SELSKABSRETLIG REGULERING I UDVALGTE LANDE November ...

Bech-Bruun Advokatfirma
Langelinie Allé 35 · 2100 København Ø · T +45 72 27 00 00 · F +45 72 27 00 27 · www.bechbruun.com
København · Århus · Moskva
g:\012888-0005\000070.doc
J.nr.. 012888-0005 mbl/bbj/hpj
SELSKABSRETLIG REGULERING I UDVALGTE LANDE November 2006

INDHOLDSFORTEGNELSE
Indledning...................................................................................................................................4
1. Undersøgelsens formål ................................................................................................4
2. Lande og selskabstyper omfattet af undersøgelsen ......................................................4
3. Metoden for undersøgelse og rapportering...................................................................5
Undersøgelsens resultater ..........................................................................................................6
1. Selskabsretlige revisioner i de omfattede lande ............................................................6
2. Lovgivningsmæssig struktur og de omfattede selskabstyper.........................................7
2.1 Én eller flere selskabslove – opbygning af den samlede selskabslov ............................7
2.2 Selskabstyper svarende til A/S og ApS – valg af selskabstype – kontraktfrihed.............9
2.3 Omfanget af deklaratoriske bestemmelser – ansvar frem for forbud............................11
3. Stiftelse og indbetaling af kapital ................................................................................14
3.1 Standardvedtægter i henhold til lov ............................................................................14
3.2 Selskabskapital og efterfølgende erhvervelser fra stiftere mv......................................16
4. Aktier, aktiebog og aktieklasser ..................................................................................21
4.1 Stemmerettigheder og indflydelse baseret på andel af kapitalen.................................21
4.2 Aktiebog, anpartshaverfortegnelse, register over ejerskab..........................................23
4.3 Ihændehaveraktier og nomineeregistreringer..............................................................26
4.4 Stemmeløse aktier og anparter ..................................................................................31
4.5 Aktieklasser og præferenceaktier ...............................................................................34
4.6 Overtagelsestilbud – kompensationsforhold mellem aktieklasser ................................37
5. Kapital .......................................................................................................................37
5.1 Minimumskapitalkrav til selskaber ..............................................................................37
5.2 Delvis indbetaling af tegnede aktier og anparter .........................................................40
5.3 Sammenhæng mellem selskabets kapitalisering og ledelsesansvaret.........................42
5.4 No par value aktier/anparter.......................................................................................43
5.5 Autoriseret kapital og udstedt kapital ..........................................................................45
5.6 Tilladt valuta for angivelse af selskabskapital..............................................................47
6. Egne aktier ................................................................................................................48
7. Aktionæroverenskomster ...........................................................................................52
8. Regulering af selskabers hjemmeside ........................................................................53
9. Selskabets egeninteresse ..........................................................................................53
10. Aktionærlån, koncernlån og cash-pool ordninger ........................................................55
10.1 Aktionærlån (lån til aktionærer, anpartshavere, ledelsesmedlemmer og nærstående) .55
10.2 Cash-pool-ordninger ..................................................................................................61
10.3 Selvfinansiering..........................................................................................................62
11. Selskabets ledelse .....................................................................................................67
11.1 Ledelsesmodeller – enstrenget, tostrenget eller mellemform.......................................67
11.2 Bestyrelsesformandens opgaver og begrænsninger ...................................................71
11.3 Bestyrelsesudvalg......................................................................................................73
11.4 Forretningsorden for bestyrelsen................................................................................77
11.5 Mulighed for tegning af ansvarsforsikring for ledelsesmedlemmer ..............................78
11.6 Mulighed for at juridiske personer kan indtræde i ledelsen..........................................79
11.7 Anvendelse af fremmedsprog i bestyrelsen og dens dokumenter................................81
g:\012888-0005\000070.doc
2 / 112

12. Generalforsamling......................................................................................................82
12.1 Anvendelse af fremmedsprog på generalforsamling ...................................................82
12.2 Fuldmagt til at give møde på generalforsamling..........................................................84
13. Koncerner ..................................................................................................................88
14. Fusion og spaltning....................................................................................................92
14.1 Fusion og spaltning i de to selskabstyper ...................................................................92
14.2 Nationale bestemmelser om kreditorbeskyttelse ved fusion og spaltning ....................96
15. Beskyttelse af minoritetsaktionærer og kreditorer .......................................................98
15.1 Minoritetsbeskyttelse..................................................................................................98
15.2 Kreditorbeskyttelse...................................................................................................102
16. Konfliktløsning .........................................................................................................105
16.1 Opløsning af selskabet (manglende aflæggelse af årsrapport)..................................105
16.2 Alternativ konfliktløsning...........................................................................................108
17. Diverse ....................................................................................................................110
17.1 Ændring i sanktioner for overtrædelse af selskabslovgivningen ................................110
17.2 Tidspunktet for retsvirkning af selskabsretlige beslutninger.......................................111
18. Forestående revisioner af selskabslovgivningen.......................................................112
BILAGSMAPPE
Bilag 1: Spørgeskema
Bilag 2: England & Wales (Allen & Overy LLP)
Bilag 3: Tyskland (Allen & Overy LLP)
Bilag 4: Italien (Allen & Overy LLP)
Bilag 5: Frankrig (Allen & Overy LLP)
Bilag 6: Holland (Allen & Overy LLP)
Bilag 7: Irland (A & L Goodbody Solicitors)
Bilag 8: Spanien (Allen & Overy LLP)
Bilag 9: Norge (Bugge, Arentz-Hansen & Rasmussen)
Bilag 10: Sverige (Gernandt & Danielsson)
Bilag 11: Finland (Castrén & Snellman)
Bilag 12: Australien (Mallesons Stephen Jaques)
g:\012888-0005\000070.doc
3 / 112

Indledning
1. Undersøgelsens formål
Økonomi- og Erhvervsministeriet har den 11. oktober 2006 nedsat et udvalg, der som kommissorium
har at forberede og udarbejde forslag om en revideret selskabslovgivning, som skal sikre, at
dansk selskabsret er i front i international sammenhæng.
Der vil være tale om en fuldstændig gennemskrivning af de eksisterende selskabslove, som skal
resultere i en eller flere helt nye love, således som det også var tilfældet, da den danske selskabslovgivning
sidst blev gennemgribende revideret i 1972. Formålet er en modernisering og
forenkling af selskabslovgivningen, som skal bidrage til enkle og fleksible regler, der reducerer de
administrative byrder for virksomhederne, uden dog at fratage kreditorer eller aktionærer/anpartshavere
den beskyttelse, der er nødvendig for dem. Endvidere er det hensigten, at den
selskabsretlige regulering skal fremtidssikres, ved at der bliver taget højde for de muligheder,
som den løbende teknologiske udvikling skaber.
Det nedsatte udvalg bistås i sit arbejde af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Første fase af udvalgets
arbejde vil omfatte en analyse af de nugældende danske selskabslove i forhold til EUlovgivning
og selskabsret i andre lande, og til brug herfor har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
anmodet Bech-Bruun om at udarbejde denne rapport, der belyser reguleringen af en række specifikke
selskabsretlige forhold i andre lande. Rapporten belyser ligeledes de ændringer i selskabslovgivningen,
som påtænkes i disse lande.
2. Lande og selskabstyper omfattet af undersøgelsen
På anmodning af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har undersøgelsen omfattet selskabsretlig regulering
i følgende lande:
· England & Wales (herefter: ”England”),
· Tyskland,
· Italien,
· Frankrig,
· Holland,
· Irland,
· Spanien,
· Norge,
· Sverige,
· Finland, og
· Australien.
Den selskabsretlige regulering i Australien er inddraget for at belyse den selskabsretlige regulering
i et angelsaksisk, common law-baseret retssystem, der ikke er medlem af EU/EØS. Mens
g:\012888-0005\000070.doc
4 / 112

amerikansk og canadisk selskabsret er underlagt forskellig regulering i disse føderale staters
enkelte stater og provinser, har australsk selskabsret siden 2001 været føderal og således ensartet
på hele det australske territorium. Australien er derfor fundet bedst egnet til at belyse den
selskabsretlige regulering i et angelsaksisk, common law-baseret retssystem.
Bortset fra enkelte tværgående spørgsmål har undersøgelsen været begrænset til den selskabsretlige
regulering af de to selskabstyper i de ovennævnte lande, som svarer til det danske aktieselskab
(A/S) og det danske anpartsselskab (ApS).
3. Metoden for undersøgelse og rapportering
Til brug for undersøgelsen har Bech-Bruun på grundlag af et oplæg fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
udarbejdet et spørgeskema, som efter godkendelse af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
blev udsendt til et advokatfirma i hvert af de omfattede lande. Spørgeskemaet er vedlagt rapporten
som bilag 1.
Spørgeskemaet blev udsendt til de udenlandske advokatfirmaer den 22. september 2006 med
svarfrist den 9. oktober 2006. Efter gennemgang af spørgeskemaerne og i forbindelse med udarbejdelse
af rapporten har vi stillet uddybende og opklarende spørgsmål til de indkomne svarskemaer,
og de sidste endelige svarskemaer blev modtaget af os den 16. november 2006. Svarskemaerne
er vedlagt rapporten som bilag 2-12 i den endelige form, hvori vi har modtaget dem.
Bech-Bruun kan som dansk advokatfirma alene rådgive om dansk ret, og vi har derfor ikke foretaget
kontrol af rigtigheden af de indkomne svar.
På grundlag af de indkomne svar rapporteres undersøgelsen med en emneopdeling, der overordnet
svarer til spørgeskemaets emneopdeling. Spørgeskemaet omfatter en række specifikke
selskabsretlige emner, der spænder fra kontrolforanstaltninger i forbindelse med selskabers stiftelse
over regulering af selskabets ledelse til mulighederne for alternativ konfliktløsning mellem
selskabsdeltagerne. På grund af bredden af vores opdrag og de selskabsretlige emner, som
omfattes af rapporten, er der ikke basis for at drage én samlet konklusion af undersøgelsens
resultater. Resultatet af undersøgelsen af de enkelte emneområder rapporteres i stedet løbende
igennem rapporten.
København, den 22. november 2006
Mikkel Baaring Lerche Bettina Bang Jakobsen
g:\012888-0005\000070.doc
5 / 112

Undersøgelsens resultater
1. Selskabsretlige revisioner i de omfattede lande
g:\012888-0005\000070.doc
Følgende lande omfattet af undersøgelsen har i de senere år foretaget gennemgribende
revisioner af deres selskabslovgivning:
● Finland – ny selskabslov trådte i kraft den 1. september 2006
● Sverige – ny selskabslov trådte i kraft den 1. januar 2006
● Italien – ny selskabslov trådte i kraft den 1. januar 2004
Herudover er der i England vedtaget en ny selskabslov, der træder i kraft successivt i
perioden frem til oktober 2008, idet hovedparten af den ny lovs bestemmelser først forventes
at træde i kraft ved udløbet af denne periode. I denne undersøgelse baserer oplysningerne
om engelsk ret sig på den gældende engelske selskabslov, Companies Act
1985 med senere ændringer. Den kommende engelske selskabslov inddrages i omtalen
af forestående ændringer i selskabslovgivningen i de af undersøgelsen omfattede
lande.
For så vidt angår Frankrig, er der efter det oplyste ikke på noget tidspunkt sket en gennemgribende
revision af selskabslovgivningen. I stedet er Code de Civil og Code de
Commerce løbende blev opdateret med lovændringer for de til aktieselskab og anpartsselskab
svarende selskabstyper.
For de øvrige lande, der er omfattet af undersøgelsen, daterer den seneste gennemgribende
selskabsretlige revision sig tilbage til følgende år:
● Australien – samlet føderal selskabslov indført i 2001
● Norge – 1997
● Spanien – 1989 (for den til aktieselskab svarende selskabstype) og 1995 (for
den til anpartsselskab svarende selskabstype)
● Holland – 1976
● Tyskland – 1965 (for den til aktieselskab svarende selskabstype) og 1980 (for
den til anpartsselskab svarende selskabstype)
● Irland – 1963, idet der dog har fundet delvist reformarbejde sted i 1983 efter
Irlands indtræden i EU og igen i 1990
I samtlige disse lande er der siden den seneste selskabsretlige revision vedtaget en
række ændringslove. For de lande, der er medlem af EU/EØS, er dette ikke mindst sket
i forbindelse med den løbende implementering af EU-direktiver.
De modtagne svar viser, at ændringslove begrundet i konkrete erhvervsskandaler med
stor offentlig bevågenhed også forekommer i et vist omfang, ligesom de senere års
6 / 112

g:\012888-0005\000070.doc
corporate governance-debat i nogle lande har medført, at børsnoterede selskaber ved
lov er underlagt et ”comply or explain”-regime i forhold til corporate governance regelsæt,
der typisk er udarbejdet af fondsbørsen eller af et ekspertudvalg nedsat i offentligt
regi. Dette gælder blandt andet i England, Tyskland og Holland.
2. Lovgivningsmæssig struktur og de omfattede selskabstyper
2.1 Én eller flere selskabslove – opbygning af den samlede selskabslov
2.1.1 Én eller flere selskabslove
Undersøgelsen har omfattet spørgsmål om, hvorvidt de omfattede lande i lighed med
Danmark har to selskabslove dækkende henholdsvis den til aktieselskab svarende selskabstype
og den til anpartsselskab svarende selskabstype eller én samlet selskabslov
for begge disse selskabstyper. Endvidere er der spurgt om, hvorvidt den samlede selskabslov
eventuelt også omfatter andre selskabstyper end de selskabstyper, der svarer
til aktie- og anpartsselskaber. Svarene på disse spørgsmål fremgår af skemaet nedenfor:
Land
To selskabslove,
én for henholdsvis
de til A/S og de til
ApS svarende sel-
skaber.
Èn samlet sel-
skabslovdækken- de både de til A/S
og de til ApS sva-
rende selskaber.
Dækker den sam-
lede selskabslov
også andre sel-
skabstyper?
England X Ja
Tyskland X -
Italien X Ja
Frankrig X* Ja
Holland X Ja
Irland X Ja
Spanien X -
Norge X -
Sverige X Nej
Finland X Nej
Australien X Ja
*I Frankrig gennemføres selskabsretlig regulering ved (ændrings)love, der gælder for både de til aktieselskab
og de til anpartsselskab svarende selskabstyper. Afhængig af emnet for den selskabsretlige regulering (for
eksempel stiftelse, fusion eller retsevne) skrives bestemmelserne fra loven herefter ind i Code de Commerce
eller Code de Civil. Da grundlaget for denne opdatering af henholdsvis Code de Commerce eller Code de Ci-
vil er en samlet lov gældende for både de til aktie- og anpartsselskaber svarende selskaber, og da bestem-
melserne i henholdsvis Code de Commerce og Code de Civil herefter som hovedregel gælder for begge sel-
skabstyper, kategoriseres dette til brug for ovenstående skema således, at regulering af de til anparts- og ak-
tieselskaber svarende selskabstyper i fransk ret dækkes af én lov.
I svarene fra hovedparten af de omfattede lande angives det, at der ikke er planer om
at ændre den nuværende lovgivningsstruktur, således at to love slås sammen til én, el-
7 / 112

g:\012888-0005\000070.doc
ler at én lov bliver til to særskilte love for henholdsvis den til aktieselskab svarende selskabstype
og den til anpartsselskab svarende selskabstype.
Den eneste undtagelse hertil er Spanien, hvor en kommission (”Comisión general de
codificación”) nedsat af det spanske justitsministerium overvejer, om reguleringen af
samtlige selskabstyper skal samles i én lov. Kommissionens arbejde pågår, og det er
ikke ved denne rapports færdiggørelse muligt at få oplysninger om status på kommissionens
overvejelser.
For de lande, som har to selskabslove, der finder anvendelse på henholdsvis den til aktieselskab
svarende selskabstype og den til anpartsselskab svarende selskabstype,
angives som begrundelser for denne lovgivningsstruktur, at:
(i) aktieselskabet var den oprindelige selskabsform, mens anpartsselskabet
er introduceret senere med den hensigt at udgøre en
mere fleksibel selskabsform for små og mindre virksomheder
(Tyskland og Spanien),
(ii) der er adskillige forskelle i reguleringen af de til aktieselskaber og
anpartsselskaber svarende selskaber, der har gjort det hensigtsmæssigt
at skille lovgivningen ad for bedre at identificere
disse forskelle (Spanien og Norge),
(iii) adskillelsen i to love gør det lettere for lovgiver at udbygge forskellene
i reguleringen af de til aktieselskaber og anpartsselskaber
svarende selskaber (Norge), og
(iv) adskillelsen i to love øger brugervenligheden for virksomhederne
(Norge).
For de lande, der har én samlet selskabslov, angives rationalet generelt at være, at der
derved undgås unødvendige gentagelser, idet mange bestemmelser i loven finder anvendelse
på såvel den til aktieselskab svarende selskabstype som den til anpartsselskab
svarende selskabstype.
2.1.2 Opbygningen af den samlede selskabslov
Selskabsloven i de lande, der har samlet reguleringen af de til aktieselskaber og anpartsselskaber
svarende selskabstyper i én lov, bygger på forskellige grundstrukturer:
I Italien og Frankrig indeholder selskabsloven først en generel del med bestemmelser,
der finder anvendelse på alle selskaber, og derefter følger afsnit med særlige bestemmelser,
der kun gælder for enkelte selskabstyper.
Den gældende engelske selskabslov og den irske og australske selskabslov er opdelt i
kapitler efter emner (for eksempel selskabsstiftelse, ledelse, generalforsamling etc.).
Hvert kapitel indeholder bestemmelser, der finder anvendelse på alle selskaber, samt
bestemmelser, der kun finder anvendelse på den ene eller den anden selskabstype.
8 / 112

g:\012888-0005\000070.doc
Den samlede finske selskabslov indleder med et generelt afsnit, men følger i øvrigt en
systematik svarende til selskabsloven i England, Irland og Australien. Det generelle afsnit
efterfølges således af emneopdelte afsnit og kapitler, der både indeholder bestemmelser
for alle selskaber og særlige bestemmelser for enten den til aktieselskab
svarende selskabstype eller den til anpartsselskab svarende selskabstype.
Den svenske selskabslov benytter en næsten tilsvarende systematik, idet loven er opdelt
i kapitler efter emner. Hvert kapitel indeholder først de bestemmelser, der gælder
for alle selskaber, og herefter følger de bestemmelser, der kun gælder for den til aktieselskab
svarende selskabstype.
Det bemærkes, at den kommende selskabslov i England vil gøre op med den systematik,
der i dag benyttes i den engelske Companies Act 1985. Strukturen i den nugældende
engelske lov betegnes som en ”top down”-model, hvor det især for den til anpartsselskab
svarende selskabstype gælder, at man for at fastslå retstilstanden først må læse
de bestemmelser, der gælder for alle selskaber, og derefter de undtagelser, der findes
for den til anpartsselskab gældende selskabstype.
I den kommende engelske selskabslov benyttes i stedet en ”bottom up”-model, hvor
den første del af selskabsloven indeholder de bestemmelser, der er særlige for den til
anpartsselskab svarende selskabstype, næste del finder anvendelse på alle selskaber,
og den sidste del af loven finder kun anvendelse på den til aktieselskab svarende selskabstype.
Hensigten er at gøre tilgængeligheden af lovens bestemmelser nemmere
for den til anpartsselskab svarende selskabstype, idet disse selskaber kun behøver at
kende og efterleve første og anden del af loven.
2.2 Selskabstyper svarende til A/S og ApS – valg af selskabstype – kontraktfrihed
2.2.1 Selskabstyper svarende til A/S og ApS
De selskabsbetegnelser i de omfattede lande, der svarer til henholdsvis det danske aktieselskab
og det danske anpartsselskab, er følgende:
Land
Selskab svarende til dansk
aktieselskab (A/S)
England Public limited company (Plc) Limited company (Ltd)
Selskab svarende til dansk anpartsselskab
(ApS)
Tyskland Aktiengesellschaft (AG) Gesellschaft mit beschränkter Haftung (GmbH)
Italien Società per Azioni (SpA) Società a Responsabilità Limitata (Srl)
Frankrig Société anonyme (SA) Société à responsabilité limitée (Sarl)
Holland Naamloze vennootschap (NV) Besloten vennootschap (BV)
Irland Public limited company (Plc) Private limited company (Ltd)
Spanien Sociedad Anónima (SA) Sociedad de Responsabilidad Limitada (SL)
Norge Allmennaksjeselskap (ASA) Aksjeselskap (AS)
Sverige Aktiebolag (publ) (AB) Aktiebolag (AB)
Finland Julkinen osakeyhtiö (Oyj) Yksityinen osakeyhtiö (Oy)
Australien Limited company (Ltd) Proprietary limited company (Pty Ltd)
9 / 112

g:\012888-0005\000070.doc
For at undgå hyppige krydsreferencer til ovenstående skema, benyttes i denne rapport
generelt termerne ”den til aktieselskab svarende selskabstype” og ”den til anpartsselskab
svarende selskabstype” frem for de enkelte landes betegnelser for den pågældende
selskabstype.
2.2.2 Valg af selskabstype
I undersøgelsen er der stillet spørgsmål om, hvorvidt landene tillader frit valg mellem de
til aktieselskab og anpartsselskab svarende selskabstyper, når blot selskabet opfylder
de relevante krav til minimumskapital og vedtægtsbestemmelser, eller om der er begrænsninger
i valgfriheden.
Kun for så vidt angår Irland og Australien er der begrænsning i valgfriheden.
I Irland er det et krav til den til aktieselskab svarende selskabstype, at selskabet har
mindst syv aktionærer. Det til anpartsselskab svarende selskab skal have mellem en og
50 anpartshavere (eksklusive anpartshavere, der også er medarbejdere i selskabet). Et
selskabs opfyldelse af disse krav er ikke underlagt ekstern kontrol, men hvis et selskab
fortsætter dets aktiviteter i mere end seks måneder efter, at disse krav til antallet af aktionærer/anpartshavere
ikke længere er opfyldt, kan aktionærer/anpartshavere, der var
bekendte med selskabets manglende overholdelse af kravene, blive personligt og solidarisk
ansvarlige for selskabets samlede gæld og forpligtelser. Endvidere kan selskabet
blive opløst ved rettens foranstaltning. En ekspertgruppe nedsat af det irske handelsministerium
i 2000 har foreslået, at mindstekravet om syv aktionærer i den til aktieselskab
svarende selskabstype skal ophæves.
I Australien skal det til anpartsselskab svarende selskab omregistrere sig til et til aktieselskab
svarende selskab, når selskabet har mere end 50 anpartshavere (eksklusive
anpartshavere, der også er medarbejdere i selskabet) eller hvis det udbyder sine aktier
til offentligheden (det vil sige til andre end eksisterende anpartshavere eller medarbejdere
i selskabet eller dettes datterselskaber). Der er ikke en fast kontrolprocedure til
sikring af, at disse regler overholdes. I stedet påses reglernes overholdelse som en del
af den løbende monitoreringsopgave, som Australian Securities and Investments Commission
er tillagt.
Kravene til aktionær- henholdsvis anpartshaverkredsens størrelse i Irland og Australien
er undtagelser i det samlede billede. I hovedparten af de af undersøgelsen omfattede
lande er der således valgfrihed mellem den til aktieselskab svarende selskabsform og
den til anpartsselskab svarende selskabsform. Blot selskabet kan opfylde minimumskapitalkrav
og vedtægterne opfylder vedtægtskrav til henholdsvis den til aktieselskab
svarende selskabstype eller den til anpartsselskab svarende selskabstype, kan selskabsdeltagerne
således frit beslutte, hvilken selskabstype, selskabet skal registreres
som.
10 / 112

2.2.3 Selskabsretlig kontraktfrihed
g:\012888-0005\000070.doc
I Danmark er der selskabsretlig kontraktfrihed, som principielt muliggør dannelsen af et
selskab, der ikke er reguleret af hverken aktieselskabsloven, anpartsselskabsloven, lov
om erhvervsdrivende virksomheder eller anden selskabsretlig lovgivning.
Undersøgelsen har omfattet spørgsmål om, hvorvidt der hersker en tilsvarende selskabsretlig
kontraktfrihed i de af undersøgelsen omfattede lande, og svarene herpå
fremgår nedenfor:
Land Selskabsretlig kontraktfrihed
England Nej
Tyskland Nej
Italien Nej
Frankrig Nej
Holland Nej
Irland Nej
Spanien Nej
Norge Nej
Sverige Ja (idealla föreningar)
Finland Nej
Australien Nej
Som det fremgår af skemaet, er det blandt de af undersøgelsen omfattede lande kun i
Sverige, at der er mulighed for at skabe et selskabsretligt subjekt, der ikke er underlagt
eksisterende selskabsretlig regulering, og denne mulighed er i Sverige begrænset til at
gælde for ”idealla föreningar”, som er foreninger, der ikke har til formål at optjene og
uddele overskud til medlemmerne.
2.3 Omfanget af deklaratoriske bestemmelser – ansvar frem for forbud
2.3.1 Omfanget af deklaratoriske bestemmelser
Undersøgelsen har omfattet spørgsmål om, i hvilket omfang den selskabsretlige regulering
er baseret på deklaratoriske bestemmelser frem for præceptive bestemmelser.
Deklaratoriske bestemmelser findes i selskabslovgivningen i alle de omfattede lande,
men på grundlag af svarene fra Frankrig, Norge og Sverige er det indtrykket, at deklaratoriske
bestemmelser ikke har nogen fremtrædende rolle i disse lande. I Tyskland er
det eksplicit fastslået i den til aktieselskabsloven svarende lov, at selskabets vedtægter
kun må fravige lovens bestemmelser, hvor dette udtrykkeligt er fastsat. Herudover kan
selskabets vedtægter kun komplementere den tyske aktieselskabslov, hvis de lovbestemmelser,
som vedtægterne søger at komplementere, ikke udtømmende regulerer
det pågældende forhold. For så vidt angår den til anpartsselskab svarende selskabstype,
må selskabets vedtægter blot ikke være i strid med præceptive bestemmelser.
11 / 112

g:\012888-0005\000070.doc
For de øvrige lande angives der at være en betydelig frihed til at regulere selskabets interne
forhold i vedtægterne. I den nye finske selskabslov og i den australske selskabslov
findes der en række bestemmelser, som udtrykkeligt er deklaratoriske, og som derfor
kun finder anvendelse hvis og i det omfang, et selskab ikke har fraveget disse bestemmelser
i sine vedtægter. Indførelsen af ny selskabslov i Finland har medført en
øget anvendelse af deklaratoriske bestemmelser.
I England og Irland indeholder den gældende lovgivning et sæt standardvedtægter
(Table A), som selskaber kan fravige ved at vedtage individuelle vedtægter. Table A
fungerer som tilbagefaldsbestemmelser, der gælder for det enkelte selskab, hvis ikke
andre bestemmelser er indsat i selskabets vedtægter.
For Italien er det oplyst, at den til aktieselskab svarende selskabstype er underlagt flere
præceptive lovbestemmelser end den til anpartsselskab svarende selskabstype, idet
sidstnævnte skal være en mere fleksibel selskabstype. I Holland er der udarbejdet et
forslag til en gennemgribende ny regulering af den til anpartsselskab svarende selskabstype,
hvis overordnede hensigt er at gøre reguleringen af anpartsselskaber mere
fleksibel. Dette foreslås blandt andet opnået ved, at anpartsselskaber i betydeligt omfang
underlægges deklaratoriske frem for præceptive regler. Der er endnu ikke fremlagt
et egentligt lovforslag om ny regulering af den til anpartsselskab svarende selskabstype
i Holland.
Sammenfattende for de indkomne svar kan det således konkluderes, at alle de omfattede
lande benytter deklaratoriske bestemmelser i den selskabsretlige regulering, men
at omfanget heraf varierer. I de lande, hvor deklaratoriske bestemmelser har betydelig
udbredelse, gælder dette primært på områder, der typisk reguleres i selskabets vedtægter,
idet dette anses som vedrørende selskabets interne forhold. Endvidere er der i
nogle lande en tendens til, at deklaratoriske lovregler især gælder for den til anpartsselskab
svarende selskabstype, mens den til aktieselskab svarende selskabstype i højere
grad er underlagt præceptiv lovgivning.
2.3.2 Ansvar frem for forbud
Undersøgelsen har omfattet spørgsmål om, hvorvidt der i de enkelte lande i de senere
år har været en tendens til liberalisering med færre forbudsregler i selskabslovgivningen,
og om denne liberalisering i så fald har været ledsaget af en stramning af ansvaret
for selskabets ledelsesmedlemmer mv.
For så vidt angår den finske selskabslov, der trådte i kraft den 1. september 2006, var
det erklærede mål med loven at skabe en fleksibel og konkurrencedygtig selskabslovgivning,
idet den nationale selskabslovgivning anerkendtes som en af de faktorer, som
virksomheder tager i betragtning, når de skal vælge deres etableringssted. Den øgede
fleksibilitet, som den nye finske selskabslov giver selskaberne, er søgt balanceret med
strammere ansvarsregler. Hvor der tidligere skulle foreligge grov uagtsomhed for, at et
selskab eller en person kunne blive holdt erstatningsansvarlig for overtrædelse af selskabslovgivningen
eller for et selskabs vedtægter, er simpel uagtsomhed nu tilstrække-
12 / 112

g:\012888-0005\000070.doc
lig til at statuere ansvar. Herudover indeholder den nye finske selskabslov bevisbyrderegler,
der indebærer en formodning for uagtsomhed i tilfælde, hvor en person i selskabets
inderkreds (hertil henregnes for eksempel en majoritetsaktionær) har haft fordel af
det ansvarspådragende forhold, ligesom der er en formodning for uagtsomhed, hvis en
direktør eller et bestyrelsesmedlem har forårsaget skade i forbindelse med en overtrædelse
af selskabsloven eller af selskabets vedtægter.
I Sverige, hvis nye selskabslov trådte i kraft den 1. januar 2006, synes der ikke at være
en tilsvarende klar bevægelse mod liberalisering balanceret med øget ansvar, men det
nævnes i svarskemaet vedrørende svensk ret, at der er sket liberalisering på visse områder
(for eksempel vedrørende udlodning af selskabets midler), og at den nye lovs klarere
definition af bestyrelsesmedlemmers forpligtelser må antages at indebære et skærpet
ansvar for ledelsesmedlemmer. Da ansvarsreglerne for ledelsesmedlemmer skal
kunne anvendes både i meget små og meget store selskaber, har fleksibilitet i disse
regler dog også været et relevant hensyn.
I Italien betød ikrafttræden af den nye selskabslov den 1. januar 2004 en vis liberalisering
af selskabslovgivningen. Efterfølgende har erhvervsskandaler med stor offentlig
bevågenhed medført en stramning af ansvarsreglerne for selskabets ledelse, herunder
sådan, at ansvarssager nu kan føres ikke kun mod selskabets direktører/bestyrelsesmedlemmer,
men også mod selskabets revisorer, og der er indført nye
ansvarsregler for økonomidirektører.
I Tyskland er der over de senere år sket en liberalisering af udvalgte dele af den selskabsretlige
regulering, og samtidig er der indført forbedrede muligheder for at gøre
ansvar gældende mod selskabets ledelse. Særligt for den til anpartsselskab svarende
selskabstype er det forventningen, at liberalisering og samtidig indførelse af skærpede
ansvarsregler vil fortsætte.
I England vil den kommende selskabslov indebære liberalisering af nogle dele af selskabslovgivningen.
Det gælder blandt andet restriktionerne vedrørende selvfinansiering,
der vil blive lempet for den til aktieselskab svarende selskabstype og helt ophævet
for så vidt angår den til anpartsselskab svarende selskabstype. En væsentlig nyskabelse
i ledelsesansvaret under den kommende engelske selskabslov er, at ledelsesmedlemmerne
vil være underlagt en lovbestemt pligt til at ”fremme selskabets succes”, og i
denne forbindelse skal ledelsesmedlemmerne inddrage følgende faktorer:
(i) den sandsynlige virkning af beslutningen på lang sigt,
(ii) medarbejdernes interesser,
(iii) behovet for at pleje selskabets relationer til leverandører, kunder
og andre,
(iv) den indvirkning, som selskabets virksomhed har på lokalsamfundet
og miljøet,
(v) selskabets opretholdelse af ry for høj forretningsmoral, og
(vi) hensynet til ligelig behandling af selskabets aktionærer/anpartshavere.
13 / 112

g:\012888-0005\000070.doc
Det forventes, at selskabets ledelsesmedlemmer efter indførelsen af den kommende
selskabslov skal kunne demonstrere, at og hvordan de har inddraget ovenstående faktorer
i deres vurdering af, hvorvidt en given beslutning vil "fremme selskabets succes".
For Australien er det oplyst, at liberalisering af selskabslovgivningen og parallel stramning
af ansvaret løbende fandt sted i perioden fra 1993 og frem til gennemførelsen af
den føderale australske selskabslov i 2001.
Irland har ikke i de senere år gennemført nogen væsentlige liberaliseringer af selskabslovgivningen,
men indførelsen af Company Law Enforcement Act 2001 har haft som
følge, at håndhævelsen af selskabslovens bestemmelser er blevet betydelig bedre. Loven
har ud over bedre håndhævelsesmuligheder også medført, at ansvaret for ledelsesmedlemmer
er blevet skærpet.
For så vidt angår Frankrig og Norge er det oplyst, at der ikke er nogen tendens til liberalisering
af selskabslovgivningen. I Frankrig har der grundet erhvervsskandaler med
offentlig bevågenhed tværtimod været tendens til en stramning af visse områder af selskabslovgivningen,
for eksempel i forhold til mulighederne for at tildele ledelsen aktietegningsoptioner.
Sammenfattende kan det konkluderes, at der i hovedparten af de undersøgte lande har
været tendens til en skærpelse af ledelsesansvaret i de senere år, og at denne tendens
i de fleste lande har været en del af en proces, hvor en liberalisering af den selskabsretlige
regulering balanceres med en samtidig skærpelse af ledelsesansvaret. I visse
lande er der sket en skærpelse af ledelsesansvaret og/eller af håndhævelsen af selskabslovgivningen,
uden at dette har haft sammenhæng med liberalisering af den selskabsretlige
regulering.
3. Stiftelse og indbetaling af kapital
3.1 Standardvedtægter i henhold til lov
I undersøgelsen er der spurgt, om lovgivningen i det enkelte land har fastsat standardvedtægter,
der helt eller delvist finder anvendelse, hvis selskabets generalforsamling
ikke ved stiftelsen eller senere beslutter at benytte individuelle vedtægter. Svarene på
spørgsmål vedrørende sådanne standardvedtægter fremgår nedenfor:
Land
Standard-
vedtægter? Bemærkninger - Forestående ændringer
England Ja Standardvedtægter kaldet ”Table A” finder automatisk anvendel-
se, hvis selskabets individuelle vedtægter ikke helt eller delvis
erstatter Table A. Hvor Table A i dag finder anvendelse på beg-
ge selskabstyper, vil der under den kommende engelske sel-
skabslov være et sæt standardvedtægter for hver selskabstype.
14 / 112

g:\012888-0005\000070.doc
Land
Standard-
vedtægter? Bemærkninger - Forestående ændringer
Tyskland Nej Påtænkes ikke ændret.
Italien Nej Påtænkes ikke ændret.
Frankrig Nej Dog er der for den til anpartsselskab svarende selskabstype
Holland Nej Påtænkes ikke ændret.
indført en valgfri standardvedtægt, der kan benyttes, hvis sel-
skabet kun har én anpartshaver. Der påtænkes ikke ændringer.
Irland Ja Standardvedtægter kaldet ”Table A” finder anvendelse, hvis
selskabet ikke vedtager individuelle vedtægter. Table A, Part 1,
finder anvendelse på den til aktieselskab svarende selskabsty-
pe. Table A, Part 2, finder anvendelse på den til anpartsselskab
svarende selskabstype. Der påtænkes ikke ændringer.
Spanien Nej For en særlig undergruppe af den til anpartsselskab svarende
selskabstype er der dog indført en valgfri standardvedtægt. Der
påtænkes ikke ændringer.
Norge Nej Påtænkes ikke ændret.
Sverige Nej Påtænkes ikke ændret.
Finland Nej Ved den nye finske selskabslov har den finske justitsminister
imidlertid fået bemyndigelse til ved bekendtgørelse at fastlægge
en modelvedtægt, som valgfrit kan benyttes ved stiftelsen af et
selskab. Bemyndigelsen er endnu ikke udnyttet, men den finske
registreringsmyndighed har udarbejdet en fuld dokumentpakke,
der valgfrit kan benyttes i forbindelse med stiftelse af et selskab,
og denne dokumentpakke indeholder også udkast til vedtægter.
Ud over fastsættelse af et selskabs navn, hjemsted og forret-
ningsområde, er vedtægtsbestemmelser dog kun nødvendige,
hvis et selskab ønsker at fravige de deklaratoriske bestemmel-
ser i den finske selskabslov, jf. punkt 2.3.1.
Australien Nej De deklaratoriske bestemmelser i den australske selskabslov, jf.
punkt 2.3.1, regulerer til gengæld hovedparten af de forhold, der
normalt vil indgå i et selskabs vedtægter. Som sådan kan de
deklaratoriske bestemmelser i selskabsloven udgøre udfyldende
vedtægtsbestemmelser, hvis de ikke er erstattet af individuelle
vedtægtsbestemmelser. De relevante deklaratoriske bestem-
melser finder dog ikke anvendelse på den til anpartsselskab
svarende selskabstype, hvis der kun er én anpartshaver, som
ligeledes er selskabets eneste ledelsesmedlem.
Som det fremgår af ovenstående skema, er anvendelsen af standardvedtægter fastsat i
henhold til lov i alt væsentligt begrænset til de angelsaksisk, common law-baserede
retssystemer i England og Irland. I Australien, der ligeledes er et angelsaksisk, common
law-baseret retssystem, findes ”standardvedtægten” spredt ud i selskabslovens bestemmelser.
15 / 112

