PRINCIPPER FOR GENTOFTE SKOLE INDHOLDSFORTEGNELSE

PRINCIPPER FOR GENTOFTE SKOLE 

INDHOLDSFORTEGNELSE 

Indledning s.2 

Værdigrundlag s.2 

1. Principper for undervisning s.4 

1.1 Teamsamarbejde s. 4 

1.2 Fagfordeling s. 5 

1.3 Godkendelse af undervisningsmidler s. 5 

1.4 Fordeling af timer s. 6 

1.5 Læseplaner s. 6 

1.6 Ekskursioner, lejrskoler og hytteture s. 7 

1.7 Brug af Internet s. 8 

1.8 Vikardækning s. 9 

1.9 Andet fremmedsprog s. 9 

1.10 Skoledagens længde s.10 

1.11 Anvendelse af skolens fysiske rammer s. 10 

1.12 Evaluering s. 11 

1.13 Ny klassedannelse s. 12 

2. Princip for fritidsordningen s. 13 

2.1 GFO s. 13 

3. Principper for samarbejde s. 14 

3.1 Elevråd s.14 

3.2 Forældrerepræsentantskabet s.14 

3.3 Skolebestyrelsen s.15 

3.4 Samarbejde mellem skole/fritidscenter og hjem s.17 

3.5 Samarbejde mellem undervisning og fritid s.18 

4. Principper for skolens sociale liv s.18 

4.1 Arbejdet med trivsel s.19 

4.2 Bekæmpelse af mobning s.20 

4.3 Adfærd s.20 

5. Principper for administrative forhold s.21 

5.1 Ansættelser s.21 

5.2 Klassedannelse samt placering af nye elever s.21 

5.3 Budget s.22 

6. Principper for andre forhold s.22 

6.1 Fællesarrangementer s.22 

6.2 Information s.23 

6.3 Skolerejser s.23 

6.4 Modtagelse af tilskud, gaver m.v. s.24 

6.5 Tilsyn s.25 

Bilag 1: Forretningsorden for skolebestyrelsen s. 25 

ved Gentofte Skole

INDLEDNING 

Skolens værdigrundlag udgør en række fælles holdninger til, 

hvordan vi ønsker livet og virksomheden på Gentofte Skole skal 

udfolde sig. 

Ifølge skolebestyrelsens opfattelse er et princip: En 

holdning/mening om, hvordan der skal/bør handles/menes på 

bestemte områder og i bestemte forhold inden for en central del af 

skolens virksomhed. Det er skolebestyrelsens kompetence, at 

vedtage principper for skolens virksomhed (jf. paragraf 44 i 

folkeskoleloven). 

Skolebestyrelsen eller dele heraf kan endvidere i egenskab af 

skolepolitisk valgt forsamling formulere sine holdninger og 

visioner i politikker på forskellige områder. 

Skolens virksomhedsplan er ledelsens redskab til at sikre at 

skolens drift og udvikling finder sted inden for rammerne af 

folkeskoleloven, styrelsesvedtægten for drift af Gentofte 

Kommunes Skolevæsen og Gentofte Kommunes skolepolitiske 

målsætning. Skolens virksomhedsplan skal desuden være i 

overensstemmelse med skolens principper. 

Det er skoleledelsens kompetence at vedtage skolens 

virksomhedsplaner. 

GENTOFTE SKOLES VÆRDIGRUNDLAG 

Gentofte Skole har som mål, at alle på skolen møder og oplever 

glæden ved at være i et miljø præget af tryghed, tolerance og 

engagement. 

Vi prioriterer en høj grad af faglighed i et kreativt miljø båret af 

traditioner og fornyelse. 

Vi tror på, at vores udvikling og trivsel sker ved at anspore til 

nysgerrighed, ansvarlighed og respekt gennem samarbejde med 

andre. 

På Gentofte Skole betragter vi arbejdet med visioner og 

målsætning som en løbende proces, der til stadighed udvikles. 

Alle på skolen – børn, ansatte og forældre – bidrager hver på 

deres måde til at omsætte skolens værdigrundlag til aktiv 

handling. Vi ønsker, at vores værdigrundlag skal kunne mærkes i 

vores hverdag. 

Alle aktiviteter der foregår i og omkring skolen har vort 

værdigrundlag eller elementer heraf som omdrejningspunkt. 

Når vi siger TRYGHED er det vigtigt for os: 

• at vi i vores dagligdag har tilhørsforhold, overskuelighed 

og genkendelighed 

• at vi har ansvarlige voksne 

• at vi udviser åbenhed, rummelighed, tillid og accept 

• at stemningen er varm og positiv 

Når vi siger TOLERANCE er det vigtigt for os: 

• at vi har empati 

2

• at vi accepterer andres meninger, holdninger og 

væremåder 

• at vi har respekt for forskellighed 

• at vi er en skole der gør noget ved mobning 

• at humor er uundværlig 

Når vi siger ENGAGEMENT er det vigtigt for os: 

• at vi brænder for Gentofte Skole 

• at vi vil nysgerrigheden 

• at vi vil læring 

• at vi vil udviklingen 

Når vi siger FAGLIGHED I ET KREATIVT MILJØ er det vigtigt 

for os: 

• at god kreativ kultur giver god skolekultur 

• at vi udfordrer og anvender børns leg og undren 

• at vi er bevidste om at børn lærer forskelligt 

• at vi er bevidste om forskellige læringsmiljøers betydning 

Når vi siger TRADITIONER OG FORNYELSE er det vigtigt for 

os: 

• at vore faste traditioner fastholdes og udvikles eller 

afvikles 

• at vi skaber nye traditioner 

• at vore traditioner og fornyelsen af dem bæres af 

samarbejdet på skolen 

• at disse traditioner giver tryghed og fremmer de øvrige 

værdier 

Når vi siger NYSGERRIGHED er det vigtigt for os: 

• at få børn og voksne til at undres 

• at turde stille spørgsmål, som vi ikke kender svaret på 

• at nysgerrigheden fremmer og understøtter kreativiteten 

• at vi, ved at søge, kan finde ”den røde tråd” 

Når vi siger ANSVARLIGHED OG RESPEKT er det vigtigt for 

os: 

• at vi udviser social ansvarlighed 

• at vi har respekt for hinanden og vore omgivelser 

• at vi behandler hinanden ordentligt 

• at vi kommunikerer ordentligt med hinanden 

• at vi behandler vore omgivelser ordentligt 

Når vi siger SAMARBEJDE er det vigtigt for os: 

• at samarbejdet er forpligtende 

• at vi vil blive bedre til samarbejde på skolen 

• at vi vil styrke samarbejdet omkring skolen 

• at vi er åbne for nye samarbejdsrelationer og muligheder 

• at vi udviser tillid, rummelighed, initiativ, 

imødekommenhed, handlekraft og goodwill 

Når vi siger VÆRDIGRUNDLAG er det vigtigt for os: 

• at vi er oprigtige i forhold til vores værdigrundlag 

• at vores værdigrundlag betyder noget for os 

• at vi til stadighed vil udvikle det. 

3

1. PRINCIPPER FOR UNDERVISNINGEN 

1.1 TEAMSAMARBEJDE 

Indledning 

Ifølge Gentofte Kommunes skolepolitiske mål ”Alle børn skal 

lære mere” er der bl.a. krav om, at der er variation i hverdagen og 

i skoleåret, at der bliver undervist i emner og temaer, at der bliver 

dannet hold på tværs af klasser og årgange og at der er en 

glidende overgang mellem de forskellige trin. 

Samarbejde om børnene er en væsentlig faktor i dagligdagen, 

derfor arbejder vi i team. 

Dette princip omhandler Gentofte Skoles model for 

teamsamarbejde, hvori Gentofte Kommunes indskolingsmodel er 

indarbejdet. Indskolingsmodellen omhandler samarbejdet mellem 

undervisnings- og fritidsdel på 0. – 3. kl. trin. 

Princip 

Alle lærere er forpligtet til at samarbejde i et eller flere team 

for at styrke elevernes læring. Klassebegrebet eksisterer, 

klasserne har en klasselærer, et klasseteam og et klasselokale. 

