Dragtjournalen - Dragter i Danmark

De kalder det dansk mode!
Marie Riegels Melchior
“Dansk mode har altid eksisteret, da alle påvirkninger fra udlandet har måttet tilpasse
sig til de lokale forhold. Først i de senere år har de lokale modefirmaer dog gjort dansk mode
original. Denne bølge er bl.a. båret frem af en årlig modemesse i:
Bella Center fra 1981”. (http://da.wikipedia.org - Den frie encyklopædi)
Som forsker skal man som bekendt tvivle på alt, hvad man læser. Og ikke mindst, hvad man
læser på Internettet og hvad der står på hjemmesider, hvor det er brugerne, der formulerer
indholdet, som tilfældet er med Den frie encyklopædi Wikipedia. Ovenstående citat har da også
sine umiddelbare faktuelle unøjagtigheder. Dansk mode (dame-, herre- og børnekonfektion)
blev længe før 98 vist i Bella Center, først på udstillingscentrets adresse på Bellahøj og
fra 976 på samme adresse som i dag, Center Boulevarden på Vestamager. Nuvel! Men når
det er sagt er opslaget interessant. Det peger på, at der i dag eksisterer en almen forståelse af
et designmæssigt originalt ”dansk mode”-fænomen og som er forskelligt fra den mode, der
tidligere gennem århundreder er blevet fremstillet i Danmark igennem århundreder.
Opslaget står ikke alene. Under den forgangne august-modeuge i København har det
ikke skortet på avisoverskrifter, der bekræfter ”dansk modes” eksistens og at der er tale om
et enestående fænomen med både kulturelt og økonomisk vækst potentiale. Dansk tekstil-
og beklædningsindustri (herunder den danske modeindustri) anslås at eksportere for ca.
5 mia. kr. og er dermed Danmarks fjerde-femte største eksportvare. Flere og flere danske
modevirksomheder ser dagens lys og slår sig op på at levere designer-tøj, i form af selvstændig
formgivningspraksis og egen brandidentitet. Der er altså noget i gære!
Men, hvad nærmere bestemt lyder det umiddelbare spørgsmål. Hvad er dansk mode?
Hvordan er fænomenet opstået? Hvordan gøres ”dansk mode” til noget forskelligt fra andre
modeidentiteter og hvilke udfordringer mødes i denne proces? Og sidst men ikke mindst,
hvordan forekommer fænomenet på virksomhedsniveau, der hvor det gælder det tøjprodukt,
som er fundamentet for ”dansk mode”, dvs. i designprocessen fra ide til bøjle?
Det er de spørgsmål som jeg tager op i min igangværende ph.d.-afhandling ved Danmarks
Designskole og Kunstindustrimuseet. Afhandlingens arbejdstitel lyder: ”Dansk mode – en
materialkulturel undersøgelse af dansk modes identitet og designmetoder”.
På de følgende sider skal jeg koncentrere mig om at introducere den større kontekst, som
forskningsprojektet udspringer af, give mit bud på, hvad jeg mener med en ”materialkulturel
undersøgelse” og hvorfor en sådan analysestrategi findes attraktiv i forhold til studiet af ”dansk
mode”. Endelig skal jeg give en smagsprøve på, hvad ”dansk mode” er.
Er mode mon, hvad mode plejer at være?
Mode defineres gerne i sin korteste form som forandring. ”Fashion is defined by what
later will be out of fashion”, som den franske modeskaber Yves Saint Laurent (f.
9 6) har udtalt. Der er tale om et fænomen drevet af en form for udskiftningslogik. Det nye
efterfølges af det næste nye i en evindelig nyhedsstrøm, som for modeindustrien også er blevet
til den økonomiske formel. Man kan sågar tale om en catwalk-økonomi. Sådan har det været
siden sidste halvdel af 800-tallet med modernitetens iscenesættelse i form af modeskaberen
Dansk Textil & Beklædning Årsrapport 006.
Löfgren: 00 .