2 - Aarhus Vand

Forord
Der har været tradition for at modtage skoleklasser fra 7. klasse og opefter som besøgende på
Århus kommunes renseanlæg. Denne skillelinje var lagt, fordi det var vor opfattelse, at lavere
klassetrin kun fik et begrænset udbytte af et besøg på et renseanlæg. I takt med det nye
skolefag, natur og teknik fik vi imidlertid lyst til at udvide besøgstrinnene med skolebørn helt
ned til 5. - 6. klasse. Samtidig var vi klar over, at lærerne skulle have noget spændende
materiale som optakt til et vellykket besøg. På den måde blev dette materiale til. Det er
opbygget i emner af forskellig sværhedsgrad, hvor hvert emne er afsluttet med en række
opgaver, som læreren kan anvende i klassen eller på anlægget. For at vores materiale skulle
blive vægtet, besluttede vi at kræve mindst 2 af emnerne gennemgået før et besøg. Derfor har
alle skoler i Århus kommune fået materialet tilsendt.
Bogen her er det afsluttende arbejde og giver dermed andre kommuner adgang til at erhverve
det, såfremt de finder det brugbart.
I 2005 har vi redigeret materialet og besluttet at lægge det ud på Århus Kommunes hjemmeside,
således er det nu muligt selv at printe bogen eller dele af den med angivelse af kilde.
Vi vil gerne sige tak til Skolekonsulent Erik Christensen for hans store imødekommenhed og
uundværlige arbejdsindsats i forbindelse med materialets tilblivelse og til Henrik Frier for hans
konstruktive medvirken ved redigeringen af 2.udgave.
John Sørensen Kirsten Schmidt Nielsen
Udgivet af Århus kommune, Vand og Spildevand
Copyright: Det er iflg. dansk lov om ophavsret tilladt af citere bogen med kildeangivelse.
Hjemmeside: 2. oplag
ISBN 87-985722-1-0

Fra rendesten til renseanlæg.
Vand har altid været brugt til at fjerne affaldsstoffer fra mennesker. Vi bruger vand til at skylle ud i
toiletterne, vi bruger vand til at vaske os i og vaske op i. Næsten overalt hvor vi bruger vand, bliver det
rene vand omdannet til spildevand, som vi skal levere tilbage til naturen. Vandet har du kun til låns.
1865 blev der klaget over lugten fra de åbne rendestene ved Store Torv og Domkirken
1906 blev der etableret vandkloset i 399 boliger
1909 vedtog Århus en kloakplan. Spildevandet skulle væk fra åen - ud i bugten
1995 leder 2.400 km kloakledninger spildevandet til renseanlæggene
1995 renser 20 moderne renseanlæg spildevandet for 560.000 personenheder i Århus
2000 genanvendes 50 % af kommunens slam på landbrugsjord. Resten genbruges til
carbogrit fremstilling
2000 vandet i Århus Å er så rent, at åen genåbnes på den nederste strækning
2003 besluttes det at nedlægge 6 lavteknologiske renseanlæg (rodzoneanlæg og
biorotoranlæg) og flytte spildevandet til større og mere effektive anlæg
2004 etableres nye søer, som vil medvirke til en bedre rensning af vandet i
åsystemerne
2005 tages første spadestik til en åbning af resten af Århus Å
2025 renser 2 moderne renseanlæg spildevandet for hele Århus Kommune
I gamle dage ledte man spildevandet direkte ud i søer og vandløb. Naturen forsøger at rense
spildevandet for os ved hjælp af bakterier og svampe, som lever af spildevandets affaldsstoffer. De
omdanner affaldsstofferne til næringsstoffer (kvælstof og fosfor) og andre stoffer, som er nødvendige
for planter og alger. Men de skal bruge ilt. Hvis der er tale om store mængder spildevand, kan
bakterierne og svampene ikke klare opgaven. Så bruger de al ilten i vandet, og planter og dyr flygter
eller dør. Når algerne dør, synker de til bunds og bliver til organisk stof, der også forbruger ilt for at
blive omsat. Vandet bliver ildelugtende og ikke rart at være i nærheden af.
Sådan var udviklingen gennem mange år med miljøkatastrofer som “ligklæder”, døde havområder,
døde fisk med videre. Det er derfor vigtigt at begrænse udledningen af kvælstof og fosfor til
vandmiljøet for at undgå iltsvind.
De stoffer, som almindelige familier belaster naturen hårdest med er organisk stof (madrester fra
køkkenvasken), kvælstof (fra urin) og fosfor (fra vaskemidler).

Et vandløbs forureningstilstand vurderes ud fra sammensætningen af bunddyr. Der findes fire
forureningsklasser. Nogle dyr kan kun leve i rent vand, hvorimod andre dyr kan overleve i et forurenet
og iltfattigt miljø. Rentvandsdyrene karakteriserer forureningsklasse I og forureningsdyrene
karakteriserer forureningsklasse IV.
Heldigvis er vi i dag begyndt at rense vores spildevand, før vi leder det ud i naturen. De moderne
renseanlæg, vi har i Århus er i stand til at fjerne både organisk stof, kvælstof og fosfor fra spildevandet.
Rensningen er så effektiv, at vandet i Århus Bugt bliver renere og renere, så flere og flere dyr vender
tilbage til bugten. F.eks. har rødspætten været flygtet fra bugten i en årrække på grund af stor
forurening. Nu vender den tilbage i større og større antal.
I Århus behandles spildevandet på renseanlæg af forskellig størrelse. Alle anlæg kan fjerne kvælstof og
fosfor, dog er enkelte af de små anlæg under 5.000 PE (person ækvivalenter) ikke helt så gode til at
fjerne kvælstof.
95 % af det organiske stof fjernes fra spildevandet.
85 % kvælstof fjernes fra spildevandet.
95 % fosfor fjernes fra spildevandet.
30.000 t slam fra renseanlæggene produceres hvert år.
Pe = person ækvivalenter, det vil sige, den forurening én person giver på et døgn.
Én person forurener med 60g organisk stof, 12g kvælstof og 2,7g fosfor pr.døgn og bruger 135 liter
vand.

OPGAVER
Fra rendesten til renseanlæg
1 Nævn 2 vigtige næringsstoffer for planter og alger.
2 Hvad er organisk stof ?
3 Hvordan nedbrydes organisk stof ?
4 Hvor meget vand, organisk stof, kvælstof og fosfor belaster du et renseanlæg med om
dagen?
5 Hvorfor skal renseanlæg fjerne kvælstof og fosfor fra spildevandet?

Sådan fungerer et renseanlæg
Renseanlæggene i Århus er meget moderne og benytter den mest moderne teknologi. Anlæggene
er alle nybyggede eller ombyggede i perioden 1989-1993. Bygningerne er flot indpasset i
bybilledet og de mest moderne maskiner og renseprocesser fungerer inde på renseanlæggene.
Anlæggene styres og overvåges af et avanceret EDB-anlæg.
Renseanlæggene skal behandle spildevand fra husholdninger og fra industrien. Halvdelen
kommer fra husholdningen og halvdelen fra industrien. Spildevand er derfor en blanding af
mange forskellige affaldsprodukter. Det indeholder bl.a.
- større partikler som f.eks. klude,
- sand fra vejene,
- genstande, der er tabt i toilettet,
- fedt og andet affald fra køkkener,
- afføring og urin fra toiletter,
- vaskemidler fra vaskemaskiner mv.
- industrispildevand,
- og meget meget mere.
Spildevandet tilledes renseanlæggene gennem byens kloakledninger. Noget industrispildevand
tilkøres renseanlægget med slamsuger. Det er renseanlæggets opgave at få renset spildevandet til
rent vand. Det sker ved gradvist at fjerne noget fra spildevandet, så det rene vand løber ud i
vandmiljøet uden at belaste dette.
Rådnetanke
På Marselisborg, Viby og Åby renseanlæg er der rådnetanke. Fra anlæggenes primærtanke
udtages slam, som omsættes i rådnetankene til biogas. Slammet opvarmes i rådnetankene til ca.
37 o C og er ca. 25-30 dage om at udrådne. Biogassen fra Marselisborg og Viby bruges i en
gasmotor til produktion af varme og el. Der produceres ca. 12.000 kWh per dag. Det svarer til
det årlige strømforbrug i 4 parcelhuse.
Slamafvanding
Overskudsslam og slam fra rådnetankene afvandes, så det får en konsistens som jord. Det
afvandede slam indeholder meget fosfor og kvælstof fra spildevandet. Det bliver derfor
genanvendt ved spredning på landbrugsjord. Der produceres 30.000 tons slam om året med en
tørstofprocent på ca. 30 %. Det svarer til ca. 9.000 tons slam uden vand.

OPGAVER
Sådan fungerer et renseanlæg
1 På et renseanlæg produceres der slam. Hvad kan slam bruges til?
2 Nævn 4 affaldsprodukter, der fjernes fra spildevandet
3 Hvad sker der med affaldsprodukterne?
4 Hvordan fjerner man kvælstof og fosfor fra spildevandet ?
5 Hvor lang tid skal der bruges for at rense spildevandet ?
6 Hvor mange kg slamtørstof indeholder 1 tons afvandet slam, hvis tørstof-
procenten er 30 ?
7 Hvor mange kg vand indeholder 1 tons afvandet slam, hvis tørstofprocenten
er 30 ?
Praktisk forsøg :
Af sikkerheds hensyn skal prøven udtages af driftspersonalet.
Udtag en vandprøve - i tilløb
- i de biologiske tanke og
- i udløb
Beskriv de tre prøver
Prøven fra de biologiske tanke er brun ? Hvad er det, der giver den brune farve ?
Hvad sker der med prøven fra de biologiske tanke, ved at lade den stå nogle minutter ?