Procedure 

På Gentofte Skole arbejdes der i team omkring et klassetrin/en 

årgang. Til hver årgang vil der typisk være knyttet 5 – 7 lærere, 

som dækker en bred faglig vifte. Muligheden for at låne en lærer 

fra et andet team skal være til stede for at sikre, at fagligheden 

kan tilgodeses. 

Teamsamarbejdet øger muligheden for fleksibel planlægning, så 

det i højere grad bliver muligt at udnytte mulighederne i 

årstimetallet frem for det lektionsbundne system. Fleksibilitet 

betyder, at det er læringen og hermed undervisningen, der 

fastlægger et skema og ikke traditionelt skemaopdelte dage. 

Den fleksible planlægning omkring klasser giver mulighed for at 

variere og organisere undervisningen i f.eks. kursusforløb, 

projektforløb og tværfaglige forløb. Undervisningen vil opleves 

som mere tidssvarende og vedkommende. 

Godkendt af skolebestyrelsen d. 28. februar 2006 

4

Indledning 

1.2 FAGFORDELING 

Ved fagfordeling forstår vi fordelingen blandt lærerne af samtlige 

forudsete undervisningsopgaver for det kommende skoleår. Målet 

er at sikre alle klasser og teams de bedst mulige faglige og 

pædagogiske hensyn. Det er skoleledelsens kompetence, at 

udvikle og vedtage fagfordelingen 

Princip 

• Ved fagfordelingen lægges der vægt på lærernes 

fagkundskab 

• Ved teamdannelsen bør lærernes ønsker så vidt muligt 

respekteres samtidig med, at klasserne bør have så få 

lærere som muligt under hensyntagen til 

fagkundskabsprincippet 

• Specialundervisning bør fordeles på så få lærere som 

muligt, og det tilstræbes, at en stor del af 

specialundervisningen udføres i årgangsteamene 

• I videst muligt omfang bør der tages hensyn til en 

køns- og aldersmæssig fordeling af skolens lærere 

• Ingen lærer bør være klasselærer i mere end en klasse, 

med mindre der er tale om delt klasselærerfunktion 

• Det tilstræbes, at lærerskifte finder sted mellem 

årgangsteam. 

• Det tilstræbes, at Pædagogisk Udviklingscenter bliver 

bemandet af så få lærere som muligt, og at disse har 

kompetencer indenfor biblioteksvirksomhed og/eller 

IT 

• Nye lærere indgår på lige fod i fagfordelingen med de 

øvrige lærere 

Procedure 

Fagfordelingen finder sted om foråret forud for det omhandlede 

skoleår. 

SKB orienteres løbende om arbejdet og forelægges eventuelle 

afvigelser fra ovenstående principper. 

Godkendt af skolebestyrelsen d. 16. januar 2006 

1.3 GODKENDELSE AF UNDERVISNINGSMIDLER 

Indledning 

Ved undervisningsmidler forstår vi lærebogssystemer til de 

forskellige fag, IT-undervisningsprogrammer til skolens pc’er, 

film, cd’rommer, materialer til Skolens Pædagogiske 

Udviklingscenter (skolebiblioteket) m.m. 

Procedure 

Princip 

Skolens ledelse godkender på skolebestyrelsens 

vegne anskaffelser af nye undervisningsmidler til 

skolen. 

Såfremt skolens ledelse finder indholdet 

kontroversielt/diskriminerende, forelægges det 

skolebestyrelsen til vurdering og godkendelse i 

hvert enkelt tilfælde inden en evt. anskaffelse. 

Undervisningsmidlernes pædagogiske aspekter vurderes inden 

indkøb af lærerne i fagudvalgene i samarbejde med Pædagogisk 

Udviklingscenter 


5

Indledning 

1.4 FORDELINGEN AF TIMER TIL 

UNDERVISNING OG ANDRE OPGAVER 

Dette princip omhandler fordelingen af antallet af 

undervisningstimer pr. fag, pr. kl., pr. år, samt fordelingen af tid 

til andre opgaver. (En stor del af disse er forhåndsaftalt mellem 

Gentofte Kommune og Gentofte Kommunelærerforening.) 

Procedure 

Princip 

Gentofte Skole bør aldrig ligge under 

undervisningsministeriets vejledende 

timefordelingsplan eller under kommunens forslag 

til timefordeling. 

Skolen tildeles hvert år et elevtals afhængigt timetal til fordeling 

mellem alle fag og alle klassetrin. 

Derudover tildeles ligeledes et elevtalsafhængigt antal 

rådighedstimer til fordeling på f.eks. to-lærer timer, deletimer, 

udvidelse af timetallet i visse fag. 

Endelig tildeles et antal timer til fordeling blandt lærerne til andre 

opgaver (individuel tid, tid til skole/hjem samarbejde, tid til 

teamsamarbejde og klasselærerfunktion, tid til efteruddannelse 

m.m.) 

Udarbejdelsen af fagfordelingsplanen er ledelsens ansvar. 

Ledelsen fremlægger planen for skolebestyrelsen inden planen 

træder i kraft, med bemærkninger om de overvejelser der har 

ligget til grund for udarbejdelsen, samt bemærkninger til de steder 

hvor det ikke har været muligt at opfylde principperne til fulde. 

Forslag til regulering af timetallet i de enkelte fag drøftes i 

skolebestyrelsen inden februar måned. 

SKB giver skolens ledelse kompetence til at fordele timerne til 

andre opgaver. 


Indledning 

1.5 LÆSEPLANER 

Ifølge Folkeskoleloven § 44 stk. 8 skal skolebestyrelsen 

udarbejde forslag til kommunalbestyrelsen vedrørende 

læseplaner. 

Procedure 

Princip 

• Skolebestyrelsen henviser til 

Undervisningsministeriets vejledende læseplaner 

og beskrivelser af udviklingen frem mod trin- og 

slutmål for de enkelte fag. 

Skolebestyrelsen følger på dette område anbefalingen fra 

Gentofte Kommunes Børne- og Skoleudvalg. 


6

Indledning 

1.6 EKSKURSIONER, LEJRSKOLER OG 

HYTTETURE 

Dette princip omhandler alle klassers mulighed for at komme på 

ekskursion(er). lejrskoler og hytteture (f.eks. Nyvangshytten i 

Ganløse). Muligheden for skolerejser er også til stede – se 

særskilt princip. 

Procedure 

Princip 

Inddragelse af det omgivende samfund i 

undervisningen prioriteres højt på Gentofte Skole. 

Derfor gennemføres der i løbet af en elevs 

skolegang en række eksterne elevaktiviteter i form 

af ekskursioner, lejrskoler og hytteture. 

SKB sørger via budgetgodkendelsen for, at der afsættes 

tilstrækkelige midler til ovenstående. 

I forbindelse med undervisningen og i overensstemmelse med det 

budgetterede beløb til ekskursioner har alle klasser mulighed for 

at komme på et antal ekskursioner i løbet af et skoleår. Der skal 

altid være mindst to voksne med på ekskursioner. I udskolingen 

kan én lærer undtagelsesvist tage på ekskursion efter aftale med 

skolens ledelse. 

I Gentofte Kommune er der to lejrskoleophold på en af 

kommunens kolonier i et skoleforløb (typisk et ophold på 

mellemtrinet og et i udskolingen). Lejrskoler betragtes som 

undervisning, hvorfor alle elever forventes at deltage. Der skal 

beregnes udgifter til lommepenge samt 50.- kr. pr. dag til mad. 

Skolen tildeles to hytteuger årligt. Klasselærerne søger om et/to 

døgns ophold. Skolens ledelse vurderer, hvem der kommer af 

sted, så alle klasser tilgodeses over en årrække. Hytteture 

betragtes primært som sociale arrangementer. Skolen betaler 

transporten, hjemmene betaler maden. Der skal mindst to voksne 

med på hytteture. 


7

Indledning 

1.7 BRUG AF INTERNET 

Ved brug af Internet forstår vi primært informationssøgning, 

anvendelse af online indlæringspil, mail/ chat/ konferencer m.m. 

som anvendes i undervisningstiden. 

