UDVIKLINGSPLAN - Itera

NØRREBRO 

UDVIKLINGSPLAN 

Et levende og sammenhængende Nørrebro 

En stærk og samlende folkeskole 

Trygt overalt på Nørrebro 

Lige muligheder for job 

Københavns Kommune 

2012 

1

UDVIKLINGSPLAN FOR NØRREBRO 

Tekst og fotos, hvor ikke andet er angivet: Københavns Kommune 

Design: Rikke Lequick Larsen og Københavns Kommune 

Center for Bydesign, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune 2012

INDHOLD 

4 

6 

8 

10 

12 

14 

16 

20 

24 

28 

Indledning 

Fra politik til handling 

Udviklingsplan realiseres i tre spor 

Nørrebro i dag 

Nørrebro 2020 

Nørrebro som udsat byområde 

MåL 1 

MåL 2 

MåL 3 

MåL 4 





Det udsatte byområde Nørrebro er markeret som en gul sky på 

kortet. Området omfatter dele af bydelen Nørrebro, men ikke 

hele bydelen. Mange af de data, vi nævner i udviklingsplanen, er 

registreret på bydelsniveau og ikke på det konkrete byområde, 

Det dvs. udsatte tallene byområde gælder bydelen Nørrebro Nørrebro. er markeret Det er som markeret en gul i teksten, sky 

på om kortet. registreringerne Området omfatter gælder dele bydelen af bydelen Nørrebro Nørrebro, eller det men udsatte 

ikke byområde hele bydelen. Nørrebro. Mange af de data, der nævnes i udviklingsplanen, 

er registreret på bydelsniveau og ikke på det konkrete 

byområde, dvs. tallene gælder bydelen Nørrebro. Det er markeret 

i teksten, om registreringerne gælder bydelen Nørrebro 

eller det udsatte byområde Nørrebro. 

3

INDLEDNING 

Med denne udviklingsplan for Nørrebro har vi taget 

det første store skridt mod at realisere vores ambitiøse 

vision fra Politik for Udsatte Byområder. Til grund for 

politikken ligger den bærende tanke, at byens sociale 

udfordringer må løses af kommunen i tæt samarbejde 

med den almene sektor og andre aktører, og i et samarbejde, 

der går på tværs af alle forvaltninger i kommunen. 

Fra boligområder til byområder 

Gennem mange år har vi for at løse byens sociale udfordringer 

især arbejdet med sociale indsatser, der i forskelligt 

omfang har haft en positiv betydning for enkeltpersoner 

og familier. At de udsatte boligområder rummer en overvægt 

af sociale udfordringer i forhold til resten af byen, har 

gjort, at mange indsatser er koncentreret netop her og er 

gennemført af og i samarbejde med almene boligorganisationer. 

En uheldig bivirkning for resultaterne har været, at mennesker, 

som løftes socialt, ofte flytter væk fra et udsat boligområde 

og at de nye beboere, som kommer til, er anvist 

af kommunen. Regler om fleksibel udlejning er begyndt at 

ændre på den tendens i nogle boligområder, men overordnet 

set er udfordringen, at selvom de sociale tiltag har 

medført vigtige ændringer for enkeltpersoner og familier, 

har de ikke i tilstrækkelig grad gjort boligområderne socialt 

bæredygtige. 

4 

300% 

275% 

250% 

225% 

200% 

175% 

150% 

125% 

100% 

75% 

50% 

25% 

0% 

Det udsatte byområde Nørrebro 

Små boliger 

Installationsmangler 

Ikke-vestlig herkomst 

Udenfor arbejdsmarkedet 

Lav/ingen uddannelse 

Lav indkomst 

Kbhgennemsnit 

Det udsatte byområde Nørrebro er kendetegnet ved at have 

mange boliger med installationsmangler og mange beboere 

af ikke-vestlig herkomst. Desuden slår byområdet ud på en 

række socioøkonomiske indikatorer.

Det nye, vi gør med udviklingsplanerne, er både at undersøge 

de sociale og de fysiske forhold. Erfaring fra andre 

lande og fra byfornyelse herhjemme viser, at en opgradering 

af det fysiske miljø kan have store gevinster socialt for 

et område. Derfor har vi udvidet geografien fra udsatte 

boligområder til udsatte byområder. På den måde får vi øje 

på de større sammenhænge i byen og kan lave planer, der 

hænger sammen på tværs af matrikelskel. Vi tror på, at det 

er vejen til en socialt bæredygtig by. 

Udsatte byområder 

Politik for Udsatte Byområder identificerede seks udsatte 

byområder i København. De er områder, som kæmper 

med både sociale og fysiske udfordringer over gennemsnittet. 

De udsatte byområder er defineret ud fra en 

række socioøkonomiske forhold som for eksempel relativt 

mange små og utidssvarende boliger, mange beboere 

udenfor arbejdsmarkedet og mange uden uddannelse. 

Selvom områderne er udvalgt efter de samme forhold, er 

de langt fra ens. I denne udviklingsplan beskriver vi de specielle 

udfordringer for Nørrebro. Vi præsenterer visionen 

for, hvad området skal udvikle sig til, og de konkrete tiltag, 

vi vil sætte ind med for at realisere den. 

Udviklingsplanen er et redskab til dialog med områdets 

aktører, herunder den almene boligsektor, som vi vil sam- 

arbejde med om at løse områdets udfordringer. Med denne 

første udviklingsplan for Nørrebro har vi identificeret 

fire mål, som er de vigtigste at nå for at løfte det fra udsat 

byområde til københavnerniveau. De fire mål er: 

MåL 1 

MåL 2 

MåL 3 

MåL 4 





De fire mål vil vi nå ved at arbejde i tre spor parallelt: Det 

første er forbedring af den kommunale kernedrift som arbejdet 

med skoler, med renhold, tryghed og sundhed. Den 

anden er tæt samarbejde med den almene boligsektor. Endelig 

igangsætter vi en række nye indsatser på baggrund af 

det behov, som udviklingsplanens analyser viser. 

Samlet viser udviklingsplanen vejen til at omdanne de dele 

af Nørrebro, der i dag er udsatte, til at blive endnu mere 

attraktive og velfungerende. 

5

FRA POLITIK TIL HANDLING 

Som basis for denne udviklingsplan ligger Politik for 

Udsatte Byområder, der i 2011 blev vedtaget af Borgerrepræsentationen 

i København. 

Udviklingsplanen for Nørrebro er blevet til ved, at en 

projektgruppe på tværs af kommunens syv forvaltninger 

SåDAN ER POLITIKENS OVERORDNEDE MåL 

3 MåL FOR ALLE UDSATTE BYOMRåDER 

1. Udsatte byområder skal løftes til 

københavnerniveau 

Det er visionen for København, at ingen 

byområder i byen adskiller sig negativt - socialt, 

fysisk eller sundhedsmæssigt. 

2. Uddannelse og beskæftigelse til alle 

Alle skal høre til og gøre gavn i København. 

Alle københavnere skal have mulighed for 

at udnytte deres kvalifikationer og dyrke 

deres særlige kompetencer. 

3. Udsatte byområder som rammer 

om et godt københavnerliv 

De udsatte byområder rummer hver især 

potentialer til at blive attraktive, særegne 

byområder, præget af rigdom på mangfoldighed, 

kultur og kreativitet. 

6 

2008 

POLITIK FOR UDSATTE BYOMRåDER 

har analyseret de særlige udfordringer, som gør sig gældende 

med byområdet. Nørrebros udfordringer som udsat 

byområde er afdækket ved at sammenholde data med iagttagelser 

fra lokale medarbejdere. Analyserne har indkredset 

områdets særlige problemstillinger og ført til de fire 

mål, som vi vil nå gennem konkrete indsatser. 

SåDAN ER POLITIKENS KONKRETE MåL 

9 MåL FOR ALLE UDSATTE BYOMRåDER 

Mål 1- Folkeskoler og dagpasnnigstilbud: Folkeskoler og 

dagpasningstilbud i udsatte byområder skal være så attraktive, at 

de udgør det primære valg for lokale beboere 

Mål 2 - Uddannelse: 95 % af de unge får en ungdomsuddannelse 

eller en videregående uddannelse 

Mål 3 - Beskæftigelse: Beskæftigelsesgraden i de udsatte 

byområder er på niveau med københavnergennemsnittet 

Mål 4 - Kultur og idrætsliv: De udsatte byområder skal have 

et godt og varieret kultur- og idrætsliv. 

