Dragtjournalen - Dragter i Danmark

At historie og teori står først i bogen er her ikke udtryk for en vane, men for et bevidst valg.
Redaktørerne ser det som afgørende, at den modestuderende stifter kendskab til disse to emner,
før noget andet. For som de skriver: i den postmoderne tid vi lever i, er historien en forudsætning
for at forstå samtiden og for at kunne begive sig ud i fremtiden. Herefter står læserækkefølgen
den enkelte frit.
Bogens emner er følgende og i nævnte rækkefølge:
. Historisk indføring i modefeltet fra barokken til vor postmoderne æra, 700- 006
. Modeteori
. Mode og identitet
4. Beklædning og geografi
5. Mode og politik
6. Mode og krop
7. Mode og kunst
8. Mode og medier
9. Fra haute couture to gademode
0. Modeindustrien
. Mode i fremtiden
Men hvad er mode? Redaktørerne går lige til sagen i bogens introduktionskapitel, eller rettere
programerklæring! Reflekteret, konstateres det, at ordet mode fremkalder mange forskellige
betydninger hos forskellige mennesker og dermed er et komplekst fænomen at gøre sig klog på.
Dertil kommer, at mode i dag er at forstå som et globalt fænomen, der udgør lige knap % af
verdenshandlen. Endelig voves en egentlig definition, der lyder, at mode er skiftende stilarter i
beklædning og kropsudsmykning, som optages af en gruppe af mennesker på et givent tidspunkt
og givent sted. Definitionen lægger således vægt på tre forhold: forandring, tilpasning og sted,
hvor forandring forstås som modens dynamik. Tilpasning forstås som modens sociale funktion,
og endelig stedet, forstås som både modens historiske udgangspunkt i europæisk middelalder
og den tids bykulturer, og at mode i dag kan eksistere simultant flere forskellige steder i verden
og dermed tage forskellig form.
Når alt kommer til alt, er The Fashion Reader en solid introduktionsbog til studiet af mode.
Men der er plads til flere af slagsen. Med sine emneopdelte anbefalinger til viderelæsning, er der
tale om en bog for både den interesserede og den allerede fagligt etablerede læser.
God læselyst!
Nyere modeteori. Anmeldelse af: Fashion Theory. A Reader. (2007), ed. Malcolm
Barnard, Routledge Student Readers, New York, 607 sider.
Torsten Grunwald
Studiet af mode har traditionelt haft et grundsyn, der minder om grundsynet i TV-serien Matador:
folk tager tøj på for at befæste en position i det store samfundshierarki. Bankdirektør Varnæs
klæder sig, så han ligner en bankdirektør. Den kulturelle læge Luis Hansen klæder sig, så han
ligner en dannet læge. Og Røde klæder sig, så han ligner en politisk vakt arbejder.
Problemet med denne tilgang, der vel starter med Veblens ”The Theory of the Leisure
Class” (1899) og strækker sig frem til Pierre Bourdieu, er, at man i flere og flere tilfælde finder,
at klædedragten – når den tages på uden for en arbejdsmæssig sammenhæng med klar dresscode
– blot har svag forbindelse til den pågældende persons sociale position: Advokaten går i jeans
og t-shirt, kontorfunktionæren klæder sig som en goth, og bankrådgiveren trækker i skatertøj.
Disse og mange andre hverdagseksempler fortæller, at tøj og mode har opnået en tiltagende
autonomi i relation til klassesamfundets vældige logik, for så vidt at klassesamfundet overhovedet
stadig findes her i Nordeuropa. Forklaringer på, hvorfor en person tager en bestemt klædedragt
på, kan med andre ord vanskeligt afdækkes på fyldestgørende vis, hvis man kun analyserer
ejermandens position i det store samfundshierarki. Man må lede efter andre kilder, om de så
hedder ”stammer”, ”situationer”, ”psykisk konstitution” mv.
Autonomien har også ramt livsstilsmodellen Minerva, der dukkede op i midten af 990erne.
Den siger, at forholdet mellem økonomisk kapital og kulturel kapital samt den samlede mængde
7