Procedure 

Princip 

• Brug af Internettet skal være en naturlig og 

integreret del af virksomheden på Gentofte Skole 

• Elevernes brug af Internet i skoletiden skal være 

undervisningsrelevant 

• Elevernes mulighed for at blive konfronteret 

med anstødeligt materiale m.m. ved brug af 

Internettet i undervisningen/ fritidsdelen skal 

begrænses mest muligt ved anvendelse af ” et 

internetfilter ”, der fjerner adgangen til uønsket 

materiale. 

• Eleverne skal vejledes i sikker brug af Internet/ 

chat/ e-mail/ konferencer etc. 

Skolebestyrelse anbefaler, følgende vejledning til skolens elever 

vedr. brug af Internet fra skolens computere. 

Skolen forventer, at du kun tager fat i det, der er 

undervisningsrelevant. Når du har en kode, har du ansvaret for 

det, den bruges til. Hvis du har mistanke, om at nogen kender din 

kode, så få en ny. Husk at logge dig af, når du forlader en 

computer. 

E-mail / konferencer / chat. 

Når du chatter, skal du ikke opgive personlige oplysninger som: 

Navn og adresse, telefonnummer, mobilnummer, e-mailadresse, 

navn på skole og klasse, adresse på hjemmeside, der indeholder 

nogen af ovenstående informationer. 

Husk: Det er dig der bestemmer. Luk ned, hvis du føler dig utryg, 

eller hvis chatten tager en drejning, du ikke bryder dig om. Skriv i 

en pæn tone – lad være med at bruge skældsord og bandeord - 

Send ikke store filer uden grund – det optager plads på computere 

og netværk. Send ikke breve til en lang række modtagere, du ikke 

kender. Det belaster nettet. Underskriv dine meddelelser, så man 

kan se, hvem der er ophavsmand til dine breve. Hold privat sank 

mellem to personer udenfor konferencer. Brug e-mail. Hold 

ekstreme holdninger og synspunkter for dig selv. Husk at alle kan 

læse det, du skriver. Send ikke reklamer eller agiterende indlæg. 

NB! Al trafik på computerne overvåges to steder – nemlig på 

skolen og på pædagogisk central. 

Klassernes hjemmeside. Må kun indeholde elevernes fornavne. 

Kun klassebilleder samt situationsbilleder må anvendes. Ingen 

mailadresser på hjemmesiden. OBS. Fotografier af elever kræver 

altid samtykke fra forældre, og hvis eleven er fyldt 15 år kræves 

samtykke fra eleven selv. 


8

Indledning 

1.8 VIKARDÆKNING 

Dette princip omhandler vikardækning af undervisningen, når en 

lærer ikke er til stede. 

Procedure 

Princip 

Fravær fra 0. – 5. kl. vikardækkes. Fra 6. – 9. kl. 

kan der gives fri i ydertimer. 

Vikartimer læses af skolens egne vikarer. 

Planlagt fravær (f.eks. kurser og ekskursioner) tager det fleksible 

skema højde for. 

Ved ikke planlagt fravær (sygdom eller barns sygdom) skal 

vikaren tilstræbe, at der finder undervisning sted i det pågældende 

fag eller i andet relevant materiale. 

Skolebestyrelsen orienteres 4 gange i løbet af et skoleår om 

vikarsituationen. 

Godkendt af skolebestyrelsen d. 26. oktober 2010 

Indledning 

1.9 ANDET FREMMEDSPROG 

Andet fremmedsprog er tysk eller fransk, som børnene vælger fra 

og med 7. kl. Det er vanskeligt at få alle med i begynderfasen, 

hvis holdene bliver for store. 

Procedure 

Princip 

Andet fremmedsprog tildeles dobbelttimer eller 

tolærerordning i nogle lektioner, hvis elevantallet 

er 22 eller derover. 

Der tildeles 3 ugentlige lektioner til tysk/fransk på 7. årgang. Med 

de høje elvtal, vi har på alle årgange, kan holdene blive meget 

store. 

Elev nr. 22 udløser 2 deletimer eller tolærerordning i 2 ud af de 3 

lektioner. 

Elev nr. 28 udløser 2 hold. 


9

Indledning 

1.10 SKOLEDAGENS LÆNGDE 

Dette princip omhandler skoledagens længde. Skoledagen består 

af et antal lektioner samt pauser. 

Procedure 

Princip 

Skoledagens længde kan variere i årets løb. 

Årstimetallet skal være opfyldt. 

I den fleksible planlægning arbejdes der med forskellige skemaer 

i løbet af skoleåret. Det medfører, at alle børn kommer til at 

opleve ændringer i skoledagens længde hen over et skoleår. 

0. – 3. kl. skal møde kl. 08.00 og kan senest have fri efter 6. 

lektion (kl. 13.40) 

4. – 6. kl. kan senest møde til 3. lektion og kan senest have fri 

efter 7. lektion (kl. 14.30) 

7. – 9. kl. kan senest møde til 3. lektion og kan senest have fri 

efter 8. lektion (kl. 15.15) 

Der kan forekomme undtagelser fra ovenstående i forbindelse 

med særlige dage og ekskursioner. 


1.11 ANVENDELSE AF SKOLENS FYSISKE 

RAMMER 

Indledning. 

Dette princip omhandler brugen af skolens fysiske rammer for 

såvel interne som eksterne brugere. 

Gentofte kommune har som princip, at skolens elever og de 

fritidsinstitutioner, som er tilknyttet skolen har førsteret til brugen 

af skolens fysiske rammer. 

Gentofte kommune har ligeledes det princip at kommunens skoler 

er at betragte som ”åbne skoler”, forstået på den måde, at 

kommunens borgere i vid udstrækning har ret til at bruge skolens 

faciliteter, derudover er der i den formulerede Børne– og 

Ungepolitik lagt op til, at børn og unge i såvel den etablerede, 

som i den uetablerede fritidsorganisering har fortrinsret til brugen 

af de fysiske rammer endvidere skal det tilstræbes, at 

musikskolens behov for lokaletildeling bliver opfyldt. 

Gentofte skole er en virksomhed som består af to ligeværdige 

søjler, en undervisningsdel og en fritidsdel. 

Vi opererer i det daglige med begreber som primære lokaler og 

sekundære lokaler. 

Både skole og fritid har deres egne primære lokaler, som 

fortrinsvis bliver brugt til henholdsvis undervisning eller 

fritidsaktiviteter. 

Er et lokale ikke optaget af undervisning eller fritidsaktivitet kan 

det frit bruges af andre med de dertil normale hensyn til 

oprydning og lignende. 

10

Procedure. 

Princip 

Det er altid skolens elever og fritidsinstitutionerne 

der er tilknyttet skolen, som har fortrinsret til 

brug af skolens faciliteter, herefter har alle ret til 

brugen af disse set i forhold til den af 

kommunalbestyrelsen udpegede 

prioriteringsrækkefølge. 

Undervisningsdelen og fritidsdelen finder i samarbejde ud af 

Deres behov for brug af faciliteterne og herefter kontaktes Skole 

og fritidsafdelingen med behørige ansøgningsskemaer om den 

øvrige brug af de fysiske rammer. 


Indledning 

1.12 EVALUERING 

Vi ønsker en evalueringskultur på Gentofte skole, således at alle 

større udviklingsaktiviteter gennemføres ud fra et fastsat mål og 

med en kvalificeret opfølgning, der sikre opfyldelse af målet. 

Samtidig følges der op på de vigtigste nøgletal for at sikre, at der 

bibeholdes en høj standard på Gentofte Skole. 

Procedure for udviklingsaktiviteter Princip 

Alle større udviklingsaktiviteter skal følge et fast evalueringsforløb. 

Derudover følges en række nøgletal, som fastlægges årligt af 

skolebestyrelsen og skolens ledelse i fællesskab. Nøgletallene skal 

dække den almindelige skole- og fritidsdrift. 