Mål 5 - Sundhed: Sundhedstilstanden i de udsatte byområder 

har samme niveau som gennemsnittet for København 

Mål 6 - Ren- og vedligeholdelse: Ren- og vedligeholdelse i 

udsatte byområder er på niveau med københavnergennemsnittet 

Mål 7 - Tryghed: De udsatte byområder er lige så trygge at bo 

og færdes i som resten af byen 

Mål 8 - Byliv: Mere byliv i udsatte byområder. 80 % af københavnerne 

i områderne skal være tilfredse med bylivet 

Mål 9 - Almene bebyggelser: Flere almene boliger - fastholdelse 

af den nuværende andel af almene boliger på minimum 

20 % af de københavnske boliger 

2010 

POLITIK fOr 

UDSATTE 

BYOMRÅDER 

2011 

SåDAN ER 

OMRåDETS 

UDFORDRINGER 

NØRREBROS 

PROBLEMER 

IDENTIFICERES 

ANALYSE 

2012

Analyseforløbet har også gjort klart, at der er problemstillinger, 

vi endnu ikke ved nok om, og som vi derfor vil 

analysere mere i dybden. Frem mod 2020 vil vi løbende 

forbedre udviklingsplanerne med den nye viden, vi får, og 

udvikle byområdet i samarbejde med områdets mange 

aktører. 

DET VIL VI OPNå FREM MOD 2020 

4 KONKRETE MåL 

FOR NØRREBRO 

MåL 1 


MåL 2 


MåL 3 


MåL 4 


NØRREBRO 

UDVIKLINGSPLAN 





1 

Københavns Kommune 

2012 

UDVIKLINGSPLAN FOR NØRREBRO 

Pilen illustrerer vejen fra Politik for Udsatte Byområder 

og de generelle mål til konkret handling, der matcher 

Nørrebros særlige udfordringer. 

SåDAN GØR VI 

INDSATSER FOR 

NØRREBRO 

INDSATSER 

NØRREBRO 2020 

FRA UDSAT 

TIL ATTRAKTIV 

2020 

7

UDVIKLINGSPLAN REALISERES I TRE SPOR 

POLITIK FOR 

UDSATTE BYOMRåDER 

POLITIK fOr 

UDSATTE 

BYOMRÅDER 

UDVIKLINGSPLAN FOR 

NØRREBRO 

Udviklingsplanerne skal frem til 2020 guide arbejdet 

med at udvikle de udsatte byområder. Arbejdet realiseres 

i tre spor: Dels i et samarbejde mellem kommunen 

og den almene sektor, dels i en optimering af kommunens 

kernedrift, og endelig i en række nye indsatser. 

Optimering af kernedrift 

Udviklingsplanerne er som nævnt blevet til i et tværkommunalt 

samarbejde mellem kommunens syv forvaltninger. 

En central ambition for arbejdet er at blive skarpere på, 

hvor vi som kommune kan gøre vores arbejde bedre og 

smartere, end vi gør i dag. Det arbejde er stadig i sine indledende 

faser, men kommer til at fortsætte frem til 2020. 

Nye indsatser 

Analyserne, som foretages i forbindelse med udviklingsplanerne, 

fører til identificering af en række løsninger, der 

kræver særlige bevillinger. Det kan eksempelvis være fysiske 

omdannelser, der forøger sammenhænge, attraktivitet 

8 

OPtiMeRiNG aF 

keRNeDRiFt 

SAMARBEjDE 

MED DEN 

ALMENE 

BOLIGSEKTOR 

Nye iNDSatSeR 

BOLIGSOcIALE 

hELhEDSPLANER 

FySiSke 

hELhEDSPLANER 

og tryghed i det udsatte byområde. Eller det kan være innovative 

beskæftigelsesindsatser, der gør en særlig indsats 

for at få socialt udsatte i arbejde. 

Samarbejde med den almene boligsektor 

Selv om der gennem årene har været gode samarbejder 

mellem kommunen og den almene boligsektor på det sociale 

område, har udfordringen med udsatte boligområder 

især været den almene boligsektors problem. Kommunens 

byplanarbejde gik i store træk udenom de almene boligområder, 

og de almene boligområder er blevet renoveret på 

egne præmisser. Derved er matrikelskellene mellem de almene 

områder og den omkringliggende by over tid blevet 

meget markante. Flere steder opleves de almene bebyggelser 

ikke som en del af byen. 

Udviklingsplanerne formulerer en samlet plan for området 

og udgør en overordnet rammesætning for samarbejdet 

mellem kommune og almene boligorganisationer. Samtidig 

iNitiativaFtaleR

er det vigtigt at bevare de forskellige typer af planer, da 

de udgør individuelle redskaber i arbejdet med at løfte de 

udsatte byområder. De boligsociale helhedsplaner er tidligere 

blevet formuleret enkeltvis, men udvikles fremover 

puljevis for hvert udsat byområde i tæt samspil mellem almene 

boligorganisationer og Københavns Kommune for at 

koordinere og optimere indsatserne. For at give de fysiske 

helhedsplaner en bymæssig og arkitektonisk kvalificering 

har vi etableret Tidlig dialog som et dialogredskab mellem 

kommune og almene boligorganisationer; og i initiativaftalerne 

indskrives de konkrete tiltag, som aftales med det 

enkelte udsatte boligområde på baggrund af en overordnet 

samarbejdsaftale med staten. 

Foto: JW Luftfoto 

9

NØRREBRO I DAG 

Nørrebro har alt, hvad et spændende og levende byområde 

har brug for. Masser af aktivitetstilbud, forskellige 

typer af boliger og et byliv, som beboerne vurderer er 

meget attraktivt. Men Nørrebro oplever også uroligheder 

og konflikter og rummer fire af Københavns ti 

særligt udsatte boligområder. 

Kontraster og mangfoldighed 

Nørrebro er et af Københavns mest kontrastfyldte byområder 

med store sociale, kulturelle og politiske forskelle. 

Byområdet rummer usædvanligt mange stærkt profilerede, 

subkulturelle, politiske og religiøse grupperinger, som tegner 

området i hverdagen og i medierne. Mangfoldigheden 

udgør en stor del af Nørrebros identitet og er et vilkår, 

som mange beboere på Nørrebro værdsætter ifølge undersøgelsen 

Portræt Nørrebro. Men området har en række 

udfordringer fysisk og socialt. Nørrebro rummer hele 

fire af københavns ti særligt udsatte boligområder med 

en overvægt af beboere, som bl.a. mangler arbejde og uddannelse. 

her ligger andelen af personer i arbejde og med 

lang uddannelse i nogle tilfælde langt under gennemsnittet 

for København, mens den andre steder på Nørrebro ligger 

over gennemsnittet. 

ANALYSE 

10 

MÅl 1: FOlkeSkOleR OG DaGPaSNiNGStilBUD 

Folkeskoler og dagpasningstilbud på Nørrebro skal være så attraktive, at de 

udgør det primære valg for lokale beboere 

MÅl 2: UDDaNNelSe 

95% af de unge får en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse 

MÅl 3: BeSkÆFtiGelSe 

Beskæftigelsesgraden på Nørrebro er på niveau med københavnergennemsnittet 

For få i folkeskole og for mange utrygge beboere 

Nørrebro skiller sig som byområde ud ved, at de lokale 

folkeskoler har den laveste søgning i hele København og 

ved at have meget store forskelle i beboernes uddannelsesniveau 

og beskæftigelsesgrad. Mens mange tilflyttere er 

godt uddannede og i arbejde, har alt for få beboere, som 

er vokset op på Nørrebro, uddannelse og job. En anden 

stor udfordring på Nørrebro er utryghed. Indenfor de seneste 

år har Nørrebro oplevet flere voldsomme episoder, 

blandt andet i forbindelse med bandekrig og ballade om 

Ungdomshuset. Der er forholdsvis meget kriminalitet som 

tyverier, hærværk og vold såvel som trusler om vold, hvilket 

alt sammen forøger oplevelsen af utryghed. Konsekvensen 

er, at Nørrebro kæmper imod et image som en utryg og 

usikker bydel. Alt for mange er utrygge i visse dele af Nørrebro, 

og selv om der de seneste år er igangsat flere initiativer, 

som skal afhjælpe problemet, er der stadig områder, 

som beboerne oplever som meget utrygge. De områder 

har stadig brug for en tryghedsskabende indsats. Urolighederne, 

utrygheden og de store sociale forskelle truer sammenhængskraften 

og der er fare for, at byområdet bliver 

endnu mere polariseret og mere konfliktfyldt. 

