Dragtjournalen - Dragter i Danmark

F ig. 2
Kvindelig artist
med rhinstensfunklende
kjole
og lange sorte
handsker. Assistenter
iført fjerhovedprydelser,
brystkvaster og
rhinstenstrusser.
1960’erne. Foto:
Cirkusmuseet.
eksotisk og fascinerende forførende fremmed for størstedelen af publikum. Cirkus er en verden
fjern fra vores.
Attraktionen i cirkus er naturligvis artisten, der med sin særlige kundskab fanger vores
opmærksomhed, men en artist skabes ikke alene af talentet - selv den dygtigste gymnast er ikke
artist. At være artist er meget andet end f.eks. at være god til at gå på line, hvilket bekræftes af
de adskillige eksempler på store artister med ringe færdigheder.
At være artist kræver andet og mere end færdigheder. Rammerne er naturligvis
betydningsfulde for iscenesættelsen af en artist og musikken er en stor del af nummeret. Hertil
kommer indpakningen, som er mindst lige så vigtig for den oplevelse som cirkusplakaterne
lokker med, og som cirkusbilletten giver adgang til.
Hvis man zoomer ind på cirkuskostumet tager det sig naturligvis forskelligt ud fra artist til
artist, men i sit grundlæggende udtryk adskiller det sig markant fra modemagasinernes glitrede
sider og vores hverdagstøj i al almindelighed, hvilket er et grundlæggende karakteristikon. Det
er vel nok de færreste, der egentlig ofrer dette faktum en tanke, for sådan er vi vant til, at
mennesker i manegens spotlys er klædt. Vi afkoder helheden af kostumer, make-up og hår, og
genkender uden nærmere overvejelser ”en artist”. Og i manegen kan vi uden videre acceptere
en helt anden dresscode end i Netto, på Strøget – ja, endog på stranden. Kroppen er på en
helt anden måde i centrum, hvilket understreges meget bevidst i kostumet. Her ser jeg bort fra
August-klovnene, der med deres røde næser, store sko og spraglede tøj bruger kostumet på en