Stavgang - 270269.dk

Argumenter for anvendelse af stavgang i fysioterapi
baseret på bevægeanalyse og litteraturgennemgang
- Et case study
Arguments for Using Nordic Walking in Physiotherapy
Based on Assessment of Literature and Movement Analysis
- A case study
Bachelorprojekt januar 2005
Udarbejdet af:
Elisabeth Bandak 7.C, Katrine Nielsen 7.C, Mette Westh 7.C
Vejleder:
Jeanette Præstegaard; PT, MSc, stud. Ph.D.
Kontaktperson:
Lone Hansen; Cand. Scient., Ph.D.
Konsulenter:
Tine Alkjær Eriksen; Cand. Scient., Ph.D.
Peter Larsen; Ph.D.
”Denne opgave er udarbejdet af studerende
ved Fysioterapeutuddannelsen København
som et led i et uddannelsesforløb. Den
foreligger urettet og ukommenteret fra
skolens side og er således et udtryk for de
studerendes egne synspunkter. Denne
opgave eller dele heraf må kun
offentliggøres med de studerendes
tilladelse, jvf. lov om ophavsret af
31.05.1961” Tegn uden mellemrum: 70.650

Kolofon
Projektets forfattere: Elisabeth Bandak, Katrine Nielsen og Mette Westh
Kontaktadresse: Mette Westh Brigadevej 6 1.th, 2300 København S.
Vejleder: Jeanette Præstegaard, PT, MSc, stud. Ph.D.
Antal tegn uden mellemrum: 70.650

Resumé
Argumenter for anvendelse af stavgang i fysioterapi baseret på
bevægeanalyse og litteraturgennemgang.
- Et case study
Elisabeth Bandak, Katrine Nielsen, Mette Westh
Vejleder: Jeanette Præstegaard, PT, MSc, stud. Ph.D
Fysioterapeutuddannelsen København CVU Øresund, professionsbachelor projekt januar 2005
Kontaktperson: Lone Hansen, Cand.Scient, Ph.D e-mail: L.hansen@mai.ku.dk
Konsulenter: Tine Alkjær Eriksen, Cand.Scient og Ph.D, e-mail: t.alkjaer@mai.ku.dk
Peter Larsen, Ph.D, e-mail: p.k.larsen@mai.ku.dk
Baggrund:
Der ses stigende anvendelse af stavgang i fysioterapeutisk behandling, baseret på et begrænset
evidensgrundlag vedrørende stavgangs effekt. Der er derfor behov for at klarlægge, udfra hvilke
argumenter stavgang kan anbefales, og til hvilke patientgrupper.
Formål:
På baggrund af hypoteser om øget muskelaktivitet og øgede bevægeudslag i udvalgte muskler og
led under stavgang opstilles projektets formål: At finde og beskrive argumenter for anvendelse af
stavgang som fysioterapeutisk tilbud via litteraturgennemgang samt bevægeanalyse på raske
kvindelige stavgængere.
Materiale og metode:
Litteratursøgning, -gennemgang og diskussion af tilgængelig evidens vedrørende stavgang.
Bevægeanalyse af stavgang kontra rask gang foretages på 10 raske kvindelige stavgangsinstruktører
i alderen 39-58 år. Via kinematiske videooptagelser måles bevægeudslag i hofte, skulder, bækken
og truncus. Der måles elektromyografisk (EMG) aktivitet i m. gluteus maximus, m. erector spinae,
m. latissimus dorsi og m. trapezius. Derudover måles skridtlængde og hastighed. Forskelle mellem
gang og stavgang er testet med en parret t-test (p≤ 0,05).
Resultater:
Der forefindes relevante fund, men ikke tilstrækkelig evidens i litteraturen, der kan argumentere for
stavgangs anvendelse i fysioterapi. Under stavgang er bevægeudslagene signifikant større for
truncus fremadfældning (p=0,0184) og bækkenrotation frem (p=0,0343). Den maksimale EMG
aktivitet i m. latissimus dorsi er større under stavgang på alle målinger (p1=0,0075), (p2=0,000013),
(p3=0,00048). I m. trapezius er én måling signifikant højere under stavgang (p2=0,00112). For m.
erector spinae er der tendens til mindre EMG aktivitet under stavgang (p1=0,062).
Skridtlængden er signifikant længere under stavgang (p=0,0031), mens hastigheden ikke er
signifikant forskellig (p=0,33).
Konklusion:
Evidensgrundlaget er for begrænset til at kunne argumentere for anvendelse af stavgang som
fysioterapeutisk tilbud. Der er dog klinisk relevante resultater i litteraturen, som med fordel kan
uddybes. Der ses øget aktivitet i m. latissimus dorsi og m. trapezius under stavgang, hvorimod m.
erector spinae har tendens til at være mindre aktiv. Disse fund bør ligeledes uddybes for at få
relevans for forskellige patientkategorier indenfor fysioterapi.
Perspektivering:
Uddybende forskning af stavgang skal foretages på større testmateriale for at sikre klinisk relevans i
anbefalingen til patientgrupper.
Nøgleord: Stavgang, Nordic Walking, elektromyografi, kinematik, fysioterapi

Abstract
Arguments for Using Nordic Walking in Physiotherapy Based on Assessment of
Literature and Movement Analysis
- A case study
Elisabeth Bandak, Katrine Nielsen, Mette Westh
Supervisor: Jeanette Præstegaard, PT, MSc, stud. Ph.D
Copenhagen College of Physiotherapy CVU Øresund, professions bachelor project January 2005
Contact person: Lone Hansen, Cand.Scient e-mail: L.hansen@mai.ku.dk
Adviser: Tine Alkjær Eriksen, Cand.Scient og Ph.D, e-mail: t.alkjaer@mai.ku.dk
Peter Larsen, Stud. Ph.D, e-mail: p.k.larsen@mai.ku.dk
Background:
There is an increasing use of Nordic Walking in physiotherapeutic treatment though the base of
evidence concerning the effects of Nordic Walking is limited.
Professionally there is a need to explain, from which arguments Nordic Walking can be
recommended as treatment.
Purpose:
In the light of hypothesis concerning increased muscle activity and increased range of motion in
selected muscles and joints during Nordic Walking, the purpose of the project is: To find and
describe arguments for using Nordic Walking in physiotherapy by assessing literature and by
movement analysis.
Material and method:
Searching for, assessing and discussing the available literature concerning Nordic Walking.
Movement analysis of Nordic Walking versus walking is carried out on 10 healthy female Nordic
Walking instructors aged 39-58. Via kinematical video recording, range of motions are measured in
hip, shoulder, pelvis and trunc. Electromyographic (EMG) activity is measured in m. gluteus
maximus, m. erector spinae, m. latissimus dorsi and m. trapezius. Differences between walking and
Nordic Walking are tested with a parametric related t-test (p≤ 0,05).
Results:
There are findings of relevance, but the evidence is not sufficient to conclude on the use of Nordic
Walking in physiotherapy. During Nordic Walking the range of movements are significantly greater
for anterior trunc movement (p=0,0184) and anterior pelvis rotation (p=0,0343). The maximal EMG
activity are significantly higher during Nordic Walking in all measurings for m. latissimus dorsi
(p1=0,0075), (p2=0,000013), (p3=0,00048) and in one for m. trapezius (p2=0,00112). In m. erector
spinae there is a tendency to less EMG activity during Nordic Walking (p1=0,062).
Conclusion:
The base of evidence is too limited to argue for the use of Nordic Walking in physiotherapy
Though there are results of clinical relevance in the literature, which should be further developed.
There is increased activity in m. latissimus dorsi and m. trapezius during Nordic Walking, whereas
m. erector spinae has a tendency to less activity. These findings ought to be further developed too.
Perspective:
Further developing research of Nordic Walking has to be made on a greater test material to ensure
clinical relevance in the recommendation to groups of patients.
Keywords:
Nordic Walking, elektromyography, kinematic, physiotherapy.

INDHOLD
1.0 BAGGRUND___________________________________________________1
1.1 EMNEVALG 1
1.2 HISTORIEN BAG NORDIC WALKING 1
1.3 PRÆSENTATION AF GANG 2
1.4 PRÆSENTATION AF STAVGANG 2
1.5 LITTERATUR 3
2.0 FORMÅL 3
2.1 HYPOTESER 3
2.2 DEFINITIONER AF NØGLEBEGREBER 4
3.0 TEORI 4
3.1 NORMAL GANG 4
3.2 LITTERATUR OM STAVGANG 9
3.3 EMG 17
4.0 MATERIALE 18
5.0 METODE 19
5.1 DESIGN 19
5.2 PROJEKTFORLØB 20
5.3 TESTFORLØB OG DATAINDSAMLING 22
5.4 ETISKE OVERVEJELSER 23
5.5 DATABEARBEJDNING 23
6.0 RESULTATER 27
6.1 VIDEO 27
6.2 EMG 30

7.0 DISKUSSION 35
7.1 TEORI 35
7.2 METODE 39
7.3 RESULTATER 45
8.0 KONKLUSION 47
9.0 PERSPEKTIVERING 48
10.0 REFERENCER 49
11.0 BIBLIOGRAFI 53
12.0 BILAGSOVERSIGT 59

1.0 Baggrund
1.1 Emnevalg
”Hvor er skiene?” - er en bemærkning, der typisk høres langs veje og i parker, når en
stavgænger pryder gadebilledet. Stavgang er en nyere disciplin i Danmark som i løbet af det
sidste år er blevet meget udbredt.(1-3) I forbindelse med praktikophold har vi erfaret, at
fysioterapeuter anvender stavgang i behandlingen af mange forskellige patientkategorier, lige
fra psykiatriske patienter til diabetes patienter.
Det umiddelbare indtryk er, at påstande som ”stavgang styrker din ryg” bygger på empiri og
arbejdsfysiologisk teori frem for evidensbaseret forskning. F.eks skriver Gigtforeningen i en
pjece om stavgang: ”…foruden armenes og benenes muskler træner du også nakke-, ryg- og
mavemuskler. På den måde kan stavgang give en generel gavnlig effekt hos mennesker med
lettere besvær i ben, skuldre, ryg og nakke.” (4)
Vi har overvejet at undersøge stavgang som behandlingstilbud til rygpatienter, og i den
forbindelse måle på den elektromyografiske (EMG) aktivitet i mm. multifidii og m.
transversus abdominis, hvilket kun er muligt ved brug af invasive elektroder. Dette er ikke
tidsmæssigt muligt, da der i givet fald skal indhentes tilladelse fra Den Videnskabsetiske
Kommité. Derfor tager projektet udgangspunkt i fire overfladiske muskler på kroppens
bagside samt fire led.
Med dette ønskes at øge bevidstheden blandt fysioterapeuter om, hvilken evidens der er for
stavgang og undgå dårlig kvalitet samt anbefalinger af stavgang på forkert eller uholdbart
grundlag.
1.2 Historien bag Nordic Walking
Stavgang kaldes internationalt ”Nordic Walking”. Stavgang udspringer af den træningsmåde,
som langrendsskiløbere sommertræner på, hvilket er gang og løb med skistave i bakket
terræn, på ujævnt underlag og på lange ture.(5) Formålet er at vedligeholde den fysiske form,
særligt muskeludholdenheden i armene.(6) Denne træningsmåde rækker mere end 40 år
tilbage. Stavgang er også set brugt på rekreationscentre i Finland til motionstræning. Stavgang
havde sit gennembrud i Finland i 1997, hvor et markedsføringsselskab og en national
sportsforening sammen lancerede en stav med en særlig handske.
1

I Finland år 2000 etableredes International Nordic Walking Association (INWA), som består
af fagpersoner bl.a. indenfor fysiologi- og sportsmedicin samt fysioterapi. De udvikler og
udbreder i samarbejde stavgang. Dette sker gennem produktion af træningsmanualer til
instruktører samt en løbende ajourføring af den nyeste forskning indenfor stavgang.
INWA omfatter 22 medlemslande, heriblandt Danmark.(5) I dag går mere end 500.000 finner
regelmæssigt stavgang. Der er 200.000 stavgængere i Sverige. Dermed er stavgang, efter fire
år, nummer 9 på listen over de mest populære fritidsaktiviteter.(7) Et skøn over salget af stave
i Danmark i 2004 fra producenten Interhockey ligger på 200.000 sæt, som er ca. en 30dobling
af salget fra 2003,(3) hvilket vidner om en eksplosion i interessen for stavgang.
1.3 Præsentation af gang
Gang er den mest naturlige måde for mennesket at bevæge sig på. Gang kan beskrives som en
rytmisk, modsatrettet bevægelse af underekstremiteterne, hvor der hele tiden er fodkontakt.
Derudover bevæges columna og overekstremiteterne bevæges modsatrettet, hvis disse er
frie.(8) Formålet med gang er at forflytte kroppen på en sikker og effektiv måde. Dette kræver
neuromuskulær kontrol, som bl.a. skal generere energi til at opretholde hastigheden eller øge
denne. Ligeledes forhindres kollaps af underekstremiteten, hvorved balancen opretholdes i
overkroppen.(9) For at redegøre for gang er denne inddelt i faser, som uddybes under
teoriafsnittet.(8)
1.4 Præsentation af stavgang
Der findes ikke nogen rapporteret bevægeanalyse af stavgang, men stavgangsteknikken er
afledt af den diagonale teknik fra langrend. I denne opgave tages udgangspunkt i den
diagonale stavgangsteknik beskrevet i INWAs materiale (bilag A). Der er lavet
videnskabelige studier om stavgang, som fokuserer på fysiologiske parametre samt subjektiv
oplevet anstrengelse under stavgang sammenlignet med normal gang.(10-13) Nogle få studier
undersøger de kinetiske forhold under stavgang sammenlignet med normal gang.(14,15) To
studier undersøger effekten af stavgang på nakke- og skuldersmerter, hvoraf det ene
undersøger muskelaktivitet på én person under gang og stavgang i udvalgte muskler, der
virker over skulderen.(16,17)
2

1.5 Litteratur
Der er søgt litteratur på databaserne Medline, Pedro, Cinahl og Cochrane, hvor der på
Medline findes flest relevante artikler. Desuden er der anskaffet primær litteratur ud fra
referencelister og gennem kontakt til INWA. Obligatorisk litteratur for
Fysioterapeutuddannelsen er også benyttet. Derudover er der søgt litteratur på DNLB samt
Fysioterapeutuddannelsens bibliotek. Der er søgt på følgende emneord via søgestrategi (18):
Nordic Walking, exerstriding exerstriders, pole walking, hiking poles, hiking sticks, walking
poles,walking sticks, physiotherapy, physical therapy, walking, gait, gait analysis,
elektromyography, emg (bilag B).
2.0 Formål
Via bevægeanalyse og litteraturgennemgang finde og beskrive argumenter for
anvendelsen af stavgang som fysioterapeutisk tilbud.
2.1 Hypoteser
- Der er øget EMG aktivitet i fire udvalgte muskler: m. gluteus maximus, m. erector
spinae, m. latissimus dorsi og m. trapezius under stavgang i forhold til gang hos
voksne kvindelige stavgængere.
- Der er kinematiske forskelle, med større bevægeudslag under stavgang i forhold til
gang, hos voksne kvindelige stavgængere i: hofte, skulder, bækken og truncus.
- Der kan uddrages argumenter fra litteraturen for anvendelse af stavgang som
fysioterapeutisk tilbud.
3

