2 - Aarhus Vand

Fosfor fjernes både kemisk og biologisk
Fosfor findes ligesom kvælstof naturligt i vandmiljøet. I spildevand findes det i to former, en
bundet form, hvor fosfor indgår i proteiner, fedt og i kemiske forbindelser, og en opløst form, der
er tilgængelig for planter og alger som gødning. Er fosfor indholdet stort, vokser planter og alger
meget, er det lille vokser de mindre. Fosfor er derfor med til at bestemme, hvor mange planter og
alger, der produceres i vandmiljøet.
Tilledning
Fosfor tilledes renseanlæggene gennem kloakledningerne. Fosfor tilledes både i opløst form og
bundet. Koncentrationen af den totale fosformængde er normalt omkring 5-12 mg/l, men
koncentrationer på over 20 mg/l er også målt. En stor fosforkilde er vaskemidler fra
husholdningerne. Gennem de senere år er koncentrationen af fosfor i spildevandet dog næsten
halveret, fordi der bruges mere og mere fosfatfrit vaskepulver.
Det er vigtigt at fjerne fosfor.
I spildevand er der 250 gange mere fosfor, end i naturligt vandmiljø. Hvis disse mængder lukkes
direkte ud, vil der blive en stor vækst af planter og alger. Når de dør, nedbrydes de, og hertil skal
de bruge så meget ilt, at vandet bliver helt iltfrit. Derfor er det vigtigt at fjerne fosfor fra
spildevandet, før det ledes ud.
Kemisk fosforfjernelse
Traditionelt fjernes fosfor ved at tilsætte jernsalte (jernklorid og jernsulfat) til spildevandet. Jern
og fosfor går i kemisk forbindelse med hinanden og danner et uopløseligt produkt, der indbygges
i det aktive slam. Den kemisk bundne fosfor er inaktiv.
Biologisk fosforfjernelse
På nogle af de moderne renseanlæg er det også muligt at fjerne fosfor biologisk ved hjælp af
nogle bestemte bakterier. Lad os kalde sådan en bakterie for fossi. Normalt nedbrydes organisk
stof under forbrug af ilt; men fossierne har udviklet en teknik, hvor de kan snyde de øvrige
bakterier. De er nemlig i stand til at optage organisk stof i et miljø, hvor der hverken er ilt eller
nitrat til stede. Det foregår i en anaerob tank, forkortet til AN tank (en nitrat og iltfri tank). Det
koster imidlertid energi at optage organisk stof. Den får bakterierne ved at frigive fosfor, som de
har lagret i energidepoter (lange kæder af fosfor). Derfor vil du kunne måle en højere
fosforkoncentration i AN tanken end i tilløbet. Når der er ilt til stede (DN og N tankene)
begynder fossierne at omsætte det organiske stof, de har optaget og de begynder at opbygge nye
energidepoter (polyfosfater). Fossierne optager i denne proces mere fosfor end de frigjorde
tidligere. Så nu er fosforen bundet inde i bakterierne og fjernes fra anlægget gennem det
biologiske overskudsslam. Hvis du måler koncentrationen af fosfor i de beluftede tanke er den
derfor lav.