2 - Aarhus Vand

Aktiv slam
Det er vigtigt at fjerne organisk stof, kvælstof og fosfor fra spildevandet. Gør vi ikke det, vil vi
forurene søer, vandløb og havet omkring os. Rensningen foregår ved hjælp af biologiske
processer i de biologiske tanke på et renseanlæg.
Det er bakterier der renser spildevandet
De biologiske processer foregår i det aktive slam i procestankene. Hovedparten af rensningen
foregår ved hjælp af bakterier. Bakterier består kun af én celle. Der findes et hav af forskellige
bakterier, og hver af dem har en helt speciel funktion i et renseanlæg. Der er således bakterier,
der lever af ammonium og som har nitrat som affaldsstof. Disse bakterier udfører
nitrifikationen. (Vi har tidligere kaldt dem for Nitter, jf. afsnit 3). Andre bakterier lever af nitrat
og producerer frit luftformigt kvælstof som affaldsstof. Disse bakterier udfører denitrifikation.
(Denitter, jf. afsnit 3). Til sammen står de to grupper bakterier for kvælstoffjernelsen. Flere
forskellige bakterier har brug for organisk stof for at overleve. Derfor kan der let opstå kamp
om den bedste del af det organiske stof i et renseanlæg. Bl.a. skal bakterierne bruge organisk
stof til denitrifikation og til biologisk fosforfjernelse. I et moderne renseanlæg er det muligt at
reducere organisk stof, kvælstof og fosfor med 85-95 % ved hjælp af bakterierne.
Bakterierne får energi, når de spiser organisk stof, kvælstof og fosfor. Energien bruges næsten
udelukkende til at formere sig med. Bakterier formerer sig ved deling, så en bakterie bliver til
to ens bakterier. Bakterierne findes også i det spildevand, der tilledes et renseanlæg, så der sker
konstant en tilvækst af bakterier i anlægget.
Da rensningen sker ved hjælp af levende organismer, er det klart at kemikalier og andre gifte
ikke må hældes i vasken, for så dør bakterierne og spildevandet kan ikke renses i en periode,
indtil nye bakterier er kommet til.
Det tilstræbes at holde en konstant mængde bakterier i de biologiske tanke. Overskydende
bakterier fjernes sammen med den aktive slam som overskudsslam. En bakterie opholder sig
normalt omkring 20 døgn i et renseanlæg. Kun om vinteren, hvor de biologiske processer går
langsommere, kan det være nødvendigt med flere bakterier i et renseanlæg, Det gøres ved at
øge mængden af aktiv slam i anlægget.
Bakterier findes i et renseanlæg i milliontal. En bakterie er så lille, at den knap kan ses ved 400
gange forstørrelse i et mikroskop.
Flokdannende og trådformede bakterier
På grund af størrelsen og fordi der er så mange forskellige, er det vanskeligt at bestemme
bakterier ved hjælp af et mikroskop. Der er dog to forskellige typer af bakterier, der er lette at
adskille. Den ene type er de flokdannende bakterier. Den består af en række bakterier, der
samler sig i en tæt flok, der er synlig i et mikroskop. Den anden type er de tråddannede
bakterier, hvor en gruppe bakterier samler sig i en trådformet koloni, hvor bakterierne sidder
som perler på en snor. Når der f.eks. er mangel på føde eller ilt, danner bakterierne tråde. Med
trådene kan de række længere ud i vandet efter føden. Trådformede bakterier forringer
slammets bundfældningsegenskaber, og er uønskede i slammet, men de er ret hårdføre, og kan
være vanskelige at komme af med, når de først er der.