2.2 Definitioner af nøglebegreber
Bevægeanalyse: Segmenternes bevægelse i forhold til hinanden under hhv. gang og stavgang
ud fra videooptagelser suppleret med måling af EMG aktivitet. Her tages udgangspunkt i
udvalgte muskler og led.
Litteraturgennemgang: Udvalgt viden fra obligatorisk litteratur om gang samt videnskabelig
litteratur om gang og stavgang.
Argumenter: Bevisgrunde, klarlæggelse.(19)
Stavgang: International disciplin, som er diagonalgang med specialdesignede stave.
Beskrevet i materiale fra INWA som ”Nordic Walking”(5) og i andre publikationer som
”Exerstriding” og ”Pole Walking”.
Fysioterapeutisk tilbud: Kan bruges som anerkendt element i fysioterapeutisk behandling af
forskellige patientkategorier.
EMG-aktivitet: Elektriske signaler, der opfanges af overfladeelektroder på superficielle
muskler.(20)
Fire udvalgte muskler: m. gluteus maximus, m. erector spinae, m. trapezius transversus, m.
latissimus dorsi.
Gang: Selvvalgt hastighed svarende til rask gang.
Voksne kvindelige stavgængere: 10 kvinder i alderen 39 – 58 år, øvede i stavgang og
fungerende stavgangsinstruktører.
Kinematiske: Beskrivelse af et bevægemønster ud fra isolerede målinger på maksimale
bevægeudslag i sagittalplanet af hofteled, skulderled, truncus og bækken; baseret på
videoptagelser fra 5 kameravinkler samt ganghastighed og skridtlængde.
3.0 Teori
Som det fremgår af hypoteserne sammenholdes stavgang med gang, hvorfor det følgende
afsnit inddrages mhp. den videre bevægeanalyse.
3.1 Normal gang
Gangens faser
Gang beskrives traditionelt ved en gangcyklus, fra hælen sættes i underlaget første gang til
samme hæl igen rammer underlaget. Cyklus består dermed af et højre og et venstre
4

skridt.(20,21) Hvert ben gennemløber i gangcyklus en standfase, hvor foden er i jorden og
kroppen drives frem over standbenet, samt en svingfase, hvor benet under fremadføringen
først accelereres og dernæst decelereres, som forberedelse til hælisæt. I overgangen mellem
faserne er begge fødder i underlaget, kaldet dobbeltstandfasen.(21,22) Mhp. ganganalyse i
dette projekt opdeles stand- og svingfasen yderligere. Standfasen beskrives ud fra hælisæt,
midtstand og tåafsæt, hvor faserne adskilles ved hhv. hælens isæt, fodens fulde kontakt med
underlaget og hælens løft fra underlaget. Svingfasen opdeles i tidligsving, midtsving og
sensving. Tidligsving er, når foden har sluppet underlaget, indtil svingbenet passerer
standbenet. Herefter kommer midtsving, varende til påbegyndelse af knæekstension, som
efterfølges af sensving, der varer til hælisæt (figur 1).(22,23) En gangcyklus ses også ofte
udtrykt i 0 – 100 % af gangcyklus, mhp. sammenligning af individer. Hælisæt defineres som 0
% og 100 %.(23)
Figur 1
Gangens faser illustreret ved: hælisæt, midtstand, tåafsæt og midtsving. (26)
hælisæt midtstand tåafsæt midtsving hælisæt
Gang beskrives også ud fra temporale komponenter som hastighed og kadence, da disse har
betydning for kinematik og muskelaktivitet. Kadence er antal skridt i minuttet. Normal gang
er den kadence en person går med, når vedkommende bliver bedt om at gå så naturligt eller
frit som muligt, hvilket er 101-122 skridt i minuttet.(23) Den almindelige hastighed for gang
er 4-6 km/t.(20)
I undersøgelser af ganghastighedens indflydelse på EMG og kinematik, viser resultaterne, at
EMG-amplituder i muskler i underekstremiteterne stiger med øget ganghastighed (25) mens
betydningen for kinematikken ikke er entydig. Ét studie finder kun større bevægeudslag for
knæleddet (23) og et andet for både ankel-, knæ-, hofte-, skulder- og albueled.(24)
5

Kinematik
I de gangstudier, der refereres til i dette afsnit, går testpersonerne normal gang. Gang sker i et
diagonalt mønster, hvor den kontralaterale hofte og skulder ekstenderer samtidigt under
standfasen og flekterer i løbet af svingfasen. Peaket 1 for hoftefleksion er fundet til 22° i
sensving 2 .(23) Kort efter, under hælisæt, peaker den ipsilaterale skulderekstension med -24°
grader. På dette tidspunkt i gangcyklus flekterer den kontralaterale skulder også maksimalt
med 8°.(26) Den maksimale hofteekstension er fundet til -11° som ligger i cyklus svarende til
tåafsæt 3 .(23)
Fleksion og ekstension i hoften giver rotationer i bækkenet, som forplanter sig til lumbal
columna. Rotationen modsvares af en rotation i thorakal- og cervikalcolumna, så hovedet
vender fremad.(21,22) Når standbenet er i midtstand, indadroterer hofteleddet, så den
modsidige bækkenhalvdel føres fremad, og ved hælisæt er bækkenet roteret maksimalt
fremad.(21) Det fulde bevægeudslag er 8° - 10°, men formodes at afhænge af
skridtlængden.(21,27)
Truncus bevæges frem og tilbage to gange på en gangcyklus, hvor bevægelsen er bagudrettet i
perioden fra hælisæt og under den første del af dobbelstandfasen 4 .(28) Fremadfældningens
placering i gangcyklus er ikke nærmere beskrevet, men den maksimale fremadfældning er
fundet til 3°, med en variationsbredde på 2°-10°.(28)
Armenes funktion er at modbalancere den horisontale truncusrotation, der er modsatrettet af
bækkenets rotation. Større armbevægelser under hurtig gang bliver således forklaret med et
større behov for at modbalancere den større bækken- og truncusrotation, som følge af længere
skridt. Det foreslås endvidere, at armene begrænser bevægelsen af kroppens samlede
massemidtpunkt, idet armenes massemidtpunkt svinger modsat af kroppens, hvilket kan gøre
gang mere økonomisk.(26) Det er fundet, at mennesket er i stand til at gå effektivt, selvom
armene er fastholdt foran eller bag truncus. Alligevel er der en vis grad af fleksion og
1
Et peak er den maksimale (positive) eller minimale (negative) værdi, i denne sammenhæng lig med det
maksimale bevægeudslag for ledvinklen.
2
Peaket er aflæst i tabel ved 88% af gangcyklus (23) og omsat til fase ud fra Perry (27), da vi ikke har fundet en
fuldstændig % faseinddling af Winter D.A
3
Peaket er aflæst til 52% inde i gangcyklus i tabel (23) og omsat til fase ud fra Perry (pre-sving)(27) og Winter
(60%=tåafsæt),(23)
4
Dobbelstandfasen er tiden mellem hælisæt på det ene ben og tåafsæt på det andet. (23)
6

ekstension i skulder og albue hos alle testpersoner. Det foreslås derfor, at innervationen af
musklerne under armsving er en del af et centralt styret mønster.(29)
Armenes bevægeudslag i sagittalplanet er den komponent, der varierer mest blandt
testpersonerne ud af tyve undersøgte variabler under gang. Til trods for de store individuelle
forskelle, er mønsteret hos den enkelte overraskende reproducerbart.(26)
Muskelfunktion under gang
Musklerne er kun aktive i korte perioder under gang; når bevægelse skal initieres eller
bremses. Derfor er gang en økonomisk måde at bevæge sig på.(22-22) Den muskulære
fremdrift kan primært tilskrives den koncentriske kraft, der udvikles under tåafsættet af
plantarfleksorerne,(21,25,30) men også kræfter overført fra decelerationen af svingbenet til
hoved, arme og truncus viser sig at være afgørende.(31)
Musklerne i underekstremiteterne har stor betydning for støddæmpning, der foregår ved
excentrisk muskelarbejde under hælisæt i standfasen, når kropsvægten overføres til
standbenet. Denne støddæmpning står hofteabduktorerne, m. quadriceps og m. tibialis anterior
for.(20-22) Under midtstand opnås den maksimale ledbelastning og under dobbeltstand er der
mindst belastning på standbenet.
De udvalgte muskler under gang
Musklernes funktionelle anatomi under gang er beskrevet i det følgende, mens musklernes
anatomi beskrives i bilag C. Funktionen af musklerne sammenholdes og diskuteres senere i
diskussionsafsnittet i forhold til resultaterne fra forsøget.
For m. gluteus maximus findes der maksimal EMG aktivitet lige efter hvert hælisæt 5 .(9,32)
Musklen har to funktioner, dels bremser den fremadbevægelsen af svingbenet i den sene
svingfase,(9,32) dels arbejder den koncentrisk, når vægten lægges over på standbenet fra
hælisæt til midtstand.(22)
5 Reference nr. 9 skriver, at der er maksimal amplitude under ”weight-acceptance” i de første 15% af
gangcyklus. Reference nr. 32 nævner kun, at musklen er aktiv lige efter hælisæt. ”weight-acceptance” er fra
hælisæt til maksimal knæfleksion (23)
7

M. erector spinae har to EMG peaks 6 på en gangcyklus, hvilke ligger i perioden lige efter
hælisæt. Det første peak svarer til isættet på den ipsilaterale fod, som er lidt større end det
andet peak, der svarer til isættet på den kontralaterale fod. Musklens primære funktion er i et
studie tolket som værende en ekcentrisk kontrol af truncus bevægelse i frontalplanet,(28)
mens de i et andet studie kun nævner, at musklen kontrollerer fremad rotationen i
truncus.(9,32)
M. trapezius aktivitet er undersøgt under gang, men det angives ikke, hvilken del af
musklen.(32) Der findes størst EMG aktivitet fra det kontralaterale hælisæt til midtstand 7 .
Muskelaktiviteten tjener to formål, ét er at give truncus balance i sagittalplanet og den anden
er stabilisering af skulderbæltet i det transverselle plan, for at stabilisere skulderen under
deceleration af armens fleksion.(32)
M. latissimus dorsi er sammen med to andre indadrotatorer, m. teres major og m.
subscapularis, aktive under armens fremadsving. M. deltoideus posterior, m.teres major og m.
latissimus dorsi er aktive under tilbagesvinget. Aktiviteten i m. latissimus dorsi begynder kort
inden den maksimale fleksion af armen, målt som håndleddets placering, og varer indtil
armen under tilbagesvinget passerer truncus. Der er også aktivitet fra kort inden armens
maksimale ekstension og til armen igen er i en lodret stilling. Middelamplituden udgør 5-10
% MVC (se 3.3 s.17) for de muskler, der er aktive under armsving og 10 % for m. latissimus
dorsi alene.(29)
Balance
Balance eller postural stabilitet er evnen til at opretholde kroppen i ligevægt. Ved ligevægt
forstås, at den vertikale projektion af massemidtpunktet, kaldet tyngdepunktet, falder indenfor
understøttelsesfladen.(33) Balance kan være påkrævet under henholdsvis statiske og
dynamiske forhold, hvor det anses for dynamisk, når krop eller underlag er i bevægelse.
Gang er en konstant ustabil bevægelse, hvor kroppens massemidtpunkt bevæges i horisontale
og vertikale sinusoidale kurver, hvorved tyngdepunktet hele tiden falder uden for standbenets
6 Et peak er den maksimale (positive) eller minimale (negative) værdi, i denne sammenhæng lig med den
maksimale emg-amplitude på en gangcyklus.
7 ”weight-acceptance” er fra hælisæt til maksimal knæfleksion (23), som er i midtstand.
8

understøttelsesflade (figur 2).(21,22) Det stiller krav til muskulaturen om en indbyrdes
kontrol af segmenterne. Midtstand er det mindst stabile tidspunkt, da tyngdepunktet ligger
højest (22) og mest lateralt forskudt.(21) Dette modsvares af en lateral forskydning af hoved,
truncus eller bækken, så tyngdepunktet igen falder indenfor understøttelsesfladen.(34)
Dobbelstandfasen er det mest stabile tidspunkt under en gangcyklus.(22)
Figur 2
A: Tyngdepunktets (C of G) horisontale bevægelse under gang.(21) B: Massemidtpunktets vertikale bevægelse
under gang.(22)
A B
3.2 Litteratur om stavgang
Der findes en række studier om forskelle mellem gang og stavgang, som i det følgende
præsenteres. Baggrunden for studierne er i mange tilfælde et ønske om at afdække, hvordan
stavgang kan gavne folkesundheden. Der er undersøgt på fysiologiske parametre, som er
sammenholdt med den oplevede anstrengelse under stavgang.(10-12) Kun et enkelt studie
undersøger stavgang til en patientgruppe, hjertepatienter (tabel 1 s.13).(13) Desuden er det
undersøgt, om stavgang kan aflaste underekstremiteterne,(14) afhjælpe nakke- og
skuldersmerter (16) og øge bevægeligheden i columna (17); derudover hvorvidt stavgang kan
øge muskelstyrke og -udholdenhed i overekstremiteterne (tabel 2 s.16).(36)
9

Evidensen bygger endvidere på studier med anden brug af stave end ovennævnte, hvor
stavenes aflastning af led under gang med og uden rygsæk er undersøgt (15) samt stavenes
evne til at forbedre balance.(36)
Rodgers et al. (1995) (10) undersøger i et forsøg pulsfrekvens, iltforbrug, energiforbrug,
oplevet anstrengelse 8 samt respiratorisk udvekslingskvotient 9 på 10 moderat aktive
kvinder. Formålet er at evaluere effekten af ”exerstriding” 10 (stavgang) på førnævnte
parametre ved en submaximal gangbåndstest. Baggrunden for forsøget er et øget fokus på
motion, der kan øge kalorieforbruget. Forsøget foregår over to randomiserede omgange i 30
minutter for hhv. gang og stavgang.
Resultaterne viser, at pulsfrekvens, ilt- og energiforbrug samt respiratorisk
udvekslingskvotient er signifikant større (p≤ 0.05) under stavgang. Oplevet anstrengelse er
ikke signifikant forskellig (p>0,05).
Porcari et al. (1997) (11) undersøger samme parametre på gangbånd under gang og gang med
power poles 11 (stavgang). Baggrunden herfor er at udbygge den eksisterende viden om de
fysiologiske effekter af stavgang. 16 kvinder og 16 mænd deltager. De bliver instrueret i stavteknik
og øver sig på gangbåndet inden testene. Disse er randomiserede og varer 20 minutter.
Alle parametre er signifikant større (p

2x1.600 m på en 200 m strækning i randomiseret rækkefølge. Intensiteten svarer til deres
normale aerob træningsbelastning.
Forfatterne finder signifikant større (p

”power poles” (stavgang) sammenlignet med gang, 14 mænd testes 8 minutter på gangbånd
over to randomiserede gange. Forud for testene er der øve sessioner, hvor testpersonerne
individuelt instrueres i brug af stavene. 17 Hastigheden til begge tests bliver individuelt
tilpasset ud fra testpersonernes pulsfrekvens, så den ligger i den nedre del af den tilladte
træningszone 18 .
Under stavgang øges pulsfrekvens, ilt- og energiforbrug samt lungeventilation signifikant
(p

