Medlemsbladet nr. 4 | August 2004 - Diabetes.dk

Fra april til juli 2003 sejler Allan Reinhold Kildeby over Atlanten til
Danmark i en 46 fods sejlbåd – en tur på små 4.000 sømil. Da han
påmønstrer, er skib og besætning på sidste etape af et års ophold i
udlandet. Dette er hans beretning om turen fra St. Martin i Caribien til
Azorerne. 31-årige Allan, der til daglig arbejder som civilingeniør, har
haft type 1 diabetes siden 1994.
Over Atlanten
med diabetes
Tekst og foto / Allan Reinhold Kildeby
Den 11. maj ved 19-tiden letter vi
anker fra Prickly Pear revet tæt
ved Anguilla. Hele dagen har vi
tilbragt ved revet med dykning
og afslapning ombord. De sidste
detaljer er kommet på plads,
gummibåden pakket sammen og
en afskedsskål til det caribiske
bliver startskuddet til første etape
af turen over Atlanten.
Klargøring og afrejse
Inden afrejsen har vi provianteret
på St. Martin. Øen er fl ittigt
besøgt af langturssejlere i maj og
juni måned på deres sidste stop
inden turen tilbage til Europa.
Det er de måneder, hvor vejr og
vind på Nordatlanten arter sig
bedst, og sandsynligheden for
at støde ind i en tropisk storm
er mindst. Båden og grejet bliver
grundigt gennemgået. Der købes
ekstra reservedele, defekte ting
bliver repareret og alt gås efter i
32 Diabetes 4 · 2004
sømmene. Vi har pakket båden
med proviant til 45 dage.
Fryseren bugner med frossent
kød og fi ntskårne grøntsager. Et
groft estimat giver en tur på lidt
over 2 uger, og ligesom når man
rejser med diabetes, er det en
god idé at medbringe rigeligt med
forsyninger. Hertil kommer, at St.
Martin bliver det sidste sted inden
Danmark, hvor vi kan proviantere
både godt og billigt.
Allerede første morgen er der ikke
længere land i syne. De få både vi
fulgte ud af Caribiens beskyttede
farvand er for længst forsvundet
ned bag horisonten, og man får en
følelse af at være alene på havet.
Livet til søs
Selvom jeg har boet på båden de
forudgående 14 dage, kræver den
trange plads og de få ressourcer
lidt tilvænning. Dagene deles ind
i 4 timers vagter afl øst af 4 timers
hvile. Alt dette viser sig at have
betydning for min diabetes. Dels
fordi man er fysisk mindre aktiv
på 10 m 2 , dels fordi den fysiske
aktivitet kun sker med 4 timers
intervaller.
De nye forhold giver sig udslag i
forhøjet blodsukker, og hvad der
følger med i kølvandet på det. Jeg
må derfor øge min dosis, både
dag- og natmedicin, med 15-20
procent og desuden holde skarpt
øje med blodsukkeret fl ere gange
dagligt.
De store ændringer i insulinbehovet
betyder desuden, at jeg
oftere har lavt blodsukker, og
at blodsukkeret i det hele taget
svinger noget mere. De pludselige
vejrændringer og sejlskift gør livet
som diabetiker ombord en anelse
mere besværligt. Efterhånden som