26.07.2013 Views

Juni 2006 06 / 06 - Roskilde Baptistkirke

Juni 2006 06 / 06 - Roskilde Baptistkirke

Juni 2006 06 / 06 - Roskilde Baptistkirke

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Juni 2006 06 / 06

2

KOMMENTAR

Erling Johannsen

Mange mennesker har efterhånden

læst ”Da Vinci Mysteriet”

(DVM) og måske også ”Engle og

Dæmoner”, som er Dan Browns

sidste bog.

DVM er solgt i 30 millioner eksemplarer

verden over og i fl ere

end 200.000 herhjemme. Den er

udkommet i et utal af udgaver fra

billige paperbacks til store illustrerede

luksusudgaver og oversat til

mange sprog. Meget af handlingen

i DVM foregår i Paris og Louvre

Museet, hvor turister fra hele

verden valfarter til, så man skal

bestille adgangsbilletter fl ere måneder

i forvejen. Jeg ved så ikke,

hvor meget det har hjulpet på

besøget i den skotske kirke, hvor

den hellige gral efter romanens

beskrivelser skulle være gemt.

Dan Browns plot med hemmelige

broderskaber, der er i opposition

til Romerkirken, virker ret spændende

fordi vi jo ved, at den katolske

kirke var imod videnskab og

udvikling helt fra middelalderen

– tænk bare på påstanden om,

at jorden skulle være fl ad. Astronomer

der påstod, at jorden var

rund havde det ikke særlig rart på

den tid.

”Engle og Dæmoner” er skåret

over samme læst, idet en hemmeligt

kult af videnskabsmænd

har opfundet et ”antistof” de vil

sprænge vatikanet i luften med

så de en gang for alle kan komme

den katolske kirke til livs.

Det er faktisk længe siden, at

en roman som DVM har givet så

megen omtale i medierne og sat

både læge og almindelige menneskers

sind i bevægelse. Der holdes

foredrag, skrives bøger og udgives

CD´er om DVM og nu er der sandelig

også lavet en fi lm med Tom

Hanks i hovedrollen og den havde

premiere i Danmark her i maj.

Hvorfor så den store interesse?

Det er fordi der skildres ting og

berettes om ting og forhold, der

berører den vestlige kulturarv.

Tag afsnittet om, at Jesus og Maria

Magdalene skulle have fået

en datter, som i al hemmelighed

kom til Frankrig og grundlagde en

slægt, hvis efterkommere kunne

spores op til vor tid. Det er nok

en lidt for fantasifuld idé, al den

stund Jesus aldrig er blevet tillagt

børn i bibelske eller andre historiske

skrifter.

Ikke desto mindre er det spændende,

at vi i en højteknologisk

tidsalder begynder at interessere

os for det mystiske i religionen og

menneskelivet. Den etablerede

kirke har alt for længe glemt at

undervise om de skjulte sider af

troen og det er i virkeligheden her

det vigtigste fi ndes.

Hvem kender f.x. alle de kristne

symboler og indskrifter og ved

hvad de står for - ”INRI” , ”IXP”,

”IHS”? ”ICHTHYS” = fi sketegnet,

der viste vej til de kristnes mødesteder

i katakomberne i Rom.

Måske kan det mystiske i kristendommen

igen gøre mennesker så

nysgerrige, at de opdager Guds

plan med os.

Præsten skriver

Tørst

Kroppens tørst

Den kendte kristne forfatter Joni

Eareckson Tada, hende, der sidder

i kørestol, fortæller om en veninde,

Beth, der en sommerdag, med

vejrudsigten på 35 grader C. sammen

med sin familie klatrede ned

på bunden af Grand Canyon. De

startede allerede ved solopgang.

Tidligt på turen standsede venindens

mand og insisterede på, at

de alle skulle tage en stor slurk

vand. Men hun syntes ikke, der

var nogen grund til allerede nu

at drikke, da hun ikke følte tørst.

