Orientering af domsmænd og nævninger vedrørende ... - Domstol.dk

28
Forældelse
Straf er udelukket, hvis sagen først kommer for retten så lang tid efter, forbrydelsen
er begået, at der er indtrådt forældelse. Efter straffelovens § 93 er
forældelsesfristen:
1) 2 år, når strafferammen for overtrædelsen ikke overstiger fængsel i 1 år,
2) 5 år, når strafferammen for overtrædelsen ikke overstiger fængsel i 4 år,
3) 10 år, når strafferammen for overtrædelsen ikke overstiger fængsel i 10 år,
4) 15 år, når strafferammen for overtrædelsen ikke overstiger fængsel i 16 år.
Lovovertrædelser, der kan medføre livsvarigt fængsel (f.eks. drab), forældes
ikke.
Sager om forbrydelser mod kønssædeligheden (seksualforbrydelser) er forældelsesfristen
i intet tilfælde mindre en 10 år.
Forældelsesfristen regnes fra den dag, den strafbare virksomhed eller undladelse
er ophørt.
Gerningsmanden skal være over 15 år (kriminel lavalder)
Den kriminelle lavalder er en aldersmæssig grænse for, hvornår man pådrager
sig et strafferetligt ansvar. Den kriminelle lavalder i Danmark er 15 år.
Den blev i 2010 sænket fra 15 år til 14 år, men den 1. marts 2012 blev
grænsen igen hævet til 15 år. Den kriminelle lavalder betyder, at børn under 15
år ikke kan idømmes straf for en forbrydelse, uanset hvor grov den måtte være.
Med straf forstås også betinget dom, bøde eller tiltalefrafald. Et barn under
lavalderen kan dog blive holdt erstatningsansvarligt for sine gerninger.
Begrundelsen for den kriminelle lavalder er typisk børns manglende modenhed
og mangel på forståelse for konsekvenserne af deres handlinger, eller
at ubetinget frihedsberøvende straf kan have skadelige virkninger på et barn.
Kriminelle under 15 år bliver i stedet anbragt i en institution, eventuelt uden
samtykke fra barnet og dets forældre.
Straffelovens bestemmelser om psykisk afvigende kriminelle
Bestemmelserne om psykisk afvigende kriminelle fremgår af straffelovens
§§ 16, 68, 69 og 73. Hertil kommer en række andre bestemmelser for området,
f.eks. straffelovens § 70, der omhandler betingelserne for anvendelse af forvaring
af særligt farlige og § 72, der omhandler ændring eller ophævelse af
idømte psykiatriske særforanstaltninger. § 84 og § 85 omhandler kriterier for
strafnedsættelse/strafbortfald, hvor især § 85 har en vis retspsykiatrisk betydning.
Straffelovens § 16 (utilregnelig)
Af straffelovens § 16 fremgår, at personer, som på gerningsøjeblikket var
utilregnelige på grund af sindssygdom eller mental retardering, ikke straffes.
De pågældende bliver altså fundet skyldige, men er straffri. Den retspsykiatriske
opgave består alene i at vurdere, hvorvidt en sigtet er sindssyg (var
sindssyg i gerningsøjeblikket) eller mentalt retarderet.