Medlemsbladet nr. 4 | August 2004 - Diabetes.dk

More documents

Recommendations

Info

Tlf. 6312 1416 e-mail: mail@diafonen.dk Ulla Lendal arbejder i Diafonen og har jævnligt samtaler med pårørende til diabetikere. Her fortæller hun om, hvilke problemer man kan støde på, og hvordan hun via egne erfaringer hjælper andre i samme situation. I Diafon-panelet møder vi selvfølgelig fl est diabetikere, men også en del pårørende. Det kan være ægtefæller, en bedstemor, en forælder, eller en søster eller bror til en diabetiker. Jeg synes, det er vigtigt at sætte fokus på, at det ikke altid er lige let at være på rørende til en diabetiker. Gennem Diafonen kan man møde andre i samme situation, og det kan give et skub til at få løst problemerne. Det er karakteristisk for mange af samtalerne med de pårørende, at der er en stor nervøsitet og bekymring over for især det lave blodsukker med eventuelt tab af bevidsthed. Hvornår skal/kan jeg gribe ind? Hvad sker der, hvis jeg ikke er i nærheden? Hvor meget skal jeg blande mig? Det kan være dybt frustrerende for den pårørende, at nogle diabetikere ændrer psyke og måske bliver genstridige og aggressive, når de får lavt blodsukker. Og det kan være med til at give 46 Diabetes 4 · 2004 Diafonen – spørg om diabetes Diafonen er et tilbud til alle med diabetes eller med interesse for diabetes. Svarpanelet består af erfarne diabetikere, som er specialister i egen sygdom, da de alle har levet mange år med sygdommen. Via Diafonen kan du også få svar fra diætist, læge og socialrådgiver. Ikke altid let at være pårørende problemer i et ægteskab. Her er Diafonen en god mulighed, fordi det altid er godt at snakke med andre i samme situation. Et eksempel: Jeg taler i telefon med en ægtefælle, der er meget nervøs over, at diabetikeren, man er gift med, går væk eller får kramper om natten på grund af lavt blodsukker. Hvis det sker alt for tit, bliver nattesøvnen spoleret, fordi ægtefællen hele tiden ligger og lytter: Nu er der mærkelige lyde ovre fra den anden side af dobbeltsengen. Er det bare ham/hende, der vender sig, eller er det ved at gå galt? Jeg rusker lige lidt, for at se om alt er i orden, og så bliver diabetikeren bare sur over at blive vækket! Gå lige op og mål dit blodsukker, jeg tror du ligger lavt. Diabetikeren lister op og gør det – eller vil i hvert fald ikke jages ud af sengen – måske er blodsukkeret rent faktisk lavt: Der kan du selv se! Eller det er ikke for lavt, og ægtefællen er endnu mere forvirret og frustreret. Med årene bliver ægtefællen som regel rigtig god til at opfatte de små tegn på lavt blodsukker. Men det må ikke føre til, at han/hun overtager styringen. Det er diabetikerens sygdom, og det er diabetikeren, der skal tage ansvaret og gøre de nødvendige ting i hverdagen. Ægtefælle, søster og andre pårørende skal ikke styre, men må meget gerne hjælpe i akutte situationer. Et er, at jeg som diabetiker selv kan give gode råd til en ægtefælle, der kontakter Diafonen, men jeg har også en pårørende lige ved hånden, nemlig min mand, som gerne vil hjælpe. Efter aftale med den ægtefælle, der har ringet til Diafonen, kan han tage en samtale med ham/hende. De har ofte en hel del erfaringer til fælles, og kan godt blive enige om, at diabetes kan fylde meget i hverdagen. Det kan ikke nytte, at diabetikeren lukker af overfor ægtefællens frustrationer. Begge parter er nødt til at være åbne overfor hinanden og handle, så begge får et godt liv med hinanden. I en travl hverdag er det også vigtigt at afsætte tid til at tale sammen. En god måde at gøre det på er at gå ud og spise sammen. Når man sidder overfor hinanden på en stille restaurant, kan man ikke smutte udenom og derfor få en god samtale. Hilsen Ulla Diafonvagt
Impotens og diabetes Hej I januar 2000 forsvandt min mands potens, men han gik ikke til lægen. Med tiden blev han mere og mere skidt, skulle hele tiden tisse og var utrolig tørstig. I november 2003 fandt han ud af, at han havde diabetes, som han nu bliver behandlet for. Spørgsmålet er, om han allerede i 2000 kan have haft diabetes, og om den er skyld i, at han mistede potensen. Hvordan hænger potens og diabetes sammen? På forhånd tak. J. Kære J. Når man får konstateret type 2 diabetes, har man ofte haft syg - dommen i fl ere år, og derfor kan der godt allerede på diagnosetidspunktet være komplikationer til sukkersygen. Erektiv dysfunktion, manglende evne til at opnå tilstrækkelig rejsning, er en hyppig komplikation til diabetes. Således har 50-60 % af alle mænd over 50 års alderen med diabetes varierende grader af erektiv dysfunktion. Årsagerne er mange. Bl.a. kan forskellige former for medicin, fx nervemedicin og nogle former for hjerte- og blodtryksmedicin, give rejsningsproblemer. Længerevarende dårlig diabetesregulation kan også nedsætte evnen til at opnå rejsning. Som