Folkeskoler 

Dagpasningstilbud 

MÅl 4: kUltUR- OG iDRÆtSliv 

Nørrebro skal have et godt og varieret kultur- og idrætsliv. Københavnerne på Nørrebro skal derfor være mindst 

lige så tilfredse med de lokale kultur- og idrætstilbud som københavnerne generelt 

MÅl 5: SUNDHeD 

Sundhedstilstanden på Nørrebro er på samme niveau som københavnergennemsnittet 

MÅl 6: ReN- OG veDliGeHOlDelSe 

Ren- og vedligeholdelse på Nørrebro er på niveau med københavnergennemsnittet 

MÅl 7: tRyGHeD 

Nørrebro er lige så tryg at bo og færdes i som resten af København 

(Respondenter der føler sig trygge i aften- og nattetimerne) 

MÅl 8: Byliv 

Mere byliv på Nørrebro. 80% af københavnerne i området skal være tilfredse med bylivet 

MÅl 9: alMeNe BOliGeR 

Flere almene boliger - fastholdelse af den nuværende andel af almene boliger på minimum 20% af de 

københavnske boliger 

20,6% 

20% 

Nørrebro København (målet) 

58,1% 

70,8% 

61,8% 

66,2% 

71,7% 

70,7% 

73% 

73% 

61,9% 

68% 

87,3% 

95% 

95,5% 

92,5% 

87% 

88% 

95% 

90%

Udsat byområde 

Særligt udsatte boligområder 

Kommende udviklingsprojekt 

for De Gamles By 

Områdeløft haraldsgade 

DSB-arealet, aktivitetspark med 

bemandet legeplads 

ÅGADE 

LYNGSIES 

PLADS 

BORGMESTERVANGEN 

MJØLNERPARKEN 

Nørrebro Station 

LUNDTOFTEGADE 

BORUPS ALLÉ 

SANDBJERGGADE 

HILLERØDGADE 

KROGERUPGADE 

STEFANSGADE 

ÅGADE 

HUMLEBÆKGADE 

MIMERSGADE 

NORDBANEGADE 

HELLEBÆKGADE 

BRAGESGADE 

NØRREBROGADE 

JAGTVEJ 

STEFANSGADE 

hot Spots - tryghedsskabende indsatser 

Mulig kommende områdefornyelse 

Udviklingsplan for Nørre campus, KU 

Vidensbydelens fem klynger 

Kommende metro station 

Boligsociale helhedsplaner 

ROVSINGSGADE 

TAGENSVEJ 

HEIMDALSGADE 

BALDERSGADE 

HANS EGEDES GADE 

HAMLETSGADE 

ÆGIRSGADE 

NANNASGADE 

DAGMARSGADE 

HANS TAVSENS GADE 

STRUENSEEGADE 

ÅBOULEVARD 

ALDERSROGADE 

SKJOLDS 

PLADS 

ÆGIRSGADE 

RÅDMANDSGADE 

THORSGADE 

NØRREBROS 

RUNDDEL 

HERMODSGADE 

RANTZAUSGADE 

ROVSINGSGADE 

VERMUNDSGADE 

HARALDSGADE 

MIMERSGADE 

JAGTVEJ 

STEVNSGADE 

TAGENSVEJ 

Nørrebro Runddel 

Assistens Kirkegård 

GULDBERGSGADE 

PRINSESSE CHARLOTTES GADE 

KAPELVEJ 

TITANGADE 

FENSMARKGADE 

SIGURDSGADE 

MEINUNGSGADE 

GRIFFENFELDSGADE 

LERSØ PARKALLÉ 

RÅDMANDSGADE 

REFSNÆSGADE 

PETER FABERS GADE 

KORSGADE 

ARRESØGADE 

SJÆLLANDSGADE 

STENGADE 

ÅBOULEVARD 

JAGTVEJ 

MØLLEGADE 

NØRREBROGADE 

BLÅGÅRDSGADE 

GULDBERGSGADE 

ELMEGADE 

BAGGESENSGADE 

THORUPSGADE 

FÆLLEDVEJ 

WESSELSGADE 

NØRRE ALLÉ 

PEBLINGE DOSSERING 

Rekreative arealer 

Igangværende gårdhavefornyelse 

Forslag til helhedsplan for området omkring 

Bispeengbuen, Frederiksberg kommune 

Kommende grønne cykelruter 

Nyt stationsområde / Nørrebro Station 

Udviklingsplan for Nørrebro indskriver sig i de mange planer, som allerede er i gang i området. Kortet viser nogle men 

ikke alle planer. Bl.a. er bygningsfornyelse ikke markeret. 

TAGENSVEJ 

Rigshospitalet 

BLEGDAMSVEJ 

Dronning Louises bro 

11

NØRREBRO 2020 

Visionen for et mangfoldigt, trygt og levende Nørrebro 

med lige muligheder for alle baserer sig på fire 

mål, der skal nås frem til år 2020. Vi præsenterer her 

de fire mål kort og uddyber baggrunden for hvert 

mål og løsningsforslagene over de kommende sider. 

ANALYSE 

12 

MåL 1 


MåL 2 


MåL 3 


MåL 4 



I 2020 er Nørrebro ikke længere et udsat byområde men 

et område, hvor det er tydeligt, at der bor mange forskellige 

slags beboere, der lever fredeligt sammen. I 2020 er de 

almene boligbebyggelser velintegrerede i den omkringliggende 

by, så der ikke er områder af byen, som beboerne 

oplever som frakoblede. En række nye cykelstier forbinder 

Nørrebro tæt til Bispebjerg og Frederiksberg, og attraktive 

pladser langs byområdets kant er blevet nye samlingssteder. 

Uddannelsesinstitutionerne i den nordlige del af Nørrebro 

er blevet synliggjort og forbundet med hinanden, og studieliv 

tegner nu kvarteret på en endnu mere positiv måde. 

Derfor er der også flere unge fra Nørrebro, der tager en 

uddannelse. 


i 2020 er folkeskolerne på Nørrebro blevet stærkt profilerede 

skoler med et højt fagligt niveau og en social strategi, 

der favner områdets store kulturelle og sociale forskelle.

Folkeskolerne udgør det primære valg for forældre på Nørrebro, 

og skolerne har en samlende funktion i kvartererne. 

Folkeskolerne på Nørrebro ruster på bedste vis børn til såvel 

ungdomsuddannelse som et liv i en kompleks og mangfoldig 

virkelighed. 


I 2020 er de områder på Nørrebro, der i dag opleves særligt 

utrygge, blevet lige så trygge og attraktive steder som 

resten af Nørrebro. Kriminaliteten falder, de sociale indsatser 

virker, og der er ikke længere uroligheder på grund af 

bandekriminalitet. Der er gjort fysiske tiltag for at forbedre 

beboernes tryghed, for eksempel er der arbejdet med belysning, 

renhold og graffittiafrensning, som er med til at gøre 

miljøet trygt og indbydende. 


I 2020 er den sociale arv hvad angår uddannelse og job godt 

i gang med at blive knækket. Målrettede sociale indsatser 

har fået flere i arbejde og i uddannelse. Det er ikke længere 

kun tilflyttere og børn af højtuddannede, som får uddannelser. 

Også de unge, som er opvokset i særligt udsatte 

boligområder med forældre uden uddannelse, er gennem 

en række målrettede indsatser kommet i uddannelse og job. 

Desuden har den fysiske integration af de almene bebyggelser 

i den omkringliggende by og tiltag som forskeropgange 

og læsefaciliteter til studerende ført til, at flere studerende 

og undervisere på højere læreanstalter aktivt vælger at flytte 

til boligområderne. Denne udvikling viser nye, positive 

billeder af livet som studerende, hvilket inspirerer flere til at 

begynde en uddannelse. 

13

NØRREBRO SOM UDSAT BYOMRåDE 

ANALYSE 

14

MåL 1 

Et sammenhængende og levende Nørrebro 

Nørrebro er et byområde, hvor beboerne vurderer bylivet 

højt. Her er både pulserende handels- og natteliv, 

mange uddannelser, en mangfoldighed af kultur- og 

idrætstilbud og Assistens Kirkegård som bydelens oase. 

Men Nørrebro har en bagkant, som beboerne både 

oplever som mindre tryg, mindre attraktiv og frakoblet 

den omkringliggende by. 

Nørrebros ryg 

Nørrebro opleves i dag at have en bagkant - en ryg, -langs de 

store færdselsårer Ågade/Åboulevard og s-togslinien. Færdselsårerne 

giver Nørrebro en hård barriere mod Frederiksberg 

og Bispebjerg/Nordvest. Kun få steder gennembryder 

trafik disse på tværs. langs med de store færdselsårer ligger 

tre udsatte boligområder samt flere andre socialt tungere 

boligområder. Andre områder langs færdselsårerne ligger 

enten ubebyggede hen eller består af meget store enkeltbebyggelser. 

Altsammen er med til at forstærke oplevelsen af, 

at Nørrebros ryg er et inaktivt, isoleret og mindre attraktivt 

udkantsområde, som er vanskeligt at bevæge sig igennem, 

og hvor der ikke er noget at komme efter. Disse områder 

kan også virke øde og utrygge. 

I forlængelse af den kommende aktivitetspark ved Mjølnerparken 

er der behov for at optimere flere af områderne 

omkring færdselsårerne, så de bliver attraktive destinationer 

for såvel beboere på Nørrebro som beboere fra naboområderne. 

Der er også behov for at skabe flere forbindelser 

på tværs af Nørrebros ryg til Frederiksberg og Bispebjerg. 

Det vil forøge trygheden og attraktiviteten i området og 

vende Nørrebros bagkant til en forkant. 

Almene bebyggelser 

Mange af Nørrebros almene bebyggelser er udformet og 

placeret sådan, at de i praksis er øer i varierende størrelse, 

som vender ryggen til den omkringliggende by. Det er med 

til at forstærke områdernes og beboernes isolation og skabe 

en fortælling om, at de ikke er del af resten af Nørrebro. 