Procedure for udviklingsaktiviteter: 

Ved starten af en større udviklingsaktivitet på skolen eller i de 

enkelte teams skal følgende procedure følges: 

Udarbejdelse af målbare mål for den aktuelle aktivitet 

(hvad forventes det at opnå og hvornår forventes det 

opnået), herunder fastsættelse af succeskriterier samt 

opfølgningsfrekvens og metode 

Udarbejdelse af en handlingsplan for aktiviteten, herunder 

beskrivelse af forløbet, tidsplan samt ansvarlige for de 

enkelte dele af forløbet 

Fastsættelse af afrapportering, herunder form og modtager 

Ansvarlig for udarbejdelse af mål, handlingsplaner og 

afrapportering fastsættes 

Under selve forløbet foretages følgende: 

Opfølgning efter den fastsatte frekvens og metode 

Afvigelser fra det forventede forløb registreres og om 

nødvendigt korrigeres der i handlingsplanen (Husk 

dokumentation for nødvendighed) 

Ved afslutning af forløbet foretages en slutevaluering samt den 

vedtagne afrapportering: 

Dokumentation for opfyldelse af mål i hht. de fastsatte 

succeskriterier, herunder en vurdering af, hvad der gik 

godt og hvad der gik mindre godt 

Dokumentation for overholdelse af opfølgningsfrekvensen 

og metoden 

Forslag til ændringer i eventuelt kommende (lignende) 

aktiviteter 

11

Der kan til alle ovenforstående punkter udarbejdes et standard 

evalueringsskema (samme skema som anvendes i kontrakten med 

kommunen) for at lette evalueringen. 

Procedure for nøgletal 

Ved opfølgning på nøgletal skelnes der mellem to typer. Den ene 

type nøgletal følges for at kende niveauet og overvåge om der 

sker udsving. For den anden type nøgletal fastsættes der en værdi 

for, hvor niveauet findes acceptabelt. Lever denne type nøgletal 

ikke op til forventningerne det enkelte år, skal der udarbejdes en 

handlingsplan for korrigerende handlinger med angivelse af 

aktiviteter, ansvarlige og tidsfrister 

Nøgletal samles sammen og præsenteres minimum én 

gang årligt i skolens årsberetning 

Præsentation af nøgletal skal om muligt ske ved 

sammenligning med nøgletal fra tidligere år 

Faste nøgletal: 

Karakterer fra folkeskolens afgangsprøve 

Elev- og læreomsætning 

Grove moppetilfælde 

Fraværsprocent for lærere 

Vikarforbrug 

Øvrige nøgletal besluttes ad hoc. 

Godkendt af skolebestyrelsen d. 18. juni 2007 

Indledning 

1.13 NY KLASSEDANNELSE 

Med udgangspunkt i Gentofte Kommunes vision ”Læring uden 

grænser”, skolens vision, værdigrundlag og læringsgrundlag vil vi 

én gang i løbet af skoletiden give alle børn nye sammenhænge 

med muligheder både for den enkelte og for fællesskabet. 

Nye sammenhænge tilbyder nye roller og relationer, samt skaber 

rummelighed og omstillingsparathed hos børn og unge, så de 

dermed får udviklet deres evner til at agere i forandring. 

I det velkendte, trygge miljø med kendte voksne og kammerater 

vil vi give alle børn en yderligere mulighed for at udvikle 

selvstændighed, ansvarlighed og nysgerrighed. Vi vil give dem en 

oplevelse af, at forandring fryder, når tryghed og udfordring 

mødes. 

Vi vil lade børnene mærke, at deres kompetencer og potentialer 

kan komme i spil på tværs af evner og interesser, således at de 

mærker, at de i samarbejde med kammerater og lærere er med til 

at skabe et læringsmiljø i deres sidste år i folkeskolen, der kan 

forberede dem på ungdomsuddannelserne. 

Princip 

På Gentofte Skole foretages der ny 

klassesammensætning, når børnene begynder i 

udskolingen (7. årgang). 

På alle årgange fra 0.-6. arbejdes der periodevis i 

blandede klasser samt med fleksible holddannelser 

12

Procedure 

Lærer- og pædagogteamet på 6. årg foretager i samarbejde med 

skoleledelsen den ny klassedannelse på baggrund af 

”Ungdommens Uddannelsesvejlednings Centers” kriterier for 

uddannelsesparathed samt flg kriterier: 

• På skole/hjem samtalen på 6. årg oplyser børn og forældre 

om særlige forhold, de mener, er uomgængelige i forhold 

til den ny klassedannelse 

• Der tages udgangspunkt i årgangens faglige og sociale 

behov 

• Der tilstræbes at lave 3 (4) lige store klasser med ligelig 

fordeling fra de oprindelige klasser 

• Det tilstræbes, at piger og drenge fordeles ligeligt mellem 

klasserne 

• Der tilstræbes en ligelig aldersfordeling i klasserne 

• Børn med særlige behov tilgodeses 

• Der nedsættes en følgegruppe bestående af elever, lærere, 

forældre og skoleledelse 

• De nye klasser hedder noget andet end bogstavbetegnelser 

Godkendt af skolebestyrelsen d.11. juni 2012 

Indledning 

2. PRINCIP FOR FRITIDSORDNINGEN 

2.1 GFO 

Dette princip omhandler driften af GFOén ved Gentofte Skole. 

Gentofte Kommunes fritidsordninger (GFOér) udøver sin 

virksomhed efter Folkeskoleloven § 3 stk. 4 og efter 

administrationsgrundlaget og styringspakken for GFOér i 

Gentofte Kommune. 

GFOén udøver derudover sin virksomhed efter Gentofte 

Kommunes skolepolitiskemål, den af ledelsen og medarbejderne 

udarbejdede virksomhedsplan samt Gentofte Kommunes mål for 

GFOér. 

Princip 

GFOén ved Gentofte Skole skal være et trygt og udviklende 

fritidstilbud til børnene hvor medansvar, sundhed og helhed i 

barnets dag vægtes højt. 

Procedure 

GFOéns aktiviteter planlægges primært ud fra børnenes behov 

og efter egne valg. Aktiviteterne skal understøtte børnenes behov 

for social, emotionel og fysisk udvikling. GFOéns aktiviteter 

foregår indendørs og udendørs på skolen i egne basis lokaler og i 

skolens lokaliteter. 

GFOén tilstræber at der foregår aktiviteter udenfor skolen, i 

naturen, på museer, i biografen, cirkus, svømmehal og lignende. 

GFOén opdeles i team efter behov og aktiviteter. GFPén 

13

arbejder for et godt samarbejde med forældrene. GFOén 

tilstræber at der er størst muligt samarbejde med undervisningen 

og følger Gentofte Kommunes indskolingsmodel. GFOéns 

ansættelsespolitik understøtter en lighed hvad angår køn og alder. 


Indledning 

3. PRINCIPPER FOR SAMARBEJDE 

3.1 ELEVRÅD 

Ifølge Folkeskoleloven skal der på alle folkeskoler i Danmark 

være et elevråd der sikrer eleverne medindflydelse. Eksempelvis i 

spørgsmål vedr. elevernes sikkerhed, trivsel og sundhed mv.(jf. 

Folkeskoleloven § 45 stk. 5) 

Procedure 

Princip 

Skolen har 2 elevråd - det lille og det store. Det lille 

elevråd består af 2 repræsentanter fra hver klasse 

på 3 - 5 årgang. 

Det store elevråd består af 2 repræsentanter fra 

hver klasse på 6 - 9 årgang. Det store elevråd 

vælger hvert år 2 repræsentanter til 

skolebestyrelsen. 

Hvert elevråd har en kontaktlærer tilknyttet. Disse kontaktlærere 

har som opgaver at stimulere og engagere elevrådene til at 

varetage deres respektive opgaver. Skolens ledelse og 

Skolebestyrelsen skal ligeledes stimulere elevsrådsarbejdet, bl.a. 

ved at inddrage elevrådet i relevante spørgsmål. Eksempelvis 

spørgsmål vedr. elevernes sikkerhed, trivsel og sundhed mv. (jfr. 

Folkeskolelovens § 45 stk.5) 


Indledning 

3.2 FORÆLDREREPRÆSENSANTSKABET 

Forældrerepræsentantskabet er skolebestyrelsens bagland. 

Forældrerepræsentantskabet fungerer som bindeled mellem 

skolebestyrelsen og den samlede forældregruppe og omvendt. 

Således er forældrerepræsentantskabet medvirkende til sikring af 

kommunikation og dialog. Endvidere er det en mulig sikring af en 

bred opbakning til skolebestyrelsens arbejde. 