Tabel 1
Stavgangs effekt på fysiologiske parametre og oplevet anstrengelse undersøgt på raskgrupper (10,11,12,37,38)
og én patientgruppe.(13)
Rodgers et Porcari et al.
al. (1995) (1997)
Testpersoner 10 K, øvede 16 K og 16 M,
uøvede
Alder
(middel ± SD)
Middel
hastighed
(F/S), km/t
Testforhold,
% inklination
Stavens vægt,
gram
Anden vægt
Stavteknik
Testparametre
∆ Pulsfrekvens
∆ Iltforbrug
23,6 ± 4 år K: 23,9 ± 3,4 år
M: 23,3 ± 2,8 år
F: 6,7 ¤S: M: 6,9
K: 6,1
Church et al. Jacobson et al. Jacobson et al. Walter et al.
(2002)
(1998)
(2000)
(1996)
11 K, øvede 3 K, uøvede 20 M, begrænset 14 M, angina
11 M, øvede 8 M, uøvede erfaring pectoris
patienter, fase
3-4
K: 27,1 ± 6,4 år 19,3 år
28,7 ± 3,7 år 61,6 ± 6,3 år
M: 33,8 ± 9,0 år (18-21 år)
¤S: 5,6 F: 72 skridt/min. F: 2,4 ¤S: 5,8
Gangbånd, Gangbånd, 0 % Feltstudie, 0 % Rampe, 40° Gangbånd, Gangbånd,
0 %
0-25 %
0 %
340 gr. 450 gr. - 340 gr. 340 gr. 440 gr.
- - 0,55 kg 15 kg 15 kg -
Exerstriding,
diagonal-gang
Power Pole
walking,
diagonalgang
Exel Nordic
Walking,
diagonalgang
Hiking sticks
diagonalgang
Hiking poles
diagonalgang
Power Pole
walking, diagonalgang
9 % * 16 % ** 6,0 % ***
1. opstigning *
2. opstigning: ns
1.,2.nedstigning:
ns
ns
13 % *
12 % * 23 % ** 20,6 % *** - ns 21 % *
∆ Energiforbrug
23,5 % * 22 % ** 19,6 % *** - ns 21 % *
∆ RPE ns 14 % ** ns s* mindre med s* mindre med 1,1 RPE units
stave
stave
*
∆ RER s * 10 % ** ns - -
∆ Lungeventilation
∆ Blodtryk
(S/D), mmHG
- - - - Ns 24 % *
- - - - - 16/4 *
∆ -værdierne i Rodgers et al. (10) er beregnet ud fra værdier i artiklen.
Eksempel: ∆-iltforbrug = ((20,5-18,3)/18,3) x 100 % = 12%
Testpersoner (K: kvinder, M: mænd, Erfaring i stavgang angivet som øvede/uøvede)
Hastighed (F:fastlagt, S:selvvalgt)
∆ Forskel mellem gang og stavgang. % er et udtryk for den gennemsnitlige stigning med stave i forhold til
uden stave.
ns Nonsignifikant (p≥ 0,05)
s Signifikant
* Signifikant (p

Schwameder et al.(1999) (15) ønsker at fastsætte eksterne og interne belastninger på
knæleddet ved gang ned ad bakke med og uden hiking poles (vandrestave). På baggrund af
andre studier, har de en hypotese om, at der er større belastning, når man går nedad bakke
uden stave end med stave. Testpersonerne er 8 mandlige hikers med rygsæk på 7,6 kg.
Rampen er 7 m lang. Ganghastighed og skridtlængde er fastlagt.
Teknikken er, at begge stave bliver sat i samtidig og tre skridt taget inden næste isæt.
Underlagsreaktionen er signifikant mindre (p

I et forsøg undersøger Jacobson et al.(1997) (36) brug af hiking sticks (vandrestave) ift.
statisk lateral balance. Baggrunden er, at der ikke er dokumenteret, hvorvidt vandrestave
giver bedre balance under gang på ustabil grund. Parametrene der måles på er tid i balance og
antal svingninger udover +/- 10°.
15 personer bliver testet på en stabilitets platform 20 med og uden en 15 kg tung rygsæk og
hhv. ingen stav, én stav og to stave. De bliver bedt om at holde balancen i et minut.
Resultaterne viser, at tid i balance er signifikant længere (p

evægelse af hovedet. Interventionsgruppen er signifikant mindre forstyrret af smerter om
natten.
Forfatterne konkluderer ud fra forsøget, at regelmæssig stavgang kan reducere nakkeskuldersmerter
og generne fra disse.
Karawan et al. (1992) (35) undersøger effekten af 12 ugers gang og exerstriding (stavgang) på
styrke og udeholdenhed i overkroppen. I forsøget deltager 92 inaktive kvinder i alderen 20-
59 år, som bliver randomiseret i stavgang, gang og kontrolgruppe.
Før interventionens start bliver alle testet for styrke (one repetition maximum) ved triceps
pushdowns og en modificeret lat pulldown samt en udholdenhedstest på en modificeret
isokinetisk svømmebænk. Interventionsgrupperne får superviseret træning 4 x 30-45 min.
ugentligt i 12 uger ved 70-85 % af max pulsfrekvens.
Resultaterne viser, at stavgangsgruppen har en signifikant stigning (p

3.3 EMG
EMG er en hyppigt anvendt metode, hvormed musklens aktivitet, herunder aktive perioder og
disses størrelse, kan identificeres. Dette kan ske ved overfladiske eller invasive målinger med
henholdsvis overfladeelektroder eller intramuskulær wire.(39) I dette projekt anvendes
overflade EMG på de fire udvalgte muskler.
Elektroderne afleder de elektriske signaler fra musklen, som kaldes et interferens signal. Det
består af aktionspotentialer, der dannes, når musklen depolariseres.(20) EMG kan betragtes
som en elektrisk manifestation af den neuromuskulære aktivitet forbundet med
muskelkontraktion.(40) Den optimale elektrodeplacering er hvor muskelbugen er tykkest og
vinkelret på fiberretningen med en centerafstand på 2 cm.(41,42)
EMG signalet kan være påvirket af forskellige former for støj, bl.a. aktiviteten fra andre
muskler end den der måles på, hvilket kaldes ”cross talk”. Anden form for støj kan komme fra
bevægeartefakter, som ledningernes bevægelse, samt fra måling på venstre side af
overkroppen fra elektrokardiogram (EKG). Ledningerne tapes fast for at nedsætte
støjen.(42,43)
Forsøg viser, at overfladeelektroder måler 10-12 mm i dybden uafhængigt af elektrodens
størrelse. Aktionspotentialet mindskes progressivt med øget afstand til elektroden, hvorfor
tykkelsen af subcutis har betydning for opsamlingen af signaler.(43)
Rådata kan filtreres for at fjerne støj samt ensrettes, for at give en linear envelope, dvs. en glat
kurve. En linear envelope er tilnærmelsesvist proportional med musklens aktiveringsgrad. Der
skelnes ikke mellem kontraktionsformer.(41) EMG amplituder kan ikke uden videre
sammenlignes fra muskel til muskel eller fra person til person pga. forskellig hudmodstand,
som kan variere fra dag til dag. EMG kan kvantificeres som procent af maximal voluntary
contraction (MVC).(20)
I analyser af EMG er det vigtigt at tage højde for den tidsmæssige forskydning mellem EMG
signal og ydre kraftudvikling, kaldet et elektromekanisk delay. Tiden der går, fra der
registreres EMG aktivitet til der ses bevægelse, kaldes latenstid. Dette skyldes, at der først
bruges energi til at udspænde de elastiske komponenter i musklen, efterfulgt af en
spændingsudvikling i de kontraktile filamenter, som overføres til knoglen. Dermed udvikles
bevægelse. Forsinkelsen kan være 50-100 msek. Relaksationstid er tiden fra EMG signalet
stopper til der ikke længere kan ses bevægelse pga. den tilbageværende spænding i musklen.
Det kan tage 200 msek.(20,41,42,44)
17

4.0 Materiale
Testpersonerne i dette projekt er bl.a. udvalgt efter deres erfaring i stavgang. Dette fordi det
på baggrund i afprøvning af forsøgsopstilling (figur 4) vurderedes, at resultaternes validitet vil
være større, når teknikken er automatiseret. Dette kan øge muligheden for, at teknikken
hurtigere kan genfindes i laboratoriet. Hos uøvede kunne en rekruttering af flere end
nødvendige muskler til udførelse af bevægelse risikeres, pga. indlæring af ny teknik.(44)
Aldersmæssigt er testmaterialet valgt, så det er muligt at finde raske og samtidigt øvede
stavgængere. Derfor er kvindelige stavgængere mellem 40-55 år valgt. Hos denne
aldersgruppe er påvirkninger fra aldersbetingede forandringer, herunder nedsat
ledbevægelighed samt degenerative forandringer endnu begrænsede. Da der ikke tidligere er
lavet lignende bevægeanalyse med EMG målinger på de udvalgte muskler i forbindelse med
stavgang, er testpersonerne valgt til at være raske. Data fra raske vil udgøre et
sammenligningsgrundlag for videre studier på patienter.
Der tages højde for homogeniteten i testmaterialet mht. testpersonernes aktivitetsniveau og
body mass index (BMI) mhp. sammenligning af resultater. Den øvre grænse for BMI vælges
desuden af hensyn til opsamling af overflade EMG.
På denne baggrund er testpersonerne inkluderet efter følgende kriterier
Inklusionskriterier:
- Autonomi 21
- Kvinde i alderen 40-55 år
- Øvet stavgænger, dvs. gået stavgang i mindst 6 måneder
- BMI mellem 20 og 25
- Dyrker motion 3 ½ - 10 timer ugentligt 22
- Rask
21 Ved autonomi forstås individets ret til selvbestemmelse, (56) hvilket i praksis betyder, at de til hver en tid kan
trække sig fra forsøget uden forklaring. Testpersoner med psykisk sygdom, demens og cognitive skader kan ikke
inddrages.
22 Ved motion forstås: Aktiviteter der øger pulsen, f.eks. cykling/gang/løb m.m., alle former for træning.
18

Eksklusionskriterier:
- Graviditet.
- Sygdomme eller skader, der påvirker gang/løb samt almen tilstand på
rekrutteringstidspunktet eller testdagen.
Herunder:
o Smerter i overekstremiteterne under bevægelse af disse.
o Rygproblemer, der har afholdt vedkommende fra at udføre
dagligdagsaktiviteter indenfor de sidste tre måneder.
Dette gav i alt 10 deltagere i alderen 39-58 år med et BMI på 20,4-25,4 (bilag D).
I rekrutteringen af testpersoner er der af tidsmæssige årsager indgået kompromis med de
opstillede inklusionskriterier. Det vurderes, at kompromiserne ikke har betydning for udfaldet
af forsøget, da afvigelserne er begrænsede og det vigtigste kriterium er, at testpersonerne er
raske.
Samtlige testpersoner har modtaget skriftlig og mundtlig information og afgivet informeret
samtykke inden forsøget.
5.0 Metode
5.1 Design
Case study er valgt som metode for projektet. Metoden har den styrke, at såvel kvalitative
som kvantitative problemstillinger kan inddrages,(45) hvilket er hovedargumentet for dette
valg. Der ønskes en bred tilgang til stavgang, da det er et forholdsvist nyt og mangelfuldt
beskrevet fysioterapeutisk tilbud. Kvaliteten af de kvantitative resultater øges, når
undersøgelser med kvalitativt udgangspunkt inddrages og dermed kan kaste lys over
parametre, som den kvantitative metode aldrig vil kunne forklare. Stavgang er en disciplin,
hvor der ofte er flere deltagere, hvilket antages at have stor betydning for disciplinens
popularitet. Dette kan ikke måles kvantitativt, men derimod kvalitativt, hvilket giver mulighed
for at belyse, hvordan stavgængerne selv oplever effekten ved stavgang.
Af tidsmæssige årsager er fokus i projektet afgrænset til den kvantitative del af designet,
omfattende bevægeanalyse af udvalgte led og muskler samt litteraturvurdering (figur 3).
19

Figur 3
Case study design indeholdende delelementer til at afdække fænomenet stavgang.
Rød: problemformulering, sort: kvantitative elementer, grøn: kvalitative elementer.
Bevægeanalyse af normal gang
sammenholdt med stavgang,
baseret på videoanalyse og
EMG målinger.
Interviews med
fysioterapeuter, der har
erfaring med stavgang
”Hvilke argumenter er der for at
anvende stavgang som et
fysioterapeutisk tilbud?”
Deltagerobservationer af
stavgangsgruppe
Litteraturindsamling
og vurdering.
Interviews med øvede og
uøvede stavgængere.
Herunder både raske og
syge.
5.2 Projektforløb
Der bliver taget kontakt til Panum Instituttet i København, hvor Cand. Scient. og Ph.D Lone
Hansen indvilliger i at være kontaktperson for projektet. Dette muliggør forsøg i et
ganglaboratorium. Gennem sideløbende kontakt til flere personer med interesse i stavgang
skabes forbindelse til stavgængere og mulige testpersoner. Det yderligere forløb af projektet
med dataindsamling, databearbejdning samt udarbejdelse af skriftligt produkt er illustreret i
figur 4.
20

Figur 4
Projektforløb
Rød: Kontaktperiode, grøn: Afgrænsning af projektet, orange: Rekruttering af testpersoner, gul: Forløb på
testdagen, pink: Databearbejdning, blå: Udarbejdelse af skriftligt produkt
Kontakt til
Cand. Scient., Panum
Kontakt til
Fysioterapeut, DF
Panuminstituttet
Fremlæggelse af tanker
og idéer
Rekruttering af
testpersoner
Afprøvning af forsøgs-
opstilling
Indhentning af
deltageroplysninger
Inklusion af testpersoner
Mundtlig information til
testpersoner
Elektrodepåsætning
Max-test
Markørpåsætning
Dataindsamling
Databearbejdning
Raske uøvede unge
Hold med raske
midaldrende
Raske kvindelige erfarne
stavgangsinstruktører
Resultatbeskrivelse og
diskussion
Konklusion
21

5.3 Testforløb og dataindsamling
Der er udarbejdet en forsøgsprotokol ud fra Den Videnskabsetiske Komité for Københavns
Amts retningslinier, hvori der er yderligere information om testforløbet (bilag E).
På testdagen informeres testpersonerne mundtligt og informeret samtykke indhentes. Herefter
sættes elektroder på m. gluteus maximus, m. erector spinae, m. latissimus dorsi og m.
trapezius på testpersonen (bilag E s.3). Der udføres herefter MVC tests i 3x4 sekunder på de
fire muskler, hvor der instrueres i at yde maximal isometrisk kraft mod manuel modstand fra
tester. EMG aktiviteten opsamles og den største værdi for hver muskel bruges til
normalisering (se også 5.5 s. 25). Markørplacering foretages af stud. Ph.D. fra Panum
Instituttet, som er let øvet i dette, på følgende antropometriske målepunkter: hhv. venstre og
højre spina iliaca anterior superior (SIAS) og acromion samt venstre epicondylus lateralis
humeri, trochanter major, epicondylus lateralis femoris. Desuden højre caput metatarsalis V.
Udfra markørerne beregnes de udvalgte vinkler i sagittalplanet for bevægelserne i skulder,
truncus, bækken og hofte. Skulder fleksion/ekstension er vinklen mellem vertikalen gennem
venstre acromion og en linie fra dette punkt forbundet til venstre epicondylus humerus
lateralis. Truncus fremadfældning/bagudfældning er vinklen mellem vertikalen gennem
venstre trochanter major og en linie mellem venstre acromion og venstre trochanter major.
Vinklen for hoftens fleksion/ekstension dannes af vertikalen gennem venstre trochanter
major og linien fra venstre trochanter major til venstre epicondylus lateralis femoris.
Bækkenrotation frem/tilbage måles som vinklen mellem en horisontal linie gennem venstre
SIAS, der er vinkelret på sagittalplanet, og linien venstre SIAS til højre SIAS (figur 5).
Metatarsalis V bruges til beregning af skridtlængde.
Figur 5
Antropometriske målepunkter og ledvinkler.
A: Eksempler på vinkler beregnet udfra
vertikalen gennem acromion og trochanter
major: truncus fremadfældning (B),
skulderekstension (A) og hoftefleksion (C).
B: Bækkenrotation frem (D), set som tværsnit
gennem bækkenet i niveau med SIAS.
Antropometriske målepunkter:
ACR: Acromion, TM: Trochanter major, EP:
Epicondylus lateralis femoris, SIAS: Spina
iliaca anterior superior.
22