Selvom hendes mand forklarede,

at det var vigtigt, var hun stædig

og drak ikke. Sådan standsede

manden flere gange med korte

mellemrum, men hun ville ikke

drikke, for hun vidste, at der ikke

var toiletter på turen. Da de var

kommet ned på bunden af dalen,

hvilede de lidt, og så begyndte

de at klatre op igen. Da var det

næsten 40 grader C., og Beth begyndte

at få problemer. Hun drak

og drak, men vandet nåede ligesom

ikke rigtig ud i kroppen, hvor

der var brug for det. Hun følte sig

helt udtørret. Den dag lærte Joni’s

veninde, at når det er varmt, så

skal man ikke vente til sidste øjeblik

med at drikke.

Den åndelige tørst

Også Jesus tørstede i middagsheden,

da Han gav sig til at tale med

kvinden ved brønden i Samaria.

Han begyndte samtalen med at

sige: »Giv mig noget at drikke.«

(Joh 4,7). Jesus fortsatte samtalen

med kvinden. Han sagde:

»Hvis du kendte Guds gave og

vidste, hvem det er, der siger til

dig: Giv mig noget at drikke, så

ville du have bedt ham, og han

ville have givet dig levende vand.«

(Joh 4,10) Jesus sammenlignede

frelsens gave med almindeligt

vand, da Han sagde: »Enhver,

som drikker af dette vand, skal

tørste igen. Men den, der drikker

af det vand, jeg vil give ham, skal

aldrig i evighed tørste. Det vand,

jeg vil give ham, skal i ham blive

en kilde, som vælder med vand til

evigt liv.« (Joh 4,13-14). Jesus taler

altså ikke længere om vandet,

der her og nu stiller kroppens og

organismens tørst, men om frelsens

vand, det, som Han giver os,

når vi tror på Ham og overgiver

vort liv til Ham.

Kom til Jesus og få din tørst stillet

Til den årlige jødiske løvhyttefest

på en uge hentede præsterne iført

hvide klæder alle syv dage vand

fra kilden ved foden af tempelhøjen,

og de gik i procession på tempelpladsen

til alteret, hvor vandet

blev øst ud, mens de sang ”I skal

øse vand med glæde af frelsens

kilder!” Her står der om Jesus.

På festens sidste og største dag

stod Jesus frem og råbte: »Den,

der tørster, skal komme til mig og

drikke. Den, der tror på mig, skal

det gå, som Skriften siger: ›Fra

hans indre skal der rinde strømme

af levende vand.‹ « Det sagde han

om den ånd, som de, der troede

på ham, skulle få. For Ånden var

der endnu ikke, fordi Jesus endnu

ikke var herliggjort. Joh 7,37-39

– Nu er det pinse, og Ånden er

her. Kom til Jesus og få din tørst

stillet!

Torsten Højberg

3

En travl, hektisk men velsignet

uge er ovre - nemlig ugen fra 2.

– 9. maj, hvor vi havde besøg af

stifterne af Børnehjemmet Emmanuel

i Honduras, Lydia og David

Martinez.

Der var lagt et tæt program, der

begyndte med deres ankomst

tirsdag til Kastrup Lufthavn, hvor

de blev modtaget af ægteparrene

Sonne og Johannsen. Ankommet

til Roskilde bød menighedsrådet

på en let velkomstanretning i

kirken, hvorefter de

kunne pakke lidt ud

og slappe lidt af hos

undertegnede, hvor de

skulle bo mens de befandt

sig i Roskilde.

Allerede onsdag morgen

gik turen med

Molsfærgen, Odden/

Æbeltoft, til Jylland,

hvor de skulle tilbringe

de næste dage

i Silkeborg og Århus

sammen med folk fra

”Leve børnene” og

”Oase-fællesskabet,

som også er med i

børnemissionsarbejdet

ved udsendelsen af voluntører (=

frivillige) under det såkaldte ”Impact”-program”.

