• Kontaktpersoner: Diabetessygeplejerske 

Inge-Lise Jæger og 

overlæge Henning Rønne. 

På Diabetesskolen kan du lære 

at håndtere din sygdom og de 

problemer, der kan opstå i hverdagen. 

Yderligere oplysninger hos 

Medicinsk sekretariat på tlf. 9865 

7126. Henvisning via Diabetesambulatorium 

eller egen læge. 

Diabetesmad 


kl. 19.30. 

• Farsø Sygehus, Kantinen, Farsø. 

• Foredragsholder: Klinisk diætist 

Mette Pilegård. 

Pris: 25 kr. inkl. kaffe med brød. 

Tilmelding til Carsten Holm, tlf. 9867 

1250 eller Arne Andersen, tlf. 9867 

2829 senest den 12/9-04. 

Nordjyllands Amts 

Børnegruppe 

Formand Marianne Højrup 

Tlf. 9892 3864 

Aktivitets- og idrætsdag 


kl. 10.00-15.30. 

• Idrætshøjskolen, Parkvej 61, 

Brønderslev. 

Børn med diabetes, søskende og 

forældre indbydes til aktivitetsdag 

arrangeret af sundhedselever fra 

Idrætshøjskolen i Brønderslev. 

Pris: 50 kr. for voksne – 25 kr. for 

søskende. Tilmelding til Sonja Blok, 

tlf. 9832 3421 eller Bitten Larsen, tlf. 

9838 9360 senest den 5/9-04. 



Jobcenter Østdanmark 

– til mennesker med handicap 

Jobcenter Østdanmark glæder sig til at hjælpe dig ind 

på arbejds markedet! 

• Du kan kontakte os, uanset om dit handicap er af 

fysisk eller psykisk karakter. 

• Vi er et tilbud til dig, uanset om du er medlem af en af 

centrets 15 medlemsorganisationer eller ej. 

• Vi tilbyder individuelle jobløsninger til individuelle 

personer. 

• Vi samarbejder gerne med din kommune, virksomhed, 

fagforening og andre parter. 

• Hvis du er virksomhedsejer eller personaleansvarlig, 

må du gerne kontakte os for at høre om Jobcenter 

Østdanmark har en jobsøger, som er kvalifi ceret til 

en stilling hos dig. 

• Alle er velkomne til at kontakte os for mere information 

eller for at høre om samarbejdsmuligheder. 

Jobcenter Østdanmark ligger i Herlev. Du kan læse om 

centret tilbud på www.jobtilalle.dk. 

Du kan kontakte Jobcentret på tlf. 4452 2400 eller 

e-mail: jobtilalle@jobtilalle.dk. 


lov & ret 

Drømmer du om at komme i arbejde? 

Så har jobcenter Marselisborg et godt tilbud 

til dig! 

JobCenter Marselisborg har et godt tilbud til førtidspensionister, 

der ønsker et "skånejob". 

Tilbuddet omfatter 

• rådgivningssamtaler med afklaring af jobønsker, 

ressourcer og kompetencer 

• hjælp med opsøgende kontakt til arbejdspladser 

• hjælp til selve ansættelsen, med aftaler om arbejdsopgaver, 

arbejdstid, økonomi o.l. 

• opfølgning på ansættelsesforholdet. 

Jobcentret har indgået aftaler med en række 

kommuner, herunder Århus Kommune, om at bistå 

deres førtidspensionister med at få job. Job centret har 

Jylland og Fyn som arbejdsområde. 

JobCenter Marselisborg etablerer også fl eksjob, især 

til personer på ledighedsydelse, hvor det er vanskeligt 

at fi nde det rigtige job. Endelig afholder centret 

individuelle afklaringsforløb samt virksomhedskurser i 

"Mangfoldighed – en styrke for arbejdspladsen". 

Du kan læse mere om Jobcentrets tilbud, arbejdsmetoder, 

samarbejdspartnere o.a. på www.jcmb.dk. 

