Eksperter kæmper om medierne - Union in Nordea

Finansforbundets magasin nr. 1, 2005 

Eksperter kæmper 

om medierne 

Når bankens økonomer dukker op 

i Nyhederne er det gratis reklame 

Død eller bare rablende gal 

Pengene i Andersens fantasi 

TEMA Kompetenceudvikling

Indhold 

2 Finans januar 2005 

8 

Eksperter kæmper om at optræde 

i kameraets lys 

I reklame er 160 sekunder i Nyhederne 

hele 273.000 kroner værd 

TEMA Kompetenceudvikling 

Budskabet om mere kompetence er slået bredt igennem 

i den finansielle sektor. Alle kan have brug for at lære lidt 

mere. Og det gælder ikke kun kontant faglig viden. 

Tværtimod er der fokus på de bløde kompetencer 

13 

Speakers corner 

Elitens farlige arrogance 

14-23 

Plovmanden & Finanskryds 

Netværk & seniorer 

Kredsgeneralforsamlinger 

24 

Pengene i 

Andersens fantasi 

Danmarks største bidrag til 

verdenslitteraturen, H.C. 

Andersen, skrev eventyr af 

ren og skær nød 

34 30 

32 

33 

10 

Død eller bare 

rablende gal 

For et halvt år siden 

gik Anette Hilstrøm ned 

med stress 

26 

Medarbejderindflydelse 

i et nyt Nordea 

Tillidsvalgte diskuterede 

medarbejderindflydelse 

på tværs af 

11 europæiske lande 

28 

Ajour med 

Finansforbundet

Siden sidst er der blevet sagt og skrevet både barske og 

blide kommentarer om den finansielle sektor. 

”Vågnede kl. 6.00 på Hotel Royal, Århus. Havde investormøde i det jyske i går aftes. Rakte 

straks ud efter skridttælleren og tænkte på dagens program.” 

I Berlingske Nyhedsmagasin skriver direktør i Danske Invest og tidligere sundhedsminister 

Carsten Koch om en dag med sin skridttæller til fordel for Hjerteforeningens kampagne for 

mere bevægelse. 

”Hvad fanden er Verdensbanken? Ligger der en filial nede på hjørnet? Det er nærmest et 

spøgelse.” 

Historiefortælleren, Carsten Islington, der mener, at historier kan være med til at øge forståelsen 

i verden, selv for noget så uforståeligt som Verdensbanken. Set i Politiken. 

”Normalt har vi et godt socialt system i Danmark, men der er ikke rigtig forståelse for, at 

særligt børnene i familier, der har været knap så heldige økonomisk, skal have lidt særligt i 

julen. Jeg tror på, at den slags små oplevelser…er med til at skabe hele mennesker”. 

Områdedirektør i Nordea, Finn Rossau, der har støttet Frelsens Hær med 15.000 kroner til 

julepakker til fattige familier, efter at Odense Kommune helt havde fjernet sit tilskud. Fyens 

Stiftstidende. 

”Der kan udmærket være sammenfaldende interesser mellem pengeinstitutterne og den 

private kunde. Men det er svært at tro, at der altid er det.” 

På Finansrådets årsmøde gav nationalbankdirektør Bodil Nybroe Andersen bankerne en opsang 

for det aggressive salg, der kan komme ud af bonusprogrammer, der belønner bankrådgivere 

for at sælge bestemte produkter. 

”Fadæsen med de langsomme terminaler til de nye dankort rejser spørgsmålet, om PBS er 

ved at få monopolsyge. En sygdom, som er kendt fra langt de fleste monopoler.” 

BT’s lederskribent beder politikerne overveje at fjerne PBS’s monopol, så bankerne kan 

konkurrere om at levere det bedste betalingskort til kunderne. 

”Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi i Finansrådet ikke selv har fostret ideen om 

en prissammenligningsdatabase. Alle de rare myndigheder, som bekymrer sig om branchens 

levned, har lænet sig kraftigt ind over os.” 

Så pænt og helt uden omsvøb kan Finansrådets formand, direktør Peter Straarup, kritisere 

politikere og myndigheder på årsmødet. 

Finansanskuelser 

Finans januar 2005 3

Kort nyt 

Finans. Finansforbundets Magasin. 

Medlem af Dansk Fagpresseforening. 

ISSN 0907-0192. 

Nr. 1, 7. januar 2005, 14. årgang. 

Næste nummer udkommer 4. februar 2005. 

Udgiver: Finansforbundet, Langebrogade 5, 

Postboks 1960, 1411 København K, 

telefon 3296 4600, telefax 3296 1225, 

www.finansforbundet.dk 

Redaktion: 

Yvonne Schantz (DJ), ansvarshavende, 

ys@finansforbundet.dk 

Carsten Rasmussen (DJ), redaktør, 

cr@finansforbundet.dk 

Susan Thorenfeldt, redaktionssekretær, 

st@finansforbundet.dk 

Elisabeth Teisen (DJ), 

et@finansforbundet.dk 

Mogens Agger Tang (DJ), 

mt@finansforbundet.dk 

Mette Lyhne (DJ), 

mly@finansforbundet.dk 

Annoncer: DG Media, Studiestræde 5-7. 

1455 København K, 

telefon 7027 1155, fax 7027 1156, 

www.dgmedia.dk. 

Læserindlæg: Senest 14. januar 2005. 

Synspunkter i bladet afspejler ikke 

nødvendigvis Finansforbundets holdning. 

Oplag: 52.500. 

Design: Bysted AS. 

Tryk: Datagraf Auning AS. 

Forsidefoto: Magnesium 


Den gode leder kan kurere de syge 

”Dav chef. Jeg har slugt min hovedpude, 

og nu ligner jeg en gås. Så jeg ka’ ikke 

komme på arbejde, chef.” 

Chris fra P3’s børneradio har i flere år underholdt landet med sine sygemeldinger, der 

i opfindsomhed overgår de 142.000 daglige sygemeldinger, danske chefer får om 

dagen. 

Der er forskellige årsager til de mange sygemeldinger, men flere og flere peger på 

betydningen af god ledelse, specielt når det handler om det psykiske klima på 

arbejdspladsen. 

En førende forsker på feltet, erhvervspsykolog dr. Bertolt Stein fra Berlins Tekniske 

Universitet, peger i flere undersøgelser på, at hvis ikke jobbet opfattes som udfordrende 

og udviklende, har vi lettere ved at tage en sygedag ind i mellem. God ledelse 

kan med andre ord være med til at holde de ansatte væk fra sygesengene, refererer 

DIEU’s blad forskeren for./ ET 

Karoshi – den pludselige stressdød 

I Japan er de foran med meget, og det er derfor dem, der har navngivet 

hhv. død og selvmord som følge af overarbejde og stress. Flere og flere 

dør, og karoshi og karojisatsu er nu blevet almene internationale begreber. 

Tilsammen står de to kategorier for 317 officielt registrerede dødsfald 

i Japan fra april 2002 til marts 2003 skriver det svenske blad Arbetsliv. 

Selv om det er en fordobling af antallet i forhold til året før, udtaler advokat 

Hiroshi Kawahito, der har specialiseret sig i sager om arbejdsrelateret 

død, at et tal i nærheden af 10.000 er mere sandsynligt. 

For at dødsårsagen skal fastsættes til karoshi, kræver den japanske arbejdsmiljølov 

mindst 80 timers overarbejde pr. måned i de sidste seks måneder. 

Det er imidlertid svært at bevise, for mange mindre virksomheder forlanger, 

at medarbejderne ikke noterer deres overarbejde. Officielt anslår 

man, at japanerne har 300 ubetalte overarbejdstimer om året./ET

Færre bankrøverier end nogensinde 

– i Sverige 

I Sverige har bankrøverne næsten opgivet ævred. I 1991 var der i alt 154 

bankrøverier. I årets første ni måneder af 2004 er der kun blevet begået 24 

bankrøverier. 

Bråtsförebyggende Rådet (BRÅ), Sveriges kriminalpræventive råd, vurderer, 

at det skyldes en kombination af flere faktorer. Antallet af filialer er faldet 

fra 3.251 i 1990 til 2.026 i 2000. Samtidig er der brugt rigtig mange penge 

på sikring. Alarmanlæg, tidslåse, kameraovervågning og videooptagelser med 

lyd er nogle af tiltagene. Overvågningskameraer ved pengeautomaterne har 

været med til at opklare en del røverier, men også i Sverige debatteres overvågning 

af de offentlige rum, og det er som udgangspunkt ikke tilladt. 

”Opklaringsprocenten i forbindelse med de overvågede pengeautomater 

og en ændret holdning efter mordet på Anna Lindh, betyder dog, at vi oftere 

får tilladelse til at sætte kameraer op,” siger Bertil Ellvén, der er ordførende i 

”Rånpreventionsgruppen” i den svenske bankforening til Finansvärlden, fagblad 

for det svenske Finansförbundet. 

Ifølge BRÅ kan faldet især skyldes, at man har fået luget ud i de ”uprofessionelle” 

røverier, og samtidig er der sket en vis overflytning af røverier til 

butikker, der håndterer store værdier, som for eksempel guldsmede og urmagere 

– men slet ikke i et omfang, der kan opveje faldet i bankrøverierne./ET 

Grafitti i banken 

Danske Bank 

har forladt Grønland 

Kort nyt 

Vi kender grafitti-malerne fra togene, husmurene 

og byens plankeværk. Men nu kan vi også se de 

unges kunst på billeder, der hænger i Nordeas 

filial på Trianglen på Østerbro. Udstillingen blev 

født i Nordeas Stefan-filial på Nørrebro, hvor 

banken inviterede de unge indenfor, i stedet for 

at de unge kun brugte deres farverige talenter på 

gaden. 

Og kunderne har været begejstret, fortæller 

filialdirektør Jørgen Mini Jensen. Tusindvis af 

kunder har brugt ventetiden på at diskutere 

kunst: ”Man kan ikke lade være med at tage stilling 

og forholde sig til billederne”, fortæller han. 

Initiativet har givet banken et bedre image i området. 

I hvert fald har ingen af Nordeas filialer eller 

pengeautomater i området været ramt af 

ulovlig grafitti./CR 

Små 40 procent af Grønlandsbankens aktier har 

skiftet ejer. Sidst i november solgte Danske Bank 

deres aktier til Danske Andelskassers Bank, Sparinvest 

og et færøsk forsikringsselskab. Salget kommer, 

efter at det ikke lykkedes at gennemføre et 

fusion mellem Grønlandsbanken og Vestjysk Bank i 

sommer. En fusion som Danske Bank var varm fortaler 

for./CR 


Kort nyt 

Andersens kommentar 


Kronisk stress gør dig gammel før tid 

Hvorfor kommer man til at se ældet og udtæret ud af 

stress? Det har knebet med svarene, men nu mener 

Elissa Epel, forsker ved University of California, ifølge det 

engelske ugemagasin Economist, at have fundet frem til 

et svar. 

Det handler om cellernes evne til at dele sig. For enden 

af kromosomerne er der en ”telomer”, og den forkortes, 

hver gang cellen har delt sig . På et tidspunkt bliver den så 

kort, at cellen ikke længere kan dele sig, og så dør den – 

populært fortalt. 

Unge bankfolk har det svært med regning. De unge har ganske enkelt ikke de nødvendige basale 

matematiske forudsætninger, når de starter en karriere i finanssektoren. Men det burde de have 

lært i folkeskolen, skriver Finanssektorens Arbejdsgiverforening. 

Elissa Epel har påvist, at ”telomererne” hos kronisk 

stressede kvinder er kortere end dem hos jævn- 

aldrende, men ustressede kvinder. Ydermere er det 

enzym, ”telomerase”, som genopbygger ødelagte 

”telomerer”, mindre aktivt hos de stressede kvinder. 

Samtidig angribes DNA’et – og specielt i en særlig 

form for immunsystemceller – derfor måske den 

øgede risiko for at blive syg, når man er stresset./ET

Allan Bang 

formand 

Outsourcing og udfordringer 

I vores værdigrundlag kan du læse, at dialog, ansvarlighed, respekt og tillid med medlemmet i 

centrum er udgangspunktet for Finansforbundets arbejde. Det lyder flot, og nogen mener 

måske, at værdierne er så indlysende rigtige, at de mister deres værdi. 

Det tror jeg ikke. Tværtimod. 2005 bliver et år, hvor værdierne skal bringe forbundet endnu 

tættere på medlemmerne. Vi er allerede i gang med de afgørende forhandlinger om en 

fornyelse af vores fælles overenskomst. Vores ønsker og krav har udgangspunkt i en omfattende 

dialog med jer som medlemmer, og det er i sidste ende jer, der afgør, om vi gør det godt 

nok. 

Branchen har samlet set nogle forrygende år, hvor bundlinierne bugner. Det giver plads til 

en markant reallønsforbedring som belønning for det kæmpe arbejde, der gøres og som er 

forudsætningen for sektorens indtjening. Men skal det fortsætte, så er det nu, at virksomhederne 

skal investere i fremtiden, hvor globaliseringen får 

mere og mere fat i vores hverdag. 

Outsourcing og hård konkurrence er ikke kun noget, der hører 

Tulip i Ringsted til. Det præger også vores sektor. I den sammenhæng 

ligger en ting helt fast: vi kan, vil og skal ikke konkurrere 

på lønningerne, men på kompetencer. Derfor er et 

afgørende krav ved overenskomstforhandlingerne en udbygning 

af mulighederne for livslang læring og individuelle uddannelsesplaner 

for alle. Vores seneste medlemsundersøgelser 

viser, at der er meget stor overensstemmelse mellem de, 

der frygter, at deres kvalifikationer ikke slår til på fremtidens 

arbejdsmarked, og så de der tror, at deres nuværende kompetencer 

ikke er efterspurgte i den finansielle sektor om fem år. Samme undersøgelse viser 

også, at jo mere indflydelse man har på sit eget arbejde, jo mindre stresset oplever man hverdagen. 

Kompetenceudvikling vil derfor indirekte forbedre arbejdsmiljøet for mange, da stress, stigende 

arbejdspres samt usikkerhed over for fremtiden præger dagligdagen. Arbejdsgiverne 

har et særligt stort ansvar, da det er dem, der definerer nye opgaver eller outsourcer funktioner, 

hvad enten det er til Asien eller til en ny virksomhed lokaliseret et andet sted i Danmark. 

Men outsourcing af arbejdsopgaverne betyder ikke outsourcing af jer som medlemmer til 

andre fagforeninger. Vi kan godt blive bedre, men vi tror, vi er gode nok til, at I ønsker at være 

medlem af Finansforbundet, fordi det giver mening at have en faglig organisation i ryggen. 

Der er nok at kæmpe for, og vi håber, at jeres opbakning er udtryk for, at de fleste af jeres 

forventninger til os bliver indfriet. ■ 

Godt nytår. 

Forbundets leder 

"Outsourcing og hård konkurrence er 

ikke kun noget, der hører Tulip i Ringsted 

til. Det præger også vores sektor. I 

den sammenhæng ligger en ting helt 

fast: vi kan, vil og skal ikke konkurrere 

på lønningerne, men på kompetencer". 


Reklame 


Eksperterne kæmper om at optræde 

Når bankernes økonomer toner frem på skærmen i Nyhederne, handler det om penge – i mere 

end én forstand. I reklame er 160 sekunder i de sene TV2 Nyheder hele 273.000 kroner værd 

Af Thomas Nørgaard Pedersen, freelancejournalist 

Bankerne får god og ikke mindst gratis reklame, når deres 

økonomer udtaler sig til medierne om boligmarkedet, om dollarkursens 

udvikling eller om tilstanden i dansk økonomi. 

Hvad omtalen er værd i kroner og ører kan være svært at 

fastslå, men betragter man ekspertudtalelserne på linie med 

almindelig markedsføring, som tv-reklamer eller avisannoncer, 

er der langt fra tale om småpenge. 

Ifølge Analysefirmaet Observer, der overvåger medie- og 

annoncemarkedet i Danmark, er den estimerede annonceværdi 

af en Berlingske Tidende artikel på halvanden spalte 20.000 

kroner, mens 160 sekunder i de sene TV2 Nyheder er hele 

273.000 kroner værd. 

Det betyder på godt dansk, at bankerne skal hoste op med 

1.700 kroner i sekundet, hvis de skal købe sig til den samme 

mængde omtale i reklameblokkene, som de gratis får i forbindelse 

med ekspertudtalelser i nyhedsudsendelserne. 

Og selvom Jan Wie, analysechef hos Observer, stiller 

spørgsmålstegn ved, om man kan sidestille økonomernes udtalelser 

med en målrettet markedsføring af banken i en tv- 

reklame eller en avisannonce, mener han, at de har en klar 

værdi. 

”Ekspertudtalelserne handler jo ikke om banken, og derfor 

kan de ikke have den samme effekt som for eksempel en reklame 

med et klart budskab om et produkt. Omvendt er der 

tale om en profilering, som uden tvivl skaber en forankring hos 

seeren og læseren”, siger han. 

Kamp om pladsen 

Bankerne er da også ivrige efter at få medarbejderne til at optræde 

i kameraets lys eller i avisernes spalter. På Dagbladet 

Børsens top-50 over de mest citerede økonomer i de store 

danske dagblade er 24 ansat i den finansielle sektor, og sidste 

år udtalte de sig mere end 1.500 gange. 

Danske Bank og Nordea topper listen med hver seks medarbejdere, 

og ifølge informationschef i Nordea, Jens Bekke, er 

det vigtigt, at banken blander sig i mediebilledet. 

”Det skaber en synlighed og fortæller kunderne, at vi har 

viden og ekspertise. Ekspertudtalelserne i tv og aviser 

supplerer vores markedsføring generelt, og når medierne kontakter 

os, vil vi jo gerne vise, hvad vi ved og kan”, siger han. 

Heller ikke i Jyske Bank er kommunikationskonsulent 

Andreas Hermansen i tvivl om, hvor vigtigt det er at være 

synlig i medierne. 

