26.07.2013 Views

SELSKABSRETLIG REGULERING I UDVALGTE LANDE November ...

SELSKABSRETLIG REGULERING I UDVALGTE LANDE November ...

SELSKABSRETLIG REGULERING I UDVALGTE LANDE November ...

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Bech-Bruun Advokatfirma<br />

Langelinie Allé 35 · 2100 København Ø · T +45 72 27 00 00 · F +45 72 27 00 27 · www.bechbruun.com<br />

København · Århus · Moskva<br />

g:\012888-0005\000070.doc<br />

J.nr.. 012888-0005 mbl/bbj/hpj<br />

<strong>SELSKABSRETLIG</strong> <strong>REGULERING</strong> I <strong>UDVALGTE</strong> <strong>LANDE</strong> <strong>November</strong> 2006


INDHOLDSFORTEGNELSE<br />

Indledning...................................................................................................................................4<br />

1. Undersøgelsens formål ................................................................................................4<br />

2. Lande og selskabstyper omfattet af undersøgelsen ......................................................4<br />

3. Metoden for undersøgelse og rapportering...................................................................5<br />

Undersøgelsens resultater ..........................................................................................................6<br />

1. Selskabsretlige revisioner i de omfattede lande ............................................................6<br />

2. Lovgivningsmæssig struktur og de omfattede selskabstyper.........................................7<br />

2.1 Én eller flere selskabslove – opbygning af den samlede selskabslov ............................7<br />

2.2 Selskabstyper svarende til A/S og ApS – valg af selskabstype – kontraktfrihed.............9<br />

2.3 Omfanget af deklaratoriske bestemmelser – ansvar frem for forbud............................11<br />

3. Stiftelse og indbetaling af kapital ................................................................................14<br />

3.1 Standardvedtægter i henhold til lov ............................................................................14<br />

3.2 Selskabskapital og efterfølgende erhvervelser fra stiftere mv......................................16<br />

4. Aktier, aktiebog og aktieklasser ..................................................................................21<br />

4.1 Stemmerettigheder og indflydelse baseret på andel af kapitalen.................................21<br />

4.2 Aktiebog, anpartshaverfortegnelse, register over ejerskab..........................................23<br />

4.3 Ihændehaveraktier og nomineeregistreringer..............................................................26<br />

4.4 Stemmeløse aktier og anparter ..................................................................................31<br />

4.5 Aktieklasser og præferenceaktier ...............................................................................34<br />

4.6 Overtagelsestilbud – kompensationsforhold mellem aktieklasser ................................37<br />

5. Kapital .......................................................................................................................37<br />

5.1 Minimumskapitalkrav til selskaber ..............................................................................37<br />

5.2 Delvis indbetaling af tegnede aktier og anparter .........................................................40<br />

5.3 Sammenhæng mellem selskabets kapitalisering og ledelsesansvaret.........................42<br />

5.4 No par value aktier/anparter.......................................................................................43<br />

5.5 Autoriseret kapital og udstedt kapital ..........................................................................45<br />

5.6 Tilladt valuta for angivelse af selskabskapital..............................................................47<br />

6. Egne aktier ................................................................................................................48<br />

7. Aktionæroverenskomster ...........................................................................................52<br />

8. Regulering af selskabers hjemmeside ........................................................................53<br />

9. Selskabets egeninteresse ..........................................................................................53<br />

10. Aktionærlån, koncernlån og cash-pool ordninger ........................................................55<br />

10.1 Aktionærlån (lån til aktionærer, anpartshavere, ledelsesmedlemmer og nærstående) .55<br />

10.2 Cash-pool-ordninger ..................................................................................................61<br />

10.3 Selvfinansiering..........................................................................................................62<br />

11. Selskabets ledelse .....................................................................................................67<br />

11.1 Ledelsesmodeller – enstrenget, tostrenget eller mellemform.......................................67<br />

11.2 Bestyrelsesformandens opgaver og begrænsninger ...................................................71<br />

11.3 Bestyrelsesudvalg......................................................................................................73<br />

11.4 Forretningsorden for bestyrelsen................................................................................77<br />

11.5 Mulighed for tegning af ansvarsforsikring for ledelsesmedlemmer ..............................78<br />

11.6 Mulighed for at juridiske personer kan indtræde i ledelsen..........................................79<br />

11.7 Anvendelse af fremmedsprog i bestyrelsen og dens dokumenter................................81<br />

g:\012888-0005\000070.doc<br />

2 / 112


12. Generalforsamling......................................................................................................82<br />

12.1 Anvendelse af fremmedsprog på generalforsamling ...................................................82<br />

12.2 Fuldmagt til at give møde på generalforsamling..........................................................84<br />

13. Koncerner ..................................................................................................................88<br />

14. Fusion og spaltning....................................................................................................92<br />

14.1 Fusion og spaltning i de to selskabstyper ...................................................................92<br />

14.2 Nationale bestemmelser om kreditorbeskyttelse ved fusion og spaltning ....................96<br />

15. Beskyttelse af minoritetsaktionærer og kreditorer .......................................................98<br />

15.1 Minoritetsbeskyttelse..................................................................................................98<br />

15.2 Kreditorbeskyttelse...................................................................................................102<br />

16. Konfliktløsning .........................................................................................................105<br />

16.1 Opløsning af selskabet (manglende aflæggelse af årsrapport)..................................105<br />

16.2 Alternativ konfliktløsning...........................................................................................108<br />

17. Diverse ....................................................................................................................110<br />

17.1 Ændring i sanktioner for overtrædelse af selskabslovgivningen ................................110<br />

17.2 Tidspunktet for retsvirkning af selskabsretlige beslutninger.......................................111<br />

18. Forestående revisioner af selskabslovgivningen.......................................................112<br />

BILAGSMAPPE<br />

Bilag 1: Spørgeskema<br />

Bilag 2: England & Wales (Allen & Overy LLP)<br />

Bilag 3: Tyskland (Allen & Overy LLP)<br />

Bilag 4: Italien (Allen & Overy LLP)<br />

Bilag 5: Frankrig (Allen & Overy LLP)<br />

Bilag 6: Holland (Allen & Overy LLP)<br />

Bilag 7: Irland (A & L Goodbody Solicitors)<br />

Bilag 8: Spanien (Allen & Overy LLP)<br />

Bilag 9: Norge (Bugge, Arentz-Hansen & Rasmussen)<br />

Bilag 10: Sverige (Gernandt & Danielsson)<br />

Bilag 11: Finland (Castrén & Snellman)<br />

Bilag 12: Australien (Mallesons Stephen Jaques)<br />

g:\012888-0005\000070.doc<br />

3 / 112


Indledning<br />

1. Undersøgelsens formål<br />

Økonomi- og Erhvervsministeriet har den 11. oktober 2006 nedsat et udvalg, der som kommissorium<br />

har at forberede og udarbejde forslag om en revideret selskabslovgivning, som skal sikre, at<br />

dansk selskabsret er i front i international sammenhæng.<br />

Der vil være tale om en fuldstændig gennemskrivning af de eksisterende selskabslove, som skal<br />

