SELSKABSRETLIG REGULERING I UDVALGTE LANDE November ...

g:\012888-0005\000070.doc
ne til præferencestilling i forhold til udbytte), og for den til aktieselskab svarende selskabstype
må der ikke etableres differentierede stemmerettigheder, bortset fra stemmeløse
aktier med særlige vilkår, jf. punkt 4.4 ovenfor, idet hver aktie med samme nominelle
værdi har samme stemmevægt. Etablering og indhold af aktieklasser offentliggøres
i spansk ret gennem optagelse af de relevante bestemmelser i selskabets vedtægter,
og selskabets årsrapport skal indeholde oplysning om opdelingen i aktieklasser.
I fransk ret har et selskabs aktier eller anparter siden 2004 principielt været inddelt i
henholdsvis ordinære aktier/anparter og præferenceaktier/-anparter, hvor sidstnævnte
har præferencestilling i forhold til de ordinære aktier/anparter for så vidt angår de forvaltningsmæssige
og/eller økonomiske rettigheder. Præferenceaktier/-anparter kan
igen underinddeles i forskellige klasser afhængig af deres konkrete rettigheder. Præferenceaktier/-anparter
uden stemmeret kan ikke udgøre mere end halvdelen af et selskabs
kapital, i et børsnoteret selskab dog maksimalt en fjerdedel af kapitalen, og præferenceaktier/-anparter
kan ikke bære mere end dobbelt stemmeret i forhold til ordinære
aktier/anparter. For fuldt indbetalte navneaktier/-anparter kan en præferenceaktie/anpartsklasse
indrettes som en ”loyalitets”-aktie/-anpartsklasse, hvor der er dobbelt
stemmevægt, når aktien/anparten har været ejet af samme person i mindst to år. Beslutning
på generalforsamling om udstedelse af præferenceaktier/-anparter i en rettet
emission kræver, at en revisor udarbejder en vurdering af præferenceaktiernes/anparternes
værdi til aktionærerne/anpartshaverne.
Sammenfattende kan det konkluderes, at samtlige de af undersøgelsen omfattede lande
giver mulighed for oprettelse af forskellige aktieklasser i den til aktieselskab svarende
selskabstype, og at præferenceaktier vil være designerede ved en bestemt aktieklasse.
I de fleste lande er det også muligt at oprette forskellige anpartsklasser i den til
anpartsselskab svarende selskabstype.
De angelsaksisk, common law-baserede lande har ikke restriktioner på oprettelsen af
aktie- og anpartsklasser, ligesom selskabsdeltagerne selv kan beslutte vilkårene for
kapitalandelene i disse klasser, så længe de eksisterende kapitalandeles rettigheder
respekteres.
En række af de øvrige lande har restriktioner for:
(i) den stemmeretsforskel, der ved hjælp af anparts-/aktieklasser kan skabes mellem
aktier/anparter med samme nominelle værdi,
(ii) den andel af selskabskapitalen, som præferenceaktier/-anparter kan udgøre,
eller
(iii) de vilkår, der kan gælde for præferenceaktiernes/-anparternes ret til udbytte og
andre udlodninger fra selskabet.
Der er ikke nogen klar, fælles tendens i bestemmelserne for disse lande.
Det bemærkes, at mens den nye svenske selskabslov opretholder restriktioner på
stemmeretsforskelle svarende til de restriktioner, der gælder i dansk ret, så har Finland
36 / 112