”Det har en klar værdi, at ens organisation bliver hentet ind 

som ekspert i de store medier til at kommentere en faglig og 

saglig problematik. At være en troværdig ekspert og en troværdig 

partner, der bliver spurgt til råds i et troværdigt medie, 

er mere værd end en tv-reklame i vores univers”, siger han.

i kameraets lys 

Derfor holder Jyske Bank, ligesom Nordea og de fleste andre 

banker, med jævne mellemrum medietræningskurser, hvor 

medarbejderne blandt andet lærer, hvordan man samarbejder 

med medierne, hvordan man udtrykker sig klart og tydeligt, 

og hvad der gør en god historie. 

”Mediernes journalister skal behandles ligesom store, gode 

kunder. Vi skal ikke stå på pinde for dem, men vi skal behandle 

dem godt og professionelt”, siger Andreas Hermansen og forklarer: 

”Det er jo ikke os, der tager kontakt til dem. De kommer og 

skal bruge informationer til en historie, og derfor er det lidt 

ligesom at drive en brandstation. Det er ikke os, der starter 

branden, men vi skal være der, når de ringer efter os.” 

Og netop dér har Jyske Bank haft et problem, for tele- 

fonerne fra tv-stationerne var påfaldende tavse. 

Studiet i Silkeborg 

”Vi optrådte ikke ligeså tit i nyhedsudsendelserne som vores 

størrelse berettiger. Vi lå under for en geografisk barriere, som 

hovedstadsbankerne ikke har”, fortæller Andreas Hermansen. 

Jyske Banks økonomer holder nemlig til på bankens hjemsted 

i Silkeborg, langt fra tv-byen i Søborg og Kvægtorvet i 

Odense. Og det betød, at tv-stationerne skulle bemande en 

sendevogn og bruge kostbar tid på landevejen, hvis de ville 

have en udtalelse fra en “jysk” økonom. 

Men sådan er det ikke mere. 

I det ene hjørne af handelsområdet har Jyske Bank installeret 

et selvstændigt tv-studie, dels til at lave interne videoer, 

men også for at tilkæmpe sig den plads i de elektroniske 

medier, som banken mener at fortjene. 

”Vi har købt et stik til tv-stationernes producerrum, så nu 

kan de stille direkte om til handelsområdet eller optage interviewet 

til et senere indslag uden at skulle køre efter det”, 

smiler Andreas Hermansen. ■ 

Den allerførste gang … 

Nordeas cheføkonom Helge Pedersen glemmer 

aldrig første gang, han stod foran kameraet 

"Dagen forinden havde jeg forstuvet min fod al- 

vorligt. Derfor mødte jeg på arbejdet ubarberet, 

haltende i korte bukser og grækerskjorte (skjorte 

uden flip, red). Det skulle jeg nok ikke have gjort, 

for de ringede fra DR og ville gerne have noget at 

vide om udviklingen i Central- og Østeuropa. 

Så fik vi pludselig travlt, og jeg var nødt til at 

sende en kollega ned for at købe en skjorte og 

barbergrej, mens jeg lånte et slips af en kollega. 

Journalisten briefede mig, så jeg vidste, hvilke 

spørgsmål han ville stille. 

At stå der foran kameraet med det skarpe lys i 

hovedet var helt surrealistisk. Det gik så hurtigt, 

at jeg ikke engang nåede at blive nervøs. I hvert 

fald nåede jeg ikke at opfatte det, for selvfølgelig 

har jeg været nervøs. Det bliver man, fordi man 

ved, at det kommer ud til mange mennesker. 

Efter at jeg har prøvet det mange gange, er det 

ikke helt så specielt. Det er jo bare et job og 

egentlig ikke så forskelligt fra at tale med kunder. 


10 Finans januar 2005

Død eller bare rablende gal 

Som HR-partner er hun vant til at hjælpe med at løse medarbejdernes 

problemer. Men for et halvt år siden fik Anette Hilstrøm selv et problem. 

Hun gik ned af stress 

Hendes udstråling giver tillid til, at man kan betro hende sine 

problemer, og at hun hjælper med at finde en løsning. Rigtige 

gode kvaliteter for en HR-partner, som det hedder i Nordea. 

For seks måneder siden var det dog Anette Hilstrøm selv, der 

havde et problem. 

Alle de klassiske symptomer havde hun haft i knapt et år: 

hovedpine, spændte muskler og ondt omkring hjertet. Hun var 

tit stakåndet, og hun sov dårligt om natten. Hun havde hørt 

om symptomerne, og hun havde rådgivet mange om stress. 

Men det var ikke noget, der handlede om hende selv. Troede 

hun. 

Selv da hendes chef bekymret spurgte hende, hvordan hun 

havde det, var svaret ”Tak, fint.” Og det var ikke, fordi hun ikke 

havde tillid og ikke turde være ærlig. Hun troede bare, det gik 

fint. 

Når lige hun fik klaret den opgave, hun sad med nu og her, 

Gode råd 

Anette Hilstrøm giver et 

par gode råd – både til 

den enkelte og til arbejds- 

pladsen: 

Til den enkelte: 

» Planlæg dit arbejde 

» Vis respekt for dig selv 

» Lyt til din krop 

» Lær at sige nej 

» Lær at sætte betingelser 

» Find ud af, hvad der giver 

dig energi og prioriter det. 

Stress 

Af Elisabeth Teisen, et@finansforbundet.dk. 

og når lige hun fik holdt sommerferie – så ville hun være oven 

på igen. Troede hun. Der gik kun en måned, fra chefen havde 

spurgt, til Anette måtte sygemelde sig. 

Døende eller gal? 

Det startede allerede om morgenen, da hun steg på toget. 

Hun kunne næsten ikke få vejret, kupeen var kvælende, hun 

blev overfaldet af klaustrofobi. Hun kom på kontoret og gik til 

den konference, hun havde tilmeldt sig, men holdt det ikke ud. 

Hun kunne ikke få vejret. 

Hun vidste ikke, om hun var ved at dø eller ved at blive 

rablende gal. Hun tog en taxa hjem uden at tale med sine kolleger. 

Da hun kom hjem, faldt hun i søvn, og hun sov næsten 

tre uger i træk. 

Først troede hun, at hun ville være klar i løbet af et par 

dage. Så det var den besked, de bekymrede kolleger fik, da 

Til virksomhederne: 

» Formuler en stresspolitik. 

» Vær opmærksom når en 

medarbejder pludselig bliver 

mere stille og trækker sig 

fra sociale sammenhænge. 

» Hvis en medarbejder går 

ned af stress, er det klogt at 

være åben om det. 

» Lad være med at presse på 

når medarbejderen er blevet 

sygemeldt. 

» Når medarbejderen kommer 

tilbage, er det vigtigt, at der 

er plads til at finde sine egne 

ben og finde sig tilrette igen i 

eget tempo. 

Foto: Ricky Molloy 


Stress 

Stresspolitik 


de ringede. Da hun kom til psykolog, blev hun klogere, og det 

blev til en sygemelding på tre måneder. 

Alt for glad for jobbet 

Anette er, som HR-partner, kontaktperson for et antal ledere i 

banken. Hun er med, når der skal ansættes, udvikles eller afskediges. 

Hun har haft jobbet siden 1995 og er meget glad for 

det. 

”Hvis ikke jeg havde været så glad for mit arbejde, er det 

ikke sikkert, jeg ville være blevet ramt af stress i den grad. 

Måske havde jeg løst det kortsigtet ved at tage et par sygedage 

i ny og næ, eller også ville jeg have fundet mig noget 

andet at lave. Men jeg er meget engageret og har svært ved 

at sige nej til nye opgaver”, siger Anette Hilstrøm. 

Oveni det krævende job måtte Anette forholde sig til, at 

hun for to år siden blev døv på det ene øre og mistede noget 

af hørelsen på det andet. Hendes reaktion var fortrængning. 

Hun satte en ære i at klare opgaverne på samme niveau som 

før, og hun gjorde det. Hun overså bare, hvor mange ekstra 

kræfter det krævede. 

Selv familien overså tegnene på, at det hele bare var mere, 

end Anette kunne klare. Først da hendes krop tog over og 

sendte signaler, der var så kraftige, at de ikke kunne overhøres, 

kom erkendelsen. Langsomt og ved psykologens hjælp. 

De små skridt 

”Det, der skulle til, var ro. Og så skulle jeg lære at lytte til min 

egen krop. Da jeg var kommet lidt oven på igen, var jeg tilbø- 

Nordea fik for omkring tre måneder siden en politik for 

arbejdsrelateret stress. 

”Det er ikke fordi vi har fundet de vises sten omkring 

stress, men vi ønsker at sætte stress på dagsordenen”, 

siger personalechef Niels Gregers Hansen. 

”Vi forventer, at ledere og medarbejdere lægger mærke 

til indikationerne på stress. Begge parter er ansvarlige for 

at tage fat i problemet og handle i overensstemmelse 

med situationen. Samtidig tilbyder HR-afdelingen rele- 

vant information og værktøjer til at forebygge den 

arbejdsrelaterede stress.” 

Tina Rønfeldt fra Nordkreds, der er kredsens arbejds- 

miljøansvarlige, er utrolig glad for, at banken har taget 

fat i den arbejdspladsrelaterede stress. 

”Det er blevet legitimt at tale om stress, og der er kom- 

met fokus på, at stress ikke bare er et uskadeligt livsstils- 

fænomen, men en livstruende sygdom”, siger Tina Røn- 

feldt og fortsætter: 

jelig til at tage for store skridt, og så måtte jeg ofte tage to 

tilbage. Kunsten var at lære at tage de små – at acceptere, at 

det var fint at køre min datter til fritidsordning, men at jeg ikke 

behøvede at gå med ind, som jeg plejede. 

At begynde at købe ind igen, men ikke i myldretiden. Jeg 

blev god til at sørge for, at der var en udvej – at jeg kunne 

”flygte” eller bare vælge noget andet, og jeg lærte at stille 

spørgsmål ved de opgaver, jeg før havde anset som uundgåelige.” 

Arbejdspladsen havde også en stor del af æren for, at 

Anette kom sig så godt, så hun nu er tilbage på sit job igen. 

Aldrig blev hun presset, mens hun var sygemeldt. Hvis der 

blev ringet – og det gjorde der jævnligt - var det for at høre, 

hvordan hun havde det og ikke for at høre, hvornår hun kom 

igen. 

Og da hun efter tre måneder kom tilbage, var udmeldingen 

også her, at hun skulle gøre det i sit eget tempo. Hvis hun havde 

behov for at gå tidligere nogle dage eller helt blive væk 

andre dage, skulle hun gøre det. 

Efter en indkøringsperiode på et par måneder er Anette nu 

igen i gang på fuld kraft i sit gamle job og har endda kræfter til 

nye opgaver. Hun er netop startet på en uddannelse i stressmanagement. 

Men hun har lært at sige nej og at tilrettelægge sit arbejde, 

så hun har kræfter til at have det sjovt – også med familien. 

Og hun har lært at kræve rum til sig selv. For Anette betyder 

det pauser med stilhed og tid til at løbe. ■ 

”Endnu er politikken så ny, så vi ikke rigtigt har haft lejlig- 

hed til at bruge redskaberne. Tiden vil vise, hvordan det 

kommer til at udmønte sig i praksis. 

Ideelt set mener jeg kun, man kan forstå stress som en 

helhed af påvirkninger, der tilsammen overstiger de 

ressourcer, den enkelte har. Derfor kan man ikke holde 

privatlivet ude. Hvis du har et relæ med strøm til ti stik- 

kontakter, springer propperne, når du tænder den elvte 

uanset, hvor i systemet det er.”

JANUAR 

Af Mikael R. Lindholm, redaktør 

Elitens farlige arrogance 

Danmarks måske største problem er, at eliten svigter sit ansvar. 

Det er svært at sætte mere end tre af landets movers & 

shakers sammen – altså beslutningstagerne, meningsmagerne, 

de ressourcestærke, som bedre end de fleste formår at 

bruge de gældende samfundsrammer til egen fordel, og derfor 

pr. definition udgør en elite – uden at nationens fremtid 

kommer på bane som et emne, der straks afføder rynkede 

bryn og nikkende formaninger om behovet for ”modige” og 

”fremsynede” reformer. 

Det er da også ganske vist, at vi har brug for at indrette 

Danmark til en ny og global vidensøkonomi, der stiller nye og 

barskere krav til den enkelte og alle. Den fremtid er udfordrende 

nok, til at vi kunne være foruden en situation, hvor 

hundredetusinder er på passiv forsørgelse i stedet for aktiv 

indkomst; foruden et skattetryk, der fjerner penge som incitament 

til læring og omstilling; foruden en marginalisering af 

ældre og indvandrere, så de øger en forsørgerbyrde, færre 

skal løfte; foruden et skolesystem, som svækker den kompetenceevne, 

som har leveret så meget af fortidens velstand. 

Det er indlysende. Det, der er knap så indlysende, er, hvordan 

vi får vendt problemerne til fordele. Hvilken rolle har de 

mest ressourcestærke i befolkningen, som via deres job, netværk 

og kompetencer i dag bedre end nogen andre har muligheden 

for at forme fremtiden. Men som i de fleste tilfælde 

fravælger den mulighed. 

Vist er der nogle, der gør noget. For eksempel er det bestemt 

anerkendelsesværdigt, at landets 272 Rotary-klubber 

har indledt et samarbejde med Akademikernes Centralorganisation 

om at hjælpe en akademiker i arbejde i de små og mellemstore 

virksomheder. 

Medlemmerne af Dansk Selskab for Virksomhedsledelse – 

populært kaldet VL-grupperne – repræsenterer i meget høj 

grad eliten. Enkelte af grupperne tager da også initiativer, men 

langt de fleste bruger hinanden og møderne til underholdning 

på højt plan, frem for at formulere målrettede initiativer, som 

Rotary-klubberne har gjort. 

Det er patetisk, at landets elite i dag klynker mere end 

handler. Der er behov for nye løsninger – nye samarbejdsmodeller 

på arbejdspladserne, der aktiverer den talentmasse, 

som ældre og indvandrere rummer, og nye samarbejdsmodeller 

i samfundet, som får samarbejdet mellem virksomheder og 

det offentlige til at give mere end summen af de enkelte dele. 

Der er et kolossalt behov for reel nytænkning med udgangspunkt 

i realistiske handlingsanalyser frem for ansvarsfri politisk 

eskapisme. 

Giv dem kage 

Historien har gentagne gange vist, at når en elite føler sig 

fremmedgjort og hævet over det samfund, den er udrundet 

af, risikerer den at få fjernet sine privilegier – til tider på brutal 

vis. Et ekstremt eksempel er Louis XVIs dronning, Marie 

Antoinette, som foreslog, at man som løsning på den alvorlige 

hungersnød i Frankrig i slutningen på 1700-tallet skulle give 

folket kage. Budskabet udstillede elitens selvtilstrækkelighed 

så skarpt, at det udløste et folkeligt oprør, som kostede aristokratiet 

– datidens franske elite – hovedet. 

Den moderne danske kompetenceelite har en klar egeninteresse 

i at undgå, at Danmark fortsætter udviklingen mod to 

nye klasser, der bekriger hinanden politisk, socialt og økonomisk 

alt efter livsmulighederne i den globale vidensøkonomi. 

Resultatet kan blive et folkeligt opgør, der former sig som et 

opgør mod globaliseringen og alt, hvad det fører med sig og 

står for. 

Måske mener dagens danske elite, at den ikke har så meget 

behov for resten af Danmark, som resten af Danmark har brug 

for den. Det kan være rigtigt – men en tilværelse i skattelandsflygtighed 

viser sig ofte at være mindre romantisk i det 

lange løb, end man forestiller sig. Og uanset, hvor eliten vælger 

at holde til, har den behov for et velfungerende samfund 

for at virke. Derfor efterlader de, der bruger bagdøren ud af 

problemerne, reelt regningen til alle andre – og er med til at 

svække vækstmulighederne for alle. Med andre ord: Hvis eliten 

vælger bagdøren, taber også eliten. ■ 

Mikael R. Lindholm er redaktør i Huset Mandag Morgen og 

forfatter til en lang række samfundsanalytiske bøger, senest 

”Slip danskerne løs – Danmark som kreativ stormagt”. 

Speaker’s corner 



Alle kan bruge et ekstra ben 

Budskabet om mere kompetence er slået markant igennem i 

den finansielle sektor. Alle kan have brug for at lære lidt mere. 

Kombinationen af pres for mere salg og for mere kvalitet i 

rådgivningen har gjort medarbejderne sultne efter at få tilført 

lidt ekstra og virksomhederne til at forberede et nyt bredt 

kompetenceløft 

Af Elisabeth Teisen, Thomas Nørgaard Pedersen, Henrik Stanek og Carsten Rasmussen 

Foto: Magnesium 


TEMA Kompetanceudvikling 


Analyser eller dø! 

Salg er vitalt for bankerne, men fremover skal der mere end standardløsninger til, når kunderne skal 

serviceres. I kulissen spøger akademikeren, fordi evnen til at analysere bliver en central kompetence 

Selv om der ikke står en revolution om hjørnet og lurer på 

banker og sparekasser, kan medarbejderne ikke læne sig tilbage. 

Især traditionelt uddannede bankfolk bliver nødt til at 

styrke deres evne til at analysere kundernes individuelle behov, 

hvis de skal klare sig i konkurrencen med akademikerne. 

”Akademikerne er på vej ind i bankerne, og de kommer 

netop med evnen til at analysere. De kan med andre ord skabe 

et helhedsbillede af kunden, og det får bankerne brug for. 

Kunden har arbejde, viden og ressourcer, og han kommer med 

forventninger og krav til sit pengeinstitut. Det skal banken 

honorere. Ellers bliver den valgt fra”, siger lektor Torben Andersen 

fra Institut for Organisation og Ledelse på Syddansk 

Universitet i Odense. 

Siden han begyndte at studere sektoren i begyndelsen af 

1990´erne, har medarbejderne flyttet sig fra rutinepræget 

ekspeditionsarbejde til målrettet salgsarbejde. Men det har 

haft sin pris. 