Princip 

Forældrerepræsentantskabet skal sikre skolens 

forældre medindflydelse og information 

Forældrerepræsentantskabet består af 2 forældre 

fra hver klasse. Disse repræsentanter vælges for et 

skoleår ad gangen i forbindelse med det første 

forældremøde. 

Forældrerepræsentantskabet ledes og indkaldes af 

skolebestyrelsen 3 - 4 gange årligt. Ved disse 

møder deltager klasserepræsentanterne, 

skolebestyrelsen og repræsentanter for 

skoleledelsen/ GFO. 

14

Procedure 

Forældrerepræsentantskabsmøderne bruges til gensidig 

information, drøftelser og tilbagemeldinger om skolebestyrelsens 

arbejde. I øvrigt kan også drøftes emner som måtte ønskes af 

forældrerepræsentanterne. Klasserepræsentanterne har ikke et 

egentligt ansvar på klassens vegne for det, der meldes tilbage til 

skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen opfordrer 

klasserepræsentanterne til dialog med klassens øvrige forældre 

vedrørende aktuelle forhold, eksempelvis elevernes trivsel m.m. 

forud for møderne. 


Indledning 

3.3 SKOLEBESTYRELSEN 

Ifølge Folkeskoleloven § 42 skal der ved enhver selvstændig 

skole være en skolebestyrelse. Skolebestyrelsen virke og 

kompetence er reguleret i Folkeskolelovens § 44 

Procedure 

Se bilag 1 

Princip 

Skolebestyrelsens forretningsorden fastlægges i 

overensstemmelse med Vedtægt for Styrelsen af 

Gentofte folkeskolevæsen m. ikrafttræden 

1.januar 1995. 

Godkendt af skolebestyrelsen d. 9. marts 1999. 

Indledning: 

3.4 SAMARBEJDE MELLEM 

SKOLE/FRITIDSCENTER OG HJEM 

Gentofte Skole og Fritidscenter sætter fokus på dialog og 

kommunikation. 

Formålet er at børnenes læring og trivsel er styrket gennem dialog 

og kommunikation mellem medarbejdere og forældre. 

Derfor har medarbejdere og forældre drøftet deres forventninger 

til dialog og kommunikation, ligesom der har været gennemført 

en brugerundersøgelse. En arbejdsgruppe bestående af 

repræsentanter fra forældre, medarbejdere og skolens ledelse har 

omsat diverse input til følgende princip, der gælder samarbejdet, 

dialogen og kommunikationen mellem årgangsteams, 

klasselærere og forældre 

Princip 

Ligeværdigt og anerkendende samarbejde gennem dialog 

Dialogen mellem skole, fritidscenter og hjem er gensidigt 

anerkendende og respekterende. 

Mødet mellem medarbejdere og forældre er ligeværdigt. 

Medarbejderne har den professionelle tilgang til barnet og 

ansvaret for fagligheden og læringen i skolen. Forældrene 

kender barnet og tager ansvar for, at det er klar til at komme 

i skole hver dag. 

15

Forældre og medarbejdere opnår fælles forståelse og respekt 

for hinandens roller og indgår i et konstruktivt samarbejde 

om barnet. 

Barnet inddrages i dialogen om dets læring og trivsel og ses 

som en del af samarbejdet. 

Forældreinddragelse og fælles ansvar 

Barnets læring og trivsel styrkes gennem dialog mellem skole 

og hjem. 

Forældrene inddrages i børnenes læring og trivsel gennem 

aktiviteter på skolen og i fritiden. 

Medarbejderne understøtter forældrenes mulighed for at 

involvere sig i barnets læring og trivsel. 

Fællesskaber 

Forældre og medarbejdere er forpligtede til at indgå i 

fællesskaber, der fremmer barnets læring og trivsel. 

Tydelig og målrettet kommunikation 

Kommunikationen mellem skole, fritidscenter og hjem skal 

være tydelig, konstruktiv, målrettet og forståelig. 

Procedure 

To årlige forældremøder 

Et møde i starten af skoleåret, som planlægges af medarbejderne. 

Et møde i 2. halvår, som planlægges i tæt samarbejde mellem 

medarbejdere og forældrerepræsentanter. I indskolingen deltager 

pædagogerne i begge forældremøder. 

Kommunikation ml. skole, fritidscenter og hjem 

På skoleårets første forældremøde tydeliggøres, hvorledes 

kommunikationen på årgangen eller i den enkelte klasse foregår. 

Formålet er, at der skal være tydelighed om informationsniveauet 

samt om forældrenes muligheder for at understøtte deres børns 

læring og trivsel. 

Uformel snak med lærer/pædagog 

I klassen ml. 7.50 og 8.00 kan der gives hurtige og uformelle 

beskeder ml lærere og forældre. 

I GFO i morgenåbningstiden og ved afhentning kan der gives 

hurtige og uformelle beskeder ml pædagoger og forældre 

Årsplaner 

Alle årgangsteam udarbejder information om skoleårets faglige 

indhold og mål samt en kalender med planlagte aktiviteter på 

årgangen. Planen er klar ved skoleårets start. 

Elevplaner 

Der udarbejdes en årlig elevplan, som indeholder oplysninger om 

resultater af den løbende evaluering samt en fremadrettet del med 

læringsmål for barnets faglige, sociale og personlige udvikling. 

Elevplanerne er omdrejningspunktet ved skole/hjem samtalerne 

To årlige skole-hjem samtaler (2x15 minutter til alle) 

Første samtale ligger i forbindelse med, at elevplanen udleveres. 

Anden samtale ligger ca ½ år senere, hvor der følges op på 

elevplanen. Der opfordres til, at eleverne deltager i samtalerne. 

Der deltager to lærere i samtalerne, i indskolingen deltager 

desuden en pædagog. Klasselæreren deltager i begge skole/hjem 

samtalerne, matematiklæreren deltager i minimum den ene årlige 

samtale. Den anden samtale kan have skiftende 

faglærerdeltagelse. 

16

En årlig elevsamtale 

I forbindelse med udarbejdelse af elevplanen holder klasselærerne 

samtale med alle elever 

Aktivitetskalender 

Skolens og Fritidscenterets kalender indeholder en oversigt over 

fælles aktiviteter for hele skolen/fritiden samt aktiviteter, hvor 

forældrene er involveret. 

Forældreintra 

Forældreintra er den primære kommunikationskanal , som alle 

medarbejdere og forældre skal benytte til den løbende 

information om børnenes læring og trivsel. Dette gælder såvel 

den generelle information som information til det enkelte hjem. 

På forældreintra findes desuden link til GFO’ens hjemmeside. 

Skolens IT-ansvarlige introducerer 0. årgangs forældre samt nye 

forældre til brugen af Forældreintra. 

Godkendt af skolebestyrelsen d. 2. marts 2010 

3.5 SAMARBEJDE MELLEM UNDERVISNING OG 

FRITID 

Indledning 

Gentofte Skole består af to ligeværdige søjler – 

undervisningsdelen og Gentofte fritidscenter, som består af GFO, 

fritidsklub, juniorklub og en ungdomsklub. 

Procedure 

Princip 

Undervisningsdel og fritidsdele samarbejder i 

henhold til Gentofte Kommunes indskolingsmodel 

samt de områder, hvor det i øvrigt giver mening. 

I indskolingen foregår der et formelt samarbejde som beskrevet i 

Gentofte Kommunes indskolingsgrundlag. Det betyder, at der er 

en pædagog/pædagogmedhjælper tilknyttet klasserne i det, der 

svarer til følgende. 

0. kl. 17 ugentlige lektioner 




Lærere og pædagoger aftaler i fællesskab, hvornår og hvordan 

lektionerne placeres – om de ligger fast hele året eller i perioder, 

eller om de samles i puljer til brug for ture, emnearbejder eller 

lignende. Desuden deltager pædagogen/pædagogmedhjælperen i 

et forældremøde samt en skole/hjemsamtale om året, ligesom de 

deltager i et antal teammøder. 

På mellemtrin og i udskoling er samarbejde mere ad hoc præget. 

Der er knyttet en kontakt mellem klasselærer og en pædagog på 

årgangene på mellemtrinnet. 

I skolens sundhedsteam sidder der både repræsentanter fra 

undervisningsdelen og fritidsdelen. 