Der var også afsat tid til et besøg

på ”Udfordringen”s redaktion i

Christiansfeld til et interview, som

vil blive bragt senere. Det forlyder

også, at et ungdomsteam rejser til

Honduras til sommer for bl.a. at

indspille en lovsangscd til støtte

for børnearbejdet.

Lørdag havde vi reserveret færge

til kl. 13 og afhentede Lydia og

David, der deltog i et formiddagsmøde

med ca. 30 tidligere voluntører

i Skt. Lukaskirken i Århus.

4

Besøg af Lydia og David Martinez fra Honduras

Af Inge-Lise og Erling Johannsen

De nød i øvrigt at sejle med Molsliniens

hurtige katamaranfærger,

som de aldrig havde set magen til

før. Vi var rimelig hurtigt tilbage

i Roskilde, hvor Torsten og Esther

havde inviteret Lydia og David til

aftensmad.

Søndag morgen talte David ved

gudstjenesten kl. 10:30 og besvarede

spørgsmål i Caféen. Om aftenen

var de indbudt til aftensmad

hos Birgitte og Claus før der var

indbudt til lovsangsaften i kirken.

Mandag morgen besøgte

parret Roskildes

borgmester, Bjørn

Dahl, og beså Roskilde

Domkirke og Ros Torv.

Preben og Hanne Sonne

var senere guider på en

tur rundt i København

om eftermiddagen og

værter til aftensmad

inden det sidste møde

i kirken, hvor Lydia og

David fortalte udførligt

om deres kaldelse til

mission blandt forældreløse

børn i Honduras,

hvor det hele

startede med 5 børn og i 2006 er

blevet til 425. Der blev også vist

en informations-dvd om voluntørarbejdet

i Honduras.

Tirsdag morgen var tiden inde til

at sige farvel i lufthavnen, hvor

vi fik sendt dem godt af sted til

Honduras.

Helhedsindtrykket var, at de havde

fået mange, gode oplevelser

gennem de dage de havde tilbragt

i vort land – en tid som havde

givet dem en bedre forståelse af

det land, der har sendt så mange

voluntører ud til arbejdet på børnehjemmet

i Honduras.

Af Rino Pagels

Som jeg skrev i det sidste menighedsblad

har vi slået os sammen

med Næstved og Slagelse.

For at gøre noget specielt ud af

det, havde vi en stor fest 6. maj

i kirken. Der kom 2 busser med

unge fra Skovbo Efterskole og

Næstved. Vi ønskede at bruge

aftenen på at fortælle om nogle

af de værdier, der er i vores arbejde

og udfordrede de unge til

at finde en kirke at komme i. Der

var musikalsk indslag fra Morten

Johannsen, Anders Daugaard og

Jonas Røgeskov. Vi havde lovsang

og sluttede mødet af med at male

et kæmpe billede, der skulle sige

noget om fællesskab. Det kan ses

oppe i teenlokalet.

Efter mødet var der hygge i cafeen

med is og live musik. Det var en

rigtig god aften, hvor fælleskabet

var i fokus. Jeg vil til slut benytte

muligheden for at invitere dig til

at komme til WaterWalk så du kan

se, hvad vi laver med de unge.

Der er WaterWalk første lørdag i

hver måned.

Fest i WaterWalk

5

Vi har som familie stor grund til

at takke vor Gud. Igennem den

seneste tid har vi været igennem

en del, som hvis det ikke

var for Guds trofasthed, nåde og

englevagt, så kunne vi godt have

oplevet det på en anden måde.

Først ramt af Rotavirus, var vores

to børn meget syge og svækket

igennem længere tid. Dernæst

havde vi den forfærdelige oplevelse

med et biluheld lige uden

for vores landsby. Bilen vi kørte

i blev totalskadet efter en kollision

med tre heste, som spontant

løb ud på vejen. Her til sidst har

vores ældste været igennem en

mindre operation med fjernelse

af polypper og indsættelse af

dræn i ørene. Det skete så sent

som i torsdags. Alt gik vel og vi

må sige tak til Gouda forsikring

for at acceptere Samuels sag og

dække alle omkostninger. Vi har

igen oplevet en stor omsorg fra

jer alle igennem denne tid og vi er

jer alle dybt taknemmelige. Vi kan

mærke, at vi er i jeres forbøn og

Gud handler på den.