”Salg har i sig selv ikke nogen værdi på længere sigt, hvis 

ikke det er baseret på en tæt relation til kunden og opfylder 

kundens behov. Og her vil vi se en forandring i de kommende 

år. Bankernes medarbejdere rykker tættere på kunderne som 

en slags konsulenter, der giver en uvildig og fortrolig rådgivning 

over flere år. Ligesom vi kender fra advokater og andre 

liberale erhverv”, siger Torben Andersen. 

Akademikerne spøger 

Morgendagens bankfilialer udvikler sig forskelligt, og det 

kommer medarbejderne også til. Nogle vil blive meget bedre 

uddannet end andre. 

”Bankerne vil udvikle specialdesignede forløb og skaber på 

den måde en elite blandt de ansatte. Til gengæld smider de ikke 

uden videre penge efter middelmådige medarbejdere, så mens 

nogle får en uddannelse, skal andre kæmpe sig til det. Risikoen 

er, at der sker en opsplitning af medarbejderne i en sektor, der 

plejer at uddanne og behandle alle ens”, siger Torben Andersen. 

Igen spøger akademikerne. De står først i køen til de gode 

uddannelser, mens det bliver en udfordring for den klassisk 

uddannede bankmedarbejder at komme på skolebænken. 

”Det er en del af akademikernes identitet at stræbe efter 

viden og udvikling, men det gælder også mange bankfolk. Der 

er stort set ikke en HD i gang, uden at der sidder bankansatte 

blandt deltagerne, så vi skal passe på ikke at lave stereotyper. 

Mange har et ben i begge lejre, og man står alt andet lige 

stærkere, hvis man har metoder til at analysere kunderelationer, 

frem for at man kun kan løse snævre operative opgaver”, 

siger Torben Andersen. 

Han opfordrer til at søge uddannelse både internt og på 

højere læreanstalter. 

”Der er en vis fare ved at læne sig op af de simple analysemetoder, 

som bankerne selv har opfundet. Man skal kunne 

sætte sine analyser ind i et større perspektiv for kunden”, 

siger han. 

Bankfilialer specialiserer sig 

Der vil være stor forskel på, hvilken viden medarbejdere forskellige 

steder i landet skal besidde, for fremtiden tegner 

et billede af bankfilialer, der i høj grad specialiserer sig, vurderer 

Torben Andersen. 

Filialen på Nørrebro i København målretter sine tilbud til 

unge studerende og til de forældre, der køber lejlighed til deres 

børn. I Ringkøbing koncentrerer bankerne rådgivningen om 

landbrug, fiskeri og minkavl. 

”Det er der ikke noget nyt i. Det nye er, at filialerne specialiserer 

sig langt mere end tidligere. Der er allerede tendenser 

til, at banker knytter bestemte kompetencer sammen i klynger, 

enten ved at lade rådgiverne på forskellige felter sidde 

sammen i centre eller ved at forbinde dem via virtuelle netværk, 

hvor de kan udveksle erfaringer og sparre med hinanden. 

Det er en udvikling, der styres af de strategiske valg i det 

enkelte pengeinstitut”, siger Torben Andersen. ■

Uddannet med vækst for øje 

I Danske Bank har 3000 medarbejdere været på kursus i at prioritere de opgaver, 

de er bedst til og gladest for. Målet er at erobre markedsandele 

”Vækst” er navnet på et storstilet uddannelsesprojekt i Danske 

Bank. 3000 medarbejdere i filialnettet og i filialrelaterede 

job har været på kursus over de seneste tre måneder. 2½ uddannelsesdag 

pr. medarbejder – i alt 8.000 uddannelsesdage 

og hermed en af de største uddannelsespolitiske satsninger i 

koncernens historie. 

Opskriften er øget fokus på kunderne gennem vækst- 

kurserne i personlig udvikling. Målet er flere kunder, flere forretninger 

og mere tilfredse medarbejdere, forklarer under- 

direktør og chef for forretningsudvikling og salg, Kim Christensen, 

Danske Bank. 

”Kurserne betragter vi som et kick off til større fokusering 

på det, der giver værditilvækst. Alle medarbejdere skal vænne 

sig til at tænke over, hvordan de prioriterer deres arbejdsopgaver, 

og om de laver det, de er bedst til. 

Vi tager afsæt i den personlige udvikling og den helt konkrete 

dagligdag med alle de dilemmaer og valg, der skal træffes 

i filialen. 

Samtidig har det været vigtigt for os at ”vaske trappen 

ovenfra”. Derfor har vi først haft alle de øverste chefer på 

kursus, derefter filialdirektørerne og over de seneste måneder 

medarbejderne”, siger Kim Christensen. 

Find de stærke sider 

På kurserne får den enkelte medarbejder værktøjer til at vurdere 

nogle af de klassiske dilemmaer, man dagligt støder ind i 

som bankmedarbejder i dagens Danmark: Skal jeg få noget af 

det administrative ordnet, eller skal jeg hellere kontakte Peter 

Hansen, som trænger til at få gennemgået sin pensionsordning, 

efter han er blevet skilt? 

Jeg kunne også følge op på den strøgkunde, der kom forbi 

og spurgte til rentesatserne? Jeg gider ikke rigtig det administrative, 

bare jeg kunne få en anden til at lave det. Jeg kunne 

egentlig også foreslå, at hovedsædet tog mere af det administrative 

på sig. 

”Samtidig går projektet ud på, at medarbejderne skal blive 

bedre til at lære af hinanden og på den måde være med til at 

udvikle et team, der både har øje for den enkeltes stærke sider, 

hjælper hinanden med at udvikle de svagere sider og supplerer 

hinanden, så alle kommer til at lave det, de er gladest for og 

bedst til – hele tiden med målet om vækst for øje. 

Det er ikke sikkert medarbejderne får mindre travlt, men 

forhåbentlig får de travlt med det rigtige, og får en arbejdsdag 

de trives bedre med”, siger Kim Christensen. 

Kim Christensen er klar over, at det er en proces, der tager tid. 

”Selvfølgelig møder vi også medarbejdere, der er forbeholdne 

over for processen, som er kørt trætte i forandringer og 

er skeptiske over, at deres vaner nu igen skal tages op til revision. 

Samtidig sidder de måske stadig med opgaver, de gerne 

ville være fri for og ikke synes, at de er gode til. Men det er 

vigtigt at huske, at det er en proces, der på sigt forhåbentlig 

giver en bedre arbejdsdag og mere arbejdsglæde til alle”, siger 

Kim Christensen. 

”Det er kredsens vurdering, at det er et positivt initiativ. 

Især det forhold, at uddannelsen er tænkt ind i projektet og 

falder så tidligt i forløbet, har vi kun ros til. 

Men vi kan nikke genkendende til, at vores kolleger føler sig 

klemte i forhold til de øgede salgskrav. Der ligger et stort ansvar 

i kredsen og hos de tillidsvalgte i at støtte de kolleger, der er 

pressede”, siger Klaus Modberg fra Danske Kreds’ bestyrelse. ■ 

”Der ligger et stort 

ansvar i kredsen 

og hos de tillidsvalgte 

i at støtte de kolleger, 

der er pressede” 

Klaus Modberg 



Kompetanceudvikling 

Niels Gregers Hansen 


I krystalkuglen står det personlige 

Når personalechefen kikker i sin krystalkugle efter kompetencer, ser han ledere hjælpe den enkelte 

medarbejder med at foretage valg både i banken og privat. Det er udviklingen af de personlige 

kompetencer, der vejer tungest hos Nordeas personalechef 

I Nordea bygger Niels Gregers Hansen sit arbejde som personalechef 

på filosofien om, at de medarbejdere, der langer bankens 

varer over disken, formår at få kunderne til at føle sig 

mere velkomne i Nordea end i andre pengeinstitutter. 

”Kunden ved ikke nødvendigvis, hvilket produkt han har 

brug for, så vores medarbejdere skal turde se ham i øjnene, de 

skal samarbejde om at rådgive ham, og de skal sætte de brikker 

sammen, som gør, at han får opfyldt sit behov. Sådan har 

det altid været. Men det får stadig større betydning, at medarbejderne 

er imødekommende over for både kunder og kolleger, 

fordi konkurrencen mellem bankerne er skærpet, og 

fordi rådgivningen er blevet mere kompleks.” 

Der kan være grundlæggende træk, som man ikke kan lave 

om på hos et menneske, men alle kan forandre sig. Det ser 

Niels Gregers Hansen hver gang, han får de årlige kvalitetsmålinger 

af lederne. 

”Hvert år ser vi ledere, som klarer sig dårligt. Året efter opnår 

de et bedre resultat, fordi de har ændret adfærd. Det kan 

alle gøre. Tænk bare på, hvad der sker, fra før vi får børn, til vi 

bliver bedsteforældre”, siger personalechefen og fastholder 

billedet med børnene. 

”Når vi får børn bliver vi guidet i en bestemt retning, fordi vi pludselig 

står med noget så tæt på, at vi lader os guide. Tilsvarende skal 

vi have en relation til vores ledere, der gør, at vi lader os guide.” 

Mennesker farer vild 

Selv skal Niels Gregers Hansen være et skridt foran og analysere 

sig frem til, hvilke kompetencer medarbejderne har brug 

for at få udviklet i fremtiden. Men det går aldrig af mode at 

styrke de sociale egenskaber. 

Når personalechefen kigger fem år frem i sin krystalkugle, 

ser han ledere hjælpe den enkelte medarbejder til at foretage 

valg, både i banken og privat: Hvilket job skal jeg vælge? 

Hvornår skal jeg videre i karrieren? Hvor vil jeg bo? Hvordan vil 

jeg bo? Og hvordan får jeg tid til både at sidde i bestyrelsen i 

idrætsforeningen og i mine børns vuggestue? 

Spådommen bygger han på, at vi lever i en verden, som 

byder på et hav af muligheder. 

”Når vi får børn, bliver vi guidet i en bestemt 

retning, så hverdagen bliver nemmere for os. 

På samme måde guider vi de ansatte i Nordea”.

”Jeg ser en tendens til, at mennesker farer vild i sig selv, 

fordi de ikke kan beslutte sig for, hvad de vil. Vi skal ikke vælge 

for vores medarbejdere, men vi kan hjælpe dem med at finde 

argumenter for og imod, så de får lettere ved selv at træffe en 

afgørelse. Ellers risikerer vi, at de bliver rundtossede”, mener 

han. 

Opgaven kræver, at lederne optræder som mentorer, der 

tør gå i dialog med den enkelte. 

”Lederen skal ikke bare blande sig. Han skal gøre det af ægte 

interesse. Han skal være til rådighed, ligesom vi gerne vil 

have, at vores forældre står til rådighed. De behøver ikke ringe 

hver dag, men når det kniber, må de meget gerne være tæt 

på”, siger Niels Gregers Hansen. 

Butiksuddannede sælgere 

For nylig ansatte Nordea 60 butiksuddannede medarbejdere. Så 

i stedet for at satse på elever, rekrutterer Niels Gregers Hansen 

direkte ind til de funktioner, hvor der er ledige stillinger. 

Sådan ser han ikke selv på det. 

Færre bankuddannede 

Andelen af ansatte i den finansielle sektor, der har en fi- 

nansiel uddannelse som faglig baggrund er 

faldende. Hvor det i 1995 var 50 procent af de ansatte, 

der havde en finansiel uddannelsesbaggrund er denne an- 

del i 2002 faldet til 43 procent. 

”Vi ansætter fortsat elever. Faktisk har vi fordoblet antallet 

i år, men vi vil også gerne have salgsassistenter. De er lidt ældre 

end eleverne, og de kan fra dag ét tage godt imod de kunder, 

der kommer ind i butikken. Når en sur mand går ind på en 

tankstation og kommer glad ud igen, skyldes det, at han har 

mødt en ekspedient, som kunne tackle ham. Det er sådan 

nogle, vi har ansat”, siger Niels Gregers Hansen. 

Hvis man ikke kender produktet i butikken, får man ikke 

solgt noget, så de 60 nye medarbejdere skal også klædes fagligt 

på. 

”Der er stor forskel på, hvad den enkelte har brug for. Det 

er spild af penge at sende en dygtig erhvervsrådgiver på kursus 

i kredithåndtering, hvis han ved det hele i forvejen. Og der 

er ingen grund til at udvikle de personlige egenskaber hos én, 

der er født til at få folk til at føle sig velkomne i banken. Derfor 

handler kompetenceudvikling i høj grad om ledelse. Det er lederen, 

der skal finde ud af, hvad den enkelte har brug for at 

udvikle”, siger Niels Gregers Hansen. ■ 

Ret til uddannelse 

Overenskomsten forudsætter, at der sker dialog og plan- 

lægning af kompetenceudvikling gennem en uddannelses- 

plan. I overenskomsten er der aftalt ret til relevant efter- 

og videregående uddannelse på samme eller nærmeste 

højere uddannelsesniveau op til og med niveauet for diplom 

i det offentlige uddannelsessystem. 



Søren Rahbek 


Banker dropper 

klasseundervisning 

Den traditionelle klasseundervisning er på retur til fordel for målrettet undervisning til den 

enkelte medarbejder. I stedet bruges computerbaserede læringsprogrammer og coaching 

Der var engang, hvor videreuddannelse var ensbetydende 

med, at medarbejderne blev sendt afsted på kursus. Sammen 

med kollegerne skulle man sidde pænt på stolene i klasselokalet 

og lytte til lærerens kloge ord. 

Sådan er det ikke nødvendigvis længere. 

Læreren er i stigende grad blevet binær i form af computerbaserede 

læringsprogrammer, eller også får medarbejderne 

for eksempel tilknyttet en coach, så kompetenceudviklingen 

sker mere individuelt på selve jobbet. 

”Vi ser en klar vækst i den nye form for kompetenceudvikling, 

og den sker på bekostning af den gamle traditionelle klasseundervisning”, 

siger Mariane Dissing fra Finanssektorens 

Arbejdsgiverforening, der følger bankernes kompetenceudvikling. 

Når bankerne går nye veje, er det først og fremmest på 

grund af den større fleksibilitet. 

”De behøver ikke at bruge tid og penge på at samle medar- 

”Hvorfor skal 

medarbejderen så 

sidde i et lokale 

i Høje Taastrup, når 

han ligeså godt kan 

sidde i sin egen filial” 

bejderne fra forskellige filialer til kurser. Desuden giver det 

større mulighed for at målrette undervisningen mod det, som 

hver enkelt medarbejder har brug for”, forklarer hun. 

I Danske Bank betragter Søren Rahbek, afdelingsdirektør i 

Personaleudvikling, skiftet som et tegn på, at opfattelsen omkring 

kompetenceudvikling har ændret sig. 

”Tidligere havde vi meget fokus på medarbejderens uddannelse, 

men selve uddannelsen spiller ikke nødvendigvis så stor 

en rolle for kvaliteten af rådgivningen”, siger han og forklarer, at 

fokus i dag er mere rettet mod medarbejderens kompetence. 

”Selvom en traditionel videreuddannelse kan være god og 

effektiv, kan kompetencen også opnås på mange andre måder”, 

siger han. 

I flere tilfælde bruger Danske Bank mesterlære. Medarbejderen, 

der for eksempel skal til at lave erhverv får udpeget en 

”mester”, en erfaren kollega, der hjælper og coacher medarbejderen 

gennem et fastlagt forløb. 

Computeren letter 

En stor del af skiftet er dog kommet helt automatisk med 

computeren. 

”Meget af videreuddannelsen drejer sig om nye produkter 

og nye systemværktøjer til at rådgive udfra. Derfor foregår 

undervisningen via PC’eren, og hvorfor skal medarbejderen så 

sidde i et lokale i Høje Taastrup, når han ligeså godt kan sidde i 

sin egen filial”, siger Søren Rahbek og påpeger, at medarbejderne 

også får mere ud af det. 

”Læringsprogrammerne ligger på systemet, så man styrer 

selv undervisningen. Man kan gennemgå den i ens eget tempo, 

fordi man ikke er afhængig af en underviser, og hvis man 

er tvivl om et bestemt område, kan man gennemgå igen og 

igen, indtil det sidder der”, siger han. ■

Uddannelsespuljen 

I overenskomsten er aftalt en pulje til uddannelse af medarbejderne med henblik 

på forøgelse af deres kompetencer. 

”Formålet med aftalerne er at understøtte visse medarbejderes udvikling og 

kompetenceopbygning, således at disses muligheder i virksomhederne øges. I 

forbindelse med lokalaftalen eller virksomhedsoverenskomsten aftales retnings- 

linjer, jævnfør standardoverenskomstens § 36, for udarbejdelse af individuelle 

uddannelsesplaner og brug af uddannelsesmidler. Uddannelsesmidler kan anven- 

des til både personlig og faglig videreuddannelse med henblik på at kunne be- 

stride andre jobfunktioner.” 

Kompetenceudvikling kan tilbydes inden for følgende områder: 

• Sprog 

• Generelle IT færdigheder 

• Salg/service 

• Ledelse 

• Omskoling 

• Personlig udvikling 

Flere penge til kompetenceudvikling 

I 2004 brugte bankerne sammenlagt 750 millioner kroner 

på at videreuddanne og opkvalificere medarbejderne. 

FA regner med, at beløbet vil stige med omkring 5 procent i 2005. 




Ældre medarbejdere kobles 

med en yngre 

Bankerne investerer hvert år millioner af kroner i medarbejdernes viden. Viden, 

der kan gå tabt, når medarbejderne går på pension. I Spar Nord har de planer for, 

hvordan ældre giver sin viden videre til yngre medarbejdere 

Den 31. juli 2004 skulle det have været slut. Anne-Grethe 

Pedersen fra Spar Nord Bank i Sæby ville pensioneres med 43 

års erfaring, der havde givet hende tilnavnet ”leksikonet” 

blandt kollegerne, fordi de altid kunne spørge hende, hvis der 

var noget, de var i tvivl om. 43 års erfaring tabt for banken. 

Hvis hun altså var gået på pension den 31. juli. 

For det gjorde hun ikke. 

”Jeg tog fem måneder ekstra, så jeg kunne hjælpe min 

efterfølger på plads. Og det er jeg glad for, at jeg sagde ja til”, 

siger 60-årige Anne-Grethe Pedersen. 