Kontakt JobCenter Marselisborg på tlf. 8949 1230 

Læs mere i avisen "Job til førtidspensionister" nr. 

1 udgivet maj 2004 af JobCenter Marselisborg og 

Jobcenter Østdanmark med støtte fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. 

I avisen fi nder du eksempler på førtidspensionister, 

der trods nedsat arbejdsevne har ønsket et 

job og fået det, samt kommuner der giver førtidspensionister 

tilbud om job. 

Legat til unge studerende 

Hvis du er ung diabetiker og under uddannelse, har du mulighed for at søge Pietro Giuseppe Luigi Muzzis Mindefond. 

Legatet er i første række til gavn for børn og unge under uddannelse inden for restaurationsfaget – men andre 

unge under uddannelse kan også søge. 

Du skal bruge et ansøgningsskema, der kan hentes på www.diabetes.dk eller bestilles på tlf. 6612 9006. 

Ansøgningsfristen er 1. september 2004 og 1. marts 2005. Variable legatportioner.

Bestillingsliste 

Pris medlem/ikke-medlem 

Håndbøger 

Kogebøger 

___ stk. Håndbog om type 2 diabetes 

Praktisk opslagsværk med nyttige råd om fx 

mad, motion, medicin, kontrol og behandling. 

Pris 70/90 kr. 

___ stk. Håndbog for insulinbehandlede 

diabetikere 

Håndbogen dækker alle relevante emner omkring 

diabetes, herunder egenomsorg og hvordan 

sygdommen virker på krop og psyke. 

Pris 90/110 kr. 

___ stk. Håndbog om børn og 

unge med diabetes 

Bogen er et opslagsværk om emner, der tager 

udgangspunkt i børn og unges liv med diabetes. 

Pris 90/110 kr. 

___ stk. Diabetesmad 

– til hverdag og fest 

Bogen indeholder 130 spændende opskrifter på 

velsmagende diabetesmad. 


___ stk. God mad til små gryder 

154 spændende opskrifter på traditionelle og 

moderne diabetesretter til morgen, frokost og 

aften, hverdag og fest, sommer og vinter. 


___ stk. Sund og spændende 

mad fra mange lande 

Kogebogen tager læseren med på en kuli narisk 

rejse i landene omkring Middelhavet. 

Pris 100/120 kr. 

___ stk. Fisk – let og godt 

40 opskrifter på sund og lækker hverdags- og 

gæstemad med fi sk og skaldyr. 


___ stk. Julemad – kager og konfekt 

Opskrifter og gode råd om julemad, julefrokost, 

julebagning, konfekt og varme drikke til diabetikere. 


___ stk. Let mad 

Slankemad til diabetikere og andre, der vil 

tabe sig. 


Alle hæfter og bøger kan også bestilles online på www.diabetes.dk 

Mad og diabetes 

___ stk. Kager, der smager 

Opskrifter på gærkager, scones, formkager, 

lagkager, roulader, småkager og dessertkager. 


___ stk. Sødt og surt 

– syltning for diabetikere 

55 opskrifter på dejlige marmelader, syltetøj, 

syltede grønsager, drikke og kryddereddiker. 


___ stk. Dejlige desserter 

43 opskrifter på desserter med mindre fedt 

og sukker. 


___ stk. Starterpakke 

Indeholder Den lette start, indkøbsguide og 

kort. Den lette start er på 100 sider og indeholder 

først og fremmest kostråd og en lang 

række praktiske opskrifter på let daglig mad. 


___ stk. Indkøbsguide og kort 

Indeholder alle fedtfattige, fabriksfrem stillede 

produkter, der fås i detailhandlen. 


___ stk. Gode råd – når en diabetiker 

kommer til middag 

En guide til dig der gerne vil gøre noget ekstra 

for dine gæster. 


___ stk. Kulhydrater og diabetes 

Giver grundlæggende viden om kulhydrater og 

deres påvirkning af blodglukosen. 