Nogle bebyggelser har opsat hegn og overvågningsudstyr, 

som gør grænsen til den omkringliggende by endnu mere 

markant. Den fysiske analyse peger på, at ønsker om hegn 

og overvågningsudstyr blandt andet opstår, fordi bebyggelserne 

har en anden struktur end den omkringliggende 

by. I en typisk københavnerkarré har beboerne et lukket 

16

FUGLEBAKKEN ST. 

NØRREBRO ST. 

BISPEBJERG ST. 

Nørrebros ryg 

Almene bebyggelser 

4 

3 

1 

TAGENSVEJ 

5 

6 

2 

6 6 

SIGURDSGADE 

RÅDMANDSGADE 

RYPARKEN ST. 

Eksisterende forbindelser 

Nye mulige forbindelser 

4 

6 

7 

9 

8 

SVANEMØLLEN ST. 

gårdrum, som kun de har adgang til. Gårdrummet udgør et 

trygt fællesrum, hvor naboer kan lære hinanden at kende, 

og der er naturlig kontrol med, hvem der har adgang. Det 

klare ejerskab til friarealerne mangler de almene bebyggelser. 

Flere af dem har indgang fra bagsiden, hvilket gør, at 

bygningerne mangler gadedøre og facaderne forekommer 

lukkede. Samtidig er bagsiden åbent tilgængelig, hvilket har 

fået flere boligorganisationer til at opsætte hegn om bebyggelserne 

for at holde uvedkommende ude. 

For at bryde den fysiske isolation og styrke trygheden bør 

de almene boligbebyggelser ændres, så de på en naturlig 

måde indgår i byens flow, vender front mod byen og giver 

beboerne trygge og attraktive, halvprivate friarealer. Det vil 

skabe mulighed for at bryde den sociale stigmatisering og 

gøre, at de almene bebyggelser bliver et konkurrencedygtigt 

alternativ for alle borgere. 

Københavns nye vidensbydel 

Den nordlige del af Nørrebro er hastigt ved at udvikle sig 

til Københavns nye vidensbydel. De kommende år vil såvel 

udviklingen af Københavns Universitets Nørre campus 

som udvidelsen af Københavns Erhvervs Akademi betyde, at 

der kommer flere studerende i byområdet. Desuden ligger 

Metropol og Ucc i området. Tilsammen er der mange uddannelsesinstitutioner, 

men som området er struktureret i 

dag, er flere af dem vanskelige at finde. De gemmer sig og 

tegner slet ikke kvarterets identitet i nær så høj grad, som 

der er potentiale for. 

En række greb skal markere områdets nye identitet som 

vidensbydel. Såvel uddannelsesinstitutioner som studieliv 

skal synliggøres, og byområdet har brug for at få en klarere 

struktur gennem opgradering af veje og byrum. Samtidig har 

kommunen indledt dialog med almene boligorganisationer 

om at tilbyde opgangsfællesskab for forskere og læsefaciliteter 

for studerende; tiltag der kan være med til at tiltrække 

og fastholde studerende samt profilere området som vidensbydel. 

1 Tagensvej 

2 Sigurdsgade 

3 Kollegier 

4 KEA 

5 UCC 

6 Metropol 

7 Nørre Campus 

8 Rigshospitalet 

9 Panum 

17

MåL 1 

Et sammenhængende og levende 

Nørrebro 

DET IGANGSæTTER VI FRA 2013 

> Ny områdefornyelse ”Rantzausgade” 

Indre Nørrebro er præget af nedslidte bygninger og af 

utryghed bl.a. grundet bandemiljøets virke i området. En 

områdefornyelse kan igangsætte en helhedsorienteret indsats 

i området, som kan generere investeringer og vende 

de fysiske og sociale udfordringer i en positiv retning. 

> Midlertidige haver på tomme byggegrunde 

Ubebyggede grunde, som ligger tomme hen, sender et 

signal om at kvarteret er nedslidt og inviterer til ophobning 

af affald og hærværk. Teknik- og Miljøforvaltningen vil 

i samarbejde med private grundejere udvikle en model for 

midlertidig overdragelse af byggegrundene til beboere eller 

foreninger, der ønsker at etablere midlertidige storbyhaver. 

INDSATSER 

18 

OPtiMeRiNG aF 

keRNeDRiFt 

SAMARBEjDE 

MED DEN 

ALMENE 

BOLIGSEKTOR 

Nye iNDSatSeR 

På baggrund af analysen har vi udviklet handlingsforslag, 

der skal igangsætte en positiv udvikling af 

området. Nogle er nye initiativer, andre er fortsættelser 

af handlinger, som har vist gode resultater. 

> Nye forbindelser og byrum 

• Nordvestpassagen samt forbindelser gennem Mjølnerparken 

og til Aldersrogadekvarteret. Den nye aktivitetspark 

på DSB-arealet, som indvies i efteråret 2012 ligger 

mellem de udsatte områder Mjølnerparken, Nordvestkvarteret 

og Aldersrogadekvarteret. Bedre forbindelser 

til parken vil højne bylivet i parken, styrke trygheden og 

fremme den bymæssige integration mellem Nørrebro 

og Bispebjerg/Nordvest. 

• Cykel- og gangforbindelse i vermundsgade. ydre Nørrebro 

er dårligt koblet sammen med Bispebjerg. En forlængelse 

af Vermundsgade mod nord med en cykel- og 

gangforbindelse og broforbindelse over DSB-arealet til 

Lersøstien og videre til Bispebjerg hospital vil understøtte 

sammenhængen mellem ydre Nørrebro og Bispebjerg. 

• en cykel- og gangforbindelse gennem bebyggelsen ved 

Lundtoftegade. Den almene bebyggelse ligger som en 

kile mellem ågade og Lundtoftegade. En ny forbindelse 

vil åbne bebyggelsen og bidrage til at koble den med udviklingsområdet 

under Bispeengbuen og det attraktive 

område omkring Stefansgade og jægersborggade. 

Se kort på side 17 

> Ungdomsboliger 

For at skabe flere ungdomsboliger for studerende i københavn 

og samtidig bidrage til en blandet beboersammensætning 

foreslår Teknik- og Miljøforvaltningen, at give et 

huslejetilskud til at udleje almene familieboliger billigere til 

studerende i de særligt udsatte boligområder. På Nørrebro 

vil det være særlig relevant i bebyggelsen i Aldersrogade. 

herudover vil kommunen i samarbejde med fsb undersøge 

muligheden for at indrette ungdomsboliger i det tidligere 

plejehjem Dagmargården.

Driftssamarbejde omkring renhold og vedligehold 

Teknik- og Miljøforvaltningen vil undersøge, om et øget 

samarbejde om driften af udearealerne på Nørrebro på 

tværs af kommune og boligorganisationer, kan frigive ressourcer 

til et kvalitativt løft i områderne. 

> Forskerhotel i Aldersrogade 

Beboersammensætningen i de almene boliger er meget 

ensartet. Samtidig har København brug for at kunne tilbyde 

flere forskerboliger til gæsteforskere. i tilknytning til arbejdet 

med at skabe et stærkt forsknings- og studiemiljø omkring 

Nørre campus, samarbejder Københavns Kommune 

med Lejerbo om at etablere særlige boliger til forskere i de 

almene boligområder på Nørrebro. 

> Erhverv i stueetager i almene ejendomme 

For at skabe mere liv i de almene boligområder på Nørrebro 

og tiltrække borgere fra andre dele af byen, vil kommunen 

i en forsøgsperiode kompensere boligafdelinger, der 

vil udleje lokaler i stueetagerne til små butikker med fx 

mad og kreative erhverv. Mjølnerparken og Aldersrogade 

er tænkt som mulige forsøgsområder. 

> Samarbejde med Frederiksberg om udvikling af 

grænseområdet mellem de to kommuner 

Grænseområdet mellem Nørrebro og Frederiksberg 

Kommune er i dag uattraktivt og en barriere for det naturlige 

flow gennem byen. københavn og Frederiksberg kommuner 

samarbejder allerede om at aktivere området, men 

der skal øget fokus på at skabe permanente løsninger. 

> Bemandet legeplads på DSB-arealet 

I den nye aktivitetspark på DSB-arealet, som indvies i efteråret 

2012, er der gjort plads til en legeplads. Legepladsen 

skal etableres som en bemandet legeplads, fordi det skaber 

tryghed, medvirker til færre konflikter og mindsker risikoen 

for hærværk mv. Det er også erfaringen, at personalet 

medvirker til at øge ejerskabet blandt brugerne. 

Budgetindspil 2013 

DET FORTSæTTER VI MED AT GØRE 

> Fleksibel udlejning giver boligafdelingerne en mere lige 

fordeling af beboere i og udenfor arbejdsmarkedet. I Mjølnerparken 

og Tingbjerg har ordningen medvirket til at antallet 

af personer på overførselsindkomst er faldet med 

henholdsvis 10% og 6% i peridoen 2002 til 2010. 

> Boligrådgiverne hjælper fx med indflytning i egen bolig og 

støtte til integration i lokalmiljøet. 