resultere i en eller flere helt nye love, således som det også var tilfældet, da den danske selskabslovgivning<br />

sidst blev gennemgribende revideret i 1972. Formålet er en modernisering og<br />

forenkling af selskabslovgivningen, som skal bidrage til enkle og fleksible regler, der reducerer de<br />

administrative byrder for virksomhederne, uden dog at fratage kreditorer eller aktionærer/anpartshavere<br />

den beskyttelse, der er nødvendig for dem. Endvidere er det hensigten, at den<br />

selskabsretlige regulering skal fremtidssikres, ved at der bliver taget højde for de muligheder,<br />

som den løbende teknologiske udvikling skaber.<br />

Det nedsatte udvalg bistås i sit arbejde af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Første fase af udvalgets<br />

arbejde vil omfatte en analyse af de nugældende danske selskabslove i forhold til EUlovgivning<br />

og selskabsret i andre lande, og til brug herfor har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen<br />

anmodet Bech-Bruun om at udarbejde denne rapport, der belyser reguleringen af en række specifikke<br />

selskabsretlige forhold i andre lande. Rapporten belyser ligeledes de ændringer i selskabslovgivningen,<br />

som påtænkes i disse lande.<br />

2. Lande og selskabstyper omfattet af undersøgelsen<br />

På anmodning af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har undersøgelsen omfattet selskabsretlig regulering<br />

i følgende lande:<br />

· England & Wales (herefter: ”England”),<br />

· Tyskland,<br />

· Italien,<br />

· Frankrig,<br />

· Holland,<br />

· Irland,<br />

· Spanien,<br />

· Norge,<br />

· Sverige,<br />

· Finland, og<br />

· Australien.<br />

Den selskabsretlige regulering i Australien er inddraget for at belyse den selskabsretlige regulering<br />

i et angelsaksisk, common law-baseret retssystem, der ikke er medlem af EU/EØS. Mens<br />

g:\012888-0005\000070.doc<br />

4 / 112


amerikansk og canadisk selskabsret er underlagt forskellig regulering i disse føderale staters<br />

enkelte stater og provinser, har australsk selskabsret siden 2001 været føderal og således ensartet<br />

på hele det australske territorium. Australien er derfor fundet bedst egnet til at belyse den<br />

selskabsretlige regulering i et angelsaksisk, common law-baseret retssystem.<br />

Bortset fra enkelte tværgående spørgsmål har undersøgelsen været begrænset til den selskabsretlige<br />

regulering af de to selskabstyper i de ovennævnte lande, som svarer til det danske aktieselskab<br />

(A/S) og det danske anpartsselskab (ApS).<br />

3. Metoden for undersøgelse og rapportering<br />

Til brug for undersøgelsen har Bech-Bruun på grundlag af et oplæg fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen<br />

udarbejdet et spørgeskema, som efter godkendelse af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen<br />

blev udsendt til et advokatfirma i hvert af de omfattede lande. Spørgeskemaet er vedlagt rapporten<br />

som bilag 1.<br />

Spørgeskemaet blev udsendt til de udenlandske advokatfirmaer den 22. september 2006 med<br />

svarfrist den 9. oktober 2006. Efter gennemgang af spørgeskemaerne og i forbindelse med udarbejdelse<br />

af rapporten har vi stillet uddybende og opklarende spørgsmål til de indkomne svarskemaer,<br />

og de sidste endelige svarskemaer blev modtaget af os den 16. november 2006. Svarskemaerne<br />

er vedlagt rapporten som bilag 2-12 i den endelige form, hvori vi har modtaget dem.<br />

Bech-Bruun kan som dansk advokatfirma alene rådgive om dansk ret, og vi har derfor ikke foretaget<br />

kontrol af rigtigheden af de indkomne svar.<br />

På grundlag af de indkomne svar rapporteres undersøgelsen med en emneopdeling, der overordnet<br />

svarer til spørgeskemaets emneopdeling. Spørgeskemaet omfatter en række specifikke<br />

selskabsretlige emner, der spænder fra kontrolforanstaltninger i forbindelse med selskabers stiftelse<br />

over regulering af selskabets ledelse til mulighederne for alternativ konfliktløsning mellem<br />

selskabsdeltagerne. På grund af bredden af vores opdrag og de selskabsretlige emner, som<br />

omfattes af rapporten, er der ikke basis for at drage én samlet konklusion af undersøgelsens<br />

resultater. Resultatet af undersøgelsen af de enkelte emneområder rapporteres i stedet løbende<br />

igennem rapporten.<br />

København, den 22. november 2006<br />

Mikkel Baaring Lerche Bettina Bang Jakobsen<br />

g:\012888-0005\000070.doc<br />

5 / 112


Undersøgelsens resultater<br />

1. Selskabsretlige revisioner i de omfattede lande<br />

g:\012888-0005\000070.doc<br />

Følgende lande omfattet af undersøgelsen har i de senere år foretaget gennemgribende<br />

revisioner af deres selskabslovgivning:<br />

● Finland – ny selskabslov trådte i kraft den 1. september 2006<br />

● Sverige – ny selskabslov trådte i kraft den 1. januar 2006<br />

● Italien – ny selskabslov trådte i kraft den 1. januar 2004<br />

Herudover er der i England vedtaget en ny selskabslov, der træder i kraft successivt i<br />

perioden frem til oktober 2008, idet hovedparten af den ny lovs bestemmelser først forventes<br />

at træde i kraft ved udløbet af denne periode. I denne undersøgelse baserer oplysningerne<br />

om engelsk ret sig på den gældende engelske selskabslov, Companies Act<br />

1985 med senere ændringer. Den kommende engelske selskabslov inddrages i omtalen<br />

af forestående ændringer i selskabslovgivningen i de af undersøgelsen omfattede<br />

lande.<br />

For så vidt angår Frankrig, er der efter det oplyste ikke på noget tidspunkt sket en gennemgribende<br />

revision af selskabslovgivningen. I stedet er Code de Civil og Code de<br />

Commerce løbende blev opdateret med lovændringer for de til aktieselskab og anpartsselskab<br />

svarende selskabstyper.<br />

For de øvrige lande, der er omfattet af undersøgelsen, daterer den seneste gennemgribende<br />

selskabsretlige revision sig tilbage til følgende år:<br />

● Australien – samlet føderal selskabslov indført i 2001<br />

● Norge – 1997<br />

● Spanien – 1989 (for den til aktieselskab svarende selskabstype) og 1995 (for<br />

den til anpartsselskab svarende selskabstype)<br />

● Holland – 1976<br />

● Tyskland – 1965 (for den til aktieselskab svarende selskabstype) og 1980 (for<br />

den til anpartsselskab svarende selskabstype)<br />

● Irland – 1963, idet der dog har fundet delvist reformarbejde sted i 1983 efter<br />

Irlands indtræden i EU og igen i 1990<br />

I samtlige disse lande er der siden den seneste selskabsretlige revision vedtaget en<br />

række ændringslove. For de lande, der er medlem af EU/EØS, er dette ikke mindst sket<br />

i forbindelse med den løbende implementering af EU-direktiver.<br />

De modtagne svar viser, at ændringslove begrundet i konkrete erhvervsskandaler med<br />

stor offentlig bevågenhed også forekommer i et vist omfang, ligesom de senere års<br />

