ordet17

Ud at se med ph.d., Skrevet af Rasmus Helles
NYe MedIer
I eT GAMMelT SAMFUNd
Hvem snakker med hvem, gennem hvad, hvorfor, og hvad fører det til? Med
udbredelsen af e-mail, SMS og mobil-snak er svaret på kommunikationsforskningens
klassiske spørgsmål pludselig blevet mindst en ph.d.-afhandling længere – Rasmus
Helles skriver Ph.d. om ”Personlige Medier i Dagliglivet”.
Spol tiden 15 år tilbage. Dengang
havde almindelige mennesker to
medier til rådighed, når de ville kom-
munikere med deres nærmeste: Telefonen
og brevet. Siden har den digitale teknologi
udviklet sig eksplosivt, og den interper-
sonelle kommunikation har spredt sig til
en række nye medier. De færreste kunne
nok forestille sig en hverdag uden mobil-
telefon, sms’er og e-mails. Afhandlingen
Personlige Medier i Dagliglivet undersøger
konsekvenserne af de mange nye mediers
indtog i vores dagligdag og personlige
netværk.
Fra teknologi-hype til dagligliv
Der tales meget om ’nye medier’, både i de
nye medier selv og i de ’gamle’ massemedi-
er. Fælles for de fleste stemmer i koret er
overbevisningen om, at udviklingen kon-
stant bevæger sig fremad og accelererer.
Alene det at følge med i, hvad der for ti-
den er cutting edge, kan udfylde de vågne
timer for de fleste. Eventuel resterende tid
kan bruges til at orientere sig i urskoven af
bud på, hvilke konsekvenser disse teknolo-
gier får for fremtiden: Hvordan de vil revo-
lutionere forretningslivet, kærlighedslivet,
dagliglivet, det politiske liv etc. etc.
Afhandlingen Personlige medier i Daglig-
livet går til spørgsmålet om de digitale me-
diers sociale og kulturelle betydning fra en
anden vinkel og trækker på indsigter fra
mediesociologi, mediehistorie, hverdags-
livssociologi og social netværksanalyse.
Projektet fokuserer på de konsekven-
ser, udviklingen af den digitale teknologi
har haft for den interpersonelle kommuni-
kation - dvs. vores daglige kommunikation
med den nærmeste, sociale kreds af fami-
lie og venner.
Medieret interpersonel kommunikation
Mange af de nye medier, ikke mindst
mobiltelefonen, er blevet vigtige kanaler
for kommunikation med vores nærmeste.
Det betyder, at meget af den kommuni-
kation, der bedrives i mails, sms-beskeder
og mobilsamtaler, arver en række træk fra
den dagligdag, de indgår i: Det er hurtige
beskeder om manglende indkøb, sidste-øje-
bliks-ændringer af planlagte møder, korte
samtaler om dagens begivenheder etc. Alt
sammen meget velkendt, og alt sammen
ORDET17 vinter 2007
ORDET17 vinter 2007 24 25
rimeligt trivielt.
Men selv om de nye medier fortrinsvis
bruges til at fortsætte almindelig hverdags-
kommunikation, så rummer de alligevel et
forandringspotentiale, fordi de giver os
mulighed for at manipulere med en række
omstændigheder omkring kommunikatio-
nen, som før lå temmelig fast: Vi kan vælge
at gøre stort set enhver situation til ramme
om kommunikation - muligheden er ikke
længere væk end vores bukselomme.
Vi har fået mulighed for at være strategiske
omkring accept og afslag af kommunika-
tion: Hvis vi ikke gider at snakke med den,
der ringer eller mailer, kan vi ignorere
tilbudet og ringe tilbage senere, eller helt
droppe det. Og endelig giver lang tids brug
af de nye muligheder os en øget føling
med de nærmestes daglige liv og færden
- også i de situationer, hvor vi normalt ikke
er sammen med dem. Den konstante kom-
munikation får altså løbende vore forskel-
lige sociale sfærer til at overlappe hinanden
og blive mere tilgængelige for os - på en
anden måde end tidligere.