Der samarbejdes i vid udstrækning om benyttelse af lokaler, 

sådan at forstå at undervisningsdelen og fritidsdelen har hver 

deres primære lokaler, men har mulighed for at benytte hinandens 

lokaler som sekundære lokaler. 

17

Der samarbejdes økonomisk de to søjler imellem, hvor det er 

naturligt. 

Endeligt er der et samlet ledelsesteam for hele skolen. 


4. PRINCIPPER FOR SKOLENS SOCIALE LIV 

Indledning 

4.1 ARBEJDET MED TRIVSEL 

I Folkeskolen er der pligt til at undervisningen i de enkelte fag og 

emner og i tværgående emner og problemstillinger fremmer 

børnenes almene, personlige udvikling. Grundtanken i Gentofte 

Kommunes målsætning for Skolevæsenet er at skabe en rummelig 

skole, hvor respekt for det enkelte barn og trivsel i fællesskabet er 

nøgleord. 

Indsatsen mod mobning prioriteres højt på skolen, derfor er det 

vigtigt, at der løbende foregår trivselsarbejde i de forskellige 

børnegrupper. 

Princip 

På Gentofte Skole er trivselen blandt børnene en vigtig 

forudsætning for et godt læringsmiljø og for den enkeltes 

alsidige udvikling. 

Procedure 

• Gentofte Skole deltager i DCUM’s (Dansk Center for 

Undervisningsmiljø) regelmæssige 

undervisningsmiljøvurderinger og følger op på 

resultaterne 

• Alle ansatte arbejder med trivselen blandt børnene i 

tilknytning til det daglige arbejde, således at arbejdet med 

det faglige og trivselen hænger sammen. Børnene trænes i 

at indgå i forskellige relationer 

• Ledelsen sørger for, at der er veldokumenterede og 

afprøvede materialer tilgængelige for alle team til det 

pædagogiske trivselsarbejde 

• Hvis/når der planlægges specifikke trivselsforløb i en 

børnegruppe gælder følgende kvalitetssikringsprocedure: 

Teamet forbereder, gennemfører og 

evaluerer sammen trivselsforløbet 

Ved de to årlige teamsamtaler med ledelsen 

er trivselsarbejdet fast punkt på 

dagsordenen 

Der skelnes mellem foregribende, 

indgribende og genoprettende indsatser ved 

tilrettelæggelse af forløbet (jf. DCUM) 

Før et trivselsforløb går i gang orienteres 

forældrene og skolens ledelse om årsag, 

valg af metode og mål med forløbet. 

Samtidig aftales forældrenes involvering 

undervejs i forløbet. 

Når et forløb er afsluttet gives der gensidig 

tilbagemelding forældre og lærere imellem 

18

• Skolens sundhedsteam (bestående af: repræsentanter fra 

SPC, skolepsykolog, talepædagog, sundhedsplejerske, 

relationsmedarbejder, repræsentanter fra Gentofte 

Fritidscenter og skolens ledelse) drøfter på de løbende 

møder såvel trivsel for det enkelte barn som for grupper af 

børn. Drøftelsen finder sted på baggrund af oplysninger 

fra klasselærere/klasseteam/pædagogteam 

• Det enkelte barns forældre informeres, hvis deres barn 

mistrives eller er medvirkende til, at andre mistrives 

• Skolen forventer, at forældrene informerer, hvis de har 

kendskab til, at nogen mistrives 

Trivselsarbejdet på skolen evalueres løbende 


Indledning 

4.2 BEKÆMPELSE AF MOBNING 

Gentofte Skole fører en aktivt forebyggende indsats mod 

mobning, evaluerer regelmæssigt elevernes trivsel og tager 

initiativer til forbedring af elevernes sociale liv på skolen. 

Procedure: 

Princip 

Gentofte Skole, såvel undervisningsdelen som 

fritidsdelen accepterer ikke mobning. 

Gentofte Skole tager løbende initiativer til aktivt 

at imødegå mobning. 

Ansvaret for at rejse en sag, når mobning eller 

manglende trivsel forekommer, ligger hos alle. 

Såvel elever, forældre, lærere, pædagoger og 

ledelse. 

Skolen tager løbende initiativer til aktiviteter, som forebygger 

eller imødegår mobning. Ledelsen og Skolebestyrelsen evaluerer 

jævnligt indsatsen. Skolebestyrelsen behandler jævnligt mobning 

på sine møder. Mobning tages altid alvorligt og skal behandles 

omhyggeligt af forældre, lærere, pædagoger og ledelsen. 

Skolen skal tilse, at sager angående mobning først afsluttes, når 

det er sikret, at problemet er løst. Skolen forventer, at forældre 

aktivt tager del i løsning f problemer angående mobning. Skolen 

tilsikrer, at der er materialer til rådighed for det sociale arbejde i 

klassen. 

Gentofte Skoles procedurer vedrørende mobning er beskrevet i en 

mobbe-folder, som løbende revideres. Folderen udleveres til alle 

19

nye elever. Den kan i øvrigt udleveres på skolens kontor eller 

findes på skolens hjemmeside. 

Skolen etablerer et AKT- beredskab (adfærd, kontakt og trivsel.) 


Indledning 

4.3 ADFÆRD 

Det er vigtigt, at alle opfører sig overfor andre, som de selv vil 

behandles. 

Princip 

Vi sikrer en god omgangstone 

Vi behandler hinanden ordentligt 

Vi respekterer hinandens forskelligheder 

Vi accepterer hinandens forskelligheder 

Vi holder skolen ren og ryddelig ude som inde 

Vi overholder ryge- og alkoholpolitikken dvs. 

ingen rygning/alkohol på skolen (dog indrettes et 

særskilt rygelokale til de ansatte) 

Vi medbringer ikke farligt legetøj 

Vi har alle som udgangspunkt slukket 

mobiltelefoner i timerne 

Vi respekterer anvisninger fra gårdvagter, 

trafikvagter og andre ansatte 

Vi er med til at reducere skolens miljøbelastning 

Vi må forlade skolen i frikvarterer og evt. 

mellemtimer fra og med 8. klasse 

Procedure 

Adfærd: 

Med baggrund i Folkeskoleloven anbefaler skolebestyrelsen 

følgende sanktionsmuligheder, hvis reglerne for adfærd ikke 

overholdes: påmindelse - og i grovere tilfælde samtale, 

bortvisning. 

Særlig procedure for mobiltelefoner: 

• Telefonen kan inddrages af læreren og udleveres efter 

timen 

• Telefonen kan inddrages af læreren, afleveres på kontoret 

og hentes af eleven efter skoletid 

• Ved gentagne tilfælde orienteres forældrene 

• Uhensigtsmæssig brug af mobiltelefon (f. eks. 

fotooptagelser eller mobning via sms) medfører krav om 

sletning af optagelserne og kan medføre øjeblikkelig 

inddragelse af telefonen og henvendelse til forældrene. 

Godkendt af skolebestyrelsen d. 24.november 2009 

20

Indledning 

5. PRINCIPPER FOR ADMINISTRATIVE 

FORHOLD 

5.1 ANSÆTTELSER 

Dette princip omhandler ansættelse af skoleleder, viceskoleleder 

og GFO-leder samt lærere og pædagoger. 

Princip 

Ved ansættelse af ledere gælder: 

SKB nedsætter blandt sine medlemmer, evt. 

suppleret med andre relevante personalegrupper, 

et ansættelsesudvalg, som i samarbejde med 

skoleforvaltningen forestår annonceudformning, 

ansættelsessamtaler og ansættelsesprocedure. 

SKB afgiver herefter udtalelse til Kommunalbestyrelsen, 

som træffer den endelige afgørelse om 

ansættelsen. 

Ved ansættelse af lærere og pædagoger gælder: 

SKB giver skolens ledelse samt en 

medarbejderrepræsentant fra SKB kompetence til 

ansættelse af nye lærere. 

SKB giver GFO’ens ledelse og repræsentanter for 

medarbejderne kompetence til ansættelse af nye 

pædagoger. 

Procedure 

Ansættelsesprocedurer for lærere og pædagoger er tidskrævende 

og langvarige: formulering af opslag, ansøgningsfrist, læsning af 

ansøgninger, ansættelsessamtaler og beslutning. 