6 / 112


g:\012888-0005\000070.doc<br />

corporate governance-debat i nogle lande har medført, at børsnoterede selskaber ved<br />

lov er underlagt et ”comply or explain”-regime i forhold til corporate governance regelsæt,<br />

der typisk er udarbejdet af fondsbørsen eller af et ekspertudvalg nedsat i offentligt<br />

regi. Dette gælder blandt andet i England, Tyskland og Holland.<br />

2. Lovgivningsmæssig struktur og de omfattede selskabstyper<br />

2.1 Én eller flere selskabslove – opbygning af den samlede selskabslov<br />

2.1.1 Én eller flere selskabslove<br />

Undersøgelsen har omfattet spørgsmål om, hvorvidt de omfattede lande i lighed med<br />

Danmark har to selskabslove dækkende henholdsvis den til aktieselskab svarende selskabstype<br />

og den til anpartsselskab svarende selskabstype eller én samlet selskabslov<br />

for begge disse selskabstyper. Endvidere er der spurgt om, hvorvidt den samlede selskabslov<br />

eventuelt også omfatter andre selskabstyper end de selskabstyper, der svarer<br />

til aktie- og anpartsselskaber. Svarene på disse spørgsmål fremgår af skemaet nedenfor:<br />

Land<br />

To selskabslove,<br />

én for henholdsvis<br />

de til A/S og de til<br />

ApS svarende sel-<br />

skaber.<br />

Èn samlet sel-<br />

skabslovdækken- de både de til A/S<br />

og de til ApS sva-<br />

rende selskaber.<br />

Dækker den sam-<br />

lede selskabslov<br />

også andre sel-<br />

skabstyper?<br />

England X Ja<br />

Tyskland X -<br />

Italien X Ja<br />

Frankrig X* Ja<br />

Holland X Ja<br />

Irland X Ja<br />

Spanien X -<br />

Norge X -<br />

Sverige X Nej<br />

Finland X Nej<br />

Australien X Ja<br />

*I Frankrig gennemføres selskabsretlig regulering ved (ændrings)love, der gælder for både de til aktieselskab<br />

og de til anpartsselskab svarende selskabstyper. Afhængig af emnet for den selskabsretlige regulering (for<br />

eksempel stiftelse, fusion eller retsevne) skrives bestemmelserne fra loven herefter ind i Code de Commerce<br />

eller Code de Civil. Da grundlaget for denne opdatering af henholdsvis Code de Commerce eller Code de Ci-<br />

vil er en samlet lov gældende for både de til aktie- og anpartsselskaber svarende selskaber, og da bestem-<br />

melserne i henholdsvis Code de Commerce og Code de Civil herefter som hovedregel gælder for begge sel-<br />

skabstyper, kategoriseres dette til brug for ovenstående skema således, at regulering af de til anparts- og ak-<br />

tieselskaber svarende selskabstyper i fransk ret dækkes af én lov.<br />

I svarene fra hovedparten af de omfattede lande angives det, at der ikke er planer om<br />

at ændre den nuværende lovgivningsstruktur, således at to love slås sammen til én, el-<br />

7 / 112


g:\012888-0005\000070.doc<br />

ler at én lov bliver til to særskilte love for henholdsvis den til aktieselskab svarende selskabstype<br />

og den til anpartsselskab svarende selskabstype.<br />

Den eneste undtagelse hertil er Spanien, hvor en kommission (”Comisión general de<br />

codificación”) nedsat af det spanske justitsministerium overvejer, om reguleringen af<br />

samtlige selskabstyper skal samles i én lov. Kommissionens arbejde pågår, og det er<br />

ikke ved denne rapports færdiggørelse muligt at få oplysninger om status på kommissionens<br />

overvejelser.<br />

For de lande, som har to selskabslove, der finder anvendelse på henholdsvis den til aktieselskab<br />

svarende selskabstype og den til anpartsselskab svarende selskabstype,<br />

angives som begrundelser for denne lovgivningsstruktur, at:<br />

(i) aktieselskabet var den oprindelige selskabsform, mens anpartsselskabet<br />

er introduceret senere med den hensigt at udgøre en<br />

mere fleksibel selskabsform for små og mindre virksomheder<br />

(Tyskland og Spanien),<br />

(ii) der er adskillige forskelle i reguleringen af de til aktieselskaber og<br />

anpartsselskaber svarende selskaber, der har gjort det hensigtsmæssigt<br />

at skille lovgivningen ad for bedre at identificere<br />

disse forskelle (Spanien og Norge),<br />

(iii) adskillelsen i to love gør det lettere for lovgiver at udbygge forskellene<br />

i reguleringen af de til aktieselskaber og anpartsselskaber<br />

svarende selskaber (Norge), og<br />

(iv) adskillelsen i to love øger brugervenligheden for virksomhederne<br />

(Norge).<br />

For de lande, der har én samlet selskabslov, angives rationalet generelt at være, at der<br />

derved undgås unødvendige gentagelser, idet mange bestemmelser i loven finder anvendelse<br />

på såvel den til aktieselskab svarende selskabstype som den til anpartsselskab<br />

svarende selskabstype.<br />

2.1.2 Opbygningen af den samlede selskabslov<br />

Selskabsloven i de lande, der har samlet reguleringen af de til aktieselskaber og anpartsselskaber<br />

svarende selskabstyper i én lov, bygger på forskellige grundstrukturer:<br />

I Italien og Frankrig indeholder selskabsloven først en generel del med bestemmelser,<br />

der finder anvendelse på alle selskaber, og derefter følger afsnit med særlige bestemmelser,<br />

der kun gælder for enkelte selskabstyper.<br />

Den gældende engelske selskabslov og den irske og australske selskabslov er opdelt i<br />

kapitler efter emner (for eksempel selskabsstiftelse, ledelse, generalforsamling etc.).<br />

Hvert kapitel indeholder bestemmelser, der finder anvendelse på alle selskaber, samt<br />

bestemmelser, der kun finder anvendelse på den ene eller den anden selskabstype.<br />

8 / 112


g:\012888-0005\000070.doc<br />

Den samlede finske selskabslov indleder med et generelt afsnit, men følger i øvrigt en<br />

systematik svarende til selskabsloven i England, Irland og Australien. Det generelle afsnit<br />

efterfølges således af emneopdelte afsnit og kapitler, der både indeholder bestemmelser<br />

for alle selskaber og særlige bestemmelser for enten den til aktieselskab<br />

svarende selskabstype eller den til anpartsselskab svarende selskabstype.<br />

Den svenske selskabslov benytter en næsten tilsvarende systematik, idet loven er opdelt<br />

i kapitler efter emner. Hvert kapitel indeholder først de bestemmelser, der gælder<br />

for alle selskaber, og herefter følger de bestemmelser, der kun gælder for den til aktieselskab<br />

svarende selskabstype.<br />

Det bemærkes, at den kommende selskabslov i England vil gøre op med den systematik,<br />

der i dag benyttes i den engelske Companies Act 1985. Strukturen i den nugældende<br />

engelske lov betegnes som en ”top down”-model, hvor det især for den til anpartsselskab<br />

svarende selskabstype gælder, at man for at fastslå retstilstanden først må læse<br />

de bestemmelser, der gælder for alle selskaber, og derefter de undtagelser, der findes<br />

for den til anpartsselskab gældende selskabstype.<br />

I den kommende engelske selskabslov benyttes i stedet en ”bottom up”-model, hvor<br />

den første del af selskabsloven indeholder de bestemmelser, der er særlige for den til<br />

anpartsselskab svarende selskabstype, næste del finder anvendelse på alle selskaber,<br />

og den sidste del af loven finder kun anvendelse på den til aktieselskab svarende selskabstype.<br />

