Skatteinformation august 2012 - Partner Revision

SKAT godkendte låneaftalen, men fikserede en rente
for de 3 ½ måned, der gik fra købet og frem til låneaftalens
underskrivelse. Denne ændring af selskabets
indkomst blev foretaget efter 3-års-fristens udløb.
Sagen endte i Højesteret, der skulle tage stilling til,
om den forlængede ligningsfrist var gældende, eller om
ændringen skulle være sket inden 3-års-fristens udløb.
Selskabets påstand for Højesteret var, at den forlængede
ligningsfrist kun gjaldt ændringer af ”priser og
vilkår” og ikke et tilfælde som det foreliggende, hvor
SKAT havde godkendt både nulkupon-vilkåret og den
aftalte pris på lånet svarende til en rente på 6,1 %.
Højesteret anførte, at bestemmelsen omhandler
kontrollerede transaktioner, hvorved forstås handelsmæssige
eller økonomiske transaktioner mellem interesseforbundne
selskaber mv. Og dommens resultat
blev derfor, at SKATs korrektion var foretaget rettidigt,
da forholdet således var omfattet af den forlængede
ligningsfrist.
Rette indkomstmodtager
Sagen drejede sig om rette indkomstmodtager for et
konsulenthonorar. Selskabskonstruktionen var en eneanpartshaver
i et moderselskab, der ejede samtlige aktier
i to datterselskaber. Det omtvistede konsulenthonorar
var betalt af det ene datterselskab til det andet
datterselskab som vederlag for konsulentydelser, som
eneanpartshaveren personligt havde udført. SKAT anså
eneanpartshaveren for rette indkomstmodtager og forhøjede
hans indkomst med honoraret. Forhøjelsen
skete efter 3-års-fristens udløb.
Sagen blev indbragt for Landsskatteretten med påstand
om, at forhøjelsen ikke kunne gennemføres, da
den ordinære ligningsfrist var overskredet. Landsskatteretten
var af den opfattelse, at den forlængede ligningsfrist
kun gjaldt, når der var tale om korrektion af
priser og vilkår ved handelsmæssige og økonomiske
transaktioner omfattet af ligningslovens § 2 (armslængdekorrektion).
Da sagen drejede sig om rette indkomstmodtager,
fandt Landsskatteretten derfor, at
SKATs forhøjelse var sket for sent og nedsatte derfor
eneanpartshaverens indkomst.
Højesteretsdomme
Sagen gik derefter videre til Østre Landsret, der ændrede
Landsskatterettens afgørelse.
Sagen blev herefter indbragt for Højesteret.
Højesteret konkluderede, at SKATs forhøjelse af
eneanpartshaverens indkomst var sket rettidigt, da den
forlængede ligningsfrist gælder enhver ændring vedrørende
kontrollerede transaktioner.
Dommene er offentliggjort i SKM2012.92 og
SKM2012.221.
Kommentarer
I sagen om rentefiksering udtalte Højesteret, at det følger
af forarbejderne til ligningslovens § 2 (armslængdekorrektion),
at bestemmelsen omfatter alle forbindelser mellem
de interesseforbundne parter, eksempelvis levering af tjenesteydelser,
låneforhold, overførsel af aktiver, immaterielle
aktiver, der stilles til rådighed mv. Korrektionsadgangen
omfatter alle økonomiske elementer og øvrige vilkår
af relevans for beskatningen, herunder også eksempelvis
forfaldstid, periodisering af renter og kurstab samt den
retlige kvalifikation af transaktionen.
Med Højesterets vide afgrænsning af bestemmelsens
anvendelsesområde vil den forlængede ligningsfrist antageligvis
også gælde eksempelvis beskatning af fri bil og bolig
for en hovedaktionær.
Højesteretsdommen om rette indkomstmodtager synes
at få den afledede konsekvens, at der i sådanne sager kan
ske betalingskorrektion efter ligningslovens § 2, stk. 5.
Forgæves afholdte projektudgifter
Et selskab, der drev virksomhed med drift af mainframe-
og serverbaserede systemer samt etablering og
drift af netværk og sikkerhedskoncepter, overvejede
at etablere et nyt driftscenter.
Selskabet havde i forvejen to driftscentre. Pladsen
på disse to eksisterende driftscentre blev vurderet til
ikke at være tilstrækkelig.
I forbindelse med planlægningen af det tredje driftscenter
afholdt selskabet udgifter til ingeniør- og arkitektbistand
på 3,5 mio. kr.
Selskabet fratrak udgiften, da man var af den opfattelse,
at der var tale om en fradragsberettiget driftsom-
© REVITAX
37