Hver testperson går på en 6 meter lang gangrampe, 15x gang og 15x stavgang. Der opsamles
EMG aktivitet under alle forsøgsgange, mens der optages video fra fem kameravinkler hver
anden forsøgsgang (bilag F). Testpersonerne øver på rampen indtil de vurderer, gangen hhv.
stavgangen er så tæt på den naturlige som muligt. Øvetiden bruges desuden til at finde den
rette afstand til første kraftplatform, som venstre fod skal ramme, mhp. resultatbehandlingen.
Efter optagelser af gang tilpasses stavene endeligt så længden svarer så vidt muligt til
testpersonens egne stave samt er indenfor et kriterium om en maksimal albuefleksion på 90º.
For enden af staven er en kontakt, der registrerer, når staven er i jorden. Signalet fra denne
tjekkes, inden der indsamles data.
5.4 Etiske overvejelser
For deltagerne i projektet er gevinsten ved deltagelse minimal, men for fysioterapi
professionen, vil dette projekt og yderligere projekter være med til at klarlægge værdien af
stavgangs anvendelse som fysioterapeutisk tilbud. Ydermere kan udbredelsen af stavgang
være med til at fremme den almene sundhedstilstand og dermed være en samfundsøkonomisk
gevinst.
Risici ved deltagelse i forsøget er få, men kan omfatte ømhed og eller øget spændingstilstand,
som følge af MVC tests. Forbigående hudirritation kan forekomme i forbindelse med
elektrodepåsætning, hvor hår barberes af og huden slibes let med fint sandpapir og
efterfølgende afsprittes. Det kan føles ubehageligt, når tapen over elektroder fjernes og huden
kan være irriteret, hvor elektroderne har været placeret.
Ovenstående risici vurderes ikke at være en hindring for gennemførelse af projektet.
5.5 Databearbejdning
Bearbejdning af kinematiske data
Til analyse af kinematik fremstilles en tredimensionel (3D) figur i Ariel Performance
Analysis System (APAS).(46) For hver testperson udvælges én forsøgsgang 23 indeholdende
optagelser fra fem kameravinkler ud fra tre kriterier: 1) Optimal belysning og
23
Forsøgsgang = når testpersonen går 1 gang henad rampen, med dertilhørende videooptagelse og EMGopsamling.
23

markørrefleksion, 2) Mindst mulig blokering af markører fra ledningsholder samt 3) Fravalg
af pasgang og ufuldendt forsøgsgang.
Videosekvensernes varighed ensrettes i APAS-trimming efter tiden: 0,2 sek. før lydsignalet til
1,5 sek. efter lydsignalet. Lydsignalet fremkommer ved brydning af en fotocelle. I APASdigitizing
bliver markørerne og de tilhørende segmenter registreret automatisk. I tilfælde hvor
markørernes refleksion er nedsat, registreres de manuelt. Derefter kalibreres sekvenserne efter
samme dags kalibreringsramme. Ved en kalibrering forstås, at markørernes placering i
rummet omsættes til koordinaterne x,y,z i et koordinatsystem, som i APAS-transform bruges
til fremstilling af en 3D figur. Til beregning af vinkelpeaks kræves dog kun en todimensionel
(2D) figur.
Aflæsning af vinkel peaks
3D figuren bruges til beregning af vinkel peaks i MATLAB 7.0. Vinkel peaks på 3D figuren
kan vises grafisk i MATLAB-apas2mat. De aflæses manuelt som min.- og max værdier på
kurver ved hjælp af en forstørrelsesfunktion. Ved aflæsning af vinkel peaks, aflæses også
billednummer i videosekvensen. Min- og max. værdier sammenholdes med gangcyklus på
videosekvenserne via billednummeret. Dette med henblik på en kvalitativ kinematisk
sammenligning testpersonerne imellem.
For alle testpersoner aflæses for hvert led enten to min.- eller to max. værdier, fordi
sekvenserne er længere end en gangcyklus. På videosekvenserne ses hos én testperson, at den
første skulderekstension er unaturligt lille, hvorfor der er stor forskel på max. værdierne for
første og anden skulderekstension. Derfor fravælges den første max. værdi for
skulderekstension for at nedsætte den bias, at testpersonerne ikke er kommet ordentligt i gang.
Venstre skulderfleksion bliver fastlagt som startsted i gangcyklus for aflæsning af peak
værdierne: skulderfleksion/ekstension, hoftefleksion/ekstension, truncus
fremadfældning/bagudfældning og bækkenrotation frem/tilbage. Én værdi for hver ledvinkel
indtastes i et Excel regneark med statistikfunktion. Vinkel peaks præsenteres i
resultatafsnittet.
Bearbejdning af EMG
For hver testperson foretages en visuel frasortering af forsøgsgange med dårlige signaler.
Disse rådata renses efterfølgende for støj af en specialist, Cand. Scient fra Panum Instituttet,
24

ved highpass-filter på 20 Hz og lowpass-filter på 500 Hz og transformeres til linear envelopes
ved 15 Hz. Signalerne er udtrykt i mikrovolt.
Der laves en EMG profil som et gennemsnit af 11-15 forsøgsgange for hhv. gang og stavgang
for hver enkelt testperson. Mhp. sammenligning af data mellem testpersonerne normaliseres
EMG profilen som procent af den fundne max. værdi under MVC tests (% MVC EMG). Hos
tre testpersoner findes max. værdien for m. latissimus dorsi under MVC test af m. trapezius,
hvorfor disse udvælges til normalisering af data.
Aflæsning af EMG peaks
Tidsintervallet, hvori der analyseres EMG aktivitet, fastlægges under hensyntagen til et
elektromekanisk delay i EMG signalet. Derfor lægges intervallet fra 200 msek. før hælisæt til
200 msek. efter sluttidspunktet for den kinematiske analyse. Hælisættet fastsættes ud fra
kraftplatformen. Sluttidsspunktet er ved måling af det sidste vinkelpeak. Som kvantitativt
udtryk for EMG aktiviteten er peak amplitude valgt.
Hver muskel peaker flere gange indenfor tidsintervallet. For m. trapezius og m. latissimus
dorsi er peaks ikke så tydelige og afgrænsede som for m. gluteus maximus og m. erector
spinae (bilag G, H-1, H-2). Derfor gennemses data for alle testpersoner, og der findes et
generelt mønster for peak placeringerne i tidsintervallet. På den baggrund udvælges de
perioder, hvori peaks aflæses.
For at ensrette sammenligningsgrundlaget testpersonerne imellem, aflæses den maksimale
amplitude, selvom der ikke ses et tydeligt peak (bilag H-1).
Når kurverne beskrives under resultater, er en aktivitetsperiode udtryk for, at der er en
iøjnefaldende ændring i amplituden i forhold til hele kurvens udseende.
Peak værdier for de normaliserede data aflæses som den højeste EMG værdi hørende til hver
aktivitetsperiode. Dette sker ved en automatisk søgefunktion i MATLAB. Værdierne indtastes
i et Excel regneark med statistikfunktion. EMG peaks beskrives i resultatafsnittet.
Kurven for kraftplatformen benyttes til at forholde EMG peaks og aktivitetsperioder til
gangcyklus. Kurven viser venstre standfase, hvor første stigning svarer til venstre hælisæt.
Den første top er relateret til perioden fra hælisæt til midtstand 24 . Den anden top er relateret til
24 ”weight-acceptance” er fra hælisæt til maximal knæfleksion (23), som er i midtstand.
25

tåafsæt 25 . Det mellemliggende dyk skyldes, at kroppens tyngdepunkt kortvarigt bevæges
opad i midtstand (figur 2). Herefter falder kurven, når foden slipper underlaget (figur 14
s.31).(23)
Beregning af skridtlængde og ganghastighed
Skridtlængde
Skridtlængden under gang og stavgang beregnes i MATLAB på baggrund af 3D figurerne.
Under antagelse af, at højre og venstre skridt er lige lange, er skridtlængden beregnet som en
halv gangcyklus. I stedet for at finde skridtlængden, som er den halve afstand fra hælisæt til
næste hælisæt på samme fod, beregnes skridtlængden som den halve afstand mellem
metatarsalmarkør isæt til næste metatarsalmarkør isæt på samme fod.
Metatarsalmarkørens bevægelse kan aflæses på en kurve, hvor x-aksen angiver tid og y-aksen
angiver længden for metatarsalmarkørens bevægelse i retning hen over kraftplatformen. Når
hældningen er nul, er metatarsalmarkøren i jorden. Længden af gangcyklus findes som
forskellen mellem de to y-værdier, hvor hældningen er nul.
Hastighed
Afstanden mellem de to lyskegler på gangrampen er 1,5 meter. En fotocelle registrerer, hvor
mange millisekunder, der er imellem brydningen af første og anden lyskegle.
Gennemsnitshastigheden 26 for forsøgsgangene beregnes for testpersonerne (n=8) under gang
og stavgang. Dette blev omregnet fra millisekunder til kilometer i timen.
Statistik og deskriptiv resultattolkning
Data behandles parametrisk med en parret t-test. Et signifikansniveau på 5 % (p≤ 0,05)
accepteres. P-værdien ≤ 0,05 viser således, at der er forskel på de målte parametre under gang
og stavgang.
25 Den anden top er ved ”push off”, som er sent i standfasen, når foden skubber fra mod underlaget.(23)
26 Antallet af forsøgsgange, der indgik i beregningerne varierede fra 9-15 forsøgsgange; for én person kun 5.
26

6.0 Resultater
Resultaterne af de bearbejdede video- og EMG data præsenteres i det følgende. Den
gennemsnitlige skridtlængde og hastighed medtages mhp. den videre diskussion af
resultaterne.
6.1 Video
Videoanalyse
Vinkel peaks bliver, som nævnt under databearbejdning (5.5 s. 23), aflæst grafisk som min.
og max. værdier, der er forholdt til gangcyklus. Der laves en matrix, hvor vinkel peaks for
hver testperson under gang og stavgang sættes i rækkefølge efter hvornår de ses i cyklus. Af
dette tydeliggøres det, at vinkel peaks ses omkring to faser i gangcyklus:
Overordnet ses der under tåafsæt peaks for skulderfleksion, truncus fremadfældning,
bækkenrotation frem samt hofteekstension. I perioden lige omkring hælisæt peaker
skulderekstension, truncus bagudfældning, bækkenrotation tilbage samt hofteekstension (figur
6-13).
I det følgende angives forskelle i middelværdi (∆M) ± 2SD, samt variationsbredde (V) for
hhv. gang og stavgang.
I figur 6-13 benyttes forkortelserne:
HI: hælisæt TSv: tidligsving
MSt: midtstand MSv: midtsving
TA: tåafsæt SSv: sensving
Skulderfleksionen er signifikant større
(p=0,017) under gang.
∆M = 7,1º;
Mgang= 18,4º±17; V= 6,4 º-33,1º;
Mstavgang= 11,3º±16,8; V= 2,7º-29,3º.
Antal testpersoner
Figur 6
Fordeling af vinkel peaks for skulderfleksion
8
7
6
5
4
3
2
1
0
HI
HI/MSt
MSt
MSt/TA
TA
TA/TSv
MSv
SSv
SSv/HI
Gangcyklus
stavgang
gang
27

Skulderekstensionen er ikke
signifikant forskellig (p=0,119) under
gang og stavgang. ∆M = 5,5º;
Mgang = −31,1º±14,8; V= (−19,3º)-
(−44,7º);
Mstavgang = −36,6º±21,4; V= (−20,5)-
( −44,7).
Truncus fremadfældning er
signifikant større (p=0,018) under
stavgang. ∆M = 2,3º;
Mgang = 12,2º±7; V= 5,3º-16,5º;
Mstavgang = 14,5º±7,4; V= 5,3º-18,5º.
Truncus bagudfældning er ikke
signifikant forskellig (p=0,257) under
gang og stavgang. ∆M = 1,4º;
Mgang = −3,5º±8,4; V= 0,8º-(−12,7);
Mstavgang = −2,1º±10,6 ; V= 3,5º-(−15).
Antal testpersoner
Antal testpersoner
Figur 7
Fordeling af vinkel peaks for skulderekstension
6
5
4
3
2
1
0
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
HI
HI/MSt
MSt
MSt/TA
TA
TA/TSv
MSv
SSv
SSv/HI
Gangcyklus
Figur 8
Fordeling af vinkel peaks for truncus fremadfældning
7
6
5
4
3
2
1
0
HI
HI/MSt
MSt
MSt/TA
TA
TA/TSv
MSv
SSv
SSv/HI
Gangcyklus
HI
HI/MSt
MSt
MSt/TA
TA
TA/TSv
MSv
SSv
SSv/HI
stavgang
gang
stavgang
gang
Figur 9
Fordeling af vinkel peaks for truncus bagudfældning
Antal testpersoner
Gangcyklus
stavgang
gang
28

Bækkenrotation frem er signifikant
større (p=0,034) under stavgang.
∆M = 2,1º;
Mgang = 6,8º±7,6; V= 2,4º-14,3º;
Mstavgang = 8,9º±10; V= 2,2º-17,9º.
Bækkenrotation tilbage er ikke
signifikant forskellig (p=0,385) under
gang og stavgang. ∆M = 1,4º;
Mgang = −8,0º±7,2; V= (−2,5º)-
( −14,6º);
Mstavgang = −9,4±11,2; V= 3,5º-
(−18,1º).
Hofteekstensionen er ikke
signifikant forskellig (p=0,101) under
gang og stavgang. ∆M = 1,8º;
Mgang = −23,5º±11,2; V= (−11,8º)-
( −31,4º);
Mstavgang = −25,3º±11,6; V=(−17,1º)-
( −34,2º).
Antal testpersoner
Figur 10
Fordeling af vinkel peaks for bækkenrotation frem
12
10
8
6
4
2
0
Figur 12
Fordeling af vinkel peaks for hofteekstension
Antal testpersoner
6
5
4
3
2
1
0
12
10
8
6
4
2
0
HI
HI/MSt
MSt
MSt/TA
TA
TA/TSv
TSv
MSv
SSv
SSv/HI
Gangcyklus
HI
HI/MSt
MSt
MSt/TA
TA
TA/TSv
MSv
SSv
SSv/HI
HI
HI/MSt
MSt
MSt/TA
TA
TA/TSv
MSv
SSv
SSv/HI
stavgang
gang
stavgang
gang
Figur 11
Fordeling af vinkel peaks for bækkenrotation
tilbage
Antal testpersoner
Gangcyklus
stavgang
gang
29

Hoftefleksionen er ikke signifikant
forskellig (p=0,054) under gang og
stavgang. ∆M = 1,8º;
Mgang = 33,4º±8,2; V= 26,8º-39,5º;
Mstavgang = 35,2º±9,8; V= 28,3º-
41,9º.
Figur 13
Fordeling af vinkel peaks for hoftefleksion
Antal testpersoner
6
5
4
3
2
1
0
HI
HI/MSt
MSt
MSt/TA
TA
TA/TSv
MSv
SSv
SSv/HI
Gangcyklus
stavgang
gang
30

6.2 EMG
Beskrivelse af EMG data
Data består for hver testperson af seks grafer med kurver for kraftplatformen, stavsignalet
samt EMG signalerne fra de fire muskler. Kurverne viser gennemsnittet for den enkelte
testperson (figur 14). Den første graf viser kraftplatformens signal. Anden graf viser venstre
stavs kontaktperioder. Disse er imidlertid for svære at afgrænse og anvendes derfor ikke. De
fire efterfølgende grafer er for musklerne m. gluteus maximus, m. erector spinae, m.
latissimus dorsi og m. trapezius, i nævnte rækkefølge.
Placeringen af de maksimale EMG værdier i gangcyklus aflæses visuelt. Kurverne beskrives
ud fra aktivitetsperiodernes længde og amplitude. Gang og stavgang forholdes til hinanden.
Forskelle i middelværdier er angivet i tabel 3 (s.35).
31