Hensigten er at gøre tilgængeligheden af lovens bestemmelser nemmere<br />

for den til anpartsselskab svarende selskabstype, idet disse selskaber kun behøver at<br />

kende og efterleve første og anden del af loven.<br />

2.2 Selskabstyper svarende til A/S og ApS – valg af selskabstype – kontraktfrihed<br />

2.2.1 Selskabstyper svarende til A/S og ApS<br />

De selskabsbetegnelser i de omfattede lande, der svarer til henholdsvis det danske aktieselskab<br />

og det danske anpartsselskab, er følgende:<br />

Land<br />

Selskab svarende til dansk<br />

aktieselskab (A/S)<br />

England Public limited company (Plc) Limited company (Ltd)<br />

Selskab svarende til dansk anpartsselskab<br />

(ApS)<br />

Tyskland Aktiengesellschaft (AG) Gesellschaft mit beschränkter Haftung (GmbH)<br />

Italien Società per Azioni (SpA) Società a Responsabilità Limitata (Srl)<br />

Frankrig Société anonyme (SA) Société à responsabilité limitée (Sarl)<br />

Holland Naamloze vennootschap (NV) Besloten vennootschap (BV)<br />

Irland Public limited company (Plc) Private limited company (Ltd)<br />

Spanien Sociedad Anónima (SA) Sociedad de Responsabilidad Limitada (SL)<br />

Norge Allmennaksjeselskap (ASA) Aksjeselskap (AS)<br />

Sverige Aktiebolag (publ) (AB) Aktiebolag (AB)<br />

Finland Julkinen osakeyhtiö (Oyj) Yksityinen osakeyhtiö (Oy)<br />

Australien Limited company (Ltd) Proprietary limited company (Pty Ltd)<br />

9 / 112


g:\012888-0005\000070.doc<br />

For at undgå hyppige krydsreferencer til ovenstående skema, benyttes i denne rapport<br />

generelt termerne ”den til aktieselskab svarende selskabstype” og ”den til anpartsselskab<br />

svarende selskabstype” frem for de enkelte landes betegnelser for den pågældende<br />

selskabstype.<br />

2.2.2 Valg af selskabstype<br />

I undersøgelsen er der stillet spørgsmål om, hvorvidt landene tillader frit valg mellem de<br />

til aktieselskab og anpartsselskab svarende selskabstyper, når blot selskabet opfylder<br />

de relevante krav til minimumskapital og vedtægtsbestemmelser, eller om der er begrænsninger<br />

i valgfriheden.<br />

Kun for så vidt angår Irland og Australien er der begrænsning i valgfriheden.<br />

I Irland er det et krav til den til aktieselskab svarende selskabstype, at selskabet har<br />

mindst syv aktionærer. Det til anpartsselskab svarende selskab skal have mellem en og<br />

50 anpartshavere (eksklusive anpartshavere, der også er medarbejdere i selskabet). Et<br />

selskabs opfyldelse af disse krav er ikke underlagt ekstern kontrol, men hvis et selskab<br />

fortsætter dets aktiviteter i mere end seks måneder efter, at disse krav til antallet af aktionærer/anpartshavere<br />

ikke længere er opfyldt, kan aktionærer/anpartshavere, der var<br />

bekendte med selskabets manglende overholdelse af kravene, blive personligt og solidarisk<br />

ansvarlige for selskabets samlede gæld og forpligtelser. Endvidere kan selskabet<br />

blive opløst ved rettens foranstaltning. En ekspertgruppe nedsat af det irske handelsministerium<br />

i 2000 har foreslået, at mindstekravet om syv aktionærer i den til aktieselskab<br />

svarende selskabstype skal ophæves.<br />

I Australien skal det til anpartsselskab svarende selskab omregistrere sig til et til aktieselskab<br />

svarende selskab, når selskabet har mere end 50 anpartshavere (eksklusive<br />

anpartshavere, der også er medarbejdere i selskabet) eller hvis det udbyder sine aktier<br />

til offentligheden (det vil sige til andre end eksisterende anpartshavere eller medarbejdere<br />

i selskabet eller dettes datterselskaber). Der er ikke en fast kontrolprocedure til<br />

sikring af, at disse regler overholdes. I stedet påses reglernes overholdelse som en del<br />

af den løbende monitoreringsopgave, som Australian Securities and Investments Commission<br />

er tillagt.<br />

Kravene til aktionær- henholdsvis anpartshaverkredsens størrelse i Irland og Australien<br />

er undtagelser i det samlede billede. I hovedparten af de af undersøgelsen omfattede<br />

lande er der således valgfrihed mellem den til aktieselskab svarende selskabsform og<br />

den til anpartsselskab svarende selskabsform. Blot selskabet kan opfylde minimumskapitalkrav<br />

og vedtægterne opfylder vedtægtskrav til henholdsvis den til aktieselskab<br />

svarende selskabstype eller den til anpartsselskab svarende selskabstype, kan selskabsdeltagerne<br />

således frit beslutte, hvilken selskabstype, selskabet skal registreres<br />

som.<br />

10 / 112


2.2.3 Selskabsretlig kontraktfrihed<br />

g:\012888-0005\000070.doc<br />

I Danmark er der selskabsretlig kontraktfrihed, som principielt muliggør dannelsen af et<br />

selskab, der ikke er reguleret af hverken aktieselskabsloven, anpartsselskabsloven, lov<br />

om erhvervsdrivende virksomheder eller anden selskabsretlig lovgivning.<br />

Undersøgelsen har omfattet spørgsmål om, hvorvidt der hersker en tilsvarende selskabsretlig<br />

kontraktfrihed i de af undersøgelsen omfattede lande, og svarene herpå<br />

fremgår nedenfor:<br />

Land Selskabsretlig kontraktfrihed<br />

England Nej<br />

Tyskland Nej<br />

Italien Nej<br />

Frankrig Nej<br />

Holland Nej<br />

Irland Nej<br />

Spanien Nej<br />

Norge Nej<br />

Sverige Ja (idealla föreningar)<br />

Finland Nej<br />

Australien Nej<br />

Som det fremgår af skemaet, er det blandt de af undersøgelsen omfattede lande kun i<br />