Hun befandt sig i den store gruppe af 50 til 65-årige, der 

udgør 41 procent af de ansatte i Spar Nord Bank. En pensionsbombe, 

der har fået bankens ledelse til at overveje, hvordan 

man sikrer den viden, som ligger gemt i det grå guld. 

”Når den enkelte medarbejder nærmer sig pensionsalderen, 

laver vi en individuel plan for vidensoverføring. Det er vigtigt 

for os, at den ældre medarbejder får mulighed for at give sin 

viden videre til en yngre kollega, så den ikke forsvinder”, siger 

Inge Møller, direktør i HR-afdelingen. 

Ældre koblet til yngre 

For Anne-Grethe Pedersen og de fleste andre kommende 

pensionister drejer det sig først og fremmest om deres kendskab 

til kunderne, og typisk bliver den ældre medarbejder 

koblet sammen med en yngre, der på sigt kommer til at overtage 

den ældres kundeportefølje. 

Anne-Grethe Pedersen kørte et sådant parløb med en halvt 

så gamle kollega, hvor de blandt andet gennemgik kundelisten 

én for én. 

”Der kunne være nogle obs-kunder, som man ikke lige altid 

skulle sige ja til, men det kunne også være mere personlige 

ting som et dødsfald i familien, som hun skulle vide noget om. 

Man kan jo ikke videregive 20 års kendskab til en kunde, men 

det var små og store ting, som kan have betydning for mødet 

med kunderne”, forklarer Anne-Grethe Pedersen. 

Hun sad med til kundemøderne som fluen på væggen og 

kunne på den måde se, hvordan den yngre kollega både forberedte 

og styrede møderne. 

”Bare fordi man stopper, betyder det jo ikke, at man holder 

op med at bekymre sig om kunderne, og det betyder meget 

for mig, at jeg trygt har kunnet overdrage dem til hende,” 

siger hun. 

Kundemappen ikke nok 

Ofte vil overdragelsen ske løbende og i noget bedre tid, end 

tilfældet var med Anne-Grethe Pedersen. Medarbejderne har 

nemlig mulighed for nedsat tid med færre kunder og andre 

opgaver, fra de bliver 58 år. 

”På den måde kan vi ideelt set holde på de ældre og bruge 

deres viden, samtidig med at vi giver plads til de yngre medarbejdere, 

så de ikke rykker til andre banker, fordi de vil have en 

større kundeportefølje og større udfordringer”, forklarer Inge 

Møller. 

Anne-Grethe Pedersens yngre kollega Helle Brynø vidner 

om, at ordningen også er populær hos dem, der overtager de 

ældres viden. 

”Man kan ikke læse alt ud af kundemappen, og derfor gav 

samarbejdet med Anne-Grethe en rigtig god ballast i forhold 

til kunderne. Det er altid specielt at skifte rådgiver, men kunderne 

er mere trygge, når deres gamle rådgiver er med til det 

første møde”, siger hun og tilføjer, at det faktisk også gælder 

hende selv. 

”Man er altid lidt nervøs for, om man nu kan leve op til den 

gamle rådgiver, men på denne måde bliver man bekræftet i, at 

det kan man godt”, siger hun. ■ 

Inge Møller

Personlig udvikling 

til selvledelse 

I Middelfart Sparekasse er de parat til et nyt stort skridt. Med uddannelsesstøtte i ryggen sendes 

medarbejdere på kursus i udvikling af deres personlige kompetencer 

Middelfart Sparekasse har som den første virksomhed fået 

støtte fra den uddannelsespulje, der blev aftalt med arbejdsgiverne 

i forbindelse med overenskomsten 2003. Uddannelsesstøtten 

går til personlig opkvalificering af 68 medarbejdere, som 

er medlemmer af Finansforbundet. Det er frontmedarbejdere, 

back-office medarbejdere og administrative medarbejdere, der 

i løbet af foråret 2005 skal i gang med målrettet at udvikle deres 

personlige kompetencer. 

Middelfart Sparekasse har 127 medarbejdere fordelt mellem 

hovedfilialen i Middelfart og otte filialer i trekantsområdet. Med 

en konsekvent værdibaseret ledelse er Middelfart Sparekasse et 

ganske utraditionelt pengeinstitut, der kører uden regler og nedskrevne 

forretningsgange. Sparekassen har indført selvledelse 

med det mål, at medarbejderne ikke får, men tager indflydelse. 

Det stiller specielle og store krav til medarbejderne, siger tillidsrepræsentant 

Helle Lund Gregersen: ”I sparekassen har vi lagt meget 

vægt på den personlige kundebetjening, fordi den eneste virkelige 

forskel på pengeinstitutterne er den personlige kontakt til kunden. 

Derfor begyndte sparekassen i midten af 90’erne at arbejde med 

den personlige udvikling”, siger Helle Lund Gregersen. 

Samtidig var det store spørgsmål, hvordan de personlige 

kompetencer i relation til den enkeltes jobfunktion kan udvikles 

uden at fastlåse den enkelte i jobbet? 

I praksis arbejder Middelfart Sparekasse med en Garudaprofil-analyse 

til at afdække medarbejdernes kompetencer og 

udviklingsmuligheder. 

”Der er udarbejdet en Garuda-PersonProfil på alle medarbejdere. 

I vinteren 2002/2003 blev der holdt samtaler med alle 

medarbejdere og nærmeste chef, hvor PersonProfilen og personlige 

ønsker blev holdt op mod en profil for det job, som medarbejderen 

bestrider. Det viste sig, at der især inden for indføling, 

empati, robusthed, selvtillid og præstation var brug for 

opkvalificering”, siger Helle Lund Gregersen: 

”Det er de bløde ting, der gør forskellen. Det er, at man kan 

agere, og at man tør agere, når man sidder sammen med sine 

kunder.” 

Adfærdstræning 

I foråret 2004 var alle medarbejdere på et tredages introduktionskursus 

til NLP (Neuro Lingvistisk Programmering), som et 

værktøj, der skal give bedre kommunikation på kryds og tværs 

af organisationen. 

Også lederne får en anden rolle i den selvledende organisation. 

Lederen bliver coach. Derfor var alle ledere på ti dages 

kursus i selvindsigt, så de er klædt på til at hjælpe medarbejderne, 

når de egentlige personlige udviklingskurser kommer i 

gang i foråret 2005. 

NLP-teorien bygger på, at ressourcerne skal findes i én 

selv. Det er den enkeltes bevidsthed om, at man faktisk kan få 

mere ud af samværet med kolleger, familie og kunder – det er 

op til én selv at bruge det. 

”Det er en form for adfærdstræning, hvor vi finder måder 

at gøre vores arbejde anderledes”, forklarer Helle Lund Gregersen. 

Middelfart Sparekasse har planlagt kurser inden for: empati, 

selvværd, stresshåndtering, målsætning og lær at udtrykke 

dig med lethed. Nu skal medarbejderne vælge sig ind 

på, hvad de har brug for. 

”Medarbejderne har ansvaret, men vi skal lære at tage det 

ansvar. Nu er vi parat til at tage et skridt mere. Vi involverer os 

i arbejdet, men det er også vigtigt at holde fri for at lade op, 

så man fungerer optimalt måde privat og på arbejde”, understreger 

Helle Lund Gregersen, der ser frem til den dialog, som 

Middelfart Sparekasse nu skal have med Finansforbundet om 

anvendelsen af uddannelsesstøtten. ■ 

Helle Lund Gregersen 


H.C. Andersen 

Af George Fogh, freelancejournalist 


Pengene i Andersens fantasi 

H.C. Andersen-året er i gang. Eventyrdigterens uovertrufne fantasi fik også sin næring 

af simpel nød. H.C. Andersen begyndte at skrive eventyr, fordi han manglede penge

Danmarks eneste virkelige bidrag til verdenslitteraturen, H.C. 

Andersens eventyr, blev til at begynde med skabt af ren og 

skær nød. I sin jagt på mulige måder at skaffe penge på begyndte 

han omkring nytår 1835 at skrive eventyr! 

Allerede i efteråret 1834 klager han i et brev sin dybe 

nød: 

”Min Formue strækker sig endnu til 8 dage, men naar de ere 

forbi, staae en ny Maaned for Døren, med Huusleie, bundløse 

Støvler etc. etc.” 

I denne fortvivlende situation gav han sig kort tid efter til 

at skrive fire små eventyr ”fortalte for Børn”, som han udgav i 

maj 1835 i et beskedent hæfte, han fik 30 rigsdaler for. (Hvilket 

løseligt svarer til 3.000 nutids-kroner). 

Det første eventyr, Fyrtøjet, handlede om uanede mængder 

af penge, og i det andet eventyr må man nok sige, at Lille 

Claus scorer kassen. Hvad hjernen var fyldt af, penge, flød 

over i pennen. 

Det næste hæfte lå allerede klar ugen efter, men det hjalp 

ikke, for ”Reitzel (forlæggeren) har ingen Penge”. 

H.C. Andersen var for alvor bankerot og skrev det mest 

fortvivlende brev til sin velgører Jonas Collin: 

”Jeg er fattig og føler min Armod tungere, 

end den usleste Tigger, og det nedkuer min 

Aand og mit Mod … Jeg har gjort, hvad jeg 

kunde, men uden Lykke!” 

Allerede samme aften svarer den venlige Collin: ”Vær De kun 

rolig i Aften og sov vel! i Morgen tale vi sammen og tænke paa 

Resourcer.” 

Hvad end de har talt om dagen efter, så var det først og 

fremmest ved utrolig flid, blandt andet et par tykke romaner 

og nye små bind eventyr, at H.C. Andersen lige klarede sig 

igennem fra hånden til munden de næste tre år, mens han led 

af ”Pengefrygt”, ”Pengefeber” og ”Pengeangest”. 

Brødtræ 

Så i 1838 indtræffer et økonomisk vendepunkt, da kongen, 

Frederik VI, bevilger ham 400 rigsdaler i årlig digterapanage. 

Lettet skriver han til sin ældre kollega B.S. Ingemann: ”Nu har 

jeg dog et lille Brødtræ i min Digterhave, behøver ikke synge 

for hver Mands Dør for at faae en Brød-Krumme!” 

I de følgende år stiger hans eventyr-berømmelse og 

”Erkendelse”, selvom det dog først og fremmest er en stribe 

teaterstykker, en kunstart der relativt hurtigt udmøntede sig i 

kontanter, som holder ham økonomisk flydende. 

Brødtræet vokser i 1845, hvor kongen, nu Christian VIII, 

hæver hans kunstnerstøtte til 600 rigsdaler om året. 

Fra nu af har H.C. Andersen sandsynligvis for første gang 

kunnet lægge lidt til side og samle sig en kapital, skønt han 

hvert år foretog en længere rejse til udlandet – dog altid på 2. 

klasse. 

Ved hjælp af sin store sans for sparsommelighed, (han spiste 

næsten altid middag hos bekendte) klarede han sig an- 

standsmæssigt igennem de følgende år, selvom han i august 

1852 beklager sig over ”en Veemod i mig, som jeg slet ikke 

skjøtter om, dersom den ikke til sidst bringer et Eventyr eller 

en Historie med, som pynter i min Digterhave og ved 

Julen bringer Mønt i Kassen.” Dette blev tilfældet, for i oktober 

digtede han fire eventyr i rap, som udkom før jul. 

Hans 156 kanoniserede eventyr blev ham efterhånden en 

stabil indtægtskilde. 

Angst for at tabe 

H.C. Andersens første kendte formueopgørelse stammer fra 

slutningen af 1857, hvor hans ven, Edvard Collin, der var 

direktør i Finansministeriet, opgjorde den til den ganske nette 

sum af 6.462 rigsdaler. 

Hans brødtræ satte endnu et smukt skud i 1860, da hans 

ungdomsbekendt D.G. Monrad, nu kulturminister, hævede 

hans digter-statsstøtte fra de 600 rigsdaler til 1.000 rigsdaler 

om året. 

I 1866 er hans formue mere end fordoblet i forhold til 

1857 og består af 13.472 rigsdaler. Men også dette viser sig 

– naturligvis – at give ham problemer, for i sin dagbog 1. 

januar 1867 skriver han: ”Begyndt med den rige Mands 

Pengefrygt, Angst for at tabe hvad man har.” 

Men skønt han nu også til sin store ærgrelse måtte betale 

to procent i skat, fortsatte hans formue med at vokse støt. 

For eksempel fik han i 1870 den kæmpe sum af 1.000 

rigsdaler for den lille roman Lykke-Peer. For en gangs skyld var 

han rolig, og noterede nytårsaften i sin dagbog: ”Tak o Herre 

for det meget af Godt Du gav mig i dette Aar, Penge rigeligt 

og en ny Digtning.” 

Dollars 

Nu begyndte pengene også at strømme ind fra Amerika, hvor 

hans forlægger i de følgende år sendte ham over to tusinde 

dollars, blandt andet for 12 splinternye eventyr og fortsættelsen 

af Mit Livs Eventyr, som først kom på dansk efter hans 

død. 

Men som hans affældighed – og formue – tiltager får han, 

som nu er verdensberømt digter, et par år før sin død ”ængstelige 

Tanker om mit Udkomme om jeg lever endnu en halv 

Snees Aar, eller mister de Penge jeg har sammensparet; Alt er 

nu dyrere, mine Fordringer ere større, jeg bliver ældre og 

ældre og er nu så svag, hvad skal der skee om jeg mister min 

Smule Formue.” 

H.C. Andersen døde i 1875 som en meget holden mand 

uden egentlig at være klar over sin store formue, som Edvard 

Collin fortsat administrerede – og arvede. 

Boet beløb sig til godt 56.000 kroner, (efter det netop nyindførte 

møntsystem), som fortrinsvis stod på en bankbog i 

Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn, hvor Edvard Collin var 

medlem af direktionen. Collin solgte også forlagsretten til H.C. 

Andersens skrifter til Reitzel for 40.000 kroner. Så alt i alt var 

skomagerbarnet god for 96.000 kroner. I nutids-kroner 

svarer det til omkring 10 millioner kroner. 

Hver en skilling havde han selv erhvervet, siden han som 

14-årig drog til København med 10 rigsdaler i lommen ■ 


Globalisering 


Medarbejderindflydelse i et nyt Nordea 

Af Stig Jonstrup. sjp@finansforbundet.dk 

Foto: Lars Rønbøg 

32.000 forskellige kulturer? Der blev diskuteret og sammenlignet, da en bred kreds af tillidsvalgte 

fra Nordea mødtes for at skabe grundlaget for en fælles aftale med Nordea om betingelserne for 

dialog og medarbejderindflydelse 

90 tillidsvalgte og Nordea-medarbejdere satte sidst i november 

hinanden stævne på Kobæk Strand for at finde ud, hvordan 

man sikrer medarbejderindflydelsen på tværs af de 11 

europæiske lande, hvor Nordea er til stede. 

Seminaret er et led i et større projekt om medarbejderindflydelse 

i lyset af, at Nordea satser på at lade sig registrere 

som europæisk selskab – et såkaldt SE-selskab. 

Nordea er den største finansielle servicegruppe i Norden og 

det baltiske område med knap 32.000 medarbejdere fordelt 

på 11 lande – herunder også Storbritannien og Luxembourg. 

Kulturforskelle 

Seminaret handlede blandt andet om at få defineret kulturforskellene 

og finde ud af, hvordan man kan samarbejde på tværs 

af nationale grænser og traditioner, for på den måde at sikre 

gennemsigtighed i og forståelse for de beslutninger, der skal 

træffes. 

Mens samarbejdstraditionerne i Sverige, Norge, Finland og 

Danmark grundlæggende er gode, er hverken ledelsen eller 

medarbejderne i mange af de øvrige lande vant til et organiseret 

samarbejde og dialog. 

”Det er altafgørende for denne proces, at vi mødes på denne 

måde. Både for at lære hinanden bedre at kende, men så 

sandelig også for at få forståelse af hinandens kulturer og 

holdninger. Vi er en del af en meget stor koncern, og derfor er 

det vigtigt, at vi får forståelse for og viden om, hvad Nordeas 

planer mere konkret betyder for vores hverdag som medarbejdere”, 

siger Majbritt Garbul Topperup, som er formand for 

Nordkreds og medlem af styrelsen i Nordea Union Board, NUB, 

der er det koordinerende led i processen. 

Hun er yderst tilfreds med den brede repræsentation på 

seminaret, hvilket hun mener, er en følge af den rundrejse til 

samtlige lande, hun sammen med NUB tog tidligere på året. 

Målet med processen, der fortsætter næste år, er, at medarbejderne 

bliver klar til at indgå en formel aftale med Nordea 

SE om vilkårene for medarbejderindflydelse, når selve selskabet 

er en realitet. 

Hvornår det præcist sker, er endnu uafklaret. Nordea ønsker 

først en afklaring fra EU-kommissionen på forhold vedrørende 

indskydergarantiordningen og reglerne for konsolidering 

over grænserne, før man endeligt beslutter sig for, hvornår 

man lader sig registrere som SE-selskab. 

Muligheder frem for barriere 

Professor Anne-Marie Søderberg, Copenhagen Business 

School, har skrevet bogen Merging Across Borders- people, 

cultures and politics, der er en analyse af kulturelle forskelle og 

ligheder i Nordea. Bogen er skrevet efter fusionen på baggrund 

af 53 interviews med de topdirektører, der var direkte 

involveret i sammensmeltningen af MeritaNordbanken og 

Unibank i marts 2000. Pengeinstitutter, der også er sammenbragte 

børn, hvorfor langt de fleste medarbejdere tidligere på 

nationalt plan har oplevet, hvad fusioner af forskellige kulturer 

betyder. 

”Kulturer eksisterer kun, når man sammenligner eller måler 

sig med andre kulturer. De forskellige definitioner afhænger 

af, hvem man spørger”, siger Anne-Marie Søderberg. 

På seminaret opfordrede hun til, at man ser forskellene som 

muligheder frem for barrierer for at udvikle samarbejdet på 

tværs af nationale grænser. 

