Dragtjournalen - Dragter i Danmark

Mols pointe er, at fænomeners tilstedeværelse er situeret og dermed forskellige fra situation til
situation. Samtidig er fænomenets forskellige fremtrædelsesformer i relation til hinanden og
konstituerende af fænomenet, som altid vil være komplekst ligesom, den verden det er en del af,
er det.
Hvad er ”dansk mode”?
Stilles spørgsmålet til modedesigneren Susanne Rützou bag modemærket Rützou
lyder svaret, at der er tale om ”en magisk formel” for dansk mode. Formlen beskriver
hun med reference til udtalelse fra kollegaen, modemanden Mads Nørgaard, som ”demokratisk
mode”. Dvs. godt design, der både er tilgængeligt, hvad angår pasform, men også hvad angår
pris. ”Dansk mode” er ikke eksklusivt, men henvendt til folket. Det er brugbart og samtidig
designobjekter, som er noget andet en bare tøj.
”Dansk mode” er også et historisk fænomen, som i sidste halvdel af 960’erne og
begyndelsen af 970’erne blev sat i forbindelse med ungt, individuelt modedesign produceret
af konfektionsindustrien. Modedesignere som Mugge Kølpin, Bent Visti, Lise-Lotte Wiingaard,
Margit Brandt, Sysser Ginsborg, Lennart Råholt, Kirsten Teisner og Søs Drasbæk personificerede
”dansk mode” og deres modedesign materialiserede fænomenet, selvom modetøjets enkle
snit, farve- og materialevalg samtidig også fulgte den internationalt dominerende modes
anvisninger.
I dag er ”dansk mode” yderligere et godt eksempel for dansk erhvervs- og
globaliseringspolitik, der er skabt på baggrund af at den danske tekstil- og beklædningsindustri
for 0- 5 år siden var ved at forsvinde, men det til trods, i dag er vokset frem som betydelig
national eksportindustri baseret på kreativt vidensarbejde. I en tid, hvor globaliseringen er en
konstatering og dermed verdens fortætning, øget mobilitet, globale økonomiske markeder,
og et globalt orienteret forbrug, er der tale om en forbilledlig industri som klarer at håndtere
globaliseringens udfordringer og som andre nationale industrier kan lære af. ”Dansk mode” er
et bevis for, at der for Danmark er overlevelsesmuligheder i globaliseringen inden for design,
innovation og kreativitet Derudover er ”dansk mode” også en industri, der igen er med til at
etablerer arbejdspladser. Alene i Danmark beskæftigede tekstil- og beklædningsindustrien
7. mennesker, hvilket i forhold til året før er en fremgang på , %.
I pressen er ”dansk mode” imidlertid både et designfænomen (i dagligavisernes
kultursektioner og i livsstil- og modemagsiner) og en eksportsucces (i dagligavisernes
erhvervssektioner og oftere også i kultursektionsstoffet). Som designfænomen, fremhæves ”dansk
mode” at bygge på godt designtalent og særlige kulturelle værdier, hvis forekomst begrundes
gennem industriens økonomiske succes. Modedesignet identificeres med modemærker såsom
Munthe plus Simonsen, Day Birger et Mikkelsen, by Malene Birger, Designers Remix, Sand,
Baum und Pferdgarten, Henrik Vibskov, Must Have, Bruuns Bazar Copenhagen, Naja Lauf,
Wood Wood, Heart Made, Mads Nørgaard Copenhagen, Rützou m.fl.. Modejournalisten Lotte
Freddie, der skriver for avisen Børsen samt for hjemmesiden www.denmarkfashion.dk, sætter
følgende ord på designfænomenet:
“Smouldering sensuality is a main thread in Danish fashion design. A kind of cool poetry,
which can be twisted and turned, dressed up or down – into party or practical. “Classical
bohemian” is a typical Danish design expression where light embroidery (made in India) is a
Danish speciality, being exceptionally cleverly used on classic cuts as well as avant-garde styles
in both everyday clothes as well as in evening wear”
Dertil kommer at ”dansk mode” i de samme avisers erhvervssektioner, er en eksportsucces
Udtalelse i forbindelse med pressemøde under modemessen CPH Vision, 0. august 007.
Dansk Textil & Beklædning Årsberetning 006.
Lotte Freddie: Denmark Fashion Newsletter, August 005.
7