Sverige, at der er mulighed for at skabe et selskabsretligt subjekt, der ikke er underlagt<br />

eksisterende selskabsretlig regulering, og denne mulighed er i Sverige begrænset til at<br />

gælde for ”idealla föreningar”, som er foreninger, der ikke har til formål at optjene og<br />

uddele overskud til medlemmerne.<br />

2.3 Omfanget af deklaratoriske bestemmelser – ansvar frem for forbud<br />

2.3.1 Omfanget af deklaratoriske bestemmelser<br />

Undersøgelsen har omfattet spørgsmål om, i hvilket omfang den selskabsretlige regulering<br />

er baseret på deklaratoriske bestemmelser frem for præceptive bestemmelser.<br />

Deklaratoriske bestemmelser findes i selskabslovgivningen i alle de omfattede lande,<br />

men på grundlag af svarene fra Frankrig, Norge og Sverige er det indtrykket, at deklaratoriske<br />

bestemmelser ikke har nogen fremtrædende rolle i disse lande. I Tyskland er<br />

det eksplicit fastslået i den til aktieselskabsloven svarende lov, at selskabets vedtægter<br />

kun må fravige lovens bestemmelser, hvor dette udtrykkeligt er fastsat. Herudover kan<br />

selskabets vedtægter kun komplementere den tyske aktieselskabslov, hvis de lovbestemmelser,<br />

som vedtægterne søger at komplementere, ikke udtømmende regulerer<br />

det pågældende forhold. For så vidt angår den til anpartsselskab svarende selskabstype,<br />

må selskabets vedtægter blot ikke være i strid med præceptive bestemmelser.<br />

11 / 112


g:\012888-0005\000070.doc<br />

For de øvrige lande angives der at være en betydelig frihed til at regulere selskabets interne<br />

forhold i vedtægterne. I den nye finske selskabslov og i den australske selskabslov<br />

findes der en række bestemmelser, som udtrykkeligt er deklaratoriske, og som derfor<br />

kun finder anvendelse hvis og i det omfang, et selskab ikke har fraveget disse bestemmelser<br />

i sine vedtægter. Indførelsen af ny selskabslov i Finland har medført en<br />

øget anvendelse af deklaratoriske bestemmelser.<br />

I England og Irland indeholder den gældende lovgivning et sæt standardvedtægter<br />

(Table A), som selskaber kan fravige ved at vedtage individuelle vedtægter. Table A<br />

fungerer som tilbagefaldsbestemmelser, der gælder for det enkelte selskab, hvis ikke<br />

andre bestemmelser er indsat i selskabets vedtægter.<br />

For Italien er det oplyst, at den til aktieselskab svarende selskabstype er underlagt flere<br />

præceptive lovbestemmelser end den til anpartsselskab svarende selskabstype, idet<br />

sidstnævnte skal være en mere fleksibel selskabstype. I Holland er der udarbejdet et<br />

forslag til en gennemgribende ny regulering af den til anpartsselskab svarende selskabstype,<br />

hvis overordnede hensigt er at gøre reguleringen af anpartsselskaber mere<br />

fleksibel. Dette foreslås blandt andet opnået ved, at anpartsselskaber i betydeligt omfang<br />

underlægges deklaratoriske frem for præceptive regler. Der er endnu ikke fremlagt<br />

et egentligt lovforslag om ny regulering af den til anpartsselskab svarende selskabstype<br />

i Holland.<br />

Sammenfattende for de indkomne svar kan det således konkluderes, at alle de omfattede<br />

lande benytter deklaratoriske bestemmelser i den selskabsretlige regulering, men<br />

at omfanget heraf varierer. I de lande, hvor deklaratoriske bestemmelser har betydelig<br />

udbredelse, gælder dette primært på områder, der typisk reguleres i selskabets vedtægter,<br />

idet dette anses som vedrørende selskabets interne forhold. Endvidere er der i<br />

nogle lande en tendens til, at deklaratoriske lovregler især gælder for den til anpartsselskab<br />

svarende selskabstype, mens den til aktieselskab svarende selskabstype i højere<br />

grad er underlagt præceptiv lovgivning.<br />

2.3.2 Ansvar frem for forbud<br />

Undersøgelsen har omfattet spørgsmål om, hvorvidt der i de enkelte lande i de senere<br />

år har været en tendens til liberalisering med færre forbudsregler i selskabslovgivningen,<br />

og om denne liberalisering i så fald har været ledsaget af en stramning af ansvaret<br />

for selskabets ledelsesmedlemmer mv.<br />

For så vidt angår den finske selskabslov, der trådte i kraft den 1. september 2006, var<br />

det erklærede mål med loven at skabe en fleksibel og konkurrencedygtig selskabslovgivning,<br />

idet den nationale selskabslovgivning anerkendtes som en af de faktorer, som<br />

virksomheder tager i betragtning, når de skal vælge deres etableringssted. Den øgede<br />

fleksibilitet, som den nye finske selskabslov giver selskaberne, er søgt balanceret med<br />

strammere ansvarsregler. Hvor der tidligere skulle foreligge grov uagtsomhed for, at et<br />

selskab eller en person kunne blive holdt erstatningsansvarlig for overtrædelse af selskabslovgivningen<br />

eller for et selskabs vedtægter, er simpel uagtsomhed nu tilstrække-<br />

12 / 112


g:\012888-0005\000070.doc<br />

lig til at statuere ansvar. Herudover indeholder den nye finske selskabslov bevisbyrderegler,<br />

der indebærer en formodning for uagtsomhed i tilfælde, hvor en person i selskabets<br />

inderkreds (hertil henregnes for eksempel en majoritetsaktionær) har haft fordel af<br />

det ansvarspådragende forhold, ligesom der er en formodning for uagtsomhed, hvis en<br />

direktør eller et bestyrelsesmedlem har forårsaget skade i forbindelse med en overtrædelse<br />

af selskabsloven eller af selskabets vedtægter.<br />

I Sverige, hvis nye selskabslov trådte i kraft den 1. januar 2006, synes der ikke at være<br />

en tilsvarende klar bevægelse mod liberalisering balanceret med øget ansvar, men det<br />

nævnes i svarskemaet vedrørende svensk ret, at der er sket liberalisering på visse områder<br />

(for eksempel vedrørende udlodning af selskabets midler), og at den nye lovs klarere<br />

definition af bestyrelsesmedlemmers forpligtelser må antages at indebære et skærpet<br />

ansvar for ledelsesmedlemmer. Da ansvarsreglerne for ledelsesmedlemmer skal<br />

kunne anvendes både i meget små og meget store selskaber, har fleksibilitet i disse<br />

regler dog også været et relevant hensyn.<br />

I Italien betød ikrafttræden af den nye selskabslov den 1. januar 2004 en vis liberalisering<br />

af selskabslovgivningen. Efterfølgende har erhvervsskandaler med stor offentlig<br />

bevågenhed medført en stramning af ansvarsreglerne for selskabets ledelse, herunder<br />

sådan, at ansvarssager nu kan føres ikke kun mod selskabets direktører/bestyrelsesmedlemmer,<br />

men også mod selskabets revisorer, og der er indført nye<br />

ansvarsregler for økonomidirektører.<br />

I Tyskland er der over de senere år sket en liberalisering af udvalgte dele af den selskabsretlige<br />

regulering, og samtidig er der indført forbedrede muligheder for at gøre<br />

ansvar gældende mod selskabets ledelse. Særligt for den til anpartsselskab svarende<br />

selskabstype er det forventningen, at liberalisering og samtidig indførelse af skærpede<br />

ansvarsregler vil fortsætte.<br />

I England vil den kommende selskabslov indebære liberalisering af nogle dele af selskabslovgivningen.<br />