På børnehjemmet er der en god

stemning og Guds nærvær er alle

nær. Store som små har det godt,

alle er i enhed med til at skabe en

god hverdag for alle 400 børn. I

skolen er der eksamen de næste

fem dage, det er sådan, at de

6

En varm hilsen fra Honduras

Denne hilsen nåede ikke frem i tide til at

komme med i påskenummeret og indledningen

kan læses i sin helhed på kirkens

hjemmeside www.baptistkirke.dk

Af Merethe og Jordan Sonne

har fem eksamener i løbet af et

skoleår. Så i de næste dage skal

den første afvikles. Vi er spændte

på at se resultatet. I forbindelse

med skolen, har vi modtaget en

stor donation af bøger fra et stort

forlag i USA. McGraw Hill som

arbejder sammen med National

Geografic, har sidste år doneret

bøger til mellemskolen, 7. - 9.

klasse. Og i år har de så godkendt

en forsendelse af bøger til de

mindste klasser, børnehaveklasse

- 6.klasse, alt i alt er der tale om

en donation på over 25,000 $. Så

vi ser frem til, at i vores ekstra

timer at tage brug af dette nye

undervisningsmateriale. Vi tror

på, at ved at videreuddanne vores

nuværende lærere, vil de være i

stand til at undervise på et højere

niveau og med tiden at eleverne

også vil kunne bruge dette til at

drømme og gøre disse drømme til

virkelighed igennem en god undervisning.

Vi har også startet en 10.klasse

i år, som er en videreuddannelse

og som tager to år. Vi håber at

kunne se eleverne blive motiveret

og have en lyst til selv at prøve

kræfter med »hvad de kan«. Samtidig

har vi fortsat værksteder om

eftermiddagen; motor-, træ- og

syværksted. Et nyt tiltag er et hesteprogram,

som skal bruges som

terapi for enkelte elever. Vi har på

nuværende en første klasse med

indlæringsproblemer, en fjerde

klasse med opførselsproblemer og

vores idræts klasse involveret. Vi

håber at kunne se gode resultater

og give dem en opmuntring til at

studere og gøre skolen færdig.

Af andre store ting er det en

velsignelse at kunne nævne, at

et stort byggeri er blevet færdigt.

Fire nye flotte huse er blevet bygget

til fastboende staff, Wade &

Lourdes McCollum (vicedirektør),

Katja & Max Hernandez (administrativ

og ansvarshavende af

vedligeholdelse og mekanik),

samt os selv Jordan og Merethe

Sonne (ansvarshavende for den

mandlige del og ansvarshavende

for uddannelsessektoren) er flyttet

ind i hvert sit hus. Det er en

stor velsignelse og kan ikke beskrives

med ord, det er et meget

flot byggeri. Vi er meget taknemmelige

for, at vi nu kan give hver

af børnene et værelse og at vi har

vaskerum lige uden for døren.

Der er altid bevægelse og forandring

på Emmanuel, de unge viser

os frugten og de mindste giver

os opmuntringen og grunden til

at fortsat tjene Gud og give af os

selv. Alle har de et behov for at

høre Guds Ord, vokse og blive forvandlet,

akkurat som os selv.

Vi ønsker mest af alt at være et

eksempel for børnene på Emmanuel,

i tanke, ord og handling. At

vores lille familie må vise dem, at

det er muligt og det er Guds skabt

at have en familie med far, mor og

børn. Og at det er en velsignelse

og ikke en fordømmelse, at trods

deres fortid med brudte familier,

kan de selv få lov til at skabe en

god familie for dem selv og deres

børn. Vi takker Gud for denne

mulighed at være noget for hvert

barn på Emmanuel.

