2 - Aarhus Vand

Fremtidig regnvandsstyring
For at kunne styre driften bedst muligt på et renseanlæg, er det besluttet at etablere en samlet styring
af kloaksystem og renseanlæg. Herved kan det f.eks. udnyttes at det ikke regner ens alle steder i
Århus Kommune samtidigt. Ved hjælp af vejrradar kan det forudsiges hvor og hvor meget det vil
regne. Man kan således vælge at opmagasinere spildevand fra områder uden regn i bassiner, mens
der tages spildevand og regnvand ind på renseanlægget fra områder med regn. Det kan også sikres
at evt. overløb til vandløb fra kloaksystemet sker der, hvor skaden derved er mindst. Endelig kan
processerne på renseanlægget løbende tilpasses tilløbet, f.eks. ved en regnstyring der indretter
renseanlægget bedst muligt på at modtage de store vandmængder der forekommer under regn.
Badevand i Brabrand Sø, Århus Å og Århus Havn
Af hensyn til rekreative formål, har Århus Kommune besluttet at der skal sikres badevandskvalitet i
Brabrand Sø, Århus Å og Århus Havn. Dette medfører at alle overløb fra kloaksystemet til
Brabrand Sø og Århus Å skal fjernes for at forhindre spildevand i at løbe ud i badevandet. Der skal i
alt investeres op imod 300 mio. kr. for at sikre den ønskede badevandskvalitet.
Vandrammedirektivet
Med EU’s vandrammedirektiv fra år 2000 får vi nye rammer for vandforvaltningen i Danmark og
det øvrige Europa.
Et af direktivets bærende principper er, at planlægningen og forvaltningen af alle vandområder skal
baseres på, at vandsystemerne er sammenhængende enheder, der rækker fra vandløbenes spæde
start til deres udløb i havet.
Princippet gælder, hvad enten vi taler om de store floder i Centraleuropa eller om de danske
vandløb, som jo er af mere beskeden størrelse.
Det er et godt og rigtigt princip. Floderne og vandløbene tager ikke hensyn til nationale eller
regionale grænser, og det gør miljøproblemerne heller ikke. Og derfor bliver myndighederne nødt
til også at se ud over grænserne i deres daglige arbejde med at beskytte vandområderne.
For de fleste lande i Europa betyder det, at de i endnu større omfang end i dag må samarbejde på
tværs af landegrænserne. For Danmark betyder det især, at der skal etableres samarbejder på tværs
af de eksisterende regionale grænser (amtsgrænser), hvor det jo hidtil har været sådan, at de enkelte
amter hver især varetog planlægning og forvaltning af vandmiljøet inden for egne grænser.
Det allervigtigste i vandrammedirektivet er, at det opstiller et fælles mål for miljøtilstanden i alle
vandområder inden for EU, og det vel at mærke på en måde, der sikrer, at alle bliver målt på den
samme skala, så ingen snyder på vægten.
Målet er, at der i 2015 skal være opnået en god tilstand for alt overfladevand og alt grundvand.
Vandrammedirektivet definerer målet som en kun mindre afvigelse fra den i princippet uberørte
tilstand, og der skulle dermed være banet vej for, at vi i fremtiden får sikret gode betingelser for et
rigt og varieret plante- og dyreliv i vores vandområder.