g:\012888-0005\000070.doc
Et lignende system følger af den nye finske selskabslov, idet et selskab kun behøver at
fastlægge ganske få vedtægtsbestemmelser, hvis lovens deklaratoriske bestemmelser
om selskabets interne forhold ikke ønskes fraveget.
Bortset fra de tre angelsaksisk, common law-baserede retssystemer og Finland, er det
tendensen i de omfattede lande, at der ikke findes standardvedtægter fastsat ved eller i
henhold til lov, og at dette ikke påtænkes indført.
3.2 Selskabskapital og efterfølgende erhvervelser fra stiftere mv.
3.2.1 Kontrol med indbetaling af selskabskapital
Ved kapitalindskud i form af andre værdier end kontanter (”apportindskud”), følger det
af art. 10 i 2. selskabsdirektiv 77/91/EF, at medlemslandene for den til aktieselskab
svarende selskabstype skal fastsætte bestemmelser om udarbejdelse af en beskrivelse
og en vurderingsberetning, hvori en administrativt eller retsligt godkendt sagkyndig
blandt andet skal erklære sig om, hvorvidt apportindskuddet mindst svarer til værdien af
de tegnede aktier med tillæg af en eventuel overkurs. Det er valgfrit for medlemsstaterne,
om de vil indføre tilsvarende bestemmelser for den til anpartsselskab svarende selskabstype.
I undersøgelsen er der med afsæt i art. 10 i 2. selskabsdirektiv spurgt om hvilke kontrolforanstaltninger,
der gælder i forbindelse med kapitalindskud i de til aktieselskab og anpartsselskab
svarende selskabstyper.
Nogle af de af undersøgelsen omfattede lande har i lighed med Danmark valgt at gennemføre
ens regler for apportindskud i de til aktieselskab og de til anpartsselskab svarende
selskabstyper, således at bestemmelserne i art. 10 i 2. selskabsdirektiv er indført
for begge selskabstyper. Det gælder Frankrig, Holland, Sverige og Finland. I Frankrig
gælder der til dels skærpede regler for apportindskud i den til anpartsselskab svarende
selskabstype. Det er således oplyst, at hvert enkelt apportindskud skal være beskrevet i
vedtægterne for den til anpartsselskab svarende selskabstype.
I Tyskland, Italien, Irland og Norge gælder der også i betydeligt omfang ens regler for
apportindskud i de til aktieselskab og de til anpartsselskab svarende selskabstyper. I
disse lande er der dog for den til aktieselskab svarende selskabstype særlige krav til
den sagkyndige, der skal udarbejde vurderingsberetningen vedrørende apportindskuddet,
eller til omfanget af de dokumenter, den sagkyndige skal udarbejde. De særlige
krav til den sagkyndige, der bistår den til aktieselskab svarende selskabstype, er enten,
at den sagkyndige skal være udpeget af retten, eller at den sagkyndige skal være revisor.
I Tyskland, Italien og Irland er der ikke tilsvarende krav til den sagkyndige, der bistår
den til anpartsselskab svarende selskabstype med vurderingen af apportindskud. I
Italien kræves det således ikke, at den revisor, der udarbejder vurderingsberetning for
den til anpartsselskab svarende selskabstype, er udpeget af retten. I Tyskland og Irland
er der for den til anpartsselskab svarende selskabstype ikke krav om, at en revisor udarbejder
vurderingsberetning for den til anpartsselskab svarende selskabstype. I Tysk-
16 / 112

g:\012888-0005\000070.doc
land er vurderingsberetning udarbejdet af revisor dog også for den til anpartsselskab
svarende selskabstype den sædvanlige måde at dokumentere apportindskuddets værdi
på, men hvis der således medvirker revisor i forbindelse med apportindskud i den til
anpartsselskab svarende selskabstype, er denne ikke udpeget af retten. I Norge skal
der medvirke revisor til vurderingsberetningen ved begge selskabstyper, men ved den
til aktieselskab svarende selskabstype skal revisor selvstændigt udarbejde sin erklæring,
mens den til anpartsselskab svarende selskabstype kan vælge selv at udarbejde
erklæring om apportindskuddet og derefter lade denne erklæring påtegne af revisor.
I England og Spanien er der ikke krav om, at apportindskud i den til anpartsselskab
svarende selskabstype vurderes af en sagkyndig, og art. 10 i 2. selskabsdirektiv er således
kun indført for den til aktieselskab svarende selskabstype.
En undtagelsesbestemmelse i art. 10, stk. 4, i 2. selskabsdirektiv, der giver mulighed
for lempede kontrolforanstaltninger ved apportindskud foretaget af et selskab, der ejer
mindst 90 % af det selskab, som modtager apportindskuddet, er i de af undersøgelsen
omfattede lande kun udnyttet i Holland. Betingelsen for at benytte de lempede kontrolforanstaltninger
er, at moderselskabet påtager sig en nærmere afgrænset hæftelse for
datterselskabets forpligtelser.
Australien, der ikke er EU/EØS-medlem, og således ikke forpligtet af bestemmelserne i
2. selskabsdirektiv, har ikke bestemmelser om vurderingsberetning ved apportindskud
svarende til de bestemmelser, der findes i de europæiske lande. Ansvaret for at apportindskud
til et selskab har den angivne værdi, ligger i australsk ret hos ledelsen af selskabet,
og det påses som udgangspunkt ikke af nogen uafhængig instans eller person.
Et selskab, der udsteder aktier mod apportindskud, har dog oplysningsforpligtelser over
for Australian Securities and Investments Commission, og oplysningsforpligtelserne for
den til aktieselskab svarende selskabstype er mere omfattende end oplysningsforpligtelserne
for den til anpartsselskab svarende selskabstype.
For de af EU/EØS omfattede lande er bestemmelserne om kontrolforanstaltninger ved
apportindskud tilstræbt lempet i forbindelse med vedtagelsen af ændringsdirektiv
2006/68/EF til 2. selskabsdirektiv, der skal gennemføres i national ret senest den 15.
april 2008. Ændringsdirektivet giver medlemsstaterne mulighed for at indføre en ordning,
hvor apportindskud i aktieselskaber ikke kræver vurderingsberetning fra en administrativt
eller retsligt godkendt sagkyndig.
For hovedparten af de omfattede lande har det ikke for de deltagende advokatfirmaer
foreligget oplyst, om det pågældende land vil udnytte mulighederne i ændringsdirektivet
til 2. selskabsdirektiv til at lempe kontrolforanstaltninger ved apportindskud. Det er dog
oplyst, at Tyskland forventer at ville benytte muligheden for at lempe kravene til kontrolforanstaltninger.
Der er endnu ikke fremlagt lovforslag, og den konkrete gennemførelse
af ændringen til 2. direktiv i tysk ret kendes derfor ikke.
For så vidt angår kontante kapitalindskud, findes der ikke bestemmelser om kontrolforanstaltninger
i 2. selskabsdirektiv eller i ændringerne hertil. De indkomne svar viser, at
17 / 112

g:\012888-0005\000070.doc
der er tendens til, at tilstedeværelsen af det kontante indskud skal bekræftes af en bank
eller af en notar senest samtidig med registreringen af aktietegningen. I nogle lande er
der i tillæg hertil en udtrykkelig forpligtelse for selskabets ledelse til at verificere, at indbetalte
aktietegningsbeløb er til rådighed for selskabet, mens dette i andre lande følger
af ledelsesmedlemmers generelle omsorgsforpligtelse over for selskabet.
3.2.2 Efterfølgende erhvervelser fra stiftere, aktionærer mfl.
Art. 11 i 2. selskabsdirektiv bestemmer, at det i national lovgivning for den til aktieselskab
svarende selskabstype skal fastsætte, at hvis et selskab inden for to år efter stiftelsen
fra en stifter erhverver et formuegode mod et vederlag svarende til mindst 10 %
af den nominelle aktiekapital, så skal formuegodet gøres til genstand for en beskrivelse
og vurderingsberetning af en administrativt eller retsligt godkendt sagkyndig, og erhvervelsen
skal godkendes af selskabets generalforsamling. Medlemsstaterne kan fastsætte,
at tilsvarende bestemmelser skal finde anvendelse på selskabets erhvervelser fra
aktionærer eller enhver anden person. Bestemmelserne finder ikke anvendelse på erhvervelser
inden for aktieselskabets sædvanlige forretningsmæssige dispositioner, på
erhvervelser foranlediget eller kontrolleret af administrativ eller retslig myndighed, eller
på erhvervelser på fondsbørs. Bestemmelserne finder endvidere ikke anvendelse på
den til anpartsselskab svarende selskabstype, medmindre et sådant selskab gennem
omdannelse til den til aktieselskab svarende selskabstype inden for to år fra selskabets
stiftelse bliver omfattet af reglerne. Den gældende danske aktieselskabslov fastsætter,
at bestemmelserne om efterfølgende erhvervelser, jf. art. 11 i 2. selskabsdirektiv, både
finder anvendelse på erhvervelser fra stiftere og fra aktionærer, der er selskabet bekendt.
I anpartsselskabsloven findes der tilsvarende, men delvist forenklede bestemmelser.
For så vidt angår de af undersøgelsen omfattede lande gælder det, at Spanien, England
og Finland har valgt kun at gennemføre minimumsbestemmelserne i art. 11 i 2.
selskabsdirektiv. I disse lande finder de ved art. 11 foreskrevne bestemmelser således
kun anvendelse på den til aktieselskab svarende selskabstype, og bestemmelserne finder
kun anvendelse på erhvervelser fra stiftere.
I Tyskland gælder bestemmelserne på grundlag af art. 11 i 2. selskabsdirektiv kun for
den til aktieselskab svarende selskabstype, men bestemmelserne gælder ud over for
stiftere (som i tysk ret pr. definition er de aktionærer, der tegnede aktier ved selskabets
stiftelse) også for øvrige aktionærer, der på tidspunktet for erhvervelsen ejer mere end
10 % af aktierne. Italien og Sverige har valgt en stort set tilsvarende implementering af
bestemmelserne om efterfølgende erhvervelser, idet reglerne dog finder anvendelse på
stifterne og alle aktionærer, uanset størrelsen af de pågældende aktionærers aktiebesiddelser.
Italien har ved implementeringen af art. 11 i 2. selskabsdirektiv valgt at lade reglerne
omfatte både stiftere, aktionærer og ledelsesmedlemmer, og bestemmelserne finder
anvendelse på begge selskabsformer. For den til anpartsselskab svarende selskabstype
er der dog den lempelse, at den sagkyndige, der udarbejder vurderingsberetning om
18 / 112

g:\012888-0005\000070.doc
formuegodet i den efterfølgende erhvervelse, kan vælges blandt registrerede eksperter
og revisorer. Til forskel herfra skal vurderingsberetningen for den til aktieselskab svarende
selskabstype udarbejdes af en sagkyndig, som udmeldes af retten.
I Holland er bestemmelserne i art. 11 i 2. selskabsdirektiv indført for erhvervelser af
formuegoder, der tilhører eller inden for en periode på et år før stiftelsen af selskabet
har tilhørt stiftere af den til aktieselskab svarende selskabstype. For den til anpartsselskab
svarende selskabstype gælder bestemmelserne tillige for erhvervelse fra anpartshavere.
På grundlag af det foreliggende forslag til ny regulering af den til anpartsselskab
svarende selskabstype i Holland forventes det, at formalia og begrænsninger
knyttet til efterfølgende erhvervelser foretaget af den til anpartsselskab svarende selskabstype
vil blive lempet.
I Norge er bestemmelserne om efterfølgende erhvervelser udvidet i forhold til minimumskravene
i art. 11 i 2. selskabsdirektiv på følgende måder: For den til aktieselskab
svarende selskabstype finder bestemmelserne anvendelse, når selskabets vederlag for
formuegodet svarer til mindst 5 % af den nominelle aktiekapital. Bestemmelserne gælder
også for den til anpartsselskab svarende selskabstype, men her gælder reglerne
først, når vederlaget svarer til mindst 10 % af den nominelle anpartskapital. For begge
selskabstyper finder reglerne anvendelse på efterfølgende erhvervelser fra både stiftere,
aktionærer, aktionærers nærstående og personer, der afstår aktiver til selskabet på
grundlag af aftale eller forståelse med en aktionær. Reglerne finder anvendelse i hele
selskabets levetid, og ikke blot i de to år efter stiftelsen, som er foreskrevet i art. 11 i 2.
selskabsdirektiv. Der er fremsat lovforslag om, at bestemmelserne skal udvides til også
at omfatte selskabets ledelsesmedlemmer, og at de skal finde anvendelse ikke kun på
selskabets erhvervelse af formuegoder fra den omfattede personkreds, men også på
den omfattede personkreds’ køb af aktiver fra selskabet. For erhvervelser til en værdi af
under NOK 50.000, vil erhvervelsen dog ikke kræve generalforsamlingens godkendelse,
idet godkendelse fra bestyrelsen vil være tilstrækkelig. Hensigten med de planlagte
stramninger af norsk lovgivning om transaktioner mellem selskabet og dets stiftere, aktionærer
og ledelsesmedlemmer er at forbygge økonomisk kriminalitet og at sikre, at
generalforsamlingen får lejlighed til at tage stilling til transaktioner, hvor et ledelsesmedlem
kunne sætte sine egne interesser over selskabets. Den påtænkte norske lovændring
vil indebære, at der i tillæg til bestemmelserne om efterfølgende erhvervelser indføres
bestemmelser svarende til de regler om ”substantial property transactions”, som findes
i de angelsaksisk, common law-baserede retssystemer, jf. punkt 3.2.3 nedenfor.
I Irland fungerer de bestemmelser om ”substantial property transactions”, der traditionelt
findes i angelsaksisk, common law baserede lande, som implementeringen af art.
11 i 2. selskabsdirektiv. Disse bestemmelser gælder for begge selskabstyper og finder
anvendelse på transaktioner med selskabets aktionærer, ledelsesmedlemmer samt
nærstående hertil. Stiftere er ikke specifikt omfattet af bestemmelserne om ”substantial
property transactions”, men disse vil i praksis ofte være omfattede af kategorierne aktionærer
eller ledelsesmedlemmer. En ”substantial property transaction”, der kræver generalforsamlingens
godkendelse, er en transaktion med den omfattede personkreds,
der har en værdi af mindst EUR 63.487 eller mindst 10 % af selskabets egenkapital.
19 / 112

g:\012888-0005\000070.doc
Bestemmelserne om ”substantial property transactions” finder anvendelse i hele selskabets
levetid og ikke kun i to år fra stiftelsen.
For så vidt angår Australien, der ikke er medlem af EU/EØS, og derfor ikke er bundet af
art. 11 i 2. selskabsdirektiv, og som ikke har minimumskapitalbestemmelser, der gør
det relevant at måle erhvervelser i forhold til selskabskapitalens størrelse, henvises der
til ”related party rules” for den til aktieselskab svarende selskabstype, som er omtalt i
punkt 3.2.3 nedenfor.
Sammenfattende om EU/EØS medlemslandenes bestemmelser om efterfølgende erhvervelser
kan det konkluderes, at tre ud af de ti EU/EØS lande, der er omfattet af
nærværende undersøgelse, har foretaget en implementering af art. 11 i 2. selskabsdirektiv,
der kun implementerer minimumskravene. De øvrige lande er gået videre i deres
bestemmelser om efterfølgende erhvervelser, typisk ved også at lade bestemmelserne
omfatte efterfølgende erhvervelser fra aktionærer, der ikke er stiftere, og/eller ved at lade
bestemmelserne gælde også for den til anpartsselskab svarende selskabstype. For
så vidt angår de irske bestemmelser om ”substantial property transations” synes disse
ikke at gøre det ud for en fuldt dækkende implementering af art. 11 i 2. selskabsdirektiv.
Norges bestemmelser om efterfølgende erhvervelser er mest vidtgående, idet de gælder
tidsubegrænset i selskabets levetid, og disse regler forventes strammet yderligere
ved indførsel af bestemmelser svarende til de bestemmelser om ”substantial property
transactions”, som finder anvendelse i blandt andet engelsk ret.
Manglende efterlevelse af bestemmelserne om efterfølgende erhvervelser i de omfattede
lande medfører som hovedregel, at selskabets efterfølgende erhvervelse af et formuegode
fra den omfattede personkreds er ugyldig. I Finland, Sverige og Italien, som
er de lande, der senest har foretaget gennemgribende revision af deres selskabslovgivning,
er virkningen dog kun, at ledelsen af selskabet - og i Italien tillige den, som formuegodet
er erhvervet fra - kan ifalde ansvar, hvis selskabet lider tab som følge af
manglende overholdelse af bestemmelserne om efterfølgende erhvervelser.
Det vedtagne ændringsdirektiv til 2. selskabsdirektiv indebærer, at bestemmelserne om
beskrivelse og vurderingsberetning udarbejdet af administrativt eller retsligt godkendte
sagkyndige i forbindelse med efterfølgende erhvervelser, lempes på samme vis som de
tilsvarende bestemmelser om apportindskud, jf. punkt 3.2.1. Det er oplyst, at Tyskland
også i forhold til bestemmelserne om efterfølgende erhvervelser påtænker at benytte
ændringsdirektivets mulighed for at lempe kontrolforanstaltningerne. For de øvrige lande
omfattet af undersøgelsen er det ikke oplyst for de deltagende advokatfirmaer, om
de respektive lande vil udnytte muligheden for at lempe kontrolforanstaltninger i forbindelse
med efterfølgende erhvervelser.
3.2.3 Øvrige transaktioner med selskabsdeltagere og ledelsesmedlemmer
Ud over de bestemmelser om efterfølgende erhvervelser, der følger af EU/EØSmedlemslandenes
implementering af art. 11 i 2. selskabsdirektiv, findes der i flere lande
20 / 112

g:\012888-0005\000070.doc
supplerende bestemmelser om transaktioner med selskabsdeltagere eller ledelsesmedlemmer.
I England og Irland findes der således bestemmelser om ”substantial property transactions”
mellem et selskab og dets ledelsesmedlemmer. For så vidt angår de irske bestemmelser
om ”substantial property transactions”, henvises der til punkt 3.2.2 ovenfor.
For så vidt angår engelsk ret gælder det om ”substantial property transactions”, at det
kræver generalforsamlingens godkendelse, hvis et selskabs ledelsesmedlem eller dennes
nærstående (for eksempel et familiemedlem) skal købe eller sælge aktiver til selskabet
til en værdi, der enten overstiger GBP 100.000 eller 10 % af selskabets egenkapital
(”net asset value”). I tillæg til disse kriterier findes der yderligere bagatelgrænser
for ”substantial property transactions”. Bestemmelserne gælder både for den til anpartsselskab
og den til aktieselskab svarende selskabstype, og bestemmelserne gælder
i hele selskabets levetid. For børsnoterede selskaber findes der skærpede bestemmelser
i børsreglerne. Disse bestemmelser finder anvendelse på både ledelsesmedlemmer,
tidligere ledelsesmedlemmer i en periode på 12 måneder fra deres fratræden
og aktionærer, der kontrollerer mindst 10 % af stemmerne i det børsnoterede selskab.
I Frankrig er indgåelse af aftaler mellem den til aktieselskab svarende selskabstype og
dets ledelsesmedlemmer eller en aktionær, der ejer mere end 10 % af aktiekapitalen,
underlagt en procedure, der blandt andet indebærer, at selskabets bestyrelse skal godkende
aftalen. Bestemmelserne gælder ikke for transaktioner, der indgås på armslængde
vilkår. Der gælder stort set tilsvarende regler for indgåelse af aftaler mellem
den til anpartsselskab svarende selskabstype og dettes ledelsesmedlemmer eller anpartshavere,
der ejer mere end 10 % af anpartskapitalen.
I Australien gælder ”related party rules” for den til aktieselskab svarende selskabstype.
Hvis et selskab vil yde økonomiske fordele på ikke-armslængde vilkår til en ”related
party”, der blandt andet kan være en kontrollerende aktionær, et ledelsesmedlem eller
en nærstående til et ledelsesmedlem, skal information herom indgives til Australian Securities
and Investments Commission. På baggrund af dette informationsmateriale skal
der laves en redegørelse til selskabets generalforsamling, som skal godkende transaktionen,
inden denne gennemføres.
4. Aktier, aktiebog og aktieklasser
4.1 Stemmerettigheder og indflydelse baseret på andel af kapitalen
I undersøgelsen er der spurgt, om den selskabsretlige regulering i de omfattede lande
giver mulighed for at tillægge andre instrumenter end aktier stemmerettigheder.
For hovedparten af de af undersøgelsen omfattede lande, er svaret nej. Undtagelsen
hertil er Italien, hvor det er muligt i et selskabs vedtægter at tillægge såkaldte ”deltagende
finansielle instrumenter” stemmeret i forhold til afgrænsede emner og ret til ud-
21 / 112

g:\012888-0005\000070.doc
pegning af et eller flere ledelsesmedlemmer. I Frankrig var det indtil 2004 muligt at udstede
stemmecertifikater (”certificats de vote”), der ikke var knyttet til aktiebesiddelse.
Denne mulighed er nu bortfaldet. For så vidt angår eksisterende stemmecertifikater, opretholdes
disse, indtil de eventuelt måtte blive konverteret til aktier, eller indtil selskabet
ophører med at eksistere.
Når der bortses fra Italien, er det således i dag ikke muligt at knytte stemmerettigheder
til andre finansielle instrumenter end aktier i nogen af de af undersøgelsen omfattede
lande.
I Danmark er stemmerettigheder ligeledes knyttet til aktier og anparter. For aktieselskaber
gælder det imidlertid, at aktionærens relative andel af selskabskapitalen også er relevant
for aktionærens indflydelse i selskabet. Således kræver vedtægtsændringer i et
aktieselskab, at mindst 2/3 af såvel de afgivne stemmer, som den på generalforsamlingen
repræsenterede kapital, stemmer for forslaget. Herved mindskes den effekt, som
differentierede stemmerettigheder mellem forskellige aktieklasser ellers kunne have.
Afhængig af det konkrete selskabs kapital- og aktieklassestruktur, kan bestemmelserne
i den danske aktieselskabslov således medføre en balancering af indflydelse baseret
på stemmetunge aktier på den ene side og stemmesvage aktiers kapitalandel på den
anden side. I forhold til beslutninger på generalforsamling i anpartsselskaber gælder
det, at indflydelse baseret på kapitalandel i tillæg til stemmevægt kun er relevant i forhold
til forslag om granskning og i forhold til forslag om afholdelse af elektronisk generalforsamling,
medmindre anpartsselskabets vedtægter foreskriver andet.
Med udgangspunkt i den danske retsstilling har undersøgelsen indeholdt spørgsmål
om, hvorvidt der i de omfattede lande gælder bestemmelser om, at tilstedeværelse eller
tilslutning fra bestemte kapitalandele er afgørende for vedtagelse af beslutninger på
generalforsamling. Svarene viser, at bestemmelser svarende til de ovennævnte danske
regler findes i norsk og finsk ret. I finsk ret er det dog det repræsenterede antal aktier
frem for den repræsenterede kapital, der i tillæg til afgivne stemmer tillægges betydning.
Det skyldes, at finske aktier er no par value aktier, og at det således er antal aktier
frem for relativ andel af aktiekapital, der er det relevante begreb i finsk ret. I svensk ret
har det ligeledes betydning for visse beslutninger på generalforsamling, hvor stor en del
af den udstedte eller repræsenterede kapital, der stemmer for beslutningen.
Tysk ret indeholder ligeledes krav om tilslutning fra en vis andel af den repræsenterede,
stemmeberettigede kapital til visse beslutninger på generalforsamling i den til aktieselskab
svarende selskabstype. For den til anpartsselskab svarende selskabstype er der
ikke tilsvarende krav, men sådanne krav kan foreskrives i selskabets vedtægter.
I Holland er der ved særlige beslutninger krav om, at en vis andel af de udstedte aktier
er repræsenteret på generalforsamling, og at sådanne beslutninger træffes både med
et flertal af stemmer og med et flertal af de udstedte aktier. Et hollandsk selskabs vedtægter
kan og vil ofte fastsætte bestemmelser om quorum og kvalificeret majoritet også
for beslutninger, der ikke er omfattet af de særlige bestemmelser i loven.
22 / 112

g:\012888-0005\000070.doc
I italiensk ret er det et quorum krav til generalforsamlinger i den til aktieselskab svarende
selskabstype, at aktier repræsenterende mindst halvdelen af det samlede antal
stemmer i selskabet er til stede. Hvis der opnås quorum på generalforsamlingen på
grundlag af første indkaldelse, kræver vedtagelse af forslag ligeledes tilslutning fra
mindst halvdelen af det samlede antal stemmer i selskabet. Hvis det grundet manglende
quorum er nødvendigt at indkalde til en ny generalforsamling, er der ikke quorumkrav
på denne anden generalforsamling, og tilslutning fra mindst halvdelen af de repræsenterede
stemmer er tilstrækkelig til at vedtage forslag. For den til anpartsselskab
svarende selskabstype kan selskabet selv fastsætte krav til quorum og vedtagelsesmajoritet
i vedtægterne. Hvis vedtægterne ikke indeholder særlige bestemmelser herom,
gælder udfyldende bestemmelser svarende til de bestemmelser, som finder anvendelse
på den til aktieselskab svarende selskabstype.
I Frankrig er det den repræsenterede andel af den stemmeberettigede kapital, der er
relevant for opgørelsen af, hvorvidt der er quorum på generalforsamling, mens det alene
er antallet af stemmer, der afgør, hvorvidt et forslag kan anses som vedtaget.
I Spanien gælder der for den til aktieselskab svarende selskabstype et ”én aktie – én
stemme”-princip, som indebærer, at der ikke kan benyttes differentierede stemmerettigheder
for aktier med samme nominelle værdi (hvilket dog ikke udelukker muligheden
for at udstede stemmeløse aktier). Som følge af dette ”én aktie – én stemme”-princip,
sondres der i spansk ret ikke mellem tilstedeværende/afgivne stemmer på den ene side
og tilstedeværende kapital på den anden side. Dette gælder tilsvarende for den til anpartsselskab
svarende selskabstype, uanset at ”én aktie – én stemme”-princippet kan
fraviges ved vedtægtsbestemmelse for denne selskabstype.
I de angelsaksisk, common law-baserede retssystemer i England, Irland og Australien
er udstedt eller repræsenteret kapital ikke relevant for quorum på generalforsamling eller
for, om en beslutning er vedtaget med tilstrækkelig majoritet. I svarskemaerne for
England og Irland nævnes det, at sådanne krav dog kan skrives ind i et selskabs vedtægter,
men at dette i praksis kun benyttes i meget begrænset omfang.
Samlet er det ikke muligt at udlede en klar tendens i de af undersøgelsen omfattede
landes selskabsretlige regulering af, hvorvidt der i tillæg til afgivne stemmer også lægges
vægt på, om en bestemt andel af kapitalen er repræsenteret og/eller stemmer for
en beslutning. De nordiske lande og Tyskland har bestemmelser, der omtrent svarer til
bestemmelserne i den danske aktieselskabslov, mens de øvrige lande har afvigende eller
ingen bestemmelser om kapitalandeles betydning for, om en beslutning er vedtaget
på generalforsamling.
4.2 Aktiebog, anpartshaverfortegnelse, register over ejerskab
I Danmark har et selskab pligt til at føre aktiebog eller anpartshaverfortegnelse og til at
opdatere denne i det omfang, selskabet får oplysning om ejerskifte eller pantsætning af
kapitalandelene. I anpartsselskaber har anpartshavere og offentlige myndigheder adgang
til anpartshaverfortegnelsen, og denne er offentlig tilgængelig, hvis anpartssel-
23 / 112

g:\012888-0005\000070.doc
skabet har en anpartskapital på DKK 500.000 eller mere. Derimod er det som udgangspunkt
kun selskabets ledelse og offentlige myndigheder, der har adgang til aktiebogen
i et aktieselskab, og hverken aktionærerne eller offentligheden har således krav
på at få adgang til oplysningerne i aktiebogen. Til gengæld har Danmark med udgangspunkt
i transparensdirektivet 2004/109/EC valgt at indføre oplysningsforpligtelser
om kapitalandele af en vis størrelse for alle aktieselskaber, uanset at direktivet kun omfatter
børsnoterede selskaber.
Undersøgelsen har indeholdt spørgsmål om, hvorvidt der i de omfattede lande kun er
pligt for selskaberne til at føre interne registre over ejerskab, eller om der er pligt til at
indgive sådanne oplysninger til et centralt register. For de lande, hvor der eksisterer et
centralt register, er der stillet spørgsmål om, hvem der har adgang til oplysningerne i
dette register. Svarene på disse spørgsmål er gengivet i skemaet nedenfor, der også
indeholder de øvrige bemærkninger, som spørgsmålene har givet anledning til:
Land
Kun
internt
register
Centralt
register
Adgang til oplysninger i det centrale register?
– Øvrige bemærkninger
England X Selskabets aktionærer/anpartshavere og offentligheden
har adgang til at se selskabets register over registrere-
de aktionærer/anpartshavere.
Tyskland (X) For den til anpartsselskab svarende selskabstype,
påhviler der selskabet en pligt til at anmelde ændringer
i ejerkredsen til registreringsmyndigheden. Offentlighe-
den har adgang til disse oplysninger hos registrerings-
myndigheden. Der er ikke en tilsvarende anmeldelses-
pligt for den til aktieselskab svarende selskabstype.
Italien X I tillæg til interne aktiebøger og anpartshaverfortegnel-
ser, der er tilgængelige for ledelsesmedlemmer, aktio-
nærer og visse offentlige myndigheder, er selskaber
forpligtede til at anmelde ændringer i ejerkredsen til
registreringsmyndigheden. Offentligheden har adgang
til disse oplysninger hos registreringsmyndigheden.
Frankrig (X) For den til aktieselskab svarende selskabstype føres
Holland X -
der interne bøger over ejerskab, og disse bøger er ikke
tilgængelige for offentligheden. For den til anpartssel-
skab svarende selskabstype skal ejerforholdene være
omtalt i selskabets vedtægter, som anmeldes til regi-
streringsmyndigheden. Herved bliver oplysninger om
ejerforholdene i den til anpartsselskab svarende sel-
skabstype tilgængelige for offentligheden.
24 / 112

Land
g:\012888-0005\000070.doc
Kun
internt
register
Centralt
register
Adgang til oplysninger i det centrale register?
– Øvrige bemærkninger
Irland X Selskabets aktionærer/anpartshavere og offentligheden
Spanien X -
har adgang til at se selskabets interne register over
registrerede aktionærer/anpartshavere. I tillæg til sel-
skabers interne ejerregistre, er selskaberne forpligtede
til at give oplysning om ejerforhold til registreringsmyn-
digheden i forbindelse med den årlige indberetning til
registreringsmyndigheden (”annual return”). Offentlig-
heden har adgang til disse oplysninger hos registre-
ringsmyndigheden, men oplysningerne opdateres først
i forbindelse med den næste årlige indberetning til
registreringsmyndigheden.
Norge (X) For den til aktieselskab svarende selskabstype er der
pligt til at registrere selskabets ejerforhold i det norske
værdipapirregister. Det er frivilligt for den til anpartssel-
skab svarende selskabstype, hvorvidt selskabet ønsker
at være registreret i værdipapirregisteret. Offentlighe-
den har adgang til de oplysninger om ejerforhold, der
registreres i værdipapirregisteret.
Sverige (X) Selskabets vedtægter kan bestemme, at ejerforholdene
vedrørende selskabets aktier eller anparter skal være
registreret i det svenske værdipapirregister. Uanset om
aktiebog/anpartshaverfortegnelse føres gennem værdi-
papirregisteret, kan enhver få adgang til et selskabs
ejerregister, idet aktionærer/anpartshavere, der ejer
mindre end 500 kapitalandele, dog ikke skal fremgå af
udskriften af ejerregisteret, medmindre de er eneejere
af selskabet.
Finland (X) Børsnoterede selskaber er forpligtede til at føre deres
ejerregistre gennem det finske værdipapirregister, og
andre selskaber kan vælge at gøre det. Der er offentlig
adgang til selskabernes ejerregistre, uanset om dette
føres gennem værdipapirregisteret eller af selskabet
selv.
Australien X I tillæg til selskabers interne ejerregistre, er selskaber-
ne forpligtede til at give oplysning om ejerforhold til
Australian Securities and Investments Commission i
forbindelse med den årlige indberetning (”annual re-
turn”). Offentligheden har adgang til disse oplysninger
hos Australian Securities and Investments Commis-
sion, men oplysningerne opdateres først i forbindelse
med den næste årlige indberetning.
25 / 112

g:\012888-0005\000070.doc
Som det fremgår af ovenstående skema, har en betydelig del af de af undersøgelsen
omfattede lande i tillæg til interne ejerregistre en central registrering af ejerforhold i en
eller begge de af undersøgelsen omfattede selskabstyper. Der kan ikke udledes en klar
tendens vedrørende organiseringen af det centrale register eller graden af den forpligtelse,
der gælder til at foretage registrering i det centrale register. Overordnet kan det
dog konkluderes, at de af undersøgelsen omfattede lande samlet viser en tendens til
større offentlighed omkring ejerskabet af de til aktieselskab og anpartsselskab svarende
selskabstyper end den, der gør sig gældende i dansk ret.
4.3 Ihændehaveraktier og nomineeregistreringer
I Danmark kan aktier udstedes til ihændehaver i stedet for til navngiven aktionær. Derudover
gælder det for navneaktier i aktieselskaber, at aktieselskabsloven ikke er til hinder
for nomineeregistrering. Ved nomineeregistrering forstås, at en anden end den
egentlige ejer af aktien er registreret som nominee i aktiebogen. Da såvel adgangen til
at udstede ihændehaveraktier som adgangen til at benytte nomineeregistreringer nedsætter
transparens omkring ejerforholdene i selskaber, har undersøgelsen indeholdt
spørgsmål om, hvilke regler om kapitalandele udstedt til ihændehaver og nomineeregistreringer,
der gælder i de af undersøgelsen omfattede lande.
Svarene vedrørende muligheden for at udstede kapitalandele til ihændehaver følger af
skemaet nedenfor:
Land
Ihændehaverkapitalandele
tilladt? Bemærkninger
England Ja Den til aktieselskab svarende selskabstype kan udste-
de ihændehaveraktier, men det benyttes sjældent, fordi
der er forhøjet stempelafgift ved overdragelse af ihæn-
dehaveraktier. Den til anpartsselskab svarende sel-
skabstype kan ikke udstede ihændehaveraktier.
Tyskland Ja Ihændehaverkapitalandele er kun tilladt i den til aktie-
selskab svarende selskabstype.
Italien Nej Aktier bundet til nogle særlige aktietyper i investerings-
selskaber kan dog udstedes som ihændehaveraktier.
Begrundelsen for generelt ikke at tillade ihændehaver-
aktier, er hensyn til transparens og sikkerhed i omsæt-
ningen af kapitalandele.
26 / 112

Land
g:\012888-0005\000070.doc
Ihændehaverkapitalandele
tilladt? Bemærkninger
Frankrig Ja Imidlertid har ihændehaveraktier udstedt af den til ak-
tieselskab svarende selskabstype ikke været doku-
mentbaserede siden 1981. I stedet er sådanne ihæn-
dehaveraktier registrerede i selskabets bøger på linie
med navneaktier, og registreringen angiver navnet på
ejeren af ihændehaveraktien. Når der alligevel fortsat
er principiel forskel på ihændehaver- og navneaktier,
hænger det blandt andet sammen med, at den ansvar-
lige for, at der sker opdatering af ejerregistreringen i
tilfælde af overdragelse af ihændehaveraktier er en
finansiel institution (typisk en bank), mens den ansvar-
lige for, at der sker opdatering af ejerregistreringen i
tilfælde af overdragelse af navneaktier, er selskabet
selv.
Hensigten med denne ændring i 1981 var at øge trans-
parens vedrørende ejerskab af aktier.
Holland Ja Ihændehaverkapitalandele er dog kun tilladte for den til
aktieselskab svarende selskabstype, og kan ikke an-
vendes af den til anpartsselskab svarende selskabsty-
pe. Baggrunden for at tillade ihændehaveraktier er, at
omsætningen af ihændehaveraktier anses som mere
sikker end omsætning af navneaktier, fordi besiddelsen
af en ihændehaveraktie som udgangspunkt er tilstræk-
keligt bevis for, at sælger har ret til at råde over aktien.
Oprindelig kunne kun ihændehaveraktier børsnoteres i
Holland.
Irland Ja Ihændehaverkapitalandele benyttes imidlertid i praksis
meget sjældent. Den eneste forskel på kapitalandele
udstedt til ihændehaver og kapitalandele udstedt til
navngiven aktionær/anpartshaver er, at kapitalandele
udstedt til ihændehaver skal være fuldt indbetalte ved
udstedelsen for at beskytte senere erhververe af kapi-
talandelen.
Spanien Ja Ihændehaverkapitalandele er dog kun tilladte for den til
Norge Nej -
aktieselskab svarende selskabstype, og kan ikke an-
vendes af den til anpartsselskab svarende selskabsty-
pe. Hensigten med at tillade udstedelse af ihændeha-
veraktier er at give aktionærerne mulighed for anonymi-
tet.
Sverige Nej Aktier og anparter kan kun udstedes til navngivne per-
soner. Begrundelsen herfor angives at være ordens-
mæssige hensyn.
27 / 112

