Dragtjournalen - Dragter i Danmark

- Efter 1810 skulle konfirmanderne stille med
en koppeattest eller bevis for, at have haft
»naturlige kopper«, og efter 8 var det en
betingelse for at blive konfirmeret, at man var
udskrevet af skolen. Så var man voksen og
kunne komme ud at tjene.
- Konfirmationen var en forudsætning for at stå
fadder eller blive gift. At man var konfirmeret,
blev fra 8 indført i de skudsmålsbøger,
der var lovpligtige for alt tyende. Uden
konfirmation fik man ingen bog. Og uden bogen
kunne man ikke få arbejde eller blive gift og
stifte familie. Skudsmålsbogen var dermed en
adgangsbillet til samfundet. I skudsmålsbogen
anførtes, om man var blevet konfirmeret med
“udmærkelse”. Skete det at den unge dumpede,
fik man ingen skudsmålsbog og kunne dermed
ikke arbejde udenfor hjemmet.
- Først i 909 afsluttedes de såkaldte
“eksamenskonfirmationer”, hvor
konfirmanderne blev testet af præsten.
-Indtil 857 skulle alle være medlemmer af
folkekirken (med undtagelse af jøder) og var
forpligtede til at lade deres børn døbe, og
konfirmationen var derfor i princippet også
Fig. 5
Konfirmandinde i sort dragt, omk, 1900. Privatfoto.
et krav. Ophævelsen af både dåbstvang og
tvungen konfirmation var oprindeligt af hensyn
til andre trosretninger.
- Fra midten af 900-tallet og frem til nutiden
har konfirmationen mere haft præg af en festdag
for den unge end en religiøs nødvendighed. Om
en ung er konfirmeret eler ej har ingen formel
betydning i dagens Danmark.
F ig. 6
Københavnsk konfirmandinde, 1950’erne. Privatfoto.