> Ny folkepark på DSB-arealet med forskellige aktiviteter 

og mulighed for afslapning 

> Metro Cityringen vil med fire stationer på Nørrebro 

skabe nye muligheder for mobilitet og byudvikling. Nye stationsforpladser 

skal udover god adgang til metroen rumme 

ophold og byliv. 

> Og meget mere… 

19

MåL 2 


Beboerne på Nørrebro fravælger folkeskolen i højere 

grad end i resten af byen. Årsagerne er mange, 

og der er behov for en række indsatser for at folkeskolen 

kan opfylde sit potentiale. 

Fravalg af folkeskolen på Nørrebro 

Nørrebro oplever i dag et markant fravalg af folkeskolen 

sammenlignet med den øvrige by. Bydelen Nørrebro 

rummer i dag seks folkeskoler (inklusive hillerødgade 

Skole som lukker i 2012) og fem privat- og friskoler. I alt 

er der ca. 4770 børn i skolealderen på Nørrebro, heraf 

går ca. 2780 på Nørrebros folkeskoler, hvilket svarer til 

58,1 %. Det er en del lavere end gennemsnitligt for København 

på 70,8 %. tallene svarer til, at flere end fire ud 

af ti skolebørn fravælger den lokale Nørrebro folkeskole. 

Tal fra Børne- og Ungdomsforvaltningen viser, at særligt 

fire af Nørrebros seks folkeskoler har en høj fravalgsprocent, 

hvor flere end 60 % vælger andre skoler end 

den lokale folkeskole. 

Københavns Kommunes mål er, at folkeskolen skal være 

så attraktiv, at den udgør det primære valg for lokale 

beboere. Derfor har Nørrebros folkeskoler brug for en 

20 

særlig indsats, der kan vende den relativt lave opbakning 

til folkeskolen og gøre den til det naturlige valg for flere 

forældre på Nørrebro. 

Flere grunde til fravalg af folkeskolen 

årsagerne til at fravælge Nørrebros folkeskoler er 

mange og forskellige. En omfattende undersøgelse af 

såvel etnisk danske som nydanske forældres fravalg af 

folkeskolen i København, gennemført for Børne- og 

Ungdomsforvaltningen af Megafon, viser, at de væsentligste 

årsager til at forældre søger væk fra folkeskolen 

er følgende: 

• tryghed: Bekymring for barnets tryghed og trivsel i 

hverdagen 

• Faglighed: Bekymring for barnets faglige udvikling 

• Netværk: Bekymring for om barnet kan indgå i givende 

og udviklende netværk med andre elever på grund af 

en for ensidig elevsammensætning 

• Fysiske rammer: indtryk af at skolens fysiske rammer 

for leg, udfoldelse og læring er for dårlige 

• Profil: Manglende overensstemmelse mellem folkeskolen 

og forældrenes værdier 

Guldberg Skole på Nørrebro har med et nyt, inviterende udeområde åbnet sig mod lokalområdet. Udenfor 

skolens åbningstid benyttes arealerne af kvarterets børn, unge og voksne, og skolen har gennem omdannelsen 

fået igangsat en positiv fortælling, som pædagogiske indsatser kan bygge videre på med god undervisning 

og et godt skolemiljø. I starten har det givet utryghed på visse tider af døgnet. Flytning af containere, 

som blev sat i brand og grupper af uroskabende unge har imidlertid nu valgt andre opholdssteder. Dermed 

opleves området nu trygt at færdes i.

Nørrebro St. 

5 

15,0 - 17,9 % 

6,0 - 14,9 % 

3,0 - 5,9 % 

Fravalgskriterierne tillægges forskellige grader af betydning. 

For forældre er tryghed og faglighed de hyppigste 

årsager til fravalg af folkeskolen. herefter kommer 

sociale netværk og skolens profil. Mindst betydning har 

skolens fysiske rammer. Børne- og Ungdomsforvaltningen 

vurderer, at manglende opbakning til folkeskolen på 

Nørrebro begrænser den lokale folkeskoles potentiale 

for at være en institution, der skaber sammenhold, forankring 

og identitet lokalt på Nørrebro. 

Da årsagerne til fravalg er mange, er der behov for en 

flersidet indsats. vi vil arbejde målrettet mod, at skolen 

bliver en samlende kraft i lokalområdet. Folkeskolen skal 

tilbyde et stærkt fagligt niveau og gode rammer for læring. 

Børn, unge og forældre skal være trygge og kendte 

med deres lokale folkeskole og folkeskolens tilbud og 

muligheder. 

Oversigt over skolevalg for elever bosat i Københavns Kommune (børnehaveklasse til og med 2. klassetrin) 

Distrikt 3: Nørrebro 

Skoledistrikt 

Guldberg Skole 

Blågård Skole 

Nørrebro Park Skole 

Rådmandsgades Skole 

Hillerødgades Skole 

Klostervængets Skole 

3 

Andelen af ikke vestlig herkomst på Nørrebro 

Over 18,0 % 

4 

Jagtvej 

Nørrebrogade 

2 

1 

6 

Kilde: Det Socioøkonomiske Københavnerkort 

Grunddistriktsskolen 

56% 

31% 

46% 

39% 

19% 

16% 

Anden offentlig skole 

13% 

24% 

24% 

25% 

36% 

46% 

Kun 58% af skolebørn på Nørrebro går i den lokale folkeskole. Det 

er den laveste andel i hele København. På de seks folkeskoler som 

betjener by-området er der stor forskel på andelen af tosprogede 

elever. Målsætningen er, at folkeskolen er det primære valg for langt 

de fleste familier og at skolernes elevsammensætning afspejler 

den reelle befolkningssammensætning i byområdet. Derved kan 

folkeskolerne blive en samlende kraft i lokalområdet. 

Offentlige skoler på Nørrebro 

1 Guldberg Skole 

2 Blågård Skole 

3 Nørrebro Park Skole 

4 Rådmandsgades Skole 

5 hillerødgades Skole* 

6 Klostervængets Skole 

Privatskole 

31% 

45% 

30% 

35% 

44% 

25% 

* Hillerødgades Skole lukker i 2012 

Andel af tosprogede elever 

28,3% 

68,1% 

36,3% 

73,3% 

98,4% 

96,6% 

Kilde: Børne- og Ungdomsforvaltningen, 2011/2012 

21


MåL 2 


> åbne Skolegårde 

Med inspiration fra Guldberg Skole skal skolegården på 

Blågård Skole åbnes op for lokalområdet for at skabe synlighed 

og attraktivitet. lokalområdet får flere legefaciliteter 

og skolen bliver tydeligere i lokalbefolkningens bevidsthed 

allerede inden skolestart. 

> En god start på livet – Sundhedsplejens indsats 

for udsatte børn fra 0-6 år 

Barndommen er en sårbar periode, og nogle forældre har 

behov for hjælp og støtte. Børne- og Ungdomsforvaltningen 

ønsker at udvide indsatsen med sundhedspleje for de 

20 %, der er mest udsatte og har størst behov. Dette gøres 

med flere besøg og familiegruppeforløb. 

INDSATSER 

22 

OPtiMeRiNG aF 

keRNeDRiFt 

SAMARBEjDE 

MED DEN 

ALMENE 

BOLIGSEKTOR 

Nye iNDSatSeR 





Nogle initiativer har fokus på skolerne andre på 

udsatte familier og deres børn. 

> ForeningsGuider / KulturGuider 

Børns og unges deltagelse i kultur- og fritidslivet kan være 

med til at understøtte vejen til en uddannelse og senere 

beskæftigelse. Derfor er det et problem, at mange børn og 

unge i udsatte byområder ikke har tilstrækkeligt kendskab 

til kultur- og fritidslivet. Forenings- og kulturGuider er frivillige, 

der guider børn og unge primært med etnisk minoritetsbaggrund 

til kultur- og fritidslivet. Indsatsen ønskes 

forlænget fra 2013, hvor den udløber. 

> FerieCamp 

FerieCamp er et tilbud om gratis kultur- og idrætsaktiviteter 

i ferierne for alle børn i København mellem 6 og 16 

år. For mange børn betyder FerieCamp, at de bliver introduceret 

til nye idræts- og kulturtilbud, ligesom FerieCamp 

har vist sig at være et godt alternativ til at hænge på gaden. 

Indsatsen ønskes forlænget fra 2015, hvor den udløber. 

> Tidlig indsats 

To vuggestuer på Nørrebro med de mest udsatte tosprogede 

børn får ekstra personalenormering og kompetenceudvikling. 

Indsatsen er målrettet børnenes sproglige udvikling 

og trivsel samt et udvidet forældresamarbejde. 

> Særlige integrationsmidler til foreninger 

Foreninger i udsatte byområder med mange børn med etnisk 

minoritetsbaggrund står overfor særlige udfordringer 

med at involvere forældre, inddrive kontingent og tiltrække 

frivillige. På baggrund af gode erfaringer med understøttelse 

af foreningernes kerneaktiviteter ønsker Kultur- og 

Fritidsforvaltningen indsatsen forlænget fra 2014, hvor den 

udløber. 