EU har støttet projektet med ca. 1,5 mio. kroner. Projektet 

fortsætter i 2005 – blandt andet med et seminar i Finland. ■

SE-selskaberne er en ny europæisk 

organisationsform for transnationale 

virksomheder i aktieselskabsform med 

samme rettigheder som nationale ak- 

tieselskaber. Forkortelsen SE står for 

Societas Europæa. 

Et væsentligt forhold ved SE-selskaber 

er kravet om et grænseoverskridende 

element. SE-selskaber i forskellige 

medlemslande er derfor grundlæggen- 

de ens. Dette forhold vil have betyd- 

ning, når selskaber ønsker at etablere 

sig i andre EU-lande, idet de grundlæg- 

gende selskabsretlige regler vil være 

kendt, såfremt SE-selskabsformen an- 

vendes. 

Nordea har til hensigt at lade sig regi- 

strere som SE-selskab med hjemsted i 

Sverige, hvorfor det er af særlig inte- 

resse, hvordan den svenske implemen- 

tering af EU-lovgivningen om med- 

arbejderindflydelse udmøntes. 

Folketinget har vedtaget ændringer 

i loven om medarbejderindflydelse. I 

fremtiden sikres medarbejdere, at der 

er en ordning for information og høring 

samt videreførelse af ordninger om 

medbestemmelse, ved stiftelsen af et 

SE-selskab. Der er tale om gennem- 

førelse af et EU-rådsdirektiv fra okto- 

ber 2001. Loven fastsætter procedu- 

rer for indgåelse af en aftale om 

medarbejderindflydelse og nedsættelse 

af medarbejderrepræsentationsorgan 

og bestemmer, hvilke kompetencer og 

beføjelser der kan tillægges dette 

organ. Det er organets opgave at for- 

handle med de deltagende selskaber 

om den fremtidige medarbejderindfly- 

delse i SE-selskabet. 

Loven trådte i kraft den 8. oktober 

2004. 


Ajour 


Finansforbundet 

Hjemmeside om kvinder i ledelse 

Finansforbundet åbnede den 1. december hjemmesiden 

”Kvinder i ledelse” på www.finansforbundet.dk/ 

kvinderiledelse 

Finansforbundet går som faglig organisation aktivt ind 

for, at der kommer flere kvindelige ledere i den finansielle 

sektor. På hjemmesiden, der er åben for alle, kan 

man hente viden og hjælp til at få flere kvindelige 

ledere. 

Målet med hjemmesiden er at give inspiration til, 

hvordan man kan bryde kønsrollemønsteret på ledelsesniveau. 

Ideen er også, at arbejdsgiverne og Finansforbundets 

faglige repræsentanter i fællesskab kan finde 

sammen om at igangsætte nye tiltag på de enkelte 

arbejdspladser. 

Formand for Finansforbundet Allan Bang siger: 

”Målet er ikke at tvinge kvinderne ind på lederposter 

på mændenes præmisser - altså billedligt talt at tvinge 

kvinderne i habit. Meningen er at få brudt mønsteret 

og få sendt klare signaler ud om, at der er god business 

i at udnytte potentialet hos både kvinder og 

Hørt fra kredsene 

mænd. Vi skal bruge kvindernes lederpotentiale på 

kvindernes egne præmisser. Den finansielle sektor taber 

kampen om fremtidens ledere, hvis kvinderne på 

forhånd sorteres fra.” 

Hjemmesiden er blevet til som led i Finansforbundets 

deltagelse i et EU-finansieret projekt ”More Women 

in Decision-Making Positions”. 

Kort fra FTF-A 

Er du deltidsforsikret og arbejder gennemsnitlig mere 

end 30 timer per uge i minimum tre måneder, er du 

forpligtet til at fuldtidsforsikre dig. Hvis du ikke får 

fuldtidsforsikret dig senest to uger efter, at du har tre 

måneders arbejde med mere end 30 timer pr. uge, vil 

du ikke ved ledighed kunne få dagpenge for de første 

20 timer, hvor du ellers skulle have dagpenge. Dette 

vil være gældende i to år fra det tidspunkt, du bliver 

fuldtidsforsikret. 

Haggai Kunisch, formand for Jyske Banks Personale Kreds, skriver, at han er klar over, at 

medlemmerne over en bred kam ønsker større valgfrihed i overenskomsten: 

”Som jeg ser det, er det først og fremmest lønpakker, der kan og skal give den enkelte større valgfrihed, 

og det er her, hvor jeg ser den største udfordring og opgave under overenskomstforhandlingerne.” 

Majbritt Garbul Tobberup, formand for Nordkreds, skriver, at medarbejdere i Nordea 

mistrives, hvis de går og frygter at blive outsourcet: 

”I vores kantiner er frygten for outsourcing blevet til virkelighed, og både medarbejderne og Nordkreds 

venter nu på en endelig afklaring af, hvad overdragelsen får af konsekvenser.”

Friabonnement på Bon 

Reception 

Nu kan medlemmer over 35 år også få lov til at kigge med i 

magasinet Bon. HB har besluttet, at alle, der har lyst, kan få tilsendt 

bladet gratis. Også selv om man har stødt hovedet mod 

aldersloftet. Eneste krav er, at man er medlem af forbundet. 

Så er du 35 år eller derover og har lyst til at få et magasin, 

der er skrevet af, om og til unge som handler om livet i og uden 

for den finansielle sektor, skal du sende en mail til 

mt@finansforbundet.dk med dit navn og adresse og enten dit 

medlemsnummer eller dit CPR-nummer. Medlemsnummeret 

kan du evt. finde i adressefeltet på bagsiden af Finans. 

Folder til it-medarbejdere 

En folder målrettet it-medarbejdere ansat i finanssektoren beskriver 

fordele ved et medlemskab af Finansforbundet. 

Baggrunden for folderen – ”Finansforbundet – også for itmedarbejdere 

i den finansielle sektor” er situationen på DM 

Data. DM Data er blevet tilført mange nye medarbejdere, da 

IBM har købt Mærsk Data og DM Data. Mange af medarbejderne 

på DM Data er uden overenskomst. 

Den 8. januar fylder administrationschef Jens Åge Andersen 50 år. 

For at fejre ham indbyder Finansforbundet venner, kolleger og 

samarbejdspartnere til reception fredag den 7. januar kl. 13 til 15 i 

Finansforbundets lokaler, Langebrogade 5 i København. 

Kontingentsatser 2005 

Fuldtidsmedlemmer 225,00 kr. pr. måned 

Deltidsmedlemmer 

(30 timer eller derunder ugentligt) 112,50 kr. pr. måned 

Elever 112,50 kr. pr. måned 

Ledige medlemmer 

der før ledighed var fuldtidsansat 112,50 kr. pr. måned 


der før ledighed var deltidsansat 75,00 kr. pr. måned 

Hvilende medlemmer 

(orlov med indtægtsnedgang) 75,00 kr. pr. måned 

Passive og pensionister/efterlønnere 375,00 kr. pr. år 

(31,25 kr. pr. måned) 

Ny husfacade til Finansforbundet 

Stilladser, kraner, boremaskiner og de flittige håndværkere er væk, 

og Finansforbundets ejendom på Langebrogade står nu flot med 

helt ny facade. Da De Danske Sukkerfabrikker i 1957 byggede huset, 

var facaden beklædt med små stiftmosaiksten i lysegrønt og 

hvidt, men de blev i 1990 dækket af hvide aluminiumsplader, og 

sådan så bygningen ud, da Finansforbundet overtog den til sekretariat 

i 1992. 


Frikvarter 

Plovmanden skriver 

I al min tid som pengeseddel er jeg passeret gennem 

flere hænder, end jeg holder af at tænke på. Jeg har 

oplevet lidt af hvert, men intet der minder om det, 

som mødte mit øje, da jeg forleden dumpede ned 

foran fjernsynet efter en lang dag i plovfuren. Plovfruen 

sad og så et eller andet ørkesløst ligegyldigt 

underholdningsprogram, og jeg halvsov imens. Lidt 

efter kom der håndboldlandskamp for kvinder, og det 

er noget, jeg kan forstå. Men først skulle vi trækkes 

gennem en af talrige reklameblokke, og så var det at 

min opmærksomhed desværre blev fanget af et af 

landets pengeinstitutter. I en lækker lille film ser man 

to veninder – tror man! – tale fortroligt sammen om, 

hvordan det er at blive mor. Den ene har sin lille baby 

på skødet – tror man! Nej, det viser sig sandt for dyden, 

at det er den anden kvinde, der er moderen, og 

hende der holder babyen i virkeligheden er den unge 

mors jævnaldrende bankrådgiver. 

Ikke et ondt ord om unge, kvindelige bankrådgivere. 

Til gengæld synes jeg, at reklame- og marketingfolkene 

– som sikkert er midaldrende mænd – 

Vi kan godt droppe alle illusioner om, at en ligelig fordeling af 

lederposterne mellem kvinder og mænd kommer af sig selv, så 

længe kvinder skal hente børnene hver eftermiddag. 

”Det er mellem 15 og 18, der bliver talt i korridorerne, og ansvaret 

bliver fordelt på arbejdspladsen. Hvis man ikke viser loyalitet 

på det tidspunkt, er det en måde at melde sig ud af virksomhedens 

fællesskab eller i hvert fald markere, at man ikke har 

guldmedlemskabet”, siger Camilla Funck Ellehave, der har skrevet 

ph.d.-afhandling om kønnets betydning. 


skulle skamme sig. Hvad ligner det at illudere venskab 

og intimitet på den måde mellem kunde og bank? Vi 

ved jo udmærket godt, at bankrådgiverens opgave er 

at tjene penge til sin arbejdsgiver uden at bringe kunden 

i uføre. Men hvis jeg var kunde i en bank, og ikke 

bare en pensioneret pengeseddel, ville jeg grundigt 

betakke mig for at blive omklamret på den måde. Min 

bankrådgiver må gerne vejlede om den bedste børneopsparing, 

men hun skal ikke drømme om at trænge 

sig på som babysitter. 

Jeg rystede irritationen af mig og koncentrerede 

mig om mine håndboldpiger. Det fik åbenbart Plovfruen 

til at føle sig lidt tilsidesat, for i pausen fandt jeg 

hende ved voksdugen ude i køkkenet med lokalavisen 

og en kop kaffe. Da hun så, at jeg havde forladt skærmen, 

erobrede hun den straks igen, for der var vist 

nogle kendte mennesker, der skulle til at synge om 

kap på den anden kanal. Jeg forstod med det samme, 

at jeg godt kunne vinke farvel til 2. halvleg, for i denne 

kulturkamp stod jeg ikke til sejr. 

Måske kan jeg følge kampen i radioen, tænkte jeg. 

Vidste du, at… 

Som i de gode gamle dage. Jeg skruede rundt på frekvensvælgeren 

for at fange noget, der lød som en 

sportstransmission, men ved en fejl havnede jeg på 

en af disse kommercielle stationer. Flere reklamer. Og 

flere for banker. Denne gang væltede en lille bank ind 

i mit øre med en fuldkommen rablende opremsning af 

kundernes navne. Pointen var klar nok. I denne bank 

var man på fornavn med sine kunder, man kendte 

dem ud og ind, var på personlig bølgelængde og god 

fod med selv den mindste småsparer. 

Kan det ikke blive for familiært? I min tid – ikke for 

at være nostalgisk og bagstræberisk, men bare til 

orientering – var kunder og bankfolk nu engang kunder 

og bankfolk. Men i dag fører bankerne sig frem 

med budskaber om alt mulig andet end penge. Hvorfor 

dog det? 

Jeg drog et dybt suk, da det gik op for mig, at 

bankerne i dag ikke kan nøjes med at sælge sund 

økonomi til deres kunder. Nu sælger de tryghed, venskab 

og livsstil. 

Sverige kan sende kvinder til tops i den bankverden, der traditionelt 

har været kemisk renset for kvindelige topchefer. Den 

1. januar begynder den 42-årige Annika Falkengren som adm. 

Direktør for Nordens tredjestørste bank, SEB. Dermed er 

Annika Falkengren den anden svenske kvinde på øverste post 

som koncernchef. I øvrigt blev hun både gift og fik en datter i 

år 2004, hvor hun dog nøjedes med tre måneders orlov. Resten 

tog manden.

FINANS 

5 4 0112 

HMN 

LOKALE 

JERES 

HILSE 

TITEL 

SVE- 

RIGE 

NET 

ENE- 

GANG 

LIGE 

NUMMER 

FREM- 

MED 

KVÆL- 

STOF 

HAN 

SLØJ 

PROPER 

7 

FACTS FLOD 

2 

TIDS- 

RUM 

FRUGT 

9 

FISKEN 

DRIK 

NUL 

SKOLE- 

FAG 

REGENT 

1 

FIGUR 

TIL- 

MED 

REMMEN 

HUND 5 

BEHOL- 

DEREN 

UD- 

BRUD 

RØG 

IS- 

FLAGE 

KARAK- 

TER 

3 

ANLÆG 

SPORTS- 

FOLK 

KØRE 

IDET 

REX 

HOVED- 

STAD 

SMART 

TIDS- 

RUMMET 

BLÅ- 

ØJET 

FISK 

KORT 

FREM- 

KOMME 

6 

SNØD 

TO ENS 

CIRKA 

FORRET- 

NING 

PAR- 

TIKEL 

VAND- 

LØBENE 

UDVIDE 

DRENG 

PIGE 

SPORTS- 

UD- 

STYR 

HJØRNE 

MYTOL. 

NAVN 

ME- 

LODI 

KÆRLIG 

DAN- 

DERE 

RÅBE 

GUD- 

INDE 

PÅ- 

STAND 

RED- 

SKAB 

SVOVL 

LEGEMS- 

DEL 

ENHED 

ARVE- 

ANLÆG 

UBRUGT 

MOREDE 

SIG 

SYER 

RÆKKE 

TAL 

FØ- 

LELSE 

4 

TONE 

PAR- 

TERER 

TAL 

8 

OM- 

RÅDER 

SNAVS 

U- 

KENDT 

Har du hørt at … 

En af Danmarks mest respekterede og indflydelsesrige 

kvinder, nationalbankdirektør Bodil Nybroe 

Andersen, stopper på posten til oktober 2005. 

Jagten er gået ind efter en type, der kan bevæge 

sig mellem finansverdenen og politikerne. En rolle 

ledige politikere får svært ved at udfylde. 

NEDER- 

LAG 

GENIER 

UD- 

GANG 

Finanskryds nr. 1 

Frikvarter 

Finans udsætter to præmier, der udtrækkes 

blandt de rigtige løsninger. 

Præmien er et gavekort til en musikcd. 

Løsningen skal være Finans i hænde 

20. januar under adressen: 

Finans, Langebrogade 5, Postboks 

1960, 1411 København K. 

Kuverten mærkes ”krydsord nr. 1” 

og må ikke indeholde anden post til 

Finansforbundet. 

Som noget nyt kan du indsende din 

besvarelse via forbundets hjemmeside 

www.finansforbundet.dk/krydsord 

Kodeord 

Navn 

Adresse 

Vindere af finanskryds nr. 10 

Kodeordet var Genistreg. Præmierne gik til Nancy Bisgaard 

Rasmussen, Sømærket 2, 9340 Asaa og Karin 

Bøgelund Larsen, Agerskovvej 4 K, 1., 2610 Rødovre. 


Netværk og Seniorer 

Arrangementerne fra Netværksgrupperne er for ledige i det pågældende 

område, hvis ikke der står andet i annonceteksten. Arrangementer fra 

Seniorgrupperne er for seniorer i det pågældende område, hvis der ikke står 

andet i annoncen. 

Netværk Sønderjylland 

”Hvad betyder kommunalreformen for beskæftigelsesindsatsen 

nu og på sigt” 

Tirsdag den 25. januar 2005 kl. 18.00 på Skyttegården, 

Hjelmalle, 6200 Aabenraa. 

Et af tidens store emner er den kommende 

kommunalreform. Dagspressen skriver især om 

hvilke kommuner, der lægges sammen, hvem 

der er borgmesterkandidat, o.s.v., men beskæftigelsesindsatsen 

i de nye kommuner skriver 

man meget lidt om. 

Det vil faglig sekretær Lisbeth Wilster, FTF, 

gerne give et bud på, så mød op og hør, hvad 

det betyder for dig. 

Mødet begynder med et let traktement. 

Tid: 25. januar 

Sted: Skyttegården 

Tidspunkt: Kl. 18.00 

Pris: 150 kr. for ledsager 

Frist: 17. januar 

Tilmelding: Gunner Schmidt, Lendemark 43, 

6372 Bylderup Bov. 

Jeg tilmelder mig arrangementet: 

Seniorgruppen Sønderjylland 

Teatertur ”Nattergalen” 

18. januar 

Jeg stiger på ved: 

Netværk Sønderjylland 

Hvad betyder kommunalreformen for beskæftigelsesindsatsen nu og på sigt 

25. januar 

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen 

Navn: 

Adresse: 

Postnr./By: 

Telefon: 


Seniorgruppen Sønderjylland 

Teatertur ”Nattergalen”. 

Tirsdag d. 18. januar 2005, har du mulighed for 

at komme en tur i det lille teater i Flensborg. Vi 

har igen haft mulighed for at få et antal billetter, 

denne gang til stykket ”Nattergalen”. 

Vi starter i bus fra: 

Hertug Hans Plads, Haderslev kl. 15,30 

Madevej, Aabenraa kl. 16,00 

Kirketorvet, Sønderborg kl. 16,40 

Banegården, Gråsten kl. 17,00 

Grænsen, Kruså kl. 17,15 

Efter ankomsten i Flensborg, starter vi med at 

få lidt at spise, og går derefter samlet til det lille 

teater. Turen koster kr. 150,00 pr. person (det 

er for bus, spisning og teatertur inkl. kaffe). 

Tid: 18. januar 

Sted: Det lille teater Flensborg 

Pris: 150 kr. 