Ændring af sociale roller
Skønt indholdet af kommunikationen kan
være nok så ordinært, så er de nye medier
spændende alligevel, blot på et andet plan.
For med de nye muligheder for at vælge
menneskene i vores omgangskreds til og
fra - for at lukke dem ind og ud af forskel-
lige sammenhænge og for at vide nye ting
om dem - åbnes der op for at genforhandle
nogle af de normer, som vores daglige
tilværelse hviler på.
Hvem siger hvad, til hvem, hvornår (må
de vide hvad jeg laver nu?)? Hvem kan trygt
ignoreres (fordi de alligevel ringer igen)?
Hvem må man svare (fordi der står noget
på spil)? Spørgsmål, der viser, at der skjuler
sig langt større og mere betydningsfulde
spørgsmål nede under mobilsnakkens pro-
saiske overflade. For selv om hverdagslivet
er trivielt, så er det organiseret ud fra
værdier og normer, der viser hen til magt-
forhold og sociale roller, som er dyb alvor
for de implicerede - og når vi inviterer nye
medier ind i dette delikate arrangement,
så åbner vi også for muligheden for at lave
om på det.
Et eksempel fra afhandlingen: I en fami-
lie deles forældrene ligeligt om opgaven
med at tage sig af barnet - lige indtil ungen
får sin første mobil og begynder at ringe
til forældrene på arbejdet. Så viser det sig,
at mor er mere villig til at forlade et møde
for at svare på podens opringninger end
far. Skønt begge forældre ønsker at dele
ansvaret, så ender det i praksis med at ligge
mere hos den ene end den anden, også
udenfor arbejdstiden. For når nu samtalen
mellem mor og barn om skoledagens be-
givenheder allerede er startet på mobilen
om formiddagen, så fortsætter den også
lettere mellem de to om eftermiddagen
efter arbejde.
Eksemplet viser, hvordan medieringen
af hverdagslivets kommunikation kan have
et transformativt potentiale, der rækker
langt ud over medieringen selv. Det er
dette forandringspotentiale, projektet
sigter mod at klarlægge.
Eksperiment i fuld skala
Som med så megen anden medieforsk-
ning er projektet nærmest pr. automatik
tværfagligt, da det trækker på teorier og
metoder fra flere forskellige traditioner,
hvilket kræver, at der udvikles en samlende
teoretisk ramme.
Til gengæld giver det mulighed for at se
et af medievidenskabens centrale temaer -
kommunikation - fra flere sider, ikke mindst
hvordan kommunikation fungerer i samspil
med sociale normer og strukturer.
Det er samtidig med til at øge bevidsthe-
den om, hvor stort et eksperiment vi som
samfund har begivet os ud i ved at invitere
de nye medier helt ind i kernen af vores
sociale liv.
Normalt er det forskerne, der udtænker
eksperimenterne i laboratoriet. I dette
tilfælde er vi imidlertid så heldige, at sam-
fundet selv har iværksat eksperimentet i
fuld skala, så man som eksempelvis ph.d.-
studerende blot skal sætte sig ned på en af
de forreste rækker og følge, hvordan nye
medier får det gamle samfund til at udvikle
og forandre sig.
Litteratur
Goggin, G.: Cell phone culture: Mobile techno-
logy in everyday life, 2006
Katz, J. E., et al.: Personal mediated communica-
tion and the concept of community in theory
and practice. In: Kalbfleisch, P. (Ed.): Communi-
cation Yearbook, 2004
Ling, R. S.: The mobile connection: The cell pho-
ne’s impact on society, 2004
Rasmussen, T.: Nettverksintegrasjon og Person-
lige Medier. In: Loders, et al. (Eds.): Personlige
Medier: Livet Mellem Skermene, 2007
Wellman, B. & Hogan, B.: Connected lives: The
project. In Purcell, P. (Ed.): Networked Neigh-
bourhoods, 2005
Link
Der findes en udmærket (og pt. ajourført) bib-
liografi om mobile medier på adressen:
http://www.scils.rutgers.edu/ci/cmcs/publica-
tions/