> Udvidelse af klubbernes åbningstider 

Brugerne af klubberne i de udsatte byområder kommer 

generelt med en svag familiebaggrund og har behov for 

voksenstøtte. Udvidet åbningstid kan understøtte målet 

om, at 95 % får en ungdomsuddannelse ved at støtte den 

unge i uddannelse og jobsøgning samt være medvirkende 

til at nedsætte utrygheden ved at give de unge et reelt 

alternativ til at hænge på gaden. Der søges midler i budget 

2013 til udvidet åbningstid i alle klubber på Nørrebro.

Styrkelse af klubbernes opsøgende/socialpædagogiske 

arbejde 

Gadeplansarbejdet motiverer udsatte unge med en uhensigtsmæssig 

adfærd til positive forandringer. De seneste års 

erfaringer med gadeplansarbejdet er, at det har en bred 

forebyggende effekt i kriminalpræventivt arbejde, og at 

klubbernes medarbejdere spiller en væsentlig rolle i lokale 

akutte situationer. Der søges midler i budget 2013 svarende 

til 6 årsværk tilsammen i de 6 udsatte byområder. 

> Motionsindsats for motionsuvante børn på Nørrebro 

Overvægt og fedme er et samfundsproblem med social 

slagside, og overvægt blandt børn er et stort problem i 

udsatte byområder. Efter det 15. leveår er det ikke muligt 

at vokse fra sin fedme, hvis man er svært overvægtig. Motionsindsatsen 

Klar Parat husum har gode resultater med 

at få overvægte børn i motionstilbud, og indsatsen ønskes 

igangsat på Nørrebro og forlænget fra 2014. * indgår ikke 

i udviklingsplanernes budgetpakker, men fremasættes særskilt 

fra SUF. 

> Social normering 

Børne- og Ungdomsforvaltningen tildeler med sociale normeringer 

ekstra midler til syv daginstitutioner på Nørrebro, 

der sammenlignet med kommunens øvrige daginstitutioner 

har de mest udsatte børn. De sociale normeringer 

øremærker midlerne til ekstra pædagogisk personale med 

henblik på at styrke voksen/barn relationen. 

> Skolen som kulturcenter 

For at styrke skolens rolle i lokalmiljøet og gøre den central 

i skabelsen af social sammenhængskraft, kan en skole 

på Nørrebro gøres til lokalt kulturcenter, hvor lokalsamfundet, 

det lokale erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og 

myndigheder mv. inddrages. BUF vil i løbet af 2013 udrede 

hvorvidt en eller flere skoler kan blive et kulturcenter. 



> Profilering af folkeskolen er en langsigtet og samlet indsats, 

så flere forældre vælger de københavnske folkeskoler 

og der høstes ny viden og nye erfaringer om trivsel og 

læring i skolen. Blågårds Skole har en medieprofil. 

> Københavnermodellen 2.0 rummer indsatser for op til 

250 sprogligt udfordrede skolestartere og skoleskiftere 

med faglige og sociale udfordringer. 

> AKT-vejledere på alle folkeskoler har fokus på elevernes 

Adfærd, Kontakt og Trivsel 

> konfliktmæglere på folkeskolerne, både voksne og elever, 

uddannes i at løse dagligdagens konflikter 

> Aftalefora mellem forældre, skole, børnefamilieenhed og 

fritidstilbud for børn, der har behov for en samlet indsats. 

> Ressourcecentre på alle folkeskoler styrker inklusion og 

undervisningsdifferentiering 

> Socialrådgivere på folkeskoler er et åbent og anonymt 

rådgivningstilbud 1-2 dage om ugen. 

> Udvidede åbningstider i Korsgadehallen og Nørrebrohallen 

i aftentimerne/weekenderne i perioden 2012-2015, 

særligt målrettet unge mænd mellem 16-25 år. 

Og meget mere… 

23

MåL 3 


Trods Nørrebros popularitet lider bydelen også under 

et ry som utryg, hvilket blandt andet hænger sammen 

med en højere rate end gennemsnittet af nogle former 

for kriminalitet enkelte steder på Nørrebro. 

Behov for markant indsats 

Tryghedsindekset for København viser, at der i den nordlige 

del af Nørrebro er behov for en ”markant indsats”, og i den 

sydlige del en ”intensiveret indsats”. Bag formuleringerne 

ligger tal, som viser, at disse dele af bydelen Nørrebro opleves 

som særligt utrygge steder. Oplevelsen af utryghed i bydelen 

Nørrebro hænger sammen med et reelt højt niveau 

af kriminalitet, der er direkte rettet mod eller synligt for beboerne. 

Antallet af anmeldelser for vold og trusler om vold, 

indbrud, hærværk og chikane på Nørrebro oversteg i 2011 

gennemsnittet for København. Byområdet har samtidig været 

plaget af en række skudepisoder, som har bidraget til 

følelsen af utryghed. SSP Sekretariatet fremhæver, at der 

periodevis på Nørrebro er ungegrupperinger (unge under 

18 år), der kan skabe utryghed i lokalområdet. Endvidere 

viser forskning og kommunens tryghedsvandringer, at svag 

eller manglende gadebelysning, graffiti samt affald i gaden 

medvirker til den oplevede utryghed i området. 

En anden type af utryghed er forbundet til nattelivet og er 

koncentreret på de steder, hvor mange unge går i byen, eksempelvis 

omkring Sankt hans Torv. Denne type utryghed 

er ikke alene afgrænset fysisk, men også tidsmæssigt, idet 

den kun opstår aften og nat i weekenderne. 

24 

Markant 

Intensiveret 

Ordinært 

Reduceret 

Minimalt 

8. Indre Nørrebro vest 

for Nørrebrogade 

9. Indre Nørrebro øst 


10. Ydre Nørrebro vest 


11. Ydre N.bro mellem 

Nørrebrog. og Tagensvej 

12. Ydre Nørrebro 

Den almene bebyggelse Lundtoftegade set fra Ågade 

Distrikt Tryghedsindeks Anmeldelsesindeks Spørgeskemaindeks 

2012 2011 2010 2009 2012 2011 2010 2009 2012 2011 2010 

2009

11 

12 

10 9 

8 

Markant 

Intensiveret 

Markant 

Ordinært 

Intensiveret 

Reduceret 

Ordinært 

Minimalt 

Reduceret 

Minimalt 

10 

Markant 

Intensiveret 

Ordinært 

Reduceret 

Minimalt 

12 

Borgervendt kriminalitet på Nørrebro 

11 

Borgervendt kriminalitet på Nørrebro 

8 

Distrikt 8: Indre Nørrebro sydøst for Jagtvej. 

9 

Distrikt 9: Indre Nørrebro øst for Nørrebrogade 

Distrikt 10: Ydre Nørrebro vest for Nørrebrogade 

Distrikt 11: Ydre Nørrebro mellem Nørrebrogade og Tagensvej 

Distrikt 12: Ydre Nørrebro nordøst for Tagensvej 

-er blevet ændret for at kunne måle Hotspot indsatsen for 

Ydre Nørrebro, så distriktet nu indeholder en del af det 

tidligere Distrikt 11. Således er området, der blandt andet 

rummer Hothers Plads og Mjølnerparken, nu en del af 

Distrikt 12. 

Distrikt Vold & trusler Indbrud Tyveri Narko Hærværk Chikane 

8 28% 52% 15% < KBH gns. 33% 44% 

9 14% < KBH gns. 22% < KBH gns. 33% < KBH gns. 

10 < KBH gns. < KBH gns. < KBH gns. < KBH gns. < KBH gns. < KBH gns. 

11 - 83% - - - - 

12 29% 70% < KBH gns. < KBH gns. 44% < KBH gns. 

Distrikt Tryghedsindeks Anmeldelsesindeks Spørgeskemaindeks 

2012 2011 2010 2009 2012 2011 2010 2010 2012 2011 2010 2010 

27. Vesterbro omkring 

Hovedbanegården 


18. Husum vest for 

Utterslev Mose 

3. Christianshavn 

Hovedbanegården 

2012 2011 27. 2010 Vesterbro 2009omkring 2012 2011 2010 2010 2012 2011 2010 2010 

27. Vesterbro Distrikt omkring 12. Ydre Nørrebro Tryghedsindeks Hovedbanegården 

2012 2011 Anmeldelsesindeks 2010 2009 2012 2011 Spørgeskemaindeks 

2010 2010 2012 

Hovedbanegården27. 