Land
g:\012888-0005\000070.doc
Ihændehaverkapitalandele
tilladt? Bemærkninger
Finland Nej Adgangen til at udstede ihændehaveraktier i finske
selskaber blev ophævet med virkning fra 1. januar
1980, og der består kun få ihændehaveraktier fra tiden
før 1. januar 1980. Begrundelsen for ikke at tillade
ihændehaverkapitalandele er, at finsk ret som ud-
gangspunkt har et vidtgående offentlighedsprincip
omkring ejerskab af selskaber.
Australien Nej Udstedelse af ihændehaverkapitalandele har længe
været forbudt i australsk ret, og begrundelsen er ikke
mindst fiscal, idet det angives at være nemt for køber
og sælger af ihændehaverkapitalandele at unddrage
sig stempelafgift.
Svarene vedrørende adgangen til at udstede ihændehaverkapitalandele viser, at i de
fleste af de lande, hvor dette er tilladt, er muligheden herfor begrænset til den til aktieselskab
svarende selskabstype. Dette svarer til retstilstanden i Danmark. I de lande,
som ikke tillader udstedelse af ihændehaverkapitalandele, er den oftest forekommende
begrundelse et ønske om transparens og offentlighed omkring ejerskab af selskaber.
I sammenhæng med spørgsmål om muligheden for at udstede ihændehaverkapitalandele,
har undersøgelsen som nævnt indeholdt spørgsmål om, hvorvidt de omfattede
landes selskabsretlige regulering tillader nomineeregistrering af ejerforhold. Svarene
rapporteres i skemaet nedenfor, idet det bemærkes, at i de lande, hvor retsinstituttet
”trust” kan benyttes til at udskille dispositionsretten vedrørende et formuegode til en
trustee (legal owner), der råder over formuegodet til fordel for den egentlige ejer (beneficial
owner), kategoriseres dette som en nomineeregistrering, idet trustee registreres
som ejer af kapitalandelen. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i skemaet:
Land
Nomineeregistrering
af
ejerskab tilladt?
Bemærkninger
England Ja Nomineeregistrering sker i henhold til retsinstituttet trust.
Den til aktieselskab svarende selskabstype kan dog for-
lange, at trustee (legal owner) eller andre relevante per-
soner oplyser identiteten på den egentlige aktieejer (bene-
ficial owner).
Den kommende engelske selskabslov vil give trustees i
børsnoterede selskaber mulighed for at tillægge den
egentlige ejer (beneficial owner) informationsret, således
at meddelelser og anden information fra selskabet ikke
kun skal sendes til trustee (legal owner), der er registreret
som ejer i selskabets aktiebog, men også til den egentlige
aktieejer (beneficial owner).
28 / 112

Land
g:\012888-0005\000070.doc
Nomineeregistrering
af
ejerskab tilladt?
Bemærkninger
Tyskland Ja Nomineeregistrering kan i den til aktieselskab svarende
selskabstype ske som en ”legitimationsregistrering”, hvor
en anden end den egentlige ejer noteres som aktieejer i
aktiebogen. Når sådan legitimationsregistrering benyttes
til at udøve aktionærrettigheder på generalforsamling, skal
det i dokumentationen vedrørende generalforsamlingen
fremgå, at der er afgivet stemmer på grundlag af ”frem-
medbesiddelse”.
I den til anpartsselskab svarende selskabstype kan nomi-
neeregistrering ske på grundlag af retsinstituttet trust, hvor
trustee (legal owner) er registreret som anpartsejer. Den
egentlige ejers (beneficial owner's) rettigheder beror på
kontraktforholdet mellem trustee (legal owner) og den
egentlige ejer (beneficial owner).
Italien Nej Begrundelsen for ikke at tillade nomineeregistreringer er
hensyn til transparens og sikkerhed i omsætningen af
kapitalandele.
Frankrig Nej Kun aktionærer angivet i aktiebogen for den til aktiesel-
skab svarende selskabstype og i vedtægterne for den til
anpartsselskab svarende aktietype anerkendes som akti-
onærer med de deraf følgende økonomiske og forvalt-
ningsmæssige rettigheder. Nomineeregistreringer forud-
sættes ikke at finde sted.
Holland (Ja) Som udgangspunkt er nomineeregistrering ikke tilladt. Der
er dog den undtagelse, at det hollandske værdipapirregi-
ster i selskabets ejerregister kan være registreret som ejer
af kapitalandele, idet værdipapirregisteret da besidder
kapitalandelene på vegne af den person, der er registreret
som ejer i værdipapirregisteret. Hensigten hermed er at
lette handelen med børsnoterede aktier.
Endvidere giver hollandsk ret mulighed for i henhold til
retsinstituttet trust at overdrage ”legal ownership” til en
fond, der udøver stemmerettigheder og andre forvalt-
ningsmæssige rettigheder på vegne af den egentlige ejer
(beneficial owner). Til gengæld for denne overdragelse
udsteder trustee til den egentlige ejer (beneficial owner) et
aktiebevis (depositary receipt), og det vil følge af bestem-
melserne heri, at udbytte mv. flyder gennem trustee til
aktiens egentlige ejer (beneficial owner).
29 / 112

Land
g:\012888-0005\000070.doc
Nomineeregistrering
af
ejerskab tilladt?
Bemærkninger
Irland Ja Nomineeregistrering sker i henhold til retsinstituttet trust.
Hensigten med at anerkende nomineeregistrering på
baggrund af trust instituttet er, at selskabet alene behøver
at anerkende den registrerede aktieejer, trustee (legal
owner), som aktionær eller anpartshaver. Krav fra den
egentlige ejer (beneficial owner) må rejses mod trustee.
Spanien (Nej) Den selskabsretlige regulering forudsætter, at den regi-
strerede aktionær eller anpartshaver er den egentlige ejer
af aktien eller anparten. De børsretlige regler tillader dog,
at godkendte mæglere handler i eget navn for en eller
flere kunders regning, men mæglerne er forpligtede til at
kunne dokumentere identiteten på de virkelige ejere af
aktierne. Hensigten med denne regel for børsnoterede
aktier er at lette udenlandske investorers adgang til det
spanske aktiemarked.
Norge (Nej) For den til aktieselskab svarende selskabstype er der en
begrænset ret til nomineeregistrering, mens der ikke er
adgang til nomineeregistrering for den til anpartsselskab
svarende selskabstype. For at kunne benytte nomineere-
gistrering i den til aktieselskab svarende selskabstype,
skal følgende kriterier være opfyldt: (i) nominee skal være
en bank eller have særlig godkendelse, (ii) ejeren af akti-
en skal være udlænding, og (iii) aktien skal være noteret
på en udenlandsk fondsbørs. Det sidste krav kan der i
praksis altid opnås dispensation fra. Nominees beføjelser
over for selskabet er begrænset til udøvelsen af de øko-
nomiske rettigheder, der er knyttet til aktien (modtagelse
af udbytte mv.). Nominee kan ikke udøve forvaltnings-
mæssige beføjelser (stemmerettigheder mv.), og det er
omdiskuteret, om ejeren af aktien kan gøre dette. Hvis
selskabet eller en offentlig myndighed kræver det, skal
nominee oplyse navn på den egentlige ejer samt dennes
samlede aktiebeholdning.
Det forventes, at norsk ret vil blive ændret, således at der
kommer en mere præcis definition på, hvilke aktionærer,
der må benytte nomineeregistreringer. Hensigten med de
nugældende og kommende bestemmelser er at gøre det
norske aktiemarked lettere tilgængeligt for udenlandske
investorer.
30 / 112

Land
g:\012888-0005\000070.doc
Nomineeregistrering
af
ejerskab tilladt?
Bemærkninger
Sverige Ja Hvis den til aktieselskab eller anpartsselskab svarende
selskabstype i sine vedtægter bestemmer, at selskabets
aktier skal optages i det svenske værdipapirregister, er
aktionærerne/anpartshaverne berettigede til at benytte
nomineeregistreringer. Dette kræver dog, at nominee er
godkendt af offentlig myndighed til at være nominee.
Finland (Nej) Adgangen til at benytte nomineeregistrering er begrænset
til udenlandske aktionærer, der ejer aktier eller anparter i
et selskab, der har dets kapitalandele registreret i det
finske værdipapirregister.
Begrundelsen for denne særlige ordning for udenlandske
investorer er, at finsk ret som udgangspunkt har et vidtgå-
ende offentlighedsprincip omkring ejerskab af selskaber,
men at dette ikke opleves som attraktivt for udenlandske
investorer, der er vant til mindre offentlighed.
Australien Ja Nomineeregistrering sker i henhold til retsinstituttet trust.
Trustee (legal owner) er forpligtet til at give selskabet
meddelelse om, at trustee besidder aktierne som trustee,
men trustee har ikke pligt til at oplyse identiteten på den
egentlige ejer (beneficial owner), medmindre selskabet er
børsnoteret.
Svarene vedrørende nomineeregistreringer viser, at det kun er Italien og Frankrig, der
forbyder eller ikke anerkender nomineeregistreringer i nogen tilfælde. De lande, der helt
eller delvist tillader nomineeregistrering, falder i to hovedgrupper:
Den ene hovedgruppe, som primært omfatter de lande, hvis selskabsretlige regulering
er baseret på den angelsaksiske common law-tradition, tillader nomineeregistrering ved
brug af retsinstituttet trust. I udgangspunktet adskiller nomineeregistrering ved hjælp af
trust instituttet sig ikke væsentligt fra dansk rets muligheder for at benytte nomineeregistrering.
Den anden hovedgruppe af lande tillader nomineeregistrering, hvis nominee er et værdipapirregister
eller anden virksomhed med tilladelse i henhold til lovgivningen om finansielle
virksomheder. For en del af disse lande er tilladelsen til at benytte nomineeregistrering
begrænset til at gælde for udenlandske investorer, idet landene herved ønsker
at lette udenlandske investorers adgang til deres kapitalmarkeder.
4.4 Stemmeløse aktier og anparter
I dansk ret har det siden 1974 været forbudt at udstede stemmeløse aktier i aktieselskaber.
Det er derimod muligt at udstede stemmeløse anparter i anpartsselskaber. Un-
31 / 112

g:\012888-0005\000070.doc
dersøgelsen har indeholdt spørgsmål om, hvorvidt det i de af undersøgelsen omfattede
lande er muligt at udstede stemmeløse kapitalandele. Svarene fremgår af skemaet nedenfor:
Land
Stemmeløse
kapitalandele
tilladt? Bemærkninger
England Ja Der kan udstedes stemmeløse kapitalandele i begge sel-
skabstyper, og lovgivningen foreskriver ikke, at der knyttes
særlige (økonomiske) rettigheder til de stemmeløse kapital-
andele. Der er ingen ændringer hertil i den kommende en-
gelske selskabslov.
Tyskland Ja Der kan udstedes stemmeløse kapitalandele i begge sel-
skabstyper. For så vidt angår den til aktieselskab svarende
selskabstype, vil stemmeløse aktier være præferenceaktier,
og dermed aktier, der har en fortrinsret til udbytte i selska-
bet. Præferenceaktier må højst udgøre 50% af selskabets
kapital. Der påtænkes ingen ændringer hertil i tysk ret.
Italien Ja Der kan udstedes stemmeløse kapitalandele i begge sel-
skabstyper. Den samlede nominelle værdi af stemmeløse
kapitalandele og kapitalandele med begrænsede stemme-
rettigheder må ikke overstige 50 % af den samlede sel-
skabskapital. Der påtænkes ikke ændringer hertil i italiensk
ret.
Frankrig Ja Der kan udstedes stemmeløse kapitalandele i begge sel-
skabstyper. Stemmeløse kapitalandele må ikke udgøre
mere end 50 % af kapitalandelene i et selskab. I børsnote-
rede selskaber er grænsen 25 %. Der påtænkes ikke æn-
dringer hertil i fransk ret.
Holland Nej Der er ikke mulighed for at udstede stemmeløse kapitalan-
dele i nogen af selskabstyperne. På grundlag af det forelig-
gende forslag til ny regulering af den til anpartsselskab sva-
rende selskabstype i Holland forventes det, at stemmeløse
anparter vil bliver tilladt.
Irland Ja Der kan udstedes stemmeløse kapitalandele i begge sel-
skabstyper. Selskabsloven indeholder ingen regulering af
eller restriktioner vedrørende de stemmeløse kapitalandele.
Vilkårene fastsættes i stedet i selskabets vedtægter. Der
påtænkes ikke ændringer hertil i irsk ret.
32 / 112

Land
g:\012888-0005\000070.doc
Stemmeløse
kapitalandele
tilladt? Bemærkninger
Spanien Ja Der kan udstedes stemmeløse kapitalandele i begge sel-
skabstyper. De stemmeløse kapitalandele må ikke udgøre
mere end 50 % af den udstedte og fuldt indbetalte selskabs-
kapital. De stemmeløse kapitalandele har særlige økonomi-
ske rettigheder, idet de: (i) så langt som selskabet har over-
skud til uddeling kan forlange, at det besluttes at udbetale
den minimumsdividende, som er fastsat for stemmeløse og
ordinære kapitalandele i vedtægterne, (ii) ikke omfattes af
kapitalnedsættelse til dækning af tab, medmindre den ordi-
nære selskabskapital ikke er tilstrækkelig til at absorbere
hele kapitalnedsættelsen, og (iii) har ret til at få indbetalt
kapital tilbagebetalt forud for alle andre kapitalandele, hvis
selskabet likvideres. Der påtænkes ikke ændringer hertil i
spansk ret.
Norge Ja Der kan udstedes stemmeløse kapitalandele i begge sel-
skabstyper, og lovgivningen foreskriver ikke, at der knyttes
særlige (økonomiske) rettigheder til de stemmeløse kapital-
andele. I den til aktieselskab svarende selskabstype må
stemmeløse aktier ikke udgøre mere end halvdelen af den
nominelle aktiekapital, medmindre der opnås dispensation
fra det norske handelsministerium. Der påtænkes ikke æn-
dringer hertil i norsk ret.
Sverige Nej Der er ikke mulighed for at udstede stemmeløse kapitalan-
dele i nogen af selskabstyperne. Der påtænkes ikke æn-
dringer hertil i svensk ret.
Finland Ja Der kan udstedes stemmeløse kapitalandele i begge sel-
skabstyper, og lovgivningen foreskriver ikke, at der knyttes
særlige (økonomiske) rettigheder til de stemmeløse kapital-
andele. Der påtænkes ikke ændringer hertil i finsk ret.
Australien Ja Der kan udstedes stemmeløse kapitalandele i begge sel-
skabstyper, og lovgivningen foreskriver ikke, at der knyttes
særlige (økonomiske) rettigheder til de stemmeløse kapital-
andele. Der påtænkes ikke ændringer hertil i australsk ret.
Som det fremgår af ovenstående skema, er det i de af undersøgelsen omfattede lande
kun Holland og Sverige, der forbyder udstedelse af stemmeløse kapitalandele. I de øvrige
lande kan der udstedes stemmeløse kapitalandele i begge selskabstyper, og den
selskabsretlige regulering tillægger eller forudsætter kun i få lande, at de stemmeløse
kapitalandele har særlige økonomiske rettigheder. I omkring halvdelen af de lande, der
tillader stemmeløse kapitalandele, er der et maksimum (typisk 50 %) på, hvor stor en
del af den samlede selskabskapital de stemmeløse kapitalandele må udgøre.
33 / 112

4.5 Aktieklasser og præferenceaktier
g:\012888-0005\000070.doc
I dansk ret er udgangspunktet, at henholdsvis aktier og anparter med samme nominelle
værdi har lige ret i selskabet. Vedtægterne i et selskab kan dog fastsætte forskellige
rettigheder og præferencestillinger for kapitalandele med samme nominelle værdi. I aktieselskaber
er det et krav, at dette sker ved oprettelsen af forskellige aktieklasser, og
for så vidt angår de forvaltningsmæssige rettigheder, må der i aktieselskaber højst være
en stemmeretsforskel på 1:10 mellem aktieklasserne. I anpartsselskaber findes der
ikke tilsvarende begrænsninger på stemmeretsforskel, og det er muligt at udstede
stemmeløse anparter, jf. punkt 4.4 ovenfor.
I undersøgelsen er der spurgt om, hvilken selskabsretlig regulering de af undersøgelsen
omfattede lande har vedrørende aktieklasser og præferenceaktier samt offentliggørelsen
af oplysninger herom. De modtagne svar er sammenfattet nedenfor:
De angelsaksisk, common law-baserede retssystemer i England, Irland og Australien er
kendetegnede ved at have meget lidt eller ingen selskabsretlig regulering af aktieklasser
og præferenceaktier. I England, Irland og Australien er der således ingen restriktioner
på antallet af aktieklasser eller på den regulering af den enkelte aktieklasses rettigheder,
som selskabsdeltagerne kan beslutte, når blot de eksisterende kapitalandeles
rettigheder respekteres. I australsk ret er der dog bestemmelser om de emner, som generalforsamlingen
skal tage stilling til i forbindelse med udstedelse af præferenceaktier
(indløselighed, udbyttepræference, stemmerettigheder mv.). Oplysning om aktieklassernes
etablering og indhold vil i England, Irland og Australien fremgå af vedtægter eller
beslutningsprotokollater, der indsendes til registreringsmyndigheden, ligesom et selskabs
årsrapport eller årlige indberetning til registreringsmyndigheden indeholder oplysning
om de forskellige aktieklasser.
En tilsvarende frihed for selskabets bestemmelser om aktieklasser og præferenceaktier
findes i finsk ret, hvor de tidligere begrænsninger på tilladte stemmeretsforskelle er ophævet
ved den nye finske selskabslov. Ligeledes er den tidligere lovs bestemmelser
om, at stemmeløse præferenceaktier skulle kompenseres med vilkår om forøgede økonomiske
rettigheder, ophævet med den nye finske selskabslov. I finsk ret offentliggøres
et selskabs bestemmelser om aktieklasser og præferenceaktier i forbindelse med indsendelse
af vedtægter og årsrapport til registreringsmyndigheden.
I de øvrige nordiske lande fastsætter den selskabsretlige regulering ligesom den danske
aktieselskabslov restriktioner for, hvilke rettigheder, der kan knyttes til forskellige
aktieklasser. I Sverige er den øvre grænse for den stemmeretsforskel, der kan tillægges
forskellige aktieklasser, således 1:10, og hvis en aktieklasse tillægges præferencer
i form af øget stemmeret eller præference til udbytte og selskabskapital, skal vedtægterne
i tillæg til præferencebestemmelserne indeholde bestemmelse om fortegningsret
for de enkelte aktieklasser i tilfælde af kapitalforhøjelse ved apportindskud. Oplysning
om aktieklasser i et svensk selskab indeholdes i selskabets årsrapport. I Norge gælder
det for den til aktieselskab svarende selskabstype, at hvis forskellen mellem aktieklasserne
består i, at nogle aktier er stemmeløse, må de stemmeløse aktier ikke uden di-
34 / 112

g:\012888-0005\000070.doc
spensation fra det norske handelsministerium udgøre mere end halvdelen af den nominelle
aktiekapital. Der gælder ikke tilsvarende restriktioner for den til anpartsselskab
svarende selskabstype. For begge selskabstyper i Norge gælder det, at eksistensen og
indholdet af et selskabs forskellige aktieklasser offentliggøres i forbindelse med selskabets
indsendelse af sine vedtægter til registreringsmyndigheden.
I Tyskland er der for både den til aktieselskab og den til anpartsselskab svarende selskabstype
frihed til at etablere aktier med forskellige rettigheder. For den til anpartsselskab
svarende selskabstype nævnes forskellige klasser ikke i den selskabsretlige regulering,
men i praksis vil anparter med forskellige rettigheder udgøre forskellige anpartsklasser.
For den til aktieselskab svarende selskabstype indeholder tysk ret begrænsninger
i retten til at udstede præferenceaktier. Præferenceaktier må således højst udgøre
50% af den udstedte kapital. Præferenceaktierne kan gøres stemmeløse og vil typisk
være det, men stemmeretten skal genoplives, hvis der ikke udbetales udbytte i en
bestemt periode. Endelig kræver ændring af præferenceaktiernes rettigheder en særlig
majoritet blandt indehaverne af præferenceaktier.
I hollandsk ret findes der ikke særlige bestemmelser om aktie-/anpartsklasser, og et
selskab kan frit fastsætte antallet af og vilkårene for forskellige aktie-/anpartsklasser,
bortset fra differentierede stemmerettigheder. For så vidt angår stemmeret, gælder det
således i hollandsk ret, at kapitalandele med samme nominelle værdi giver samme
stemmeret, og bestemmelser om reducerede stemmerettigheder pr. aktionær/anpartshaver
(stemmelofter) må ikke favorisere store aktionærer/anpartshavere.
Hollandsk ret giver til gengæld mulighed for, at et selskabs vedtægter kan tillægge
ejerne af præferenceaktier/-anparter kontrol over bestemte beslutninger. Disse bestemte
beslutninger omfatter blandt andet ret til at nominere kandidater til selskabets ledelse
og vetoret over for forslag om vedtægtsændringer. Præferenceaktierne/-anparterne kan
således give deres indehavere ledelsesmæssig kontrol over selskabet, og i forbindelse
med Hollands forstående implementering af direktivet om overtagelsestilbud
2004/25/EF, er suspensionen af sådanne præferencer derfor under diskussion.
Italien tillader forskellige aktieklasser i den til aktieselskab svarende selskabstype. Der
er ingen restriktioner i adgangen til at fastsætte differentierede stemmerettigheder for
forskellige aktieklasser, så længe stemmeløse aktier og aktier med nedsat stemmeret
ikke udgør mere end i alt 50 % af selskabets nominelle kapital. For så vidt angår præferenceaktiers
økonomiske rettigheder, er det præciseret, at hvis præferenceaktiernes ret
til udbytte er defineret som en procentdel af selskabets omsætning, så kan retten til udbytte
dog ikke overstige det overskud, som fremgår af selskabets årsrapport. Oplysning
om de forskellige aktieklassers rettigheder fremgår af selskabets vedtægter og af årsrapporten.
I Spanien kan der både for den til aktieselskab svarende selskabstype og den til anpartsselskab
svarende selskabstype etableres kapitalandele med forskellige rettigheder.
I den til aktieselskab svarende selskabstype gøres dette ved etablering af aktieklasser,
mens anparter med forskellige rettigheder ikke nødvendigvis opdeles i anpartsklasser.
Der må ikke udstedes aktier eller anparter, der giver ret til rente (men ger-
35 / 112

g:\012888-0005\000070.doc
ne til præferencestilling i forhold til udbytte), og for den til aktieselskab svarende selskabstype
må der ikke etableres differentierede stemmerettigheder, bortset fra stemmeløse
aktier med særlige vilkår, jf. punkt 4.4 ovenfor, idet hver aktie med samme nominelle
værdi har samme stemmevægt. Etablering og indhold af aktieklasser offentliggøres
i spansk ret gennem optagelse af de relevante bestemmelser i selskabets vedtægter,
og selskabets årsrapport skal indeholde oplysning om opdelingen i aktieklasser.
I fransk ret har et selskabs aktier eller anparter siden 2004 principielt været inddelt i
henholdsvis ordinære aktier/anparter og præferenceaktier/-anparter, hvor sidstnævnte
har præferencestilling i forhold til de ordinære aktier/anparter for så vidt angår de forvaltningsmæssige
og/eller økonomiske rettigheder. Præferenceaktier/-anparter kan
igen underinddeles i forskellige klasser afhængig af deres konkrete rettigheder. Præferenceaktier/-anparter
uden stemmeret kan ikke udgøre mere end halvdelen af et selskabs
kapital, i et børsnoteret selskab dog maksimalt en fjerdedel af kapitalen, og præferenceaktier/-anparter
kan ikke bære mere end dobbelt stemmeret i forhold til ordinære
aktier/anparter. For fuldt indbetalte navneaktier/-anparter kan en præferenceaktie/anpartsklasse
indrettes som en ”loyalitets”-aktie/-anpartsklasse, hvor der er dobbelt
stemmevægt, når aktien/anparten har været ejet af samme person i mindst to år. Beslutning
på generalforsamling om udstedelse af præferenceaktier/-anparter i en rettet
emission kræver, at en revisor udarbejder en vurdering af præferenceaktiernes/anparternes
værdi til aktionærerne/anpartshaverne.
Sammenfattende kan det konkluderes, at samtlige de af undersøgelsen omfattede lande
giver mulighed for oprettelse af forskellige aktieklasser i den til aktieselskab svarende
selskabstype, og at præferenceaktier vil være designerede ved en bestemt aktieklasse.
I de fleste lande er det også muligt at oprette forskellige anpartsklasser i den til
anpartsselskab svarende selskabstype.
De angelsaksisk, common law-baserede lande har ikke restriktioner på oprettelsen af
aktie- og anpartsklasser, ligesom selskabsdeltagerne selv kan beslutte vilkårene for
kapitalandelene i disse klasser, så længe de eksisterende kapitalandeles rettigheder
respekteres.
En række af de øvrige lande har restriktioner for:
(i) den stemmeretsforskel, der ved hjælp af anparts-/aktieklasser kan skabes mellem
aktier/anparter med samme nominelle værdi,
(ii) den andel af selskabskapitalen, som præferenceaktier/-anparter kan udgøre,
eller
(iii) de vilkår, der kan gælde for præferenceaktiernes/-anparternes ret til udbytte og
andre udlodninger fra selskabet.
Der er ikke nogen klar, fælles tendens i bestemmelserne for disse lande.
Det bemærkes, at mens den nye svenske selskabslov opretholder restriktioner på
stemmeretsforskelle svarende til de restriktioner, der gælder i dansk ret, så har Finland
36 / 112

g:\012888-0005\000070.doc
med den nye finske selskabslov valgt at ophæve tilsvarende restriktioner. Dermed ligger
finsk ret i dag tæt op ad den frihed til fastsættelse af vilkår for forskellige aktie-/og
anpartsklasser, der særligt gør sig gældende i de angelsaksisk, common law-baserede
lande.
4.6 Overtagelsestilbud – kompensationsforhold mellem aktieklasser
5. Kapital
Direktivet om overtagelsestilbud 2004/25/EF gør det muligt at fastsætte, at særlige rettigheder,
så som stemme- og ejerlofter og ikke mindst differentierede stemmerettigheder,
vil kunne suspenderes i forbindelse med et overtagelsestilbud i børsnoterede selskaber.
Danmark har valgt at gennemføre direktivet på den måde, at det overlades til
det enkelte børsnoterede aktieselskab at tage stilling til muligheden for at suspendere
sådanne særlige rettigheder for de enkelte aktieklasser. På grundlag af direktivet bestemmer
aktieselskabsloven, at hvis suspensionen af særlige rettigheder i forbindelse
med overtagelsestilbud finder sted, så skal der ydes en kompensation til de aktionærer,
der måtte lide økonomisk tab som følge af, at de særlige rettigheder ikke kan gøres
gældende. Loven indeholder ikke egentlige retningslinier for beregningen af denne
kompensation. Kompensationen skal således fastlægges på baggrund af en individuel
vurdering for det konkrete selskab med afsæt i markedsværdien for de pågældende aktier.
Undersøgelsen har indeholdt spørgsmål om, hvorvidt der i de af undersøgelsen omfattede
lande findes bestemmelser eller retningslinier om kompensation for suspension af
de særlige rettigheder, der kan være tillagt enkelte aktieklasser.
De modtagne svar viser, at ingen af de omfattede lande, der på nuværende tidspunkt
har implementeret direktivet om overtagelsestilbud, har fastlagt konkrete bestemmelser
eller retningslinier for kompensationens opgørelse. I stedet anvendes begreber som ”rimelig”
og ”dækkende” kompensation. Det samme gør sig gældende for de foreliggende
forslag til implementering af direktivet om overtagelsestilbud i de EU-lande, hvor implementeringen
endnu ikke er afsluttet.
5.1 Minimumskapitalkrav til selskaber
For så vidt angår de lande, der er medlem af EU/EØS, medfører 2. selskabsdirektiv
77/91/EF som ændret ved direktiv 2006/68/EF, at aktieselskaber skal have en tegnet
kapital på mindst EUR 25.000. Ingen EU-direktiver indeholder minimumskapitalkrav for
anpartsselskaber.
I Danmark er der videregående minimumskapitalkrav end de krav, der følger af 2. selskabsdirektiv
med ændringer. Aktieselskaber skal således have en tegnet aktiekapital
på mindst DKK 500.000 (≈ EUR 67.051), mens anpartsselskaber skal have en anpartskapital
på mindst DKK 125.000 (≈ EUR 16.763).
37 / 112

g:\012888-0005\000070.doc
I undersøgelsen er der stillet spørgsmål om minimumskapitalkravene til henholdsvis
den til aktieselskab og den til anpartsselskab svarende selskabstype og, hvis disse minimumskapitalkrav
overstiger de krav, der følger af 2. selskabsdirektiv med ændringer,
til begrundelsen herfor. Svarene følger af skemaet nedenfor:
Land
Kapitalkrav til den
til A/S svarende
selskabstype
England GBP 50.000
(≈ EUR 73.902)
Kapitalkrav til den
til ApS svarende
selskabstype
Begrundelse for højere
kapitalkrav end foreskrevet
i 2. selskabsdirektiv
Ingen kapitalkrav Det høje kapitalkrav til den til
aktieselskab svarende sel-
skabstype tilskrives tidligere
tendens i engelsk ret til at
”over-implementere” EU-
direktiver (”gold-plating”). Den
kommende engelske selskabs-
lov fastholder som udgangs-
punkt kravet om minimumska-
pital på GBP 50.000 i den til
aktieselskab svarende sel-
skabstype, men der vil være
hjemmel til ved bekendtgørelse
at sænke dette krav. Det for-
ventes dog ikke, at denne
hjemmel vil blive udnyttet.
Tyskland EUR 50.000 EUR 25.000 Hensyn til kreditorbeskyttelse
og ønske om at afholde små
virksomheder fra at drive virk-
somhed i den til aktieselskab
svarende selskabstype.
Det forventes, at minimumska-
pitalkravet for den til anparts-
selskab svarende selskabstype
vil blive nedsat til EUR 10.000 i
forbindelse med den foreståen-
de revision af reguleringen af
den til ApS svarende selskabs-
type.
Italien EUR 120.000 EUR 10.000 Hensyn til kreditorbeskyttelse.
Frankrig EUR 37.000 Ingen kapitalkrav Hensyn til kreditorbeskyttelse.
38 / 112

Land
g:\012888-0005\000070.doc
Kapitalkrav til den
til A/S svarende
selskabstype
Kapitalkrav til den
til ApS svarende
selskabstype
Begrundelse for højere
kapitalkrav end foreskrevet
i 2. selskabsdirektiv
Holland EUR 45.000 EUR 18.000 Ønske om at afholde små virk-
somheder fra at drive virksom-
hed i den til aktieselskab sva-
rende selskabstype. For så vidt
angår den til anpartsselskab
svarende selskabstype skyldes
kapitalkravet, at lovgivningen
historisk er baseret på den
lovgivning, der finder anvendel-
se på den til aktieselskab sva-
rende selskabstype. Det fore-
liggende forslag til ny regule-
ring af den til anpartsselskab
svarende selskabstype inde-
holder forslag om, at der ikke
længere skal være minimums-
kapitalkrav til denne selskabs-
type.
Irland EUR 38.092,14 Ingen kapitalkrav Ingen særlig begrundelse. En
ekspertgruppe nedsat af det
irske handelsministerium har
foreslået, at minimumskapital-
kravet for den til aktieselskab
svarende selskabstype ned-
sættes til EUR 25.000.
Spanien EUR 60.101,21 EUR 3.005,06 Særligt ønske om at afholde
Norge NOK 1.000.000
(≈ EUR 121.154)
Sverige SEK 500.000
(≈ EUR 55.133)
NOK 100.000
(≈ EUR 12.115)
SEK 100.000
(≈ EUR 11.027)
små virksomheder fra at drive
virksomhed i den til aktiesel-
skab svarende selskabstype.
Hensyn til kreditorbeskyttelse.
Muligheden for at børsnotere
den til aktieselskab svarende
selskabstype.
Finland EUR 80.000 EUR 2.500 Hensyn til at styrke offentlighe-
Australien Ingen kapitalkrav Ingen kapitalkrav -
dens tiltro til aktiemarkedet.
Som det fremgår af ovenstående skema, er der i alle EU/EØS-medlemsstater kapitalkrav
til den til aktieselskab svarende selskabstype, der rækker ud over minimumskravet
på EUR 25.000 som fastsat i 2. selskabsdirektiv med ændringer. I flere lande er begrundelsen
et ønske om at afholde små virksomheder fra at benytte den til aktieselskab
svarende selskabstype, idet den til anpartsselskab svarende selskabstype findes bedre
39 / 112

g:\012888-0005\000070.doc
egnet til disse virksomheder. I Irland har en ekspertgruppe nedsat af det irske handelsministerium
dog foreslået, at minimumskapitalkravet for den til aktieselskab svarende
selskabstype nedsættes til EUR 25.000.
Selvom ingen EU-direktiver indeholder minimumskapitalkrav til den til anpartsselskab
svarende selskabstype, har de fleste lande alligevel fastsat minimumskapitalkrav til
denne selskabstype. Begrundelserne herfor er enten hensyn til kreditorbeskyttelse eller
det forhold, at lovgivningen for den til anpartsselskab svarende selskabstype historisk
er baseret på lovgivningen for den til aktieselskab svarende selskabstype. For Frankrig
og de angelsaksisk, common law-baserede lande England, Irland og Australien gælder
det dog, at der ikke er minimumskapitalkrav for den til anpartsselskab svarende selskabstype.
Sidstnævnte har heller ikke minimumskapitalkrav til den til aktieselskab svarende
selskabstype.
5.2 Delvis indbetaling af tegnede aktier og anparter
I dansk ret er det et krav, at tegnede aktier og anparter inklusive en eventuel overkurs
skal være fuldt indbetalte, før selskabet – og ved senere kapitalforhøjelser, de nytegnede
aktier eller anparter – kan registreres.
2. selskabsdirektiv med senere ændringer kræver imidlertid kun, at 25 % af det nominelle
tegningsbeløb er indbetalt for så vidt angår aktier i aktieselskaber. Hvis aktietegningen
sker ved apportindskud, må fristen for indbetalingen af den resterende del af det
nominelle beløb ikke være længere end fem år. Der er ikke direktivbestemte krav til
indbetalingen af en eventuel overkurs ved selskabets stiftelse, ligesom der ikke er nogen
direktivbestemte krav til indbetalingen af tegningsbeløb i anpartsselskaber.
Undersøgelsen har indeholdt spørgsmål om, hvilke krav de omfattede lande stiller til
indbetaling af tegningsbeløb til de til aktieselskab og anpartsselskab svarende selskabstyper.
Svarene fremgår af skemaet nedenfor:
Land
Indbetaling til den til aktieselskab
svarende selskabstype
England 25 % af det nominelle beløb og hele
overkursen skal indbetales ved tegnin-
gen. Resten forfalder på anfordring fra
selskabet. Ved apportindskud skal der
være pligt til at indbetale den resteren-
de del inden for fem år.
Indbetaling til den til anpartsselskab
svarende selskabstype
Ingen bestemmelser herom i loven.
40 / 112

Land
g:\012888-0005\000070.doc
Indbetaling til den til aktieselskab
svarende selskabstype
Tyskland 25% af det kontante nominelle teg-
ningsbeløb og 100 % af overkursen
skal være indbetalt. Resten af betalin-
gen forfalder ved påkrav fra selskabet.
Apportindskud skal for 100 % ved-
kommende være bindende overdraget
til selskabet, men selve overgivelsen
kan finde sted op til fem år efter teg-
ningen.
Italien 25 % af det kontante nominelle beløb
samt overkursen, dog 100 %, hvis
selskabet kun har én aktionær.
Apportindskud skal være 100 % indbe-
talt.
Frankrig 50 % af det nominelle beløb (både
kontant og apport) skal være indbetalt.
Resten forfalder ved påkrav fra sel-
skabet inden for en periode på 5 år fra
registreringen.
Holland 25 % af det nominelle tegningsbeløb,
dog mindst minimumskapitalen på
EUR 45.000, skal være indbetalt, hvis
tegningen sker kontant.
100 % af en eventuel overkurs skal
være indbetalt.
Apportindskud skal være 100 % indbe-
talt, uanset om det relaterer sig til
nominelt tegningsbeløb eller overkurs.
Irland 25% af det kontante nominelle teg-
ningsbeløb. Resten forfalder på anfor-
dring fra selskabet. Ved apportindskud
skal der være pligt til at indbetale den
resterende del inden for fem år.
Spanien 25 % af det kontante nominelle teg-
ningsbeløb. Resten af det kontante
nominelle tegningsbeløb forfalder på
anfordring fra selskabet. Ved appor-
tindskud skal 25% af det nominelle
tegningsbeløb indbetales ved tegnin-
gen, og resten skal forfalde inden for
fem år efter tegningen.
100 % af en eventuel overkurs skal
være indbetalt.
Indbetaling til den til anpartsselskab
svarende selskabstype
25 % af det kontante nominelle beløb,
dog ikke mindre end 50 % af det sam-
lede tegningsbeløb inklusiv overkurs
skal være indbetalt. Resten af indbeta-
lingen forfalder ved påkrav fra selska-
bet, hvis der ikke er fastsat betalings-
dato i vedtægterne.
Apportindskud skal være 100 % indbe-
talt.
25 % af det kontante nominelle beløb
samt overkursen, dog 100 %, hvis
selskabet kun har én aktionær.
Apportindskud skal være 100 % indbe-
talt.
Ingen bestemmelser herom i loven.
25 % af det nominelle tegningsbeløb,
dog mindst minimumskapitalen på
EUR 18.000 skal være indbetalt, hvis
tegningen sker kontant.
Forfaldstiden for en eventuel kontant
overkurs beror på aftale.
Apportindskud skal være 100 % indbe-
talt, uanset om det relaterer sig til
nominelt tegningsbeløb eller overkurs.
Ingen bestemmelser herom i loven.
Det samlede tegningsbeløb skal indbe-
tales i forbindelse med tegningen.
41 / 112