For at give skolen mulighed for at handle hurtigst muligt for at få 

fat på de bedst egnede, når der skal besættes stillinger, er det 

hensigtsmæssigt med et lille, men repræsentativt ansættelsesudvalg. 

Skolens ledelse informerer skolebestyrelsen om nye stillinger, der 

bliver ledige, disse stillingers indhold og om tidsplanen for 

ansættelse. 

Skolens ledelse orienterer skolebestyrelsen når nye ansættelser er 

besluttet. 


5.2 KLASSEDANNELSE SAMT PLACERING AF 

NYE ELEVER 

Indledning 

Dette princip omhandler fordelingen og placeringen af eleverne i 

klasser, såvel børnehaveklasser som øvrige klasser. 

Princip 

Parallelklasser bør være lige store 

Der bør være lige mange piger og drenge i hver 

klasse 

Der bør være en ensartet aldersfordeling i 

parallelklasser 

21

Procedure 

Skoleledelsen foretager fordelingen af elever til 

børnehaveklasserne. 

Skoleledelsen foretager i samarbejde med klasselærerne på den 

pågældende årgang placeringen af nye elever 


Indledning 

5.3 BUDGET 

Dette princip omhandler arbejdet med skolens budget samt 

godkendelsen af dette. 

Procedure 

Princip 

Skolebestyrelsen godkender indenfor de 

økonomiske rammer, der er fastsat for skolen, 

skolens budget for det kommende kalenderår. 

Kommunalbestyrelsen fastsætter de økonomiske rammer for 

skolen. 

Skoleledelsen udarbejder forslag til budget efter en forudgående 

drøftelse i SKB om prioriteringer og budgetønsker for det 

kommende år. 

SKB godkender i starten af det pågældende kalenderår budgettet. 


Indledning 

6. PRINCIPPER FOR ANDRE FORHOLD 

6.1 FÆLLESARRANGENMENTER 

Ved fælles arrangementer forstår vi traditionsbærende 

arrangementer af primært social karakter, der afholdes med 

deltagelse af samtlige, (eller en del af) skolens elever samt 

lærere/forældre. 

Procedure 

Princip 

For at fremme den sociale trivsel på tværs af 

klasserne, skal der som supplement til 

undervisningen afholdes fælles arrangementer. 

På Gentofte Skole afholdes der dagligt 

morgensang. 

Skolebestyrelsen anbefaler, at der på Gentofte Skole årligt kan 

gennemføres følgende fællesarrangementer: 

Grøn Dag, Skoliade, Skolens fødselsdag/Motionsdag, 

Juleafslutning, Fastelavn, Forårskoncert 


22

Indledning 

6.2 INFORMATION 

Al information skal bygges på åben og tydelig 

kommunikation i overensstemmelse med skolens 

værdigrundlag. Informationsvirksomheden skal bidrage til at 

opnå de fastsatte mål for skolens virksomhed, øge 

samhørighed og fællesskab på skolen og bidrage til at indfri 

den enkeltes forventninger til skolen som arbejdsplads, 

undervisnings- og fritidsinstitution. 

Procedure 

Princip 

Alle med tilknytning til Gentofte skole har et 

informationsansvar overfor hinanden. Det 

gælder personale, elever og forældrene. Alle 

har et ansvar for at søge information, men 

også for at formidle information. 

Skolebestyrelsen anbefaler følgende kanaler for 

informationsudveksling på Gentofte Skole: nyhedsbreve, 

morgensang, Internet/ hjemmeside, 

forældrerepræsentantskabet, skole-hjemsamtaler, 

nyhedsbreve for de enkelte klasser, forældremøder. 

Det bør tilstræbes, at der skabes en sammenhængende 

grafisk profil for Gentofte Skole forskellige 

informationsmaterialer. Alle informationsmaterialer, der 

udgår fra skolen, skal være forsynet med skolens logo samt 

tydelig angivelse af afsender 

Informationsudvekslingen på Gentofte Skole foregår gennem 

en række kanaler. For at opnå informationsplanens mål skal 

al information koordineres både tidsmæssigt og i forhold til 

indhold og målgrupper. 


Indledning 

6.3 SKOLEREJSER 

Skolerejser er en mulighed på Gentofte skole. 

Princip 

Formålet med en skolerejse er at skabe et supplement af 

samværs- og oplevelsesmæssig karakter til den daglige 

undervisning. 

Skolerejser kan afholdes i Danmark og i udlandet. 

Alle elever, som skolerejsen retter sig imod, har ret, men ikke 

pligt til at deltage. Det skal tilstræbes, at alle klassens elever 

deltager. Rejsen kan ikke gøres betinget af erlæggelse af et 

beløb eller anden ydelse for den enkelte elev, udover beløb til 

dækning af forplejning under rejsen. Til de elever, der ikke 

deltager i skolerejsen, sørges der for fuldt 

undervisningstilbud. 

Forældre og elever skal selv finansiere den del af udgifterne 

til skolerejsen, der ikke vedrører lærernes rejser og 

forplejning. 

Forældrene skal sikre planlægning, indsamling og betaling af 

det fulde beløb til rejsen. 

Skolen betaler de omkostninger, der er forbundet med 

lærernes rejser, men dækker ikke yderligere udgifter i 

forbindelse med skolerejser. 

Den enkelte lærer kan ikke pålægges at deltage i en 

skolerejse. 

23

En skolerejse afvikles med to af årgangens lærere. 

Skolelederens godkendelse af en skolerejse forudsætter, at 

finansieringen af skolerejsen er på plads. 

Procedure 

Skolebestyrelsen anbefaler følgende: 

Udgifterne til skolerejsen - udflugter, udstyr m. m. - skal være 

aftalt forud for afholdelsen af skolerejsen. 

Rejsens samlede pris pr. elev - eksklusiv lommepenge - bør ikke 

overstige ca. 3000,- kr. Beløbet dyrtidsreguleres. 

Klassens elever bør deltage aktivt i opsparingen. 

Der kan være omstændigheder, som gør, at en elev fra en klasse 

kan deltage i en skolerejse i en af de andre klasser. 

En skolerejse afvikles normalt fra mandag til fredag og placeres 

normalt i 8. eller 9. klasse. 

Adfærd på skolerejser. 

• Skolens princip om ”Adfærd” er også gældende på 

skolerejser. Det vil sige at: 

• Alkohol på skolerejsen er forbudt. 

• Rygning på skolerejser bør undgås. 

• Alle skal sikre en god omgangstone. 

• Alle skal respektere og acceptere andres forskelligheder. 

• Anvisninger fra lærerne skal respekteres. 

• Ved overtrædelse af adfærdsreglerne, er det den eller de 

enkelte lærere, der afgør om eleven skal sendes hjem på 

forældrenes regning. 

Godkendt af skolebestyrelsen d. 1. april 2009 

6.4 MODTAGELSE AF TILSKUD, GAVER M.V. 

Indledning 

Gentofte Skole modtager gerne gaver, tilskud m.v. såfremt 

donationerne overholder følgende retningslinier. 

Princip 

En gave m.v. må ikke medfører, at pædagogiske 

overvejelser påvirkes. Det vil sige, at gaver m.v. 

kan modtages, hvis de kan indgå i allerede 

planlagte eller ønskede aktiviteter. Aktiviteter må 

ikke tilrettelægges med henblik på at opnå gaver, 

tilskud m.v. 

Hvis en gave medfører, at skolen får voldsomt 

stigende driftsudgifter, kan skolen nægte at 

modtage gaven, selv om gaven overholder 

princippet. 

Skolens ledelse afgør, om en gave kan modtages. 

Ledelsen kan delegere kompetencen til en eller 

flere medarbejdere inden for bestemte områder. 

Ønsker om modtagelse af større gaver og tilskud 

skal forelægges bestyrelsen. 

Gaver må ikke betinges af modydelser. 

Gaver er Gentofte Skoles ejendom. 


24

Indledning 

6.5 TILSYN 

Dette princip omhandler måden, hvorpå der føres tilsyn med 

eleverne i skoletiden til gavn og betryggelse for elever og 

forældre. 

Procedure 

Princip 

Der skal føres fornødent tilsyn med eleverne i 

skoletiden. Eleverne skal være bekendt med 

aftalerne for tilsyn samt skolens ordensregler. 