Vesterbro omkring 

18. Hovedbanegården 

Husum 2012vest 2011 for 



2010 2009 2012 2011 2010 2010 2012 2011 2010 2010 


27. Vesterbro omkring 12. Ydre Nørrebro 

18. Husum vest for 

18. Hovedbanegården 

Husum vest for 3. Christianshavn Utterslev Mose 



18. 

og 

Husum 

Holmen 

vest for 3. Christianshavn 

3. Christianshavn 1. Det Utterslev sydvestlige MoseIndre 

og Holmen 

18. og Husum Holmen vest for 3. By Christianshavn 

til Kgs. Nytorv 

1. Det sydvestlige Indre 

1. Det Utterslev sydvestlige MoseIndre 

8. Indre og Holmen Nørrebro vest By til Kgs. Nytorv 

3. By Christianshavn 

til Kgs. Nytorv 1. Det for Nørrebrogade 

sydvestlige Indre 8. Indre Nørrebro vest 

8. Indre og Holmen Nørrebro vest 17. 

By 

Husum 

til Kgs. 

syd 

Nytorv for Nørrebrogade 

1. Det for Nørrebrogade 

sydvestlige Indre 8. Indre Nørrebro vest 

By til Kgs. Nytorv 

17. Husum syd 

17. Husum syd 9. Indre for Nørrebrogade 

Nørrebro øst 

8. Indre Nørrebro vest for Nørrebrogade 

17. Husum syd 9. Indre Nørrebro øst 

Markant 9. Indre for Nørrebrogade 

Nørrebro øst 11. Ydre N.bro mellem for Nørrebrogade 

for Nørrebrogade Nørrebrog. 

17. Husum syd Markant 9. Indre Nørrebro 

og Tagensvej 

øst 11. Ydre N.bro mellem 

Intensiveret 11. Ydre N.bro mellem14. 

for Bispebjerg Nørrebrogade syd for Nørrebrog. og Tagensvej 

Markant 9. Nørrebrog. Indre Nørrebro og Tagensvej Intensiveret 

øst 11. Ydre Bispebjerg N.bro mellem Kirkegård 

14. Bispebjerg syd for 

Ordinært 14. for Bispebjerg Nørrebrogade syd for 22. Nørrebrog. Valby sydvest og TagensvejBispebjerg 

Kirkegård 

Intensiveret 11. Ydre Bispebjerg N.bro mellem Kirkegård Ordinært 14. Bispebjerg syd for 22. Valby sydvest 

Reduceret Nørrebrog. 

22. Valby sydvest 

og Tagensvej 15. Bispebjerg Indre Bispebjerg Kirkegård ved 

Ordinært 14. Bispebjerg syd Reduceret for 

Nørrebro St. 

22. Valby sydvest 15. Indre Bispebjerg ved 

Minimalt 15. Bispebjerg Indre Bispebjerg Kirkegård ved 10. Ydre Nørrebro vest Nørrebro St. 

Reduceret Nørrebro St. 

22. Valby sydvestMinimalt 

15. Indre for Nørrebrogade 

Bispebjerg ved 10. Ydre Nørrebro vest 

10. Ydre Nørrebro vest Nørrebro St. for Nørrebrogade 

Minimalt 15. Indre for Nørrebrogade 

Bispebjerg ved 10. Ydre Nørrebro vest 

Nørrebro St. for Nørrebrogade 

10. Ydre Nørrebro vest 


2011 2010 2 

Hegn og overvågningskameraer 

Utrygheden på Nørrebro giver sig blandt andet udslag i, at 

flere beboere især i almene bebyggelser ønsker at opsætte 

hegn og overvågningskameraer. hegn og kameraer kan give 

beboere en forhøjet tryghedsfølelse, men især hegn sender 

nogle signaler til omverdenen, der kan tolkes uvenlige. 

Behovet for hegn opstår bl.a. fordi mange af de almene bebyggelser 

mangler den klassiske karrébebyggelses naturligt 

afgrænsede, semiprivate gårdrum, hvor kun beboerne selv 

kan komme. hegnene er forsøg på at holde uvedkommende 

ude, men ud fra en bymæssig betragtning er opsætning 

af hegn uhensigtsmæssig, fordi de fortæller en ganske synlig 

historie om, at området er utrygt, og derfor kan fraholde 

nye beboere fra at flytte til området og især til de almene 

bebyggelser. Samlet er der tale om flere og meget forskellige 

problemstillinger, som resulterer i den enkelte borgers 

oplevelse af utryghed på Nørrebro. 

Der er brug for fortsat at arbejde med tryghedsfremmende 

og kriminalitetsbekæmpende indsatser som hot spots 

og tryghedsvandringer, og med renhold, bedre belysning, 

afrensning af graffiti og intelligent design, der forøger trygheden 

i området. På baggrund af problemstillingernes kompleksitet 

samt den allerede tilstedeværende vifte af tilbud, 

er det særligt centralt, at forvaltningerne arbejder sammen 

og supplerer hinanden, så den rette hjælp tilbydes. 

Den almene bebyggelse Mjølnerparken set fra Tagensvej 

25

MåL 3 


INDSATSER 

26 

OPtiMeRiNG aF 

keRNeDRiFt 

SAMARBEjDE 

MED DEN 

ALMENE 

BOLIGSEKTOR 

Nye iNDSatSeR 






> Helhedsorienteret tryghedsplan for Indre Nørrebro 

konflikter mellem forskellige grupperinger i og omkring 

Folkets Park er eskaleret igennem de sidste år med bl.a. 

knivstikkeri og skyderier til følge. center for Sikker By skal 

i samarbejde med hotspot Indre Nørrebro, SSP og Københavns 

Politi udarbejde et forslag til en helhedsorienteret 

tryghedsplan for området. Planen følges op af områdefornyelsen, 

når den igangsættes i 2013. 

> Graffitiafrensning 

Nørrebro lider under meget graffiti og det bidrager til 

utrygheden. kommunens 0-tolerance over for graffiti i indre 

By skal udvides til også at omfatte Nørrebro. herudover 

skal borgere og grundejere via dialog, rådgivning og 

oplysningskampagne involveres i graffitiafrensningen.


> hotspot Nørrebro arbejder på at øge trygheden for beboerne 

i byrummet ved at nedbringe kriminaliteten. 

> Akutpulje til at afhjælpe særlige episoder med uro og 

krise i byen. 

> Gadeplansmedarbejdere etablerer kontakt til uroskabende 

unge. 

> Den korte snor er et tilbud, hvor unge kriminelle eller 

kriminalitetstruede mellem 10-17 år samt 18-25 år følges 

tæt. 

> Ny start i de udsatte boligområder, Blågården og Mjølnerparken 

tilbyder en helhedsorienteret indsats til kriminalitetstruede 

unge mellem 15-25 år og deres familier. 

> SSP & SSP+ er et samarbejde om at forebygge kriminalitet 

blandt børn og unge. 

> 18+ centre tilbyder unge en vej ud af kriminalitet 

> Exitprogrammet er en særlig indsats for den gruppe 

unge, som begår mest og alvorligst kriminalitet i periferien 

af bandekriminalitet. 

> Støttekontaktpersoner yder intensiv støtte til sindslidende, 

stof- og alkoholmisbrugere. 

> Københavns Politis lokale indsats ”Din Betjent” støttes 

bl.a. med netværk samt lokal indbrudskampagne. 

> Pulje som kan ansøges til anlæg af TV-overvågning i udsatte 

områder. 


27

MåL 4 


De samlede tal for det udsatte byområde Nørrebro ser 

fine ud indenfor beskæftigelse og uddannelse, men de 

skjuler en historie om store forskelle. 

Få på pension og efterløn 

Nørrebro er det tættest befolkede af de seks udsatte byområder 

i København. Der bor i alt 47.131 personer mellem 

16 og 66 år i byområdet, hvoraf 33.884 er i job eller 

uddannelse. Det giver en beskæftigelsesgrad på 71,9 %, hvilket 

er over københavnergennemsnittet på 70,7 %. Samtidig 

er der færre blandt de 16-66-årige på Nørrebro, som 

modtager folkepension, førtidspension og efterløn i forhold 

til gennemsnittet for København. Ud fra disse tal er det 

altså ikke til at se, at der skulle være særlige udfordringer 

med beskæftigelsen på Nørrebro. Men tallene dækker over 

store lokale variationer. 

Nørrebro St. 


28 

Andelen af borgere udenfor arbejdsmarkedet 

Jagtvej 

Nørrebrogade 

Over 23,4 % 

18,9 - 23,3 % 

13,7 - 18,8 % 

11,8 - 13,6 % 

0 - 11,7 % 

Nørrebro har fire boligområder, der er udpeget som særligt 

udsatte: Blågården, lundtoftegade, aldersrogade og 

Mjølnerparken. For tre af boligområderne er andelen af 

voksne i uddannelse eller beskæftigelse lavere end gennemsnittet 

for byområdet, kun Mjølnerparken ligger på niveau 

med resten af byområdet. 

De store forskelle i det udsatte byområde Nørrebro fortæller, 

at der er lommer med mange udenfor arbejdsmarkedet, 

og at der i disse områder er brug for en særlig indsats 

for at beboerne kommer i beskæftigelse. 

Studerende og højtuddannede er tilflyttere 

Generelt har bydelen Nørrebro et ret højt uddannelsesniveau. 