Det gælder blandt andet restriktionerne vedrørende selvfinansiering,<br />

der vil blive lempet for den til aktieselskab svarende selskabstype og helt ophævet<br />

for så vidt angår den til anpartsselskab svarende selskabstype. En væsentlig nyskabelse<br />

i ledelsesansvaret under den kommende engelske selskabslov er, at ledelsesmedlemmerne<br />

vil være underlagt en lovbestemt pligt til at ”fremme selskabets succes”, og i<br />

denne forbindelse skal ledelsesmedlemmerne inddrage følgende faktorer:<br />

(i) den sandsynlige virkning af beslutningen på lang sigt,<br />

(ii) medarbejdernes interesser,<br />

(iii) behovet for at pleje selskabets relationer til leverandører, kunder<br />

og andre,<br />

(iv) den indvirkning, som selskabets virksomhed har på lokalsamfundet<br />

og miljøet,<br />

(v) selskabets opretholdelse af ry for høj forretningsmoral, og<br />

(vi) hensynet til ligelig behandling af selskabets aktionærer/anpartshavere.<br />

13 / 112


g:\012888-0005\000070.doc<br />

Det forventes, at selskabets ledelsesmedlemmer efter indførelsen af den kommende<br />

selskabslov skal kunne demonstrere, at og hvordan de har inddraget ovenstående faktorer<br />

i deres vurdering af, hvorvidt en given beslutning vil "fremme selskabets succes".<br />

For Australien er det oplyst, at liberalisering af selskabslovgivningen og parallel stramning<br />

af ansvaret løbende fandt sted i perioden fra 1993 og frem til gennemførelsen af<br />

den føderale australske selskabslov i 2001.<br />

Irland har ikke i de senere år gennemført nogen væsentlige liberaliseringer af selskabslovgivningen,<br />

men indførelsen af Company Law Enforcement Act 2001 har haft som<br />

følge, at håndhævelsen af selskabslovens bestemmelser er blevet betydelig bedre. Loven<br />

har ud over bedre håndhævelsesmuligheder også medført, at ansvaret for ledelsesmedlemmer<br />

er blevet skærpet.<br />

For så vidt angår Frankrig og Norge er det oplyst, at der ikke er nogen tendens til liberalisering<br />

af selskabslovgivningen. I Frankrig har der grundet erhvervsskandaler med<br />

offentlig bevågenhed tværtimod været tendens til en stramning af visse områder af selskabslovgivningen,<br />

for eksempel i forhold til mulighederne for at tildele ledelsen aktietegningsoptioner.<br />

Sammenfattende kan det konkluderes, at der i hovedparten af de undersøgte lande har<br />

været tendens til en skærpelse af ledelsesansvaret i de senere år, og at denne tendens<br />

i de fleste lande har været en del af en proces, hvor en liberalisering af den selskabsretlige<br />

regulering balanceres med en samtidig skærpelse af ledelsesansvaret. I visse<br />

lande er der sket en skærpelse af ledelsesansvaret og/eller af håndhævelsen af selskabslovgivningen,<br />

uden at dette har haft sammenhæng med liberalisering af den selskabsretlige<br />

regulering.<br />

3. Stiftelse og indbetaling af kapital<br />

3.1 Standardvedtægter i henhold til lov<br />

I undersøgelsen er der spurgt, om lovgivningen i det enkelte land har fastsat standardvedtægter,<br />

der helt eller delvist finder anvendelse, hvis selskabets generalforsamling<br />

ikke ved stiftelsen eller senere beslutter at benytte individuelle vedtægter. Svarene på<br />

spørgsmål vedrørende sådanne standardvedtægter fremgår nedenfor:<br />

Land<br />

Standard-<br />

vedtægter? Bemærkninger - Forestående ændringer<br />

England Ja Standardvedtægter kaldet ”Table A” finder automatisk anvendel-<br />

se, hvis selskabets individuelle vedtægter ikke helt eller delvis<br />

erstatter Table A. Hvor Table A i dag finder anvendelse på beg-<br />

ge selskabstyper, vil der under den kommende engelske sel-<br />

skabslov være et sæt standardvedtægter for hver selskabstype.<br />

14 / 112


g:\012888-0005\000070.doc<br />

Land<br />

Standard-<br />

vedtægter? Bemærkninger - Forestående ændringer<br />

Tyskland Nej Påtænkes ikke ændret.<br />

Italien Nej Påtænkes ikke ændret.<br />

Frankrig Nej Dog er der for den til anpartsselskab svarende selskabstype<br />

Holland Nej Påtænkes ikke ændret.<br />

indført en valgfri standardvedtægt, der kan benyttes, hvis sel-<br />

skabet kun har én anpartshaver. Der påtænkes ikke ændringer.<br />

Irland Ja Standardvedtægter kaldet ”Table A” finder anvendelse, hvis<br />

selskabet ikke vedtager individuelle vedtægter. Table A, Part 1,<br />

finder anvendelse på den til aktieselskab svarende selskabsty-<br />

pe. Table A, Part 2, finder anvendelse på den til anpartsselskab<br />

svarende selskabstype. Der påtænkes ikke ændringer.<br />

Spanien Nej For en særlig undergruppe af den til anpartsselskab svarende<br />

selskabstype er der dog indført en valgfri standardvedtægt. Der<br />

påtænkes ikke ændringer.<br />

Norge Nej Påtænkes ikke ændret.<br />

Sverige Nej Påtænkes ikke ændret.<br />

Finland Nej Ved den nye finske selskabslov har den finske justitsminister<br />

imidlertid fået bemyndigelse til ved bekendtgørelse at fastlægge<br />

en modelvedtægt, som valgfrit kan benyttes ved stiftelsen af et<br />

selskab. Bemyndigelsen er endnu ikke udnyttet, men den finske<br />

registreringsmyndighed har udarbejdet en fuld dokumentpakke,<br />

der valgfrit kan benyttes i forbindelse med stiftelse af et selskab,<br />

og denne dokumentpakke indeholder også udkast til vedtægter.<br />

Ud over fastsættelse af et selskabs navn, hjemsted og forret-<br />

ningsområde, er vedtægtsbestemmelser dog kun nødvendige,<br />

hvis et selskab ønsker at fravige de deklaratoriske bestemmel-<br />

ser i den finske selskabslov, jf. punkt 2.3.1.<br />

Australien Nej De deklaratoriske bestemmelser i den australske selskabslov, jf.<br />

punkt 2.3.1, regulerer til gengæld hovedparten af de forhold, der<br />

normalt vil indgå i et selskabs vedtægter. Som sådan kan de<br />

deklaratoriske bestemmelser i selskabsloven udgøre udfyldende<br />

vedtægtsbestemmelser, hvis de ikke er erstattet af individuelle<br />

vedtægtsbestemmelser. De relevante deklaratoriske bestem-<br />

melser finder dog ikke anvendelse på den til anpartsselskab<br />

svarende selskabstype, hvis der kun er én anpartshaver, som<br />

ligeledes er selskabets eneste ledelsesmedlem.<br />

Som det fremgår af ovenstående skema, er anvendelsen af standardvedtægter fastsat i<br />

henhold til lov i alt væsentligt begrænset til de angelsaksisk, common law-baserede<br />

retssystemer i England og Irland. I Australien, der ligeledes er et angelsaksisk, common<br />

law-baseret retssystem, findes ”standardvedtægten” spredt ud i selskabslovens bestemmelser.<br />