Land
g:\012888-0005\000070.doc
Indbetaling til den til aktieselskab
svarende selskabstype
Norge Det samlede tegningsbeløb skal indbe-
tales i forbindelse med tegningen.
Sverige Det samlede tegningsbeløb skal indbe-
tales før registrering kan finde sted.
Finland Det samlede tegningsbeløb skal indbe-
tales før registrering kan finde sted.
Australien Selskabet kan selv fastsætte om og i
hvilket omfang, der skal ske indbeta-
ling på tegnet kapital.
Indbetaling til den til anpartsselskab
svarende selskabstype
Det samlede tegningsbeløb skal indbe-
tales i forbindelse med tegningen.
Det samlede tegningsbeløb skal indbe-
tales før registrering kan finde sted.
Det samlede tegningsbeløb skal indbe-
tales før registrering kan finde sted.
Selskabet kan selv fastsætte om og i
hvilket omfang, der skal ske indbeta-
ling på tegnet kapital.
Som det fremgår af skemaet ovenfor, er bestemmelser om fuld indbetaling af den tegnede
kapital inklusive overkurs i forbindelse med tegning primært et kendetegn ved den
selskabsretlige regulering i Skandinavien.
For den til aktieselskab svarende selskabstype, har de øvrige EU-lande helt eller delvist
benyttet mulighederne i 2. selskabsdirektiv 77/91/EF med ændringer til at tillade udskudt
betaling af den del af det nominelle tegningsbeløb, der overstiger 25 %. En betydelig
del af disse lande har tilsvarende - og i nogle tilfælde mere lempelige - regler for
den til anpartsselskab svarende selskabstype.
5.3 Sammenhæng mellem selskabets kapitalisering og ledelsesansvaret
I sammenhæng med de spørgsmål vedrørende minimumskapital og delvis indbetaling
af tegnet kapital, som er behandlet i punkt 5.1 og 5.2 ovenfor, har undersøgelsen indeholdt
spørgsmål om, hvorvidt der i de omfattede lande er (omvendt) proportionalitet
mellem et selskabs kapitalisering/soliditet og ledelsesansvaret, og hvorvidt ledelsen i et
underkapitaliseret selskab har særlige pligter.
For så vidt angår ledelsens forpligtelser, gælder det i medfør af art. 17 i 2. selskabsdirektiv
77/91/EF som ændret ved direktiv 2006/68/EF for de af undersøgelsen omfattede
lande, der er medlem af EU/EØS, at der i disse lande skal ske indkaldelse af generalforsamlingen,
hvis den til aktieselskab svarende selskabstype har tabt betydelige dele
(der højst kan udgøre halvdelen) af den tegnede kapital. Denne forpligtelse påhviler i
praksis ledelsen, som er det selskabsorgan, der har indseende med selskabets kapitalberedskab.
Medlemsstaterne er kun forpligtede til at implementere kravene i 2. selskabsdirektiv
med ændringer for så vidt angår den til aktieselskab svarende selskabstype,
men de indkomne svar viser, at flere lande har indført parallelle kapitaltabsregler
for den til anpartsselskab svarende selskabstype.
For så vidt angår (omvendt) proportionalitet mellem selskabets kapitalisering/soliditet
og ledelsens ansvar, angiver de fleste af de indkomne svar, at der ikke eksisterer en
sådan omvendt proportionalitet. For Irland, Spanien og Sverige er det dog eksplicit oplyst,
at ledelsen af selskabet kan ifalde bødeansvar (Irland), solidarisk hæftelse for en
del af selskabets gæld (Spanien) eller erstatningsansvar (Sverige), hvis ledelsen ikke
42 / 112

g:\012888-0005\000070.doc
efterlever forpligtelserne i de nationale kapitaltabsregler, som implementerer art. 17 i 2.
selskabsdirektiv med ændringer. Endvidere fremhæves det i flere af de indkomne svar,
at ledelsen i den insolvensprocedure, der kan blive følgen af underkapitalisering/manglende
soliditet, kan blive holdt ansvarlig.
5.4 No par value aktier/anparter
No par value (”NPV”)-aktier/anparter er kapitalandele uden pålydende, nominel værdi. I
et system med NPV-aktier/anparter har selskabet en registreret selskabskapital, der er
opdelt i stykker. Hvert stykke er en aktie/anpart.
For et NPV system i aktieselskaber fastsætter 2. selskabsdirektiv med senere ændringer
blot det krav, at den enkelte NPV-aktie ikke må udstedes for et beløb mindre end
den bogførte pariværdi.
Undersøgelsen har indeholdt spørgsmål om, hvorvidt der i de af undersøgelsen omfattede
lande er mulighed for at udstede NPV-aktier/anparter, og svarene følger af skemaet
nedenfor:
Land
NPV-kapitalandele
tilladt? Bemærkninger
England Nej Ingen ændringer i den kommende engelske selskabs-
lov.
Tyskland Ja NPV-aktier er tilladte i den til aktieselskab svarende
selskabstype, hvor systemet er indført for at give
selskaberne mere fleksibilitet, for at give aktionærerne
en bedre forståelse af den faktiske værdi af deres
aktier, og for at lette overgangen fra DEM til EUR. For
den til aktieselskab svarende selskabstype er der
valgfrihed med hensyn til, om selskabet vil benytte
NPV-systemet eller udstede par value aktier. Der er
ikke mulighed for at anvende NPV systemet for den til
anpartsselskab svarende selskabstype.
Italien Ja Italiensk ret benytter NPV-systemet for både den til
aktieselskab og den til anpartsselskab svarende sel-
skabstype. Begrundelsen herfor er, at det bliver
nemmere at foretage kapitalforhøjelser fordi det med
NPV-systemet ikke er nødvendigt samtidig at ændre i
aktie-/anpartsbeviser. Der er ikke mulighed for at
benytte et par value system.
Frankrig Ja Fransk ret tillader brug af NPV-systemet for både den
til aktieselskab og den til anpartsselskab svarende
selskabstype. Systemet blev indført primært med
henblik på at lette overgangen fra FRF til EUR. Det er
valgfrit for et selskab, om NPV systemet eller et par
value system ønskes benyttet.
43 / 112

Land
g:\012888-0005\000070.doc
NPV-kapitalandele
tilladt? Bemærkninger
Holland Nej Der påtænkes ikke ændringer hertil i hollandsk ret.
Irland Nej NPV-systemet er kun tilladt for en særlig selskabstype
(Investment companies with variable capital). Der
påtænkes ikke ændringer hertil i irsk ret.
Spanien Nej Der påtænkes ikke ændringer hertil i spansk ret.
Norge Nej Der påtænkes ikke ændringer hertil i norsk ret.
Sverige Ja Svensk ret benytter NPV-systemet for både den til
aktieselskab og den til anpartsselskab svarende sel-
skabstype. Systemet er indført for at lette muligheden
for at angive kapitalen i EUR i stedet for SEK, og
svenske selskaber kan ikke længere benytte par
value kapitalandele.
Finland Ja Den nye finske selskabslov indførte NPV-systemet for
såvel den til aktieselskab som den til anpartsselskab
svarende selskabstype, men selskaberne kan fortsat
vælge at angive deres selskabskapital i par value.
Begrundelsen for at indføre NPV-systemet var, at
kapitalandeles nominelle værdi er vildledende i for-
hold til at udtrykke kapitalandelens faktiske værdi, og
at NPV-systemet giver selskaberne større fleksibilitet.
Australien Ja Siden 1998 har Australien benyttet NPV-systemet for
såvel den til aktieselskab som den til anpartsselskab
svarende selskabstype. Der er ikke mulighed for at
benytte et par value system. Begrundelsen er, at
kapitalandeles nominelle værdi er vildledende i for-
hold til at udtrykke kapitalandelenes faktiske værdi, og
at NPV-systemet giver selskaberne større fleksibilitet.
Blandt andet kan overskud overføres til selskabskapi-
talen, uden at selskabet påføres administrationsom-
kostninger til udstedelse af nye kapitalandele.
På baggrund af ovenstående skema kan det konkluderes, at brugen af NPV-systemet
er ganske udbredt. Således kan NPV-systemet benyttes af en eller begge de af undersøgelsen
omfattede selskabstyper i over halvdelen af de af undersøgelsen omfattede
lande.
I en del af disse lande er indførelsen af NPV-systemet begrundet med hensynet til at
lette overgangen til angivelse af selskabskapital i EUR frem for national valuta. En lige
så hyppig begrundelse er, at NPV-systemet giver selskaberne større fleksibilitet. Endelig
har det haft betydning i flere lande, at kapitalandele angivet i nominel værdi kan virke
vildledende for investorer, fordi den nominelle værdi sjældent er udtryk for kapitalandelens
markedsværdi.
44 / 112

5.5 Autoriseret kapital og udstedt kapital
g:\012888-0005\000070.doc
2. selskabsdirektiv 77/91/EF som ændret ved direktiv 2006/68/EF er ikke til hinder for,
at et selskab i tillæg til den udstedte kapital har en autoriseret kapital. 2. selskabsdirektiv
bestemmer således blot, at stiftelsesdokumentet eller vedtægterne i så fald skal
fastsætte størrelsen af den autoriserede kapital og af den tegnede kapital på tidspunktet
for stiftelsen eller opnåelsen af tilladelse til at drive virksomhed. For så vidt angår tiden
efter stiftelsen, følger det af 1. selskabsdirektiv 68/151/EØF, at selskaber med såvel
autoriseret som udstedt kapital mindst én gang årligt skal give meddelelse til registreringsmyndigheden
om størrelsen på den udstedte kapital. Autoriseret kapital benyttes
ikke i dansk selskabsret, idet det bemærkes, at begrebet autoriseret kapital er forskellig
fra den bemyndigelse til aktieudstedelse, som generalforsamlingen kan give til et
selskabs bestyrelse. En sådan bemyndigelse skal optages i selskabets vedtægter, men
det er den til enhver tid udstedte kapital, der registreres for selskabet.
Undersøgelsen har indeholdt spørgsmål om, hvorvidt den selskabsretlige regulering i
de omfattede lande benytter autoriseret kapital i tillæg til udstedt kapital, samt om de
nærmere bestemmelser herom. Svarene fremgår af skemaet nedenfor:
Land
Autoriseret kapital
tilladt? Bemærkninger
England Ja Selskabet bestemmer selv størrelsesforholdet mellem
autoriseret og udstedt kapital. For børsnoterede sel-
skaber er markedspraksis, at autoriseret kapital højst
overstiger den udstedte kapital med 1/3.
Det kræver 50 % majoritet på generalforsamling at
ændre den autoriserede kapital. Udstedelse af aktier
sker i henhold til generalforsamlingens bemyndigelse
til bestyrelsen. Bemyndigelsen kræver 50 % majoritet,
hvis den gives til aktie-/anpartsudstedelse med for-
tegningsret for eksisterende aktionæ-
rer/anpartshavere, og 75 %, hvis den sker til udste-
delse uden fortegningsret for eksisterende aktionæ-
rer/anpartshavere.
Den kommende engelske selskabslov ophæver be-
stemmelserne om autoriseret kapital, og engelske
selskaber vil herefter kun have udstedt kapital.
Tyskland Nej Der påtænkes ikke ændringer hertil i tysk ret.
Italien Nej Der påtænkes ikke ændringer hertil i italiensk ret.
Frankrig Nej Der påtænkes ikke ændringer hertil i fransk ret.
45 / 112

Land
g:\012888-0005\000070.doc
Autoriseret kapital
tilladt? Bemærkninger
Holland Ja Den udstedte kapital skal udgøre mindst 1/5 af den
autoriserede kapital.
Ændring af den autoriserede kapital kræver ændring
af selskabets vedtægter, og dette kan – afhængig af
majoritetsbestemmelser i vedtægterne – indebære, at
der skal være kvalificeret majoritet. Ændring af den
udstedte kapital kan ske med simpel majoritet på
generalforsamling (beslutningen kan enten vedrøre
umiddelbar udstedelse af kapitalandele eller en tids-
begrænset bemyndigelse til bestyrelsen til at udstede
kapitalandele).
Det ventede forslag til ny regulering af den til anparts-
selskab svarende selskabstype vil muligvis ændre
retsstillingen for denne selskabstype, men det nær-
mere indhold heraf kendes ikke ved denne rapports
færdiggørelse.
Irland Ja Selskabet bestemmer selv størrelsesforholdet mellem
autoriseret og udstedt kapital.
Det kræver 50 % majoritet på generalforsamling at
ændre den autoriserede kapital. Udstedelse af aktier
sker i henhold til generalforsamlingens bemyndigelse
til bestyrelsen. Bemyndigelsen kræver 50 % majoritet,
hvis den gives til aktie-/anpartsudstedelse med for-
tegningsret for eksisterende aktionæ-
rer/anpartshavere, og 75 %, hvis den sker til udste-
delse uden fortegningsret for eksisterende aktionæ-
rer/anpartshavere.
Der påtænkes ikke ændringer hertil i irsk ret.
Spanien Nej Der påtænkes ikke ændringer hertil i spansk ret.
Norge Nej Der påtænkes ikke ændringer hertil i norsk ret.
Sverige Ja Den udstedte kapital kan ikke være mindre end ¼ af
den autoriserede kapital.
Ændring af den autoriserede kapital kræver kvalifice-
ret majoritet, mens udstedelse af kapitalandele inden
for den autoriserede kapital kan vedtages med simpel
majoritet, hvis der ikke sker fravigelse af de eksiste-
rende aktionærers/anpartshaveres fortegningsret.
Bestemmelserne om autoriseret henholdsvis udstedt
kapital er indført for at gøre kapitaludstedelse mere
fleksibel. Der påtænkes ikke ændringer hertil i svensk
ret.
46 / 112

Land
g:\012888-0005\000070.doc
Autoriseret kapital
tilladt? Bemærkninger
Finland Ja Selskabet bestemmer selv størrelsesforholdet mellem
autoriseret og udstedt kapital. Selskabet behøver ikke
at have en autoriseret kapital og kan således nøjes
med at have en udstedt kapital.
Hvis selskabet har en autoriseret kapital, kræver en
ændring heraf kvalificeret majoritet på generalforsam-
ling, fordi ændringen af autoriseret kapital er en ved-
tægtsændring.
Ændring af udstedt kapital kan ske med simpel 50 %
majoritet, så længe de eksisterende aktionæ-
rers/anpartshaveres fortegningsret ikke fraviges.
Der påtænkes ikke ændringer hertil i finsk ret.
Australien Ja Selskabslovgivningen tillader, at et selskab registrerer
en maksimal kapital. Ændring af den maksimale kapi-
tal kræver vedtagelse med 75 % majoritet på general-
forsamling. Udstedelse af kapitalandele inden for
rammerne af den maksimale kapital besluttes af sel-
skabets ledelse. Der er ikke bestemmelser i selskabs-
lovgivningen om proceduren herfor.
Der påtænkes ikke ændringer hertil i australsk ret.
Sammenfattende for ovenstående skema kan det konkluderes, at der ikke i de omfattede
lande er nogen klar tendens vedrørende brugen af autoriseret kapital i tillæg til udstedt
kapital.
Det bemærkes, at brugen af både autoriseret og udstedt kapital i Holland, Sverige og
Finland har eller kan have sammenhæng med forskellige vedtagelseskrav, således at
det kun kræver simpel majoritet at udstede kapitalandele til eksisterende aktionærer/anpartshavere
inden for den autoriserede kapital, mens det kræver kvalificeret majoritet
at ændre den autoriserede kapital (i Holland afhænger dette af, hvilke majoritetskrav,
vedtægterne fastsætter).
I engelsk og irsk ret er der ikke en tilsvarende sammenhæng mellem autoriseret og udstedt
kapital på den ene side og vedtagelseskrav på den anden side. I England vil benyttelsen
af autoriseret kapital bortfalde med den kommende engelske selskabslov.
5.6 Tilladt valuta for angivelse af selskabskapital
Undersøgelsen har indeholdt spørgsmål om, hvilken valuta/hvilke valutaer de omfattede
lande tillader selskaber at angive deres selskabskapital i. Svarene fremgår af nedenstående
skema:
47 / 112

g:\012888-0005\000070.doc
Land Tilladt valuta for angivelse af selskabskapital
England Selskabskapitalen angives som udgangspunkt i GBP. Den til aktieselskab sva-
rende selskabstype skal således have en udstedt (helt eller delvist indbetalt)
kapital på mindst GBP 50.000. Nye aktieklasser kan imidlertid udstedes i en
hvilken som helst valuta.
Tyskland EUR samt DEM for selskaber, der ikke har ændret deres aktiekapital siden 2002.
Italien EUR.
Frankrig EUR.
Holland EUR. På grundlag af det foreliggende forslag til ny regulering af den til anparts-
selskab svarende selskabstype i Holland forventes det, at det vil blive tilladt for
denne selskabstype at angive selskabskapitalen i andre valutaer. Dette sker for
at imødekomme ønske herom hos udenlandske investorer og for at gøre det
muligt for selskabet at sikre sig mod valutarisiko.
Irland Der er valgfrihed, og selskabskapitalen kan være sammensat af selskabskapital i
Spanien EUR.
forskellige valutaer.
Norge Selskabskapitalen skal angives i NOK. I tillæg hertil kan selskabskapitalen angi-
ves i en fremmed valuta, men denne angivelse er kun vejledende.
Sverige SEK og EUR.
Finland EUR. Selskaber stiftet før 1. januar 2002 kan fortsat angive deres selskabskapital
i FIM i deres vedtægter, men registreringsmyndigheden veksler automatisk beløb
angivet i FIM til EUR i deres register.
Australien Den australske selskabslov regulerer ikke udtrykkeligt, hvilke valutaer selskabs-
6. Egne aktier
kapitalen kan udtrykkes i, men det antages, at den skal udtrykkes i AUD.
2. selskabsdirektiv 77/91/EF indeholder en række restriktioner vedrørende den til aktieselskab
svarende selskabstypes erhvervelse af egne aktier. Hvis et EU/EØSmedlemsland
tillader den til aktieselskab svarende selskabstype at erhverve egne aktier,
skal mindst de restriktioner, som følger af direktivet, være implementeret i national
ret. Disse restriktioner er i hovedsagen, (i) at erhvervelsen af egne aktier skal ske på
grundlag af bemyndigelse fra generalforsamlingen, (ii) at bemyndigelsen højst kan gives
for en periode på 18 måneder ad gangen, (iii) at den pålydende værdi af de erhvervede
aktier ikke må overstige 10 % af den samlede aktiekapital, og (iv) at betaling i forbindelse
med selskabets erhvervelse af egne aktier ikke må overstige selskabets frie
reserver. Ændringsdirektiv 2006/68/EF til 2. selskabsdirektiv indebærer, at medlemsstaterne
fremover kan tillade, at generalforsamlingens bemyndigelse til erhvervelse af egne
aktier gives for en periode på op til fem år, og at medlemsstaterne ikke er forpligtede
til at bibeholde grænsen for erhvervelse af egne aktier til højst 10 % af den nominelle
aktiekapital. Hvis et medlemsland vælger at opretholde en forholdsmæssig grænse,
kan denne grænse ikke være lavere end 10 % af den nominelle aktiekapital. Fristen for
implementering af ændringerne til 2. selskabsdirektiv udløber den 15. april 2008. Det er
frivilligt for medlemsstaterne, om de vil implementere de lempelser vedrørende erhvervelse
af egne aktier, som følger af ændringsdirektivet.
48 / 112

g:\012888-0005\000070.doc
I tillæg til de restriktioner, der følger af 2. selskabsdirektiv, har Danmark fastsat, at den
nominelle aktiekapital fraregnet beholdningen af egne aktier altid skal være mindst DKK
500.000. Det er ikke tilladt for et anpartsselskab at erhverve egne aktier. Danmark har
således ikke valgt at implementere 2. selskabsdirektivs bestemmelser om egne aktier
for anpartsselskaber.
Undersøgelsen har indeholdt spørgsmål om, hvilke restriktioner de af undersøgelsen
omfattede lande har fastsat for selskabers erhvervelse af egne kapitalandele.
I England er det tilladt for den til aktieselskab svarende selskabstype at erhverve egne
aktier, og det gælder i tillæg til de restriktioner, der følger af 2. selskabsdirektiv, at et
selskab med mere end én aktieklasse højst må erhverve 10 % af aktierne i hver aktieklasse.
Den nødvendige bemyndigelse fra generalforsamling gives til selskabet som
sådan og udøves af de personer, der kan handle på selskabets vegne. England tillader
ligeledes den til anpartsselskab svarende selskabstype at erhverve egne anparter. Bestemmelserne
for denne selskabstype er mere lempelige for så vidt som den til anpartsselskab
svarende selskabstype kan erhverve egne anparter ikke blot for frie reserver,
men i nogle tilfælde også for sin bundne kapital. Ved den kommende engelske selskabslov
vil bestemmelserne om den til anpartsselskab svarende selskabstypes erhvervelse
af egne anparter blive yderligere lempet. Da lovforslaget vedrørende den
kommende engelske selskabslov i alt væsentligt var færdigbehandlet før vedtagelsen af
de ændringer til 2. selskabsdirektiv, som følger af direktiv 2006/68/EF, er der ikke taget
stilling til, hvorvidt England for den til aktieselskab svarende selskabstype vil implementere
de lempelser vedrørende erhvervelse af egne aktier, som ændringerne til 2. selskabsdirektiv
giver mulighed for.
Tyskland tillader ligeledes både den til aktieselskab og den til anpartsselskab svarende
selskabstype at erhverve egne kapitalandele. Den væsentligste lempelse for den til anpartsselskab
svarende selskabstypes ret til at erhverve egne anparter sammenlignet
med den til aktieselskab svarende selskabstype er, at erhvervelsen ikke er begrænset
til 10 % af den nominelle anpartskapital. Mens bemyndigelse til den til aktieselskab svarende
selskabstypes erhvervelse af egne aktier skal gives af generalforsamlingen, er
det omtvistet i tysk ret, om der gælder et tilsvarende krav for den til anpartsselskab svarende
selskabstype, eller om ledelsen kan gennemføre selskabets erhvervelse af egne
anparter, når blot generalforsamlingen ikke har instrueret ledelsen om at afstå herfra.
Det forventes, at Tyskland vil benytte de muligheder for lempelse af bestemmelserne
om den til aktieselskab svarende selskabstypes erhvervelse af egne aktier, som følger
af de vedtagne ændringer til 2. selskabsdirektiv, herunder muligheden for at forlænge
den tilladte varighed af generalforsamlingens bemyndigelse til fem år. Der er endnu ikke
udarbejdet et konkret lovforslag.
I Holland er det også tilladt for både den til aktieselskab og den til anpartsselskab svarende
selskabstype at erhverve egne kapitalandele. Den til anpartsselskab svarende
selskabstype må erhverve egne anparter svarende til op til 50 % af selskabskapitalen.
Mens bemyndigelsen til den til aktieselskab svarende selskabstypes køb af egne aktier
49 / 112

g:\012888-0005\000070.doc
skal gives af generalforsamlingen til bestyrelsen for en periode på højst 18 måneder,
kan bemyndigelsen for den til anpartsselskab svarende selskabstype fremgå af vedtægterne
og herefter gælde tidsubegrænset indtil vedtægterne eventuelt ændres. Bemyndigelsen
til på vegne af den til anpartsselskab svarende selskabstype at erhverve
egne anparter kan gives til enten anpartshaverne i bestemte anpartsklasser eller til bestyrelsen.
Det forventes på baggrund af det foreliggende forslag til ny lov for den til anpartsselskab
svarende selskabstype i Holland, at reglerne om erhvervelse af egne anparter
for denne selskabstype vil blive liberaliserede. For så vidt angår de vedtagne
ændringer til 2. selskabsdirektiv, er det oplyst, at Holland formentlig vil benytte sig af
muligheden for at lempe bestemmelserne om den til aktieselskab svarende selskabstypes
erhvervelse af egne aktier. Der er imidlertid ikke fremlagt lovforslag, og de nærmere
detaljer om implementeringen af ændringerne til 2. selskabsdirektiv kendes derfor ikke.
Irland tillader ligeledes begge selskabstyper at erhverve egne kapitalandele. Forskellen
for den til anpartsselskab svarende selskabstype i forhold til bestemmelserne for den til
aktieselskab svarende selskabstype, der implementerer bestemmelserne i 2. selskabsdirektiv,
er, at den til anpartsselskab svarende selskabstype ikke er begrænset til højst
at måtte erhverve egne anparter svarende til 10 % af den nominelle anpartskapital. Det
forventes, at Irland på baggrund af ændringerne til 2. selskabsdirektiv også vil ophæve
denne restriktion for den til aktieselskab svarende selskabstype.
I Frankrig er 2. selskabsdirektivs bestemmelser om og krav vedrørende erhvervelse af
egne aktier indført for både den til aktieselskab og den til anpartsselskab svarende selskabstype.
Det forventes ikke, at lovgivningen i Frankrig vil blive ændret på grundlag af
de lempelser, som er indeholdt i ændringerne til 2. selskabsdirektiv.
Italien tillader alene den til aktieselskab svarende selskabstype at erhverve egne aktier,
og kravene hertil svarer til de krav, der følger af 2. selskabsdirektiv. Det forventes ikke,
at italiensk ret vil blive lempet på grundlag af ændringerne til 2. selskabsdirektiv.
Spanien tillader ligeledes kun den til aktieselskab svarende selskabstype at erhverve
egne aktier under iagttagelse af de betingelser, der følger af 2. selskabsdirektiv. For så
vidt angår den til anpartsselskab svarende selskabstype, har sådanne selskaber kun
adgang til at erhverve egne anparter i en række nærmere afgrænsede tilfælde (for eksempel
hvis anparterne ydes til selskabet som gave, hvis erhvervelsen er nødvendig for
at gennemføre en kapitalnedsættelse, eller hvis det sker som følge af retskendelse).
Det har ikke været muligt fra de spanske myndigheder at få oplyst, om de lempelser for
den til aktieselskab svarende selskabstypes erhvervelse af egne aktier, som følger af
ændringerne til 2. selskabsdirektiv, vil medføre ændringer i spansk ret.
I Norge er 2. selskabsdirektivs bestemmelser om og krav vedrørende erhvervelse af
egne aktier indført for både den til aktieselskab og den til anpartsselskab svarende selskabstype.
Der er dog det yderligere krav for begge selskabstyper, at den nominelle
selskabskapital fraregnet beholdningen af egne aktier altid mindst skal svare til minimumskapitalen
for den relevante selskabstype. Generalforsamlingens bemyndigelse til
50 / 112

g:\012888-0005\000070.doc
erhvervelse af egne aktier/anparter gives til bestyrelsen, og dens varighed kan være op
til 18 måneder. Det foreligger ikke oplyst, hvorvidt de lempelser vedrørende erhvervelse
af egne aktier, som følger af ændringerne til 2. selskabsdirektiv, vil blive implementeret i
norsk ret.
I Finland kan den til aktieselskab svarende selskabstype erhverve egne aktier under de
betingelser, som følger af 2. selskabsdirektiv. Generalforsamlingens bemyndigelse,
som gives til bestyrelsen for en periode på op til 18 måneder, kræver tilslutning fra 2/3
af såvel de afgivne stemmer som den på generalforsamlingen repræsenterede kapital.
Med samme majoritet og forudsat, at selskabet har vægtige forretningsmæssige grunde
hertil, kan det besluttes, at købet af egne aktier fra aktionærerne ikke skal ske på pro
rata-basis. Den til anpartsselskab svarende selskabstype kan ligeledes erhverve egne
anparter, og forudsat at dette ikke gør selskabet insolvent eller indebærer ulovlige dispositioner
over frie reserver, kan den til anpartsselskab svarende selskabstype erhverve
samtlige sine anparter, bortset fra én. Det er endnu ikke besluttet, hvorvidt de
lempelser til reglerne om egne aktier, som er muliggjort ved ændringerne til 2. selskabsdirektiv,
vil blive implementeret i finsk ret.
Sverige er det eneste EU/EØS-land, der som udgangspunkt ikke tillader hverken den til
aktieselskab eller den til anpartsselskab svarende selskabstype at erhverve egne kapitalandele.
Der er dog undtagelser, idet det for begge selskabstyper gælder, at selskabet
må erhverve egne kapitalandele, hvis dette sker (i) uden vederlag, (ii) som led i køb
af en virksomhed, der ejer en mindre aktiepost i selskabet, (iii) på tvangsauktion, og (iv)
i særlige tilfælde i forbindelse med virksomhedsoverdragelse. Kapitalandele erhvervet i
henhold til en af disse undtagelser skal afstås af selskabet, så snart dette kan finde
sted uden tab, dog senest tre år efter erhvervelsen. I tillæg til disse regler gælder der
udvidede bestemmelser for børsnoterede selskabers ret til at erhverve egne aktier.
Børsnoterede selskaber må højst erhverve egne aktier svarende til 10 % af den nominelle
aktiekapital under anvendelse af disse regler, og generalforsamlingens bemyndigelse
gives til bestyrelsen for tiden indtil næste ordinære generalforsamling. Sverige vil
i lyset af ændringerne til 2. selskabsdirektiv overveje, hvorvidt reglerne om selskabers
erhvervelse af egne aktier skal lempes. Der forventes først at foreligge en konklusion
på disse overvejelser i foråret 2007.
I Australien må et selskabs erhvervelse af egne kapitalandele alene finde sted med
henblik på efterfølgende annullering af disse kapitalandele. Hvis et selskabs tilbagekøb
af kapitalandele med efterfølgende annullering medfører, at selskabet inden for en 12
måneders periode køber mere end 10 % af selskabets stemmeberettigede kapital,
kræves der godkendelse heraf på generalforsamling. Den nødvendige majoritet til beslutningens
vedtagelse afhænger af, hvorvidt køb af kapitalandele sker pro rata fra aktionærerne/anpartshaverne
eller ikke.
På grundlag af de indkomne svar kan det konstateres, at langt de fleste EU/EØS-lande
tillader den til aktieselskab svarende selskabstype at erhverve egne aktier inden for de
rammer, der følger af bestemmelserne i 2. selskabsdirektiv, og at en betydelig del af
disse lande ligeledes tillader den til anpartsselskab svarende selskabstype at erhverve
51 / 112

g:\012888-0005\000070.doc
egne anparter på enten tilsvarende eller mere lempelige betingelser. Kun i Sverige er
det som udgangspunkt forbudt for et selskab at erhverve egne kapitalandele, og svensk
lovgivning indeholder undtagelser hertil, dels for de tilfælde, hvor et selskab er nødsaget
til at erhverve egne kapitalandele, dels for børsnoterede selskaber.
En række af de af undersøgelsen omfattede lande har endnu ikke taget stilling til, hvorvidt
de vil gøre brug af de lempelser til bestemmelserne om erhvervelse af egne aktier,
som ændringsdirektiv 2006/68/EF til 2. selskabsdirektiv giver mulighed for.
7. Aktionæroverenskomster
I undersøgelsen er der stillet spørgsmål om, hvorvidt og på hvilken måde den selskabsretlige
regulering i de omfattede lande regulerer aktionæroverenskomster og anpartshaveroverenskomster
(herefter samlet ”aktionæroverenskomster”).
I Italien reguleres den tidsmæssige udstrækning af aktionæroverenskomster i selskabslovgivningen.
Aktionæroverenskomsten kan ikke indgås for en periode på mere end 5
år, idet man ønsker at beskytte aktionærerne mod at begrænse deres aktionærrettigheder
i en ubestemt periode. Herudover gælder det for aktionæroverenskomster indgået
mellem aktionærer i børsnoterede selskaber, at der skal gives oplysning om aktionæroverenskomstens
eksistens ved generalforsamlingens begyndelse. I modsat fald
kan det medføre ugyldighed af beslutninger på generalforsamlingen, hvis de i aktionæroverenskomsten
deltagende aktionærers stemmer har været bestemmende for afstemningens
udfald.
I Finland reguleres aktionæroverenskomster ikke af selskabsloven, men det er oplyst,
at indgåelsen af aktionæroverenskomsten typisk vil medføre, at de deltagende aktionærer
i deres indbyrdes forhold kommer til at udgøre et ikke-registreret interessentskab,
der omfattes af den finske lov om interessentskaber og ikke-registrerede interessentskaber.
Bortset fra de beskrevne bestemmelser i Italien og Finland, er der ikke i nogen af de
omfattede landes selskabsretlige regulering bestemmelser om aktionæroverenskomster,
og offentliggørelsen af aktionæroverenskomsters indhold er ikke i nogen af de omfattede
lande en gyldighedsbetingelse for aktionæroverenskomsten (men for så vidt
angår børsnoterede selskaber, vil der ofte være oplysningsforpligtelser om aktionæroverenskomstens
eksistens i henhold til de børsretlige regler).
I Holland forventes det på grundlag af det foreliggende forslag vedrørende ny regulering
af den til anpartsselskab svarende selskabstype, at denne regulering vil omfatte en
kodificering af visse dele af retspraksis vedrørende anpartshaveroverenskomster. Det
forventes således, at den ny regulering specifikt vil nævne muligheden for, at anpartshaverne
indgår en anpartshaveroverenskomst, men der forventes ikke ændret ved, at
anpartshaveroverenskomsten kun binder dennes parter. Herudover er der ikke i nogen
52 / 112

g:\012888-0005\000070.doc
af de omfattede lande planer om at lade regulering af aktionæroverenskomster eller
anpartshaveroverenskomster indgå i den selskabsretlige regulering.
8. Regulering af selskabers hjemmeside
Ændringsdirektiv 2003/58/EF til 1. selskabsdirektiv 68/151/EØF om offentlighed vedrørende
visse selskabsformer bestemmer, at medlemsstaterne senest den 31. december
2006 skal fastsætte bestemmelser om, at de selskabsoplysninger, som selskabet er
forpligtet til at medtage på sine forretningspapirer, også skal fremgå af selskabets
hjemmeside, hvis selskabet har en hjemmeside. Ændringsdirektivet indebærer ikke, at
selskaber i EU/EØS bliver forpligtede til at have en hjemmeside. Derimod vil vedtagelsen
af det foreliggende udkast til direktiv om aktionærers rettigheder, KOM(2005)685
endelig, indebære, at selskaber, der har deres aktier optaget til handel på et reguleret
marked, fremover bliver forpligtede til at have en hjemmeside.
Undersøgelsen har omfattet spørgsmål om, hvorvidt selskaber i de af undersøgelsen
omfattede lande har pligt til at have en hjemmeside, og hvilke oplysninger, der i givet
fald kan eller skal være tilgængelige på denne hjemmeside.
De modtagne svar viser, at den selskabsretlige regulering ikke i nogen af de af undersøgelsen
omfattede lande indeholder en generel pligt for selskaber til at have en hjemmeside.
For børsnotede selskaber følger en sådan forpligtelse dog typisk af det enkelte
lands corporate governance regler eller børsretlige regler. I England vil krav om hjemmeside
for børsnoterede selskaber fremgå direkte af den kommende engelske selskabslov.
I Spanien fastslår den selskabsretlige regulering, at hvis et selskab har en hjemmeside,
skal denne indeholde oplysning om selskabsnavn, fysisk adresse, e-mail-adresse, relevante
registreringsnumre samt – hvis det er relevant – prisen på de varer og tjenesteydelser,
som selskabet sælger via internettet. Adressen på et selskabs hjemmeside
skal anmeldes til registreringsmyndigheden.
Det har ikke været muligt for de deltagende advokatfirmaer at få oplysninger om de enkelte
landes konkrete initiativer til implementering af den bestemmelse i ændringsdirektiv
2003/58/EF til 1. selskabsdirektiv 68/151/EØF, der stiller krav til indholdet af hjemmesiden
for de selskaber, der af egen drift vælger at have en hjemmeside.
9. Selskabets egeninteresse
Dansk selskabsret indeholder ikke bestemmelser, der direkte definerer eller omhandler
et selskabs egne interesser. En sådan egeninteresse kan siges indirekte at være beskyttet
gennem bestemmelser om angivelse af selskabets formål, kreditorbeskyttelse,
mindretalsbeskyttelse og de generelle beskyttelsesregler, der bestemmer, at et selskabs
ledelse og generalforsamlingen ikke må træffe beslutninger, der er åbenbart eg-
53 / 112

g:\012888-0005\000070.doc
nede til at skaffe visse aktionærer eller andre en utilbørlig fordel på andre aktionærers
eller selskabets bekostning.
Undersøgelsen har indeholdt spørgsmål om, hvorvidt der i de omfattede landes selskabsretlige
regulering findes bestemmelser, der fastlægger eller definerer selskabets
egeninteresse, og i givet fald om det nærmere indhold heraf.
I Tyskland, Italien, Spanien og Norge er der ingen bestemmelser, der fastlægger eller
definerer selskabets egeninteresse. Men en del bestemmelser, herunder bestemmelser
om ledelsens og generalforsamlingens ansvar og forpligtelser, refererer til eller baserer
sig på, at der findes en sådan egeninteresse for det enkelte selskab.
For de angelsaksisk, common law-baserede lande gælder det, at selskabets egeninteresse
ikke er defineret eller reguleret i lovgivningen. I stedet følger det af de i retspraksis
udviklede regler, at den omsorgsforpligtelse (”fiduciary duties”), som selskabets ledelsesmedlemmer
er underlagt, omfatter en pligt for ledelsesmedlemmerne til at varetage
selskabets ”best interests”. I engelsk ret forstås dette specifikt som en forpligtelse
til at varetage alle – både nuværende og fremtidige - aktionærers/anpartshaveres interesser.
Den kommende engelske selskabslov supplerer disse i retspraksis udviklede
regler med en bestemmelse om, at selskabets ledelsesmedlemmer har pligt til at "fremme
selskabets succes". I denne forbindelse skal ledelsesmedlemmerne inddrage følgende
faktorer:
(i) den sandsynlige virkning af beslutningen på langt sigt,
(ii) medarbejdernes interesser,
(iii) behovet for at pleje selskabets relationer til leverandører, kunder
og andre,
(iv) den indvirkning, som selskabets virksomhed har på lokalsamfundet
og miljøet,
(v) selskabets opretholdelse af ry for høj forretningsmoral, og
(vi) hensynet til ligelig behandling af selskabets aktionærer/anpartshavere.
Det forventes, at selskabets ledelsesmedlemmer efter indførelsen af den kommende
engelske selskabslov skal kunne demonstrere, at og hvordan de har inddraget ovenstående
faktorer i deres vurdering af, hvorvidt en given beslutning vil "fremme selskabets
succes".
Hollandsk ret definerer i lighed med den kommende engelske selskabslov selskabets
egeninteresse på baggrund af en bred stakeholder-model, der indebærer, at blandt andet
medarbejderes, aktionærers, leverandørers, kunders, offentlige myndigheders og
det omgivende samfunds interesser skal inddrages i forbindelse med ledelsen af selskabet.
I Sverige findes der ingen bestemmelser i selskabsloven, der definerer selskabets
egeninteresse, men loven fastsætter, at medmindre selskabets vedtægter indeholder
54 / 112

g:\012888-0005\000070.doc
modstående bestemmelse herom, så er det altid en del af selskabets formål at skabe
økonomisk overskud.
Den nye finske selskabslov indeholder en eksplicit bestemmelse om, at det er en del af
selskabets formål at generere overskud, medmindre vedtægterne bestemmer, at dette
ikke er tilfældet. Overskuddet skal genereres til fordel for alle aktionærer, og disses kollektive
interesse udgør selskabets egeninteresse.
Sammenfattende kan det konkluderes, at det blandt de af undersøgelsen omfattede
lande kun er lovgivningen i Holland og Finland, der definerer et selskabs egeninteresse.
Den kommende engelske selskabslov vil indeholde en opregning af de faktorer, der tilsammen
påvirker "selskabets succes". I de øvrige lande udgør selskabets egeninteresse
enten som i Danmark en implicit, men udefineret præmis for ledelsens og generalforsamlingens
ansvar og forpligtelser, eller en del af de i retspraksis udviklede regler
om ledelsens omsorgsforpligtelse.
10. Aktionærlån, koncernlån og cash-pool ordninger
10.1 Aktionærlån (lån til aktionærer, anpartshavere, ledelsesmedlemmer og nærstående)
Den danske aktieselskabslov og den danske anpartsselskabslov forbyder et selskab at
yde lån til eller stille sikkerhed for aktionærer, anpartshavere, bestyrelsesmedlemmer
og direktører i selskabet eller et moderselskab til dette (”aktionærlån”). Selskabet må
heller ikke yde lån til eller stille sikkerhed for ledelsesmedlemmers nærstående. Undtaget
fra forbuddet mod aktionærlån er et selskabs ydelse af lån mv. til et moderselskab.
Det er en betingelse for benyttelse af denne undtagelse, at moderselskabet er et dansk
aktie- eller anpartsselskab eller et til aktie- eller anpartsselskab svarende selskab hjemmehørende
i et EU/EØS-land. Sidstnævnte udvidelse af undtagelsen er nødvendig af
hensyn til forbuddet mod nationalitetsdiskrimination i EU/EØS. Bestemmelser om aktionærlån
hviler ikke i øvrigt på EU-retsakter, idet selskabsdirektiverne ikke behandler aktionærlån.
Undersøgelsen har omfattet spørgsmål om, hvorvidt det i de omfattede lande er tilladt
at yde lån til henholdsvis aktionærer og ledelsesmedlemmer, hvorvidt et selskab må
yde koncernlån til et moderselskab, og hvorvidt der i så fald skelnes mellem, om moderselskabet
er beliggende i eller uden for EU/EØS. Svarene på disse spørgsmål fremgår
af skemaet nedenfor:
55 / 112