Kvælstof fjernes biologisk
Kvælstof findes i 4 former. Ammonium (NH4), der kommer fra urin, nitrit (NO2) og nitrat
(NO3), der kommer fra gødning, og organisk bundet kvælstof (bundet i proteiner, fedt mv.), der
findes i levnedsmiddelrester. Det kvælstof, der kommer til renseanlæggene er hovedsageligt som
ammonium og organisk bundet kvælstof.
Tilledning
Kvælstof tilledes renseanlægget gennem kloakledningerne. Koncentrationen af den totale
kvælstofmængde er normalt omkring 30-40 mg/l. Ammonium udgør 80 % af den totale
kvælstofmængde, og det organisk bundne kvælstof udgør 20 %. Der tilledes næsten intet nitrit og
nitrat til et renseanlæg, der ligger inde i byen. På landet, hvor kloakledningerne løber gennem
marker, kan nitrat sive ind i ledningen, så nitrat kan udgøre 20-30 % af kvælstoftilledningen.
Alle de nævnte kvælstofformer findes naturligt i vandmiljøet, hvor planter og alger optager
ammonium og nitrat som gødning. Organisk bundet kvælstof kan nedbrydes til ammonium. Er
der meget gødning til stede, vokser planter og alger godt, er der lidt, vokser de mindre godt.
Kvælstofmængden er derfor med til at bestemme, hvor mange planter og alger, der produceres i
vandmiljøet.
Det er vigtigt at fjerne kvælstof
I spildevand er der 100 gange mere kvælstof, end der er i vandmiljøet. Hvis så store
kvælstofmængder lukkes ud i miljøet, vil der blive mange planter og alger. Når de dør,
nedbrydes de, og hertil bruges der så meget ilt, at ilten forsvinder fra vandet. Derfor er det vigtigt
at rense spildevandet for kvælstof.
På et moderne renseanlæg fjernes 85 % af kvælstoffet inden spildevandet ledes ud i vandmiljøet.
Det foregår biologisk ved hjælp af bakterier. I de biologiske tanke findes aktiv slam, der
hovedsagelig er en blanding af bakterier, organisk stof og encellede dyr. Det er i disse tanke
kvælstofjernelsen foregår i to trin.
Iltning af kvælstof - nitrifikation (N)
Først skal ammonium iltes til nitrat. Det sker ved at der blæses atmosfærisk luft ind i tankene
med aktiv slam samtidig med, at spildevandet passerer tanken. Denne proces kaldes nitrifikation.
Det er nogle bestemte bakterier, der kan nitrificere. Lad os kalde sådan en bakterie for en nitte.
Af-iltning af kvælstof - denitrifikation (DN)
Nitraten, der er dannet, fjernes i næste trin. Her skal nitrat omdannes til luftformigt kvælstof. Det
sker i de biologiske tanke ved hjælp af bakterier. Processen kaldes denitrifikation og foregår ved
at bakterierne omsætter det organiske stof, der er i spildevandet. Hertil skal der bruges ilt, men da
der er lukket for ilttilførslen tvinges bakterierne til at anvende den ilt, der er bundet i nitrat.
Bakterierne frigør luftformigt kvælstof som et affaldsprodukt. Ved at se godt efter på
renseanlægget i tanken, hvor der foregår denitrifikation, kan du se små luftbobler på overfladen
af vandet. Det er den luftformige kvælstof og kuldioxid, der bobler op i atmosfæren. Her er der i
forvejen 80 % kvælstof, så den mængde, der produceres på et renseanlæg betyder ingenting for
luftkvaliteten. Det er nogle bestemte bakterier, der kan denitrificere. Lad os kalde dem for
denitter.

Sådan ser det ud på renseanlægget
Denitrifikationsprocessen kræver både organisk stof og nitrat. Det organiske stof kommer ind
med spildevandet, så denitrifikationstanken ligger altid forrest.
Spildevandet indeholder også ammonium. Da der ingen ilt er i denitrifikationstanken, passerer
ammonium direkte igennem uden at blive omsat. Ammonium omsættes til nitrat i
luftningstanken. Nitratholdigt vand pumpes derfor til luftningstanken til denitrifikationstanken,
hvor det kan omsættes til luftformigt kvælstof..
Hvordan opfører ammoniakken (NH4) sig i hhv DN-tanke og N-tanke og hvordan opfører
nitritten (NO3) sig.

Afledning af kvælstof
Det er muligt at omsætte stort set al den tilførte ammonium til nitrat. Mængden af nitrat, der kan
omsættes, er afhængig af, om der er organisk stof nok. Normalt vil afløbskoncentrationen for
ammonium være 0,1-0,5 mg NH4/l. Afløbskoncentrationen for nitrat vil normalt være 2-4 mg
NO3/l. Endvidere vil der i afløbet være en mindre del organisk bundet kvælstof, normalt 1-2
mg/l. Den totale kvælstofmængde er oftest under 8 mg/l, som er den kvælstofkoncentration,
renseanlæggene må udlede. I Århus Kommune er den totale kvælstofmængde normalt 2-6 mg/l
I Århus Bugt er det totale kvælstofindhold 0,2-0,3 mg/l, så belastningen fra et renseanlæg er
stadig større end det naturlige kvælstofindhold i vandmiljøet.
I drikkevand må der maksimalt være 50 mg nitrat/liter, så det rensede spildevand fra
renseanlæggene indeholder kun 1/10 af den nitratmængde, der må være i drikkevand. Der er dog
hygiejniske forhold, der gør, at det rensede spildevand ikke direkte kan drikkes.

OPGAVER
Kvælstof fjernes biologisk
1 Hvorfor er det vigtigt at fjerne kvælstof ?
2 Kan man fjerne alle former for kvælstof ved kun at indblæse ilt ?
Begrund dit svar.
3 Hvor effektiv er kvælstoffjernelsen ?
4 Beregn renseeffekten i % for NH4, NO3 og forklar resultatet.
(Se under afsnittet ”Afledning af kvælstof”)
5 Forurener et renseanlæg Århus bugt med kvælstof ?
Begrund dit svar.
Praktisk forsøg:
Ved evt. prøveudtagning, skal prøven udtages af driftspersonalet.
Mål kvælstofformer i indløb fra renseanlægget
Mål kvælstofformer i afløb fra renseanlægget
Indløb
_____ mg NH4/l
Afløb
_____ mg NH4/l
_____ mg NO3/l _____ mg NO3/l
Sammenlign dit resultat med anlæggets driftsjournal?
Forklar eventuelle afvigelser.

Fosfor fjernes både kemisk og biologisk
Fosfor findes ligesom kvælstof naturligt i vandmiljøet. I spildevand findes det i to former, en
bundet form, hvor fosfor indgår i proteiner, fedt og i kemiske forbindelser, og en opløst form, der
er tilgængelig for planter og alger som gødning. Er fosfor indholdet stort, vokser planter og alger
meget, er det lille vokser de mindre. Fosfor er derfor med til at bestemme, hvor mange planter og
alger, der produceres i vandmiljøet.
Tilledning
Fosfor tilledes renseanlæggene gennem kloakledningerne. Fosfor tilledes både i opløst form og
bundet. Koncentrationen af den totale fosformængde er normalt omkring 5-12 mg/l, men
koncentrationer på over 20 mg/l er også målt. En stor fosforkilde er vaskemidler fra
husholdningerne. Gennem de senere år er koncentrationen af fosfor i spildevandet dog næsten
halveret, fordi der bruges mere og mere fosfatfrit vaskepulver.
Det er vigtigt at fjerne fosfor.
I spildevand er der 250 gange mere fosfor, end i naturligt vandmiljø. Hvis disse mængder lukkes
direkte ud, vil der blive en stor vækst af planter og alger. Når de dør, nedbrydes de, og hertil skal
de bruge så meget ilt, at vandet bliver helt iltfrit. Derfor er det vigtigt at fjerne fosfor fra
spildevandet, før det ledes ud.
Kemisk fosforfjernelse
Traditionelt fjernes fosfor ved at tilsætte jernsalte (jernklorid og jernsulfat) til spildevandet. Jern
og fosfor går i kemisk forbindelse med hinanden og danner et uopløseligt produkt, der indbygges
i det aktive slam. Den kemisk bundne fosfor er inaktiv.
Biologisk fosforfjernelse
På nogle af de moderne renseanlæg er det også muligt at fjerne fosfor biologisk ved hjælp af
nogle bestemte bakterier. Lad os kalde sådan en bakterie for fossi. Normalt nedbrydes organisk
stof under forbrug af ilt; men fossierne har udviklet en teknik, hvor de kan snyde de øvrige
bakterier. De er nemlig i stand til at optage organisk stof i et miljø, hvor der hverken er ilt eller
nitrat til stede. Det foregår i en anaerob tank, forkortet til AN tank (en nitrat og iltfri tank). Det
koster imidlertid energi at optage organisk stof. Den får bakterierne ved at frigive fosfor, som de
har lagret i energidepoter (lange kæder af fosfor). Derfor vil du kunne måle en højere
fosforkoncentration i AN tanken end i tilløbet. Når der er ilt til stede (DN og N tankene)
begynder fossierne at omsætte det organiske stof, de har optaget og de begynder at opbygge nye
energidepoter (polyfosfater). Fossierne optager i denne proces mere fosfor end de frigjorde
tidligere. Så nu er fosforen bundet inde i bakterierne og fjernes fra anlægget gennem det
biologiske overskudsslam. Hvis du måler koncentrationen af fosfor i de beluftede tanke er den
derfor lav.

Hydrolyse af slam
Der er i de seneste år kommet nye teknikker, til forbedring af den biologiske fosforfjernelse.
Teknikkerne bygger på, at biologisk slam vil producere letomsættelig organisk stof hvis det
gemmes i en tank. Det letomsættelige organiske stof har vist sig at være særdeles velegnet som
fødekilde til de bakterier (fossierne), der kan lave biologisk fosforfjernelse, og det kan med den
nye teknik opnås, at en betydelig større del af fosforen kan fjernes biologisk.
1-2 timer 6-10 timer
I Århus er det muligt at fjerne 50 % af den tilledte fosfor biologisk. På Egå, Viby og Åby
renseanlæg sker fosforfjernelsen stort set kun biologisk. Hvis de nye teknologier etableres på
flere anlæg, vil andelen af fosforen, der fjernes biologisk, stige. Herved er der sparet mange
penge på kemikalietilsætning.
Afledning af fosfor
Uanset om fosforfjernelsen sker kemisk eller biologisk reduceres 95 % af den fosfor, der tilledes
renseanlæggene. Koncentrationen af fosfor i afløb fra renseanlæggene er 0,3-1 mg P/l, hvilket er
lavere end den koncentration, som anlæggene har tilladelse til at udlede. I vandmiljøet er
fosforkoncentrationen 0,03-0,04 mg P/l, så fosforbelastningen fra et renseanlæg er stadig større
end fosforkoncentrationen i det naturlige vandmiljø.