Tak igen til jer alle for støtte og

omsorg, uden jer alle ville det

være svært at bibeholde gejsten

og fokus. Det er ved Jesu kærlighed

til os, som Han viste på

Golgata, at vi kan give kærlighed

videre og få lov til at se den kærlighed

vokse og spire og hele sårede

hjerter og fysiske mén. Gud

viser os dagligdagens små mirakler

igennem børnene her. Gud

velsigne hver enkelt af jer.

Famililen Sonne foran deres nye

hjem.

Samuel leger

7

8

Menighedsmøde

1. juni kl. 19:30 i caféen

Mødet vil blive en kombination af et ordinært menighedsmøde og et

Kirke i Tiden møde, hvor vi vil tage en endelig drøftelse af spørgsmålet

omkring kriteriet for medlemskab af menigheden.

Vi har gennem flere møder drøftet problematikken, omkring det

spørgsmål, at flere aktive medarbejdere i vort fællesskab står uden

mulighed for medlemskab pga. en anden dåbsbaggrund end den

traditionelt baptistiske.

På mødet vi vil forhåbenligt få bragt lys over de sidste uklarheder,

så vi er klædt på til en afstemning omkring spørgsmålet på menighedsmødet

i august.

Der er udarbejdet en orienteringsfolder, der ligger i kirkens foyér,

som alle anmodes om at få gennemlæst forud for mødet.

Særlige anledninger i juni

1. kl. 19:30 Menighedsmøde

3. kl. 19:00 WaterWalk

4. kl. 10:30 Pinse- og dåbsgudstjeneste

9-11. Menighedsweekend

10. kl. 14:00 Aglow

13. kl. 19:30 Gospelkoncert

14. kl. 11:00 Seniorudflugt

30. kl. 18:00 Sommergrill i præstehaven

Nu nærmer sommeren sig

hastigt og inden vi ser os

om er ferien slut. Derfor

- hvis de forskellige arbejdsgrene

skal have aktiviteter

med i kalenderen

for august 2006, skal disse

datoer meddeles til Jane

Daugaard senest 12. juni.

Vel mødt 1. juni

Menighedsrådet

I lighed med sidste år inviteres

der til ”Sommergrill i

Præsthaven”. Medbring kød

og drikkevarer til eget brug,

samt salat/brød og andet til

det fælles bord.

Alle er velkomne i Præstehaven

fredag 30. juni og torsdag

13. juli. Begge aftener

kl. 18:00.

Vel mødt!

Kend din menighed

Kend din menighed er en artikelserie,

der sætter fokus på de

mange mennesker, vi ser søndag

efter søndag, men som vi måske

ikke kender særlig godt.

Af Kamilla Pagels

Dåb og fødselsdag 4.juni

Teresa Hansen, 15 år og

Skovbo Efterskoleelev, startede

i Roskilde Baptistkirke,

sammen med sin familie, da

hun var 9 år. Siden da har

hun været aktiv i spejder, teengruppe

og Flammerne (en

dansegruppe som var tidligere

i menigheden).

- Jeg har valgt at blive døbt,

fordi der står i Bibelen, at man skal

lade sig døbe. Det tror jeg er sandt.

At Teresa har valgt at blive døbt netop

4. juni, er ikke helt tilfældigt.

- Jeg snakkede med Claus om præcis

den dato, fordi jeg fylder 16 år den

dag, og syntes det ville være sjovt

at have dåbs- og fødselsdag samme

dato.

Kom og hør Gospelkoret Liberty

Gospelkoret Liberty er hjemmehørende

i Tølløse Baptistkirke.

Gospelmusikkens egenart

Gospel er musik, der sætter krop og

sjæl i bevægelse. Dens rødder rækker

tilbage til de afrikanske slavers

kamp for overlevelse i 1600- og

1700-tallets Amerika.

Gospel rører mennesker på et dybere

plan, skaber glæde, lukker op

for noget større og vækker spørgsmål

om tro og meningen med livet.

Man kan sige, at gospel er musik,

der vækker Gud til live.