Figur 14
Figuren er et eksempel fra testperson 4 på data fra kraftplatform (øverst), stavsignal og
EMG for m. gluteus maximus, m. erector spinae, m. latissimus dorsi og m. trapezius
(normaliseret i % MVC). Fz: den lodrette underlagsreaktion.
N
Mikrovolt
% MVC-EMG % MVC-EMG % MVC-EMG % MVC-EMG
1000
500
0
2000
1500
1000
50
25
0
50
25
0
50
25
0
50
25
0
0 250 500 750 1000 1250 1500 1750 2000
Millisekunder
Stavgang
Gang
M. gluteus maximus
Der ses to aktivitetsperioder hos alle testpersonerne under både gang og stavgang. Disse er
forholdsvis korte, klart afgrænsede og symmetrisk stigende og aftagende omkring EMG
peaket hos langt de fleste. Mellem de to aktivitetsperioder ses en lille stigning hos flere
omkring venstre midtstand, som vi ikke kommenterer yderligere.
Den første aktivitetsperiode begynder før hælisæt og peaker omkring venstre hælisæt. Anden
aktivitetsperiode ses samme sted i gangcyklus som m. erector spinaes tredje aktivitetsperiode
Fz
Stavsignal
M. gluteus maximus
M. erector spinae
M. latissimus dorsi
M. trapezius
32

og peaker omtrent samtidig som denne. Der er ingen signifikant forskel på m. gluteus
maximus første peak (p=0,32) eller andet peak (p=0,21) under gang og stavgang.
På figur 15 ses, at den gennemsnitlige peak værdi for m. gluteus maximus to peaks går i
forskellige retninger under stavgang sammenholdt med gang (n=9).
M. erector spinae
Under både gang og stavgang ses der tre iøjnefaldende aktivitetsperioder, som fremstår klart
afgrænsede hos langt de fleste. Det er karakteristisk, som ved m. gluteus maximus, at
amplituden stiger og aftager symmetrisk omkring EMG peak’et. Længde og placering af
aktivitetsperioderne i gangcyklus er ikke væsentligt forskellige for gang og stavgang.
Første aktivitetsperiode ses samme sted i gangcyklus som m. gluteus maximus’ første
periode, hvilket betyder med start før hælisæt. Første peak for m. erector spinae ses omtrent
samtidig med m. gluteus maximus´ første peak både under gang og stavgang. Der er ikke
signifikant forskel (p=0,062) mellem gang og stavgang.
Anden aktivitetsperiode ligger i overgangen mellem midtstand og tåafsæt, som er midt
imellem m. gluteus maximus’ aktivitetsperioder for både gang og stavgang. Peaket i denne
periode er generelt lidt højere end peaket i de to øvrige perioder. Der er ikke signifikant
forskel (p=0,15) på den anden peakværdi mellem gang og stavgang.
Tredje aktivitetsperiode ses samtidig med m. gluteus maximus’ anden aktivitetsperiode og
peaket ses hos hovedparten af testpersonerne samtidig med andet peak for m. gluteus
maximus både under gang og stavgang. Der er ingen signifikant forskel (p=0,34) på tredje
peak værdi under gang og stavgang.
Af figur 16 ses, at der ikke er en tydelig tendens til højere peak værdier for aktiviteten i m.
erector spinae under stavgang sammenholdt med gang (n=10).
33

Figur 15
Gennemsnit af m. gluteus maximus peak værdier
viser ingen tendens for øget EMG aktivitet under
stavgang.
% MVC - EMG
25
20
15
10
5
0
gang stavgang
M. latissimus dorsi
I modsætning til m. gluteus maximus og m. erector spinae er aktivitetsperioderne svære at
afgrænse, idet amplituden veksler mere.
Hos mange testpersoner er det iøjnefaldende, at første og tredje aktivitetsperiode er korte med
lave peak værdier og amplituder, hvorimod anden aktivitetsperiode er længere med højere
peak værdi og amplitude. Længden af den anden aktivitetsperiode øges under stavgang hos
hovedparten af testpersonerne.
Det første peak ses for både gang og stavgang efter m. gluteus maximus og m. erector spinaes
første peak, hvilket er omkring tidlig midtstand. Under stavgang er peak værdien signifikant
højere (p=0,0075) end under gang.
Det andet peak for m. latissimus dorsi ses omkring erector spinae’s andet peak både under
gang og stavgang. Anden peak værdi er signifikant højere (p=0,000013) under stavgang end
under gang.
Det tredje peak ses efter gluteus maximus og erector spinae’s hhv. andet og tredje peak både
under gang og stavgang. Dette peak er signifikant højere (p=0,0048) under stavgang.
På figur 17 ses anden peakværdi for gang og stavgang (n=10).
% MVC - EMG
Figur 16
Gennemsnit af m. erector spinaes peak værdier
viser ingen tendens for øget EMG aktivitet under
stavgang.
70
60
50
40
30
20
10
0
gang stavgang
34

M. trapezius
Ligesom for m. latissimus dorsi er aktivitetsperioderne for m. trapezius asymmetriske og
svære at afgrænse. Hos nogle testpersoner ses der under stavgang kun to aktivitetsperioder,
idet anden og tredje aktivitetsperiode hænger sammen (bilag H).
Den første og tredje aktivitetsperiode er lidt kortere end anden aktivitetsperiode både under
gang og stavgang hos hovedparten af testpersonerne. Længden af den anden aktivitetsperiode
ses øget hos de fleste testpersoner under stavgang.
Den første aktivitetsperiode begynder før hælisæt og første peak for m. trapezius ses hos langt
de fleste før for m. gluteus maximus og m. erector spinaes første peak. Der er ingen
signifikant forskel (p=0,59) på første peak værdi mellem gang og stavgang.
Det andet peak ses under gang og stavgang omkring m. erector spinae og latissimus dorsi’s
andet peak. Peak værdien under stavgang er signifikant større (p=0,0011).
Peaket i tredje aktivitetsperiode ses under gang og stavgang, hos de fleste, før andet peak for
m. gluteus maximus og tredje peak for m. erector spinae. Der er ingen signifikant forskel
(p=0,27) mellem gang og stavgang.
Figur 18 viser, at der er en tydelig tendens til stigende aktivitet for m. trapezius andet peak
(n=10).
Figur 17
For m. latissimus dorsis andet peak ses tendens til
øget EMG aktivitet under stavgang.
% MVC - EMG
80
70
60
50
40
30
20
10
0
gang stavgang
% MVC - EMG
Figur 18
For m. trapezius andet peak ses tendens til
øget EMG aktivitet under stavgang.
40
35
30
25
20
15
10
5
0
gang stavgang
35

Tabel 3
Middelværdi ± 2SD og variationsbredden vises for normaliserede EMG data (% MVC-EMG) for hhv. gang
og stavgang. Forskellen i middelværdier for gang og stavgang er testet med en parret t-test (p< 0,05) og
signifikante forskelle er angivet som *.
Glut: m. gluteus maximus, erect: m. erector spinae, latis: m. latissimus dorsi, trap: m. trapezius.
Muskel peak Middelværdi Variationsbredde Middelværdi Variationsbredde P værdi
gang
gang
Stavgang stavgang
Glut 1 16,7 ± 7,7 10,3-22,5 17,7 ± 10,0 12,6-26,0 0,42
Glut 2 12,5 ± 5,6 10,3-16,7 13,9 ± 5,8 10,5-18,3 0,21
Erect 1 44,6 ± 38,3 15,4-72,9 37,6 ± 31,9 13,2-60,7 0,062
Erect 2 45,2 ± 30,4 23,1-68,7 41,7 ± 22,5 23,3-66 0,15
Erect 3 34,5 ± 28,3 13,1-55,2 31,8 ± 24,5 13,6-47,3 0,34
Latis 1 5,9 ± 4,8 2,2-8,6 11,9 ± 12,1 2,3-22,6 0,0075*
Latis 2 12,6 ± 14,5 3,8-26,7 44,8 ± 29,6 19,2-68,4 0,000013*
Latis 3 6,7 ± 9,2 2,2-15,9 11,1 ± 10,1 2,4-19,3 0,0048*
Trap 1 13,9 ± 16,3 4,4-29,7 13,0 ± 10,5 5,3-21,4 0,59
Trap 2 11,3 ± 10,0 4,6-18,1 21,3 ± 16,5 12,2-34,9 0,0011*
Trap 3 11,4 ± 11,4 4,8-21,7 12,3 ± 10,7 3,0-20,9 0,46
Skridtlængde og ganghastighed
Der er en signifikant forskel (p=0,0031) i skridtlængden under gang og stavgang, på
gennemsnitligt 0,89 meter ±0,13 under gang og 0,95 meter ± 0,15 under stavgang.
Der er ikke signifikant forskel (p=0,33) på ganghastigheden under gang og stavgang. Den
gennemsnitlige hastighed under gang er 5,6 ±0,6 km/t og under stavgang 5,3 ±1,2 km/t.
7.0 Diskussion
Den anvendte litteratur om gang og stavgang diskuteres mht. anvendelsen i dette projekt. Det
ville være optimalt at kvalitetsvurdere alle artikler (18), hvilket dog ikke er tidsmæssigt
muligt.
Der følger en diskussion af projektets design og metode samt af resultaterne.
7.1 Teori
Gangcyklus inddeles i faser for at lette overblikket i beskrivelsen af gang, men der eksisterer
ikke en ensrettet inddeling af gangfaser i litteraturen. Gangcyklus inddeles både i procent og i
36

faser, hvilket besværliggør anvendelsen. For at bevare læserens overblik af faser i
teoriafsnittet om gang, er der valgt en faseinddeling til beskrivelse og tolkning af egne
resultater. Men for ikke at ændre meningen i tilfælde, hvor den i litteraturen anvendte
betegnelse afviger fra den valgte inddeling, refereres denne i en fodnote. Et problem, der
sænker validiteten, er brugen af forskellige betegnelser som fortolkes at dække over det
samme. F.eks. beskrives placeringen af EMG peaket for m. gluteus maximus i ét studie som:
”the weight accepting muscles…gluteus maximus…..major peak in the first 15 % of
stride”,(9) mens et andet studie skriver, at peaket ligger: ”just after heel contact”.(32)
Det er indtrykket, at der ikke er samme interesse for bevægeanalyser, der fokuserer på
overekstremiteterne som på underekstremiteterne under gang, idet de fleste studier er fra
1960’erne. (26,29,34) Det forklarer, hvorfor de anvendte referencer er af ældre dato. Dette
kan også forsvares ved, at der refereres til de samme studier i sekundærlitteraturen (22) og de
er dermed baggrunden for den almene fysioterapeutiske viden i dag. Målemetoderne i
bevægeanalyser er forfinet betydeligt siden 1960’erne, hvilket gør det muligt at udtale sig på
et mere detaljeret niveau i dag. F.eks. optages videosekvenser fra flere kameravinkler.
Som følge af sammensætningen af litteratur og dens anvendelse, nedsættes validiteten. Det er
usikkert, hvilken konkret betydning det har for projektet.
I gennemgangen af litteraturen om stavgang er der fremkommet resultater, der kan have
relevans for flere patientkategorier indenfor fysioterapi.
Den anvendte litteratur er ikke kvalitetsvurderet af tidsmæssige årsager, hvorfor validiteten er
lav for anvendelse af resultater fra litteraturen. Derfor opfattes resultaterne som tendenser i
denne diskussion. Flere af studierne har et lille testmateriale (10,13,14,15,17,36,37), hvilket
medfører en usikkerhed i forhold til overførbarheden til en større population samt større risiko
for type II fejl.(47) Tre studier (16,17,35) har den styrke, at testmaterialet er større end i de
andre anvendte studier, men da der kun er abstracts tilgængelige, er det forbundet med stor
usikkerhed at anvende resultaterne.
Stavgang kan i dette projekt ikke anbefales til bestemte patientgrupper pga. den lave validitet
af studierne, men relevante patientgrupper foreslås mhp. uddybende forskning af stavgangs
effekt.
37

Der er en klar tendens til øget puls, energi- og iltforbrug under stavgang på plant underlag.
(10-13) Der ses variation i resultaterne på tværs af studierne. Eksempelvis varierer iltforbruget
fra 12-23 % (tabel 1). Årsager til forskellene diskuteres af forfatterne og omfatter faktorer
som selvvalgt kontra fastlagt hastighed. Det antydes på baggrund af observationer, at
iltforbruget stiger i takt med intensiteten i stavafsættet, som varierer meget testpersonerne
imellem. Den varierende intensitet kan muligvis forklare den store variationsbredde i
iltforbruget (K: 8-47,6 %, M:4,8-62,7%).(12) Porcari et al. (1997) (11) støtter op omkring en
mulig sammenhæng mellem hastighedens og teknikkens indflydelse på resultaterne i de
fysiologiske parametre.
Den klare tendens til øget puls, energi- og iltforbrug er relevant i forhold til, at der er stærk
evidens for effekten af fysisk aktivitet på en række folkesygdomme,(48) som modtager
fysioterapeutisk behandling. Det gælder for f.eks. diabetes 2, claudicatio intermittens,
iskæmisk hjertesygdom, hypertension og adipositas, at særligt aerob træning har effekt på
sygdomspatogenesen, symptomer relateret til diagnosen, livskvalitet samt muskelstyrke eller
kondition.(49)
I rehabilitering af KOL-patienter lægges der vægt på fysisk træning, psykologisk støtte og
etablering af socialt netværk mellem KOL-patienter samt superviseret træning.(49) Faktorer,
som muligvis kan opfyldes ved stavgang i forenings- eller hospitalsregi. Sluttelig kan
stavgang foreslås til generel konditionstræning for motiverede raske som forebyggelse af
ovennævnte sygdomme.
Resultaterne for oplevet anstrengelse peger i forskellige retninger (tabel 1 s.). (10-13,37,38)
Stigningen i den oplevede anstrengelse, formodes at være forårsaget af øget inddraget
muskelmasse og energiforbrug.(11,13) Årsager til de modstridende resultater kan være
testpersonernes alder og træningstilstand, idet den samme relative belastning kan føles lettere
for en ung eller trænet person.(13)
To studier omfattende diagonal gang med stave (hiking sticks) på stigende underlag og vægt
på ryggen finder, at den oplevede anstrengelse er signifikant lavere ved gang med stave end
uden stave.(37,38) Forfatterne antyder, at dette kan være forårsaget af den øgede stabilitet,
som stavene bidrager til, hvilket kan være et argument for anvendelse af stave under hiking.
38

For stavgængere, som går i kuperet terræn, vil der muligvis også være en tendens til mindre
oplevet anstrengelse.
Det ville være interessant at undersøge muligheden for at opnå højere fysiologisk effekt med
mindre oplevet anstrengelse under stavgang, sammenlignet med andre træningsformer, mhp.
forebyggelse og behandling. For patienter, som er demotiverede for fysisk aktivitet pga.
anstrengelsen forbundet hermed, må det ses som en fordel.
Der er fundet reduktion i knæledsbelastningen af Wilson et al. (14) til trods for en øget
ganghastighed under stavgang. Schwameder et al. (15) har ligeledes fundet en aflastning af
knæene, men testpersonerne går nedad bakke og anvender en teknik, hvor begge stave sættes i
samtidigt. Det sænker validiteten for overførbarheden til diagonal stavgang. Trods den
tidligere fremførte kritik af litteraturens validitet, er det et interessant felt for fysioterapeuter
at foretage yderligere forskning i, da flere reumatologiske patientgrupper samt overvægtige
kan have gavn af reduceret knæledsbelastning.(49)
Der er yderst sparsom evidensbaseret viden om EMG aktivitet under stavgang, idet kun én
testperson er undersøgt.(17) Karavan et al. (35) finder øget muskeludholdenhed, men ikke
ændring i muskelstyrke i overkroppen. For begge studier er der kun et abstract tilgængeligt.
Disse forhold sænker validiteten kraftigt og der kan ikke siges noget om anvendeligheden af
stavgang i fysioterapi på denne baggrund, men kun opfordres til yderligere forskning på større
testmateriale.
Desværre er validiteten meget lav for to studier, der finder reduktion i nakke-skuldersmerter
hos kontormedarbejdere som følge af stavgang, idet det kun har været muligt at fremskaffe
abstracts.(16,17) Resultaterne har stor interesse for fysioterapeutisk behandling, da
undersøgelser viser, at ca. 1/3 af de behandlinger, der gives i primærsektoren, er til patienter
med hoved-, nakke-, hals- lidelser/problemer.(50,51) Det ville derfor være oplagt at uddybe
dette emne.
Det hævdes, at stavgang er lovende, da stabiliteten øges og dermed kan være en hjælp for
ældre og andre med balanceproblemer til at være fysisk aktive.(10,12) Validiteten af deres
udsagn er tvivlsom, da påstanden ikke underbygges. Wilson et al. (2001) (14) refererer til
39

