Dragtjournalen - Dragter i Danmark

udråbt som det 20. århundredes absolut største modenyhed siden nylonstrømpens opfindelse
omkring 9 0. De unge og de smarte udskiftede strømperne med bukserne, de største og smarteste
modehuse fulgte med udviklingen – korsetvarefabrikanterne drejede nøglen om i hobetal.
Skørtelængdens historie er et studie for sig, det er bemærkelsesværdigt at det er perioder
med højkonjuktur og størst økonomisk ballast, der kan fremvise de korteste skørter, mens
nedgangstider og perioder med økonomisk lavvande gang på gang lancerer lange skørtelængder
til kvinderne!
I nyere tid gør det sig snarere gældende, at mange forskellige modeudtryk ser dagens lys,
samtidigt eller i forlængelse af hinanden. I 980’erne har de mange modeudtryk ikke haft nogen
større indflydelse på hinanden, det gælder eksempelvis punk, yuppie og venstrefløjsmoderne,
hvoraf yuppie-trenden og dens ekstreme dyrkelse af moden er et af de mere markante udtryk.
I 990’erne er de snarere blevet supplerende udtryk der kunne kombineres indbyrdes.
Dekonstruktivismen er 990’ernes dragtkoncept. Den prægede moden oppefra – fra
intellektuelt design og ned til gadeplan. Den satte spørgsmålstegn ved regler og normer for
påklædning, og man brød modens konventioner. Det dekonstruktivistiske projekt inkluderede
blandt andet at vende stof på vrangen, sætte lynlåse, sømme og foerstof på ydersiden. Hensigten
var at synliggøre den indre konstruktion i klæderne, træk der tidligere lå skjult i dragten. Man
genbrugte og lånte fra tidligere dragtkonstruktion, og andre dyrkede genanvendelsens æstetik;
strømper med rendemasker, hullet, skørt stof og omsyede gamle kjoler, det gjorde det uønskede
gamle til en del af den nye dragt. 5
ICON DRESSED – et dragtprojekt
Teoretisk kan man indordne modens udtryk i flere afgørende hovedpåvirkninger. Markant
er re-invention, låneelementer, dvs. modens lån fra tidligere perioders modeudtryk.
Moden citerer og kopierer som et gennemgående træk fra nys foregående eller ældre moder.
Moder genoptages, fordøjes og spyttes ud på ny. En copypaste tradition, der ikke innoverer
men re-designer og re-inventerer. Imidlertid giver dette sig traditonelt – helt i re-inventionens
ånd, udslag i mindre låneelementer, der samlet låner smådetaljer fra forskellige perioder og
sammensættes på ny. Det være sig en krave fra een tid, knapper fra en andren og manchetter
fra en tredje. Moden genopfinder sig selv igen og igen, specielt som den yderste kosekvens af
dekonstruktionismens dragtprojekt.
En evolutionær dragtudvikling vil altid i visse nedslagsteder kunne præsentere mode i et
færdigt fuldt blomstrende udtryk - højmoden. ICON DRESSED har opsummeret essensen i
nedslagssteder og præsenterer form og udtryk som færdige, fuldt formede moder på sit højeste.
Gennem reinventionen af det originale skabes grobund for nye udtryk.
Dragtprojektet ICON DRESSED er nyt på flere måder. Vi kender til konceptionelt design,
hvor dragtteori skabes om til dragt, som i dekonstruktionismen hvor intellekt tænkearbejde
formuleres og udtrykker sig i formmæssige udtryk. Vi kender også til skabte modemæssige
udtryk, der senere analyseres og formuleres til teori og akademiseret formel. Men denne
dragtteori er skabt i mødet mellem den skabende og teoretiske kraft. Dragterne er skabt på
baggrund af en udefineret fornemmelse for modeessensen. Måske ubevidst såvel som bevidst
med lån i dekonstruktionen og det postmodernistiske dragtkompleks, men det er et oprindeligt
ikke- færdigt formuleret skaberværk. I mødet med det teoretiske dragtprojekt, den postmoderne
dragtteori, kan fornemmelsen verbaliseres og skabe en sproglig ramme for udfoldelsen. Når
dragt og design er et udslag af fornemmelse – sensibilité, indeholder den nødvendigvis en
Broby-Johansen: 9 7.
Wilson: 005, 66ff.
5 Lillethun: 007, 8 -8 .
7