15 / 112


g:\012888-0005\000070.doc<br />

Et lignende system følger af den nye finske selskabslov, idet et selskab kun behøver at<br />

fastlægge ganske få vedtægtsbestemmelser, hvis lovens deklaratoriske bestemmelser<br />

om selskabets interne forhold ikke ønskes fraveget.<br />

Bortset fra de tre angelsaksisk, common law-baserede retssystemer og Finland, er det<br />

tendensen i de omfattede lande, at der ikke findes standardvedtægter fastsat ved eller i<br />

henhold til lov, og at dette ikke påtænkes indført.<br />

3.2 Selskabskapital og efterfølgende erhvervelser fra stiftere mv.<br />

3.2.1 Kontrol med indbetaling af selskabskapital<br />

Ved kapitalindskud i form af andre værdier end kontanter (”apportindskud”), følger det<br />

af art. 10 i 2. selskabsdirektiv 77/91/EF, at medlemslandene for den til aktieselskab<br />

svarende selskabstype skal fastsætte bestemmelser om udarbejdelse af en beskrivelse<br />

og en vurderingsberetning, hvori en administrativt eller retsligt godkendt sagkyndig<br />

blandt andet skal erklære sig om, hvorvidt apportindskuddet mindst svarer til værdien af<br />

de tegnede aktier med tillæg af en eventuel overkurs. Det er valgfrit for medlemsstaterne,<br />

om de vil indføre tilsvarende bestemmelser for den til anpartsselskab svarende selskabstype.<br />

I undersøgelsen er der med afsæt i art. 10 i 2. selskabsdirektiv spurgt om hvilke kontrolforanstaltninger,<br />

der gælder i forbindelse med kapitalindskud i de til aktieselskab og anpartsselskab<br />

svarende selskabstyper.<br />

Nogle af de af undersøgelsen omfattede lande har i lighed med Danmark valgt at gennemføre<br />

ens regler for apportindskud i de til aktieselskab og de til anpartsselskab svarende<br />

selskabstyper, således at bestemmelserne i art. 10 i 2. selskabsdirektiv er indført<br />

for begge selskabstyper. Det gælder Frankrig, Holland, Sverige og Finland. I Frankrig<br />

gælder der til dels skærpede regler for apportindskud i den til anpartsselskab svarende<br />

selskabstype. Det er således oplyst, at hvert enkelt apportindskud skal være beskrevet i<br />

vedtægterne for den til anpartsselskab svarende selskabstype.<br />

I Tyskland, Italien, Irland og Norge gælder der også i betydeligt omfang ens regler for<br />

apportindskud i de til aktieselskab og de til anpartsselskab svarende selskabstyper. I<br />

disse lande er der dog for den til aktieselskab svarende selskabstype særlige krav til<br />

den sagkyndige, der skal udarbejde vurderingsberetningen vedrørende apportindskuddet,<br />

eller til omfanget af de dokumenter, den sagkyndige skal udarbejde. De særlige<br />

krav til den sagkyndige, der bistår den til aktieselskab svarende selskabstype, er enten,<br />

at den sagkyndige skal være udpeget af retten, eller at den sagkyndige skal være revisor.<br />

I Tyskland, Italien og Irland er der ikke tilsvarende krav til den sagkyndige, der bistår<br />

den til anpartsselskab svarende selskabstype med vurderingen af apportindskud. I<br />

Italien kræves det således ikke, at den revisor, der udarbejder vurderingsberetning for<br />

den til anpartsselskab svarende selskabstype, er udpeget af retten. I Tyskland og Irland<br />

er der for den til anpartsselskab svarende selskabstype ikke krav om, at en revisor udarbejder<br />

vurderingsberetning for den til anpartsselskab svarende selskabstype. I Tysk-<br />

16 / 112


g:\012888-0005\000070.doc<br />

land er vurderingsberetning udarbejdet af revisor dog også for den til anpartsselskab<br />

svarende selskabstype den sædvanlige måde at dokumentere apportindskuddets værdi<br />

på, men hvis der således medvirker revisor i forbindelse med apportindskud i den til<br />

anpartsselskab svarende selskabstype, er denne ikke udpeget af retten. I Norge skal<br />

der medvirke revisor til vurderingsberetningen ved begge selskabstyper, men ved den<br />

til aktieselskab svarende selskabstype skal revisor selvstændigt udarbejde sin erklæring,<br />

mens den til anpartsselskab svarende selskabstype kan vælge selv at udarbejde<br />

erklæring om apportindskuddet og derefter lade denne erklæring påtegne af revisor.<br />

I England og Spanien er der ikke krav om, at apportindskud i den til anpartsselskab<br />

svarende selskabstype vurderes af en sagkyndig, og art. 10 i 2. selskabsdirektiv er således<br />

kun indført for den til aktieselskab svarende selskabstype.<br />

En undtagelsesbestemmelse i art. 10, stk. 4, i 2. selskabsdirektiv, der giver mulighed<br />

for lempede kontrolforanstaltninger ved apportindskud foretaget af et selskab, der ejer<br />

mindst 90 % af det selskab, som modtager apportindskuddet, er i de af undersøgelsen<br />

omfattede lande kun udnyttet i Holland. Betingelsen for at benytte de lempede kontrolforanstaltninger<br />

er, at moderselskabet påtager sig en nærmere afgrænset hæftelse for<br />

datterselskabets forpligtelser.<br />

Australien, der ikke er EU/EØS-medlem, og således ikke forpligtet af bestemmelserne i<br />

2. selskabsdirektiv, har ikke bestemmelser om vurderingsberetning ved apportindskud<br />

svarende til de bestemmelser, der findes i de europæiske lande. Ansvaret for at apportindskud<br />

til et selskab har den angivne værdi, ligger i australsk ret hos ledelsen af selskabet,<br />

og det påses som udgangspunkt ikke af nogen uafhængig instans eller person.<br />

Et selskab, der udsteder aktier mod apportindskud, har dog oplysningsforpligtelser over<br />

for Australian Securities and Investments Commission, og oplysningsforpligtelserne for<br />

den til aktieselskab svarende selskabstype er mere omfattende end oplysningsforpligtelserne<br />

for den til anpartsselskab svarende selskabstype.<br />

For de af EU/EØS omfattede lande er bestemmelserne om kontrolforanstaltninger ved<br />

apportindskud tilstræbt lempet i forbindelse med vedtagelsen af ændringsdirektiv<br />