12,2 % har en lang videregående uddannelse, hvilket 

næsten er på højde med københavnergennemsnittet 

Beskæftigelsegrad 16-66 år 

Københavnergennemsnit 70,7% 

Nørrebro 71,9% 

Blågården 62,6% 

Lundtoftegade 57,9% 

Mjølnerparken 71% 

Aldersrogade 67,7% 

Andel af 16-64årige med en lang videregående uddannelse pr. 01. 

januar 2009 

13,2% 

9,6% Udsatte byområder 

12,2% 

KØBENHAVN 

Nørrebro 

5 10 15 20 

% 0 

25 

Kilde: DREAM, 2011 

Kilde: Det Socioøkonomiske Københavnerkort

Uddannelsesstatus på Nørrebro og i København, pr. 1. februar 2012 

15-17årige 18-19årige 20-24årige 

3000 

Nørrebro St. 

København 

Nørrebro 

København 

Nørrebro 

København 

Nørrebro 

Jagtvej 

Nørrebrogade 


0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 

Gennemført Ungdomsuddannelse 

Andelen af borgere uden uddannelse 

Over 35,0 % 

25 - 34,9 % 

18 - 24,9 % 

14 - 17,9 % 

0 - 13,9 % 

5% 8% 5% 

3% 7% 3% 

54% 1% 13% 7% 

49% 1% 17% 7% 

64% 23% 9% 4% 

59% 26% 10% 5% 

10. klasse Forberedende og udviklende aktiviteter 

Opsøgende og opfølgende vejledning 

Kilde: Københavns registreringsdatabase 

på 13,2 %. Andelen af 24-25-årige, som har gennemført en 

ungdomsuddannelse, er med 87,3 % højere end københavnergennemsnittet 

på 82,2 %, men igen er der store 

forskelle. 

Ser man på beboernes aldersfordeling viser det sig, at der 

er en markant tilflytning af unge i alderen 19-25 år. Mange 

i den aldersgruppe er studerende, som flytter til Nørrebro 

efter de har gennemført en ungdomsuddannelse. Til 

gengæld tager alt for få af de unge, som vokser op på Nørrebro, 

en uddannelse. Uligheden afspejles også geografisk, 

idet der i flere områder på Nørrebro, herunder de fire 

udsatte boligområder, er over 25 %, som ingen uddannelse 

har. Nogle steder er tallet over 35 %. 

At gennemføre en ungdomsuddannelse er centralt for at få 

og fastholde et job. Vi vil derfor have fokus på, at alle unge 

på Nørrebro har lige muligheder for at få en uddannelse. 

Den sociale arv 

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen peger på, at 

den manglende beskæftigelse ofte bunder i kombinationer 

af lav eller ingen uddannelse, manglende arbejdsmarkedsnetværk, 

manglende kendskab til uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder, 

helbredsmæssige problemer samt sproglige 

og kulturelle barrierer. Udfordringerne har en negativ 

virkning på borgernes egen livskvalitet, men erfaringen siger 

også, at unge, der vokser op i hjem, hvor det ikke er 

udbredt at uddanne sig, og med forældre, der er ramt af 

arbejdsløshed og dårligt helbred, i sjældnere grad end andre 

gennemfører en uddannelse. På den måde er der tale 

om en negativ social arv. 

Der er behov for indsatser målrettet både unge og voksne 

for at styrke beskæftigelsen i det udsatte byområde Nørrebro 

og der er brug for en bred vifte af tiltag indenfor kompetenceudvikling, 

rådgivning og sundhed og samarbejde 

mellem lokale aktører om særlige jobs til udsatte beboere. 

29

MåL 4 


INDSATSER 

30 


OPtiMeRiNG aF 

keRNeDRiFt 

SAMARBEjDE 

MED DEN 

ALMENE 

BOLIGSEKTOR 

Nye iNDSatSeR 





> Socialrådgivere på privat- og friskoler 

Nogle familier henvender sig ikke selv til Socialforvaltningen. 

Derfor er det vigtigt, at Socialforvaltningen aktivt søger 

at opspore børn og familier i begyndende problemer. ca. 

25 % af de københavnske børn går i privat- eller friskole. 

For at sikre en tidlig opsporing af udsatte børn og unge, 

der går i privat- eller friskoler, ønsker Socialforvaltningen at 

arbejde målrettet på at få socialrådgivere tilknyttet privat- 

og friskoler. 

> Social indsats målrettet kvinder og deres familier 

i udsatte byområder 

café Nora er et metodeudviklingsinitiativ under Socialforvaltningen, 

som har fokus på at styrke kvindernes forældreevne, 

kendskab til samfundet, deres danskkundskaber 

og muligheder for beskæftigelse. Initiativet har vist gode 

resultater og ønskes på den baggrund fortsat. 

> Green Teams 

Green Teams løfter både beskæftigelsen og ren- og vedligeholdelsen 

i de udsatte byområder i et samarbejde mellem 

Københavns Kommune og de almene boligorganisationer. 

Gennem løntilskuds- og jobrotationsstillinger samt fritidsjob 

hjælper ledige og unge fra de udsatte byområder de 

fastansatte medarbejdere med at renholde veje og udearealer. 

jobrotationsstillingerne giver de fastansatte medarbejdere 

almen kompetenceudvikling samt kurser rettet mod 

Green Teams, herunder mentorkurser. I perioden 2012 – 

2015 forventes etableret 42 løntilskudsstillinger, 42 jobrotationsstillinger 

og 42 fritidsjob. Dertil forventes etableret 

36 lommepengejob i perioden 2013 – 2015. 

> Anvendelse af sociale klausuler 

Boligorganisationerne tilbyder job, jobtræning og praktik til 

ledige beboere i forbindelse med større renoveringssager. 

For at øge mobiliteten for borgere bosat i udsatte byområder 

anbefales, at boligorganisationerne aftaler at beskæftige 

ledige beboere fra en anden boligafdeling end den, de er 

bosat i.

Fritidsjobindsats 

Fritidsjob har en positiv betydning for beskæftigelses- og 

uddannelsessituationen for borgere med etnisk minoritetsbaggrund 

(Rambøll 2009), ligesom fritidsjob kan bidrage til 

at bryde social arv (CFBU 2012). Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen 

vil tilvejebringe og formidle 450 fritidsjob 

årligt i kommunens egne forvaltninger samt 650 fritidsjob 

årligt på ordinære vilkår privat, statsligt og kommunalt. 

> Tværgående praktikpladsstrategi 

i marts 2012 var der i københavn 925 15-29-årige, der 

forgæves havde søgt praktikplads i mindst to måneder og 

det er en central udfordring, at færre unge gennemfører 

en erhvervsuddannelse. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 

vil med en praktikpladsstrategi skabe 1.000 

flere uddannelsesaftaler årligt i det private erhvervsliv og 

50 flere årligt i kommunens egne forvaltninger. 

> Boligrådgivere og økonomisk støtte til forebyggelse 

af udsættelse af boliganviste 

Antallet af udsættelser er stigende i Københavns Kommune, 

og 18 % er børnefamilier. Der er behov for at forebygge 

udsættelser især for særligt sårbare borgere. Socialforvaltningen 

foreslår at ansætte otte boligrådgivere, som skal 

modvirke udsættelser. 

> Øget målrettet markedsføring og rekruttering af 

borgere til Forebyggelsescentre 

Det ofte er svært at rekruttere kortuddannede og borgere 

udenfor beskæftigelse til de kommunale sundhedsfremmende 

og forebyggende tilbud. Forebyggelsescentret 

vil derfor være opsøgende i området og samarbejde med 

foreninger og andre forvaltninger om at tilbyde ledige og 

kontanthjælpsmodtagere hjælp til rygestop, motion, vægttab 

og samtaler om alkohol. 



> Fremskudt beskæftigelsesindsats i Mjølnerparken/aldersrogade 

og Lundtoftegade. 

> jobcenter København på Musvågevej giver beboerne let 

adgang til rådgivning om beskæftigelse og uddannelse. 

> Styrket sundhedsindsats for unge ledige og sygemeldte 

kontanthjælpsmodtagere. 

> KRIMI-teamet som er en udgående beskæftigelsesindsats 

for uroskabende unge. Samarbejde mellem hotspot 

og 18+ centre om job- og uddannelsesvejledning af unge 

på 18+ værestederne Kvisten (Gartnergade) og Dreyervej. 

(BiF,BUF,SOF). 

> ”Sundhed i Nærmiljøet” skal forbedre den gennemsnitlige 

levetid og mindske den sociale ulighed i sundhed med 

særlige tilbud til socialt udsatte grupper og med fokus på 

alkohol og rygning. 

> Forebyggelsescenter Nørrebro tilbyder gratis rådgivning 

og vejledning til alle over 18 år om sundhed, kost, motion, 

alkohol og rygestop. 

> Ungerådgivning er et åbent, anonymt rådgivningstilbud 

for børn og unge i alderen 12-18 år. 

> Københavns Brandkadetter, hvor unge undervises på 

brandmandsskolen, kommer i praktikforløb med tilknyttet 

mentor og efterfølgende har mulighed for at søge fritidsjob 

i Kbh. Brandvæsen. I 2012 har der været 4 hold hvor over 

50 unge har gennemgået forløbet. 


31

NØRREBRO

UDVIKLINGSPLAN - Itera

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?