Jacobson et al. (1997) (36) i forbindelse med stave som balancegivende. Men Jacobsons
studie er lavet i en anden kontekst, som vi vurderer ikke er overførbar til stavgang, da formål
og metode er rettet mod bjergvandring og forsøget foregår på en stabilitetsplatform.
Stave må dog forventes at bidrage til øget balance under stavgang grundet den større
understøttelsesflade, men da det ikke er undersøgt, forholder vi os kritisk til stavenes effekt på
balancen. Det ville være interessant at undersøge, om en eventuel bedre dynamisk balance
under stavgang kan overføres til gang. En bedre balance kan f.eks. være til gavn for ældre og
ortopædkirurgiske patienter, som er begrænsede på deltagelses- og aktivitetsniveau. Selv uden
overførbarhed til gang, vil øget balance være en gevinst, da det fysiske aktivitetsniveau kan
øges.
Hvis stavene giver bedre balance, bør det undersøges kvalitativt, hvilken betydning dette har
for den enkelte.
7.2 Metode
Design
Case study er valgt som optimalt design. Det faktiske design er kvantitavt, hvorfor et
alternativ kunne være et kvantitativt design, der ville dække dette projekt bedre.
Vi vurderer dog, at fænomenet stavgang ikke kan beskrives nuanceret mhp. argumentation for
anvendelse af dette som et fysioterapeutisk tilbud med den kvantitative del alene. Valget af
det kvantitative fokus begrundes ud fra tidsmæssige begrænsninger samt personlige interesser
med ønske om at afprøve en bevægeanalyse i praksis.
Der er i projektet valgt et bredt fokus, da den eksisterende viden om EMG aktivitet og
bevægeudslag under stavgang er yderst mangelfuld. En ulempe ved det brede fokus er den
store datamængde, som i et tidsbegrænset projekt som dette sænker validiteten, idet der ikke
er mulighed for at behandle det tilstrækkeligt dybdegående. Under projektforløbet er det
diskuteret, hvorvidt fokus skulle have været begrænset til én region, hvorved datamateriale
kunne begrænses og øge muligheden for at beskrive regionen dybere.
Dette ville ikke kunne opfylde formålet (2.0 s. 3) og kræve et andet projekt design end case
study f.eks. et kvantitativt studie.
40

Testforløb
Gangrampe
Det antages, at valg af gangrampe øger validiteten af målingerne frem for gangbånd, idet
rampen udgør et fast underlag, som er mere lig udendørs forhold end et gangbånd, hvor
underlaget er i bevægelse. Gangbånd er derudover fravalgt, da det kan tænkes, at stavene
føres mere passivt igennem pga. gangbåndets bevægelse, hvilket kan påvirke
muskelaktiviteten i overkroppen, hvorved der kan argumenteres for, at forsøgets validitet ville
falde. Dette diskuteres også af Church et al. (2002).(12) Vi vurderer, at det er en ulempe ved
rampen, at gangen afbrydes efter 6 m. Dette kan virke hæmmende og eksempelvis forårsage
nedsat frastød med stavene, hvorfor der kan argumenteres for, at forsøgets validitet falder. Et
feltstudie vil optimere validiteten, fordi måledistancen ikke er begrænset.
Ledninger
Gener fra ledninger forsøges begrænset, ved brug af tape og ledningsholder, i forsøg på at øge
validiteten af bevægeudslagene. Det vurderes at flere testpersoner kan have været generet af
ledningerne under armens bagudføring, hvilket kan have påvirket skulderekstensionen og
derved nedsat validiteten på dette bevægeudslag.
Valg af ganghastighed
Ud fra en initiel hypotese om, at ganghastigheden er højere under stavgang end normal gang
vælges der at teste på rask gang og stavgang. Var almindelig gang og stavgang med selvvalgt
hastighed blevet sammenlignet, ville der sandsynligvis fremkomme flere og tydeligere
forskelle i bevægeudslag og muskelaktivitet, men validiteten havde været lavere for stavgangs
effekt, idet forskelle kunne skyldes forskel i hastighed.(25)
Testpersonerne går med selvvalgt hastighed, da det forventes at give den mest naturlige gang
og stavgang og derved øge validiteten. Det er en risiko at have hastigheden som ukontrolleret
variabel, da det er usikkert, hvorvidt det er en evt. øget hastighed eller stavene, som forårsager
forøgelse i bevægeudslag og EMG aktivitet. Men det er også et resultat, at der kan være en
hastighedsforskel. Der er ikke signifikant forskel på hastigheden under gang og stavgang i
forsøget, hvorfor denne variabel ikke påvirker validiteten i negativ retning.
41

I flere andre studier fastlægges hastigheden f.eks via metronom og er ens under gang og
stavgang.(37,10) Dette giver ikke nødvendigvis et sandt billede af, hvilken forskel stavene
gør, idet stavene kan facilitere til øget hastighed. Derudover kan en metronom forstyrre
gangrytmen og stavgangsteknikken, så testpersonerne eksempelvis bliver forcerede i deres
bevægelser, hvilket sænker validiteten.
Dataindsamling
EMG målinger
EMG aktiviteten, der måles, er kun repræsentativ for den del af musklen, som elektroderne
dækker. For eksempel påsættes elektroderne den nedre del af m. gluteus maximus, hvorfor
resultatet af bevægeanalysen ikke er valid for den øvre del.
For at maksimere reliabiliteten påsætter samme person samtlige elektroder på testpersonerne.
For at øge reliabiliteten i projektet er der udarbejdet en forsøgsprotokol (bilag E), hvori
elektrodepåsætningen beskrives og afbilledes.(45)
Validiteten af den målte EMG aktivitet afhænger udover elektrodeplaceringen af
testpersonernes anatomi. De inkluderede testpersoner skulle have et BMI mellem 20-25 for at
nedsætte støj fra subkutant væv, idet elektroderne kun måler 10-12 mm i dybden. Fordelingen
af subkutant væv varierer, hvilket BMI ikke tager højde for, hvorfor validiteten af EMG
resultatet varierer.(9) For eksempel varierer middelværdierne for m. erector spinae under gang
fra 15,4-72,9 % af max. Denne bias i forhold til validiteten kan undgås ved brug af wire
EMG, hvorved et mere præcist billede af muskelaktiviteten kan opnås, idet subcutis ikke har
betydning. En ulempe ved wire-EMG er, at det kræver specialuddannet personale samt risiko
for infektion. (39)
MVC tests
Under forsøgsgangene er den normaliserede EMG aktivitet urealistisk høj hos flere af
testpersonerne. F.eks. er aktiviteten i m. erector spinae under gang hos en af testpersonerne
oppe på 72,9 % af max (Mgang = 44,6 %).
Ved gennemgang af data er der hverken fundet taste- eller aflæsningsfejl i forbindelse med
databehandling. En mulig forklaring på de høje værdier er, at den reelle maximale
muskelkraft ikke er fundet under MVC tests, da musklen skal stimuleres elektrisk for at være
42

sikker på at få den maksimale værdi. Betydningen af dette er, at aktiviteten bliver urealistisk
høj, når denne normaliseres udfra en lavere max.-værdi end den reelle.
Det observeredes, at testpersonerne generelt spændte i hele kroppen under test af m. erector
spinae, hvorved de kan have kompenseret ved at fyre til andre muskler, og dermed ikke ydet
maksimal kraft i m. erector spinae. Dette sænker validiteten på MVC tests.
Den relative belastning af m. latissimus dorsi peaker med 68 % under stavgang hos én
testperson, hvilket kan virke urealistisk højt. Værdien for m. latissimus dorsi under gang er
for denne person 15,5 % (Mgang 12,6 % af max.). Dette afviger ikke meget fra middelværdien
under normal gang fundet til 10 % af max., hvilket kan indikere, at MVC test for denne
muskel er valid ift. teorien.(29)
De 68 % betragtes dog ikke som et validt resultat før det er undersøgt af andre. Funktionelle
udgangsstillinger anbefales til MVC tests.(42) Der bliver gået på kompromis med dette i et
forsøg på at opnå størst mulig fyring til musklen, ved at vælge udgangsstillinger med bedst
mulighed for fiksation. Det er usikkert, hvilken betydning det har for validiteten. Dog må den
være sænket, da det under begge forhold er en statisk test, der forholdes til dynamisk arbejde.
Under afprøvning af forsøgsopstilling blev forskellige udgangsstillinger til MVC tests
afprøvet uden elektroder. Det havde ikke nødvendigvis højnet validiteten at måle EMG
aktiviteten under afprøvning af udgangsstillinger, da det er individuelt hvilke, der er optimale
for maksimal fyring til musklerne. Eksempelvis bliver den maksimale værdi hos nogle
testpersoner fundet for m. latissimus dorsi under test af m. trapezius, hvilket ses som et udtryk
for lav validitet af den valgte udgangsstilling. For at øge reliabiliteten er det nødvendigt at
vælge en standard udgangsstilling.
EMG data
EMG data bliver behandlet som et gennemsnit af aktiviteten fra 11-15 forsøgsgange, hvilket
er repræsentativt for gang, idet EMG data fra tre gangcykler giver et repræsentativt EMG
mønster for muskler i underekstremiteterne.(52) Vi antager, at det samme gælder for
stavgang, men da det ikke er undersøgt, påvirker det validiteten i negativ retning.
Det kan diskuteres, hvorvidt testpersonerne er inde i teknikken efter så få skridt med henblik
på måling af muskelaktivitet, da de målinger vi anvender under stavgang kommer efter andet
skridt hos alle testpersoner.
43

Det kunne både under gang og stavgang tænkes at højne validiteten for hvorvidt EMG
aktiviteten er repræsentativ, hvis der var blevet målt på længere distancer, for at se om EMG
mønsteret ændres.
EMG profilerne normaliseres i forhold til MVC tests for at kunne beregne statistik på data for
gang og stavgang. Det er muligt at normalisere EMG aktivitet i forhold til placering i
gangcyklus,(9) men dette er fravalgt, da det derved ikke er muligt at beregne statistik på
forskelle i udslagenes amplitude, som er en del af projektets formål.
Video data
Til beregning af vinkel peaks anvendes af tidsmæssige årsager én forsøgsgang for hver
testperson. Det vides ikke, hvorvidt denne forsøgsgang er repræsentativ for alle forsøgsgange,
hvorfor det er forbundet med stor usikkerhed og sænker validiteten kun at vælge én. I den
anvendte litteratur er der analyseret på gennemsnittet af f.eks 3 og 6 videooptagelser.(14,26)
Der rapporteres om reproducerbar kinematik for underekstremiteter og overekstremiteter hos
den enkelte,(23,26) hvilket kan antyde, at én videooptagelse kan være repræsentativ, men
dette højner ikke validiteten i dette projekt, da det ikke er undersøgt.
Databearbejdning
Bækkenrotationen frem er fundet signifikant større under stavgang med 2,1° (Mgang=6,8,
Mstavgang=8,9), hvilket bækkenrotationen tilbage ikke er. Det antages, at gang er symmetrisk
med ens skridtlængde, hvorfor bækkenrotationen frem og tilbage må være lige store.
Resultatet afviger fra antagelsen, hvilket kan skyldes følgende bias, der sænker validiteten af
resultatet:
- Markørpåsætningen foretages af en let øvet person, men der kan være afvigelser i
påsætningen i forhold til det præcise antropometriske målepunkt.
- Mindre variationer i markørpåsætning påvirker særligt små bevægeudslag, hvilket sænker
validiteten.
- Der mangler markørrefleksion fra ét kamera, hvorfor SIAS-markørerne registreres manuelt i
APAS.
- Der måles kun på ét skridt tidligt i forsøgsgangen, hvor rotationen kan være påvirket af, at
skridtlængden skal tilpasses, så kraftplatformen rammes. Asymmetrien kunne i så fald have
44

udlignet sig, hvis der var målt på flere forsøgsgange eller hvis den målte gangdistance havde
været længere.
Den signifikant større truncus fremadfældning på 2,3° (Mgang=12,2, Mstavgang=14,5) under
stavgang kan ligeledes diskuteres i forhold til validitet, da forskellen udgør få grader.
Validiteten af bevægeudslagene for de øvrige ledvinkler vurderes højere, da de ikke er ligeså
følsomme pga. et større bevægeudslag.
Bevægeudslagenes størrelse i projektet kan ikke uden videre sammenlignes med værdier
fundet i andre studier uden at validiteten sænkes, da de antropometriske målepunkter varierer.
Eksempelvis måles truncus fremadfældningen i dette projekt som vinklen mellem vertikalen
gennem trochanter major og linien mellem trochanter major og acromion. Thorstensson et al.
(1982) (28) måler fremadfældning af truncus under gang som vinklen mellem en vertikal og
linien mellem L3-C7. Bevægeudslag i de to målte fremadfældninger påvirkes forskelligt af
andre bevægeudslag.
Stavens betydning
Stavens betydning er ikke vurderet som en bias i forhold til resultaternes validitet, idet
testpersonerne generelt ikke kommenterer på uvant stavtype. Højden vurderes at være lig
testpersonernes vante og indenfor det fastlagte kriterium for albuefleksion.
Statistisk test
Der anvendes en parret t-test. Valg af test er baseret på statistisk metode,(47,53) hvori det
pointeres, at det vigtigste krav for valg af parret t-test er, at data er på ratio-interval skala. Tre
andre forhold kræves ikke opfyldt i samme grad og omfatter: Randomiseret testmateriale,
normalfordelte data samt begrænset variationsbredde to testforhold imellem.(47) Nonparametrisk
test som f.eks. Willcoxon kan anvendes ved tvivl om normalfordeling af data.(53)
Data i projektet er på ratio-intervalskala, men det kan ikke testes, hvorvidt data er
normalfordelte grundet det lille testmateriale. Der kræves en større forskel for at vise
signifikant forskel med en parret t-test, når testmaterialet er lille (53) hvorved den er et mere
præcist redskab end Wilcoxon.(47)
Da testmaterialet ikke er større, medfører det fare for at begå type II fejl,(47) hvorfor der skal
foretages uddybende studier på større testmateriale for at validere resultaterne.
45

