Dragtjournalen - Dragter i Danmark

N y
Anmeldelser
modegrundbog
Anmeldelse af: Linda Welters & Abby Lillethun (red.) (2007): The Fashion
Reader, Oxford: Berg. 456 sider. Se: www.bergpublishers.com.
Marie Riegels Melchior
Modeforskning er i dag blevet en
selvstændig universitær disciplin
rundt omkring i verden. Dog
endnu ikke herhjemme, men ser
vi til vor naboer i Sverige fik
de sidste efterår på Stockholms
Universitet oprettet fagretningen
Centrum för Modevetenskap. I
skrivende stund er en professor
i mode ved at blive ansat, og
fremtidige modeforskere skal
snart tiltræde en række ledige
ph.d.-stillinger. Vender vi blikket
mod England og og USA, er
fashion research i universitær
sammenhæng en gammel nyhed.
I snart 0 år har der været et vitalt
modeforskningsmiljø i begge
lande. Det er bl.a. blevet markeret
med, at området i 1996 fik sit eget
peer reviewed tidsskrift – Fashion
Theory. Journal of Dress, Body
and Culture – på initiativ af den
amerikanske modeforsker og
museumsinspektør Dr. Valerie
Steele (The Museum at the
Fashion Institute of Technology i
New York). Tidsskriftet udgives
af forlaget Berg Publishers,
der samtidig har udviklet sig
til et førende forlag inden for
modeforskningsudgivelser, studier i beklædning og tekstil.
Nu har forskningsfeltet så fået sin egen grundbog! På tide kunne man mene. Med bogen The
Fashion Reader er det blevet en smal sag at lade sig indføre i modeforskningens univers. Bogen
er forbilledlig til både undervisningsbrug og selvstudium.
Inddelt i elleve emner, som hver består af en række primære tekster, skrevet af både feltets
førende og mindre kendte forsker-kapaciteter, samt anvisninger til videre læsning, er vejen
ind i modens verden veltilrettelagt. Der er med bogen tale om, hvad man på populært dansk
kan kalde en interdisciplinær modekanon. Bogens første emne er en kortfattet, kronologisk
introduktion til moderne modehistorie 700- 006. Herefter følger et udvalg af nyere modeteori
med videnskabsteoretisk afsæt i den sproglige vending i human- og socialvidenskaben, som på
modeforskningsområdet har vist sig at være revolutionerende i forhold til at se mode som et
betydningssystem og derigennem åbne for en endeløs række af studier med mode og identitet
som omdrejningspunkt. Det er også samme sproglige vending, som har gjort den traditionelle
dragtforskning til midlertidig bagsædepassager, hvis ikke den slipper grebet som et rent,
materielt orienteret arkivarstudium, til fordel for at rette fokus på kontekst, betydning og diskurs.
I bogen betyder dette, at der ikke er viet plads til emnet mode og museer. Det er en mangel
og forunderligt, eftersom der i dag i modeforskningsmiljøet er en stor bevidsthed om museet
modemæssige betydning, som vidensinstitution og udstillingsrum.
6