Land
g:\012888-0005\000070.doc
Lån til
aktionærer/
anpartshavere
tilladt?
Koncernlån
til moderselskaber
tilladt?
Lån til ledelsesmedlemmer
tilladt? Bemærkninger
England Ja Ja Nej Forbuddet mod lån til ledel-
sesmedlemmer har en baga-
telgrænse på GPB 5.000.
Tyskland Ja Ja Ja Lån til aktionærer/anparts-
havere er tilladt under forud-
sætning af, at (i) dette ikke
medfører, at selskabets egen-
kapital bliver lavere end sel-
skabskapitalen, (ii) lånet er i
selskabets interesse, (iii) lånet
gives på armslængde-vilkår, og
(iv) modtager af lånet er kredit-
værdig eller har stillet sikker-
hed. Særligt for så vidt angår
lån til et moderselskab, er dette
generelt tilladt, hvis der mellem
datterselskabet og modersel-
skabet er indgået en ”domina-
tion and profit and loss pooling
agreement”. Disse regler om
lån til aktionæ-
rer/anpartshavere findes ikke i
selskabslovgivningen, men
baserer sig på en tysk højeste-
retsafgørelse. Det forventes, at
der snart vil blive indført lov-
bestemmelser, som udtrykke-
ligt tillader sådanne lån. Hen-
sigten er især at lette mulighe-
den for cash-pool-ordninger, jf.
punkt 10.2 nedenfor.
Lån til ledelsesmedlemmer
kræver i den til aktieselskab
svarende selskabstype sam-
tykke fra bestyrelsen. I den til
anpartsselskab svarende sel-
skabstype kan lån kun ydes for
så vidt som selskabets egen-
kapital ikke bliver lavere end
selskabskapitalen.
56 / 112

Land
g:\012888-0005\000070.doc
Lån til
aktionærer/
anpartshavere
tilladt?
Koncernlån
til moderselskaber
tilladt?
Lån til ledelsesmedlemmer
tilladt? Bemærkninger
Italien Ja Ja Ja Lån til ledelsesmedlemmer er
dog underlagt bestemmelser
om interessekonflikt og i nogle
tilfælde pligt til information til
selskabets revisorer. Lån til
direktører (”managing director”)
er ikke tilladt. Lån til ledelses-
medlemmet i selskaber med
kun ét ledelsesmedlem er ikke
tilladt.
Frankrig (Nej) Ja Nej Aktionærlån er som udgangs-
punkt forbudt i fransk ret, fordi
de konstituerer misbrug af
selskabets midler. Den franske
højesteret har imidlertid fast-
slået, at koncerninterne lån er
tilladte, hvis en række betin-
gelser vedrørende hensigten
med koncernlånet, lånets vilkår
og selskabets soliditet er op-
fyldte.
Lån til og garantier for ledel-
sesmedlemmer i den til aktie-
selskab svarende selskabstype
er forbudt, hvis ledelsesmed-
lemmet er en person (frem for
et selskab). Sikkerhedsstillelse
for ledelsesmedlemmer i den til
aktieselskab svarende sel-
skabstype og lån til og garanti-
er/sikkerhedsstillelse for ledel-
sesmedlemmer i den til an-
partsselskab svarende sel-
skabstype er underlagt den
særlige godkendelsesprocedu-
re, som er omtalt i punkt 3.2.3
ovenfor.
57 / 112

Land
g:\012888-0005\000070.doc
Lån til
aktionærer/
anpartshavere
tilladt?
Koncernlån
til moderselskaber
tilladt?
Lån til ledelsesmedlemmer
tilladt? Bemærkninger
Holland Ja Ja Ja Lån mv. skal imidlertid være i
selskabets interesse. Hvis
dette ikke er tilfældet, kan
aftalen om lån mv. kendes
ugyldig. Specifikt for børsnote-
rede selskaber følger det af
den hollandske Corporate
Governance Code, at et børs-
noteret selskab ikke bør yde
lån til sine ledelsesmedlem-
mer. Derudover kan et sel-
skabs vedtægter eller andre
selskabsdokumenter indeholde
begrænsninger for, i hvilket
omfang, der kan ydes lån til
ledelsesmedlemmer.
Irland Ja Ja (Nej) Der er undtagelser til forbuddet
mod lån til og afgivelse af ga-
ranti eller sikkerhedsstillelse for
ledelsesmedlemmer, idet så-
danne transaktioner er tilladte,
hvis de (i) falder under en
bagatelgrænse, (ii) er et led i
selskabets sædvanlige virk-
somhed, eller (iii) finder sted
efter en ”white-wash”-
procedure, hvor transaktionen
er ledsaget af en solvenser-
klæring fra ledelsen og god-
kendes på generalforsamling.
Spanien Ja Ja Ja For så vidt angår lån mv. ydet
af den til anpartsselskab sva-
rende selskabstype, er det dog
et krav, at transaktionen i hvert
enkelt tilfælde godkendes på
generalforsamling.
58 / 112

Land
g:\012888-0005\000070.doc
Lån til
aktionærer/
anpartshavere
tilladt?
Koncernlån
til moderselskaber
tilladt?
Lån til ledelsesmedlemmer
tilladt? Bemærkninger
Norge Ja Ja Ja For lån mv. til aktionærer og
ledelsesmedlemmer gælder
der dog følgende betingelser:
(i) lånet skal kunne rummes
inden for selskabets frie
reserver, og
(ii) aktionæren/ledelses-
medlemmet skal stille sik-
kerhed for lånet.
Lån mv. til en person, der både
er aktionær og ledelsesmed-
lem i selskabet eller et kon-
cernforbundet selskab, kan
ydes i overensstemmelse med
generelle låneprogrammer for
selskabets medarbejdere un-
der forudsætning af, at perso-
nen ikke ejer mere end 5 % af
aktierne i selskabet eller i et
koncernforbundet selskab.
Lån til moderselskaber kan kun
finde sted til moderselskaber,
der er etableret i EU/EØS, og
som er underlagt bestemmel-
ser svarende til eller strengere
end norsk lovgivning.
Sverige (Nej) Ja Nej Som undtagelse til det generel-
le forbud mod lån til aktionæ-
rer, anpartshavere og ledel-
sesmedlemmer gælder, at det
er tilladt at yde lån til et kon-
cernforbundet selskab, hvis
lånet gives til brug for låntagers
drift og kan begrundes forret-
ningsmæssigt fra långivers
side.
Som koncernforbundet selskab
anses kun selskaber, der er
etableret i Sverige eller i et
andet EU/EØS-land.
59 / 112

Land
g:\012888-0005\000070.doc
Lån til
aktionærer/
anpartshavere
tilladt?
Koncernlån
til moderselskaber
tilladt?
Lån til ledelsesmedlemmer
tilladt? Bemærkninger
Finland Ja Ja Ja Hvis lån eller værdien af sik-
Australi-
en
kerhedsstillelse overstiger
enten (i) EUR 20.000 eller (ii) 5
% af selskabets egenkapital,
skal lån mv. anføres i en selv-
stændig balancepost i selska-
bets årsrapport.
Den som udgangspunkt frie
adgang til at yde aktionærlån
er balanceret med et strengere
ledelsesansvar for så vidt som
der er en formodning for uagt-
somhed, hvis et lån til en per-
son i selskabets inderkreds
påfører selskabet tab, jf. nær-
mere punkt 2.3.2 ovenfor.
Ja Ja Ja Det er en forudsætning, at
lånet mv. er ydet i selskabets
egeninteresse. For den til ak-
tieselskab svarende selskabs-
type er lån til ”related party”,
der blandt andet kan være en
kontrollerende aktionær, et
ledelsesmedlem eller en nær-
stående til et ledelsesmedlem,
betinget af, at den under punkt
3.2.3 beskrevne ”related par-
ty”-procedure følges. Dette
gælder dog ikke, hvis et lån
mv. af den til aktieselskab
svarende selskabstype ydes til
et helejet datterselskab.
På baggrund af skemaet ovenfor kan det konkluderes, at de fleste lande tillader lån mv.
til aktionærer, anpartshavere, ledelsesmedlemmer og/eller deres nærstående, men
med forskellige restriktioner, der har til formål at forhindre misbrug og at beskytte selskabskapitalen.
I to lande, Frankrig og Sverige, er aktionærlån i udgangspunktet forbudt,
men der er undtagelser knyttet til dette forbud.
60 / 112

g:\012888-0005\000070.doc
Som det fremgår af svarene, er det kun Norge og Sverige, der i lighed med Danmark
skelner mellem, om et moderselskab er etableret i EU/EØS eller ikke, og anvender dette
som kriterium for, om lån til et moderselskab er lovligt.
10.2 Cash-pool-ordninger
Aktionærlånsregler har ikke mindst interesse i forbindelse med cash-pool ordninger
mellem koncernforbundne selskaber. Cash-pool-ordninger tillader koncernforbundne
selskaber at fordele overskydende likviditet i ét koncernselskab til andre koncernselskaber,
og cash-pool-ordninger er således et forretningsmæssigt væsentligt redskab til
likviditetsstyring i koncerner. Cash-pool-ordninger adskiller sig fra traditionelle aktionærlån,
blandt andet derved, at det enkelte selskabs gæld eller tilgodehavende i cash-poolordningen
løbende ændrer sig, og derved, at det enkelte koncenselskab typisk hæfter
for det samlede cash-pool-engagement. De nugældende danske aktionærlånsregler er
ikke til hinder for cash-pool-ordninger, så længe moderselskabet i koncernen er etableret
i et EU/EØS-land. Der findes ikke i dansk ret særlige bestemmelser om cash-poolordninger.
Undersøgelsen har indeholdt spørgsmål om, hvorvidt der i de af undersøgelsen omfattede
lande er særlige regler for cash-pool-ordninger, eller om disse er omfattet af de
generelle regler om aktionærlån mv. Svarene fremgår af skemaet nedenfor:
Land
Særlige regler om
cash-pool-ordninger? Bemærkninger
England Nej Der er ingen ændringer hertil i den kommende
engelske selskabslov.
Tyskland Nej I tysk ret baserer reglerne om aktionærlån, og
dermed også cash-pool-ordninger, sig på en tysk
højesteretsafgørelse. Ikke mindst for at lette sel-
skabers adgang til at indgå i cash-pool-ordninger,
forventes der snart at blive indført lovbestemmel-
ser, som udtrykkeligt tillader aktionærlån.
Italien Ja Som udgangspunkt finder de generelle aktionær-
lånsregler anvendelser. For den del af cash-pool-
ordningen, der kan udsondres som et modersel-
skabs lån til datterselskaberne, gælder der dog de
særlige regler, at (i) moderselskabets krav står
tilbage for alle andre kreditorer i et datterselskab,
og (ii) afdrag modtaget fra et datterselskab i en
periode på ét år forud for datterselskabets konkurs
skal tilbagebetales af moderselskabet til dattersel-
skabets konkursbo.
61 / 112

Land
g:\012888-0005\000070.doc
Særlige regler om
cash-pool-ordninger? Bemærkninger
Frankrig Ja I tillæg til at opfylde kriterierne for at være et lovligt
Holland Nej -
Irland Nej -
Spanien Nej -
aktionærlån, jf. punkt 10.1, gælder det i henhold til
den finansielle lovgivning i Frankrig, at der kun må
indgås cash-pool-ordning, hvis moderselskabet har
effektiv ledelsesmæssig kontrol over datterselska-
berne. Hvis vilkårene for cash-pool-ordningen ikke
er armslængde-vilkår, skal ordningen indgås under
iagttagelse af den særlige godkendelsesprocedure,
som er omtalt i punkt 3.2.3 ovenfor.
Norge Ja De krav, der stilles ved aktionærlån, finder ikke
anvendelse. Cash-pool-ordninger kan indgås, hvis
midlerne benyttes som led i koncernens drift.
Sverige Nej Lån til moderselskaber, som er forudsætningen for
en cash-pool-ordning, er netop undtaget fra det
generelle forbud mod aktionærlån i Sverige.
Finland Nej Konkursretligt anerkendes cash-pool-ordninger
Australien Nej -
ikke. Likvider placeret i cash-pool-ordningen af et
selskab, der efterfølgende går konkurs, vil derfor
medføre, at konkursboet kan kræve disse likvider
tilbagebetalt fra de koncernselskaber, der har truk-
ket likvider ud af cash-pool-ordningen.
Som det fremgår af skemaet ovenfor, er der kun enkelte lande, der har særlige regler
for cash-pool-ordninger. I de fleste lande behandles cash-pool-ordninger således i henhold
til de generelle bestemmelser om aktionærlån. I enkelte lande er der yderligere
krav til cash-pool-ordninger, mens det i Norge gælder, at adgangen til at etablere cashpool-ordning
i koncernforhold er mindre restriktiv end adgangen til at yde aktionærlån.
10.3 Selvfinansiering
Et særligt tilfælde af aktionærlån er de tilfælde, hvor et selskab eller dets datterselskab
yder lån til eller stiller midler eller sikkerhed til rådighed for erhvervelsen af aktier i selskabet
(”selvfinansiering”).
2. selskabsdirektiv 77/91/EF forbyder selvfinansiering for den til aktieselskab svarende
selskabstype, medmindre dette sker som led i pengeinstitutters mv. løbende dispositioner
eller til brug for medarbejderes erhvervelse af aktier i selskabet eller et koncernforbundet
selskab, og det ydede lån mv. kan rummes inden for selskabets frie reserver.
Danmark har ved implementeringen af disse bestemmelser valgt at udstrække forbud-
62 / 112

g:\012888-0005\000070.doc
det mod selvfinansiering til at gælde ikke kun for aktieselskaber, men også for anpartsselskaber.
Ændringerne til 2. selskabsdirektiv, jf. direktiv 2006/68/EF indebærer, at medlemsstaterne
kan tillade den til aktieselskab svarende selskabstype at medvirke til selvfinansiering
under iagttagelse af særlige betingelser. Disse betingelser omfatter blandt andet, at
midlerne til selvfinansieringen skal kunne rummes inden for selskabets frie reserver og
skal ydes på markedsvilkår, at selvfinansieringen skal ske på initiativ af og på bestyrelsens
ansvar, at bestyrelsen skal udarbejde en solvens- og likviditetsanalyse af den påtænkte
transaktion, og at generalforsamlingens godkendelse med mindst 2/3 majoritet
skal indhentes. Fristen for implementering af ændringerne til 2. selskabsdirektiv udløber
den 15. april 2008. Det er frivilligt for medlemsstaterne, om de vil implementere de lempelser
til selvfinansieringsforbuddet, som følger af ændringsdirektivet.
Undersøgelsen har indeholdt spørgsmål om, hvilke regler, der i dag gælder om selvfinansiering
for henholdsvis den til aktieselskab og den til anpartsselskab svarende selskabstype,
og om der påtænkes ændringer hertil, herunder som følge af de lempelser,
som ændringerne til 2. selskabsdirektiv giver mulighed for at indføre. Svarene fremgår
af skemaet nedenfor:
Land
Selvfinansiering
– den til A/S
svarende
selskabstype
Selvfinansiering
– den til ApS
svarende
selskabstype
England Forbudt. Tilladt under forud-
sætning af, at en
”white wash”-
procedure med
blandt andet afgivel-
se af solvenserklæ-
ring følges.
Bemærkninger
– forestående ændringer
Under den kommende engelske
selskabslov vil visse transaktio-
ner, der i dag omfattes af selvfi-
nansieringsforbuddet for den til
aktieselskab svarende selskabs-
type, blive tilladt. Forudsætnin-
gen er at (i) selskabets egenka-
pital ikke berøres af transaktio-
nen, eller (ii) transaktionen kun
berører selskabets frie reserver.
Desuden vil selvfinansiering til
brug for medarbejderes erhver-
velse af aktier blive tilladt.
For den til anpartsselskab sva-
rende selskabstype vil betingel-
sen om forudgående ”white
wash”-procedure blive ophævet
med den kommende engelske
selskabslov.
63 / 112

Land
g:\012888-0005\000070.doc
Selvfinansiering
– den til A/S
svarende
selskabstype
Tyskland Forbudt, medmindre
dette sker som led i
pengeinstitutters
mv. løbende dispo-
sitioner eller til brug
for medarbejderes
erhvervelse af aktier
i selskabet eller et
koncernforbundet
selskab.
Selvfinansiering
– den til ApS
svarende
selskabstype
Tilladt inden for
rammerne af gene-
relle regler om op-
retholdelse af sel-
skabskapitalen.
Bemærkninger
– forestående ændringer
Det forventes, at Tyskland vil
gøre brug af de lempelser i
selvfinansieringsreglerne, som
2. selskabsdirektiv giver mulig-
hed for.
Italien Forbudt. Forbudt. Det vides ikke på nuværende
tidspunkt, om Italien vil gøre
brug af de lempelser i selvfinan-
sieringsreglerne, som ændrin-
gerne til 2. selskabsdirektiv giver
mulighed for.
Frankrig Forbudt. Tilladt. Det vides ikke på nuværende
Holland Forbudt, medmindre
dette sker til brug for
medarbejderes
erhvervelse af aktier
i selskabet eller et
koncernforbundet
selskab.
Forbudt at stille
midler eller garanti
til rådighed for tred-
jemandserhvervel- se af anparter.
Ydelse af lån til
erhvervelsen er
tilladt inden for
rammerne af sel-
skabets frie reser-
ver.
tidspunkt, om Frankrig vil gøre
brug af de lempelser i selvfinan-
sieringsreglerne, som ændrin-
gerne til 2. selskabsdirektiv giver
mulighed for.
Det vides ikke på nuværende
tidspunkt, om Holland vil gøre
brug af de lempelser i selvfinan-
sieringsreglerne, som ændrin-
gerne til 2. selskabsdirektiv giver
mulighed for i forhold til den til
aktieselskab svarende selskabs-
type.
På grundlag af det foreliggende
forslag til ny regulering af den til
anpartsselskab svarende sel-
skabstype forventes det, at
restriktionerne for selvfinansie-
ring vil blive ophævet for så vidt
angår denne selskabstype.
64 / 112

Land
g:\012888-0005\000070.doc
Selvfinansiering
– den til A/S
svarende
selskabstype
Irland Forbudt, medmindre
dette sker som led i
pengeinstitutters
mv. løbende dispo-
sitioner.
Spanien Forbudt, bortset fra
enkelte undtagelser
til denne hovedre-
gel.
Norge Forbudt, medmindre
handelsministeriet i
det enkelte tilfælde
giver tilladelse.
Selvfinansiering
– den til ApS
svarende
selskabstype
Tilladt under forud-
sætning af, at en
”white wash”-
procedure med
afgivelse af sol-
venserklæring og
godkendelse på
generalforsamling
følges.
Forbudt, bortset fra
enkelte undtagelser
til denne hovedre-
gel.
Forbudt, medmindre
handelsministeriet i
det enkelte tilfælde
giver tilladelse.
Bemærkninger
– forestående ændringer
Der forventes ikke ændringer i
irsk ret.
Det vides ikke på nuværende
tidspunkt, om Spanien vil gøre
brug af de lempelser i selvfinan-
sieringsreglerne, som ændrin-
gerne til 2. selskabsdirektiv giver
mulighed for.
Det vides ikke på nuværende
tidspunkt, om Norge vil gøre
brug af de lempelser i selvfinan-
sieringsreglerne, som ændrin-
gerne til 2. selskabsdirektiv giver
mulighed for.
Sverige Forbudt. Forbudt. Det vides ikke på nuværende
Finland Forbudt, medmindre
dette sker til brug for
medarbejderes
erhvervelse af aktier
i selskabet eller et
koncernforbundet
selskab.
Forbudt, medmindre
dette sker til brug for
medarbejderes
erhvervelse af an-
parter i selskabet
eller et koncernfor-
bundet selskab.
tidspunkt, om Sverige vil gøre
brug af de lempelser i selvfinan-
sieringsreglerne, som ændrin-
gerne til 2. selskabsdirektiv giver
mulighed for.
Det vides ikke på nuværende
tidspunkt, om Finland vil gøre
brug af de lempelser i selvfinan-
sieringsreglerne, som ændrin-
gerne til 2. selskabsdirektiv giver
mulighed for.
65 / 112

Land
g:\012888-0005\000070.doc
Selvfinansiering
– den til A/S
svarende
selskabstype
Australien Tilladt, hvis en af
følgende betingelser
er opfyldt:
(i) Transaktionen
indgås på arms-
længde-vilkår,
(ii) transaktionen
godkendes på
generalforsam-
ling og der gives
meddelelse til
Australian Secu-
rities and In-
vestments
Commission
forud for trans-
aktionensgen- nemførelse,el- ler
(iii) transaktionen er
særligt undta-
get, for eksem-
pel fordi den
vedrører med-
arbejdereser- hvervelse af ak-
tier i selskabet.
Selvfinansiering
– den til ApS
svarende
selskabstype
Tilladt, hvis en af
følgende betingelser
er opfyldt:
(i) Transaktionen
indgås på arms-
længde-vilkår,
(ii) transaktionen
godkendes på
generalforsam-
ling og der gives
meddelelse til
Australian Se-
curities and In-
vestments
Commission
forud for trans-
aktionensgen- nemførelse,el- ler
(iii) transaktionen er
særligt undta-
get, for eksem-
pel fordi den
vedrører med-
arbejdereser- hvervelse af ak-
tier i selskabet.
Bemærkninger
– forestående ændringer
Som skemaet ovenfor viser, kan det på baggrund af de modtagne svar konkluderes, at
rækkevidden af selvfinansieringsforbud er uensartet i de af undersøgelsen omfattede
lande.
For den til aktieselskab svarende selskabstype er rækkevidden af undtagelserne til
selvfinansieringsforbuddet således ikke ensartet for de af EU/EØS omfattede lande.
Det bemærkes hertil, at 2. selskabsdirektiv er et minimumsdirektiv, og at de enkelte
lande derfor kan vælge at opretholde videregående forbud mod selvfinansiering end foreskrevet
i direktivet.
For så vidt angår den til anpartsselskab svarende selskabstype, har en række lande
valgt at indføre selvfinansieringsbestemmelser, som er mere lempelige end de bestemmelser,
der gælder for den til aktieselskab svarende selskabstype.
-
66 / 112

g:\012888-0005\000070.doc
Den kommende engelske selskabslov implementerer de lempelser, der følger af ændringerne
til 2. selskabsdirektiv for visse af de transaktioner, der på nuværende tidspunkt
er omfattet af selvfinansieringsforbuddet for den til aktieselskab svarende selskabstype.
For de øvrige EU/EØS-lande vides det ikke på nuværende tidspunkt om de
enkelte lande vil gøre brug af de lempelser til selvfinansieringsforbuddet, som ændringerne
til 2. selskabsdirektiv giver mulighed for.
11. Selskabets ledelse
11.1 Ledelsesmodeller – enstrenget, tostrenget eller mellemform
Som led i EU-kommissionens arbejde med modernisering af den europæiske selskabsret,
har forskellige ledelsesmodeller været drøftet på EU-plan såvel som i de enkelte
medlemsstater. Der skelnes overordnet mellem:
(a) Den enstrengede ledelsesmodel, hvor bestyrelse og direktion i praksis udgør
ét organ (”board of directors”, herefter på dansk: ”bestyrelsen”), idet nogle enkeltmedlemmer
er tillagt de daglige administrative kompetencer i selskabet
(”executive directors”), mens de øvrige medlemmer af bestyrelsen (”nonexecutive
directors”) varetager tilsynet med de førstenævnte. Den overordnede
og strategiske ledelse forestås af den samlede bestyrelse.
og
(b) Den tostrengede ledelsesmodel, hvor der er en skarp skillelinje mellem direktionen
som det udførende ledelsesorgan og bestyrelsen, der har kompetence
til at føre tilsyn med direktionen og ofte også til at udpege medlemmerne af
denne.
Den overordnede skelnen mellem den enstrengede og den tostrengede ledelsesmodel
afspejles ikke klart i dansk ret, hvor udgangspunktet for ledelsen af aktieselskaber er en
mellemform, idet bestyrelsen, udover at føre tilsyn med direktionens daglige ledelse,
også har ansvaret for den overordnede ledelse af selskabet, og idet der kan være delvist
personsammenfald mellem direktionen og bestyrelsen, så længe flertallet af bestyrelsens
medlemmer ikke er direktører og bestyrelsens formand ikke er direktør. For anpartsselskaber
er der udstrakt valgfrihed til at fastlægge ledelsesmodellen.
I undersøgelsen er der spurgt, hvilken eller hvilke ledelsesmodeller, der benyttes i den
selskabsretlige regulering af de til aktie- og anpartsselskab svarende selskabstyper i de
omfattede lande, og om der i tilfælde af flere ledelsesmodeller er valgfrihed mellem disse.
Svarene fremgår af skemaet nedenfor:
67 / 112

Land
g:\012888-0005\000070.doc
Ledelsesmodel(ler) for
den til A/S svarende
selskabstype
Ledelsesmodel(ler)
for den til ApS svarende
selskabstype Bemærkninger
England Enstrenget ledelsesmodel. Enstrenget ledelsesmodel. Der er ingen ændrin-
Tyskland Tostrenget ledelsesmodel
for den til aktieselskab
svarende selskabstype.
Italien Der består i dag tre ledel-
sesmodeller:
Traditionel: Ét ledelsesor-
gan og en revisionskomite.
Tostrenget: En direktion og
en bestyrelse.
Enstrenget: Kun ét ledel-
sesorgan, inden for hvilket
enkeltmedlemmer er ud-
peget til at varetage den
daglige ledelse af selska-
bet.
Bortset fra, at der i visse
tilfælde er pligt til at have
eksterne revisorer frem for
en revisionskomite, har
den til aktieselskab sva-
rende selskabstype valg-
frihed mellem de tre ledel-
sesmodeller.
Frankrig Der er valgfrihed mellem
en enstrenget og en to-
strenget ledelsesmodel.
For den til anpartsselskab
svarende selskabstype er
begge ledelsessystemer
som udgangspunkt muli-
ge. Der er således valgfri-
hed, medmindre valg af
medarbejderrepræsentan-
ter eller anden præceptiv
lovgivning nødvendiggør,
at der er en bestyrelse.
For den til anpartsselskab
svarende selskabstype er
der betydelig fleksibilitet i
valg af ledelsesform, så
længe det grundlæggende
krav om en opdeling mel-
lem daglig ledelse og
overordnet supervision er
opfyldt. Det beskrives
nærmere i selskabets
vedtægter, hvordan ledel-
sen er sammensat og
fungerer.
ger hertil i den kom-
mende engelske
selskabslov.
Der påtænkes ikke
ændringer hertil i tysk
ret.
Der påtænkes ikke
ændringer hertil i
italiensk ret.
Enstrenget ledelsesmodel. Der påtænkes ikke
ændringer hertil i
fransk ret.
68 / 112

Land
g:\012888-0005\000070.doc
Ledelsesmodel(ler) for
den til A/S svarende
selskabstype
Holland Der består i dag tre ledel-
sesmodeller:
Tostrenget: En direktion og
en bestyrelse. Dette er den
traditionelle ledelsesmodel
i hollandsk ret.
Enstrenget: Kun ét ledel-
sesorgan, hvor direktion
og bestyrelse er kombine-
ret. Skal etableres ved
vedtægtsbestemmelser på
grundlag af lovbestemmel-
ser om den tostrengede
model, og det er i praksis
vanskeligt.
Direktion alene: Hollandsk
ret har endvidere en ledel-
sesmodel, hvor der kun er
en direktion, men denne
model kvalificerer efter det
oplyste ikke som en en-
strenget ledelsesmodel.
Der er som udgangspunkt
valgfrihed mellem ledel-
sesmodellerne. Hvis et
selskab er et ”stort” sel-
skab (se kolonnen ”Be-
mærkninger”), er der dog
pligt til at have en tostren-
get ledelsesmodel.
Ledelsesmodel(ler)
for den til ApS svarende
selskabstype Bemærkninger
Der består i dag tre ledel-
sesmodeller:
Tostrenget: En direktion
og en bestyrelse. Dette er
den traditionelle ledelses-
model i hollandsk ret.
Enstrenget: Kun ét ledel-
sesorgan, hvor direktion
og bestyrelse er kombine-
ret. Skal etableres ved
vedtægtsbestemmelser på
grundlag af lovbestem-
melser om den tostrenge-
de model, og det er i prak-
sis vanskeligt.
Direktion alene: Hollandsk
ret har endvidere en ledel-
sesmodel, hvor der kun er
en direktion, men denne
model kvalificerer efter det
oplyste ikke som en en-
strenget ledelsesmodel.
Der er som udgangspunkt
valgfrihed mellem ledel-
sesmodellerne. Hvis et
selskab er et ”stort” sel-
skab (se kolonnen ”Be-
mærkninger”), er der dog
pligt til at have en tostren-
get ledelsesmodel.
Et selskab er forplig-
tet til at benytte den
tostrengede ledel-
sesmodel, når det i
tre sammenhængen-
de år har opfyldt
følgende kriterier for
at være et ”stort”
selskab:
(a) Egenkapital på
min. EUR 16 mio.
(b) Selskabet eller et
af dets ”afhængi-
ge” selskaber har
etableret et
”Works Council” i
overensstemmel-
se med præcep-
tiv lovgivning
herom.
(c) Selskabet og
dets ”afhængige”
selskaber har til-
sammen 100 el-
ler flere medar-
bejdere i Holland.
Der er planer om at
indføre egentlig lov-
regulering om den
enstrengede ledel-
sesmodel, således at
anvendelsen heraf
bliver mulig direkte på
baggrund af lovgiv-
ningen.
Irland Enstrenget ledelsesmodel. Enstrenget ledelsesmodel. Der påtænkes ingen
ændringer hertil i irsk
Spanien Enstrenget ledelsesmodel. Enstrenget ledelsesmodel. Der påtænkes ingen
ret.
ændringer hertil i
spansk ret.
69 / 112

Land
g:\012888-0005\000070.doc
Ledelsesmodel(ler) for
den til A/S svarende
selskabstype
Norge Hvis et selskab har mere
end 200 medarbejdere,
skal et norsk selskab i
tillæg til bestyrelse og
direktion have et repræ-
sentantskab, hvis med-
lemmer for 2/3 vedkom-
mende udpeges af aktio-
nærerne og for 1/3 ved-
kommende af medarbej-
derne, og som vælger
bestyrelsens medlemmer.
Hvis selskabet har et re-
præsentantskab, ligger
ledelsesmodellen tættest
på en tostrenget model.
Hvis selskabet ikke har et
repræsentantskab, ligger
ledelsesmodellen tættest
på en enstrenget ledel-
sesmodel.
Sverige Enstrenget ledelsesmodel.
Ledelsesorganet skal have
mindst tre medlemmer, og
én af disse skal tillige være
administrerende direktør.
Finland Udgangspunktet er en
enstrenget ledelsesmodel,
men et selskab kan vælge
at anvende en tostrenget
ledelsesmodel.
Ledelsesmodel(ler)
for den til ApS svarende
selskabstype Bemærkninger
Hvis et selskab har mere
end 200 medarbejdere,
skal et norsk selskab i
tillæg til bestyrelse og
direktion have et repræ-
sentantskab, hvis med-
lemmer for 2/3 vedkom-
mende udpeges af an-
partshaverne og for 1/3
vedkommende af medar-
bejderne, og som vælger
bestyrelsens medlemmer.
Hvis selskabet har et
repræsentantskab, ligger
ledelsesmodellen tættest
på en tostrenget model.
Hvis selskabet ikke har et
repræsentantskab, ligger
ledelsesmodellen tættest
på en enstrenget ledel-
sesmodel.
Der påtænkes ingen
ændringer hertil i
norsk ret.
Enstrenget ledelsesmodel. Der påtænkes ikke
Udgangspunktet er en
enstrenget ledelsesmodel,
men et selskab kan vælge
at anvende en tostrenget
ledelsesmodel.
ændringer hertil i
svensk ret.
Der påtænkes ikke
ændringer hertil i
finsk ret.
Australien Enstrenget ledelsesmodel. Enstrenget ledelsesmodel. Der påtænkes ikke
ændringer hertil i
australsk ret.
Som det fremgår af skemaet ovenfor, er der ikke nogen klar tendens i, hvorvidt de omfattede
lande benytter den enstrengede ledelsesmodel, den tostrengede ledelsesmodel
eller en mellemform heraf. For to af de omfattede lande, Holland og Norge, gælder det,
at selskaberne bliver underlagt den tostrengede ledelsesmodel, hvis de opfylder kriterier
knyttet til antallet af medarbejdere (Holland og Norge) og egenkapital (Holland).
70 / 112