led i åreforkalkningssygdom, der er en kendt senkomplikation til diabetes, kan der opstå potensproblemer pga. manglende tilførsel af blod til penis. Autonom neuropati, der er en form for nervebetændelse, som bl.a. kan vise sig ved vanskeligheder ved at få rejsning, er også en velkendt senkomplikation til diabetes. Denne form for nervebetændelse – og dermed også impotensen – indtræder sædvanligvis først efter mange års diabetesvarighed. For at fi nde årsagen til din mands impotens bør han undersøges grundigt og specielt fokuseres på kredsløb og nervesystem. Dette kan ske hos egen læge og ved viderehenvisninger til forskellige specialister. Med venlig hilsen Søren A. Urhammer, læge Graviditet og diabetes Hej Jeg har et spørgsmål angående graviditet. Jeg har type 2 diabetes og regulerer mit blodsukker ved diæt. Jeg har stået på venteliste for at blive behandlet mod barnløshed. Allerede da henvisningen blev sendt, blev min egen læge selvfølgelig informeret om mine planer. Nu vil skæbnen, at jeg er blevet gravid på normal vis (er 6 uger henne). Dette er jo glædeligt, men også lidt bekymrende. Det sidste halve år har jeg målt svingende blodsukre, måske pga. stress i forbindelse med uddannelse og eksamener. Ofte har mit blodsukker efter bare en enkelt grovbolle uden pålæg eller fedtstof ligget på 12-14. Mit fastesukker har ofte ligget på 7-9. Mit langtidsblodsukker ligger på 6,5-6,6, og det tolker jeg som, at der også har været en del lave blodsukre. Jeg henvendte mig hos lægen, da jeg opdagede graviditeten. Hun ringede på endokrinologisk ambulatorium og oplyste ovenstående. De sagde, at jeg ville blive indkaldt snarest. Nu har jeg så fået brev om, at der er 3 måneders ventetid. Er der nogen risiko forbundet med, at jeg ikke kommer til kontrol tidligere? Er det rimeligt, at jeg skal vente så længe, når man ved, at der i starten af graviditeten er større risiko for, at der sker misdannelser hos fostret? Jeg har svært ved at glæde mig over min graviditet, fordi jeg er bange for skader på mit barn. Med venlig hilsen Susanne Kære Susanne Din regulation er heldigvis ikke ude af kontrol. Langtidsblodsukkeret er ikke helt optimalt, men heller ikke dårligt. Det er imidlertid vigtigt, at der holdes øje med dit blodsukkerniveau under graviditeten, da der hurtigt kan ske ændringer. Hvis dine blodsukkerværdier stiger markant, kan forbigående medicinsk behandling blive aktuelt, og i så fald med insulin, da tabletbehandling ikke anvendes til gravide. Dette er dog ikke aktuelt med din nuværende blodsukkerregulation. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at du tilknyttes et endokrinologisk ambulatorium, der kan vurdere, om der er behov for behandling, og som følger dig under hele graviditeten. Der skal naturligvis ikke gå 3 måneder. Jeg vil derfor foreslå, at du kontakter ambulatoriet snarest med henblik på en fremskyndet tid – og husk at understrege, at du er gravid. Med venlig hilsen Søren A. Urhammer, læge Diabetes 4 · 2004 47
Page 1 and 2: Diabetes Medlemsbladet nr. 4 | Augu
Page 3 and 4: Undersøgelse af kvaliteten er før
Page 5 and 6: ørn & diabetes afdelingerne, at de
Page 7: Sannie Nordlys ph.d.-afhandling er
Page 10 and 11: Diabetesforeningens Motivationsgrup
Page 12 and 13: fortsat fra side 11 Vi er blevet st
Page 14 and 15: Langtidsvirkende insulin-analoger S
Page 16 and 17: fortsat fra side 15 stedet til blod
Page 18 and 19: Sommermad på grill Tekst / Lisa He
Page 20 and 21: Marinerede tunsteaks med sommergrø
Page 22 and 23: Kartoffelsalat med grønsager (4 pe
Page 24 and 25: mad & tips Nye produkter Tekst / Su
Page 26 and 27: På Steno Diabetes Center arbejder
Page 29 and 30: arv & testamente Tekst / Rene Bøgh
Page 31 and 32: Diabetes 4 · 2004 31
Page 33 and 34: dagene går, vænner kroppen sig ti
Page 35: almindelige er guldmakreller og Dor
Page 38 and 39: Førtidspensionist - i job? Tekst /
Page 40 and 41: fortsat fra side 39 arbejdsevne, n
Page 42 and 43: Diabetesforeningen uddeler hvert å
Page 44 and 45: Før sommerferien afsluttede Regeri
Page 48 and 49: 48 Diabetes 4 · 2004
Page 50 and 51: læserbreve kort & godt Motion øge
Page 52 and 53: Symposium om børn og diabetes Teks
Page 54 and 55: Quickmix kageblandinger Flydende s
Page 56: Sukkersyge Børns Dag 2004 Opgørel
Page 59 and 60: københavns amt Hele landet Blodsuk
Page 61 and 62: københavns amt, hovedstadskomité,
Page 63 and 64: oskilde amt, vestsjællands amt Ros
Page 65 and 66: storstrøms amt, fyns amt Sydsjæll
Page 67 and 68: sønderjyllands amt, ribe amt Motiv
Page 69 and 70: vejle amt, århus amt Horsens Forma
Page 71 and 72: nordjyllands amt Mødested i Skagen
Page 73 and 74: Bestillingsliste Pris medlem/ikke-m
Page 76: Afsender: Diabetesforeningen Rytter

Medlemsbladet nr. 4 | August 2004 - Diabetes.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?