Vi lægger vægt på, at koret ved sin

udstråling signalerer, hvad sangene

betyder. Glæden ved at synge gospel

skal meget gerne være bærende.

Ved korprøverne vil der ofte være

fortolkning af gospelsangenes tekster,

ligesom der ved koncerter og

andre arrangementer kan være

personlige kommentarer til sangene.

tirsdag 13. juni kl. 20:00

Da Teresa startede på Skovbo

Efterskole sidste år, bestemte

hun sig for at bruge

dette år, til at lære Jesus

bedre at kende og efter det

år ville hun døbes. Og det

bliver hun nu.

- Dåben betyder for mig, at

jeg bekender for verden, at

jeg tror på Jesus.

Der synges fortrinsvist sort swingende

gospel, men også anden rytmisk,

kristen musik fra hele verden

kan indgå i korets repertoire.

Der tilstræbes et højt musikalsk niveau,

men det er væsentligt, at det

stadig er rart at gå til kor.

Selvom der ofte indstuderes svære,

nye ting, synges der hver gang

velkendte sange, der kan give den

enkelte glæde ved at synge og åndelige

ressourcer til hverdagen.

9

Juni 2006

10

to 1. kl. 19:00 Teen gruppen

kl. 19:30 Menighedsmøde

lø 3. kl. 19:00 Waterwalk - Gudstjeneste for unge

sø 4. kl. 10:30 Pinsegudstjeneste v/ Claus Bækgaard og Jan

Johannsen med dåb, barnevelsignelse og

nadver! Caféen er åben

kl. 14:00 Åbent hus for singlepiger hos Lene og

Artur Sørensen, Lysholmsvej 10, Roskilde

ti 6. kl. 18:00 Spejder

to 8. kl. 19:00 Teen gruppen

fr-sø 9.-11. Menigheds-Weekend

lø 10. kl. 14:00 Aglow

sø 11. kl. 10:30 Andagt

ti 13. kl. 18:00 Spejder - Sommerafslutning

kl. 19:30 Koncert med Gospelkor

on 14. kl. 11:00 Seniorudflugt

sø 18. kl. 09:30 Morgengudstjeneste v/ Claus Bækgaard

kl. 10:20 Café hygge

kl. 11:00 Formiddagsgudstjeneste v/ Claus Bækgaard

og Bendt Hansen. For hele familien

fr- sø 23.-25. Spejderweekend

sø 25. kl. 10:30 Gudstjeneste v/ Rino Pagels og Lars Mortensen

For hele familien. Caféen åben

Da ikke alle skal med

på Menighedsweekenden

er der en kort

gudstjeneste/andagt i

kirken søndag 11. juni

kl. 10:30

Husk at give Jane Daugaard besked,

hvis du skifter navn, adresse, tlf.nr

eller e-mail-adresse.

Det´ for mænd

Lørdag 10. juni kl. 09:00

Øde Hastrupvej 65

Taler: Jens Peder Pedersen

Yderligere information

Erik Kristiansen tlf. 46 36 25 37

Seniorudflugt

Onsdag 14. juni kl. 11-17

Vi kører ud i Sjælland,

dejligst vang og vænge

Aglow

Lørdag 10. juni kl. 14:00

Taler: Pat Zapentin, USA.

Der bliver tolket.

Tilmelding til

Lene Tandrup Sørensen

tlf. 46 37 01 60

Private annoncer koster kr. 100,-

Kan betales til Lizzi Lynge Nielsen

eller på giro 6 01 31 47

og påføres »Privat annonce«.

Bekendtgørelser af arrangementer i

kirkens regi er gratis.

Bedemøder i Baptistkirken

”De kom i enighed i templet hver dag… jublende

og oprigtige af hjertet priste de Gud og

havde hele folkets yndest” Ap.G. 2, 46-47

Onsdag kl. 17:00 - 18:00 for mænd

Fredag kl. 10:30 - 11:30 i biblioteket

Søndag kl. 10:00 v. gudstjeneste 10:30

Redaktion:

Anne Dorthe Johannsen

(ans.) tlf. 46 38 49 50

adj@glimpse.dk

Layout og sats:

Anne Dorthe Johannsen

Tryk:

Eget tryk

Oplag:

800 eksemplarer

Distribution:

Jane Daugaard

Indlæg til redaktionen:

Mrk: Bladet »Baptistkirken«

Vindingevej 32

4000 Roskilde

Eftertryk tilladt, dog kun

efter aftale med ansv.

