Dragtjournalen - Dragter i Danmark

skåret i form som en klassisk græsk chiton. Den er sammensat af fem vævebredder, hvoraf kun
den ene side af vævebredden har en ægkant. Der er kun en sidesøm – den sidder i højre side af
kjolen. Alle sømme, sidesømmen, øvrige vertikale sømme, sømmene rundt ærmeåbningerne,
langs med snøringen på skuldrene og langs halsåbningen samt forneden er alle syet i hånden med
forsting. Kjolen er blågrøn. Fortuny indfarvede silken til hver enkelt “Delphos” individuelt, og
han indfarvede stoffet i mange omgange – op til 8 indfarvninger. Denne form for indfarvning
lag på lag, gav silken en hel speciel glød, og det siges, at ikke to indfarvninger var ens.
Plisseringerne varierer fra til mm. i bredden. Selv om plisseringen er udført i silke, er
den stadigvæk meget elastisk.
I begyndelsen havde “Delphos” facon som en græsk chiton – som Kunstindustrimuseets
– efterhånden fik den også andre former. Der blev lavet modeller i to dele, nogle med lange
ærmer og senere en ærmeløs model. Fortunys kone Henrietta var en dygtig dragtdesigner og
syerske, og man må tro, at det var hende, der sørgede for snittet af “Delphos”.
Fortuny udtog patent på snittet af “Delphos” i 909 sammen med et patent på plisseringen,
samt på et onduleringsapparat. “Delphos” er ikke bare plisseret i vertikal retning, men også
onduleret i horisontal retning – det ses som svage bølger med ca. cm’s bredde.
De tætte plisseringer gjorde, at kjolen på én gang både sad helt tæt til kroppen, men også
gav den fuldendte bevægelsesfrihed. Dette var bl.a. en nødvendighed for tidens nye og frie dans,
som den blev udført af f.eks. Isadora Duncan og Martha Graham.
Fortuny var til sine “Delphos”-kjoler inspireret af ægyptiske, græske og romerske dragter.
Men også malere fra den æstetiske bevægelse i England var en inspirationskilde.
Gennem hele det 0.årh. har Fortunys brug af plisseringer været forlæg for mange
modedesignere bl.a. japanske Issey Miyake, men også unge danske beklædningsdesignere som
f.eks. Charlotte Østergaard har ført arven fra Fortuny videre.
“Delphos”-kjolen blev produceret i mange år, og efter Fortunys død i 9 9 blev produktionen
fortsat af en nær ven. “Delphos” er et unikt eksempel på en kjole, der kombinerer det klassiske
med noget evigt moderne.
5