Frist: 12. januar 

Tilmelding: Anita Filbert, Frøslevvej 76, 

6330 Padborg 

Adresser på seniorgrupper 

Hovedstaden 

Formand Alex Wagner, 4364 7514 

Annie Jørgensen, 4362 5810 

Lis Frydendahl, 4497 8806 

Kaj Hilker Nielsen, 4396 8457 

Erik Ravn, 3253 3600 

Frederiksborg 

Formand Inger Kristensen, 4971 8324 

John Kirkvald, 4736 1130 

Inge Thorby Scheidenschnur, 4870 8012 

Karen Bording, 4826 4407 

Roskilde 

Formand Inga Nielsen, 4390 1455 

Bent Nielsen, 4613 8635 

Eivind B. Falshøj, 4632 0826 

Tonni Smidt, 4635 8942 

Storstrøm 

Formand Grete Fagerberg, 5538 7245 

Elisabeth Schou Nyklit, 5599 6049 

Ib Jørgensen, 5475 7022 

Kirsten Lyngsfeldt, 5576 7054 

Mogens Barfoed-Høj, 5485 0557 

Vestsjælland 

Formand Elsebeth Søndergaard, 5783 4810 

Bente Lau, 5784 5130 

Bjarnold Hermansen, 5946 2627 

Flemming Lehn, 5783 2815 

Flemming Nielsen, 5943 3811 

Bornholm 

Formand Leif Petersen, 5695 9060 

Bent M. Nielsen, 5695 1959 

Lonny Jacobsen, 5649 9154 

Mogens Kofoed-Hansen, 5691 0600 

Tove Pedersen, 5697 4161 

Fyn 

Formand Carl Ove Olsen, 6611 8158 

Lis Larsen, 6616 1413 

Hans Weber Jeppesen, 6597 4325 

Jørgen E. Jørgensen, 6616 4484 

Ingvard Petersen, 6594 2119 

Sønderjylland 

Formand Anita Filbert, 7467 3037 

Preben Jakobsen, 7462 1295 

Ejner Ross Rasmussen, 7466 2853 

Bent Hach, 7445 0957 

Ribe 

Formand Gretha Højen, 7513 5586 

Lis Lauridsen, 7542 0075 

Thomas H. Villadsen, 7522 3525 

Ellen Wolgast, 7527 1148 

Vejle 

Formand Ole Hjelt, 7592 9607 

Leo Petersen, 7564 8002 

Aksel Villy Jensen, 7552 7047 

Ib Christensen, 7583 5646 

Ringkøbing 

Formand Kaj Lund-Hansen, 9782 1936 

Else Marie Møller, 9740 2660 

Gunnar M. Henriksen, 9711 9729 

Steen Vinther, 9726 9560 

Århus 

Formand Gunner Overvad, 8622 1320 

Egon Christensen, 8691 4780 

Tove Jørgensen, 8699 0072 

Lena Frandsen, 8694 6001 

Svend W. Andersen, 8613 0837 

Birgit Degnehave, 8652 3252 

Viborg 

Formand Jørgen Nielsen, 8662 3732 

Elin Gertsen, 8662 6806 

Karen Margrethe Larsen, 8662 8471 

Nordjylland 

Formand Hanne Hvidegaard, 9891 1025 

Astrid Knudsen, 9817 5132 

Inger Moos, 9855 8107 

Knud Andersen, 9817 3350 

Olav Christensen, 9817 3874 

Bent W. Licht, 9842 4959


Danske Kreds 

Danske Kreds indkalder herved til kredsens 

ordinære generalforsamling: den 10. marts 

2005 på Radisson SAS Falconer Hotel, 

Falkoner Allé 9, 2000 Frederiksberg 

Der vil fra klokken 08.30 være kaffe/te og 

morgenbrød. 

Generalforsamlingen begynder kl. 10.00. 

Medlemmer i beskæftigelse 

Generalforsamlingen er en delegeret forsamling 

jf. vedtægterne § 7, stk. 6. Alle medlemmer 

har møde- og taleret på generalforsamlingen, 

men kun delegerede har stemmeret. 

I henhold til kredsens vedtægter er områdetillidsmanden 

ansvarlig for valg af delegerede og 

suppleanter. Særlig meddelelse om valg og udpegning 

af delegerede bliver udsendt til om 

rådetillidsmændene i januar måned 2005. 

Der er truffet aftale med koncernen om, at de 

delegerede har frihed til at deltage på generalforsamlingen. 

Medlemmer, der ikke vælges som delegeret, og 

som ønsker at deltage i generalforsamlingen 

uden stemmeret, skal tilmelde sig direkte til 

Danske Kreds kontor via mail til afdelings 

postkassen R3908, vores mailadresse 

mail@danskekreds.dk eller på telefon 433 

95141 senest den 10. februar 2005. 


Vedtægternes § 7, stk.6: ”Af og blandt de 

fremmødte ledige vælges der ½ time før generalforsamlingen 

begynder et antal delegerede 

svarende til 1 delegeret pr. 20 ledige medlemmer 

pr. 1.januar.” 

Vi beder jer derfor ved tilmeldingen gøre opmærksom 

på, at I er ledige medlemmer, som 

skal deltage i delegeretvalget kl. 09.30. 

Tilmelding skal ske til Danske Kreds kontor 

senest den 10. februar 2005. 

Pensionistmedlemmer 

Pensionistmedlemmer har jfr. § 3, stk. 2., ikke 

stemmeret og er ikke valgbare på generalforsamlingen. 

Ved tilmelding beder vi jer gøre opmærksom 

på, at I er pensionistmedlemmer. 

Tilmelding skal ske til Danske Kreds kontor 

senest den 10. februar 2005. 

Forslag til behandling 

Forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen 

skal være formanden Peter Michaelsen, 

Danske Kreds, i hænde senest 4 uger før 

generalforsamlingen jfr. § 7, stk. 2. Forslag skal 

således være modtaget senest den 10. februar 

2005. 

Kandidater til valg 

Opstilling af kandidater til bestyrelsen skal ligeledes 

være formanden Peter Michaelsen, Danske 

Kreds, i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen 

jfr. § 7, stk. 14. Forslag til 

kandidater skal således være modtaget senest 

den 10. februar 2005. 

Dagsorden, regnskab og skriftlig beretning udsendes 

til de tilmeldte senest 2 uger før generalforsamlingen, 

og kan rekvireres af andre interesserede 

medlemmer på Danske Kreds 

kontor. 

Danske Kreds refunderer transportudgifter. 

Nærmere følger efter tilmeldingen. 

Henvendelse 

Danske Kreds kontor, Carl Gustavs Gade 2, 2., 

2630 Taastrup. 

Telefon 433 95141 mandag-torsdag mellem 

8.30 og 16.00, fredag mellem 8.30-15.00. 

Telefax 433 95102. 

Med venlig hilsen 

Danske Kreds bestyrelse 

Finanskreds SYD 

Finanskreds SYD indkalder herved til ordinær 

generalforsamling lørdag den 12. marts 2005 

kl. 10.00 på Radisson SAS Koldingfjord Hotel, 

Fjordvej 154, Kolding. 

Dagsorden for generalforsamlingen i henhold 

til vedtægternes § 4: 

1. Valg af dirigent 

2. Beretning fra bestyrelsen om kredsens virksomhed 

i det forløbne år 

3. Orientering om Finansforbundets virksomhed 


4. Forelæggelse af det reviderede regnskab 

5. Indkomne forslag 

a. fra bestyrelsen 

b. fra medlemmerne 

6. Valg 

a. 4-6 bestyrelsesmedlemmer for 2 år 

b. indtil 4 suppleanter for 1 år 

c. 2 revisorer 

d. 1 revisorsuppleant 

7. Eventuelt 

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, 

skal være formanden i hænde senest 

3 uger før generalforsamlingen. 

Program for dagen indeholdende beretning, 

regnskab, tilmeldingsblanket m.v. vil senest 

medio februar 2005 blive fremsendt til kredsens 

medlemmer. 

Generalforsamlingen, som er en delegeretforsamling, 

er åben for alle medlemmer, dog er det 

kun de delegerede eller disses suppleanter, som 

har stemmeret. 

Finanskreds SYD vil foranledige afholdt valg af 

delegerede blandt kredsens ledige og hvilende 

medlemmer. Nærmere herom vil blive meddelt 

de pågældende direkte. 

Venlig hilsen 

bestyrelsen, Finanskreds SYD 

Jyske Banks Personale Kreds 

Der indkaldes til generalforsamling i Jyske 

Banks Personale Kreds lørdag den 12. marts 

2005 kl. 9.00. 

Generalforsamlingen afholdes i Jyske Banks 

kantine i Hjemstedet på Vestergade 8-16, 

Silkeborg. Der vil efter generalforsamlingen være 

mulighed for rundvisning i bankens nye bygning, 

hvorefter kredsen er vært ved en frokost. 

Dagsorden: 


2. Beretning fra bestyrelsen om kredsens virksomhed 


3. Orientering fra Finansforbundets virksomhed 


4. Forelæggelse og godkendelse af det reviderede 

regnskab 


6. Valg af: 

a. formand 

b. bestyrelsesmedlemmer iht. § 9 

c. suppleanter iht. § 9 

d. revisorer 2 stk. 

e. revisorsuppleant 1 stk. 

f. revisorsuppleant 1 stk. 

7. Eventuelt. 


skal være formanden i hænde - på 

kredsens kontor, Vestergade 18, Postboks 154, 

8600 Silkeborg - senest 3 uger før generalforsamlingen, 

dvs. den 18. februar 2005. 

Tilmelding skal ske SENEST DEN 8. FEBRUAR 

2005 – til din tillidsmand eller kontaktmand. 

Afdelinger uden tillidsmand/kontaktmand bedes 

foretage tilmelding direkte til P-kredsens 

kontor samme dato. Dette gælder også for ledige, 

pensionister samt hvilende og passive 

medlemmer. 

Venlig hilsen 

Jyske Banks Personale Kreds 

SPAR NORD KREDSEN 

Spar Nord Kredsen indkalder hermed til ordinær 

generalforsamling den 11. februar 2005, på 

Hotel Hvide Hus, Vestebro 2, 9000 Aalborg. 

Generalforsamlingen starter kl. 18:30 

Dagsorden i henhold til vedtægterne. 

1. Valg af dirigent. 

2. Beretning om kredsens virksomhed i det 

forløbne år. 

3. Orientering om Finansforbundets virksomhed 


4. Forelæggelse af det reviderede regnskab. 

5. Indkomne forslag: 

a. Fra medlemmerne. 

b. Fra bestyrelsen. 

6. Valg af: 

a. 1 revisor for 1 år. 

b. 1 revisorsuppleant for 1 år. 

7. Eventuelt. 

De ledige, hvilende- og passive medlemmer 

samt pensionister indkaldes samtidig hermed. 

Forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen, 

skal være Kredsformanden i hænde 

senest 2 uger før generalforsamlingens afholdelse, 

altså den 28. januar 2005 og sendes til 

TK-sekretariatet, Skelagervej 15, postboks 

162, 9100 Aalborg 

Tilmelding skal ske til din tillidsmand senest 25. 

januar 2005. 

For medlemmer i områder uden tillidsmand skal 

tilmeldingen ske til TK-sekretariatet 

9634 4341 til Jens Juul eller via e-mail til: 

jul@sparnord.dk. 

Ledige, passive, hvilende og pensionister skal 

tilmelde sig telefonisk til TK-sekretariatet, Jens 

Juul på tlf. 9634 4341 senest den 25. januar 

2005 eller via e-mail 

til: jul@sparnord.dk 

Der arrangeres bustransport som følger: 

BUS 1: Skagen, Frederikshavn, Sæby, Hjallerup, 

Vodskov. 

BUS 2: Hirtshals, Hjørring, Brønderslev. 

BUS 3: Aabybro. 

BUS 4: Løgstør, Nibe, Frejlev. 

BUS 5: Års, Støvring, Svenstrup. 

BUS 6: Hobro. 

BUS 7: Hadsund, Terndrup, Storvorde, Klarup. 

Ønskes der bustransport skal dette og påstigningssted 

meddeles i forbindelse med tilmeldingen. 

Transport fra områder udenfor Nordjylland aftales 

individuelt i forbindelse med tilmeldingen. 


SPAR NORD KREDSEN 



Kreds 1 

Kreds 1 afholder ordinær generalforsamling 

fredag den 18. marts 2005 kl. 18.00, 

på SAS Radisson Hotel, Amager Boulevard 70, 

2300 København S. 

Indkaldelse til generalforsamlingen fremsendes 

til medlemmerne med posten den 2. februar 

2005. 

Indkaldelse, dagsorden og tilmelding til den ordinære 

generalforsamling, vil være på kredsens 

hjemmeside www. kreds1.dk fra den 2. februar 

2005. 

Tilmelding til generalforsamlingen skal foretages 

senest den 4. marts 2005. 


Bestyrelsen i Kreds 1 


Sydbanks Personalekreds 

Sydbanks Personalekreds afholder ordinær generalforsamling 

lørdag den 12. marts 2005 

kl. 10.00 på Scandic Bygholm Park i Horsens. 

Dagsorden i henhold til vedtægterne 


2. Valg af stemmeudvalg 

3. Beretning fra bestyrelsen om kredsens 

virksomhed i det forløbne år 



6. Valg af: 

a) formand 

b) bestyrelsesmedlemmer, jf. § 4, stk. 10 

c) suppleanter for disse, jf. § 4, stk. 10 

www.finansjob.dk 

d) revisorer, jf. § 4 stk. 10 

e) revisorsuppleant, jf. § 4 stk. 10 

f) 2 generalforsamlingsvalgte medlemmer 

til samarbejdsudvalget, jf. §4 stk. 11. 

Valget finder kun sted hvert andet år i 

lige årstal 

g) 2 suppleanter for generalforsamlingsvalgte 

medlemmer til samarbejdsudvalget, 

jf. § 4 stk. 11. Valget finder kun 

sted hvert andet år i lige årstal 

7. Orientering om kredsens udpegning af 3 

bestyrelsesvalgte medlemmer samt 3 

suppleanter for disse til samarbejdsudvalget. 

Udpegning finder kun sted hvert andet 

år i ulige årstal 

8. Eventuelt 

De ledige samt hvilende medlemmer indkaldes 

samtidig hermed, således der af og blandt de 

fremmødte ledige/hvilende medlemmer vælges 

et antal delegerede svarende til en delegeret 

for hver påbegyndt antal 20 medlemmer. 

Forslag, som ønskes behandlet, skal være formanden 

Harry Max Friedrichsen, Kirkeplads 2, 

6200 Aabenraa i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen 

– det vil sige den 12. februar 

2005. 

Tilmelding skal ske til din tillidsmand senest 

den 23. februar 2005. 


Sydbanks Personalekreds 

Jeg har fået nyt job! 

du hører snart fra mig igen... 

Skal der også ske noget i dit liv? 

Så klik ind på www.finansjob.dk og 

find den jobannonce, der passer til 

netop dine karriereønsker. 

Som medlem af Finansforbundet 

får du via www.finansjob.dk et 

hurtigt overblik over jobmarkedet i 

den finansielle sektor.

50200 Nordkreds 21/12/04 11:05 Side 1 

Generalforsamling i 

Nordkreds 

Nordkreds holder ordinær generalforsamling lørdag 

den 2. april 2005 på Hotel Nyborg Strand, 

Østerøvej 2, 5800 Nyborg. 

Indkaldelse og tilmeldingsblanket til den ordinære 

generalforsamling kommer på Nordkreds online 

på Intranet Danmark senest 8 uger før generalforsamlingen. 

Medlemmer som ikke har mulighed for at bruge 

intranettet i Nordea Danmark skal sende tilmeldingen 

i dette blad til Finansforbundet, Kursussektionen. 

Forslag til valg og andre forslag der af medlemmer 

ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, 

skal skriftligt være Nordkreds i hænde 

senest 6 uger før generalforsamlingen (19. februar). 

Forslag der modtages efter dette tidspunkt, kan 

ikke behandles på generalforsamlingen. 

Den endelige dagsorden, det reviderede regnskab 

og samtlige indkomne forslag offentliggøres på 

Nordkreds Online (Nordeas intranet) og www.nordkreds.dk 

senest den 5. marts. 

Materialet kan rekvireres på Nordkreds' kontor 

efter den 5. marts. 

Dagsorden ifølge vedtægterne 

1. Valg af dirigent. 

2. Valg af stemmeudvalg. 

3. Beretninger: 

a) Beretning fra bestyrelsen om kredsens 

virksomhed i det forløbne år. 

b) Orientering om Finansforbundets 

virksomhed i det forløbne år. 


til godkendelse og decharge. 

5. Indkomne forslag: 

a) fra medlemmer 

b) fra bestyrelsen 

6. Valg af: 

a) Formand 

b) Næstformand 

c) Bestyrelsesmedlemmer 

d) Bestyrelsessuppleanter 

e) Revisorer 

f) Revisorsuppleanter 

7. Eventuelt. 

Venlig hilsen 

Nordkreds´ bestyrelse 

Tilmelding til Nordkreds’ generalforsamling 

2. april 2005. 

Navn: 

Medlemsnr.: 

Overnatning 1.-2. april: ja / nej 

Værelse sammen med: 

Sendes inden den 25. februar til 


Att.: Kursussektionen 

Langebrogade 5 

Postboks 1960 

1411 København K 

NORDKREDS ER ET FÆLLESSKAB SOM 

BYGGER PÅ DIALOG, ANSVAR OG TILLID 

Dialog- Ansvar - Tillid 

50200 Sjællandskredsen 20/12/04 12:55 Side 1 

Sjællandskredsen 

Sjællandskredsen indkalder til ordinær generalforsamling 

fredag den 11. marts 2005 kl. 18.30 på Hotel Comwell 

i Roskilde. 

