Statistisk Beretning for 2003 - Beredskabsstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

2. REDNINGSBEREDSKABETS STRUKTUR Redningsberedskabets opgaver og struktur er først og fremmest fastlagt i beredskabsloven fra 1992 med senere ændringer. Loven er suppleret med bekendtgørelser om for eksempel dimensionering, brandsyn mv. Redningsberedskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljø ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger eller overhængende fare herfor. Redningsberedskabets struktur afspejler fredstidsopgaverne og er organiseret som et enstrenget niveaudelt beredskab. Redningsberedskabet består af et kommunalt beredskab samt et statsligt beredskab, herunder et statsligt regionalt beredskab. I sommeren 2002 indgik samtlige partier i Folketinget en aftale om redningsberedskabet efter 2002. Aftalen blev bl.a. udmøntet i en række ændringer til beredskabsloven, som Folketinget vedtog i foråret 2003, og som trådte i kraft den 1. juli 2003. Med loven ophævedes bl.a. muligheden for at pålægge enkelte kommuner at kunne yde en øjeblikkelig og mere omfattende indsats mod følgerne af krigshandlinger samt en række bestemmelser, der alene regulerede visse områder af det krigsmæssige beredskab. Lovændringen afspejler således, at redningsberedskabet i højere grad skal rettes mod håndtering af ulykker og katastrofer i fredstid. Den politiske aftale har også betydet, at der er gennemført justeringer i redningsberedskabets struktur og dimensionering. Redningsberedskabets niveaudelte struktur efter justeringerne fremgår af skemaet. Boks 2.1: Det niveaudelte redningsberedskab Brand og Redning Akutte uheld med farlige stoffer Niveau 1 Den enkelte kommune eventuelt suppleret med mellemkommunal hjælp (inden for 10 minutter i områder med tættere bebyggelse og 15 minutter i områder med spredt bebyggelse) Trin 1 Den enkelte kommune Niveau 2 5 statslige regionale beredskabscentre og Trin 2 41 kommunale redningsberedskaber og 9 kommunale støttepunktsberedskaber 5 statslige regionale beredskabscentre (inden for 1 time) (inden for 1/2 time) Niveau 3 5 statslige regionale beredskabscentre med Trin 3 5 statslige regionale beredskabscentre mulighed for indsættelse af særligt rednings- med mulighed for indsættelse af specialudstyr materiel og større mandskabsstyrker til forureningsbekæmpelse og større mandskabs- (inden for 2 timer) styrker (inden for 2 timer) For akutte uheld med farlige stoffer (fremover miljøuheld) har Beredskabsstyrelsen etableret en kemikalieberedskabsvagt, som døgnet rundt står til rådighed for redningsberedskabets indsatsledere. 7
Danmarkskortet viser, hvor Beredskabsstyrelsens 5 centre og det kemiske beredskab er placeret, samt placeringen af de 9 støttepunkter. Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats ved brand eller overhængende fare for brand, ved sammenstyrtningsulykker, togulykker, flyulykker til lands, skibsulykker ved kaj, naturkatastrofer og miljøuheld på landjorden, i søer, vandløb og i havne. Det kommunale beredskab skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Det kommunale beredskabs dimensionering De kommunale redningsberedskabers dimensionering er reguleret i dimensioneringsbekendtgørelsen. Bekendtgørelsen indeholder mindstekrav til redningsberedskabets størrelse for eksempel hvad angår materiel og mandskab i forhold til udrykningsområdets indbyggertal og bygningsmasse. Mange kommuner har supplerende materiel i forhold til dette minimum, for eksempel i form af bådberedskab og materiel til frigørelse af fastklemte ved færdselsuheld. Beredskabsstationernes udrykningsområde følger ikke nødvendigvis kommunegrænserne, men er indrettet således, at udrykningstiderne kan overholdes. Den enkelte kommunes redningsberedskab er nærmere beskrevet i den samlede plan for kommunens beredskab, som kommunalbestyrelsen skal udarbejde i henhold til beredskabsloven. 8 Figur 2.1 Geografisk placering af beredskabscentre, Kemisk Beredskab og støttepunkter Beredskabsstyrelsen Nordjylland Beredskabsstyrelsen Midtjylland Beredskabsstyrelsen Sydjylland Esbjerg Aalborg Fredericia Århus Odense Kalundborg Kommunalt støttepunkt Statsligt støttepunkt / statsligt beredskabscenter Beredskabsstyrelsen Bornholm Fredensborg Beredsskabsstyrelsen Kemisk Beredskab (København) Greve Beredskabsstyrelsen Sjælland Nykøbing Falster
Page 1 and 2: REDNINGSBEREDSKABETS STATISTISKE BE
Page 3: REDNINGSBEREDSKABETS STATISTISKE BE
Page 6 and 7: FORORD Med redningsberedskabets sta
Page 10 and 11: Bl.a. på grund af den politiske af
Page 12 and 13: Figur 2.2 viser, hvem der slukker b
Page 14 and 15: 3. UDRYKNINGSSTATISTIK (DEN PLIGTIG
Page 16 and 17: ● Stigningen i antallet af udrykn
Page 18 and 19: Brande I Figur 3.3 er antallet af b
Page 20 and 21: Særligt småredskaber, der oftest
Page 22 and 23: Figur 3.5: Brande pr. 1.000 indbygg
Page 24 and 25: Figur 4.1 giver et bredere billede
Page 26 and 27: Blandt miljøopgaverne assisterede
Page 28 and 29: centre. Det gælder for alle centre
Page 30 and 31: 5. UDRYKNINGSSTATISTIK BASERET PÅ
Page 32 and 33: Størstedelen af redningsberedskabe
Page 34 and 35: Figur 5.5 viser brandplaceringen i
Page 36 and 37: Figur 5.8: Fordeling på brandårsa
Page 38 and 39: Det bemærkes, at der er registrere
Page 40 and 41: Hvis brandobjekterne opdeles i indu
Page 42 and 43: Udrykninger til miljøuheld De komm
Page 44 and 45: Tabel 5.3 viser antallet af henvend
Page 46 and 47: Figur 5.15 viser fordelingen af ind
Page 48 and 49: Automatiske brandalarmeringsanlæg
Page 50 and 51: 6. DØDE I BRAND Udviklingen i anta
Page 52 and 53: Sammenligning med Skandinavien og F
Page 54 and 55: 7. BRANDSYN Offentliggørelsen sids
Page 56 and 57: Gennemførselsprocenten for de enke
Page 58 and 59:
Der kan være mange forklaringer p
Page 60 and 61:
APPENDIKS 1 - TABELLER OG FIGURER T
Page 62 and 63:
Figur A.2 De kommunale redningsbere
Page 64 and 65:
APPENDIKS 2 - DELTAGENDE KOMMUNER K
Page 66:
APPENDIKS 4 - DEFINITIONER OG INDDE
show all

Statistisk Beretning for 2003 - Beredskabsstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?