2 - Aarhus Vand

Sådan fungerer et renseanlæg
Renseanlæggene i Århus er meget moderne og benytter den mest moderne teknologi. Anlæggene
er alle nybyggede eller ombyggede i perioden 1989-1993. Bygningerne er flot indpasset i
bybilledet og de mest moderne maskiner og renseprocesser fungerer inde på renseanlæggene.
Anlæggene styres og overvåges af et avanceret EDB-anlæg.
Renseanlæggene skal behandle spildevand fra husholdninger og fra industrien. Halvdelen
kommer fra husholdningen og halvdelen fra industrien. Spildevand er derfor en blanding af
mange forskellige affaldsprodukter. Det indeholder bl.a.
- større partikler som f.eks. klude,
- sand fra vejene,
- genstande, der er tabt i toilettet,
- fedt og andet affald fra køkkener,
- afføring og urin fra toiletter,
- vaskemidler fra vaskemaskiner mv.
- industrispildevand,
- og meget meget mere.
Spildevandet tilledes renseanlæggene gennem byens kloakledninger. Noget industrispildevand
tilkøres renseanlægget med slamsuger. Det er renseanlæggets opgave at få renset spildevandet til
rent vand. Det sker ved gradvist at fjerne noget fra spildevandet, så det rene vand løber ud i
vandmiljøet uden at belaste dette.
Rådnetanke
På Marselisborg, Viby og Åby renseanlæg er der rådnetanke. Fra anlæggenes primærtanke
udtages slam, som omsættes i rådnetankene til biogas. Slammet opvarmes i rådnetankene til ca.
37 o C og er ca. 25-30 dage om at udrådne. Biogassen fra Marselisborg og Viby bruges i en
gasmotor til produktion af varme og el. Der produceres ca. 12.000 kWh per dag. Det svarer til
det årlige strømforbrug i 4 parcelhuse.
Slamafvanding
Overskudsslam og slam fra rådnetankene afvandes, så det får en konsistens som jord. Det
afvandede slam indeholder meget fosfor og kvælstof fra spildevandet. Det bliver derfor
genanvendt ved spredning på landbrugsjord. Der produceres 30.000 tons slam om året med en
tørstofprocent på ca. 30 %. Det svarer til ca. 9.000 tons slam uden vand.