Dagsorden i henhold til vedtægterne: 


2. Beretning fra bestyrelsen om kredsens 

virksomhed i det forløbne år 

3. Orientering om Finansforbundets virksomhed i 

det forløbne år 

4. Forelæggelse af det reviderede regnskab samt 

fremlæggelse af budget for det kommende år 


a. fra bestyrelsen 

b. fra medlemmerne 

6. Valg 

a. formand 

b. indtil syv bestyrelsesmedlemmer for 2 år 

c. indtil fire suppleanter for 1 år 

d. to interne revisorer 

e. en revisorsuppleant for de interne revisorer 

7. Eventuelt 


skal være formanden, Lauritz Ehlers, Lokalbanken 

i Nordsjælland A/S, Slotsgade 36, 3400 Hillerød, i 

hænde senest 4 uger før generalforsamlingen. 

Program for dagen, indeholdende beretning, regnskab, 

tilmeldingsmetode til generalforsamlingen m.m. 

vil blive fremsendt til kredsens medlemmer senest 2 

uger før generalforsamlingen. 

Kredsen arrangerer bustransport til og fra generalforsamlingen. 

Efter generalforsamlingen 

vil der være discofest med 

The Boogieknights 


Er du til jagt, fiskeri, golf, sejlture, vandreture, skisport, 

paragliding, snescooter-kørsel… 

så søg job i Grønland. Det giver jer mulighed for at opleve den storslåede natur med dens mange muligheder for 

fritidsaktiviteter. Der er naturligvis også mulighed for indendørssport, firmasport, café- og biografbesøg og bowling. 

Privatkunderådgiver Souschef/teamleder 

GrønlandsBANKEN søger 

... til hovedkontoret i Nuuk. 

Nuuk afdelings rådgivergruppe, der består 

af 8 medarbejdere, søger en privatkunderådgiver. 

Jobbet er alsidigt, men består primært i 

behandling af afdelingens større privatkunde-engagementer. 

Du får din egen kundeportefølje, som du 

får ansvaret for at udbygge og pleje aktivt. 

Din baggrund 

Bred erfaring med behandling af privatkundeengagementer. 

Er du stærk på boligområdet vil det være 

en fordel, men ingen betingelse. 

Dine kompetencer 

Vi forventer, at du har følgende kvalifikationer: 

• Alsidig bankuddannelse, herunder 

Finansdiplomstudiet 

• Stor selvstændighed og ansvarsbevidsthed 

• Serviceminded og udadvendt – og har 

overskud til et smil, når det er mest 

hektisk 

• Evne og lyst til at lære fra dig 

Vi tilbyder 

• Et spændende og hektisk arbejdsmiljø 

præget af en uformel omgangstone. 

• En mulighed for at udvikle dig såvel personligt 

som fagligt i et miljø med stor 

aktivitet og mange udfordringer 

• Et fritidsliv du kan fylde med smukke, 

stærke og uforglemmelige oplevelser. 

Nuuk, der er Grønlands hovedstad, er en moderne 

by med 14.500 indbyggere. Byens forretninger 

fører udover grønlandske produkter de samme 

varer, som du kan købe i Danmark. Hent yderligere 

information om det storslåede Grønland 

på www.greenland-guide.gl 

Nuuk afdeling, der består af 25 medarbejdere, 

søger en souschef / teamleder. 

Afdelingen er organiseret med 16 

medarbejdere i kasse- og kundegruppen 

og 8 medarbejdere i rådgivergruppen for 

uden chef og souschef. 

Jobbet består primært i at være teamleder 

for medarbejderne i kasse- og kundegruppen, 

herunder motivere og coache hver 

enkelt, i en afdeling hvor hverdagen kan 

være hektisk. 

Din baggrund 

Typisk nogle års ledelsesmæssig erfaring 

ligesom du har en bred faglig ballast. 

Dine kompetencer 

Ledelse er en selvfølgelig del af dig, du 

kan skabe teamwork omkring alle dagens 

opgaver ligesom du finder det naturligt at 

motivere og udvikle dine medarbejdere. 

GrønlandsBANKEN har hovedsæde i Nuuk og afdelinger 

i Qaqortoq, Maniitsoq, Sisimiut og Ilulisat, 

og vi er det førende grønlandske pengeinstitut. 

GrønlandsBANKEN er en "full-service" bank med 

mange og store erhvervsengagementer og en 

betydelig privatkundekreds. Det er BANKENs 

Læs mere på www.banken.gl 

For stillingen gælder: 

Banken stiller bolig til rådighed for 

dig og din familie, for hvilken der 

betales husleje efter de til enhver tid 

af Grønlands Hjemmestyre fastsatte 

regler for huslejebetaling. 

Ansættelsesvilkår i øvrigt herunder 

rejse og bohaveflytning, efter gældende 

regler. Der tilstræbes en ansættelsesperiode 

på minimum 3 år. 

Ansættelsen sker i øvrigt efter 

overenskomst mellem Grønlands 

Arbejdsgiverforening og 

Finansforbundet. 

Ansøgning: 

Yderligere oplysning om stillingen fås 

hos privatkundechef Thomas Elgaard, 

på telefon +299 347732 

(te@banken.gl). 

Skriftlig ansøgning bedes sendt til: 

GrønlandsBANKEN 

att: Direktionen 

Postboks 1033 

3900 Nuuk 

senest 21. januar 2005. 

S T Y R K E N T I L A T V Æ R E B E D S T 

politik at være teknologisk i front, hvilket sikres i 

samarbejde med Bankernes EDB Central, PBS etc. 

GrønlandsBANKENs balance er på godt 3 mia. kr. og 

vi er 85 kompetente medarbejdere. 

GrønlandsBANKENs aktier er noteret på Københavns 

Fondsbørs. Læs mere på www.banken.gl 

www.bureaufrydensberg.dk

SkyTac 

SPAREKASSEN 

SPAREKASSEN 

Vi søger erfaren kunderådgiver til 

Strøget i København 

Til vores filial i København søger vi en erfaren 

privatkunderådgiver, som ønsker nye 

udfordringer i en dynamisk organisation. 

Vi ønsker: En person med en bred faglig 

og praktisk erfaring, som kan rådgive såvel 

kunder som kolleger. 

Du skal have en god dømmekraft og selv 

kunne tage initiativ til at hverve nye kunder 

til udbygning af den kundeportefølje, vi 

allerede har. 

Som ny rådgiver skal du derfor have en 

udadvendt personlighed og gode indlevelsesevner 

for at kunne løse de mange udfordringer, 

der forekommer i en driftig filial. 

Det vil endvidere være en fordel, hvis du har kendskab til SDC´s Kernesystem. 

Endelig skal du også have gennemført en relevant pengeinstitutuddannelse. 

SPAREKASSEN 

Vi tilbyder: Ansættelse i en dynamisk ledet filial, som ligger i Københavns 

travleste strøg. Du vil få 13 dygtige kolleger - hvor alle arbejder som et 

team for et fælles vækstmål. 

For den rette person er der tale om en karrierestilling, med attraktive 

aflønnings- og ansættelsesvilkår i h.t. “Virksomhedsoverenskomst i Sparekassen 

Lolland” og overenskomsten mellem 

FA og Finansforbundet. 

Du kan kontakte filialdirektør Lene Baagøe 

eller privatkundechef Niels Chr. Siesing på 

telefon 77 30 15 15, hvis du ønsker yderligere 

oplysninger. 

Ansøgningen med relevante personlige og 

faglige data skal senest den 25. januar 2005 

sendes til: Sparekassen Lolland, Østergade 6, 

1100 København K. Mærk kuverten “Ansøgning 

- Rådgiver”. 

Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt. 

Søger du 

nye 

udfordringer 

Sparekassen Lolland er et selvstændig regionalt pengeinstitut, der drives ud fra en filosofi om, at vi til stadighed skal fremstå som et økonomisk robust og effektivt pengeinstitut. Det sikrer den største stabilitet i forhold til 

vores kunder, medarbejdere og omgivelser i øvrigt. Via en stor egenkapital er der grundlag for en interessant og ekspansiv udvikling af Sparekassens forretningsområder. Sparekassen Lollands filialnet dækker Lolland-Falster 

og Sjælland, og driver derudover landsdækkende finansiel service via Lolland Direkte og www.sparlolland.dk. Sparekassen beskæftiger 174 medarbejdere. 

Kundeorienteret investeringsrådgiver 

Til vor centrale Likviditetsafdeling søges en investeringsrådgiver med flair og interesse for investering 

i værdipapirer samt rådgivning af kunder, både fra handelsbordet og ude hos kunden. 

I Likviditetsafdelingen bliver du bl.a. ansvarlig 

for salg og rådgivning vedr. obligationer, 

aktier og valuta. 

Du vil komme til at indgå i et team af 6 

investerings- og valutarådgivere, der arbejder 

tæt sammen med bankens medarbejdere 

og kunder. 

Arbejdsdagen kan være krævende og 

hektisk, men vi forventer, at du trives i en 

resultatorienteret atmosfære, hvor du hurtigt 

opfanger kundens behov og omsætter 

dem i investeringsforslag. 

Vi forventer, at du har en relevant teoretisk 

baggrund, nogen erfaring og ser stillingen 

som en mulighed for at videreudvikle 

dig inden for værdipapirinvestering. 

Stillingen aflønnes i forhold til ansøgerens 

kvalifikationer. 

Ansøgning sendes til Ringkjøbing Bank, 

Personalekontoret, Torvet 2, 6950 Ringkøbing, 

senest d. 25. januar 2005. 

Ringkjøbing Bank er en vestjysk lokalbank med ca 160 medarbejdere. Vi lægger stor vægt på, at leve op til vort 

motto - det handler om mennesker - både i rådgivning og kundeservice. 

Bankens hovedsæde, hvor Likviditetsafdelingen også findes, er placeret i Ringkøbing og filialerne findes i nærområdet. 

- det handler om mennesker ... 

www.ringkjoebing-bank.dk 

Yderligere spørgsmål kan rettes til 

Likviditetschef Hans Erik Christensen på 

telefon 9975 3246 eller til Personalechef 

Børge Kamp Jensen på telefon 9975 3273. 


Nye dygtige medarbejdere til SEB 

Vores forretningsvolumen er stærkt stigende, og derfor 

søger SEB, til tiltrædelse hurtigst muligt, en fondsafvikler 

og en porteføljeadministrator til SEB Operations. 

SEB Operations er en Shared Services funktion i SEB Danmark, der servicerer 

Merchant Banking, Asset Management og Nordic Retail & Private Banking 

med support på fonds- og likviditetsområdet. 

SEB Operations beskæftiger i dag 43 dygtige medarbejdere og har adresse i 

det indre København - tæt på Købmagergade og Nørreport Station. 

FONDSAFVIKLER 

Dine primære arbejdsopgaver i 

SEB Operations vil være: 

• Afvikling af tredjemandshandler i 

VP, herunder afsendelse og modtagelse 

af instruktioner via SWIFT 

• Diverse operationelle arbejdsopgaver 

i forbindelse med afvikling 

Som medarbejder i SEB forventer vi, 

at du er en dygtig og meget engageret 

person, som evner at arbejde 

selvstændigt og tage egne initiativer. 

Det er utrolig vigtigt, at du synes om 

at arbejde i teams, og at du er en god 

og hjælpsom kollega. Samtidig skal 

du være i stand til at udvise fleksibilitet 

med hensyn til daglige arbejdsopgaver 

og travle perioder. 

SEB Operations kan tilgengæld tilbyde 

dig en spændende hverdag i en 

afdeling med egen forretningsplan, 

PORTEFØLJEADMINISTRATOR 

Dine primære arbejdsopgaver i 

SEB Operations vil være: 

• Administration af SEB Asset 

Managements porteføljer og 

investeringsforeninger 

• Diverse operationelle arbejdsopgaver i 

forbindelse med porteføljemanagement 

vision og mål, som vi arbejder meget 

struktureret med. Du er som medarbejder 

dybt involveret i strategiimplementeringen 

på eget område 

og har alle muligheder for at påvirke 

processer og arbejdsopgaver. 

Vores vision er at skabe et Centre of 

Excellence med meget høj kvalitet, 

og samtidig skal vi have det sjovt og 

udfordrende i hverdagen. Det er i 

den forbindelse afgørende, at du kan 

leve op til vores fire værdier: 

Gensidig respekt, engagement, kontinuitet 

og professionalisme. 

Det er SEBs målsætning at levere ydelser af højeste kvalitet. Det kan vi kun 

realisere med de bedste medarbejdere. Derfor tilbyder vi gode ansættelsesvilkår, 

personalegoder og et dynamisk og attraktivt arbejdsmiljø. 

Kunne du tænke dig at blive en del af en voksende organisation, der sætter kundetilfredshed 

og kvalitet højest, så post eller e-mail din ansøgning hurtigst muligt til 

Personalechef Charlotte Juul, e-mail: charlotte.juul@seb.se.Vil du vide mere om stillingen, 

så kontakt Head of Operations Annette Larsen på tlf. 33 76 12 60. 

SEB Group er en nordeuropæisk 

bankkoncern med 

fokus på større virksomheder, 

finansielle institutioner og 

privatkunder. 

Totale aktiver udgør SEK 

1,279 mia pr. 31. december 

2003 og SEK 822 mia. haves 

under forvaltning. 

Bankkoncernen, der beskæftiger 

ca. 18.000 medarbejdere, 

er repræsenteret i godt 20 

lande og har i alt 672 filialer 

i Sverige, Tyskland og de 

baltiske stater. I Danmark er 

vi 782 medarbejdere fordelt 

på 6 forretningsområder. 

Læs mere om SEB på 

www.seb.dk 

www.seb.dk

Bankassistent til 

Kreditopfølgningsgruppen 

i Nykredit Bank 

Kreditopfølgningsgruppen er en central enhed i Nykredit Banks privatområde, 

der varetager den daglige overtræks- og restancebehandling. 

Gruppen har også ansvar for en række sager under bobehandling, den 

varetager alle opgaver inden for svage og nødlidende privatkundeengagementer, 

samt står for kontakten til bankens inkassoadvokater. 

Vi søger en engageret medarbejder, der som primær opgave får medansvar 

for den daglige overtræks- og restancebehandling af bankens 

privatkunder. Du skal have en god forståelse for, hvordan vi finder løsninger, 

der begrænser bankens risiko for tab. Du har kundekontakt pr. 

telefon eller brev og medvirker til indgåelse af betalingsaftaler. Du vil 

også komme til at lave frivillige forlig og sende sager til advokat. 

Dine kvalifikationer er vigtige. Vi forestiller os, at du har et par års 

erfaring i arbejdet med privatkunder, og at du har beskæftiget dig med 

daglig overtræks- og restancebehandling. Du er uddannet bankassistent 

og har lyst til et job, der nok er administrativt, men også rummer kundekontakt 

og kreditforståelse. Du kan lide at arbejde systematisk med IT 

og går ikke af vejen for at løse rutineopgaver. 

Dine menneskelige egenskaber er også vigtige. Vi lægger vægt på, 

at du er team-orienteret, har et positivt livssyn, og at Nykredits kerneværdier 

– indsats, indsigt og indlevelse – afspejles i din person. Du udviser 

en målrettet effektiv indsats i din daglige opgaveløsning. Din indsigt 

afspejles i et højt kvalitetsniveau i dine opgaver og i din evne til at 

arbejde selvstændigt. Din indlevelse kommer til udtryk ved en god dialog 

med kunder og kolleger. 

Du får indflydelse på dit daglige arbejde og vores kunder. Som en 

del af teamet bidrager du med input til forbedring af arbejdsgange og 

gruppens fortsatte udvikling. Der er gode personlige udviklingsmuligheder, 

og du har mulighed for at gøre en forskel. 

Din fysiske placering bliver i bankens lokaler centralt beliggende på 

Kalvebod Brygge tæt ved Københavns Hovedbanegård. Løn- og ansættelsesvilkår 

omfatter blandt andet pensionsordning samt gode ferievilkår. 

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef 

Betina Gulman, e-mail bgj@nykredit.dk – telefon 33 75 90 29. 

Sådan gør du. Send din ansøgning vedlagt cv senest den 28. januar 

2005 via mail til: personalecenter@nykredit.dk eller til Nykredit, 

Personalecentret, Kalvebod Brygge 1-3, 1780 København V. 

Mærk din ansøgning "4444", og skriv gerne hvor du har set annoncen. 

Vi tror på muligheder. Og vi har en klar målsætning om at fastholde og udvikle vores 

position som en af landets førende finansielle virksomheder. Det kræver kvalificerede og 

motiverede medarbejdere, der tør tage et ansvar, og som tror på, at samarbejde og 

udvikling skaber de bedste betingelser for alle. Nykredit er blandt landets største finansielle 

virksomheder. Vi er 3.000 medarbejdere, og vores aktiviteter spænder over bank, 

realkredit, forsikring og ejendomsmæglervirksomhed. Læs mere på www.nykredit.dk 

Erhvervsassurandør til Odense 

Vi søger en erhvervsassurandør til Erhvervscenter Odense. 

Med base på Nykredits erhvervscenter i Odense skal du dels 

selvstændigt, og dels i samarbejde med centrets medarbejdere 

servicere vores nuværende kunder og tegne forsikringer til nye 

ejendomskunder inden for segmenterne: andelsboligforeninger, 

privat udlejning, almene boliger samt kontor- og forretningsejendomme 

på Fyn. 

Dine kvalifikationer er vigtige. Du er mellem 30 og 45 år og 

har en bred, solid erfaring som eksamineret assurandør. Du har 

erfaring og succes med salg af forsikringer til erhvervskunder. 

Dine menneskelige egenskaber er også vigtige. Du har en 

udpræget sælger- og rådgiveradfærd og drives af udfordrende 

opgaver og personlige mål. Af natur er du åben og udadvendt 

og kan lide at være opsøgende over for kunder og kolleger. 

Du får indflydelse på virksomheden og vores kunder. Du får 

en travl hverdag som kræver engagement og selvstændighed. 

Til gengæld får du frihed under ansvar, og du kan se frem til et 

attraktivt lønniveau. 

Vil du vide mere om jobbet, kan du kontakte virksomhedskundechef 

Thomas Høj, telefon 96 41 00 44/e-mail 

tmj@nykredit.dk eller centerchef Jens Østergaard, telefon 

63 12 30 70/e-mail jens@nykredit.dk 

Sådan gør du. Send din ansøgning vedlagt cv senest den 

15. januar 2005 til personalecenter@nykredit.dk eller til 

Nykredit, Personalecentret, Kalvebod Brygge 1-3, 

1780 København V. Mærk venligst din ansøgning: "4433", 

og skriv gerne hvor du har set annoncen. 