7.3 Resultater
Den følgende diskussion tager udgangspunkt i forskelle på hhv. bevægeudslag og i EMG
målinger mellem gang og stavgang, som forsøges forholdt til anvendelse af stavgang i
fysioterapeutisk behandling.
Betydningen af det elektromekaniske delay er en uundgåelig faktor, der sænker validiteten,
når der i det følgende tolkes på, hvor i gangcyklus peaks er placeret og dermed tolkning af
muskelarbejde.
Det første EMG peak for m. latissimus dorsi ses omkring tidlig midtstand, hvilket er efter den
maksimale skulderekstension, som sker omkring hælisæt, og før maksimal skulderfleksion
omkring tåafsæt. Det betyder, at m. latissimus dorsi peaker i fremadføringen af venstre arm.
Da m. latissimus dorsi er aktiv som indadrotator i armens fremadføring,(29) må EMG peaket
være udtryk for koncentrisk muskelarbejde. Forklaringen på det signifikant større EMG peak
under stavgang tolkes derfor som en mere aktiv fremadføring af armen.
Venstre skulder er maksimalt flekteret omkring venstre tåafsæt. Kort forinden, i overgangen
mellem midtstand og tåafsæt, har m. latissimus dorsi og m. trapezius deres andet peak. Det er
ikke beskrevet i litteraturen, hvornår m. latissimus dorsi peaker, men EMG peaket ses
indenfor den beskrevne aktivitetsperiode.(29) Eftersom EMG peaket ses kort inden den
maksimale skulderfleksion, tolkes det som udtryk for ekscentrisk muskelarbejde eller
preaktivitet til koncentrisk muskelarbejde under stavisættet. Peaket for m. trapezius svarer til,
at skulderen skal stabiliseres under deceleration af armens fleksion,(32) svarende til
ekscentrisk muskelarbejde.
Aktiviteten for begge muskler er signifikant større under stavgang, men ikke pga. et øget
bevægeudslag, idet venstre skulderfleksion er signifikant mindre under stavgang.
Bevægeudslaget kan muligvis forklares ved en øget albuefleksion under stavgang eller en
begrænset skulderfleksion pga. stavens længde, dens vinkel med underlaget eller dens vægt.
Disse faktorers indflydelse på muskelarbejdet bør undersøges nærmere.
Stavisættet ses ved maksimal skulderfleksion hvilket er baseret på observationer af video samt
bilag A. Stavisættet forventes at være en årsag til den øgede aktivitet, som dog også kan
46

skyldes en mere aktiv fremadføring af armen. Dette medfører sandsynligvis et større behov
for decelererende muskelarbejde, evt. påvirket af stavens vægt.
Aktivitetsperioderne for både m.trapezius og m. latissimus dorsi er længere under stavgang,
hvilket kan skyldes den aktive bagudføring af armen, som staven forårsager, idet den holdes i
underlaget under ekstensionbevægelsen.
Den øgede aktivitet i m. latissimus dorsi og m. trapezius tænkes at være relevant for
fysioterapeutisk behandling. Et eksempel er patienter med gener i øvre ryg, hos hvem der kan
forekomme generel hypotoni, herunder i disse to muskler. En hypoton m. trapezius kan
forårsage en abduktion og en udadrotation af scapulae og hypotoni i m. latissimus dorsi kan
være medvirkende til, at angulus inferior scapulae ikke holdes inde. Dette kan være
medvirkende til instabilitet omkring scapulae og evt. føre til impingement i
glenohumeralleddet.(54) Uddybende studier af stavgangs effekt på hypotoni og gener i øvre
ryg som nakke-skuldersmerter er der perspektiv i at undersøge. Her er personer med
skærmarbejde en oplagt gruppe at undersøge.(16,17)
Truncus er maksimalt fremadfældet omkring tåafsæt og er signifikant større under stavgang.
M. erector spinae peaker anden gang i overgangen mellem midtstand og tåafsæt på venstre
ben, hvilket er samtidig med højre hælisæt.(21) M. erector spinae peaker ved hvert
hælisæt.(9,28,32) Der er ingen signifikant forskel på peak værdierne mellem gang og
stavgang for m. erector spinae. Det kunne forventes, at m. erector spinaes aktivitet ville stige
under stavgang, pga. et større ekscentrisk arbejde ved en øget fremadfældning. Under
langrend er der øget aktivitet i m. erector spinae ved en fremadfældning af truncus på 40º,(55)
hvilket dog er væsentligt mere end under stavgang. Den signifikante truncus fremadfældning
er ikke mere end 2,1°, hvorfor indflydelse på EMG aktiviteten formentlig er meget begrænset.
Derimod er der ved det første peak en tendens (p=0,0621) til, at m. erector spinae er mere
aktiv under gang. Dette kan tolkes som, at stavene har en aflastende effekt på m. erector
spinae. Det er interessant i den sammenhæng, hvorvidt stavgang er godt for rygpatienter, jf. et
kommende studie.(1)
Skridtlængden er signifikant større under stavgang, mens hastigheden, hofteekstensionen og
aktiviteten i m. gluteus maximus ikke er signifikant større. Inden projektets start forventedes
47

det, at hofteekstensionen ville øges under stavgang som følge af øget hastighed. Dette kunne
tænkes at medføre øget aktivitet i m. gluteus maximus,(23-25) men da hastigheden ikke er
forskellig, er det heller ikke overraskende, at aktiviteten ikke er det.
Skridtlængen er signifikant større under stavgang, og kadencen er tilsvarende mindre (ikke
signifikant testet: gang=105, stavgang=95, beregnet fra middelværdier af hastighed og
skridtlængde.(20) Dette kan evt. skyldes en længere standfase under stavgang.(14) Standfasen
er efterfølgende beregnet i dette projekt og er ikke signifikant forskellig (p=0,124). Den øgede
skridtlængde skyldes ikke et øget bevægeudslag i hoften. Den kan stamme fra en større
bækkenrotation frem,(34) som er signifikant øget under stavgang. Forskellen er dog så lille, at
den øgede skridtlængde må skyldes andre årsager, så som ændrede bevægeudslag i ankel- og
knæled eller usikkerheder forbundet med metoden, som sænker studiets validitet, jf.
metodediskussionen.
På disse 10 raske testpersoner er der ikke forskel på bevægeudslaget i hoften under gang og
stavgang. Det kunne have set anderledes ud på artrose- eller ortopædkirurgiske patienter, der
typisk har kontrakturer på hoftens forside og derfor ofte ses begrænsede i hofteekstensionen
under gang. Det er relevant at undersøge, om stavgang evt. kan have en udspændende effekt
for videre at afdække, hvorvidt stavgang kan forebygge kontrakturer eller vedligeholde
bevægeligheden.
8.0 Konklusion
Det konkluderes på baggrund af den gennemgåede litteratur om stavgang, at der ikke er et
entydigt grundlag for anvendelse af stavgang som et fysioterapeutisk tilbud. Den nuværende
evidens indeholder fund såsom øget ilt- og energiforbrug samt knæaflastning, hvilket har
fysioterapeutisk relevans for flere patientgrupper. Således er uddybende forskning nødvendig,
for at klarlægge værdien af stavgang som behandlingsmetode.
Hypotesen om øget EMG aktivitet i fire udvalgte muskler under stavgang accepteres for m.
latissimus dorsi og m. trapezius, da der for disse muskler findes signifikant øget aktivitet
under stavgang. Dette vurderes at være klinisk relevant, idet der kan drages nytte af heraf i
fysioterapeutisk behandling. Hypotesen forkastes for m. gluteus maximus og m. erector
spinae, hvor aktiviteten under gang og stavgang ikke er signifikant forskellig. Der er tendens
48

til, at m. erector spinae er mere aktiv under gang. Yderligere forskning vedrørende
muskelaktivitet er nødvendig før man kan argumentere for validiteten af resultaterne.
Hypotesen om større bevægeudslag i hofte, skulder, bækken og truncus under stavgang,
accepteres for truncus fremadfældning og bækkenrotation frem. De signifikant større
bevægeudslag vurderes dog for små til at kunne argumentere for anvendelse af stavgang som
et fysioterapeutisk tilbud.
Uddybende forskning af bevægeudslag må foretages på større testmateriale forud for
anbefalinger.
9.0 Perspektivering
Dette projekt betragtes som et pilotprojekt, idet disciplinen stavgang er forholdsvis uudforsket
i relation til fysioterapeutisk anvendelse.
Med baggrund i nuværende studier om effekten af stavgang, foreslås det at uddybe den
kliniske relevans til udvalgte folkesygdomme. Der er med Sundhedsstyrelsens tiltag fra 2003
”Motion på recept” (48) øget fokus på netop disse patientgrupper.
Resultaterne fra det kvantitative forsøg bør ligeledes forfølges. F.eks. kan fokus rettes mod
den øvre del af ryggen pga. de tydelige resultater af øget muskelaktivitet i m. latissimus dorsi
og m. trapezius. Der bør først og fremmest undersøges på et større testmateriale for at opnå en
større validitet. Men det er ligeledes relevant at undersøge, hvordan muskelaktiviteten
påvirkes over en længere periode, og at undersøge i hvilken grad stavgang under
laboratorieforhold er overførbar til udendørs forhold.
Sluttelig vil det være af stor interesse at foretage kvalitative undersøgelser, hvor man kan
spørge ind til oplevelsen og holdning til det at anvende stavgang som en del af det
fysioterapeutiske behandlingstilbud, samt til oplevelsen og holdningen til det at praktisere
stavgang.
49

10.0 Referencer
1. Astrup TP, Søndergaard B. Besynderlig gangart: en folkevandring mod bedre liv.
Politikken 2004 nov 29;sekt. 1:1.
2. Astrup TP, Søndergaard B. Ny folkebevægelse på vandrepinde. Politikken 2004 nov
29;sekt. 1:2
3. Astrup TP, Søndergaard B. Salg i stænger. Politikken 2004 nov 29;sekt. 1:2
4. Gigtforeningen. Stavgang: rør dig…det smør’ dig. Gigtforeningen; 2004.
5. INWA. Nordic walking instructor manual: master trainer degree. 2001 p. 2-6,11.
6. Gaskill, SE. Fitness cross-country skiing. Leeds: Human Kinetics; 1998. p.
7. Interhockey: http://www.interhockey.dk/default.asp?id=5 2004 dec 9.
8. Trew M, Everett T. Human Movement: an introductory text. 4 th ed. Edinburgh:
Churchill Livingstone; 2001. p. 174-84 Evt. gamle udgave.
9. Winter DA, Yack HJ. EMG profiles during normal human walking: stride-to-stride
and inter-subject variability. Electroencephalogr Clin Neurophysiol. 1987;67:402-11.
10. Rodgers CD, Vanheest JL, Schachter CL. Energy expenditure during submaximal
walking with Exerstriders. Med Sci Sports Exerc 1995;27(4):607-11.
11. Porcari JP, Hendrickson TL, Walter PR, Terry L, Walsko G. The physiological
responses to walking with and without power poles on treadmill exercise. Res Q Ecerc
Sport 1997;68(2):161-6.
12. Church TS, Earnest CP, Morss GM. Field testing of physiological responses
associated with Nordic Walking. Res Q Ecerc Sport 2002;73(3):296-300.
13. Walter PR, Porcari JP, Brice G, Terry L. Acute responses to using walking poles in
patients with coronary artery disease. J Cardiopulm Rehabil 1996;16:245-50.
14. Willson J, Torry MR, Decker MJ, Kernozek T, Stedman JR. Effects of walking poles
on lower extremity gait mechanics. Med Sci Sports Exerc 2001 Jan;33(1):142-7.
15. Schwameder H, Roithner R, Müller E, Niessen W, Raschner C. Knee joint forces
during downhill walking with hiking poles. J sports sci 1999;17(12):969-78.
16. Karvonen E, Mörsky T, Tolppala M. The effects of stick walking ecercise on neck and
shoulder pain in office workers. Degree Programme of Physiotherapy. Mikkeli 2001.
(Ikke publiceret.)
50

17. Anttila J, Holopainen I, Jokinen K. Polewalking and the effects of regular 12-week
polewalking exercise on neck and shoulder symptoms, the mobility of the cervical and
thoracic spine and aerobic capacity. Degree Programme in Physiotherapy. Helsinki
1999. (Ikke publiceret.)
18. Jamtvedt G, Hagen KB, Bjørndal A. Kunnskapsbasert fysioterapi: metoder og
arbejdsmåter. Oslo: Gyldendal Akademisk; 2003. (163 sider)
19. Christensen CB. Politikkens Nudansk Ordbog. 17. udg. København: Politikken; 1999.
20. Bojsen-Møller F. Bevægeapparatets anatomi. København: Munksgaard; 2001 p. 338-
42
21. Carr J, Shepherd R. Neurological rehabilitation: optimizing motor performance.
Edinburgh: Butterworth-Heinemann; 2003. p. 9, 93-125.
22. Trew M, Everett T. Human Movement: an introductory text. 4 udg. Edinburgh:
Churchill Livingstone; 2001. p. 156-7, 176-82.
23. Winter DA. The biomechanics and motor control of human gait. Waterloo: University
of Waterloo Press; 1987.
24. Murray MP, Mollinger LA, Gardner GM, Sepic SB. Kinematic and emg patterns
during slow, free, and fast walking. J Orthop Res 1984;2:272-80
25. Yang JF, Winter DA. Surface EMG profiles during different walking cadences in
humans. Electroencephalogr Clin Neurophysiol 1985;60:485-91.
26. Murray MP, Sepic SB, Barnard EJ. Patterns of sagittal rotation of the upper limbs in
walking. Phys Ther 1967;47:272-84.
27. Perry J. Gait analysis: normal and pathological function. Thorofare, NJ: Slack
Incorporated; 1992. p. 134.
28. Thorstensson A, Carlson H, Zomlefer MR, Nilsson J. Lumbar back muscle activity in
relation to trunk movements during locomotion in man. Acta Physiol Scand
1982;116:13-20.
29. Ballesteros MLF, Buchthal F, Rosenfalck P. The pattern of muscular activity during
the arm swing of natural walking. Acta physiol scand 1965;63:296-310.
30. Eng JJ, Winter DA. Kinetic analysis of the lower limbs during walking: what
information can be gained from a three-dimensional model? J Biomech
1995;28(6):753-8
51

31. Dillingham TR, Lehmann JF, Price R. Effect of lower limb on body propulsion. Arch
Phys Med Rehabil 1992;73:647-51
32. Winter DA, Mackinnon CD, Ruder GK, Wieman C. An integrated
EMG/biomechanical model of upper body balance and posture during human gait.
Prog Brain Res 1993;97:359-67.
33. Shumway-Cook A, Woollacott MH. Motor control: Theory and practical applications.
2 nd ed. Philadelphia: Lippincott Williams & Wilkins; 2001. p. 164
34. Murray MP. Gait as a total pattern of movement. Am J Phys Med 1967;46(1):290-333.
35. Karawan A, Porcari JP, Butts NK, Postmus AM, Stoughton L, Larkin J. Effects of 12
weeks of walking or exerstriding on upper body strength and endurance (abstract).
Med Sci Sport Exerc 1992;24:S138
36. Jacobson BH, Caldwell B, Kulling FA. Comparison of hiking stick use on lateral
stability while balancing with and without a load. Percept Mot Skills 1997;85:347-50
37. Jacobson BH, Wright T. A field test comparison of hiking stick use on heartrate and
rating of perceived exertion. Percept Mot Skills 1998;87:435-8.
38. Jacobson BH, Wright T, Dugan B. Load Carriage Energy Expenditure With and
Without Hiking Poles During Inclined Walking. Int J Sports Med 2000;21:356-9.
39. Bogey R, Cerny K, Mohammed O. Repeatability of wire and surface electrodes in
gait. Am J Phys Med Rehab 2003 May;82(5):338-44.
40. De Luca CJ. Towards understanding the EMG signal. In: Basmajian JV. Muscles
alive, their functions revealed by electromyography. 4 th ed. Baltimore: Williams &
Wilkins; 1979. p. 53-78.
41. Hamill J, Knutzen KM. Biomechanical basis of human movement. Baltimore:
Williams & Wilkins; 1995. p. 122-5.
42. Noter om EMG udleveret af Eriksen TA, Cand.Scient, Ph.D, Panum.
43. Fuglevand AJ, Winter DA, Patla AE, Statshuk D. Detection of motor unit action
potentials with surface electrodes: influence of electrode size and spacing. Biol
Cybern 1992;67:143-53.
44. Schibye B, Klausen K et al. Menneskets fysiologi: hvile og arbejde. København:
FADL’s Forlag A/S; 2001. p. 93,114.
45. Yin RK. Case study research: design and methods. 3 udg. Thousand Oaks: Sage
Publications, Inc.; 2003. p. 1-56.
52

