2 - Aarhus Vand

inges på landbrugsjord, og der må findes alternativer. Som et alternativ vælger de fleste
kommuner RGS90, hvor slammet genbruges til fremstilling af Carbogrit. Carbogrit er et
sandblæsningsmiddel, der produceres ved afbrænding af forskellige produkter, bl.a. slam fra
renseanlæg. Et andet alternativ kunne være forbrænding.
Staten har indført en afgift på afbrænding af slam. Afgiften skal betales uanset om forbrændingen
sker på et affaldsforbrændingsanlæg, et kraftværk eller et industrianlæg. Det koster i 2005
mellem 330 og 375 kr./ton i afgift at brænde slam afhængig af hvor forbrændingen foregår. En
forbrændingsløsning er derfor betydeligt dyrere end en løsning med genbrug af slam på
landbrugsjord.
Det er afgiftsfrit at genbruge slam på landbrugsjord samt at genbruge slam til carbogrit
fremstilling.
Mest muligt slam på landbrugsjord
Århus Kommune har en målsætning om, at mest muligt slam skal genbruges på landbrugsjord.
Hvis slamkvaliteten ikke er god nok har Århus Kommune valgt at afhænde slammet til RGS90,
der genbruger slammet til carbogrit fremstilling. I 2005 var det kun slam fra Marselisborg
renseanlæg, der ikke kunne genbruges på landbrugsjord.
Kvaliteten af slammet er afgørende for, hvordan det kan bortskaffes. Kvaliteten afgøres ud fra
mængden af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i slammet.
Tungmetaller kommer hovedsagelig fra metalindustrien, f.eks. i forbindelse med
overfladebehandling af metal til forkromede og blanke overflader. Mange af disse industrier har
eget renseanlæg, men de tungmetaller, der ikke fanges her, slipper ud i spildevandssystemet. Det
er især kviksølv (Hg), cadmium (Cd), nikkel (Ni) og bly (Pb), der betragtes som skadelige.
Siden 1990 har det ikke været noget problem at overholde kravene for tungmetaller i slam i
Århus Kommune.
Omkring 95 % af alt produceret slam i Danmark overholdt i 2005 kravværdierne for
tungmetaller
Beregnede mængder tungmetaller i den samlede mængde slam fra Århus Kommunes renseanlæg, 2000-2004
g/t TS 2000 2001 2002 2003 2004 2005
Kviksølv 1,2 1,2 1,1 1,2 1,4 1,4
Cadmium 1,1 1,2 1,2 1,1 1,1 1,1
Nikkel 34 32 30 46 39 34
Bly 50 45 52 51 44 51
Zink 757 779 884 759 759 856
Krom 42 26 26 23 27 29
Kobber 271 246 249 296 334 336
De miljøfremmede stoffer produceres og anvendes både i industrien og i den almindelige
husholdning. De er mistænkt for at have miljømæssige og sundhedsmæssige uheldige
egenskaber. Nogle af stofferne har østrogenlignende effekt. Det er især 4 grupper af stoffer, der
er i søgelyset. Nonylphenolerne bruges i rengørings- og vaskemidler samt i farve- og
lakindustrien. Phtalaterne anvendes i plastindustrien for at blødgøre plastik. LAS (lineære
alkylbenzensulfonater) findes i rengørings- og vaskemidler. PAH dannes ved en forbrænding af
bl.a. træ og olie. Det er bundet i sod og kan komme fra bil udstødning, forbrændingsanlæg,