Vi tror på muligheder. Og vi har en klar målsætning om at fastholde og udvikle 

vores position som en af landets førende finansielle virksomheder. Det kræver 

kvalificerede og motiverede medarbejdere, der tør tage et ansvar, og som tror på, 

at samarbejde og udvikling skaber de bedste betingelser for alle. Nykredit er blandt 

landets største finansielle virksomheder. Vi er 3.000 medarbejdere, og vores aktiviteter 

spænder over bank, realkredit, forsikring og ejendomsmæglervirksomhed. 

Læs mere på www.nykredit.dk 


Bankassistent til 

Kreditopfølgningsgruppen 

i Nykredit Bank 

Kreditopfølgningsgruppen er en central enhed i Nykredit Banks privatområde, 

der varetager den daglige overtræks- og restancebehandling. 

Gruppen har også ansvar for en række sager under bobehandling, den 

varetager alle opgaver inden for svage og nødlidende privatkundeengagementer, 

samt står for kontakten til bankens inkassoadvokater. 

Vi søger en engageret medarbejder, der som primær opgave får medansvar 

for den daglige overtræks- og restancebehandling af bankens 

privatkunder. Du skal have en god forståelse for, hvordan vi finder løsninger, 

der begrænser bankens risiko for tab. Du har kundekontakt pr. 

telefon eller brev og medvirker til indgåelse af betalingsaftaler. Du vil 

også komme til at lave frivillige forlig og sende sager til advokat. 

Dine kvalifikationer er vigtige. Vi forestiller os, at du har et par års 

erfaring i arbejdet med privatkunder, og at du har beskæftiget dig med 

daglig overtræks- og restancebehandling. Du er uddannet bankassistent 

og har lyst til et job, der nok er administrativt, men også rummer kundekontakt 

og kreditforståelse. Du kan lide at arbejde systematisk med IT 

og går ikke af vejen for at løse rutineopgaver. 

Dine menneskelige egenskaber er også vigtige. Vi lægger vægt på, 

at du er team-orienteret, har et positivt livssyn, og at Nykredits kerneværdier 

– indsats, indsigt og indlevelse – afspejles i din person. Du udviser 

en målrettet effektiv indsats i din daglige opgaveløsning. Din indsigt 

afspejles i et højt kvalitetsniveau i dine opgaver og i din evne til at 

arbejde selvstændigt. Din indlevelse kommer til udtryk ved en god dialog 

med kunder og kolleger. 

Du får indflydelse på dit daglige arbejde og vores kunder. Som en 

del af teamet bidrager du med input til forbedring af arbejdsgange og 

gruppens fortsatte udvikling. Der er gode personlige udviklingsmuligheder, 

og du har mulighed for at gøre en forskel. 

Din fysiske placering bliver i bankens lokaler centralt beliggende på 

Kalvebod Brygge tæt ved Københavns Hovedbanegård. Løn- og ansættelsesvilkår 

omfatter blandt andet pensionsordning samt gode ferievilkår. 

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef 

Betina Gulman, e-mail bgj@nykredit.dk – telefon 33 75 90 29. 

Sådan gør du. Send din ansøgning vedlagt cv senest den 28. januar 

2005 via mail til: personalecenter@nykredit.dk eller til Nykredit, 

Personalecentret, Kalvebod Brygge 1-3, 1780 København V. 

Mærk din ansøgning "4444", og skriv gerne hvor du har set annoncen. 

Vi tror på muligheder. Og vi har en klar målsætning om at fastholde og udvikle vores 

position som en af landets førende finansielle virksomheder. Det kræver kvalificerede og 

motiverede medarbejdere, der tør tage et ansvar, og som tror på, at samarbejde og 

udvikling skaber de bedste betingelser for alle. Nykredit er blandt landets største finansielle 

virksomheder. Vi er 3.000 medarbejdere, og vores aktiviteter spænder over bank, 

realkredit, forsikring og ejendomsmæglervirksomhed. Læs mere på www.nykredit.dk 

Erhvervsassurandør til Odense 

Vi søger en erhvervsassurandør til Erhvervscenter Odense. 

Med base på Nykredits erhvervscenter i Odense skal du dels 

selvstændigt, og dels i samarbejde med centrets medarbejdere 

servicere vores nuværende kunder og tegne forsikringer til nye 

ejendomskunder inden for segmenterne: andelsboligforeninger, 

privat udlejning, almene boliger samt kontor- og forretningsejendomme 

på Fyn. 

Dine kvalifikationer er vigtige. Du er mellem 30 og 45 år og 

har en bred, solid erfaring som eksamineret assurandør. Du har 

erfaring og succes med salg af forsikringer til erhvervskunder. 

Dine menneskelige egenskaber er også vigtige. Du har en 

udpræget sælger- og rådgiveradfærd og drives af udfordrende 

opgaver og personlige mål. Af natur er du åben og udadvendt 

og kan lide at være opsøgende over for kunder og kolleger. 

Du får indflydelse på virksomheden og vores kunder. Du får 

en travl hverdag som kræver engagement og selvstændighed. 

Til gengæld får du frihed under ansvar, og du kan se frem til et 

attraktivt lønniveau. 

Vil du vide mere om jobbet, kan du kontakte virksomhedskundechef 

Thomas Høj, telefon 96 41 00 44/e-mail 

tmj@nykredit.dk eller centerchef Jens Østergaard, telefon 

63 12 30 70/e-mail jens@nykredit.dk 

Sådan gør du. Send din ansøgning vedlagt cv senest den 

15. januar 2005 til personalecenter@nykredit.dk eller til 

Nykredit, Personalecentret, Kalvebod Brygge 1-3, 

1780 København V. Mærk venligst din ansøgning: "4433", 

og skriv gerne hvor du har set annoncen. 

Vi tror på muligheder. Og vi har en klar målsætning om at fastholde og udvikle 

vores position som en af landets førende finansielle virksomheder. Det kræver 

kvalificerede og motiverede medarbejdere, der tør tage et ansvar, og som tror på, 

at samarbejde og udvikling skaber de bedste betingelser for alle. Nykredit er blandt 

landets største finansielle virksomheder. Vi er 3.000 medarbejdere, og vores aktiviteter 

spænder over bank, realkredit, forsikring og ejendomsmæglervirksomhed. 

Læs mere på www.nykredit.dk 


Dit nye job som kreditmedarbejder 

ligger lige til højrebenet 

Jyske Bank i København søger en 

kreditmedarbejder 

I Kreditafdelingen har vi det overordnede ansvar for 

områdets kreditkvalitet, herunder at understøtte den 

kreditfaglige kompetence. 

Vi ser det som vores vigtigste opgave at give en kompetent 

og hurtig rådgivning til vores kolleger i afdelingsnettet. 

Det er også af afgørende betydning, at du formår 

at se forretningsmuligheder ud fra et sundt kreditperspektiv. 

Det vil primært være engagementer relateret til 

større erhvervskunder. 

Jobbet i Kreditafdelingen er meget afvekslende, og vi 

lægger stor vægt på at være synlige hos vores kolleger. 

Vi deltager på morgenmøder i afdelingerne, tilbyder at 

deltage på kundemøder og ser det som en spændende 

udfordring at kompetenceudvikle vores kolleger. 

Afdelingen 

Vi er 10 medarbejdere i en velfungerende og dynamisk 

Kreditafdeling, der er opdelt i 2 team. Vi lægger vægt på 

at have en sjov, travl og uhøjtidelig hverdag. 

Du kommer til at indgå i et team på 4 - 5 kolleger, og du 

vil få ansvaret for 6 - 7 afdelinger. Du skal behandle og 

bevilge kreditindstillinger, der ligger over afdelingernes 

kreditbeføjelser. 

Vi har en mangfoldighed af spændende opgaver - lige 

fra kreditbehandling til undervisning af vores kolleger 

og deltagelse i projektlignende opgaver. Derfor er der rig 

lejlighed til personlig og faglig udvikling, og det er kun 

dig selv som sætter begrænsningerne. 

I Jyske Bank ser vi et menneske i en hver kunde 

– ikke en kunde i ethvert menneske. Denne grundholdning 

har mange konse kvenser. Bl.a. indebærer 

den, at vores med arbejdere er imødekommende, 

ligefremme og ”i øjenhøjde” med vores kunder. Vi 

opfatter vores medarbejdere som voksne mennesker, 

der kender forskel på rigtigt og forkert. Det betyder 

fx, at vi ikke har faste be løbsgrænser, når medarbejderne 

har ud gifter, som banken skal betale. Som 

medarbejder i Jyske Bank bruger du det beløb, du 

selv vurderer er nødvendigt. Beslutningen er din, 

det er ansvaret også. 

Din profi l 

Vi forestiller os, at du: 

• har et godt kendskab til regnskabsmæssige 

og juridiske problemstillinger i relation til 

kreditgivning 

• ser det som en af dine vigtigste opgaver 

at være parat til hurtigt at løse 

‘opgaverne’ 

• har lyst til at være opsøgende og 

synlig i dine afdelinger 

• er fl eksibel og vant til at 

arbejde med fl ere opgaver 

på en gang 

• har gå-på-mod, et godt 

humør og er en 

god teamplayer. 

Information og ansøgning 

Interesseret? Vil du høre mere om 

stillingen, så kontakt funktionsdirektør, 

kredit, Leif Bundgaard 

på 3375 4530, mobil 2275 1901 

eller leif-bundgaard 

@jyskebank.dk. 

Send din ansøgning 

inden den 

15. januar 2005 til 

Leif Bundgaard, Jyske Bank, 

Områdecenter Øst, 

Vesterbrogade 9, 

1780 København V 

eller leif-bundgaard@jyskebank.dk. 

Se andre job på 

www.jyskebank.dk/job 

Jyske Bank er fl ere gange blevet udråbt til dansk 

mester i bankdrift – resultater, der er skabt af 

målrettede medarbejdere, der tænker selv og starter 

selv. Disse egenskaber er afgørende, når du skal 

stå på egne ben i en organisation, hvor du mærker 

mere til ansvar end til regler.

Vi udvider i bankens privatområde! 

Vi søger en gruppeleder til Liv & Pension 

Liv & Pension er et område i vækst, og vi søger en 

dynamisk leder til vores gruppe med 7 engagerede 

medarbejdere. Liv & Pension står for den praktiske 

håndtering af bankens liv- og pensionsprodukter 

til privatkunder. Du får ansvaret for den overordnede 

planlægning i gruppen, rekruttering og 

oplæring/coaching af gruppens medarbejdere. 

Desuden tager du initiativer, der udvikler gruppen 

og arbejds-/forretningsgange for at sikre, at mål 

om service, kvalitet og effektivitet nås. Udviklingsopgaverne 

løses i samarbejde med vores 

udviklingsgrupper. Som gruppeleder bliver du en 

del af privatområdets lederteam. 

Dine kvalifikationer er vigtige. Du har en bankmæssig 

uddannelse og erfaring med den praktiske 

håndtering af pensionsordninger fra filialnet eller 

intern funktion. Du har en profil som en dynamisk 

og nytænkende leder, men dette kan godt være 

dit første lederjob. 

Desuden lægger vi vægt på, at Nykredits kerneværdier 

– indsats, indsigt og indlevelse – afspejles 

i din person. Din indsats viser, at du som leder har 

viljestyrke, handlekraft og en evne til at skabe 

gode resultater. Din indsigt ses gennem din professionelle 

tilgang og evne til at identificere nye 

muligheder og opsøge nye veje. Og din indlevelse 

kommer til udtryk ved, at du er en god inspirator 

og udviser ansvarlighed og forståelse. 

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen 

til at kontakte afdelingschef Kim Frøstrup, 

telefon 33 75 93 73/e-mail kim@nykredit.dk 

Vi søger en stedfortræder til vores 

Produktionsgruppe 

Privatområdet i Nykredit Bank er i fortsat vækst, 

og vi søger en dynamisk stedfortræder til Produktionsgruppen. 

Vi er 28 medarbejdere fordelt på tre 

velfungerende teams, der hver især står for den 

praktiske håndtering af bankens ind- og udlånsprodukter 

til privatkunder. Som stedfortræder skal 

du sammen med produktionslederen oplære og 

coache medarbejderne og sikre, at servicemål 

og mål i øvrigt nås. Du vil desuden deltage i den 

fælles planlægning for Produktionsgruppen. 

Udover ledelsesopgaverne deltager du i den 

daglige sagsbehandling efter behov. 


uddannelse og erfaring med bankproduktion 

fra filialnet eller intern funktion. Du har 

lederpotentiale, men dette kan godt være dit 

første skridt til at blive leder. 



i din person. Din indsats ses ved dit høje energiniveau 

og en indstilling til at skabe gode resultater, 

både individuelt og som en del af et team. 

Din indsigt viser sig ved din professionelle tilgang 

og en høj kvalitet i dit arbejde. 

Og din indlevelse kommer til udtryk ved, at du som 

leder er åben og udviser ansvarlighed og forståelse. 


til at kontakte gruppeleder Charlotte Kjær, telefon 

33 75 99 39/e-mail chkj@nykredit.dk eller 

afdelingschef Kim Frøstrup, telefon 33 75 93 73/ 

e-mail kim@nykredit.dk 

Vi søger nye friske banksupportere 

Som banksupporter kommer du til at indgå i et 

mindre team, der står for den praktiske håndtering 

af bankens ind- og udlånsprodukter til privatkunder. 

Håndteringen sker i et tæt samarbejde 

med de salgscentre, som det enkelte team producerer 

for, med fokus på servicemål og kvalitet. 

Du får en alsidig arbejdsdag, hvor opgaverne 

spænder bredt fra de mere komplicerede produktoprettelser/-ændringer 

til mere simple rutiner. 


uddannelse, og det er en fordel at have 

erfaring med bankproduktion fra filialnet eller 

intern funktion – men det er ikke noget krav. 



i din person. Din indsats viser sig ved effektivitet, 

struktur og din evne til at prioritere dine opgaver. 

Din indsigt ses gennem høj kvalitet og din evne 

til at løse opgaver selvstændigt. Din indlevelse 

kommer til udtryk ved, at du arbejder med et højt 

serviceniveau og sætter pris på det gode samarbejde 

med dine kolleger. 


til at kontakte gruppeleder Charlotte Kjær, 

telefon 33 75 99 39/e-mail chkj@nykredit.dk 

eller administrationsleder Anne Fredebo, telefon 

33 75 93 97/e-mail anf@nykredit.dk 

Du får som leder og medarbejder indflydelse på virksomheden og vores kunder. Vi har korte beslutningsveje, og som såvel leder som medarbejder i 

bankens privatområde har du mulighed for at præge udviklingen i området. Vi forventer også, at du bidrager med idéer til videreudvikling af metoder og 

arbejdsgange. 

Vi bor på Kalvebod Brygge – 5 minutters gang fra Københavns Hovedbanegård. 

Sådan gør du. Hvis du vil søge en af de tre stillinger, så send din ansøgning vedlagt cv, så den er os i hænde senest mandag den 24. januar 2005 via e-mail 

til personalecenter@nykredit.dk eller til Nykredit, att.: Personalecentret, Kalvebod Brygge 1-3, 1780 København V. Mærk venligst din ansøgning "4439" for 

stillingen som Gruppeleder, "4440" for stillingen som Stedfortræder og "4422" for stillingen som Banksupporter. 

Vi tror på muligheder. Og vi har en klar målsætning om at fastholde og udvikle vores position som en af landets førende finansielle virksomheder. Det kræver kvalificerede og motiverede medarbejdere, 

der tør tage et ansvar, og som tror på, at samarbejde og udvikling skaber de bedste betingelser for alle. Nykredit er blandt landets største finansielle virksomheder. Vi er 3.000 medarbejdere, og vores 

aktiviteter spænder over bank, realkredit, forsikring og ejendomsmæglervirksomhed. Læs mere på www.nykredit.dk

Har du lyst til at arbejde i en bank, hvor personlighed, 

indlevelse og godt købmandskab er en del af hverdagen? 

Hvor engagement belønnes. Hvor der er plads 

til at udvikle sig, og hvor din indsats betyder noget 

for bankens fremtid? 

Amagerbanken er sådan en bank. I mere end 100 år 

har vi været en selvstændig lokalbank, og idag er vi 

blandt de mellemstore pengeinstitutter i Danmark. 

Fundamentet er de 37.000 aktionærer, de 500 medarbejdere 

og vores 110.000 privat- og erhvervskunder. 

Med en balance på 12,0 mia. kroner er vi 

store nok til at kunne det hele, og samtidig være 

lokale. 

Er du på vej til noget nyt? 

Og vi ved, at det er den enkelte medarbejder, der 

gør forskellen. 

Med 27 afdelinger dækker Amagerbanken nærområder 

i Dragør, Kastrup, Sundby, Ørestaden (Fields), 

på Islands Brygge, Indre by, Østerbro, Nørrebro, 

Frederiksberg, Valby, Glostrup, Herlev, Søborg, 

Lyngby, Hvidovre, Odense og Århus. Er vi også i 

nærheden af dig? 

Gå ind på amagerbanken.dk og se hvilke nye kollegaer 

vi har brug for. Du er også velkommen til at sende 

en uopfordret ansøgning til os eller ringe til vores 

personalekonsulenter Louise Gulstad eller Søren 

Skriver på telefon 32 66 64 12. 

Vi glæder os til at høre fra dig.


Langebrogade 5 

Postboks 1960 

1411 København K 

41028 

Sorteret magasinpost 

PP 

DANMARK 

Realkredit på land og i by 

DLR Kredit har solid erfaring med 

realkreditfinansiering af 

landejendomme - produktion og bolig 

kontor- og forretningsejendomme 

private udlejningsejendomme 

private andelsboliger 

alment boligbyggeri 

Se mere på www.dlr.dk eller ring 70 10 00 90

Eksperter kæmper om medierne - Union in Nordea

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?