11.2 Bestyrelsesformandens opgaver og begrænsninger
g:\012888-0005\000070.doc
Den danske aktieselskabslov bestemmer, at bestyrelsens formand i børsnoterede og
statslige aktieselskaber ikke må udføre hverv for selskabet, der ikke er en naturlig del af
hvervet som bestyrelsesformand, bortset fra enkeltstående opgaver, som den pågældende
bliver anmodet om at udføre af og for bestyrelsen. Hensigten med denne bestemmelse
er at undgå såkaldte ”arbejdende bestyrelsesformænd” i børsnoterede og
statslige aktieselskaber. Det anses således som uønsket, at en magtfuld bestyrelsesformand
påtager sig opgaver, der er omfattet af direktionens kompetence, og derved
forårsager en uklar kompetencefordeling. Bestemmelsen har ingen baggrund i EUretten,
men blev indført på baggrund af Nordisk Fjer-sagen, hvor det antoges, at bestyrelsesformandens
vedvarende indblanding i direktionens opgaver og den deraf følgende
nedbrydning af kompetencefordelingen havde bidraget til virksomhedens økonomiske
kollaps.
I undersøgelsen er der spurgt om og i givet fald hvilke bestemmelser, der findes om
bestyrelsesformandens opgaver og begrænsninger.
I den enstrengede ledelsesmodel, hvor der blandt bestyrelsesmedlemmerne udpeges
personer til at varetage den daglige ledelse af selskabet (executive directors), følger det
af modellens opbygning, at bestyrelsesformanden som udgangspunkt ikke er begrænset
i forhold til varetagelse af den daglige ledelse. I England forskriver corporate governance-regler
dog for så vidt angår børsnoterede selskaber, at hvervene som formand
(chairman of the board of directors) og administrerende direktør (chief executive director)
ikke må kombineres, og at bestyrelsesformanden ikke må have været ansat i selskabet
i de seneste fem år forud for sin tiltræden. Den kommende engelske selskabslov
indebærer ingen ændringer heri. I den enstrengede spanske ledelsesmodel kan bestyrelsens
formand varetage de opgaver, herunder opgaver med daglig ledelse, som bestyrelsen
har delegeret til formanden. De eneste opgaver, som bestyrelsen ikke frit kan
delegere blandt sine medlemmer, er (i) udarbejdelsen og indstilling af årsrapport til den
ordinære generalforsamling, og (ii) opgaver, som generalforsamlingen specifikt har delegeret
til bestyrelsen som helhed, til flere bestyrelsesmedlemmer i forening, eller til
navngivne bestyrelsesmedlemmer. I de øvrige lande, der udelukkende benytter den
enstrengede ledelsesmodel (Sverige, Irland og Australien), indeholder den selskabsretlige
regulering ingen bestemmelser om bestyrelsesformandens opgaver eller kompetencer.
I de lande, der benytter eller giver mulighed for at anvende den tostrengede ledelsesmodel,
gælder der følgende:
Tysk ret foreskriver for så vidt angår den tostrengede model, at bestyrelsens og dermed
også formandens opgave er at føre tilsyn med direktionen. Bestyrelsen og bestyrelsens
formand må ikke af egen drift tiltage sig opgaver der henhører under direktionens daglige,
administrative kompetence. Vedtægterne kan bestemme, at konkrete transaktioner
kræver, at direktionen indhenter samtykke fra bestyrelsen, men for så vidt angår børsnoterede
selskaber følger det af de tyske corporate governance-regler, at der kun bør
71 / 112

g:\012888-0005\000070.doc
indføres sådanne samtykkeregler vedrørende transaktioner af fundamental vigtighed
for selskabet. Hvis den til anpartsselskab svarende selskabstype er forpligtet til at have
en bestyrelse, jf. punkt 11.1 ovenfor, er rammerne for dens opgaver i alt væsentligt
sammenfaldende med de, der gælder for den til aktieselskab svarende selskabstype.
For et til anpartsselskab svarende selskab, der af egen drift vælger at have en tostrenget
ledelsesmodel, er der større frihed til at tilrettelægge bestyrelsens opgaver. Det er
dog også i disse situationer et krav, at bestyrelsen fører tilsyn med direktionen, at tegningsretten
for selskabet forbliver hos direktionen, og at direktionen er ansvarlig for
bogføring og for aflæggelse af årsrapport.
I Italien gælder det, at hvis den til aktieselskab svarende selskabstype vælger at have
en tostrenget ledelsesmodel, kan medlemmer af bestyrelsen ikke tillige være medlemmer
af direktionen. Der findes ikke i selskabsloven specifikke bestemmelser for, hvilke
opgaver bestyrelsesformanden skal eller må beskæftige sig med, men det grundlæggende
princip er, at bestyrelsen skal beskæftige sig med det overordnede tilsyn og ikke
medvirke i den daglige ledelse. Selskabets vedtægter kan dog indeholde bestemmelser
om specifikke opgaver, som bestyrelsen skal varetage eller inddrages i. Selskabets
vedtægter kan ligeledes indeholde bestemmelser om specifikke opgaver eller funktioner,
der ikke må varetages af bestyrelsens formand.
I Frankrig følger det af den selskabsretlige regulering, at hvis den til aktieselskab svarende
selskabstype vælger at have en tostrenget ledelsesmodel, er indkaldelse af bestyrelsesmøder
den eneste opgave, der er henlagt til bestyrelsesformanden alene. Alle
andre beslutninger i bestyrelsen træffes af bestyrelsen som kollektivt organ. Beslutninger
truffet og dispositioner udført af bestyrelsesformanden på egen hånd, er ugyldige.
Det gælder overordnet, at bestyrelsens opgave er at føre tilsyn med direktionen, men
bestyrelsen kan i den forbindelse foretage den kontrol af direktionen, som bestyrelsen
finder passende, herunder ved at udbede sig adgang til andre dokumenter end de dokumenter,
som direktionen ved lov er forpligtet til at stille til rådighed for bestyrelsen
(kvartalsrapporter og årsrapport).
I et hollandsk selskab, der benytter den tostrengede ledelsesmodel, må bestyrelsen ikke
i tillæg til sin tilsynsførende rolle tiltage sig opgaver, der henhører under den daglige
ledelse. Hvis bestyrelsens formand eller andre medlemmer af bestyrelsen i strid med
det grundlæggende princip om bestyrelsens rolle som tilsynsførende organ tiltager sig
kompetencer i forhold til den daglige ledelse, vil dette medføre, at det pågældende bestyrelsesmedlem
i tilfælde af selskabets konkurs kan holdes ansvarlig som om han eller
hun havde været en del af direktionen. Hollandsk ret indeholder dog undtagelser til
princippet om, at bestyrelsesmedlemmer ikke kan virke i direktionen. Et selskabs vedtægter
skal således fastsætte, hvem der kan repræsentere selskabet i tilfælde, hvor der
midlertidigt ikke er nogen medlemmer af direktionen, eller disse er forhindrede i at varetage
deres funktion. De hollandske corporate governance-regler bestemmer for så vidt
angår børsnoterede virksomheder, at den eller de bestyrelsesmedlemmer, der påtager
sig sådanne opgaver, midlertidigt skal forlade bestyrelsen for at koncentrere sig om opgaverne
i direktionen. For børsnoterede selskaber gælder det endvidere i henhold til de
hollandske corporate governance-regler, at bestyrelsen som helhed skal virke i direkti-
72 / 112

g:\012888-0005\000070.doc
onens sted i forhold til beslutninger, hvor direktionen har interessekonflikt. Ingen af de
nævnte undtagelsesbestemmelser om bestyrelsesmedlemmers virke i direktionen tager
specifikt stilling til, om bestyrelsens formand kan eller bør udføre de nævnte opgaver.
Norsk ret indeholder alene bestemmelser om, at bestyrelsesformanden skal varetage
opgaver vedrørende mødeledelse mv. Der er ikke specifikke bestemmelser om opgaver,
som bestyrelsens formand ikke må påtage sig.
I den finske selskabslov defineres der ikke opgaver eller begrænsninger for bestyrelsens
formand i et selskab, der benytter den tostrengede ledelsesmodel. Det gælder
imidlertid for alle medlemmer af bestyrelsen, at de ikke tillige kan være medlemmer af
direktionen, og at tegningsret for selskabet skal forblive hos direktionen. Hensigten
hermed er at understøtte den tilsigtede kompetencefordeling, hvor bestyrelsens opgaver
alene er at føre tilsyn med direktionen.
Sammenfattende for de enkelte landes regulering af bestyrelsesformandens opgaver
og kompetencer kan det konkluderes, at bestemmelser, der specifikt vedrører bestyrelsens
formand, er sparsomme. Dette gælder, uanset om det pågældende land benytter
den enstrengede ledelsesmodel, den tostrengede ledelsesmodel eller giver selskaberne
frihed til valg af ledelsesmodel. Bestyrelsens formand behandles i selskabslovgivningen
typisk på linje med alle andre bestyrelsesmedlemmer. For selskaber med en tostrenget
ledelse indebærer dette, at bestyrelsesformanden i lighed med den samlede
bestyrelse ikke skal varetage opgaver i forbindelse med den daglige ledelse, men derimod
varetage tilsynsopgaver over for direktionen, og for så vidt svarer disse regler til
den danske regel om forbud mod ”arbejdende bestyrelsesformand” i børsnoterede og
statslige aktieselskaber. I det omfang, der er henlagt særlige kompetencer eller opgaver
til bestyrelsesformanden, vedrører disse mødeledelse og tilsvarende administrative
opgaver i forbindelse med bestyrelsesarbejdet.
11.3 Bestyrelsesudvalg
I dansk ret er det opfattelsen, at bestyrelsen varetager sine opgaver som et kollektivt
organ, og bestyrelsesudvalg er således ikke en del af den selskabsretlige regulering i
Danmark. Københavns Fondsbørs’ komité for god selskabsledelse foreslår dog i sine
anbefalinger, at selskaber med komplekse regnskabs- og revisionsmæssige forhold
overvejer, om der skal etableres et revisionsudvalg.
Dette er i tråd med den internationale udvikling, hvor blandt andet EU-Kommissionen i
sin henstilling 2005/162/EF anbefaler, at der i bestyrelser oprettes udvalg i form af aflønningsudvalg,
revisionsudvalg og nomineringsudvalg.
I undersøgelsen er der spurgt, hvorvidt de omfattede landes lovgivning indeholder bestemmelser
om bestyrelsesudvalg, og hvordan disse i givet fald er reguleret. Svarene
fremgår af skemaet nedenfor:
73 / 112

Land
g:\012888-0005\000070.doc
Regler om
bestyrelsesudvalg? Bemærkninger
England (Ja) Table A standardvedtægterne (der er indført ved se-
kundær lovgivning) giver bestyrelsen mulighed for at
delegere sine opgaver til udvalg bestående af et eller
flere bestyrelsesmedlemmer.
Herudover bestemmer de engelske corporate gover-
nance regler, at børsnoterede selskaber bør have et
aflønningsudvalg, et revisionsudvalg og et nomine-
ringsudvalg. Corporate governance-reglerne indehol-
der en overordnet beskrivelse af de funktioner, som
hvert af disse udvalg bør varetage. Børsnoterede
selskaber er ved lov underlagt et ”comply-or-explain”
regime i forhold til corporate governance reglerne.
Tyskland Ja For den til aktieselskab svarende selskabstype og for
anpartsselskaber, der har pligt til at have en bestyrel-
se, jf. punkt 11.1 ovenfor, gælder det, at visse selska-
ber (typisk selskaber med mere end 2000 medarbejde-
re) er forpligtede til at have et forligsudvalg, der kom-
mer med forslag om ansættelse og afskedigelse af
direktionsmedlemmer, hvis bestyrelsen ikke har kun-
net træffe beslutning herom med den fornødne majori-
tet. Ud over bestyrelsens formand og næstformand
består forligsudvalget af en aktionær- og en medarbej-
derrepræsentant.
Det er i øvrigt tilladt at etablere et eller flere udvalg i
bestyrelsen, men tilsynet med direktionen, udpegning
af direktionsmedlemmer og godkendelse af udbetaling
af udbytte må ikke henlægges til sådanne udvalg. De
tyske corporate governance-regler bestemmer for
børsnoterede selskaber, at der skal etableres et revi-
sionsudvalg og eventuelt andre udvalg. Børsnoterede
selskaber er ved lov underlagt et ”comply-or-explain”
regime i forhold til corporate governance reglerne.
Hvis den til anpartsselskab svarende selskabstype
frivilligt vælger at have en bestyrelse, kan vedtægterne
foreskrive, tillade eller udelukke bestyrelsesudvalg,
ligesom udvalgenes opgaver nærmere kan fastlægges
i vedtægterne. Udvalg uden beslutningskompetence
kan etableres uden hjemmel i vedtægterne.
74 / 112

Land
g:\012888-0005\000070.doc
Regler om
bestyrelsesudvalg? Bemærkninger
Italien Ja Uanset hvilken ledelsesmodel, der er valgt for selska-
bet, er det i begge selskabstyper tilladt at udpege en
eller flere bestyrelsesudvalg. I selskaber med enstren-
get ledelsesmodel, hvor der blandt bestyrelsesmed-
lemmerne er udpeget personer, der varetager den
daglige ledelse (”executive directors”), har disse pligt
til at rapportere til den samlede bestyrelse mindst hver
sjette måned.
Frankrig Nej I lighed med dansk ret gælder det, at bestyrelsen
handler samlet, og at eventuelle udvalg inden for be-
styrelsen kun kan have en rådgivende rolle i forhold til
den samlede bestyrelse. Franske corporate gover-
nance-tiltag anbefaler brug af bestyrelsesudvalg, især i
børsnoterede virksomheder.
Holland (Ja) For børsnoterede selskaber med en tostrenget ledel-
sesmodel bestemmer de hollandske corporate gover-
nance-regler, at selskaberne skal have et aflønnings-
udvalg, et revisionsudvalg og et nomineringsudvalg.
Børsnoterede selskaber er ved lov underlagt et
”comply-or-explain” regime i forhold til corporate go-
vernance reglerne. De enkelte udvalgs roller er be-
skrevet i corporate governance-reglerne, og bestyrel-
sen skal fastsætte detaljerede bestemmelser om deres
funktion. Corporate governance-reglerne indeholder
desuden bestemmelser om, hvordan de enkelte ud-
valg skal sammensættes.
Irland (Ja) Table A standardvedtægterne (der er indført ved se-
kundær lovgivning) giver bestyrelsen mulighed for at
delegere sine opgaver til udvalg bestående af et eller
flere bestyrelsesmedlemmer.
Ved snarlig ikrafttræden af en vedtaget ændring til den
irske selskabslov vil det blive foreskrevet, at den til
aktieselskab svarende selskabstype er forpligtet til at
have et revisionsudvalg, og større selskaber af den til
anpartsselskab svarende selskabstype skal – hvis de
ikke vælger frivilligt at have et revisionsudvalg – forkla-
re i deres årsrapport, hvorfor dette valg er truffet.
75 / 112

Land
g:\012888-0005\000070.doc
Regler om
bestyrelsesudvalg? Bemærkninger
Spanien Ja Spanske selskaber benytter den enstrengede ledel-
sesmodel, og selskaberne kan, men behøver ikke,
udpege et udvalg, der varetager selskabets daglige
ledelse (executive directors). Bestyrelsen kan i øvrigt
forme de udvalg, den ønsker, og børsnoterede selska-
ber er forpligtede til at have et revisionsudvalg. De
eneste opgaver, som bestyrelsen ikke frit kan delegere
til sine medlemmer – herunder til udvalg – er (i) udar-
bejdelse og indstilling af årsrapport til generalforsam-
lingen, og (ii) opgaver, som generalforsamlingen spe-
cifikt har delegeret til bestyrelsen som helhed, til flere
bestyrelsesmedlemmer i forening, eller til navngivne
bestyrelsesmedlemmer. Bortset fra de børsnoterede
selskabers revisionsudvalg, er der ikke bestemmelser
om den konkrete sammensætning af bestyrelsesud-
valg.
Norge Nej Der findes ingen bestemmelser om bestyrelsesudvalg i
den selskabsretlige regulering. Bestemmelser om
bestyrelsesudvalg findes dog i de norske corporate
governance-regler. Der findes kun regler om, at med-
lemmerne af bestyrelsesudvalgene skal være uaf-
hængige af selskabets direktion. Bestyrelsen beslutter
i øvrigt selv om og hvilke udvalg, der skal nedsættes.
Sverige Nej Der findes ingen bestemmelser om bestyrelsesudvalg i
selskabsloven. For så vidt angår børsnoterede selska-
ber følger det dog af corporate governance-regler, at
disse skal have et revisionsudvalg.
Finland Nej Der findes ingen bestemmelser om bestyrelsesudvalg i
selskabsloven. For så vidt angår børsnoterede selska-
ber følger det dog af corporate governance-
anbefalinger, at disse bør have et revisionsudvalg,
hvis kompleksiteten af revisionsopgaven tilsiger, at
denne varetages i et komprimeret forum, ligesom de
børsnoterede selskaber bør overveje at have et afløn-
ningsudvalg og et nomineringsudvalg.
Australien Ja Medmindre selskabets vedtægter foreskriver andet, er
bestyrelsen berettiget til at henlægge opgaver til besty-
relsesudvalg, og beslutninger truffet i bestyrelsesud-
valg på grundlag af en sådan delegation har samme
gyldighed, som beslutninger truffet af den samlede
bestyrelse. Der findes ikke bestemmelser om bestyrel-
sesudvalgenes opgaver og sammensætning i den
australske selskabslov.
76 / 112

g:\012888-0005\000070.doc
Som det fremgår af svarene i ovenstående skema, er der i de af undersøgelsen omfattede
lande en betydelig frihed til at organisere bestyrelsens arbejde i udvalg. Kun meget
få lande foreskriver i selskabslovgivningen nedsættelse af bestemte udvalg, men
der er en udbredt tendens til, at corporate governance-regler for børsnoterede selskaber
foreskriver, at bestyrelsen skal overveje at have i hvert fald et revisionsudvalg.
11.4 Forretningsorden for bestyrelsen
For danske aktieselskaber er det et krav, at selskabets bestyrelse ved en forretningsorden
træffer nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv. Der er ingen nærmere
forskrifter om forretningsordenens indhold, medmindre der er tale om børsnoterede eller
statslige aktieselskaber. EU-Kommissionens corporate governance-anbefalinger
lægger op til visse forhold, som bestyrelsen bør behandle eller forholde sig til.
I undersøgelsen er der spurgt, om den selskabsretlige regulering i de omfattede lande
indeholder krav om en forretningsorden for bestyrelsen, og om der i så fald er nærmere
bestemmelser for, hvad denne forretningsorden skal indeholde.
Land
Krav om
forretningsorden? Bemærkninger
England Nej Standardvedtægten, Table A, indeholder dog visse
procedureregler for bestyrelsen, og disse vil finde an-
vendelse, hvis der ikke er truffet modstående bestem-
melser i de individuelle vedtægter for selskabet.
Tyskland Nej Bestyrelsen har frihed til at fastlægge sine forretnings-
gange, herunder til at beslutte, om disse skal være
beskrevet.
Italien Nej Aktionærerne har frihed til medtage procedureregler for
Frankrig Nej -
bestyrelsen i selskabets vedtægter.
Holland (Nej) Der er ikke en generel forpligtelse for bestyrelser til at
Irland Nej -
have en forretningsorden, men de hollandske corporate
governance-regler bestemmer, at bestyrelsen i børsno-
terede selskaber skal fastlægge en forretningsorden,
der blandt andet skal beskrive bestyrelsens forhold til
direktionen, aktionærerne og ”Works Council”. Forret-
ningsordenen skal være tilgængelig på selskabets
hjemmeside.
Spanien Ja For den til aktieselskab svarende selskabstype gælder,
at bestyrelsen selv kan beslutte, om der skal vedtages
en forretningsorden. Børsnoterede selskaber er dog
forpligtede til at have en forretningsorden.
For den til anpartsselskab svarende selskabstype skal
bestyrelsens forretningsorden fremgå af selskabets
vedtægter.
77 / 112

Land
g:\012888-0005\000070.doc
Krav om
forretningsorden? Bemærkninger
Norge Ja Forretningsordenen skal indeholde bestemmelser om
emner for bestyrelsens møder, forberedelse af bestyrel-
sens møder, quorum, afstemninger med kvalificeret
flertal, kompetence og referater.
Sverige Ja Forretningsordenen skal indeholde bestemmelser om,
hvordan bestyrelsens opgaver skal fordeles mellem
bestyrelsesmedlemmerne (hvis fordeling af opgaverne
er relevant), hvor ofte bestyrelsen holder møde, hvornår
bestyrelsessuppleanter skal deltage i møderne, og med
hvilket varsel bestyrelsesmøderne skal indkaldes.
Finland Ja Forretningsordenen skal indeholde bestemmelser om
afstemningsregler, interessekonflikter, mødernes ind-
kaldelse, referater og bestyrelsesmedlemmernes ad-
gang til at granske materiale vedrørende selskabets
forhold.
Australien Nej Procedurerne for bestyrelsens arbejde fremgår af de
deklaratoriske bestemmelser i den australske selskabs-
lov, der finder anvendelse, hvis selskabets vedtægter
ikke specifikt regulerer procedurerne for bestyrelsens
arbejde.
Som det fremgår af skemaet ovenfor, findes krav til bestyrelsen om fastlæggelse af en
forretningsorden primært i de skandinaviske lande. I de øvrige lande, hvor der er krav
om fastlæggelse af en forretningsorden for bestyrelsen, gælder disse regler typisk kun
for børsnoterede selskaber.
11.5 Mulighed for tegning af ansvarsforsikring for ledelsesmedlemmer
I undersøgelsen er der spurgt, om den selskabsretlige regulering i de omfattede land tillader,
at selskabet tegner og betaler for en ansvarsforsikring for selskabets ledelsesmedlemmer.
Svarene fremgår af skemaet nedenfor:
Land
Må selskabet tegne og
betale for ledelsesansvarsforsikring?
Bemærkninger
England Ja Under den kommende engelske selskabslov må
Tyskland Ja -
selskabet tegne og betale forsikring ikke kun for
sine egne ledelsesmedlemmer, men også for
ledelsesmedlemmer i associerede selskaber.
Italien Ja Men forsikringen må ikke dække selskabets krav
mod ledelsesmedlemmerne.
78 / 112

Land
g:\012888-0005\000070.doc
Må selskabet tegne og
betale for ledelsesansvarsforsikring?
Bemærkninger
Frankrig Ja Et selskab kan tegne og betale for ledelsesan-
Holland Ja -
svarsforsikring for sin egen og datterselskabers
ledelse. Der må ikke tegnes forsikring til dækning
af ledelsesmedlemmers strafferetlige ansvar.
Irland Ja I tillæg til at tegne og betale forsikring for sine
Spanien Ja -
Norge Ja -
Sverige Ja -
Finland Ja -
bestyrelsesmedlemmer (executive såvel som
non-executive), kan selskabet tegne og betale
ansvarsforsikring for ”company secretary” og for
sin revisor.
Australien Ja Selskabet kan inden for nærmere bestemte ram-
mer tegne og betale forsikring for sine ledelses-
medlemmer og for sin revisor.
Som svarene i ovenstående skema viser, er det i samtlige de af undersøgelsen omfattede
lande tilladt for et selskab at tegne og betale ledelsesansvarsforsikring for sine ledelsesmedlemmer.
11.6 Mulighed for at juridiske personer kan indtræde i ledelsen
Bortset fra en særregel gældende for rederiaktieselskaber, tillader Danmark ikke, at juridiske
personer kan være ledelsesmedlem i et aktie- eller anpartsselskab. I Danmark
er den absolutte hovedregel således, at ledelsesmedlemmer er fysiske personer.
I undersøgelsen er der stillet spørgsmål om, hvorvidt de af undersøgelsen omfattede
lande tillader, at juridiske personer kan være ledelsesmedlemmer i de til aktie- og anpartsselskab
svarende selskabstyper. Svarene fremgår af skemaet nedenfor:
Land
Juridisk person som
ledelsesmedlem? Bemærkninger
England Ja Under den kommende engelske selskabslov vil det
Tyskland Nej -
være et krav, at mindst ét bestyrelsesmedlem er en
fysisk person. Hensigten hermed er, at der skal være
mindst én person, der kan holdes personligt ansvarlig
for selskabets ledelse.
79 / 112

Land
g:\012888-0005\000070.doc
Juridisk person som
ledelsesmedlem? Bemærkninger
Italien Ikke reguleret Det er ikke reguleret i italiensk selskabsret, om en juri-
disk person kan være ledelsesmedlem. Spørgsmålet er
omdiskuteret, men den regionale registreringsmyndig-
hed i Milano har indtil videre i ti tilfælde tilladt registre-
ring af selskaber af den til anpartsselskab svarende
selskabstype med en juridisk person som eneste ledel-
sesmedlem.
Frankrig Ja I den til aktieselskab svarende selskabstype er det tilladt
at have juridiske personer i ledelsen, hvis der også er
fysiske personer, som er ledelsesmedlemmer.
I den til anpartsselskab svarende selskabstype er det
ikke tilladt at have juridiske personer som ledelsesmed-
lemmer.
Holland Ja Hvis selskabet benytter en tostrenget ledelsesmodel, er
det tilladt at have juridiske personer som ledelsesmed-
lemmer i direktionen, hvorimod alle bestyrelsesmed-
lemmer skal være fysiske personer. Rationalet er, at det
kan fremme selskabers effektivitet at have en juridisk
person som ledelsesmedlem i forbindelse med den
daglige ledelse, men at det overordnede tilsyn altid bør
udføres af fysiske personer.
Irland Nej Medlemmer af selskabets bestyrelse kan kun være
fysiske personer. Selskabets ”company secretary”, der
udfører administrative opgaver for selskabet, kan der-
imod godt være en juridisk person.
Spanien Ja Den juridiske person skal udpege en fysisk person til at
Norge Nej -
Sverige Nej -
Finland Nej -
Australien Nej -
repræsentere den juridiske person i dennes egenskab
af ledelsesmedlem, men ansvaret som ledelsesmedlem
forbliver hos den juridiske person.
Svarene i ovenstående skema viser, at de skandinaviske lande, Tyskland, Irland og
Australien helt udelukker muligheden for, at en juridisk person kan være ledelsesmedlem
i de til aktie- og anpartsselskab svarende selskabstyper. De øvrige af undersøgelsen
omfattede lande tillader, at juridiske personer kan være ledelsesmedlemmer. I hovedparten
af disse lande er det dog et krav, at ledelsen også omfatter fysiske personer,
der kan holdes personligt ansvarlige for ledelsen af selskabet.
80 / 112

11.7 Anvendelse af fremmedsprog i bestyrelsen og dens dokumenter
g:\012888-0005\000070.doc
I takt med den stigende internationalisering af virksomhederne, er der i Danmark en
tendens til, at stadigt flere virksomheder benytter et fremmedsprog – typisk engelsk –
som arbejdssprog. Den selskabsretlige regulering i Danmark indeholder ikke bestemmelser
om, hvorvidt bestyrelsen i et selskab kan benytte andre sprog end dansk som
arbejdssprog, herunder om dokumenter til brug for bestyrelsens arbejde kan udarbejdes
på fremmedsprog. For så vidt angår selskabsretlige dokumenter, der udarbejdes af
bestyrelsen, følger det dog af bekendtgørelse nr. 860 af 10. august 2006 om anmeldelse,
registrering, gebyr samt offentliggørelse mv. i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (”anmeldelsesbekendtgørelsen”),
at de dokumenter, som skal indsendes til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, skal være på dansk eller – hvis de er affattet på et fremmedsprog –
være ledsaget af en autoriseret dansk oversættelse. Med virkning fra den 31. december
2006 skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen endvidere fastsætte regler om, at et selskab i
tillæg til dansksprogede versioner eller danske oversættelser af de relevante dokumenter
kan vælge at indgive selskabsdokumenterne på ethvert andet af De Europæiske
Fællesskabers sprog. Disse forestående bestemmelser om frivillig offentliggørelse på
andre europæiske sprog implementerer ændringer til 1. selskabsdirektiv 68/151, der
blev vedtaget i 2003.
I undersøgelsen er der spurgt om, hvorvidt den selskabsretlige regulering i de omfattede
lande tillader brug af andre sprog end det enkelte lands officielle sprog, herunder i
forbindelse med bestyrelsesarbejde. Svarene, for så vidt angår anvendelsen af fremmedsprog
i bestyrelsen, fremgår af skemaet nedenfor:
Land Anvendelse af fremmedsprog – bestyrelsen og dens dokumenter
England Som udgangspunkt tillades kun benyttelse af engelsk. For selskaber med hjem-
sted i Wales er det dog i et vist omfang tilladt at benytte walisisk, men for så vidt
angår dokumenter kræves det i de fleste tilfælde, at der tilvejebringes en over-
sættelse til engelsk.
Tyskland Dokumenter, der indleveres til registreringsmyndigheden med henblik på regi-
strering eller anden behandling, skal være udarbejdet på tysk. Der findes ikke
bestemmelser i den selskabsretlige regulering om, hvorvidt bestyrelsesarbejdet i
øvrigt kan foregå på andre sprog end tysk.
Italien Det er sædvanligt, at der i italienske selskabers vedtægter er en bestemmelse
om, at bestyrelsesmøder kan afholdes på andre sprog end italiensk, så længe
alle deltagere forstår, hvad der bliver sagt. Selskabsbøgerne, herunder referater
af bestyrelsesmøder, skal imidlertid være på italiensk, således at de kompetente
myndigheder kan få indsigt i selskabets forhold.
Frankrig Ingen bestemmelser om benyttelse af fremmedsprog, men dokumenter, der
indleveres til registreringsmyndigheden, skal være på fransk eller være ledsaget
af en autoriseret oversættelse til fransk.
Holland Frihed for bestyrelsen til at beslutte, hvilket sprog møderne skal afholdes på,
men dokumenter, der skal indleveres til registreringsmyndigheden, skal være på
hollandsk.
Irland Selskabslovgivningen tillader kun valg mellem irsk og engelsk.
81 / 112

g:\012888-0005\000070.doc
Land Anvendelse af fremmedsprog – bestyrelsen og dens dokumenter
Spanien Ingen bestemmelser om benyttelse af fremmedsprog, men dokumenter, der
indleveres til registreringsmyndigheden, skal være på spansk eller være ledsa-
get af en autoriseret oversættelse til spansk.
Norge Ingen bestemmelser om benyttelse af fremmedsprog, men dokumenter, der
indleveres til registreringsmyndigheden, skal være på norsk eller være ledsaget
af en autoriseret oversættelse til norsk.
Sverige Ingen bestemmelser om benyttelse af fremmedsprog, men dokumenter, der
indleveres til registreringsmyndigheden, skal være på svensk eller være ledsaget
af en autoriseret oversættelse til svensk.
Finland Ingen bestemmelser om benyttelse af fremmedsprog, men dokumenter, der
indleveres til registreringsmyndigheden, skal være på finsk eller svensk (begge
officielle sprog i Finland) eller være ledsaget af en autoriseret oversættelse til
finsk eller svensk.
Australien Ingen bestemmelser om benyttelse af fremmedsprog, men dokumenter, der
indleveres til Australian Securities and Investments Commission, skal være på
engelsk eller være ledsaget af en autoriseret oversættelse til engelsk. Selska-
bets regnskabsmateriale skal ligeledes være tilgængeligt enten på engelsk eller i
engelsk oversættelse, således at de kompetente myndigheder har mulighed for
at inspicere regnskabsmaterialet.
På baggrund af ovenstående svar kan det konkluderes, at kun få af de af undersøgelsen
omfattede lande har bestemmelser om, hvilket sprog bestyrelsens arbejde skal foregå
på. For alle lande gælder det imidlertid, at de dokumenter, der skal indleveres til
registreringsmyndigheden, skal være affattet på (et af) landets officielle sprog eller tilvejebringes
i en autoriseret oversættelse til (et af) landets officielle sprog. For så vidt angår
de af EU/EØS omfattede lande, er dette i overensstemmelse med reglerne i 1. selskabsdirektiv
68/151 med senere ændringer.
12. Generalforsamling
12.1 Anvendelse af fremmedsprog på generalforsamling
Lige som muligheden for at benytte fremmedsprog i forbindelse med bestyrelsesarbejde
ikke er reguleret i dansk selskabsret, jf. punkt 11.7 ovenfor, findes der heller ikke
bestemmelser om, hvorvidt generalforsamlinger kan afholdes på andre sprog end
dansk. Da kapitalmarkederne i stigende grad bliver internationaliserede og danske selskaber
i stigende grad har udenlandske aktionærer, må spørgsmål om, hvilke(t) sprog,
generalforsamlinger kan afholdes på, forventes at få stigende relevans, idet dette kan
have betydning for udenlandske aktionærers adgang til at udøve indflydelse i selskabet.
For så vidt angår de dokumenter, der udarbejdes af eller på grundlag af generalforsamlingen,
gælder det ligesom for dokumenter udarbejdet af bestyrelsen, jf. punkt 11.7
ovenfor, at de dokumenter, som skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, skal
være på dansk eller – hvis de er affattet på et fremmedsprog – være ledsaget af en autoriseret
dansk oversættelse. De kommende bestemmelser om frivillig offentliggørelse
82 / 112

g:\012888-0005\000070.doc
på andre europæiske sprog vil også finde anvendelse på dokumenter udarbejdet af eller
på grundlag af generalforsamlingen.
I forbindelse med spørgsmål om, hvorvidt den selskabsretlige regulering tillader brug af
andre sprog end det enkelte lands officielle sprog, er der også spurgt om, hvorvidt der
gælder specifikke bestemmelser herom for så vidt angår generalforsamlinger. Svarene
fremgår af skemaet nedenfor:
Land
Anvendelse af fremmedsprog
– generalforsamlingen og dens dokumenter
England Som udgangspunkt tillades kun benyttelse af engelsk. For selskaber med hjem-
sted i Wales er det dog i et vist omfang tilladt at benytte walisisk, men for så vidt
angår dokumenter kræves det i de fleste tilfælde, at der tilvejebringes en over-
sættelse til engelsk.
Tyskland Dokumenter, der indleveres til registreringsmyndigheden med henblik på regi-
strering eller anden behandling, skal være udarbejdet på tysk. Der findes ikke
bestemmelser i den selskabsretlige regulering om, hvorvidt generalforsamlinger
kan foregå på andre sprog end tysk, men det antages i den tyske juridiske littera-
tur, at dette ikke er tilladt, medmindre samtlige aktionærer giver samtykke.
Italien Det er sædvanligt, at der i italienske selskabers vedtægter er en bestemmelse
om, at generalforsamlinger kan afholdes på andre sprog end italiensk, så længe
alle deltagere forstår, hvad der bliver sagt. Selskabsbøgerne, herunder protokol-
later for generalforsamlinger, skal imidlertid være på italiensk, således at de
kompetente myndigheder kan få indsigt i selskabets forhold.
Frankrig Ingen bestemmelser om benyttelse af fremmedsprog, men dokumenter, der
indleveres til registreringsmyndigheden, skal være på fransk eller være ledsaget
af en autoriseret oversættelse til fransk.
Holland Frihed for generalforsamlingen til at beslutte, hvilket sprog generalforsamlingen
skal afholdes på, men dokumenter, der skal indleveres til registreringsmyndig-
heden, skal være på hollandsk. For så vidt angår børsnoterede virksomheder,
fastsætter de hollandske corporate governance-regler, at det er ”best practice” at
sørge for simultantolkning til hollandsk, hvis generalforsamlingen afholdes på et
andet sprog end hollandsk. På grundlag af det foreliggende forslag til ny regule-
ring af den til anpartsselskab svarende selskabstype forventes det, at det for
denne selskabstype vil blive tilladt at have vedtægter på fransk, tysk eller en-
gelsk som alternativ til hollandsk.
Irland Selskabslovgivningen tillader kun valg mellem irsk og engelsk.
Spanien Ingen bestemmelser om benyttelse af fremmedsprog, men dokumenter, der
indleveres til registreringsmyndigheden, skal være på spansk eller være ledsa-
get af en autoriseret oversættelse til spansk.
Norge Ingen bestemmelser om benyttelse af fremmedsprog, men dokumenter, der
indleveres til registreringsmyndigheden, skal være på norsk eller være ledsaget
af en autoriseret oversættelse til norsk.
Sverige Ingen bestemmelser om benyttelse af fremmedsprog, men dokumenter, der
indleveres til registreringsmyndigheden, skal være på svensk eller være ledsaget
af en autoriseret oversættelse til svensk.
83 / 112

