December - Januar - Februar 2008/2009 - Balle Kirke

Nye tider – nyt menighedsråd
I Balle Sogn blev der kun afleveret én
liste med kandidater til menighedsrådet.
Det betyder, at de første 14 personer
på listen er valgt og skal være
”bestyrelse” for Balle Sogn de kommende
4 år.
De er forpligtet på menighedsrådsløftet,
som siger, at
medlemmerne skal afgive en erklæring
på ære og samvittighed om at
ville udføre det dem betroede hverv i
troskab mod den danske evangelisklutherske
folkekirke, så den kan byde
gode vilkår for den kristne menigheds
liv og vækst. (§ 7)
Denne erklæring bærer jo i sin sproglige
formulering præg af at være fra en
anden tid end den, vi har i Danmark år
2008. For der er sket meget siden menighedslovens
indførelse for over hundrede
år siden. I forbindelse med det
administrative er der i de forløbne år
kommet mange nye ”sten på vejen” fra
kirke-ministerium til menighed.
Når jeg nu som den afgående formand
skal gøre status over de sidste 4 år, er
det naturligvis de ting, vi ikke nåede,
ikke fik klaret, der fylder mest i min bevidsthed.
Da jeg skrev til kirkebladet i april, havde
vi en ansøgning hos stiftet om automatisk
klokkeringning, og i min naive
optimisme troede jeg, at denne sag
var klaret, når det nye råd skulle tiltræde
1. søndag i advent. Sådan gik det
desværre ikke. Vi fik afslag på ansøgningen
med den begrundelse, at den
gamle, klinkede klokke skulle blive
hængende, og vi kunne ”bare” etablere
et klokketårn på kirkegården. Ak, ja,
en udgift til over 500.000 kr., hvor automatikken
kostede 100.000. Den kongelige
bygningsinspektør kom kørende i
sin sportsvogn - gik op i klokketårnet
for at bese den gamle, klinkede klokke
– steg ned igen, hvorefter der gik et par
måneder…. Så kom afslaget.
11
Menighedsråd
Et enigt menighedsråd, det gamle, går
ind for automatikken, så vi giver ikke
op. Men nu trækker man nok vejret lettet
højere oppe i systemet, for der går
jo en rum tid, inden ”de nye” kommer
ind i alle regler og procedurer.
Se dette var et eksempel på bureaukratiet.
I sidste nummer af
Menighedsrådenes blad læste jeg om
en næstformand, der er kørt træt i menighedsrådsarbejdet.
Han skriver: ”Bureaukratiet har været
dræbende og har fuldt ud levet op til
skrækscenariet. Arbejdsgangene er
urimeligt tunge, og jeg synes, vi beskæftiger
os med alt for mange irrelevante
administrative opgaver i stedet
for at tage os af liv og vækst.”
Og jeg må desværre give ham ret.
Balle Sogn er jo set i kirkelig sammenhæng
en stor arbejdsplads med to
kirker og mange forskelligt uddannede
ansatte, som i det daglige ikke har
den tætte kontakt med hinanden, men
som til de kirkelige handlinger skal få
det hele til at gå op i en højere enhed.
Jeg mener, det er nødvendigt med en
daglig leder - udenfor menighedsrådet
– som kan få hele orgelet til at spille
klokkerent.
Rent personligt har jeg haft mange
positive oplevelser i samarbejdet med
kolleger i menighedsrådet og med
mange af de ansatte. Det tænker jeg
med glæde på.
Helen Holse