2 - Aarhus Vand

More documents

Recommendations

Info

OPGAVER Sådan fungerer et renseanlæg 1 På et renseanlæg produceres der slam. Hvad kan slam bruges til? 2 Nævn 4 affaldsprodukter, der fjernes fra spildevandet 3 Hvad sker der med affaldsprodukterne? 4 Hvordan fjerner man kvælstof og fosfor fra spildevandet ? 5 Hvor lang tid skal der bruges for at rense spildevandet ? 6 Hvor mange kg slamtørstof indeholder 1 tons afvandet slam, hvis tørstof- procenten er 30 ? 7 Hvor mange kg vand indeholder 1 tons afvandet slam, hvis tørstofprocenten er 30 ? Praktisk forsøg : Af sikkerheds hensyn skal prøven udtages af driftspersonalet. Udtag en vandprøve - i tilløb - i de biologiske tanke og - i udløb Beskriv de tre prøver Prøven fra de biologiske tanke er brun ? Hvad er det, der giver den brune farve ? Hvad sker der med prøven fra de biologiske tanke, ved at lade den stå nogle minutter ?
Kvælstof fjernes biologisk Kvælstof findes i 4 former. Ammonium (NH4), der kommer fra urin, nitrit (NO2) og nitrat (NO3), der kommer fra gødning, og organisk bundet kvælstof (bundet i proteiner, fedt mv.), der findes i levnedsmiddelrester. Det kvælstof, der kommer til renseanlæggene er hovedsageligt som ammonium og organisk bundet kvælstof. Tilledning Kvælstof tilledes renseanlægget gennem kloakledningerne. Koncentrationen af den totale kvælstofmængde er normalt omkring 30-40 mg/l. Ammonium udgør 80 % af den totale kvælstofmængde, og det organisk bundne kvælstof udgør 20 %. Der tilledes næsten intet nitrit og nitrat til et renseanlæg, der ligger inde i byen. På landet, hvor kloakledningerne løber gennem marker, kan nitrat sive ind i ledningen, så nitrat kan udgøre 20-30 % af kvælstoftilledningen. Alle de nævnte kvælstofformer findes naturligt i vandmiljøet, hvor planter og alger optager ammonium og nitrat som gødning. Organisk bundet kvælstof kan nedbrydes til ammonium. Er der meget gødning til stede, vokser planter og alger godt, er der lidt, vokser de mindre godt. Kvælstofmængden er derfor med til at bestemme, hvor mange planter og alger, der produceres i vandmiljøet. Det er vigtigt at fjerne kvælstof I spildevand er der 100 gange mere kvælstof, end der er i vandmiljøet. Hvis så store kvælstofmængder lukkes ud i miljøet, vil der blive mange planter og alger. Når de dør, nedbrydes de, og hertil bruges der så meget ilt, at ilten forsvinder fra vandet. Derfor er det vigtigt at rense spildevandet for kvælstof. På et moderne renseanlæg fjernes 85 % af kvælstoffet inden spildevandet ledes ud i vandmiljøet. Det foregår biologisk ved hjælp af bakterier. I de biologiske tanke findes aktiv slam, der hovedsagelig er en blanding af bakterier, organisk stof og encellede dyr. Det er i disse tanke kvælstofjernelsen foregår i to trin. Iltning af kvælstof - nitrifikation (N) Først skal ammonium iltes til nitrat. Det sker ved at der blæses atmosfærisk luft ind i tankene med aktiv slam samtidig med, at spildevandet passerer tanken. Denne proces kaldes nitrifikation. Det er nogle bestemte bakterier, der kan nitrificere. Lad os kalde sådan en bakterie for en nitte. Af-iltning af kvælstof - denitrifikation (DN) Nitraten, der er dannet, fjernes i næste trin. Her skal nitrat omdannes til luftformigt kvælstof. Det sker i de biologiske tanke ved hjælp af bakterier. Processen kaldes denitrifikation og foregår ved at bakterierne omsætter det organiske stof, der er i spildevandet. Hertil skal der bruges ilt, men da der er lukket for ilttilførslen tvinges bakterierne til at anvende den ilt, der er bundet i nitrat. Bakterierne frigør luftformigt kvælstof som et affaldsprodukt. Ved at se godt efter på renseanlægget i tanken, hvor der foregår denitrifikation, kan du se små luftbobler på overfladen af vandet. Det er den luftformige kvælstof og kuldioxid, der bobler op i atmosfæren. Her er der i forvejen 80 % kvælstof, så den mængde, der produceres på et renseanlæg betyder ingenting for luftkvaliteten. Det er nogle bestemte bakterier, der kan denitrificere. Lad os kalde dem for denitter.
Page 2 and 3: Forord Der har været tradition for
Page 4 and 5: Et vandløbs forureningstilstand vu
Page 6: Sådan fungerer et renseanlæg Rens
Page 11 and 12: Afledning af kvælstof Det er mulig
Page 13 and 14: Fosfor fjernes både kemisk og biol
Page 15 and 16: OPGAVER Fosfor fjernes både kemisk
Page 17 and 18: I et renseanlæg foretrækkes den f
Page 19 and 20: Sikkerhedsbestemmelser ved arbejde
Page 21 and 22: Afvandet slam Hvad er slam for noge
Page 23 and 24: ud fra overskudsslammet. Biogassen
Page 25 and 26: ændeovne mv. Omkring 60 % af alt p
Page 27: Klip fra Jyllands-Posten 22.11.2004
Page 33: Klip fra Naturfredningsforeningens
Page 36 and 37: Århus får Bugt med spildevandet F
Page 40: Havet bukker under for iltsvind Kli
Page 43 and 44: OPGAVER Århus får Bugt med spilde
Page 45 and 46: På de 4 største renseanlæg i kom
Page 47 and 48: Fosforkvoter for renseanlæggene i
Page 49 and 50: Miljøarbejdet fortsætter Ændring
Page 51 and 52: Fremtidig regnvandsstyring For at k
Page 53 and 54: Nyt bassin giver rent badevand ved
Page 58:
Litteraturhenvisning Bøger: Peter
show all

2 - Aarhus Vand

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?