Elever på 8. og 9. årgang kan forlade skolen i 

frikvarterer og eventuelle mellemtimer. 

I undervisningen kan læreren, når eleverne er instrueret, have 

dem placeret forskellige steder på skolen for at arbejde. 

I frikvarterer fører lærerne på skift patruljerende tilsyn både ude 

og inde. 

Den lærer, der har haft en klasse i 4. lektion, spiser med klassen. 

Elever, der forstyrrer undervisningen, kan udelukkes resten af en 

time, uden at det kommer i konflikt med tilsynspligten. 


Bilag 1. 

FORRETNINGSORDEN FOR SKOLEBESTYRELSEN 

VED GENTOFTE SKOLE 

Idet skolebestyrelsens virke og kompetencer er reguleret i 

folkeskoleloven kap. 6, og idet Gentofte Kommune har reguleret 

skolebestyrelsernes kompetencer og virke i "Vedtægt for 

styrelsen af Gentofte Kommunes folkeskolevæsen" med 

ikrafttræden 1. februar 2006, har bestyrelsen for Gentofte Skole 

besluttet, at følge denne "Forretningsorden for skolebestyrelsen 

ved Gentofte Skole". 

§ 1 

BESTYRELSENS KOMPETENCE 

Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed indenfor de rammer, der 

er fastsat i folkeskoleloven specielt § 44, samt vedtægt for 

styrelsen af Gentofte Kommunes skolevæsen specielt § 5, 

henholdsvis bilag 1 og bilag 2. 

§ 2 

FORHOLDET TIL SKOLENS LEDER 

Skolens leder udøver sin virksomhed inden for rammerne af 

folkeskoleloven specielt § 45, bilag 3 og vedtægt for styrelsen af 

Gentofte Kommunes folkeskolevæsen specielt § 7. 

25

§ 3 

BESTYRELSENS KONSTITUERING 

Skolebestyrelsen består af 7 forældrerepræsentanter, 2 

medarbejderrepræsentanter og 2 elevrepræsentanter. 

Skolebestyrelsen vælger selv sin formand og en næstformand, 

blandt de forældrevalgte repræsentanter. 

§ 4 

INDKALDKLSE TIL BESTYRELSKSMØDER 

Bestyrelsen afholder møde, når formanden skønner det 

nødvendigt, eller når det begæres af et medlem af bestyrelsen, 

eller af skolens ledelse. 

Formanden indkalder til bestyrelsesmøde med mindst 7 dages 

varsel, hvilket varsel dog kan forkortes af formanden, når der 

foreligger sager der kræver hurtig afgørelse. 

Formanden skal påse, at samtlige medlemmer indkaldes. 

Der skal afholdes bestyrelsesmøde mindst 6 gange om året med 

højst 2 måneders mellemrum. På sidste møde inden sommerferien 

fastsættes mødetidspunktet for mindst 6 møder for det kommende 

skoleår. 

Henvendelser fra bestyrelsesmedlemmer vedrørende 

bestyrelsesarbejdet skal ske til formanden, der er forpligtet til at 

lade sager, rejst af det enkelte bestyrelsesmedlem eller skolens 

ledelse, optage på dagsordenen og lade spørgsmålet behandle på 

næstfølgende bestyrelsesmøde. 

Henvendelser fra andre til bestyrelsesformand vedrørende 

bestyrelsesarbejdet skal, med mindre dette er i strid med 

henvendelsens indhold, kommunikeres til de øvrige 

bestyrelsesmedlemmer og skal derefter optages på dagsorden, 

såfremt formand eller et af de enkelte bestyrelsesmedlemmer 

skønner det nødvendigt. 

Besvarelser af henvendelser fra andre til bestyrelsen vedrørende 

bestyrelsesarbejdet besvares af formanden. Besvarelsen 

kommunikeres til de øvrige bestyrelsesmedlemmer. 

§ 5 

DAGSORDENEN MED BILAG 

Med indkaldelsen til bestyrelsesmøde tilstilles der medlemmerne 

en dagsorden, ligesom der i videst muligt omfang tilstilles dem 

det fornødne skriftlige materiale, vedrørende de sager, der skal 

behandles, herunder løbende periodiske opgørelser og de øvrige 

oplysninger, der må anses nødvendig for, at bestyrelsen kan følge 

skolens virksomhed. 

Normalt skal der i dagsorden som minimum være indeholdt 

følgende punkter: 

l) Meddelelse fra formanden. 

2) Orientering fra ledelsen om skolens virksomhed i den forløbne 

periode. 

3) Aktuelle sager til behandling. 

4) Meddelelser fra medarbejderrepræsentanterne. 

26

5) Meddelelser fra elevrepræsentanter. 

6) Meddelelser fra de stående udvalg, der har relevante forhold at 

meddele. 

7) Tidspunktet for næste møde, herunder ønsker om sager, 

bestyrelsen skal tage under behandling. 

8) Evt. 

§ 6 

AFHOLDELSE AF BESTYRELSESMØDER 

Formanden subsidiært næstformanden leder møderne. 

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af samtlige 

medlemmer er til stede. 

Ved afstemningen afgøres enhver sag med flertalsbeslutning. Står 

stemmerne lige er formandens stemme udslagsgivende, i hans 

fravær næstformandens. 

Bestyrelsens medlemmer afgiver deres stemme efter deres bedste 

skøn, og er ikke bundne af forskrifter fra dem, der har valgt dem. 

Har et medlem af bestyrelsen forfald, skal der gives en valgt 

suppleant adgang til at træde i medlemmets sted, så længe 

forfaldet varer. 

Det er en forudsætning, såfremt formandens medvirken til 

indkaldelse af suppleanten ønskes, at forfaldet er meddelt til 

formanden senest 5 dage før bestyrelsesmødet afholdes. 

Indkaldelse af suppleanter skal ske i rækkefølge. 

I andre tilfælde er det medlem, der har forfald, pligtigt at meddele 

dette såvel til formanden/næstformand som til en valgt suppleant. 

§ 7 

BESLUTNINGSPROTOKOL 

Bestyrelsens beslutninger indføres i en beslutningsprotokol, der 

efter mødet underskrives af de medlemmer, der har deltaget i 

mødet. 

Ikke tilstedeværende medlemmer har efterfølgende pligt til at 

gøre sig bekendt med det i protokollen under deres fravær 

indførte. 

Alle medlemmer af skolebestyrelsen samt skolens ledelse har, 

såfremt de ikke er enige i en af bestyrelsen truffet beslutning, ret 

til at få deres mening indført i protokollen. 

Snarest muligt og senest 2 uger efter hvert bestyrelsesmøde 

fremsendes udskrift af beslutningsprotokollen til samtlige 

medlemmer og suppleanter. 

Af beslutningsprotokollen skal fremgå: 

· Hvilke bestyrelsesmedlemmer og hvem der i øvrigt har deltaget. 

· Dagsorden med evt. tilføjelser. 

. Beslutninger truffet i henhold til dagsorden. 

27

· Hvem der har udarbejdet protokollatet. 

§ 8 

DISPOSITIONER OG KOMPETENCEFORDELING 

Bestyrelsen behandler og træffer afgørelse i alle de sager, der 

efter folkeskoleloven og "Vedtægt for styrelsen af Gentofte 

Kommunes skolevæsen", er underlagt skolebestyrelsens 

kompetence. 

Skolebestyrelsen respekterer i sit arbejde og sin 

beslutningstagning arbejdsfordelingen og kompetencefordelingen 

i forhold til skolens ledelse. 

§ 9 

LEDELSENS FORPLIGTELSE 

Skolens ledelses udarbejder forslag til bestyrelsen, vedrørende 

principper for skolens virksomhed og forslag til skolens budget. 

Skolens ledelse udøver sekretærfunktionen for bestyrelsen, og 

foretager den praktiske gennemførelse af indkaldelse til 

bestyrelsesmøder, protokolførelse m.v. efter anvisninger fra 

formanden. 

Godkendt af skolebestyrelsen d. 24. august 2006 

28

PRINCIPPER FOR GENTOFTE SKOLE INDHOLDSFORTEGNELSE

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?