OPGAVER
Fosfor fjernes både kemisk og biologisk
1 Hvad sker der, hvis vi ikke fjerner fosfor fra spildevandet ?
2 Hvor effektivt kan fosfor fjernes ?
3 Hvordan belaster du renseanlægget med fosfor ?
4 Kan fosfor fjernes biologisk ved hjælp af bakterier ved blot at ilte vandet kraftigt ?
Begrund dit svar.
5 Forurener et renseanlæg Århus bugt med fosfor ?
Begrund dit svar.
6 Hvor på et renseanlæg med biologisk fosforfjernelse måler du den højeste og laveste
fosforkoncentration ? (Se under afsnittet ”biologisk fosforfjernelse”)
Forklar resultatet.
Praktisk forsøg :
Af sikkerheds hensyn skal prøven udtages af driftspersonalet.
Udtag en vandprøve fra - indløb
- de anaerobe tanke (hvis de findes)
- denitrifikationstankene
- nitrifikationstankene
- udløb
Mål indholdet af fosfor (opløst fosfor - PO4-P) i prøverne og forklar resultatet.

Aktiv slam
Det er vigtigt at fjerne organisk stof, kvælstof og fosfor fra spildevandet. Gør vi ikke det, vil vi
forurene søer, vandløb og havet omkring os. Rensningen foregår ved hjælp af biologiske
processer i de biologiske tanke på et renseanlæg.
Det er bakterier der renser spildevandet
De biologiske processer foregår i det aktive slam i procestankene. Hovedparten af rensningen
foregår ved hjælp af bakterier. Bakterier består kun af én celle. Der findes et hav af forskellige
bakterier, og hver af dem har en helt speciel funktion i et renseanlæg. Der er således bakterier,
der lever af ammonium og som har nitrat som affaldsstof. Disse bakterier udfører
nitrifikationen. (Vi har tidligere kaldt dem for Nitter, jf. afsnit 3). Andre bakterier lever af nitrat
og producerer frit luftformigt kvælstof som affaldsstof. Disse bakterier udfører denitrifikation.
(Denitter, jf. afsnit 3). Til sammen står de to grupper bakterier for kvælstoffjernelsen. Flere
forskellige bakterier har brug for organisk stof for at overleve. Derfor kan der let opstå kamp
om den bedste del af det organiske stof i et renseanlæg. Bl.a. skal bakterierne bruge organisk
stof til denitrifikation og til biologisk fosforfjernelse. I et moderne renseanlæg er det muligt at
reducere organisk stof, kvælstof og fosfor med 85-95 % ved hjælp af bakterierne.
Bakterierne får energi, når de spiser organisk stof, kvælstof og fosfor. Energien bruges næsten
udelukkende til at formere sig med. Bakterier formerer sig ved deling, så en bakterie bliver til
to ens bakterier. Bakterierne findes også i det spildevand, der tilledes et renseanlæg, så der sker
konstant en tilvækst af bakterier i anlægget.
Da rensningen sker ved hjælp af levende organismer, er det klart at kemikalier og andre gifte
ikke må hældes i vasken, for så dør bakterierne og spildevandet kan ikke renses i en periode,
indtil nye bakterier er kommet til.
Det tilstræbes at holde en konstant mængde bakterier i de biologiske tanke. Overskydende
bakterier fjernes sammen med den aktive slam som overskudsslam. En bakterie opholder sig
normalt omkring 20 døgn i et renseanlæg. Kun om vinteren, hvor de biologiske processer går
langsommere, kan det være nødvendigt med flere bakterier i et renseanlæg, Det gøres ved at
øge mængden af aktiv slam i anlægget.
Bakterier findes i et renseanlæg i milliontal. En bakterie er så lille, at den knap kan ses ved 400
gange forstørrelse i et mikroskop.
Flokdannende og trådformede bakterier
På grund af størrelsen og fordi der er så mange forskellige, er det vanskeligt at bestemme
bakterier ved hjælp af et mikroskop. Der er dog to forskellige typer af bakterier, der er lette at
adskille. Den ene type er de flokdannende bakterier. Den består af en række bakterier, der
samler sig i en tæt flok, der er synlig i et mikroskop. Den anden type er de tråddannede
bakterier, hvor en gruppe bakterier samler sig i en trådformet koloni, hvor bakterierne sidder
som perler på en snor. Når der f.eks. er mangel på føde eller ilt, danner bakterierne tråde. Med
trådene kan de række længere ud i vandet efter føden. Trådformede bakterier forringer
slammets bundfældningsegenskaber, og er uønskede i slammet, men de er ret hårdføre, og kan
være vanskelige at komme af med, når de først er der.

I et renseanlæg foretrækkes den flokdannede type, da de er lettere at udskille fra vandfasen
igen, når vandet er renset. De trådformede bakterier flyder lettere fordi trådene virker som en
faldskærm, der holder bakterierne svævende. I den mikroskopiske kontrol af et renseanlæg
vurderer man hvor mange trådformede bakterier, der er i det aktive slam. Graden af
trådformede bakteriers tilstedeværelse beskrives i fire klasser, hvor klasse I kun har få tråde og
hvor klasse fire er fyldt med trådformede bakterier. Hvis der findes klasse I eller 2 i et
renseanlæg er det tilfredsstillende. Klasse 4 giver ofte store driftsproblemer med at udskille
slammet fra det rensede spildevand igen og kan være en af årsagerne til slamflugt.
Slam i mikroskop (100 gang forstørrelse)
Klasse I Klasse II
Klasse III Klasse IV
Der findes også encellede organismer
I det aktive slam findes foruden bakterier forskellige encellede organismer. De er ligesom
bakterierne meget små og består kun af én celle, men kan udmærket ses i mikroskop ved 100
gange forstørrelse. De encellede organismer kan man se bevæge sig i et mikroskop. De
benyttes derfor til at vurdere om det aktive slam er levende eller dødt.

Der har været stor uenighed om, hvilken funktion de encellede dyr egentlig har i det aktive
slam. Den mest sandsynlige funktion er, at dyrene polerer vandet rent for små urenheder og er
derved med til at klare vandet.
De encellede dyr har ikke kønnet formering som vi mennesker. De formerer sig ved at cellen
deler sig, så der bliver to ens dyr.
Aktiv slam udgør et lille økosystem
Medens bakterierne står for den biokemiske omsætning af organisk stof, kvælstof og fosfor, så
medvirker de encellede organismer i klaringen af spildevandet.
Det aktive slam i et renseanlæg er et særdeles dynamisk økosystem. Mange organismer lever
tæt sammen på grund af den store fødemængde, der er til rådighed i et renseanlæg, og som ude i
naturen, er der i det aktive slam nogle organismer, der lever af de andre, men alle har en vigtig
funktion. Tilsammen udgør aktiv slam et økosystem, der er i stand til at rense spildevandet fra
mennesker.

Sikkerhedsbestemmelser
ved arbejde med mikroorganismer
Arbejde med ikke-kendte mikroorganismer i spildevandsprøver kan være
forbundet med sundhedsfare, da der kan være sygdomsfremkaldende bakterier
til stede og dermed risiko for infektion. Det er derfor vigtigt umiddelvart før
arbejdet at indskærpe eleverne de almindelige og de skærpede laboratorieregler
(se nedenfor).
Det kan anbefales, at læreren hælder spildevandet med det aktive slam op i
nogle bægerglas. Efter bundfældning udtager eleverne prøver med pipette og
fører en dråbe eller to over på et objektglas. Der lægges dækglas over dråberne,
og præparatet gennemses i mikroskop.
Vask hyppigt hænder med sæbe og tør dem i engangsservietter.
Brugte pipetter og glasvarer samles på en særlig bakke mærket med
advarselskilt eller læg dem i en bakke med 70% ethanol (husholdningssprit).
Laboratorieudstyr, der skal genanvendes, desinficeres/steriliseres. Brugte
éngangsmaterialer anbringes i kraftig plastikpose og afleveres til skolebetjenten.
Ved risiko for direkte kontakt med det aktive slam skal der anvendes
éngangshandsker.
Læs om risikomomenter ved arbejde med mikroorganismer og om de almindelige og de
skærpede laboratorieregler i risikovejledningen for fysik, kemi og biologi.
I øvrigt henstilles til, at man holder en høj hygiejne, når man arbejder med spildevand.

OPGAVER
Aktiv slam
1 I hvilke bassiner findes aktiv slam ?
2 Nævn 2 bakterier der er vigtige for rensning af spildevandet
3 Hvornår danner bakterierne tråde, og hvorfor dannes de ?
4 Hvilken funktion har bakterierne i aktiv slam ?
5 Hvad lever bakterierne og de encellede dyr af i det aktive slam ?
6 Hvordan spiser de encellede dyr og hvordan formerer de sig ?
7 Nævn 2 organismer, der er fastsiddende, og 2 der kravler rundt.
8 Hvilken funktion har de encellede dyr primært i aktiv slam ?
9 Kan man forestille sig et aktiv slam uden encellede dyr ?
Begrund dit svar.
Praktisk forsøg:
Af sikkerheds hensyn skal prøven udtages af driftspersonalet.
Udtag en prøve af det aktive slam. Lad den stå et øjeblik for at bundfælde. Lav et præparat af
det bundfældede slam.
Husk at lægge et dækglas over. Gennemse præparatet ved 100 X forstørrelse. Prøv også at
se præparatet ved 400 X forstørrelse.
Forsøg at finde de encellede dyr der er beskrevet i teksten.
Observer hvordan de indtager føde.