Menighedens

kontaktadresser:

Præster:

Torsten Højberg

tlf. 55 82 64 65

mobil 30 25 46 33

træffes ikke fredag

th@rbknet.dk

Claus Bækgaard

tlf. 46 37 24 49

cb@rbknet.dk

Rino Pagels

rp@rbknet.dk

mobil 61 27 19 75

Sekretær:

Jane Daugaard

jd@rbknet.dk

Træffes på kirkens kontor

tirsdage kl. 18 - 19.30

tlf. 46 35 46 33

Kasserer:

Lizzi Lynge Nielsen

tlf. 46 32 46 23

Giro: 6 01 31 47

Menighedens hjemmeside

www.baptistkirke.dk

11

Afsender

Baptistkirken i Roskilde

Vindingevej 32

4000 Roskilde

Baptist! - Hvad er det?

Baptist:

En baptist er først og fremmest en

kristen, en person som tror på Gud og

forsøger at erfare mere om Gud gennem

Bibelen og bønnen. Som kristen er man

frelst ved troen på Jesus Kristus; Guds

søn, som døde for alles synd, men genopstod

og lever i dag.

Baptist:

Baptistkirken hører til den store familie

af kristne kirker. I Danmark er det

en frikirke på linje med Pinsekirken. I

modsætning til Folkekirken døber baptister

ikke spædbørn, men velsigner

dem. Uanset alder døbes den enkelte

efter eget ønske på bekendelse af troen

på Jesus Kristus som Frelser og Herre.

Det sker ved fuld neddykkelse i kirkens

dåbsbassin.

Baptist:

På verdensplan er Baptistkirken et af de

største kirkesamfund med ca. 47 mill.

medlemmer (foruden udøbte børn). I

USA er Baptistkirken landets største

kirkesamfund. Det overgår f. eks. langt

den Lutherske Kirke, den som vi kender

her i landet som Den Danske Folkekirke.

Baptist:

Her i Roskilde er Baptistkirken en menighed

på knap 260 medlemmer. Kirken

ligger på Vindingevej 32. Menighedens

aktiviteter er mangesidede, bl. a. gudstjeneste,

spejderarbejde, ungdomsklub,

ældrearbejde. Alle er velkomne til at

besøge menigheden gennem disse aktiviteter.

Baptist:

Roskilde Baptistmenigheds blad informerer

om, hvad der sker i menigheden.

Bladet deles ud på skift i boligkvarterer

i byen. Hvis De har fået bladet gennem

husstandsomdeling, er det nødvendigt

at give tilsagn til Jane Daugaard (se

adresse side 11), for at modtage dette

blad fast. Bladet tilsendes gratis og uforpligtende

overalt i Danmark.

Nu er det altså (snart) jul igen

Fordi tiden løber os i møde, og

for at julen ikke skal komme bag

på dig, opfordrer vi alle, der vil

være med til at gøre vores Julemarked

til en succes, om at give

lyd fra sig.

Vi har brug for hjælp til at

producere bagværk, syltetøj,

konfekt, rødkål, rødbeder, asier,

græskar o.s.v.

Kan du sy har vi stof til rådighed

til puder, tasker, sengelinned til

børne- og dukkesenge.

Har du lyst til at hjælpe med

at lave juledekorationer og adventskranse

så vil vi gerne kontaktes

i god tid for at vide, hvad

du har lyst til at hjælpe med af

hensyn til planlægningen.

Yderligere information fås ved

henvendelse til Kvindekredsens

bestyrelse.

Kærlig hilsen Kvindekredsen.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!