Land
g:\012888-0005\000070.doc
Anvendelse af fremmedsprog
– generalforsamlingen og dens dokumenter
Finland Ingen bestemmelser om benyttelse af fremmedsprog, men dokumenter, der
indleveres til registreringsmyndigheden, skal være på finsk eller svensk (begge
officielle sprog i Finland) eller være ledsaget af en autoriseret oversættelse til
finsk eller svensk.
Australien Ingen bestemmelser om benyttelse af fremmedsprog, men dokumenter, der
indleveres til Australian Securities and Investments Commission, skal være på
engelsk eller være ledsaget af en autoriseret oversættelse til engelsk.
Ligesom det er tilfældet med sprog for bestyrelsens arbejde, jf. punkt 11.7 ovenfor, viser
svarene vedrørende sprog på generalforsamling, at de færreste lande har bestemmelser
herom. Dog antages det i tysk ret, at generalforsamlingen kun kan afholdes på
fremmedsprog, hvis samtlige aktionærer samtykker, og i Holland anbefaler corporate
governance-reglerne simultantolkning til hollandsk, hvis generalforsamlingen i et børsnoteret
selskab afholdes på et andet sprog end hollandsk. Også for de dokumenter, der
udarbejdes af eller på grundlag af generalforsamlingen, gælder det, at dokumenterne
skal være affattet på (et af) landets officielle sprog eller tilvejebringes i en autoriseret
oversættelse til (et af) landets officielle sprog. For så vidt angår de af EU/EØS omfattede
lande, er dette i overensstemmelse med reglerne i 1. selskabsdirektiv 68/151 med
senere ændringer.
12.2 Fuldmagt til at give møde på generalforsamling
Adgangen til at give møde og afgive stemme på generalforsamling er aktionærers/anpartshaveres
vigtigste mulighed for at udøve indflydelse i det selskab, hvor de
ejer kapitalandele. For at lette adgangen til at kunne udøve denne indflydelse, er det i
dansk ret tilladt for aktionæren/anpartshaveren at møde ved fuldmægtig. For så vidt
angår retten til at møde ved fuldmægtig i aktieselskaber, bestemmer aktieselskabsloven,
at fuldmagter skal være skriftlige og daterede, og at de højst kan gives for en periode
på 12 måneder ad gangen. Hvis fuldmagten gives til bestyrelsen, kan den kun gives
med virkning for en bestemt generalforsamling med en kendt dagsorden.
Der findes ikke EU-retlig regulering af adgangen til at møde ved fuldmægtig på generalforsamlinger.
Hvis det foreliggende forslag til direktiv om aktionærers rettigheder,
KOM(2005)685 endelig, vedtages i sin nuværende form, vil dette imidlertid indebære, at
der fastsættes visse minimumsrettigheder for aktionærer i selskaber, hvis aktier er optaget
til handel på et reguleret marked, til at møde på generalforsamling ved fuldmægtig.
Undersøgelsen har omfattet spørgsmål om, hvilke regler og begrænsninger den selskabsretlige
regulering i de omfattede lande fastsætter for en aktionærs/anpartshavers
adgang til at give møde ved fuldmægtig på generalforsamling. En sammenfatning af
besvarelserne følger nedenfor:
84 / 112

g:\012888-0005\000070.doc
I engelsk ret er der både i den til aktieselskab og den til anpartsselskab svarende selskabstype
adgang til at give møde på generalforsamling ved fuldmægtig. Fuldmægtigen
kan, men behøver ikke at være en anden aktionær/anpartshaver eller et medlem af
bestyrelsen. I den til anpartsselskab svarende selskabstype har fuldmægtigen ret til at
tage ordet på generalforsamlingen. For begge selskabstyper gælder det, at medmindre
vedtægterne bestemmer andet, har fuldmægtigen kun ret til at stemme ved ”poll vote”,
hvor hver aktie har den stemme, der er knyttet til denne, og ikke ved ”show of hands”,
hvor hver tilstedeværende aktionær har én stemme. Den selskabsretlige regulering i
England indeholder ikke nogen tidsmæssig grænse for fuldmagter, men i praksis gives
disse næsten kun til brug for en bestemt generalforsamling. Et selskabs vedtægter kan
bestemme, at selskabet senest 48 timer før generalforsamlingen skal notificeres om
den afgivne fuldmagt, for at denne kan benyttes på generalforsamlingen. Fuldmagten
kan til enhver tid tilbagekaldes.
I Irland er der ligeledes i begge selskabstyper mulighed for at møde på generalforsamling
ved fuldmægtig. Der er ikke begrænsninger i, hvem der kan udpeges som fuldmægtig,
og der er ingen øvre tidsgrænse for fuldmagtens varighed. Fuldmagten kan tilbagekaldes,
medmindre det fremgår af fuldmagten selv eller af selskabets vedtægter,
at fuldmagten er uigenkaldelig. Fuldmagten skal afgives på en af selskabet tilvejebragt
blanket. For at kunne gøres gældende, skal selskabet notificeres om den afgivne fuldmagt
inden generalforsamlingen. Tidsfristen herfor fastsættes i vedtægterne.
I Australien er der tilsvarende mulighed for at møde ved fuldmægtig på generalforsamling
i både den til aktieselskab og den til anpartsselskab svarende selskabstype. Der er
ikke begrænsninger i, hvem der kan udpeges til fuldmægtig, og der er ingen øvre
grænse for fuldmagtens varighed. Det antages dog, at et selskabs vedtægter kan fastsætte
begrænsninger for den potentielle personkreds af fuldmægtige og for varigheden
af fuldmagter. En fuldmagt skal, for at kunne gøres gældende, notificeres til selskabet
forud for generalforsamlingen med den frist, der er fastsat i vedtægterne. Fristen kan
ikke være længere end 48 timer. Fuldmagten kan til enhver tid tilbagekaldes ved at give
meddelelse om tilbagekaldelsen til selskabet.
I Tyskland er der mulighed for at give møde ved fuldmægtig på generalforsamling i både
den til aktieselskab og den til anpartsselskab svarende selskabstype, forudsat at
fuldmagten er skriftlig. Den selskabsretlige regulering indeholder ikke en øvre tidsmæssig
grænse for fuldmagters varighed, og for den til anpartsselskab svarende selskabstype
er der – så længe kravet om skriftlighed er overholdt – ikke nogen begrænsninger
i, hvordan eller til hvem, fuldmagten kan gives. Som udgangspunkt kan fuldmagter til
enhver tid tilbagekaldes, men vedtægterne i den til anpartsselskab svarende selskabstype
kan fastsætte begrænsninger i adgangen til at tilbagekalde en fuldmagt. For den til
aktieselskab svarende selskabstype gælder det, at hvis fuldmagten afgives til en repræsentant
foreslået af selskabet, så skal selskabet opbevare kopi af fuldmagten i tre
år. Det er omtvistet i den juridiske teori, om fuldmagter afgivet til en af selskabet foreslået
repræsentant kan være blanke eller skal indeholde præcise stemmeinstruktioner,
ligesom det er omtvistet, hvorvidt medlemmer af selskabets direktion eller bestyrelse
gyldigt kan udpeges som fuldmægtig. For så vidt angår den til aktieselskab svarende
85 / 112

g:\012888-0005\000070.doc
selskabstype gælder det endvidere, at hvis fuldmagt gives til en bank, en aktionærforening,
visse medarbejdere i banker eller anden tredjemand, der professionelt tilbyder
aktionærer at udøve deres stemmerettigheder, så gælder der følgende begrænsninger i
forbindelse med udøvelsen af fuldmagten:
(i) fuldmagten må kun udøves på fuldmægtigens egen generalforsamling,
hvis aktionæren har givet stemmeinstruktioner til hvert enkelt
punkt på dagsordenen,
(ii) tilsvarende gælder for generalforsamlinger i selskaber, hvor fuldmægtigen
direkte ejer mere end 5 % af aktierne eller indirekte ejer
mere end halvdelen af aktierne, og
(iii) for så vidt angår banker og aktionærforeninger, så skal disse for den
enkelte generalforsamling meddele aktionæren forslag til, hvordan
aktionærens stemme skal udøves. Andre fuldmægtige kan vælge at
udarbejde sådanne forslag. Hvis aktionæren ikke giver fuldmægtigen
konkrete stemmeanvisninger, kan fuldmægtigen herefter stemme på
aktierne i overensstemmelse med forslaget til stemmeudøvelse,
medmindre det må antages, at aktionæren – hvis denne var bekendt
med alle foreliggende fakta – ikke ville have ønsket dette.
Hensynet bag de nævnte bestemmelser er et ønske om at balancere det praktiske behov
for aktionærers stemmeafgivning ved fuldmagt med ønsker om at undgå interessekonflikter
og om at bevare kontrollen med stemmeafgivelsen hos aktionærerne.
I italiensk ret kan aktionærer/anpartshavere give møde på generalforsamling ved fuldmægtig,
medmindre selskabets vedtægter afskærer denne mulighed. Fuldmagten skal
være skriftlig og angive fuldmægtigens navn. For børsnoterede selskaber kan fuldmagten
kun gives for en bestemt generalforsamling. I andre selskaber gælder der ingen
tidsmæssige begrænsninger for fuldmagten. I alle tilfælde kan en fuldmagt tilbagekaldes
når som helst, uanset om der er indgået modstående aftale herom. Fuldmagten
kan ikke gives til selskabets direktionsmedlemmer, bestyrelsesmedlemmer eller ansatte,
eller til datterselskabers aktionærer/anpartshavere eller ansatte.
I Frankrig har aktionærer/anpartshavere mulighed for at deltage på generalforsamling
ved fuldmægtig, ligesom der i henhold til fransk ret skal være mulighed for at afgive sin
stemme pr. brev. For så vidt angår fuldmagter gælder det, at selskabet skal sende
fuldmagtsblanket til en aktionær/anpartshaver, der anmoder herom. For at kunne udøves,
skal den afgivne fuldmagt være selskabet i hænde inden generalforsamlingen.
Fuldmagten skal have en afgrænset varighed (men der er ikke nogen præcis øvre
grænse i den selskabsretlige regulering), og fuldmagten kan til enhver tid tilbagekaldes
ved at give meddelelse også til selskabet. Fuldmagt kan gives til aktionærens/anpartshaverens
ægtefælle, en anden aktionær, en juridisk repræsentant (hvis aktionæren/anpartshaveren
er et selskab), eller fuldmagten kan sendes til selskabet uden
angivelse af en fuldmægtig. I sidstnævnte tilfælde vil fuldmagten på generalforsamling
blive udøvet af dirigenten, der vil benytte fuldmagten til at stemme for alle forslag stillet
af bestyrelsen og imod alle forslag stillet af andre. For så vidt angår adgangen til at af-
86 / 112

g:\012888-0005\000070.doc
give sin stemme pr. post gælder det, at selskabet skal udsende stemmeblanket til sine
aktionærer/anpartshavere, og at den udfyldte stemmeblanket for at kunne gøres gældende
skal være selskabet i hænde senest tre dage før generalforsamlingen.
Under hollandsk ret kan aktionærer/anpartshavere ligeledes møde ved fuldmægtig på
generalforsamling. Fuldmagten skal være skriftlig, og der er som udgangspunkt ikke
begrænsninger i, hvilken personkreds, der kan være fuldmægtige. Et selskabs vedtægter
kan fastsætte sådanne begrænsninger, men vedtægterne kan ikke forhindre aktionærerne/anpartshaverne
i at møde ved advokat, notar eller revisor. For børsnoterede
virksomheder anses det i medfør af de hollandske corporate governance-regler som
god skik, at der ikke gives fuldmagt til bestyrelsesmedlemmer, men derimod til andre
aktionærer eller til sammenslutninger heraf. En fuldmagt kan til enhver tid tilbagekaldes,
medmindre den er givet i form af en overdragelse af kapitalandelen til en trust, der til
gengæld herfor har udstedt et aktiebevis, jf. punkt 4.3 ovenfor om nomineeregistreringer.
Der er ikke i den hollandske selskabslov fastsat en tidsgrænse for fuldmagters varighed,
men det antages i praksis, at der (uden for tilfælde af overdragelse til trust mod
udstedelse af aktiebevis) ikke kan gives fuldmagt for andet end en bestemt generalforsamling
eller en bestemt række af beslutninger, der forventes vedtaget på generalforsamling.
I Spanien kan såvel aktionærer som anpartshavere møde ved fuldmægtig på generalforsamling.
Medmindre der er fastsat begrænsninger i vedtægterne, står det en aktionær
i den til aktieselskab svarende selskabstype frit for at vælge sin fuldmægtig. I den
til anpartsselskab svarende selskabstype skal fuldmægtigen være en anden anpartshaver,
anpartshaverens nærstående, eller en person, der i henhold til et notarpåtegnet
dokument har retten til at råde over samtlige anpartshaverens aktiver på spansk territorium.
For begge selskabstyper gælder det som udgangspunkt, at fuldmagten kun kan
gives til brug for en bestemt generalforsamling. Der er dog undtagelser hertil for så vidt
angår fuldmagt givet til nærstående eller i et notarpåtegnet dokument. Fuldmagten kan
til enhver tid tilbagekaldes.
I Norge gælder det for begge selskabstyper, at der kan gives fuldmagt til møde på generalforsamling,
og at kravene hertil alene er, at fuldmagten er skriftlig og dateret.
Fuldmagten kan gives til en hvilken som helst person. Den anses kun som givet for den
forestående generalforsamling, medmindre det udtrykkeligt fremgår af fuldmagten, at
den skal gælde for en længere periode, herunder eventuelt at den ikke skal være tidsbegrænset.
Fuldmagten kan til enhver tid tilbagekaldes af fuldmagtsgiver.
I Sverige gælder der tilsvarende en ret for aktionærer/anpartshavere til at lade sig repræsentere
ved fuldmægtig på generalforsamling. Fuldmagten skal være skriftlig, dateret
og underskrevet af aktionæren/anpartshaveren. Selskabet må ikke afholde omkostninger
til fuldmagtens udstedelse, medmindre dette har hjemmel i vedtægterne. Hvis et
selskab afholder omkostningerne til udstedelse af fuldmagten, må fuldmægtigen ikke
være et medlem af bestyrelsen eller direktionen. Bortset fra denne regel, er der ingen
begrænsninger i, hvem aktionærer/anpartshavere kan udpege som fuldmægtige. Fuldmagten
kan højst være gyldig i ét år. Den kan tilbagekaldes til enhver tid.
87 / 112

g:\012888-0005\000070.doc
Finland har med sin nye selskabslov ophævet den tidligere gældende maksimumvarighed
på tre år for fuldmagter til at møde på generalforsamling. Under den nye finske selskabslov
gælder det, at aktionærer/anpartshavere kan give skriftlig, dateret fuldmagt til
en repræsentant, der kan være en hvilken som helst fysisk eller juridisk person (herunder
til bestyrelsesmedlemmer, men ikke til den samlede bestyrelse, idet denne ikke er
en juridisk person). Fuldmagten anses for givet til den forestående generalforsamling,
medmindre det udtrykkeligt fremgår af fuldmagten, at den skal gælde for en længere
periode, herunder eventuelt at den ikke skal være tidsbegrænset. Fuldmagten kan til
enhver tid tilbagekaldes, uanset om det måtte være angivet på den, at den er uigenkaldelig.
Når udenlandske investorer udøver deres stemmerettigheder på grundlag af en
nomineeregistrering, jf. punkt 4.3 ovenfor, gælder der – sammenlignet med bestemmelserne
om fuldmagt - lempede krav til godtgørelse af nominees stemmerettigheder.
Sammenfattende om adgangen til at møde ved fuldmægtig på generalforsamling kan
det konkluderes, at samtlige de af undersøgelsen omfattede lande giver adgang hertil i
både den til aktieselskab og den til anpartsselskab svarende selskabstype. For så vidt
angår de begrænsninger, der gælder med hensyn til, hvem der må udpeges til fuldmægtig
og den tilladte varighed af fuldmagten, er det ikke muligt at udlede nogen samlet
tendens af svarene. Bestemmelserne for de enkelte lande bærer således præg af, at
området ikke på nuværende tidspunkt er reguleret på EU-plan, og derfor i vidt omfang
hviler på nationale retstraditioner.
13. Koncerner
Koncerners retsforhold er kun sparsomt reguleret i den danske selskabslovgivning og i
årsregnskabsloven. Disse love begrænser sig således i alt væsentligt til at definere,
hvornår der foreligger et moder-/datterselskab, og hvornår der skal aflægges koncernregnskab.
For så vidt angår muligheden for ansvarsgennembrud mellem koncernselskaber,
er udgangspunktet, at hvert selskab er en juridisk enhed, og at det pågældende
selskabs kreditorer er begrænset til at søge fyldestgørelse i dette selskabs aktiver og til
eventuelt at gøre ansvar gældende mod selskabets ledelse. Dansk retspraksis har kun i
enkeltstående og særegne tilfælde statueret ansvarsgennembrud mellem koncernselskaber.
I undersøgelsen er der spurgt om, hvorvidt koncerner er genstand for selskabsretlig regulering
i de af undersøgelsen omfattede lande, og hvorvidt der i det pågældende land
gælder bestemmelser om ansvarsgennembrud mellem koncernselskaber.
For så vidt angår spørgsmålet om selskabsretlig regulering af koncerner, gælder der i
engelsk, fransk, hollandsk, spansk og finsk ret i lighed med dansk ret en meget sparsom
lovgivningsmæssig regulering af koncerner. Reguleringen i disse lande er således
begrænset til for eksempel definitionen af en koncern, pligten til at aflægge koncernregnskab
samt særlige skatteregler for koncerner. I Tyskland indeholder den til aktieselskab
svarende lov derimod et selvstændigt kapitel om koncernselskaber, og der er
88 / 112

g:\012888-0005\000070.doc
heri fastsat bestemmelser om definitionen af koncernrelaterede begreber, ”domination
and profit and loss pooling agreeements”, moderselskabers kontrol med datterselskaber,
rettigheder for minoritetsaktionærer og kreditorer i datterselskaber, indløsning af
minoritetsaktionærer og ansvar for moderselskabet, for ledelsen i moderselskabet og
for ledelsen i datterselskabet. For så vidt angår Italien, Irland, Norge, Sverige og Australien
befinder den selskabsretlige regulering af koncerner sig mellem de førstnævnte
landes meget sparsomme regulering og den betydelige regulering, der findes i Tyskland,
idet der i de nævnte lande blandt andet findes bestemmelser i den selskabsretlige
regulering om de tilfælde, hvor der kan ske ansvarsgennembrud mellem koncernselskaber.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der i de af undersøgelsen omfattede lande
gælder bestemmelser i den selskabsretlige regulering om ansvarsgennembrud mellem
koncernselskaber, henvises der til skemaet nedenfor:
Land
Bestemmelser
om ansvarsgennembrud
i
loven? Bemærkninger
England Nej Domstolene statuerer kun under exceptionelle omstændig-
heder ansvarsgennembrud mellem koncernselskaber.
Tyskland Ja Den til aktieselskab svarende selskabstype:
Loven indeholder bestemmelser om:
● Indgåelse af ”domination and profit and loss pooling
agreement” mellem moder- og datterselskab. Aftalen re-
gisteres for datterselskabets vedkommende hos registre-
ringsmyndigheden. Moderselskabet er herefter forpligtet
til at udligne et eventuelt underskud i datterselskabet.
Datterselskabets kreditorer kan gøre dette krav gælden-
de på datterselskabets vegne, men har ikke et direkte
krav mod moderselskabet.
● Hvis der ikke er indgået en ”domination and profit and
loss pooling agreement”, er moderselskabet ansvarlig
over for datterselskabet for tab, som datterselskabet lider
på grund skadelige handlinger eller transaktioner foreta-
get på grundlag af instruktion fra moderselskabet. Dat-
terselskabets kreditorer kan indtræde i dette krav og gø-
re erstatningskrav gældende direkte mod moderselska-
bet.
Retspraksis om ansvarsgennembrud for den til aktieselskab
svarende selskabstype:
Retspraksis fastslår, at der desuden under følgende om-
stændigheder vil kunne fastslås ansvarsgennembrud mel-
lem moder- og datterselskab, således at moderselskabet er
ansvarlig over for datterselskabets kreditorer:
● væsentlig underkapitalisering af datterselskabet,
89 / 112

Land
g:\012888-0005\000070.doc
Bestemmelser
om ansvarsgennembrud
i
loven? Bemærkninger
● sammenblanding af aktiver,
● ledelsesmæssigt sammenfald, eller
● moderselskabets ødelæggende indblanding i dattersel-
skabets forretning, når det var forudseeligt, at de pågæl-
dende handlinger ville medføre datterselskabets insol-
vens.
Under særlige omstændigheder kan der på lignende grund-
lag statueres ansvarsgennembrud mellem søsterselskaber.
Den til anpartsselskab svarende selskabstype:
Den til anpartsselskabsloven svarende lov i Tyskland inde-
holder ikke bestemmelser om koncerner, men det er fast-
slået i retspraksis, at bestemmelserne fra den til aktiesel-
skabsloven svarende lov om ”domination and profit and
loss pooling agreements” finder analogt anvendelse. Rets-
praksis om ansvarsgennembrud svarer i øvrigt til retsprak-
sis for den til aktieselskab svarende selskabstype, jf. oven-
for.
Italien Ja Den italienske selskabslov indeholder bestemmelse om, at
når et selskab kontrollerer og aflægger koncernregnskab
med et datterselskab, så skal dette anmeldes til registre-
ringsmyndigheden. Som udgangspunkt er der ikke an-
svarsgennembrud mellem et moderselskab og dets datter-
selskab, men hvis et moderselskab benytter sin kontrol over
datterselskabet til at handle imod dets forretningsmæssige
interesser for at tilgodese egne eller tredjeparts forret-
ningsmæssige interesser, så kan moderselskabet blive
holdt direkte ansvarlig over for andre aktionærer/
anpartshavere i datterselskabet og over for dettes kredito-
rer.
Frankrig Nej Men det følger af retspraksis, at der i tilfælde af sammen-
blanding af koncernforbundne selskabers aktiver og passi-
ver kan være basis for ansvarsgennembrud, når et eller
flere af selskaberne bliver undergivet insolvensbehandling.
90 / 112

Land
g:\012888-0005\000070.doc
Bestemmelser
om ansvarsgennembrud
i
loven? Bemærkninger
Holland Nej Et moderselskab kan dog afgive en såkaldt ”403-erklæring”,
hvorefter datterselskabet bliver underlagt lempelige regler i
forhold til aflæggelse af årsrapport, mod at moderselskabet
til gengæld påtager sig at hæfte solidarisk for datterselska-
bets gæld.
I retspraksis statueres der meget sjældent direkte ansvars-
gennembrud. I stedet er der udviklet en retspraksis om
indirekte ansvarsgennembrud, hvor datterselskabets kredi-
torer på erstatningsretligt grundlag kan gøre ansvar gæl-
dende mod moderselskabet, hvis moderselskabet på
grundlag af en række kriterier anses for at have misbrugt
sin stilling som aktionær/anpartshaver i datterselskabet.
Det følger af det foreliggende forslag til ny regulering af den
til anpartsselskab svarende selskabstype, at der under den
fremtidige regulering kan blive skabt mulighed for, at mo-
derselskabet kan udstede instruktioner direkte til dattersel-
skabets direktion. Dette må i så fald forventes at afspejle
sig i moderselskabets ansvar.
Irland Ja Selskabsloven indeholder hjemmel til, (i) at det ved dom
kan pålægges et selskab at bidrage til et insolvent koncern-
forbundet selskabs gæld og forpligtelser, hvis dette under
en række nærmere fastlagte kriterier findes rimeligt, (ii) at
insolvente, koncernforbundne selskaber undergives fælles
insolvensprocedure, og (iii) at et moderselskab, der ved at
have udøvet ledelsesmæssig kontrol over et datterselskab
reelt har fungeret som ”shadow director” i datterselskabet,
ifalder ansvar som ledelsesmedlem.
Spanien Nej Der er som udgangspunkt ikke ansvarsgennembrud mellem
koncernselskaber, men domstolene har udviklet en rets-
praksis, hvorefter der under særlige betingelser alligevel
kan statueres ansvarsgennembrud. Denne retspraksis er
udviklet særligt i forbindelse med lønmodtageres krav mod
selskaber koncernforbundet med deres (insolvente) ar-
bejdsgiver, men den finder anvendelse også på andre kre-
ditorer.
91 / 112

Land
g:\012888-0005\000070.doc
Bestemmelser
om ansvarsgennembrud
i
loven? Bemærkninger
Norge Nej Der er som udgangspunkt ikke ansvarsgennembrud mellem
koncernselskaber, men ifølge norsk retspraksis kan dette
undtagelsesvis statueres, hvis (i) et datterselskab har været
underkapitaliseret, (ii) der har været sammenblanding af
moderselskabet og datterselskabets aktiver og passiver, og
(iii) det ville være urimeligt over for datterselskabets kredito-
rer at opretholde princippet om, at moderselskabet ikke
hæfter for datterselskabets gæld.
Sverige Nej Der er som udgangspunkt ikke ansvarsgennembrud mellem
koncernselskaber, men ifølge svensk retspraksis kan dette
undtagelsesvis statueres. På grundlag af den foreliggende
retspraksis er kriterierne herfor uklare.
Finland Nej Der er som udgangspunkt ikke ansvarsgennembrud mellem
koncernselskaber, men ifølge finsk retspraksis kan dette
undtagelsesvis statueres. På grundlag af den foreliggende
retspraksis, er kriterierne herfor ikke helt klare, men især
den finske højesteret har været tilbageholdende med at
statuere ansvarsgennembrud.
Australien Ja Den australske selskabslov indeholder en bestemmelse
om, at et moderselskab kan komme til at hæfte for et insol-
vent datterselskabs gæld, hvis moderselskabet burde have
vidst, at datterselskabet var insolvent. Herudover har dom-
stolene udviklet en retspraksis, hvorefter der også under
opfyldelsen af andre kriterier kan blive statueret ansvars-
gennembrud mellem koncernforbundne selskaber.
På baggrund af de ovenstående svar kan det konkluderes, at ansvarsgennembrud mellem
koncernforbundne selskaber i samtlige de af undersøgelsen omfattede lande er en
undtagelse, der kræver opfyldelse af særlige kriterier. For de fleste lande følger muligheden
for ansvarsgennembrud af retspraksis, men en del lande har bestemmelser herom
i den selskabsretlige regulering. I disse tilfælde fungerer lovens bestemmelser parallelt
med de i retspraksis udviklede regler om ansvarsgennembrud.
14. Fusion og spaltning
14.1 Fusion og spaltning i de to selskabstyper
3. selskabsdirektiv om fusion og 6. selskabsdirektiv om spaltning indeholder en række
detaljerede regler, der finder anvendelse på fusion og spaltning af den til aktieselskab
svarende selskabstype. Det står EU/EØS medlemsstaterne frit for, om de vil have bestemmelser
om spaltning for den til aktieselskab svarende selskabstype, men hvis lan-
92 / 112

g:\012888-0005\000070.doc
dene vælger at have sådanne regler om spaltning af den til aktieselskab svarende selskabstype,
skal disse være i overensstemmelse med 6. direktiv om spaltning. Danmark
har på baggrund af bestemmelserne i 3. og 6. selskabsdirektiv valgt at indføre i hovedsagen
ens regler om fusion og spaltning for henholdsvis aktieselskaber og anpartsselskaber.
Anpartsselskabsloven henviser således til aktieselskabslovens bestemmelser
om fusion og spaltning, selvom EU-retten ikke forhindrer, at der indføres mere simple
fusions- og spaltningsbestemmelser for anpartsselskaber.
I undersøgelsen er der spurgt, om de af undersøgelsen omfattede lande har indført
simplificerede bestemmelser om fusion og spaltning for den til anpartsselskab svarende
selskabstype. Svarene fremgår af skemaet nedenfor:
Land
Simplificerede
regler for den til
ApS svarende
selskabstype? Bemærkninger
England Ja Der findes ikke bestemmelser om fusion for den til an-
partsselskab svarende selskabstype. For så vidt angår
spaltning af den til anpartsselskab svarende selskabstype,
er dette tilladt i henhold til de principper, der også før 6.
selskabsdirektiv var gældende i engelsk ret. En simpel
spaltning kan vedtages med kvalificeret majoritet, mens en
mere kompliceret spaltning kan kræve domstolenes med-
virken (”Scheme of Arrangement”). Der indtræder ikke
universalsuccession ved spaltning af den til anpartsselskab
svarende selskabstype.
Tyskland Ja Simplificeringen i forhold til de bestemmelser, der gælder
for den til aktieselskab svarende selskabstype, er i hoved-
sagen følgende:
● Sagkyndig vurdering af fusions- eller spaltningsplanen
gennemføres kun, hvis mindst en anpartshaver kræver
det.
● Der sker ikke offentliggørelse af fusions- eller spalt-
ningsplanen. Denne sendes til alle anpartshavere.
● De dokumenter, der skal fremlægges til gennemgang
på selskabets kontor, omfatter kun selskabets årsrap-
port, som skal være tilgængelig i en periode på syv da-
ge forud for den generalforsamling, hvor forslag om fu-
sionen eller spaltningen skal behandles.
Italien Nej Ens bestemmelser finder anvendelse for begge selskabs-
typer.
Frankrig Nej Ens bestemmelser finder anvendelse for begge selskabs-
typer.
Holland Nej Ens bestemmelser finder anvendelse for begge selskabs-
typer.
93 / 112

Land
g:\012888-0005\000070.doc
Simplificerede
regler for den til
ApS svarende
selskabstype? Bemærkninger
Irland Ja Der findes ikke bestemmelser om fusion for den til an-
partsselskab svarende selskabstype. For så vidt angår
spaltning af den til anpartsselskab svarende selskabstype,
kan dette vedtages af anpartshaverne, idet der dog i
sjældne tilfælde, hvis spaltningen er meget kompliceret,
kræves godkendelse hos domstolene.
Spanien Ja Ved fusion og spaltning af den til anpartsselskab svarende
selskabstype kræves der ikke sagkyndig vurdering af fusi-
ons- eller spaltningsplanen, medmindre et selskab af den
til aktieselskab svarende selskabstype deltager i fusionen
eller spaltningen.
Norge Nej Men det antages i den norske, juridiske teori, at begge
selskabstyper kan undlade udarbejdelse af fusionsplan,
hvis alle aktionærer/anpartshavere er enige.
Sverige Ja I tilfælde af fusion, hvor alle de deltagende selskaber er af
den til anpartsselskab svarende selskabstype, kan en
simplificeret fusionsproces finde sted, hvis samtlige an-
partshavere i de deltagende selskaber underskriver fusi-
onsplanen.
Finland Nej Ens bestemmelser finder anvendelse for begge selskabs-
typer.
Australien - Fusion og spaltning er ikke muligt i australsk selskabsret.
Som det fremgår af svarene i skemaet ovenfor, er der ikke nogen entydig tendens i,
hvorvidt de af undersøgelsen omfattede lande har simplificerede bestemmelser for fusion
og spaltning i den til anpartsselskab svarende selskabstype. Lidt under halvdelen
af landene har ens bestemmelser for den til aktieselskab og den til anpartsselskab svarende
selskabstype. For de øvrige lande gælder det – når der bortses fra England og Irland
– at den simplificerede fusions- og spaltningsprocedure for den til anpartsselskab
svarende selskabstype i hovedsagen består i, at der ikke kræves sagkyndig vurdering
af fusions- eller spaltningsplanen.
For så vidt angår de regler om fusion og spaltning, der følger af 3. og 6. selskabsdirektiv,
har regelsættenes bestemmelser om fremgangsmåde, beskyttelse af aktionærer/anpartshavere
og beskyttelse af kreditorer som udgangspunkt en høj grad af parallelitet,
men EU/EØS-medlemslandene har mulighed for at fastsætte bestemmelser, der
implementerer direktivernes minimumsbestemmelser på forskellig måde. I undersøgelsen
er der spurgt, om der er ens regler for fusion og spaltning i de af undersøgelsen
omfattede lande. Svarene fremgår af skemaet nedenfor:
94 / 112

Land
g:\012888-0005\000070.doc
Ens regler
om fusion og
spaltning? Bemærkninger
England Nej Fusion af den til aktieselskab svarende selskabstype i hen-
hold til bestemmelserne i 3. selskabsdirektiv kræver altid
domstolenes medvirken (”Scheme of Arrangement”), mens en
spaltning som udgangspunkt kan vedtages med kvalificeret
majoritet.
Tyskland Nej I tillæg til forskellige regler om kreditorbeskyttelse gælder det,
at hvis aktierne/anparterne i de modtagende selskaber i en
spaltning ikke fordeles pro rata mellem aktionærer-
ne/anpartshaverne i det spaltede selskab, så kræver dette
samtykke fra samtlige aktionærer/anpartshavere.
Italien Nej For så vidt angår spaltning, er der særlige bestemmelser om
fordelingen af aktier i de modtagende selskaber, om kontant
udligningsbeløb og om sagkyndige erklæringer. Hvis samtlige
stemmeberettigede aktionærer/anpartshavere samtykker, kan
bestyrelsens samtykke og mellembalancen udelades i forbin-
delse med spaltning.
Frankrig Ja Bortset fra enkelte særlige bestemmelser, der finder anven-
delse i forbindelse med spaltning, henviser bestemmelserne
om spaltning til bestemmelserne om fusion.
Holland Ja Bortset fra de forskelle, der følger af, at fusion og spaltning er
Irland Ja -
to forskellige transaktioner, er reglerne ens.
Spanien Ja Bortset fra enkelte særlige bestemmelser, der finder anven-
delse i forbindelse med spaltning, er reglerne ens.
Norge Ja Bortset fra de forskelle, der følger af, at fusion og spaltning er
to forskellige transaktioner, er reglerne ens.
Sverige Ja Bestemmelserne om fusion og spaltning er i alt væsentligt
ens.
Finland Ja Bestemmelserne om fusion og spaltning er i alt væsentligt
ens, og det fremgår af forarbejderne til den nye finske sel-
skabslov, at dette – uanset at bestemmelserne om fusion og
spaltning findes i hvert sit separate kapitel – netop er hensig-
ten.
Australien - Fusion og spaltning er ikke muligt i australsk selskabsret.
På baggrund af svarene i skemaet ovenfor kan det konkluderes, at hovedparten af de
af undersøgelsen omfattede lande har implementeret bestemmelserne i 3. og 6. selskabsdirektiv,
således at udgangspunktet om ens regler for fusion og spaltning er bibeholdt
med de få specialbestemmelser, som følger af, at der er tale om to forskellige
transaktioner.
95 / 112

14.2 Nationale bestemmelser om kreditorbeskyttelse ved fusion og spaltning
g:\012888-0005\000070.doc
For så vidt angår kreditorbeskyttelse i forbindelse med fusion og spaltning følger det af
art. 13 i 3. selskabsdirektiv om fusion og af art. 12 i 6. selskabsdirektiv om spaltning, at
medlemsstaterne skal fastsætte passende bestemmelser til sikring af de rettigheder,
der tilkommer de fusionerende/det spaltede selskabs kreditorer, herunder ved i det
mindste at fastsætte bestemmelser om, at kreditorerne har krav på passende sikkerhed,
hvis de fusionerende henholdsvis det spaltede selskab og det modtagende selskabs
finansielle situation gør dette nødvendigt. For så vidt angår spaltning skal medlemsstaterne
endvidere fastsætte bestemmelser om solidarisk hæftelse blandt de modtagende
selskaber for fordringer, der ikke bliver fyldestgjort efter spaltningen.
Forudsat at minimumsforskrifterne i art. 13 i 3. selskabsdirektiv og i art. 12 i 6. selskabsdirektiv
opfyldes, giver bestemmelserne medlemsstaterne en betydelig frihed til at
beslutte, hvordan kreditorbeskyttelsen i forbindelse med fusion og spaltning nærmere
skal tilrettelægges.
I undersøgelsen er der på denne baggrund spurgt, hvilke kreditorbeskyttelsesregler,
der tillægges særlig vægt i hvert af de omfattede lande. Svarene fremgår af skemaet
nedenfor:
Land Kreditorbeskyttelsesregler i forbindelse med fusion/spaltning
England Ingen kreditorbeskyttelsesregler tillægges særlig vægt i forbindelse med fusion og
spaltning. Hvis domstolenes medvirken til et ”Scheme of Arrangement” er påkrævet
for fusionens eller spaltningens gennemførelse, vil retten tage stilling til kreditorbe-
skyttelsen i forbindelse med fusionen eller spaltningen, og kreditorerne kan gøre
indsigelse mod fusionens eller spaltningens gennemførelse.
Tyskland I forbindelse med fusion er den vigtigste kreditorbeskyttelsesregel, at kreditorer kan
registrere deres krav mod selskabet i en periode på seks måneder efter fusionen.
Det fusionerede selskab er forpligtet til enten at stille sikkerhed for, eller at fyldest-
gøre registrerede kreditorkrav.
I forbindelse med spaltning er den væsentligste kreditorbeskyttelsesregel de mod-
tagende selskabers solidariske hæftelse for forpligtelser stiftet før spaltningen. For
så vidt angår medarbejderes krav, udstrækkes denne solidariske hæftelse i nogle
tilfælde til at gælde i fem år efter spaltningens registrering.
Italien Den væsentligste kreditorbeskyttelsesregel i forbindelse med fusion og spaltning er
kreditorernes ret til at modsætte sig fusionen eller spaltningen inden for 60 dage
efter, at denne er registreret. Denne ret har kreditorerne, medmindre (i) samtlige
kreditorer har samtykket i at give afkald på retten, eller (ii) selskabet stiller sikker-
hed i form af indestående i bank for selskabet samlede gæld, og det samtidig af
revisor erklæres, at selskabets økonomiske situation ikke tilsiger, at der stilles
yderligere sikkerhed for kreditorers krav.
Frankrig Fra selskabets offentliggørelse af hensigten om at foretage fusion eller spaltning
har de berørte kreditorer 30 dage til at indgive indsigelse til den kompetente retsin-
stans med henblik på at opnå en sikkerhed for eller fyldestgørelse af deres krav.
96 / 112

g:\012888-0005\000070.doc
Land Kreditorbeskyttelsesregler i forbindelse med fusion/spaltning
Holland Den væsentligste kreditorbeskyttelsesregel er kreditorernes adgang til at gøre
indsigelse mod fusionen eller spaltningen med henblik på at opnå sikkerhed for
deres krav.
Irland Ingen kreditorbeskyttelsesregler tillægges særlig vægt i forbindelse med fusion og
spaltning. I det tilfælde, hvor rettens godkendelse af fusionen eller spaltningen
kræves, vil retten tage stilling til kreditorbeskyttelsen, og kreditorerne kan gøre
indsigelse mod fusionens eller spaltningens gennemførelse.
Spanien Efter at beslutning om fusion eller spaltning er vedtaget af generalforsamlingen,
skal meddelelse herom annonceres tre gange i registreringsmyndighedens infor-
mationsblad og i to almindeligt udbredte dagblade. Fusionen eller spaltningen må
først gennemføres en måned efter, at den sidste offentliggørelse har fundet sted.
Indtil da kan kreditorer i hvert af de omfattede selskaber modsætte sig fusionen
eller spaltningen, medmindre deres krav indfris eller der stilles sikkerhed i form af
bankgaranti.
Norge Kreditorer, der har forfaldne og ubestridte krav, kan kræve betaling af deres for-
dring. Indtil betaling er sket, kan fusionen eller spaltningen ikke finde sted.
Sverige I tilfælde af fusion skal selskabet udarbejde en fusionsplan, der skal gennemgås af
en eller flere revisorer. Når fusionsplanen er trådt i kraft, skal de omfattede selska-
ber give meddelelse om fusionen til alle deres kendte kreditorer. I de tilfælde, hvor
det af revisorerklæring følger, at der ikke er risiko for, at kreditorerne i det modta-
gende selskab lider tab, er det ikke nødvendigt at give meddelelse til det modta-
gende selskabs kreditorer. Hvis den svenske registreringsmyndighed afgør, at
fusionen kan finde sted, giver myndigheden meddelelse til alle kreditorer. Hvis en
kreditor modsætter sig fusionen, kan denne kun finde sted, hvis kreditors krav
indfris, eller der stilles sikkerhed herfor.
Det forventes, at der i foråret 2007 vil blive fremlagt lovforslag om, at den nødven-
dige majoritet for at vedtage en fusion på generalforsamling hæves fra et kvalifice-
ret flertal på 2/3 til et kvalificeret flertal på 9/10.
Finland Fusions- eller spaltningsplanen anmeldes til og offentliggøres af registreringsmyn-
digheden. De involverede selskaber er herudover forpligtede til at give meddelelse
til deres kendte kreditorer. En kreditor kan i praksis forhindre fusionens eller spalt-
ningens gennemførelse, indtil en domstol erklærer, at kreditor har modtaget beta-
ling eller passende sikkerhed for betaling af sit krav.
Australien Fusion og spaltning er ikke muligt i australsk selskabsret.
På baggrund af ovenstående skema kan det konkluderes, at hovedparten af de af undersøgelsen
omfattede lande fremhæver adgangen til sikkerhedsstillelse som den væsentligste
kreditorbeskyttelse i forbindelse med fusion og spaltning, og at kreditorers
krav på betaling eller sikkerhedsstillelse i de fleste lande skal være afklarede og opfyldte,
før fusionen eller spaltningen kan gennemføres.
97 / 112