Afvandet slam
Hvad er slam for noget ?
I et moderne renseanlæg renses spildevandet ved hjælp af bakterier. Bakterierne er samlet i
flokke, som sidder fasthæftet på partikler af organisk stof. Sådanne flokke kaldes for aktiv slam.
Bakterierne lever af det organiske stof, og bruger den energi, de får herved til at formere sig med.
Det vil sige, at der til stadighed er en tilvækst af nye bakterier samtidig med, at der er et henfald
af gamle bakterier.
Der er kun behov for en vis mængde bakterier for at holde de biologiske processer i gang. De
overskydende bakterier, og det vil især sige de gamle og udslidte, skal fjernes sammen med det
organiske stof, de er fasthæftet på. På et renseanlæg betegnes den slammængde for
overskudsslam. I overskudsslam findes også den fosfor, der er renset væk fra spildevandet.
I renseanlæggets biologiske tanke findes der 3-5 g slam for hver kg (liter) vand. Da
overskudsslam skal køres væk fra renseanlægget med lastbil, er det alt for dyrt med så stort et
vandindhold. Derfor sker der først en afvanding af overskudsslammet på renseanlægget. I Århus
kommune sker afvandingen i moderne højhastighedscentrifuger, der kan afvande slammet til ca.
300 g/l (eller 30 % tørstof). Der er således stadig 70 % vand tilbage i slammet, der nu minder om
fugtig muldjord.
Slamproduktionen er stigende
I takt med udbygningen af de moderne renseanlæg er slammængderne steget betydeligt. I
Danmark er mængden steget fra 80.000 t tørstof i 1977 til ca. 200.000 t tørstof i 1995 og i 2005
til ca. 250.000 t tørstof (tons tørstof slam = slam uden vand). I 1977 blev lige store slammængder
kørt på landbrugsjord og på losseplads. Fra 1991-1997 er langt den overvejende del af slammet i
Danmark blevet kørt på landbrugsjord, resten er blevet brændt. Kun lidt er deponeret på
losseplads. Siden 1997, hvor der kom nye regler er andelen af slam, der køres på landbrugsjord
reduceret. I 2004 var det ca. 57 % af slammet, der kunne genbruges. Omkring halvdelen af dette
er blevet genbrugt på landbrugsjord og den anden halvdel er genbrugt til carbogrit fremstilling
hos RGS90, hvor slammet brændes i store ovne. Restproduktet fra forbrændingen kan anvendes
som sandblæsningsmiddel.
Ton slam tørstof
250 000
200 000
150 000
100 000
50 000
0
Slamdisponering Danmark
1977 1987 1991 1996 2003 2005
Genbrug Forbrænding Losseplads Andet

Den nationale målsætning er, at der i 2008 fortsat skal kunne genanvendes 50 % af det
producerede slam på landbrug eller ved anden genanvendelse, at 45 % kan brændes og at 5 %
kan deponeres.
I Århus kommune blev der i 1995 produceret 8.000 t tørstof slam. Med et tørstof på 25 % svarer
det til ca. 35.000 t slam eller 3.500 lastbiler fyldt med slam. I 2005 er der produceret 7.500 t
tørstof slam med en tørstofprocent på ca. 30 % svarende til ca. 22.500 t slam eller 2.250 lastbiler
fyldt med slam.
ton TS/år
10000
9000
8000
7000
6000
5000
4000
3000
2000
1000
0
Slamdisponering i Århus
1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005
Minimering af slammængden
Losseplads Øvr. Genbrug Forbrænding Landbrug
Slamhåndtering er ved at være en betydelig post på kommunens driftsbudgetter for drift af
renseanlæggene. Op mod 20 % af driftsomkostningen går til slamhåndteringen. Det er derfor i
Århus Kommunes interesse at begrænse disse omkostninger mest muligt.
Følgende tiltag skal sikre en minimering af slammængden:
• Begrænse slamproduktionen mest muligt
• Øge tørstofindholdet i det afvandede slam
Der er flere måder at minimere overkudsslam mængden på. I de senere år er det blevet meget
udbredt at hydrolysere slam. Ved hydrolysering udskiller bakterier nogle enzymer, der kan
nedbryde f.eks. proteinstoffer, fedtstoffer mv. I praksis foregår det ved at det aktive slam
gemmes i en tank i ca. 1 døgn. Så er hydrolysen færdig. Det man får ud af en hydrolyse er noget
letomsætteligt organisk stof, der kan bruges til f.eks. biologisk fosforfjernelse og denitrifikation.
Samtidig reduceres slamproduktionen.
I Århus kommune er der etableret hydrolyse på Viby, Egå og Malling renseanlæg.
Ved udrådning sker der en betydelig slamreduktion. Udrådning sker i en lukket tank, hvor
slammet holdes opvarmet til ca. 35 0 C under iltfrie forhold. Herved dannes der biogas (metangas)

ud fra overskudsslammet. Biogassen anvendes på renseanlægget til opvarmning af rådnetanken
og til produktion af strøm i en gasmotor, der trækker en generator. Det er den samme proces, der
foregår på et biogasanlæg. Der kan normalt opnås 30-45 % slamreduktion ved udrådning
afhængig af slamtypen.
I Århus Kommune er der rådnetanke på Marselisborg, Viby og Åby renseanlæg. På de tre
renseanlæg er man selvforsynende med varme både til bygninger, varmt vand og til opvarmning
af rådnetanken. De tre renseanlæg kan tilsammen producere ca. 12.000 kWh/dag, svarende til det
årlige strømforbrug i 1.500 parcelhuse.
Der udvikles stadig på nye teknologier til endnu bedre udnyttelse af energien i slammet. Et af de
nyeste tiltag er ultralydsbehandling af slammet. I praksis passerer slammet en lydgiver, der
udsender højfrekvent lyd (mere end 20.000 Hz). Lyden kan således ikke opfattes af det
menneskelige øre. Ved lydbehandlingen ødelægges cellestrukturen i slammet og en større del af
slammet gøres tilgængeligt for de gasproducerende bakterier. Der opnås herved yderligere en
slamreduktion samtidig med at gasproduktionen stiger.
Der er gennem de senere år sket en betydelig udvikling i udstyr til slamafvanding. Tidligere var
det fint, hvis man kunne opnå 20 % tørstof i slammet, men i dag er et tørstofindhold på 30 %
mere almindeligt.
%
35
30
25
20
15
10
5
0
Tørstofindhold i afvandet slam
1960-1992 1993-2000 2001-?
Centrifuge 2400 omdr/minut Filterpresse Centrifuge 3400 omdr/minut
For Århus Kommune har investeringer i en forbedret og mere effektiv slambehandling resulteret
i at slammængderne er reduceret med ca. 10 % gennem de sidste 10 år.
Regler for bortskaffelse af slam
I slambekendtgørelsen er der fastsat regler for hvor mange tungmetaller og hvor mange
miljøfremmede stoffer, der må være i slam. Grænseværdierne for tungmetaller er fastsat på basis
af slammets fosforindhold. Dette skyldes bl.a. at fastlæggelse af den mængde slam, der må
udspredes også er baseret på fosforindholdet. Det er tilladt at tilføre jorden 40 kg fosfor / ha / år.
Grænseværdierne for miljøfremmede stoffer er baseret på tørstofbasis. Da landmanden udnytter
slammets gødningsværdi, skal der også analyseres for slammets indhold af fosfor og kvælstof.
Slammets indhold af kvælstof er ca. 4 %. Indholdet af fosfor er ligeledes omkring 4 %.
Hvis tungmetalindholdet eller indholdet af miljøfremmede stoffer er for stort, kan slammet ikke

inges på landbrugsjord, og der må findes alternativer. Som et alternativ vælger de fleste
kommuner RGS90, hvor slammet genbruges til fremstilling af Carbogrit. Carbogrit er et
sandblæsningsmiddel, der produceres ved afbrænding af forskellige produkter, bl.a. slam fra
renseanlæg. Et andet alternativ kunne være forbrænding.
Staten har indført en afgift på afbrænding af slam. Afgiften skal betales uanset om forbrændingen
sker på et affaldsforbrændingsanlæg, et kraftværk eller et industrianlæg. Det koster i 2005
mellem 330 og 375 kr./ton i afgift at brænde slam afhængig af hvor forbrændingen foregår. En
forbrændingsløsning er derfor betydeligt dyrere end en løsning med genbrug af slam på
landbrugsjord.
Det er afgiftsfrit at genbruge slam på landbrugsjord samt at genbruge slam til carbogrit
fremstilling.
Mest muligt slam på landbrugsjord
Århus Kommune har en målsætning om, at mest muligt slam skal genbruges på landbrugsjord.
Hvis slamkvaliteten ikke er god nok har Århus Kommune valgt at afhænde slammet til RGS90,
der genbruger slammet til carbogrit fremstilling. I 2005 var det kun slam fra Marselisborg
renseanlæg, der ikke kunne genbruges på landbrugsjord.
Kvaliteten af slammet er afgørende for, hvordan det kan bortskaffes. Kvaliteten afgøres ud fra
mængden af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i slammet.
Tungmetaller kommer hovedsagelig fra metalindustrien, f.eks. i forbindelse med
overfladebehandling af metal til forkromede og blanke overflader. Mange af disse industrier har
eget renseanlæg, men de tungmetaller, der ikke fanges her, slipper ud i spildevandssystemet. Det
er især kviksølv (Hg), cadmium (Cd), nikkel (Ni) og bly (Pb), der betragtes som skadelige.
Siden 1990 har det ikke været noget problem at overholde kravene for tungmetaller i slam i
Århus Kommune.
Omkring 95 % af alt produceret slam i Danmark overholdt i 2005 kravværdierne for
tungmetaller
Beregnede mængder tungmetaller i den samlede mængde slam fra Århus Kommunes renseanlæg, 2000-2004
g/t TS 2000 2001 2002 2003 2004 2005
Kviksølv 1,2 1,2 1,1 1,2 1,4 1,4
Cadmium 1,1 1,2 1,2 1,1 1,1 1,1
Nikkel 34 32 30 46 39 34
Bly 50 45 52 51 44 51
Zink 757 779 884 759 759 856
Krom 42 26 26 23 27 29
Kobber 271 246 249 296 334 336
De miljøfremmede stoffer produceres og anvendes både i industrien og i den almindelige
husholdning. De er mistænkt for at have miljømæssige og sundhedsmæssige uheldige
egenskaber. Nogle af stofferne har østrogenlignende effekt. Det er især 4 grupper af stoffer, der
er i søgelyset. Nonylphenolerne bruges i rengørings- og vaskemidler samt i farve- og
lakindustrien. Phtalaterne anvendes i plastindustrien for at blødgøre plastik. LAS (lineære
alkylbenzensulfonater) findes i rengørings- og vaskemidler. PAH dannes ved en forbrænding af
bl.a. træ og olie. Det er bundet i sod og kan komme fra bil udstødning, forbrændingsanlæg,

