Orientering af domsmænd og nævninger vedrørende ... - Domstol.dk

More documents

Recommendations

Info

12 9) personer, som har taget bopæl i en anden kreds end den, for hvilken deres udtagelse gælder. Udtagelse af lægdommere til de enkelte sager Byretten udtager de lægdommere, der skal medvirke i de enkelte sager i den rækkefølge, de står på den liste, der modtages fra landsrettens præsident. Når man er nået listen til ende, begynder man forfra. Hvor ofte skal lægdommeren i funktion? Det tilstræbes, at den enkelte lægdommer kommer til at virke ca. 4 gange om året, men da man ikke på forhånd kan vide, hvor mange sager der skal behandles i løbet af perioden, kan der blive tale om flere eller færre gange. Indkaldelse til de enkelte sager Ved Københavns Byret kan man normalt regne med at blive indkaldt med 14 dages varsel, men fristen kan være kortere, hvis det er nødvendigt. Lægdommerne anmodes om på en særlig blanket straks at bekræfte, at de har modtaget indkaldelsen, og at de agter at møde op. Man skal også straks give retten besked, hvis man mener at være lovligt forhindret (sygdom, bortrejse eller lignende). Når der sker indkaldelse til meget langvarige sager, vil retten se med forståelse på en anmodning fra en lægdommer om at slippe for at give møde, såfremt sagens varighed vil medføre væsentlig ulempe, f.eks. af arbejdsmæssige grunde. Udeblivelse uden lovligt forfald En domsmand eller nævning, som udebliver uden lovligt forfald eller uden rettidigt at have meldt sit forfald, straffes med en bøde på 1.000 kr. Det samme gælder den domsmand eller nævning, som efter at være mødt uden oplyst forfald unddrager sig opfyldelsen af de ham/hende som domsmand eller nævning påhvilende pligter. Hvor lang tid varer sagerne? Normalt kan lægdommerne regne med kun at skulle gøre tjeneste en enkelt dag ad gangen, men de skal normalt medvirke i alle de sager, der begynder den pågældende dag, også selv om sagen ikke afsluttes samme dag. Nogle sager er så omfattende, at behandlingen strækker sig over flere dage, uger eller måneder. Hvis en sag er meget langvarig, udtages ud over de "ordinære" lægdommere en eller flere suppleanter, som vil kunne medvirke ved sagens afgørelse, hvis en eller flere af de "ordinære" lægdommere skulle blive syg undervejs. Normalt starter hovedforhandlingen i en domsmandssag kl. 9.30, men retten kan sættes tidligere, hvis det af den ene eller anden grund er hensigtsmæssigt. Lægdommerne anmodes om at indfinde sig i retsbygningen 10 til 15 minutter før retshandlingen skal begynde. Det tilstræbes, at en retsdag ophører senest kl. 16.00, men en sag kan trække længere ud. Nævningers og domsmænds honorar Det følger af retsplejelovens § 90, jf. § 87, at Domstolsstyrelsen fastsætter regler om vederlag og rejsegodtgørelse til domsmænd og nævninge.
13 Reglerne om vederlag til domsmænd er reguleret i bekendtgørelse nr. 712 af 17. november 1987 om ydelser til lægdommere og vidner m.v., som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 1503 af 14. december 2006. Det følger af § 1, stk. 1, i bekendtgørelsen, at der tilkommer domsmænd 1.100,- kr. for hver dag og 120,- kr. for hver nat, de i anledning af deres hverv må være borte fra hjemmet. Såfremt sagens behandling har strakt sig over et længere tidsrum, kan rettens formand undtagelsesvis tillægge en domsmand en særlig godtgørelse, såfremt den pågældende domsmands deltagelse i sagens behandling har påført vedkommende et tab, som væsentligt overstiger det i § 1, stk. 1, nævnte vederlag, jf. § 1, stk. 3. Ifølge § 3 har domsmænd endvidere krav på godtgørelse til hotelophold og befordring efter de for ansatte i staten gældende regler. Der ydes dog kun befordringsgodtgørelse, hvis den pågældende må rejse mere end 3 kilometer for at nå retten. Bekendtgørelsen regulerer ikke spørgsmålet om, hvorvidt der skal udbetales vederlag i tilfælde, hvor et retsmøde - eventuelt med kort varsel - bliver aflyst. I sådanne tilfælde må retten