___ stk. Mad til børn og unge 

Giver viden om vigtigheden af balance mellem 

kost, motion og insulinbehandling. Pjecen 

dækker både hverdag og fødselsdag 


___ stk. Sund mad når du har diabetes 

Introduktionspjece for voksne diabetikere om 

principperne for diabeteskost, herunder valg af 

madvarer. 


___ stk. Ned i vægt 

Pjecen indeholder gode råd om slankekost, 

tilberedning og forslag til en daglig kost på 

5.000 kJ (1.200 kcal). 

Pris 10/20 kr.

Hæfter og pjecer 

___ stk. Gode råd til type 1 diabetikere 

Pjecen gennemgår grundigt diabeteskosten og 

forholdsregler ved sport, sygdom m.m. 


___ stk. Gode råd til type 2 

diabetikere 

Pjecen uddyber de generelle råd og vejledninger 

i "Sund mad når du har diabetes". 


___ stk. Variationslister 

Pjecen er et værktøj til at variere den daglige 

mad og stadig få samme mængde af kulhydrat 

og fedt. 


___ stk. Behandlervejledning 

Omhandler anbefalingerne for diabetesdiæt. 


___ stk. Diabetesmad kort fortalt 

på tyrkisk og arabisk 


___ stk. Rejs sikkert med diabetes 

Rejsepas og miniparlør på 8 forskellige sprog 

(engelsk, fransk, italiensk, spansk, tysk, tyrkisk, 

portugisisk og jugoslavisk). 


___ stk. Familiefølelser 

Temahæfte om følelser hos syv forskellige 

familier. 


___ stk. Forældrefølelser 

Temahæfte med fokus på diabetesdebut, skolestart, 

familiekurser og diabetes i puberteten. 


___ stk. Diabetes & Potensproblemer 


___ stk. Type 1 diabetes 

Råd om mad, motion, medicin og kontrol. 

Pjecen er gratis. 

___ stk. Type 2 diabetes 

Råd om mad, motion, medicin og kontrol. 


___ stk. Socialguide 

Hæfte om den sociale lovgivning, pensioner, 

medicintilskud, adoption, legater, forsikringer 

og kørekort. 

Hæftet er gratis. 

Sukkersyge? 

Meld dig ind i Diabetesforeningen 

DIABETESFORENINGEN 

04291 > Sukkersyge?_2004.indd 1-3 05/04/04 16:11:24 

Video 

Indsend til: 

___ stk. Diabetes – en folkesygdom 

Information og forskning giver gode resultater. 


___ stk. Sukkersyge? 

Indmeldelsesblanket til foreningen. 


___ stk. Merudgifter til diabetesmad 

Oplysningsskema om merudgifter til diabetes mad. 


___ stk. Glad motion 

– for din egen skyld (for ældre) 


___ stk. Sport og type 1 diabetes 

Praktiske råd om mad og drikke. 


___ stk. Diabetes og graviditet 


___ stk. Øjne og diabetes 

En vejledning om øjenkomplikationer og hjælpemidler. 


___ stk. Mor, hvorfor er jeg så tørstig? 

En fi lm til familier med barn med nydiagnosticeret 

diabetes. 

Pris VHS 50/60 kr. DVD 60/70 kr. 

___ stk. En dag i marlenes liv 

En undervisningsfi lm til børn mellem 5 og 13 år. 

Pris VHS 50/60 kr. DVD 60/70 kr. 

___ stk. Glad motion 

– for din egen skyld (for ældre) 

Video + musikbånd + folder. 


___ stk. Video om aldersdiabetes 

Mads og Birthes liv med type 2 diabetes. De 

fortæller, hvordan de klarer hverdagen. 