ændeovne mv.
Omkring 60 % af alt produceret slam i Danmark overholdt i 2005 kravværdierne for
miljøfremmede stoffer.
Beregnede mængder miljøfremmede stoffer i den samlede mængde slam fra Århus Kommunes renseanlæg, 2000-
2004
g/t TS 2000 2001 2002 2003 2004 2005
NPE 11 6,0 4,2 14 12 8,7
DEHP 19 16 12 17 22 19
LAS 1190 811 231 535 325 322
PAH 2,4 1,9 0,9 2,2 1,9 1,9
Århus Kommune holder et vågent øje med industrien og dens afledning af tungmetaller og
miljøfremmede stoffer. Herved begrænses tilledningen af de stoffer, der kan ødelægge
slamkvaliteten. Niveauet for mange tungmetaller og miljøfremmede stoffer er i øvrigt meget lavt
i Århus Kommune. For de miljøfremmede stoffer er niveauet så lavt at tilledningen til
renseanlæggene stort set kun svarer til det, der kommer fra den almindelige husholdning. Flere af
de miljøfremmede stoffer reduceres ved beluftning i renseanlægget. Dette er med til at forbedre
slamkvaliteten.
Bortskaffelse af slam
Landmanden gøder sine marker efter gødningsplaner, han har udarbejdet i samråd med
planteavlskonsulenterne. Det er tilladt at tilføre jorden 40 kg fosfor / ha / år. Det er ligegyldigt
om fosforen tilføres i form af kunstgødning, gylle eller i form af slam. Slammet indeholder
fosfor, der er fjernet i renseanlægget og fosforgødningsværdien udgør ca. 100 kr. per tons slam.
Ved at anvende slam på marken skal der bruges ca. 1 tons slam om året per ha. Slammet
indeholder også kvælstof, dog kun ca. 1/3 af behovet. Resten må tilsættes som kunstgødning.
Århus kommune har 27.185 ha landbrugsjord. Vi producerer slam til ca. 8.000 ha. Landmanden
er også interesseret i slammets jordforbedrende egenskaber, da slammet indeholder meget
organisk stof, som er med til at øge omsætningen i jorden. Jorden må kun tilføres slam eller gylle
udenfor vintermånederne og udenfor afgrødernes vækstsæson. Det betyder, at slammet skal
kunne opbevares i 9 måneder på et lager.
Men selv om slamkvaliteten er i orden er det blevet vanskeligere at genbruge slam på
landbrugsjord. Det hænger sammen med at svineproduktionen er øget voldsomt i Danmark
gennem de senere år. Herved produceres mere gylle, og udspredning af slam på
landbrugsjord har fået konkurrence fra svineavlerne, der spreder gylle på markerne.
Doseringen af både slam og gylle er bestemt af fosforindholdet, og det betyder at gyllen er
ved at fortrænge slam fra renseanlæg på markerne.
Århus Kommunes strategi er derfor at minimere slammængden mest muligt for at have
arealer nok at sprede slam ud på.
Slam har en brændværdi
Slam har samme brændværdi som træ, og kan derfor bruges som brændsel til kraft/varme
produktion. De miljøfarlige stoffer, der findes i slammet forsvinder dog ikke helt ved
forbrænding. Nogle nedbrydes til næsten uskadelige forbindelser, medens andre danner nye ved
forbrændingsprocessen. Tungmetallerne kan der ikke gøres noget ved. De vil hovedsageligt blive
tilbage i slaggen efter forbrændingen og en mindre del vil spredes med røgen ud i miljøet.
Slaggen deponeres på kontrolleret losseplads.

Vi har alle et problem
Set ud fra et økologisk synspunkt er genbrugs ideen den rigtigste. Men hvis slam i fremtiden skal
genbruges, må en del laves om. For det første må industrien tænke i nye baner og anvende andre
mindre skadelige stoffer i produktionen. De første tiltag er på vej, idet der arbejdes på, at forbyde
brugen af nonylphenoler. Samtidig må forbrugerne hjælpe til, for mange af de miljøfremmede
stoffer findes, fordi vi alle holder af at bruge dem. Vi bruger dem dagligt i rengørings- og
vaskemidler, vi køber mad pakket ind i blødt plastik, vi bruger plastikregntøj, vi kører i vores
biler eller hygger os foran pejsen, og vi mener, at en vandhane skal være forkromet. På den måde
er vi alle med til at forurene slammet.

Klip fra Jyllands-Posten 22.11.2004

Klip fra Jyllands-Posten 9.12.2003

Klip fra Jyllands-Posten 7.12.2003

Klip fra Jyllands-Posten 4.10.2002

Klip fra Naturfredningsforeningens blad: Natur & Miljø

OPGAVER
Afvandet slam
Slam har givet grund til en del debat og store overskrifter i aviser og fagblade. Og der findes
ingen enkel løsning på problemet.
Brug artiklerne i afsnittet som debatoplæg og prøv om I kan svare på
spørgsmålene.
Spørgsmål:
1 Lav en liste over positive/negative sider af slam.
2 Mener du at slam fra renseanlæg er et genbrugsprodukt eller et affaldsprodukt ?
3 En af årsagerne til dårligt slam hænger sammen med vores levevis og brug af produkter,
der indeholder miljøfremmede stoffer.
Hvordan kan vi sikre, at vi får noget slam, der kan genbruges på landbrugsjorden ?
4 Vil en mærkning af produkter, der indeholder miljøfremmede stoffer kunne nedbringe
sundhedsfaren i spildevandsslam ?
Kan en mærkning ændre dit forbrug af varer, så man undgår miljøfremmede stoffer ?
5 Ved forbrænding af slam produceres der kraft/varme. I slaggen, der deponeres på
losseplads findes de tungmetaller og uomsatte miljøfremmede stoffer, der var i slammet.
Mener du, at forbrænding af slam er en miljøvenlig måde at bortskaffe slam på ?

Århus får Bugt med spildevandet
Før i tiden, hvor spildevandet ikke blev renset ordentligt i Århus, var Bugten ikke særlig ren. Det så
faktisk slemt ud.
Uden rensning - ingen Bugt
Om sommeren var det ikke altid tilrådeligt at bade, især ikke når der var masseforekomst af
blågrønalger, for så kunne man blive syg. Hunde, der badede i vandet, kunne dø af det.
Længere ude i vandet var det også galt. For selv om Bugten så godt ud på overfladen, så var det
slemt på bunden. Her ophobede slam sig i større og større bunker, og iltindholdet faldt hvert år til 0
mg ilt/l i længere perioder. Planterne blev dækket af slam og gik ud. Iltsvindet blev værre og være,
så mange fisk døde. De heldigste kunne nå at slippe væk til mere iltholdigt vand. Hvis der ikke var
iltproblemer, så var der problemer med bylder på fiskene, så værdien af dem som menneskeføde var
begrænset. Bunddyrene havde det ikke lettere, for i takt med den stigende forurening opstod der
større og større områder på bunden af Bugten, hvor der var døde områder i form af ligklæder, det vil
sige et lag af svovlbakterier. Efterhånden forsvandt flere dyr fra Bugten, og kun de mest hårdføre
kunne overleve i det forurenede vand.
Vandmiljøhandlingsplan I
I 1987 vedtog Folketinget det der i dag kendes som "Vandmiljøhandlingsplan I". Denne plans
formål var, at reducere udledningerne fra byerne, ved at de større renseanlæg skulle rense bedre,
og landbruget skulle reducere mængden af gødning på markerne. Målet var 50 % reduktion af
udledningen af kvælstof og 80 % reduktion af udledningen af fosfor. Planen fulgtes op af et
overvågningsprogram, med henblik på at vurdere om tiltagene var tilstrækkelige. Planen
medførte, at der i Århus Kommune blev etableret nye renseanlæg for 1,3 mia. kr.
Det miljøskadelige spildevand samles i kloakledninger og ledes til et moderne renseanlæg i Århus.
Spildevandet indeholder mange forskellige stoffer. På renseanlægget adskilles de og behandles på
en sådan måde at de ikke er miljøskadelige.
Gennem et renseanlæg reduceres de miljøskadelige stoffer med 80-95 %, så det rensede spildevand
ikke udgør nogen miljøbelastning. Det er væsentligt at bemærke, at de stoffer, der tages ud af
spildevandet, behandles forsvarligt , så miljøbelastningen fra et moderne renseanlæg er meget lille.
Ristestof køres på forbrændingsanlægget. I 2004 blev der fjernet 434 tons.
Sand køres på kontrolleret losseplads. I 2004 blev der fjernet 1281 tons.
Fedt opsamles og bliver brugt til at producere biogas.
Organisk stof bliver til slam, der bruges til at producere biogas.
Biogassen brændes i gasmotorer, der kan producere 12.000 kWh om dagen.
Strømmen bruges til at drive renseanlæggene med.
I 2004 blev der produceret 3.029.000 m 3 gas.
Kvælstof omdannes til luftformigt kvælstof, der blandes med atmosfærisk luft.

Fosfor indbygges i det biologiske overskudsslam.
Slamproduktionen er 30.000 tons om året. Heraf udgør fosforen ca. 4 %.
På grund af den høje gødningsværdi genanvendes slam på landbrugsjord.
Du er med til at betale
Det koster selvfølgelig penge at drive et renseanlæg. Alle i Århus betalte i 2004 ca. 15 kr. per m 3
vand for at få behandlet spildevandet på et renseanlæg. Dette beløb dækker foruden driften af
renseanlæggene også vedligeholdelsen af kloakledningerne.
Bugten er i bedring
Århus Kommunes renseanlæg er af høj kvalitet, og resultaterne af spildevandsrensningen viser sig
på flere måder.
Badevandskvaliteten bliver bedre og bedre for hvert år, så nu kan du uden risiko for sundhedsfare
bade langs hele kysten lige med undtagelse af et mindre område omkring åudløbene. Her er stadig
lidt for dårligt badevand. Alt i alt har du 25-30 km virkelig fin badestrand til rådighed.
Forholdene i Bugten er blevet bedre, så fiskene er ved at vende tilbage. Slamlaget på bunden af
Bugten bliver mindre og mindre og flere og flere bunddyr vender “hjem”. Nogle bunddyr er vendt
“hjem” efter 15 års fravær. Bugten er ved at få sit naturlige miljø tilbage. De penge du betaler for at
få renset spildevandet er givet godt ud, for du er herved med til at sikre, at Århus får Bugt med
spildevandet.
Miljøarbejdet fortsætter dog med at sikre vandkvaliteten i vandløb og søer og med at sikre bedre
badevand og spildevandsrensning i det åbne land.