vurdere, om der - uanset aflysningen - alligevel er grundlag for at udbetale vederlag. I forbindelse med denne vurdering må den pågældende domsmands mulighed for at genoptage vedkommendes sædvanlige erhverv antages at være af væsentlig betydning. I lighed med de øvrige byretter udbetaler Københavns Byret sædvanligvis ikke vederlag i de tilfælde, hvor nævninger og domsmænd får besked om aflysningen senest dagen før eller tidligt om morgenen samme dag. Der kan dog være omstændigheder, hvorefter der ud fra en konkret vurdering kan ydes vederlag. Forsvarer og bistandsadvokat I alle sager, hvor domsmænd eller nævninger medvirker, skal tiltalte have en forsvarer, dvs. en advokat, der varetager den tiltaltes interesser under sagen. Forholdet mellem en tiltalt og forsvareren kan være reguleret på to måder: 1) Beskikket forsvarer Normalt bliver forsvareren udpeget (“beskikket”) af retten. Dette indebærer bl.a., at retten i forbindelse med sagens afslutning fastsætter et salær til forsvareren. Normalt skal tiltalte betale salæret, hvis han eller hun bliver dømt i overensstemmelse med anklageskriftet, og forsvareren kan ikke forlange et højere salær end det, som retten har fastsat. Når sagen er afgjort, lægger statskassen pengene til salæret ud, således at den beskikkede forsvarer er sikker på at få betaling for sit arbejde. Hvis tiltalte dømmes til at betale salæret, vil politiet derefter afkræve det hos den pågældende. De beskikkede forsvarere udtages efter en liste af forsvarere, der er antaget til at virke som offentlige forsvarere af justitsministeriet. Normalt vil den sigtede dog kunne få den advokat beskikket, som han eller hun selv ønsker. Hvis
Page 1 and 2: Orientering af domsmænd og nævnin
Page 3 and 4: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE Straffeloven
Page 5 and 6: 5 Sagsbehandlingen i landsretten 24
Page 7 and 8: 7 En dommer kan kun imødekomme pol
Page 9 and 10: 9 Anklageskrift Tiltalen formuleres
Page 11: 11 Domsmandssager behandles i byret
Page 15 and 16: 15 domsmændene ved næsten alle af
Page 17 and 18: 17 digt at hemmeligholde identitete
Page 19 and 20: 19 og dens betydning for tiltalte e
Page 21 and 22: 21 Fortsat varetægtsfængsling eft
Page 23 and 24: 23 ning for sagen. Ligesom i domsma
Page 25 and 26: 25 tiltalte er fundet skyldig, og h
Page 27 and 28: 27 Overtrædelser af andre love end
Page 29 and 30: 29 Det er domstolene, der tager sti
Page 31 and 32: 31 varer, indtil retten ophæver de
Page 33 and 34: 33 personlige og sociale forhold, h
Page 35 and 36: 35 Såfremt en betinget dømt begå
Page 37 and 38: 37 Da det er anklagemyndigheden (po
Page 39 and 40: 39 told- og postvæsenets tjenestem
Page 41 and 42: 41 § 80, 1. pkt., er forkortet i m
Page 43 and 44: 43 684. Efter denne bogs regler beh
Page 45 and 46: 45 691. Retten prøver af egen drif
Page 47 and 48: 47 704. Når sigtede møder, prøve
Page 49 and 50: 49 når tiltalte ikke idømmes høj
Page 51 and 52: 51 de sagkyndige retsmedlemmer, jf.
Page 53 and 54: 53 forberede sig. Er dette imidlert
Page 55 and 56: 55 2 uger før hovedforhandlingen.
Page 57 and 58: 57 4. Forkyndelse kan undlades, nå
Page 59 and 60: 59 Uddrag af straffeloven (nr. 1062
Page 61 and 62: 61 6. Prøveløsladelse i medfør a
Page 63 and 64:
63 56. Finder retten det upåkræve
Page 65 and 66:
65 3. I dommen fastsættes en prøv
Page 67 and 68:
67 kan retten efter anmodning fra a
Page 69 and 70:
69 genstande, der er frembragt ved
Page 71 and 72:
71 afgjort. Det kan ved dommen i sa
Page 73 and 74:
73 eftergivet eller bortfaldet. Er
Page 75 and 76:
75 3. Er forholdet begået på et d
Page 77 and 78:
77 eller ærerørigt forhold mod no
Page 79 and 80:
79 andre våben eller eksplosivstof
Page 81 and 82:
81 omstændigheder med fængsel ind
Page 83 and 84:
83 den, som, for derigennem at skaf
Page 85:
85 4. Ved fastsættelse af straffen
show all

Orientering af domsmænd og nævninger vedrørende ... - Domstol.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?