Diabetesforeningen, Rytterkasernen 1, 

5000 Odense C, fax 6591 4908. 

Materiale tillagt forsendelsesomkostning på 15 kr. sendes til: 

Medlemsnummer: 

Navn: 

Adresse: 

Postnr./By: 

Priserne er gældende fra 1. oktober 2003. Der tillægges forsendelsesomkostning 

på 15 kr. til enten medlemsprisen eller ikke-medlemsprisen 

uanset bestillingens størrelse. Hvis medlemsnummeret ikke påføres, vil det 

være ikke-medlemsprisen der faktureres.

Afsender: 

Diabetesforeningen 

Rytterkasernen 1 

5000 Odense C 

Diabetesforeningens Hovedbestyrelse 

Allan Flyvbjerg, 

formand 

Jørgen 

Pedersen, 

næstformand 

Amtsformænd 

Københavns Amt 

Martin Loesch 

Ericaparken 22 

2820 Gentofte 

Tlf. 3966 7771 

Koebenhavn@diabetesforeningen.dk 

Hovedstadskomité 

Marianne Tind 

Leen 5 B, st. 

2630 Taastrup 

Tlf. 4355 2812 

Bornholms Regionskommune 

Jytte Lintrup 

Asavej 15 

3700 Rønne 

Tlf. 5695 7836 

Frederiksborg Amt 

Inge-Lise Lindgreen 

Fredskovhellet 6, 2. tv. 

3400 Hillerød 

Tlf. 4824 0725 

Roskilde Amt 

Johnna Andersen 

Nattergalevej 4 A, Ejby 

4623 Ll. Skensved 

Tlf. 5687 0435 

Max Ørnskov 

Hansen, 

næstformand 

Hovedstaden@diabetesforeningen.dk 

Bornholm@diabetesforeningen.dk 

Frederiksborg@diabetesforeningen.dk 

Roskilde@diabetesforeningen.dk 

SORTERET MAGASINPOST 

ID 41046 

Ib Brorly Peter Elmegaard 

Vestsjællands Amt 

Elly Sørensen 

Asmindrupvej 11 

4390 Vipperød 

Tlf. 5918 2860 

Fax/tlf. 5917 3537 

Vestsjaelland@diabetesforeningen.dk 

Storstrøms Amt 

Anne Petersen 

Bøgevej 6 

4900 Nakskov 

Tlf. 5495 5121 

Storstroem@diabetesforeningen.dk 

Fyns Amt 

Jim Kierans 

Lupinvænget 80 

5700 Svendborg 

Tlf. 6258 2534 

Fyn@diabetesforeningen.dk 

Sønderjyllands Amt 

Solveig Gajda 

Tjørnevænget 11 

6541 Bevtoft 

Tlf. 7451 4562 

Soenderjylland@diabetesforeningen.dk 

Ribe Amt 

Else Molberg 

Fyrparken 224 

6710 Esbjerg V 

Tlf. 7611 9463 

Ribe@diabetesforeningen.dk 

Marianne Gejl Dorte Hinzmann Joan Lerche Elly Sørensen 

Ringkøbing Amt 

Else Stensgaard 

Nylund 55 

7620 Lemvig 

Tlf. 9782 1757 – efter kl. 16.00 

Ringkoebing@diabetesforeningen.dk 

Vejle Amt 

Niels Peter Kruse-Hansen 

Landlystvej 3 B 

7000 Fredericia 

Tlf. 7594 2352 

Vejle@diabetesforeningen.dk 

Århus Amt 

Anette Reinholdt 

Jens Baggesensvej 42, 1. th. 

8210 Århus V 

Tlf. 8739 0375 – efter kl. 15.00 

Aarhus@diabetesforeningen.dk 

Viborg Amt 

Susanne Thomsen 

Udsigten 10, Lihme 

7860 Spøttrup 

Tlf. 9756 0037 

Viborg@diabetesforeningen.dk 

Nordjyllands Amt 

Dorte Hinzmann 

Olymposvej 7 

9270 Klarup 

Tlf. 9677 9075 

Nordjylland@diabetesforeningen.dk

Medlemsbladet nr. 4 | August 2004 - Diabetes.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?