Havet bukker under for iltsvind
Klip fra Jyllands-Posten 12.9.1994

Klip fra Århus Stiftstidende
2.10.1987

OPGAVER
Århus får Bugt med spildevandet
Brug avisartikler i afsnittet som diskussionsemner, og prøv om I kan svare på
spørgsmålene.
Spørgsmål:
1 Hvad er årsagen til iltsvind ?
2 Har iltforholdene ændret sig i Århus bugt fra 1987-2005 ?
3 Hvilke forbedringer er der kommet ud af at rense spildevandet ?
4 Føler du, at det er pengene værd at rense spildevandet ?
Begrund dit svar.

Overvågning af den daglige drift
I takt med, at der stilles større og større krav til kvaliteten af det spildevand, der afledes fra et
renseanlæg, indføres der nye processer og ny teknologi på renseanlæggene for at tilgodese kravene.
Driften af et renseanlæg er i dag så kompleks, at den kan sammenlignes med driften af en
højteknologisk virksomhed.
Det koster mange penge at drive renseanlæggene. Der blev i 2004 brugt ca. 60 mio. kr. til at drive
Kommunens 18 renseanlæg, så der bliver naturligt nok brugt en del ressourcer på at overvåge og
kontrollere renseanlæggene. Anlæggene overvåges både med hensyn til kvaliteten af det afledte
spildevand og med hensyn til en optimal drift, så det bedst mulige resultat opnås ved et minimalt
forbrug af hjælpestoffer som f.eks. kemikalier og strøm.
Der skal betales afgift til staten for at aflede spildevand til recipienterne. Det er ved lov fastsat at det
koster 11 kr. at udlede 1 kg Bi5, 20 kr. at udlede 1 kg kvælstof og 110 kr. at udlede 1 kg fosfor. For
Århus Kommune betyder det at der skal betales ca. 6 mio. kr. i spildevandsafgift til staten om året.
Personalet holder øje med renseanlæggets funktion
På hvert renseanlæg er der et personale, der holder øje med anlæggets drift. På en arbejdsdag er der
mange gøremål. For det første skal det kontrolleres om alle anlæggets dele fungerer, som de skal.
Personalet holder også anlægget rent, så det præsenterer sig flot og hygiejnisk, når der kommer
besøgende.
Det er også renseanlæggets personale, der kontrollerer kvaliteten af det rensede spildevand og at
renseprocesserne forløber godt og stabilt. Der udtages automatisk døgnprøver af spildevandet fra
tilløbet og fra afløbet. Prøverne analyseres for indholdet af organisk stof (COD - kemisk iltforbrug), for
indholdet af kvælstof (ammoniak, nitrat og total-kvælstof) samt for indholdet af fosfor (opløst fosfat og
total-fosfor). Resultaterne af analyserne indføres i en driftsjournal sammen med oplysninger om den
tilledte vandmængde, nedbørsmængde, mængde af slam i anlægget mv. Ud fra disse oplysninger
beregnes bl.a. rensegraden gennem anlægget. Viser det sig, at de biologiske processer ikke fungerer
optimalt, vil kommunens specialister i disse forhold, bringe det i orden.
Styring af procesforløb
Foruden personalets kontrol overvåges renseanlæggene af computere. Alle pumper, ventiler, blæsere
mv. er tilsluttet en computer, der også modtager signaler fra forskellige målere på anlægget. I
computerne benyttes disse impulser i en række programmer til at styre renseanlæggene.
I praksis indtaster driftspersonalet relevante driftsparametre i form af setpunkter og computeren sørger
herudfra f.eks. for, at der indblæses den mængde luft, som er nødvendig for at renseprocesserne kan
forløbe, eller computeren sikrer, at der udtages den korrekte mængde overskudsslam fra anlægget.

På de 4 største renseanlæg i kommunen er der opsat on-line målere, der kontinuerligt registrerer
indholdet af ammoniak (NH4), nitrat (NO3) og fosfor i spildevandet. Der måles på vandet i de
biologiske tanke og det er muligt at se hvordan processen forløber minut for minut. Driftspersonalet får
konstant oplysninger om, hvor god kvaliteten af afløbsvandet er med hensyn til kvælstof og fosfor.
Ammoniak og nitrat on-line målerne benyttes endvidere til en automatisk og meget avanceret styring af
kvælstoffjernelsen.
Ved at styre kvælstoffjernelsen ved hjælp af computere sikres det, at kvælstoffjernelsen på ethvert
tidspunkt fungerer bedst muligt, sådan at afløbskoncentrationen for kvælstof bliver så lav som mulig.
Og at recipienterne belastes mindst muligt.
Forebyggende vedligehold af maskiner mv.
Der er mange maskiner på et renseanlæg. Der er pumper, ventiler, blæsere, afvandingsmaskiner,
gasmotorer mv. Alle maskinkomponenter har en central funktion, og det er vigtigt at de holdes i god
stand, så de altid fungerer. I Århus Kommune er der et hold smede, der sørger for at holde
maskinparken i god stand med smøring, eftersyn, udskiftning af slidte dele mv.
Denne funktion er vigtig, da det er helt afgørende at kunne stole på maskinerne i alle situationer. Hvis
der f.eks. kommer et kraftigt regnvejr skal man kunne stole på, at maskinerne kan køre på fuld kraft.
Ellers renses spildevandet ikke ordentligt.
Beredskab hvis uheldet er ude
Computeren kan styre og overvåge renseanlæggene fuldautomatisk uden indgriben fra personalet.
Derfor er der kun personale på renseanlæggene mellem kl. 07 og kl. 15. Om natten, i weekends og på
helligdage er anlæggene ubemandede.

Hvis uheldet er ude, er det vigtigt, at der hurtigt kaldes mandskab til anlægget, så problemerne kan
løses. Århus Kommune har opbygget et beredskab, hvor personalet er i stand til at løse de problemer,
der opstår. Computeren, der styrer anlægget kan øjeblikkeligt sende en alarm til et vagthold, der rykker
ud for at reparere skaden.
Kontrol af udlederkrav
Kommunen er ved lov forpligtiget til at lade et akkrediteret laboratorium analysere tilløbs og
afløbsvandet fra et renseanlæg for indholdet af organisk stof, kvælstof og fosfor for at dokumentere, at
anlægget kan overholde en række fastsatte udlederkrav. Endvidere skal der ved hver prøvetagning
vedlægges målinger af iltindholdet i afløbsprøven. Der skal udtages en prøve 1-2 gange/måned.
Kontrolmyndigheden fastsætter de koncentrationer, der kan tillades i afløbet fra et renseanlæg. Disse
koncentrationer er fastsat i loven, men kan strammes, hvis det rensede spildevand afledes til en følsom
recipient. De almindeligst gældende udlederkrav i Århus Kommune er følgende:
Suspenderet stof (SS) 10 mg/l
Bi5, modificeret 10 mg/l
Total kvælstof 8 mg/l
Ammoniak, sommer 2 mg/l
Ammoniak, vinter 4 mg/l
Total fosfor 0,5 - 1 mg/l
Fosforudlederkravet er som udgangspunkt 1 mg/l, men er på flere renseanlæg i Århus Kommune
strammet til 0,5 mg/l.
Udlederkravene beregnes på årsbasis ud fra 12-24 prøver, der udtages fra hvert renseanlæg. Hvis der er
en stor overskridelse af et udlederkrav eller hvis et udlederkrav overskrides flere gange, kan
Tilsynsmyndigheden melde Kommunen til politiet.
I Århus Kommune er udlederkravene kun overskredet i få tilfælde. Ofte er overskridelserne sket på de
små renseanlæg under 1000 PE, så miljøbelastningen har været lille.
En af årsagerne til at der kun opstår små og ubetydelige overskridelser af udlederkravene er den tætte
og daglige overvågning og kontrol med renseanlæggene.
Avancerede styringsmuligheder
Med henblik på at kunne lave en avanceret fælles styring af kloaksystem og renseanlæg, er der
etableret en overbygning på SRO-anlæggene: Dynamic Integrated Monitoring System - i daglig tale
kaldet DIMS. DIMS giver mulighed for, on-line at hente informationer om forskellige målepunkter
på det enkelte renseanlæg og i kloaksystemet. Ud fra de on-linemålere, som findes, kan DIMS
beregne vigtige nøgletal for de enkelte processer, justere på processerne og procesoptimere uden
personalet på renseanlæggene fysisk er til stede.

Fosforkvoter for renseanlæggene i Århus Kommune år 2005
Ved tilslutning til en vejrradar, der kan forudsige kommende regnvejr, kan DIMS bl.a. tilpasse
processerne på renseanlægget bedst muligt eller sørge for at de ekstra vandmængder opmagasineres
i bassiner, hvor det hentes fra, når der igen er kapacitet på renseanlægget til at behandle det. DIMS
kan også sørge for, at nødvendige overløb sker på de mest hensigtsmæssige steder i kloaksystemet.
Ud over alle de tekniske muligheder har DIMS også en række værktøjer til udtræk af resultater fra
de mange målinger, der er nødvendige for at få et overblik. Disse værktøjer gør det ligeledes let at
udforme tabeller og anden form for rapportering.
Relevant lovgivning på området findes på flg. hjemmesider:
www.retsinfo.dk
www.MST.dk
Her vil altid være de opdaterede bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger og skrivelser.