46. APAS: available at: http://www.sportsci.com/adi2001/adi/products/apas/default.asp.
2004 Nov 4.
47. Hicks CM. Research methods for clinical therapists: applied project design and
analysis. 3 rd ed. Edinburgh: Churchill Livingstone; 1999. p. 87-93.
48. Sundhedsstyrelsens hjemmeside:Motion på recept.
http://www.sst.dk/Forebyggelse/Folkesygdomme.aspx?lang=da. 2004 Dec 31.
49. Sundhedsstyrelsen, Center for forebyggelse. Fysisk aktivitet: håndbog om
forebyggelse og behandling. 2003. p. 131,145,163-4,185-7,219-20,225-6,243-4,277.
50. Friis J, Junker P, Manniche C, Petersen J, Steengaard-Pedersen K, editors.
Reumatologi. Copenhagen: FADL’s Forlag A/S; 2001. P. 217.
51. Riis E, Munck A. Evaluering af klinikker for fysioterapi. 19200 patieners vurdering af
de fysiske rammer, service og behandling på 289 klinikker. København: Danske
Fysioterapeuter; 2003
52. Arsenault AB, Winter DA, Marteniuk G, Hayes KC. How many strides are required
for the analysis of electromyographic data in gait? Scand J Rehab Med 1986;18:133-5
53. Lund H, Røgind H. Statistik i ord. København: Munksgaard; 2004
54. Kinetic Control. Movement dysfunction: Dynamic stability & muscle balance of the
shoulder girdle: kinetic control movement dysfunction course. Southampton:
Comerford & Kinetic Control; 2003. p. 1-1 – 3-7.
55. Schwirtz A. Bewegungstechnik und muskuläre Koordination beim Skilanglauf. Köln:
SPORT und BUCH Strauss – Edition Sport; 1994
56. Præstegaard. Jeanette. Noter om Forskningsetik. 2004.
57. Palastanga N, Field D, Soames R. Anatomy & human movement structure & function.
3 rd ed. Oxford: Butterworth-Heinemann; 1998. p. 315
53

11.0 Bibliografi
Anttila J, Holopainen I, Jokinen K. Polewalking and the effects of regular 12-week
polewalking exercise on neck and shoulder symptoms, the mobility of the cervical and
thoracic spine and aerobic capacity. Degree Programme in Physiotherapy. Helsinki 1999.
(Ikke publiceret.)
APAS: Ariel Performance Analysis System: available at:
http://www.sportsci.com/adi2001/adi/products/apas/default.asp. 2004 Nov 4.
Arsenault AB, Winter DA, Marteniuk RG. Is there a ’normal’ profile of EMG activity in gait?
Med Biol Eng Comput 1986;24:337-43.
Arsenault AB, Winter DA, Marteniuk G, Hayes KC. How many strides are required for the
analysis of electromyographic data in gait? Scand J Rehab Med 1986;18:133-5.
Astrup TP, Søndergaard B. Besynderlig gangart: en folkevandring mod bedre liv. Politikken
2004 nov 29;sekt. 1:1.
Astrup TP, Søndergaard B. Ny folkebevægelse på vandrepinde. Politikken 2004 nov 29;sekt.
1:2
Astrup TP, Søndergaard B. Salg i stænger. Politikken 2004 nov 29;sekt. 1:2
Astrup TP, Søndergaard B. Lidt for tidlig stavafgang. Politikken 2004 nov 29;sekt. 1:2
Ballesteros MLF, Buchthal F, Rosenfalck P. The pattern of muscular activity during the arm
swing of natural walking. Acta physiol scand 1965;63:296-310.
Beyer N, Magnusson P. Måleredskaber i fysioterapi. København: Munksgaard; 2003. (97
sider)
Bogey R, Cerny K, Mohammed O. Repeatability of wire and surface electrodes in gait. Am J
Phys Med Rehab 2003 May;82(5):338-44.
Bojsen-Møller F. Bevægeapparatets anatomi. København: Munksgaard; 2001. (345 sider)
Carlson H, Thorstensson A, Nilsson J. Lumbar back muscle activity during locomotion:
effects of voluntary modifications of normal trunk movements. Acta Physiol Scand
1988;133:343-53
Carr J, Shepherd R. Neurological rehabilitation: optimizing motor performance. Edinburgh:
Butterworth-Heinemann; 2003. p. (133 sider)
Christensen CB. Politikkens Nudansk Ordbog. 17. udg. København: Politikken; 1999.
Church TS, Earnest CP, Morss GM. Field testing of physiological responses associated with
Nordic Walking. Res Q Ecerc Sport 2002;73(3):296-300.
54

De Luca CJ. Towards understanding the EMG signal. In: Basmajian JV. Muscles alive, their
functions revealed by electromyography. 4 th ed. Baltimore: Williams & Wilkins; 1979. (25
sider)
Dillingham TR, Lehmann JF, Price R. Effect of lower limb on body propulsion. Arch Phys
Med Rehabil 1992;73:647-51
Eng JJ, Winter DA. Kinetic analysis of the lower limbs during walking: what information can
be gained from a three-dimensional model? J Biomech 1995;28(6):753-8
Friis J, Junker P, Manniche C, Petersen J, Steengaard-Pedersen K, editors. Reumatologi.
Copenhagen: FADL’s Forlag A/S; 2001. p. 217.
Fuglevand AJ, Winter DA, Patla AE, Statshuk D. Detection of motor unit action potentials
with surface electrodes: influence of electrode size and spacing. Biol Cybern 1992;67:143-53.
Gaskill, SE. Fitness cross-country skiing. Leeds: Human Kinetics; 1998. (25 sider)
Gigtforeningen. Stavgang: rør dig…det smør’ dig. Gigtforeningen; 2004.
Gronley JK, Perry J. Gait analysis techniques. Rancho Los Amigos hospital gait laboratory.
Phys Ther 1984 Dec;64(12):1831-8.
Hamill J, Knutzen KM. Biomechanical basis of human movement. Baltimore: Williams &
Wilkins; 1995. (5 sider)
Hicks CM. Research methods for clinical therapists: applied project design and analysis. 3 rd
ed. Edinburgh: Churchill Livingstone; 1999. (10 sider)
Hovmand B, Præstegaard J. Kvalitative forskningsmetoder i fysioterapi: en introduktion. Nyt
om forskning 2002;2:40-57.
Interhockey: Available at: http://www.interhockey.dk/default.asp?id=5 2004 Dec 9.
INWA. Nordic walking instructor manual: master trainer degree. 2001. (51 sider)
Jamtvedt G, Hagen KB, Bjørndal A. Kunnskapsbasert fysioterapi: metoder og arbejdsmåter.
Oslo: Gyldendal Akademisk; 2003. (163 sider)
Jacobsen B, Schnack K, Wahlgren B, Madsen MB. Videnskabsteori. 2. udg. København:
Gyldendalske Boghandel; 1999 (197 sider)
Jacobson BH, Caldwell B, Kulling FA. Comparison of hiking stick use on lateral stability
while balancing with and without a load. Percept Mot Skills 1997;85:347-50
Jacobson BH, Wright T. A field test comparison of hiking stick use on heartrate and rating of
perceived exertion. Percept Mot Skills 1998;87:435-8.
55

Jacobson BH, Wright T, Dugan B. Load Carriage Energy Expenditure With and Without
Hiking Poles During Inclined Walking. Int J Sports Med 2000;21:356-9.
Jacobsen JK. 25 spørgsmål: en moderne retorik til planlægning af kommunikation.
Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag; 1997. (115 sider)
Kamper-Jørgensen F, Almind G. Forebyggende sundhedsarbejde. 3. udg. København:
Munksgaard; 2000. (349 sider)
Karawan A, Porcari JP, Butts NK, Postmus AM, Stoughton L, Larkin J. Effects of 12 weeks
of walking or exerstriding on upper body strength and endurance (abstract). Med Sci Sport
Exerc 1992;24:S138
Karvonen E, Mörsky T, Tolppala M. The effects of stick walking ecercise on neck and
shoulder pain in office workers. Degree Programme of Physiotherapy. Mikkeli 2001. (Ikke
publiceret.)
Kendall FP, McCreary EK, Provance PG. Muscles testing and function: with posture and
pain. 4 th ed. Baltimore: Williams & Wilkins; 1993. (15 sider)
Kinetic Control. Movement dysfunction: Dynamic stability & muscle balance of the shoulder
girdle: kinetic control movement dysfunction course. Southampton: Comerford & Kinetic
Control; 2003. p. 1-1 – 3-7. (22 sider)
Klenerman L, Hutton WC. A quantitative investigation of the forces applied to walking-sticks
and crutches. Rheumatol Rehabil 1973;12(3):152-8.
Knight CA, Caldwell GE. Muscular and metabolic costs of uphill backpacking: are hiking
poles beneficial? Med Sci Sports Exerc 2000;32(12):2093-101.
Kukkonen-Harjula K, Laukkanen R, Vuori I, Oja P, Pasanen M, Nenonen A et al. Effects of
walking training on health-related fitness in healthy middle-aged adults: a randomized
controlled study. Scand J Med Sci Sports 1998;8:236-42.
Lund H, Røgind H. Statistik i ord. København: Munksgaard; 2004 (128 sider)
MacKinnon CD, Winter DA. Control of whole body balance in the frontal plane during
human walking. J Biomechanics 1993;26(6):633-44.
Malterud K. Kvalitative metoder i medicinsk forskning: en innføring. 2. udg Oslo:
Universitetsforlaget; 2003. (184 sider)
Murray MP. Gait as a total pattern of movement. Am J Phys Med 1967;46(1):290-333.
Murray MP, Mollinger LA, Gardner GM, Sepic SB. Kinematic and emg patterns during slow,
free, and fast walking. J Orthop Res 1984;2:272-80
56

Murray MP, Sepic SB, Barnard EJ. Patterns of sagittal rotation of the upper limbs in walking.
Phys Ther 1967;47:272-84.
Noter om EMG udleveret af Eriksen TA, Cand.Scient, Ph.D, Panum. (17 sider)
Õunpuu S, Winter DA. Bilateral electromyographical analysis of the lower limbs during
walking in normal adults. Electroencephalogr Clin Neurophysiol 1989;72:429-38.
Palastanga N, Field D, Soames R. Anatomy & human movement structure & function. 3 rd ed.
Oxford: Butterworth-Heinemann; 1998. (10 sider)
Perry J. Gait analysis: normal and pathological function. Thorofare, NJ: Slack
Incorporated;1992. (57 sider)
Perry J, Bontrager EL, Bogey RA, Gronley JK, Barnes LA. The rancho EMG analyzer: a
computerized system for gait analysis. J Biomed Eng. 1993;15(6):487-96.
Porcari JP, Hendrickson TL, Walter PR, Terry L, Walsko G. The physiological responses to
walking with and without power poles on treadmill exercise. Res Q Ecerc Sport
1997;68(2):161-6.
Ready AE, Huber HR. Physiologic response of nordic ski racers to three modes of sport
specific exercise. Can J Sport Sci 1990;15(3):213-7.
Riis E, Munck A. Evaluering af klinikker for fysioterapi. 19200 patieners vurdering af de
fysiske rammer, service og behandling på 289 klinikker. København: Danske Fysioterapeuter;
2003.
Rodgers CD, Vanheest JL, Schachter CL. Energy expenditure during submaximal walking
with Exerstriders. Med Sci Sports Exerc 1995;27(4):607-11.
Rozin R, Robin GC, Magora A, Simkin A, Gonen B. Gait analysis in normal individuals.
Electromyography 1971. May-Aug;11(2):183-90.
Schibye B, Klausen K et al. Menneskets fysiologi: hvile og arbejde. København: FADL’s
Forlag A/S; 2001. (60 sider)
Shumway-Cook A, Woollacott MH. Motor control: Theory and practical applications. 2 nd ed.
Philadelphia: Lippincott Williams & Wilkins; 2001. p. (30 sider)
Schwameder H, Roithner R, Müller E, Niessen W, Raschner C. Knee joint forces during
downhill walking with hiking poles. J sports sci 1999;17(12):969-78.
Schwirtz A. Bewegungstechnik und muskuläre Koordination beim Skilanglauf. Köln: SPORT
und BUCH Strauss – Edition Sport; 1994 (20 sider)
Smith GA. Biomechanical analysis of cross-country skiing techniques. Med Sci Sports Exerc
1992;24(9):1015-22.
57

Sundhedsstyrelsen, Center for forebyggelse. Fysisk aktivitet: håndbog om forebyggelse og
behandling. 2003. (22 sider)
Sundhedsstyrelsens hjemmeside:Motion på recept.
http://www.sst.dk/Forebyggelse/Folkesygdomme.aspx?lang=da. 2004 Dec 31.
Sørensen SJ, Pedersen JS. Organisationskultur og teori og praksis. København: Nyt fra
Samfundsvidenskaberne; 1994. (123 sider)
Thorstensson A, Carlson H, Zomlefer MR, Nilsson J. Lumbar back muscle activity in relation
to trunk movements during locomotion in man. Acta Physiol Scand 1982;116:13-20.
Trew M, Everett T. Human Movement: an introductory text. 4 udg. Edinburgh: Churchill
Livingstone; 2001. p. 174-184
Vancouver referencesystem: available at: http//www.icmje.org/ 2002 Apr 25.
Vancouver referencesystem: available at:
http//www.library.uq.edu.au/training/citation/vancouv.html. 2004 Nov 11.
Vestberg F . Smerter i nakke, ryg og ben kan behandles med statikkorrektion: en ny metode.
København: Borgens Forlag; 1992. (50 sider)
Vogt L, Portscher M, Brettmann K, Pfeifer K, Banzer W. Cross-validation of marker
configurations to measure pelvic kinematics in gait. Gait Posture 2003;18(3):178-184.
Walter PR, Porcari JP, Brice G, Terry L. Acute responses to using walking poles in patients
with coronary artery disease. J Cardiopulm Rehabil 1996;16:245-50.
Willson J, Torry MR, Decker MJ, Kernozek T, Stedman JR. Effects of walking poles on
lower extremity gait mechanics. Med Sci Sports Exerc 2001 Jan;33(1):142-7.
Winter DA. Are hypotheses really necessary in motor control research? J Mot Behav
1987;19(2):276-9.
Winter DA. The biomechanics and motor control of human gait. Waterloo: University of
Waterloo Press; 1987. (50 sider)
Winter DA. Biomechanics of normal and pathological gait: implications for understanding
human locomotor control. J Mot Behav 1989;21(4):337-55.
Winter DA.Changes in gait with aging. Can J Sport Sci. 1991 Sep;16(3):165-7.
Winter DA, Mackinnon CD, Ruder GK, Wieman C. An integrated EMG/biomechanical
model of upper body balance and posture during human gait. Prog Brain Res 1993;97:359-67.
Winter DA, Patla AE, Frank JS, Walt SE. Biomechanical walking pattern changes in the fit
and healthy elderly. Phys Ther 1990 Jun;70(6):340-7.
58

Winter DA, Yack HJ. EMG profiles during normal human walking: stride-to-stride and intersubject
variability. Electroencephalogr Clin Neurophysiol. 1987;67:402-11.
Yang JF, Winter DA. Surface EMG profiles during different walking cadences in
humans. Electroencephalogr Clin Neurophysiol 1985;60:485-91.
Yang JF, Winter DA, Wells RP. Postural Dynamics of Walking in Humans. Biol Cybern
1990;62:321-30
Yin RK. Case study research: design and methods. 3 udg. Thousand Oaks: Sage Publications,
Inc.; 2003. (56 sider)
Zachariae B. Det vellykkede eksperiment: Introduktion til eksperimentel forskningsmetode.
København: Munksgård; 1998. (190 sider)
59

12.0 Bilagsoversigt
A: INWA, diagonal stavgangsteknik
B: Litteratursøgning, søgetræ
C: Musklernes anatomi
D: Matrix over testpersoner
E: Forsøgsprotokol
F: Forsøgsopstilling i laboratorium
G: EMG data, testperson 10
H-1: EMG data, testperson 8
H-2: EMG data, testperson 8
60

Bilag G
Testperson 10, stavgang.
Graferne viser signal fra kraftplatform, stav samt EMG amplitude for de fire muskler i
nævnte rækkefølge: m. gluteus maximus, m. erector spinae, m. latissimus og m. trapezius.
EMG kurverne viser linear envelopes.

Bilag H-1
Testperson 8, gang.
Graferne viser signal fra kraftplatform, stav samt EMG amplitude for de fire muskler i
nævnte rækkefølge: m. gluteus maximus, m. erector spinae, m. latissimus og m. trapezius.
EMG kurverne viser linear envelopes.

Bilag H-1
Testperson 8, gang.
Graferne viser signal fra kraftplatform, stav samt EMG amplitude for de fire muskler i
nævnte rækkefølge: m. gluteus maximus, m. erector spinae, m. latissimus og m. trapezius.
EMG kurverne viser linear envelopes.