15. Beskyttelse af minoritetsaktionærer og kreditorer
15.1 Minoritetsbeskyttelse
g:\012888-0005\000070.doc
I undersøgelsen er der spurgt, hvilke former for minoritetsbeskyttelse, der lægges særligt
vægt på i den selskabsretlige regulering i de af undersøgelsen omfattede lande, idet
de deltagende advokatfirmaer er anmodet om så vidt muligt at angive de fem mest betydningsfulde
former for minoritetsbeskyttelse. Svarene følger af skemaet nedenfor:
Land Vigtigste regler om minoritetsbeskyttelse
England Det følger af selskabsloven, at minoritetsaktionærer/anpartshavere kan anmode
retten om bistand, hvis de finder, at selskabets forhold er blevet varetaget på en
måde, der stiller selskabets aktionærer/anpartshavere eller en gruppe af aktionæ-
rer/anpartshavere urimeligt ringe.
Herudover følger det af retspraksis (common law), at minoritetsaktionæ-
rer/anpartshavere i selskabets navn kan anlægge sag om for eksempel betaling af
erstatning til selskabet, hvis de aktionærer/anpartshavere, som sagen anlægges
mod, er majoritetsaktionærer/anpartshavere og blokerer for, at selskabet selv an-
lægger en sådan sag mod dem.
Tyskland Den til aktieselskab svarende selskabstype:
● Aktionærer, der til sammen ejer mindst 5 % af selskabets kapital, kan kræve en
generalforsamling indkaldt.
● Informationsrettigheder på generalforsamling.
● Ret til at indbringe selskabets krav mod aktionærer og mod ledelsesmedlemmer
for domstolene, og til at få prøvet lovligheden af generalforsamlingsbeslutninger.
Sådanne sager kan indbringes af aktionærer, der til sammen ejer mindst 1 % af
selskabskapitalen eller nominelt EUR 100.000 af selskabskapitalen. For at und-
gå misbrug af denne adgang til sagsanlæg, kræves rettens tilladelse til at an-
lægge sagen.
● Granskning kan forlanges af aktionærer, der til sammen ejer mindst 1 % af sel-
skabskapitalen eller nominelt EUR 100.000 af selskabskapitalen.
● Ret til erstatning i forbindelse med ”domination and profit and loss pooling
agreements”, tvangsindløsning, fusion etc.
● Ligebehandlingsprincip
Den til anpartsselskab svarende selskabstype:
● Anpartshavere, der til sammen ejer mindst 10 % af selskabets kapital, kan kræ-
ve en generalforsamling indkaldt.
● Anpartshavere, der til sammen ejer mindst 10 % af selskabets kapital, kan an-
lægge sag om selskabets opløsning.
● Anpartshavere, der til sammen ejer mindst 10 % af selskabets kapital, kan an-
lægge sag med anmodning om, at retten udpeger likvidatorer.
● Informationsrettigheder på generalforsamling.
● Ligebehandlingsprincip.
● Enhver anpartshaver har ret til at anlægge sag mod andre anpartshavere i sel-
skabet.
98 / 112

g:\012888-0005\000070.doc
Land Vigtigste regler om minoritetsbeskyttelse
Italien Den til aktieselskab svarende selskabstype:
● Uanset størrelse af aktiepost, har enhver aktionær inspektionsrettigheder og ret
til at gøre ansvar gældende og anlægge sag mod ledelsesmedlemmer og kon-
trollerende aktionærer.
● Uanset størrelse af aktiepost, har enhver aktionær under visse betingelser ret til
at kræve sig indløst.
● Stemmeberettigede aktionærer, der til sammen ejer mindst 5 % af selskabskapi-
talen, har ret til at anlægge sag om omgørelse af en ulovlig generalforsamlings-
beslutning, forudsat at de pågældende aktionærer har stemt imod beslutningen,
har undladt at stemme eller ikke har været til stede på generalforsamlingen.
● Aktionærer, der til sammen ejer mindst 10 % af selskabskapitalen, har ret til at
anlægge sag om ledelsessvigt.
● Aktionærer, der til sammen ejer mindst 10 % af selskabskapitalen, har ret til at
kræve en generalforsamling indkaldt.
● Ledelsesmedlemmer, mod hvem aktionærer på vegne af selskabet har anlagt
sag, skal træde tilbage, hvis søgsmålet er godkendt af aktionærer, der til sam-
men ejer mindst 20 % af selskabets kapital.
● Aktionærer, der til sammen ejer mindst 1/3 af selskabets kapital, kan forlange, at
en generalforsamling bliver udsat i op til fem dage.
Den til anpartsselskab svarende selskabstype:
Der gælder lignende bestemmelser. Herudover kan minoritetsanpartshavere være
tillagt særlige rettigheder i selskabets vedtægter.
Frankrig ● Enhver aktionær/anpartshaver kan forud for en generalforsamling stille skriftlige
spørgsmål til selskabets bestyrelse. Disse spørgsmål skal besvares på general-
forsamlingen.
● I tillæg til selskabets pligt til at stille visse dokumenter til rådighed for aktionæ-
rerne forud for en generalforsamling, har enhver aktionær/anpartshaver forud for
generalforsamlingen ret til at kræve adgang til visse andre dokumenter forud for
generalforsamlingen, for eksempel årsrapport, ledelsesrapporter, lister over
medlemmer af selskabets bestyrelse og direktion samt opgørelse af det samlede
vederlag, der betales til de fem eller ti (afhængig af antallet af medarbejdere i
selskabet) højst betalte medarbejdere i selskabet.
● Enhver aktionær/anpartshaver kan anlægge sag mod selskabet eller dets ledel-
sesmedlemmer. Sag mod ledelsesmedlemmerne kan også anlægges af aktio-
nærer/anpartshavere på vegne af selskabet.
● Majoritetsaktionærerne/anpartshaverne kan sagsøges af minoritetsaktionærer-
ne/anpartshaverne med påstand om, at en given beslutning på generalforsam-
ling er ulovlig.
● En aktionær/anpartshaver, der ejer mere end 5 % af selskabskapitalen, kan to
gange årligt anmode bestyrelsesformanden om skriftlig orientering om eventuel-
le hændelser, der kan bringe selskabets fortsatte drift i fare. Bestyrelsesforman-
dens besvarelse skal foreligge inden for en måned.
● En aktionær/anpartshaver, der ejer mere end 5 % af selskabskapitalen, kan
bede retten om at udmelde en ekspert, der skal udarbejde en rapport om speci-
fikke ledelsesmæssige emner.
99 / 112

g:\012888-0005\000070.doc
Land Vigtigste regler om minoritetsbeskyttelse
Holland ● En aktionær/anpartshaver, der ejer mindst 10 % af selskabskapitalen, kan kræ-
ve generalforsamlingen indkaldt.
● En aktionær/anpartshaver, der ejer mindst 1 % af selskabskapitalen, kan kræve
et emne sat på dagsordenen for generalforsamlingen.
● Aktionærer/anpartshavere kan anmode om en undersøgelse af selskabets for-
hold. Undersøgelsen kan foranstaltes af retten på en eller flere aktionæ-
rers/anpartshaveres anmodning. Denne minoritetsbeskyttelsesregel er den prak-
tisk mest vigtige minoritetsbeskyttelsesregel i hollandsk ret.
● En eller flere anpartshavere, der til sammen ejer mindst 1/3 af selskabskapitalen
i den til anpartsselskab svarende selskabstype, og en eller flere aktionærer, der
til sammen ejer mindst 1/3 af visse selskaber af den til aktieselskab svarende
selskabstype, kan forlange, at en anden anpartshaver/aktionær afstår sine an-
parter/aktier, eller at den pågældende køber den/de anmodende anpartshave-
res/aktionærers kapitalandele. Proceduren, der betegnes ”force out”, kan brin-
ges i anvendelse, hvis en anpartshavers/aktionærs adfærd er så urimelig, at det
fælles ejerskab om selskabet ikke kan og bør opretholdes.
● Tvangsindløsning af minoritetsaktionærer/anpartshavere, hvis en majoritetsakti-
onær/anpartshaver ejer mindst 95 % af selskabskapitalen.
Irland I tilfælde, hvor selskabet drives eller ledelsesmedlemmer udøver deres beføjelser
på en måde, som tilsidesætter aktionær-/anpartshaverinteresser, har domstolene
vide beføjelser til at bistå aktionærerne/anpartshaverne.
Spanien ● Minoritetsaktionærer/anpartshavere er berettigede til at ”sammenlægge” deres
aktie-/anpartsposter og udpege et antal bestyrelsesmedlemmer svarende til den
proportionale andel af selskabskapitalen, som de tilsammen ejer.
● Hvis selskabskapitalen ønskes øget ved at øge den nominelle værdi af hver
aktie/anpart, uden at dette sker ved overførsel af frie reserver til selskabskapita-
len, kan dette kun finde sted med samtlige aktionærers/anpartshaveres samtyk-
ke.
● Beslutninger, der er til ugunst for eller øger forpligtelserne for en bestemt ak-
tie/anpartsklasse, skal vedtages med majoritet af denne aktie-/anpartsklasse.
● Krav mod selskabets ledelsesmedlemmer må ikke frafaldes, hvis aktionæ-
rer/anpartshavere, der tilsammen ejer mindst 5 % af selskabskapitalen, modsæt-
ter sig at frafalde kravet.
● Aktionærer/anpartshavere, der tilsammen ejer mindst 5 % af selskabskapitalen,
kan når som helst anmode bestyrelsen om at indkalde en generalforsamling.
Anmodningen til bestyrelsen skal indeholde et forslag til dagsorden.
100 / 112

g:\012888-0005\000070.doc
Land Vigtigste regler om minoritetsbeskyttelse
Norge Den til aktieselskab svarende selskabstype:
Aktionærer, der tilsammen ejer 5 % eller mere af selskabskapitalen, kan:
● anmode retten om at udpege generalforsamlingens dirigent (dirigentens væsent-
ligste beføjelse er at afgøre, hvem der kan stemme på generalforsamlingen),
● kræve indkaldelse af en ekstraordinær generalforsamling,
● anlægge sag mod selskabets ledelse, og
● kræve, at retten beslutter udbetaling af yderligere udbytte, hvis det af general-
forsamlingen vedtagne udbytte er urimeligt lavt.
Aktionærer, der tilsammen ejer 10 % eller mere af selskabskapitalen, kan kræve, at
der iværksættes en undersøgelse af selskabet.
Den til anpartsselskab svarende selskabstype:
Anpartshavere, der til sammen ejer 10 % eller mere af selskabskapitalen, kan
● kræve indkaldelse af en ekstraordinær generalforsamling,
● anlægge sag mod selskabets ledelse,
● kræve, at retten beslutter udbetaling af yderligere udbytte, hvis det af general-
forsamlingen vedtagne udbytte er urimeligt lavt, og
● kræve, at der iværksættes en undersøgelse af selskabet.
Sverige ● Ligebehandlingsprincippet, der gælder for alle aktionærer.
● Retten til at få udbetalt et vist minimum af udbytte.
● Bestemmelser om interessekonflikter på generalforsamling og i bestyrelsen.
● Krav om kvalificeret flertal ved visse beslutninger.
● Retten til at kræve udpegning af en minoritetsrevisor.
Finland ● Minoritetsaktionærer kan kræve sig indløst af en majoritetsaktionær, der besid-
der mere end 90 % af aktierne/anparterne i selskabet.
● Hvis en aktionær/anpartshaver har misbrugt sin indflydelse ved at deltage i en
beslutning, der krænker ligebehandlingsprincippet, kan retten – hvis det findes
nødvendigt blandt andet under hensyn til risikoen for tilsvarende misbrug i
fremtiden – beslutte, at aktionæren skal købe aktier/anparter tilhørende en an-
den aktionær/anpartshaver til markedsværdi. Hvis retten finder det sandsynligt,
at den krænkende aktionær/anpartshaver ikke vil efterkomme en sådan beslut-
ning, kan retten beslutte, at selskabet i stedet skal opløses.
● Aktionærer/anpartshavere, der repræsenterer mindst 10 % af de samlede akti-
er, kan:
- kræve, at der indkaldes en generalforsamling (minoritetsaktionærerne vil på
denne generalforsamling have mulighed for at kræve, at generalforsamlin-
gens beslutning om visse emner – for eksempel udbetaling af udbytte – ud-
sættes til et senere møde),
- kræve, at der gennemføres ekstraordinær revision,
- kræve, at der udbetales såkaldt ”minoritets-udbytte” (”minoritets-udbyttet”
er halvdelen af regnskabsårets overskud efter reduktion med beløb, som i
henhold til vedtægterne ikke kan benyttes til uddeling), og
- anlægge sag på vegne af selskabet, forudsat at visse betingelser herfor er
opfyldte.
101 / 112

g:\012888-0005\000070.doc
Land Vigtigste regler om minoritetsbeskyttelse
Australien ● Ret til at anmode om rettens bistand, hvis selskabet drives i modstrid med aktio-
nærernes/anpartshavernes interesser eller på en undertrykkende, diskrimine-
rende eller skadelig måde i forhold til minoritetsaktionærerne/anpartshaverne.
● En minoritetsaktionær/anpartshaver eller en tidligere aktionær/anpartshaver kan
anmode retten om tilladelse til at indtale selskabets krav i tvister, hvor selskabet
er part, men hvor selskabet ikke selv vil agere som part i tvisten.
● Stiftelsesoverenskomsten for et selskab er en kontrakt dels mellem selskabsdel-
tagerne indbyrdes og mellem selskabsdeltagerne og selskabet. En minoritet kan
derfor benytte stiftelsesoverenskomsten til på kontraktretligt grundlag at rejse
krav mod de øvrige selskabsdeltagere eller selskabet.
● Bestemmelser, der skal forhindre interessekonflikter.
Det er ikke på baggrund af svarene vedrørende de vigtigste minoritetsbeskyttelsesregler
muligt at udlede en samlet tendens i, hvordan de af undersøgelsen omfattede lande
har tilvejebragt minoritetsbeskyttelse, og der henvises derfor til skemaet ovenfor.
15.2 Kreditorbeskyttelse
I undersøgelsen er der ligeledes spurgt, hvilke former for kreditorbeskyttelse, der lægges
særligt vægt på i den selskabsretlige regulering i de af undersøgelsen omfattede
lande, idet de deltagende advokatfirmaer er anmodet om så vidt muligt at angive de
fem mest betydningsfulde former for kreditorbeskyttelse. Svarene følger af skemaet
nedenfor:
Land Vigtigste regler om kreditorbeskyttelse
England ● Insolvensretlige regler mod svigagtig og ulovlig drift.
● Bestemmelser, der modvirker favorisering af visse kreditorer på andre kredito-
rers bekostning.
● Bestemmelser, der modvirker handel med selskabets aktiver til underpris.
● Når selskabet bliver insolvent, skifter ledelsesmedlemmernes omsorgsforpligtel-
se fra at gælde over for selskabets aktionærer/anpartshavere, til at gælde over
for selskabets kreditorer.
● Bestemmelser vedrørende ledelsesmedlemmers transaktioner med selskabet
(”self-dealing”)
Tyskland ● Ret til at forlange sikkerhedsstillelse for fordringer i tilfælde af fusion og kapital-
nedsættelse.
● Solidarisk hæftelse for selskaber, der har deltaget i eller er resultatet af en spalt-
ning, for de krav, der er stiftet mod det spaltede selskab forud for spaltningen.
● Ret til erstatning i tilfælde af ophør af en ”domination and profit and loss pooling
agreement”, jf. punkt 13 ovenfor om indholdet af sådanne aftaler.
● Ret til at indtale visse af selskabets krav for domstolene (i den til aktieselskab
svarende selskabstype omfatter dette også krav mod selskabets ledelse).
102 / 112

g:\012888-0005\000070.doc
Land Vigtigste regler om kreditorbeskyttelse
Italien ● Kreditorerne kan modsætte sig fusion og spaltning af samt frivillig kapitalned-
sættelse i selskabet.
● Kreditorerne kan anlægge erstatningssag mod selskabets ledelse og revisor.
● Kreditorernes ret til betaling går forud for aktionærernes/anpartshavernes ret til
betaling. Ikke blot tilbagebetaling af selskabskapitalen, men også tilbagebetaling
af lån ydet af aktionærer/anpartshavere, er efterstillet (de øvrige) kreditorers
krav.
● I visse tilfælde kan selskabets kreditorer kræve betaling af en eneaktionær/en
eneanpartshaver.
Frankrig ● Kreditorerne kan modsætte sig en fusion.
● Der er særlige beskyttelsesregler, hvis et SE-selskab, der hidtil har haft hoved-
sæde i Frankrig, ønsker at flytte sit hovedsæde til et andet land.
● Ved sammenblanding af koncernforbundne selskabers aktiver og passiver, kan
der ske ansvarsgennembrud.
● Insolvensretlige regler.
Holland ● Personligt ansvar for ledelsesmedlemmer i tilfælde af ledelsesmæssige svigt,
der påfører kreditorerne tab.
● Mulighed for at få tilsidesat transaktioner, som er foretaget i den hensigt at be-
svige kreditorerne (actio pauliana).
Irland ● Kreditorerne kan i visse situationer anmode retten om at opløse et selskab.
● Visse transaktioner kan tilsidesættes, hvis de findes at have givet visse kredito-
rer en ulovlig fortrinsstilling frem for andre kreditorer.
● I forbindelse med opløsningen af et selskab kan kreditorer, der har sikkerhed for
deres fordring, vælge at forfølge denne sikkerhed uden for likvidationsprocedu-
ren.
● Ledelsesmedlemmerne i et insolvent selskab, der endnu ikke er trådt i likvidati-
on, har en omsorgsforpligtelse over for kreditorerne.
● Likvidator af et selskab har en omsorgsforpligtelse over for selskabets kreditorer.
I forslagene fra den ekspertgruppe, der er nedsat af det irske handelsministerium,
indgår anbefalinger om øget kreditorbeskyttelse i den selskabsretlige regulering,
herunder at selskabet forud for et kreditormøde skal udsende en liste over samtlige
selskabets kreditorer til sine kreditorer.
103 / 112

g:\012888-0005\000070.doc
Land Vigtigste regler om kreditorbeskyttelse
Spanien ● Kreditorerne kan under visse betingelser modsætte sig en kapitalnedsættelse,
medmindre der stilles sikkerhed for deres krav (i den til anpartsselskab svarende
selskabstype gælder denne kreditorbeskyttelse dog kun, hvis den er optaget i
vedtægterne).
● Kreditorerne har ret til at modsætte sig en fusion eller en spaltning, medmindre
deres krav indfris eller der stilles sikkerhed i form af bankgaranti.
● En omdannelse fra en selskabstype med videregående hæftelse for selskabs-
deltagerne end den hæftelse, der følger af reglerne for de til aktie- og anparts-
selskab svarende selskabstyper, medfører ikke, at selskabsdeltagerne fritages
for hæftelse for krav, der er stiftet før omdannelsen, medmindre kreditorerne har
givet samtykke til omdannelsen.
● Hvis den til aktie- eller anpartsselskab svarende selskabstype har tabt 50 % eller
mere af selskabskapitalen, er selskabets bestyrelse forpligtet til at indkalde ge-
neralforsamlingen, der skal beslutte, om selskabet skal opløses, eller om der
skal ske kapitalforhøjelse eller kapitalnedsættelse.
● I tilfælde af likvidation må likvidatorerne ikke uddele selskabets aktiver til aktio-
nærerne/anpartshaverne, medmindre selskabets kreditorer har modtaget beta-
ling eller et tilstrækkeligt beløb til at dække deres krav er blevet reserveret.
Norge Ingen bestemmelser fremhævet som de vigtigste kreditorbeskyttelsesregler.
Sverige Det er et hovedprincip i svensk selskabsret, at et selskab altid skal have tilstrække-
ligt med aktiver til at dække sin gæld og halvdelen af den registrerede kapital. Ba-
seret på dette hovedprincip findes der detailbestemmelser om selskabets overfør-
sel/udbetaling af aktiver. Selskabet må kun iværksætte en overførsel/udbetaling af
aktiver til aktionærerne/anpartshaverne eller andre, når dette er rimeligt begrundet.
Finland ● Bestemmelserne om, hvilke midler, der kan benyttes til uddeling til selskabets
aktionærer/anpartshavere.
● Kreditorerne har mulighed for at modsætte sig nedsættelse af selskabskapitalen,
ændring af selskabsformen, fusion og spaltning, medmindre de har modtaget
betaling eller betryggende sikkerhed for deres krav.
● Kreditorer har ret til betaling forud for (solvent) opløsning af selskabet.
● Hvis bestyrelsen bliver opmærksom på, at selskabet har negativ egenkapital,
skal registreringsmyndigheden notificeres herom. Registreringsmyndighedens
registrering heraf kan først ophæves, når selskabet ved revisionspåtegnet regn-
skab kan godtgøre, at egenkapitalen mindst svarer til halvdelen af selskabskapi-
talen.
● Selskabets pligt til at indlevere årsrapport til registreringsmyndigheden er også
en del af kreditorbeskyttelsen, idet selskabets årsrapport herefter er offentligt til-
gængelig.
104 / 112

g:\012888-0005\000070.doc
Land Vigtigste regler om kreditorbeskyttelse
Australien Følgende kreditorer/krav har særlig prioritet ved opløsningen af et selskab:
● Kreditorer med panteret eller tilsvarende sikkerhed for deres krav får fyldestgø-
relse forud for kreditorer uden panteret eller tilsvarende sikkerhed.
● Likvidators og andre tillidspersoners udgifter.
● Løn og pension tilhørende medarbejdere.
● Erstatning for skadepådragende forhold.
● Fratrædelsesgodtgørelser til medarbejdere.
I forbindelse med et udvalgsarbejde vedrørende personskadeerstatning, herunder
som følge af produktansvar, foreslås det, at i et selskab, der er genstand for klas-
sesøgsmål, skal:
- den eksisterende kreditorbeskyttelse udstrækkes til at gælde for ethvert krav på
personskadeerstatning fra ikke-kendte/ikke-fastslåede skadelidte,
- forsøg på at undgå eller reducere betalinger i forbindelse med personskade
forbydes i henhold til selskabsloven, og
- hvis selskabet tages under ekstern administration, skal de eksterne administra-
torer være forpligtede til at anerkende og foretage hensættelse til fremtidige krav
på personskadeerstatning fra ikke-kendte/ikke-fastslåede skadelidte.
På baggrund af svarene vedrørende de vigtigste kreditorbeskyttelsesregler kan det
konkluderes, at kreditorbeskyttelsesreglerne i de af undersøgelsen omfattede lande
især omfatter krav om sikkerhedsstillelse for kreditorkrav i forbindelse med selskabsretlige
omdannelser (herunder fusion og spaltning), krav om selskabets opløsning eller
genoprettelse af kapitalen ved tab af mere end halvdelen af den tegnede kapital, mulighed
for at få visse transaktioner tilsidesat ved domstolenes hjælp samt de insolvensretlige
procedurer.
16. Konfliktløsning
16.1 Opløsning af selskabet (manglende aflæggelse af årsrapport)
I Danmark ender konflikter mellem selskabsdeltagere ofte med at selskabet bliver
tvangsopløst af skifteretten, fordi selskabsdeltagerne ikke kan enes om at aflægge årsrapport.
Dette er særligt udtalt i anpartsselskaber med få deltagere, hvor anpartshaverne
ikke har indgået en anpartshaveroverenskomst, der kan bidrage til, at konflikten løses.
I undersøgelsen er der spurgt, om der i de af undersøgelsen omfattede lande er mulighed
for at tvangsopløse et selskab (administrativt ved registreringsmyndighedens foranstaltning
eller af domstolene) på grundlag af manglende aflæggelse af årsrapport.
Svarene fremgår af skemaet nedenfor:
105 / 112

Land
g:\012888-0005\000070.doc
Opløsning ved manglende
aflæggelse af årsrapport? Bemærkninger
England Ja Hvis bøder til ledelsesmedlemmerne ikke
Tyskland Nej -
afstedkommer indlevering af årsrapporten,
vil registreringsmyndigheden iværksætte
sletning fra selskabsregisteret med henvis-
ning til, at selskabet ikke er aktivt.
Italien Nej Hvis selskabet ikke aflægger årsrapport, er
Frankrig Nej -
bestyrelsen imidlertid forpligtet til at foranle-
dige, at selskabet likvideres. Dette sker
meget sjældent i praksis.
Holland Ja Opløsning som følge af manglende aflæg-
gelse af årsrapport finder jævnligt sted.
Irland Ja Manglende aflæggelse af årsrapport medfø-
rer sletning af selskabsregisteret og opløs-
ning ved rettens foranstaltning.
Spanien Ja Hvis selskabet ikke aflægger årsrapport, er
Norge Ja -
bestyrelsen ultimativt forpligtet til at søge
selskabet opløst.
Sverige Ja Hvis et selskab ikke aflægger årsrapport,
foranlediger registreringsmyndigheden, at
selskabet likvideres. Dette er en rent admi-
nistrativ proces.
Finland Ja Hvis et selskab ikke aflægger årsrapport,
Australien Ja -
kan registreringsmyndigheden beslutte, at
selskabet skal likvideres, eller at det slettes
fra selskabsregistret.
Som det fremgår af svarene i skemaet, er den ultimative virkning af manglende aflæggelse
af årsrapport i de fleste af de af undersøgelsen omfattede lande, at selskabet opløses.
I undersøgelsen er der endvidere spurgt om, hvorvidt det i de omfattede lande er muligt
at opløse selskaber administrativt, det vil sige ved registreringsmyndighedens foranstaltning
uden involvering af domstolene. Svarene fremgår af skemaet nedenfor:
106 / 112

Land
g:\012888-0005\000070.doc
Administrativ opløsning af
selskaber? Bemærkninger
England (Nej) Den til anpartsselskab svarende selskabs-
type kan efter forudgående proklama om
selskabets ophør/opløsning anmode regi-
streringsmyndigheden om at blive slettet fra
selskabsregisteret.
Tyskland Ja Det er i flere tilfælde muligt at foretage ad-
ministrativ opløsning af selskaber. Den
eneste praktisk forekommende situation er
sletning af selskaber af den til anpartssel-
skab svarende selskabstype med henvis-
ning til, at selskabet ingen midler har.
Det foreliggende forslag til ny regulering af
den til anpartsselskab svarende selskabsty-
pe i Tyskland vil muliggøre registrering af
den til anpartsselskab svarende selskabsty-
pe før selskabet har tilladelse til at drive
virksomhed (hvis selskabets virksomhed
kræver autorisation). Registreringen vil da
ske med frist til at dokumentere, at selska-
bet har opnået tilladelse til at drive virksom-
hed. Overholdes denne frist ikke, forventes
det, at sletning af selskabsregisteret vil ske
administrativt.
Italien Ja Den administrative opløsning er en insol-
vensprocedure, der kun kan benyttes af
selskaber, som driver særlige former for
virksomhed (banker, forsikringsselskaber
Frankrig (Nej) Opløsning uden medvirken af domstolene
etc.)
finder sted ved frivillig, solvent likvidation,
hvor der udnævnes en likvidator. Processen
er ikke som sådan administrativ.
Holland Ja Muligheden for administrativ opløsning
benyttes sjældent.
Irland (Nej) Opløsning uden medvirken af domstolene
Spanien Nej -
finder sted ved frivillig likvidation, hvor der
udnævnes en likvidator. Processen er ikke
som sådan administrativ.
Norge (Nej) Opløsning af selskabet sker enten som
Sverige Ja -
følge af en generalforsamlingsbeslutning
eller ved rettens mellemkomst.
107 / 112

Land
g:\012888-0005\000070.doc
Administrativ opløsning af
selskaber? Bemærkninger
Finland (Nej) Sletning fra selskabsregisteret på grund af
manglende aflæggelse af årsrapport rum-
mer efter det oplyste betydelige ligheder
med administrativ opløsning, men kategori-
seres ikke som sådan. Opløsning af selska-
ber foretages i øvrigt af retten.
Australien Ja Der sker ofte administrativ opløsning af
hvilende selskaber.
Et selskab, et ledelsesmedlem, en aktio-
nær/anpartshaver eller en likvidator kan
anmode registreringsmyndigheden om at
slette selskabet fra selskabsregisteret, hvis
følgende betingelser er opfyldt:
● Alle aktionærer/anpartshavere er enige
om sletningen,
● Selskabet har ingen drift,
● Værdien af selskabets aktiver er under
AUD 1.000,
● Selskabet har betalt alle gebyrer og
bøder pålagt dette i henhold til selskabs-
lovgivningen,
● Selskabet har ingen kreditorer eller
udestående forpligtelser, og
● Selskabet er ikke part i nogen retssager.
På baggrund af de ovenfor gengivne svar vedrørende administrativ opløsning af selskaber,
kan det konkluderes, at der ikke er noget ensartet mønster i, om eller i hvilke tilfælde
administrativ opløsning af selskaber er muligt i de af undersøgelsen omfattede
lande.
16.2 Alternativ konfliktløsning
I undersøgelsen er der endvidere spurgt, om den selskabsretlige regulering i de af undersøgelsen
omfattede lande anviser alternative konfliktløsningsmekanismer i de tilfælde,
hvor der opstår konflikt mellem aktionærer eller anpartshavere. Svarene fremgår af
skemaet nedenfor:
Land
Alternativ konfliktløsning i
selskabslovgivningen? Bemærkninger
England Nej -
Tyskland Nej -
Italien Nej Alternativ konfliktløsning finder kun an-
vendelse, hvis det er skrevet ind i ved-
tægterne mv.
108 / 112

Land
g:\012888-0005\000070.doc
Alternativ konfliktløsning i
selskabslovgivningen? Bemærkninger
Frankrig Nej -
Holland Ja Der er i selskabslovgivningen udtrykkeligt
Irland Nej -
hjemmel til, at vedtægterne i et selskab
kan aftale en ”force-out”-procedure, der
afviger fra den ”force out”-procedure, som
er beskrevet i punkt 15.1., fjerde under-
punkt, under omtalen af de hollandske
minoritetsbeskyttelsesregler. Det er lige-
ledes muligt i vedtægterne at fastsætte et
alternativ til den undersøgelsesprocedure,
der er beskrevet i punkt 15.1.
Spanien Nej Alternativ konfliktløsning er ikke nævnt i
Norge Nej -
selskabslovgivningen. I praksis er det
muligt at fastsætte alternative konfliktløs-
ningsmekanismer i et selskabs vedtæg-
Sverige Nej Alternative konfliktløsningsmekanismer
ter.
kan fastsættes i et selskabs vedtægter.
Finland Ja Selskabsloven fastsætter, at tvister i an-
Australien Nej -
ledning af blandt andet fusion, spaltning
og tvangsindløsning skal løses ved vold-
gift i overensstemmelse med den finske
voldgiftslov. Voldgiftsrettens medlemmer
skal udpeges af det finske handelskam-
mer. Voldgiftsrettens afgørelse kan appel-
leres til de almindelige domstole. Hensig-
ten med denne lovbestemte anvendelse
af alternativ konfliktløsning er, at tvisten
skal søges løst under medvirken af eks-
perter som voldgiftsdommere.
Svarene i ovenstående skema viser, at Holland og Finland er de eneste lande, hvor alternativ
konfliktløsning er en del af den selskabsretlige regulering. Mens dette i Holland
har form af en mulighed for selskabsdeltagerne til at aftale minoritetsbeskyttelsesmekanismer,
der afviger fra de i loven angivne, så indeholder den nye finske selskabslov
en egentlig forskrift om, at visse typer af tvister skal henvises til voldgift i første instans.
Der er herefter mulighed for at appellere voldgiftsrettens afgørelse til de almindelige
domstole.
109 / 112

17. Diverse
17.1 Ændring i sanktioner for overtrædelse af selskabslovgivningen
g:\012888-0005\000070.doc
I undersøgelsen er der spurgt, om der i de omfattede lande i de senere år er sket en
ændring i sanktionerne for overtrædelse af selskabslovgivningen. Svarene følger af
skemaet nedenfor:
Land
Ændring i sanktioner for
overtrædelse af selskabslovgivningen?
Bemærkninger
England Ja Både det strafferetlige og det civilretlige
ansvar for ledelsesmedlemmer er stram-
met i de senere år.
Tyskland Nej Det forventes, at der vil ske en stramning
af ledelsesmedlemmers ansvar i den til
anpartsselskab svarende selskabstype i
forbindelse med den forestående revision
af reguleringen af denne selskabstype.
Italien Ja En række mindre forseelser, der tidligere
betragtedes som strafferetlige forseelser,
straffes nu kun administrativt med bøde.
For en række andre bestemmelser gæl-
der det nu, at strafferetlig forfølgning af
overtrædelse af selskabslovgivningen kun
finder sted, hvis den skadelidte anmoder
herom.
Frankrig Ja Der er en tendens til, at overtrædelse af
Holland Nej -
selskabslovgivningen i stadig mindre grad
er strafferetligt sanktioneret.
Irland (Nej) Indførelsen af ”Company Law Enforce-
Spanien Nej -
Norge Nej -
ment Act” i 2001 har medført forbedret
håndhævelse af den eksisterende sel-
skabslovgivningen, men indebar ikke i sig
selv en stramning af sanktionerne for
overtrædelse af selskabslovgivningen.
Den ekspertgruppe, som deltager i forbe-
redelsen af en ny selskabsretlig regule-
ring i Irland, har foreslået en reform af de
strafferetlige sanktioner for overtrædelse
af selskabslovgivningen. Hensigten med
forslagene er især forbedret ressourcean-
vendelse i forbindelse med håndhævelse.
110 / 112

Land
g:\012888-0005\000070.doc
Ændring i sanktioner for
overtrædelse af selskabslovgivningen?
Bemærkninger
Sverige Ja Straffesanktioner for overtrædelse af
bestemmelser om selskabets aktiebog er
ophævet. Derudover er der ikke sket
nogen ændringer.
Finland Ja Med den nye finske selskabslov skete der
Australien Nej -
en afkriminalisering af overtrædelser, der
tidligere var strafferetligt sanktionerede.
Disse overtrædelser er nu genstand for
civilretlige sanktioner.
Som svarene i skemaet viser, har de af undersøgelsen omfattede lande ikke i væsentlig
grad ændret sanktionerne for overtrædelse af selskabslovgivningen i de senere år. I de
lande, der har foretaget ændringer, er tendensen i hovedsagen, at der sker en afkriminalisering
af overtrædelser af selskabslovgivningen. Forseelser, der tidligere kunne
medføre strafferetlige sanktioner bliver således i stedet underlagt rent civilretlige sanktioner.
17.2 Tidspunktet for retsvirkning af selskabsretlige beslutninger
I undersøgelsen er der spurgt, hvornår selskabsretlige beslutninger får retsvirkning i de
af undersøgelsen omfattede lande. Svarene fremgår af skemaet nedenfor:
Land Tidspunkt for retsvirkning af selskabsretlige beslutninger
England Beslutningstidspunktet.
Tyskland Vedtægtsændringer: Tidspunktet for registrering.
Andre beslutninger: Tidspunktet for beslutningen.
Italien Beslutningstidspunktet for så vidt angår retsvirkning over for selskabet mv.
Registreringstidspunkt i forhold til retsvirkning for tredjemand, hvis det er et krav,
at beslutningen skal registreres.
Frankrig Beslutningstidspunktet for så vidt angår retsvirkning over for selskabet mv.
Registreringstidspunkt i forhold til retsvirkning for tredjemand, hvis det er et krav,
at beslutningen skal registreres.
Holland Beslutningstidspunktet.
Irland Beslutningstidspunktet.
Spanien Beslutningstidspunktet, i de fleste tilfælde.
Norge Beslutningstidspunktet.
Sverige Beslutningstidspunktet for så vidt angår beslutninger, der ikke skal registreres.
Tidspunktet for anmeldelse til registrering for så vidt angår nogle af de beslut-
ninger, der skal registreres (for eksempel nyvalg af ledelsesmedlemmer).
Registreringstidspunktet for så vidt angår andre af de beslutninger, der skal
registreres (for eksempel kapitalforhøjelse).
Finland Beslutningstidspunktet, i de fleste tilfælde.
111 / 112

g:\012888-0005\000070.doc
Land Tidspunkt for retsvirkning af selskabsretlige beslutninger
Australien Beslutningstidspunktet.
Svarene i ovennævnte skema viser, at det i hovedparten af de af undersøgelsen omfattede
lande er tidspunktet for en selskabsretlig beslutning, der er relevant for dens retsvirkning.
Der er dog i en række lande bestemmelser om, at visse beslutninger først får
retsvirkning fra tidspunktet for anmeldelsen eller registreringen af beslutningen.
18. Forestående revisioner af selskabslovgivningen
I undersøgelsen er der spurgt, om der i nogen af de omfattede lande pågår eller forventes
en gennemgribende revision af den selskabsretlige regulering.
For så vidt angår Irland forventes det, at forslaget til ny selskabsretlig regulering udarbejdet
af en ekspertgruppe nedsat af det irske handelsministerium vil munde ud i et lovforslag
i løbet af 2007. Der foreligger dog ikke en nærmere tidsplan.
I Spanien drøftes det for øjeblikket i en kommission nedsat af det spanske justitsministerium,
om de gældende selskabslove for henholdsvis den til aktieselskab og den til
anpartsselskab svarende selskabstype skal reguleres i en ny samlet lov. Der er imidlertid
ikke adgang til information om kommissionens arbejde, og omfanget af den påtænkte
revision kendes derfor ikke.
I både Tyskland og Holland planlægges der en gennemgribende revision af reguleringen
af den til anpartsselskab svarende selskabstype, men der er endnu ikke fremlagt
lovforslag herom.
Da der er forløbet fem år fra ikrafttræden af den gældende selskabslovgivning i Norge,
pågår der i øjeblikket en gennemgang af loven med henblik på at afgøre, om der er behov
for revision.
For de øvrige lande er det oplyst, at der ikke pågår og ikke forventes foretaget nogen
gennemgribende reformarbejder af den selskabsretlige regulering.
112 / 112