OPGAVER
Overvågning og kontrol
Den viste udskrift fra en driftsjournal er fra X-købing renseanlæg i december 2005.
Med udgangspunkt i journalen skal du vurdere følgende:
Dato Tilløb Afløb
Vandføring Nedbør Temperatur COD NH4 PO4-P COD NH4 NO3 PO4-P
m3/d mm
o
C mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l mg/l
01-12-2005 7.240 0 15,0 352 24,2 4,5 10 0,3 4,8 0,2
02-12-2005 8.000 1 14,5 229 23,7 5,1 15 0,4 4,2 0,3
03-12-2005 20.500 29 14,0 216 25,0 1,5 11 1,2 1,8 1,2
04-12-2005 19.700 13 14,5 429 28,0 3,4 9 1,5 2,3 1,5
05-12-2005 9.000 1 14,0 429 28,2 6,6 13 0,9 9,8 0,6
06-12-2005 8.500 0 13,5 429 28,2 6,6 13 0,4 9,8 0,4
07-12-2005 7.600 0 12,0 185 33,5 4,8 13 0,1 6,1 0,3
08-12-2005 6.710 0 10,0 449 33,0 7,3 26 0,6 6,3 0,3
09-12-2005 7.010 0 9,5 392 30,0 6,3 8 1,3 6,4 0,2
10-12-2005 7.280 2 8,0 437 28,1 5,4 14 1,9 8,7 0,3
11-12-2005 8.910 0 7,0 459 35,8 6,6 11 2,5 6,5 0,3
12-12-2005 6.670 0 7,0 459 35,8 6,6 11 3,0 5,5 0,3
13-12-2005 6.790 0 7,5 459 35,8 6,6 11 3,0 5,0 0,4
14-12-2005 6.100 0 8,0 517 36,1 6,6 11 2,5 4,6 0,3
15-12-2005 5.970 0 9,0 517 36,1 6,6 11 2,0 4,6 0,2
16-12-2005 6.750 0 10,0 424 36,5 7,3 11 1,2 5,0 0,5
17-12-2005 6.710 0 12,0 424 36,5 7,3 11 0,4 5,0 0,3
18-12-2005 7.540 3 14,5 195 12,0 3,3 11 0,3 1,6 0,3
1. Hvor stor er rensegraden i % for COD, Ammoniak og Ortofosfat (opløst fosfor) ?
2. Redegør for om udlederkravet for ammoniak og ortofosfat er overholdt på alle måledage
Udlederkravet for ammoniak er 2 mg NH4/l og for ortofosfat 0,5 mg PO4-P/l
3. Beskriv om temperaturen eller en stor vandføring har indflydelse på hvor godt et renseanlæg
renser
Begrund dit svar
Praktisk forsøg:
Af sikkerheds hensyn skal prøven udtages af driftspersonalet.
Udtag en vandprøve fra tilløb og afløb fra et renseanlæg. Analyser prøverne for ammoniak og
ortofosfat. Beregn renseeffekten og sammenlign den med de analyseresultater, der er fundet
på renseanlægget den dag, du er på besøg. Er udlederkravene overholdt denne dag ?

Miljøarbejdet fortsætter
Ændring af Miljøbeskyttelsesloven
I 1997 opfyldte mindre end 40 % af de ferske vande (vandløb og søer) de vedtagne
kvalitetsmålsætninger. Der blev derfor vedtaget en ændring af Miljøbeskyttelsesloven, med henblik
på en forbedret rensning i "det åbne land", dvs der hvor bebyggelsen ligger spredt og hvor husene
ikke er tilsluttet en kloakledning. Lovændringen medfører at der skal ske forbedret rensning på ca.
90.000 ejendomme fordelt over hele landet. Kommunerne skal i deres spildevandsplaner tage
stilling til, på hvilke ejendomme forbedret rensning skal gennemføres, og i hvilken grad
forbedringen skal udføres. Det forventes at den forbedrede rensning vil være gennemført i hele
Danmark omkring år 2010.
Vandmiljøhandlingsplan II
I 1998 evaluerede myndighederne på "Vandmiljøhandlingsplan I". Konklusionen var, at
reduktionen af udledningen af kvælstof ikke var stor nok. Folketinget vedtog derfor
"Vandmiljøhandlingsplan II". Denne plan var især rettet mod at nedbringe udledningen af kvælstof
fra landbruget.
Vandmiljøhandlingsplan III
Til trods for at der nu var vedtaget og gennemført to vandmiljøhandlingsplaner, måtte man
alligevel i 2003 erkende at reduktionen af kvælstofudledningen kun var nået op på ca. 45 % -målet
fra 1987 var altså endnu ikke nået. Samtidig var antallet af svin, og dermed gylleproduktionen,
steget kraftigt og der var ikke udsigt til at denne udvikling ville blive ændret. Folketinget vedtager
derfor endnu en vandmiljøhandlingsplan, der endnu mere målrettet tager sigte på at reducere
udledningerne fra landbruget. Landbruget har nemlig udviklet sig til stordrift og
"Vandmiljøhandlingsplan III", som den kaldes, indeholder nye tiltag i form af etablering af nye
vådområder (våde enge), der skal virke som "naturlige renseanlæg" for kvælstofudledningerne fra
markernes dræn, hvor gyllen spredes på.
I Århus Kommue har vi etableret Årslev Engsø og er i gang med at etablere Egå Engsø.
Det er for tidligt at sige noget om effekten endnu her i år 2005.
Mere miljø for pengene
I 2003 fremlagde regeringen et idéoplæg "Grøn markedsøkonomi - mere miljø for pengene". Det
blev heri bestemt, at vandsektoren (drikkevand og spildevand) skulle gennemgås og vurderes i
forhold til omkostningsniveauet og med henblik på at skabe større konkurrence. Der blev nedsat et
embedsmandsudvalg, der fik til opgave at lave et "Serviceeftersyn" på sektoren.
Ved et ”serviceeftersyn” skal der mange tal på bordet. Så mange kommuner tog initiativ til at
indlede en ”Benchmarking”, der har til formål - på et fælles og ensartet grundlag - at sammenligne
kommunernes omkostningseffektivitet på tværs. Det forlød, at der kunne spares op imod 40 %, hvis
man var lige så effektiv som den mest effektive kommune. De deltagende kommuner har på
baggrund af resultaterne, løbende arbejdet på at forbedre deres omkostningseffektivitet.
Omkostningseffektiviteten opgøres som en samlet pris for administration, transport og rensning af

spildevand. Den opgøres i kr./m 3 solgt drikkevand. I forhold til "Serviceeftersynet" og
"Benchmarking" har Århus kommune gennemført effektiviseringer, der har reduceret udgiften til
afledning og rensning af spildevand fra 8,39 kr. til 6,84 kr. i perioden 2002-2004.
Nye udfordringer for spildevandsrensningen
Gennemførelsen af vandmiljøhandlingsplan I og II, revision af miljølovgivningen og
"Serviceeftersynet" på vandsektoren, har hver især haft meget stor betydning for
spildevandsrensningen i Århus Kommune. Men selvom der i begyndelsen af 1990'erne blev
investeret 1,3 mia. kr. i nye renseanlæg, er der hele tiden behov for nytænkning og nyinvesteringer,
for at Århus Kommune kan leve op til de nye krav, der bliver stillet af myndighederne.
F.eks. er der kravene om forbedret rensning i det åbne land. For at leve op til kravene udfører Århus
Kommune i disse år en meget omfattende kloakering af enkeltejendomme. De tilsluttes det
eksisterende kloaksystem via såkaldte tryksatte systemer, bestående af en række mindre
pumpestationer, forbundet i et netværk af trykledninger. Der skal etableres ca. 300 stk. af disse
”minipumpestationer” i Århus Kommune i løbet af 2005-2009.
Da vandkvaliteten i Århus Bugt stadig ikke er god nok, er der fortsat krav til reduktion af
fosforudledningen. Et væsentligt bidrag til fosforudledningen kommer fra Marselisborg
Renseanlæg. Det er derfor blevet besluttet at anlægget skal udbygges med supplerende
efterklaringstanke og et sandfilter, som skal stå færdige i 2007. Der skal samlet investeres ca. 35
mio. kr.
Imidlertid findes der også andre (og billigere) måder at fjerne fosfor på. F.eks. ved etablering af de
våde enge, som i "Vandmiljøhandlingsplan III” har til formål at reducere kvælstofudledningerne fra
markernes dræn. De reducerer også fosforudledningerne fra landbruget. Derfor har Århus
Kommune taget initiativ til at der anlægges et antal engsøer, bl.a. Årslev Engsø og Egå Engsø.
Disse har samtidig rekreative værdier og positiv indflydelse på bl.a. fuglelivet.
Århus Kommune har mange renseanlæg. ”Benchmarkingen” viser at driftsudgifterne til rensning af
spildevandet på de mange renseanlæg er relativt høje. Derfor har Århus Kommune gennemført en
analyse af de miljømæssige og økonomiske konsekvenser det ville få, hvis man nedlagde
størstedelen af de nuværende renseanlæg og kun bevarede de 4 store anlæg (Marselisborg, Egå,
Viby og Åby). Det viser sig, at der er god økonomi i at foretage denne centralisering, da
spildevandsrensningen kan udføres mere effektivt og billigere på de store anlæg, også når de
forøgede transportomkostninger til pumpning medregnes.
Analysen viste også, at det vil kunne betale sig at nedlægge Viby og Åby Renseanlæg. En
forudsætning for at disse 2 anlæg kan nedlægges er dog en yderligere udbygning af Marselisborg
Renseanlæg.
Århus Kommune har igangsat planerne om centralisering af spildevandsrensningen i den nye
spildevandsplan for 2006-09, hvor de første anlæg nedlægges. Der skal i alt investeres ca. 340 mio.
kr. til centraliseringsprojektet, frem til at der i 2013 kun er de 4 store renseanlæg tilbage. Inden år
2025 skal der så investeres yderligere ca. 420 mio. kr. for at nå ned på 2 renseanlæg. De investerede
penge kommer hjem igen via de sparede driftsudgifter.

