Orientering af domsmænd og nævninger vedrørende ... - Domstol.dk

6
Straffeloven og retsplejeloven kort orientering
Som lægdommer (domsmand eller nævning) i straffesager kommer man til
at høre om forskellige retsregler og strafferetlige principper, men der er navnlig
to love, som lægdommerne med sikkerhed vil stifte bekendtskab med, og
som også præger denne orientering, det er straffeloven og retsplejeloven.
Straffeloven indeholder de generelle betingelser for straf (f.eks. at man skal
være over den kriminelle lavalder på gerningstidspunktet for at kunne straffes
for en forbrydelse). Straffeloven indeholder endvidere en beskrivelse af de
fleste af de lovovertrædelser, som vi normalt betragter som forbrydelser. Straffeloven
angiver også minimum og maksimum for de straffe, der i de enkelte
tilfælde kan blive tale om at udmåle. I den sidste del af nærværende orientering
findes et uddrag af straffeloven med lovens beskrivelse af de forbrydelsestyper,
der oftest forekommer i straffesager.
Retsplejeloven indeholder bl.a. detaljerede regler om, hvorledes retssager -
herunder straffesager - skal behandles. Retsplejeloven indeholder f.eks. også
de regler, der gælder for domsmænd og nævninger, herunder om, hvorledes de
udpeges, hvilke sager de medvirker i, hvilke beføjelser de har osv.
Efterforskning
En straffesag starter i almindelighed med, at politiet indleder en efterforskning
enten på eget initiativ eller efter anmeldelse (retsplejelovens § 742).
Efterforskningen består navnlig i, at politiet foretager afhøring af den eller
de personer, der mistænkes for en forbrydelse, og af vidner.
Sigtelsen
Når politiet mener, at en mistanke mod en person for at have begået et strafbart
forhold er stærk nok, vil der blive rejst sigtelse mod den pågældende. Den
mistænkte bliver herefter betegnet som den sigtede.
En sigtet har efter retsplejeloven forskellige rettigheder, bl.a. ret til at få en
forsvarer beskikket, dvs. en advokat, der skal yde den sigtede bistand under
sagen. Forsvareren har bl.a. adgang til at overvære politiafhøringer af den sigtede.
Enhver skal opgive navn, adresse og fødselsdato, når politiet forlanger det
(retsplejelovens § 750). Bortset herfra er hverken en sigtet eller andre forpligtet
til at lade sig afhøre af politiet. Det skal politiet fortælle en sigtet, inden
afhøringen begynder og politiet skal samtidig også fortælle sigtede, hvad sigtelsen
går ud på (retsplejelovens § 752).
Anholdelse
Er en person sigtet for en forbrydelse af en vis grovhed, kan politiet anholde
og tilbageholde den pågældende (retsplejelovens § 755).
Varetægtsfængsling
Såfremt politiet begærer en anholdt tilbageholdt (frihedsberøvet) mere end
24 timer, skal retten bestemme det. Dette fremgår af grundlovens § 71, stk. 3.
Derfor kaldes det retsmøde, hvori en dommer tager stilling til, om en person
skal frihedsberøves ud over 24 timer fra anholdelsen, for et grundlovsforhør.