Fremtidig regnvandsstyring
For at kunne styre driften bedst muligt på et renseanlæg, er det besluttet at etablere en samlet styring
af kloaksystem og renseanlæg. Herved kan det f.eks. udnyttes at det ikke regner ens alle steder i
Århus Kommune samtidigt. Ved hjælp af vejrradar kan det forudsiges hvor og hvor meget det vil
regne. Man kan således vælge at opmagasinere spildevand fra områder uden regn i bassiner, mens
der tages spildevand og regnvand ind på renseanlægget fra områder med regn. Det kan også sikres
at evt. overløb til vandløb fra kloaksystemet sker der, hvor skaden derved er mindst. Endelig kan
processerne på renseanlægget løbende tilpasses tilløbet, f.eks. ved en regnstyring der indretter
renseanlægget bedst muligt på at modtage de store vandmængder der forekommer under regn.
Badevand i Brabrand Sø, Århus Å og Århus Havn
Af hensyn til rekreative formål, har Århus Kommune besluttet at der skal sikres badevandskvalitet i
Brabrand Sø, Århus Å og Århus Havn. Dette medfører at alle overløb fra kloaksystemet til
Brabrand Sø og Århus Å skal fjernes for at forhindre spildevand i at løbe ud i badevandet. Der skal i
alt investeres op imod 300 mio. kr. for at sikre den ønskede badevandskvalitet.
Vandrammedirektivet
Med EU’s vandrammedirektiv fra år 2000 får vi nye rammer for vandforvaltningen i Danmark og
det øvrige Europa.
Et af direktivets bærende principper er, at planlægningen og forvaltningen af alle vandområder skal
baseres på, at vandsystemerne er sammenhængende enheder, der rækker fra vandløbenes spæde
start til deres udløb i havet.
Princippet gælder, hvad enten vi taler om de store floder i Centraleuropa eller om de danske
vandløb, som jo er af mere beskeden størrelse.
Det er et godt og rigtigt princip. Floderne og vandløbene tager ikke hensyn til nationale eller
regionale grænser, og det gør miljøproblemerne heller ikke. Og derfor bliver myndighederne nødt
til også at se ud over grænserne i deres daglige arbejde med at beskytte vandområderne.
For de fleste lande i Europa betyder det, at de i endnu større omfang end i dag må samarbejde på
tværs af landegrænserne. For Danmark betyder det især, at der skal etableres samarbejder på tværs
af de eksisterende regionale grænser (amtsgrænser), hvor det jo hidtil har været sådan, at de enkelte
amter hver især varetog planlægning og forvaltning af vandmiljøet inden for egne grænser.
Det allervigtigste i vandrammedirektivet er, at det opstiller et fælles mål for miljøtilstanden i alle
vandområder inden for EU, og det vel at mærke på en måde, der sikrer, at alle bliver målt på den
samme skala, så ingen snyder på vægten.
Målet er, at der i 2015 skal være opnået en god tilstand for alt overfladevand og alt grundvand.
Vandrammedirektivet definerer målet som en kun mindre afvigelse fra den i princippet uberørte
tilstand, og der skulle dermed være banet vej for, at vi i fremtiden får sikret gode betingelser for et
rigt og varieret plante- og dyreliv i vores vandområder.

Også for grundvandet skal indsatsen mod forureningen styrkes. Det er vigtigt, fordi de fleste danske
vandløb er grundvandsfødte, men er naturligvis også af stor betydning, fordi grundvandet her i
Danmark er den altdominerende kilde til drikkevand.
Et af målene i vandrammedirektivet er at nedbringe behovet for rensning af drikkevand, og det er i
god overensstemmelse med de principper, som hidtil har været styrende for den danske politik på
drikkevandsområdet.
Henvisning til vandrammedirektivet via DANVA’s hjemmeside på WWW.DANVA.dk
Århus Kommunes tiltag indenfor spildevandsrensningen i de kommende år, vil medføre at den
ønskede tilstand i 2015 stort set vil være opnået.

Nyt bassin giver rent
badevand ved havnen
Klip fra Århus Stiftstidende 5.11.2005
Forfatter:
Maja Nielsen og Peter A. Westergaard
ÅRHUS: Om bare to år får århusianerne endnu en
stribe badestrand - med rent vand. Et nyt
underjordisk renseanlæg skal sikre, at miljøet på
Trøjborg og den sydlige del af Risskov bliver et
sandt badeferie-eldorado for byens borgere.
Det kæmpemæssige byggeri af renseanlægget er
netop begyndt. En bid af den sydligste del af Riis
Skov er blevet fældet for at give plads til det nye
spildevandsbassin, der bliver færdigt sommeren
2007. Når det kommer i gang, vil Århus Bugt blive
befriet for ikke mindre end 250 millioner liter
blandet regn- og spildevand om året. Miljøet ved
Århus Havn vil blive voldsomt aflastet til stor
glæde for badende århusianere.
- Perspektivet er også, at presset på stranden fra
badende strandgæster ved Den Permanente i
Risskov bliver mindre. Når bugten bliver så meget
mindre belastet, som det sker, kan vi udvide med
en ny badestrækning - fra Den permanente helt
hen til træskibshavnen. For at skabe et nyt
rekreativt område syd for Den permanente skal
der blot tilføjes sand ved bredden, siger den
ansvarlige rådmand, Poul B. Skou. Projektet til
100 millioner kroner har netop fået startskuddet af
rådmanden og medarbejdere ved kommunen.
Til glæde for borgerne
Overordnet er målet for Århus Kommunes
spildevandsplan for 2006-2009, at vandet i både
Brabrand Sø, Århus Å og Århus Havn, skal blive
så rent, at borgerne kan bade i det uden risiko.
Projektet med det nye spildevandsanlæg i den
sydlige del af Risskov og Trøjborg bliver den
første synlige etape.
Der er flere positive oplevelser i vente. Når det
store underjordiske spildevandsbassin bliver
færdigt sommeren 2007 dækkes det til. Oven på
det 16.000 kubikmeter store bassin bliver et grønt
område med buske, blomster og bænke. Da
anlægget ligger direkte ud mod bugten, får
brugerne af området et formidabel udsyn over
bugten og havnemiljø.
Men der er endnu en gave i vente: Borgerne på
Trøjborg slipper også for den lugt, som i årevis
med mellemrum har generet beboerne i
nærheden.
Bassinet vil desuden reducere antallet af
kælderoversvømmelser på Trøjborg i voldsomt
regnvejr, siger afdelingschef ved Århus Kommune
Claus Møller Pedersen. Han sammenfatter det
således:
- Ved kraftig regn løber store mængder regnvand
blandet med urenset spildevand ud i Århus Bugt.
Årsagen er for lille kapacitet i
spildevandsledningen mellem Trøjborg og
Marselisborg Renseanlæg.
Det nye bassin løser problemet, fordi enorme
vandmængder kan opbevares i bassinet og kan
vente med at blive ledt videre, når der igen er
kapacitet i spildevandsledningen til Marselisborg
Renseanlæg.
For beboerne på Trøjborg bliver det således en
pose med godbidder:
- Trøjborg bliver trukket længere ned mod vandet
og der skabes en større helhed mellem kvarteret,
skoven og vandet, siger formanden for Trøjborg
Beboerhus, Carl Johan Hollands.
Trafikgener
Men ingen træer vokser som bekendt ind i himlen.
Der bliver støj, når jernsiderne skal i jorden.
Kommunen har sammen med entreprenørfirmaet
søgt efter nye metoder, der betyder færre
støjmæssige ulemper. Støj og vibrationer vil blive
minimeret mest muligt.
- Men helt undgå gener for de omkringboende er
dog næppe muligt i så stort et projekt, siger Claus
Møller Pedersen.

Klip fra Jyllands-Posten 12.6.2005

Klip fra Jyllands-Posten 16.11.2003

OPGAVER
Miljøarbejdet fortsætter
Brug avisartikler i afsnittet som debatoplæg, og prøv om I kan svare på
spørgsmålene.
Spørgsmål:
1 Vil du betale mere til rensning af spildevand for at kunne bade i Århus havn ?
( F. eks. 100 kr. mere pr. person om året )
2 Ved at etablere søer får man renset fosforholdigt overfladevand fra landbruget og
samtidig skabt rekreative naturområder for byens borgere.
Er du enig i, at Århus Kommune bruger borgernes penge på det ?
Begrund dit svar
3 Hvilke krav vil du sætte til menneskers påvirkning af vandmiljøet ?
Hvor rent skal det være, hvor meget må det koste ?
Giv din prioritering

Litteraturhenvisning
Bøger:
Peter Bering
Ferskvand – en biotop
Gyldendal 1992
Hertil findes videobånd
Alder: Fra 11 år.
Søren Breiting
Genbrug i kommunen
Gyldendal 1995
Alder: Fra 12 år.
G. Cederberg
Vand – et livsvigtigt kemikalie
Gyldendal 2002
Alder: Fra 14 år.
Ruth Malling
Vi undersøger vand
Geografforlaget 1994
Alder: Fra 9 år.
Ib Marcussen
Grundvand og drikkevand i Danmark
Miljøministeriet 1991
Alder: Fra 13 år.
Nina Munkstrup
Energi, vand, affald
Kaskelot 1992
Alder: Fra 11 år.
Jens Aage Poulsen
Farligt udslip
Gyldendal 2003
Alder: Fra 14 år
Astrid Schmidt
Vand
Geografforlaget 1990
Alder: Fra 11 år.
Peter Bollerslev
En verden af vand
Gyldendal 1991
Alder: Fra 11 år
Relevant lovgivning på området findes på flg. hjemmesider:
www.retsinfo.dk
www.MST.dk
Videobånd:
Det er der bare
Om vandkredsløbet, 22 min.
Pædagogisk vejledning
1994
Dr-derude journalen:
Det våde guld
Dr går i dybden efter det danske
drikkevand, 30 min.
1995
Drikkevand
Forbrug, forurening, forbedring
19 min.
1993
De dyre dråber
Naturens vandkredsløb, 40 min.
1990
Spildevandet blomstrer
Spildevandet renses vha. planter
40 min.
1990
Studie 2001
Vandforurening. Der er gift i vores
grundvand, 1 time.
1994
Hjemmesider:
Spildevandscentret Avedøre
Hhtp://www.spildevandscenter.dk/renseprocessen/renseprocessen.htm
www.Danva.dk
Lånemuligheder:
Bøger i klassesæt og videobånd kan lånes på:
Århus Kommunale Skolemediecenter
Louisevej 29
8220 Brabrand
Tlf.: 8625 2255
Materialer kan søges på: www.skmc.dk