2006/68/EF til 2. selskabsdirektiv, der skal gennemføres i national ret senest den 15.<br />

april 2008. Ændringsdirektivet giver medlemsstaterne mulighed for at indføre en ordning,<br />

hvor apportindskud i aktieselskaber ikke kræver vurderingsberetning fra en administrativt<br />

eller retsligt godkendt sagkyndig.<br />

For hovedparten af de omfattede lande har det ikke for de deltagende advokatfirmaer<br />

foreligget oplyst, om det pågældende land vil udnytte mulighederne i ændringsdirektivet<br />

til 2. selskabsdirektiv til at lempe kontrolforanstaltninger ved apportindskud. Det er dog<br />

oplyst, at Tyskland forventer at ville benytte muligheden for at lempe kravene til kontrolforanstaltninger.<br />

Der er endnu ikke fremlagt lovforslag, og den konkrete gennemførelse<br />

af ændringen til 2. direktiv i tysk ret kendes derfor ikke.<br />

For så vidt angår kontante kapitalindskud, findes der ikke bestemmelser om kontrolforanstaltninger<br />

i 2. selskabsdirektiv eller i ændringerne hertil. De indkomne svar viser, at<br />

17 / 112


g:\012888-0005\000070.doc<br />

der er tendens til, at tilstedeværelsen af det kontante indskud skal bekræftes af en bank<br />

eller af en notar senest samtidig med registreringen af aktietegningen. I nogle lande er<br />

der i tillæg hertil en udtrykkelig forpligtelse for selskabets ledelse til at verificere, at indbetalte<br />

aktietegningsbeløb er til rådighed for selskabet, mens dette i andre lande følger<br />

af ledelsesmedlemmers generelle omsorgsforpligtelse over for selskabet.<br />

3.2.2 Efterfølgende erhvervelser fra stiftere, aktionærer mfl.<br />

Art. 11 i 2. selskabsdirektiv bestemmer, at det i national lovgivning for den til aktieselskab<br />

svarende selskabstype skal fastsætte, at hvis et selskab inden for to år efter stiftelsen<br />

fra en stifter erhverver et formuegode mod et vederlag svarende til mindst 10 %<br />

af den nominelle aktiekapital, så skal formuegodet gøres til genstand for en beskrivelse<br />

og vurderingsberetning af en administrativt eller retsligt godkendt sagkyndig, og erhvervelsen<br />

skal godkendes af selskabets generalforsamling. Medlemsstaterne kan fastsætte,<br />

at tilsvarende bestemmelser skal finde anvendelse på selskabets erhvervelser fra<br />

aktionærer eller enhver anden person. Bestemmelserne finder ikke anvendelse på erhvervelser<br />

inden for aktieselskabets sædvanlige forretningsmæssige dispositioner, på<br />

erhvervelser foranlediget eller kontrolleret af administrativ eller retslig myndighed, eller<br />

på erhvervelser på fondsbørs. Bestemmelserne finder endvidere ikke anvendelse på<br />

den til anpartsselskab svarende selskabstype, medmindre et sådant selskab gennem<br />

omdannelse til den til aktieselskab svarende selskabstype inden for to år fra selskabets<br />

stiftelse bliver omfattet af reglerne. Den gældende danske aktieselskabslov fastsætter,<br />

at bestemmelserne om efterfølgende erhvervelser, jf. art. 11 i 2. selskabsdirektiv, både<br />

finder anvendelse på erhvervelser fra stiftere og fra aktionærer, der er selskabet bekendt.<br />

I anpartsselskabsloven findes der tilsvarende, men delvist forenklede bestemmelser.<br />

For så vidt angår de af undersøgelsen omfattede lande gælder det, at Spanien, England<br />

og Finland har valgt kun at gennemføre minimumsbestemmelserne i art. 11 i 2.<br />

selskabsdirektiv. I disse lande finder de ved art. 11 foreskrevne bestemmelser således<br />

kun anvendelse på den til aktieselskab svarende selskabstype, og bestemmelserne finder<br />

kun anvendelse på erhvervelser fra stiftere.<br />

I Tyskland gælder bestemmelserne på grundlag af art. 11 i 2. selskabsdirektiv kun for<br />

den til aktieselskab svarende selskabstype, men bestemmelserne gælder ud over for<br />

stiftere (som i tysk ret pr. definition er de aktionærer, der tegnede aktier ved selskabets<br />

stiftelse) også for øvrige aktionærer, der på tidspunktet for erhvervelsen ejer mere end<br />

10 % af aktierne. Italien og Sverige har valgt en stort set tilsvarende implementering af<br />

bestemmelserne om efterfølgende erhvervelser, idet reglerne dog finder anvendelse på<br />

stifterne og alle aktionærer, uanset størrelsen af de pågældende aktionærers aktiebesiddelser.<br />

Italien har ved implementeringen af art. 11 i 2. selskabsdirektiv valgt at lade reglerne<br />

omfatte både stiftere, aktionærer og ledelsesmedlemmer, og bestemmelserne finder<br />

anvendelse på begge selskabsformer. For den til anpartsselskab svarende selskabstype<br />

er der dog den lempelse, at den sagkyndige, der udarbejder vurderingsberetning om<br />

18 / 112


g:\012888-0005\000070.doc<br />

formuegodet i den efterfølgende erhvervelse, kan vælges blandt registrerede eksperter<br />

og revisorer. Til forskel herfra skal vurderingsberetningen for den til aktieselskab svarende<br />

selskabstype udarbejdes af en sagkyndig, som udmeldes af retten.<br />

I Holland er bestemmelserne i art. 11 i 2. selskabsdirektiv indført for erhvervelser af<br />

formuegoder, der tilhører eller inden for en periode på et år før stiftelsen af selskabet<br />

har tilhørt stiftere af den til aktieselskab svarende selskabstype. For den til anpartsselskab<br />

svarende selskabstype gælder bestemmelserne tillige for erhvervelse fra anpartshavere.<br />

På grundlag af det foreliggende forslag til ny regulering af den til anpartsselskab<br />

svarende selskabstype i Holland forventes det, at formalia og begrænsninger<br />

knyttet til efterfølgende erhvervelser foretaget af den til anpartsselskab svarende selskabstype<br />

vil blive lempet.<br />

I Norge er bestemmelserne om efterfølgende erhvervelser udvidet i forhold til minimumskravene<br />

i art. 11 i 2. selskabsdirektiv på følgende måder: For den til aktieselskab<br />

svarende selskabstype finder bestemmelserne anvendelse, når selskabets vederlag for<br />

formuegodet svarer til mindst 5 % af den nominelle aktiekapital. Bestemmelserne gælder<br />

også for den til anpartsselskab svarende selskabstype, men her gælder reglerne<br />

først, når vederlaget svarer til mindst 10 % af den nominelle anpartskapital. For begge<br />

selskabstyper finder reglerne anvendelse på efterfølgende erhvervelser fra både stiftere,<br />

aktionærer, aktionærers nærstående og personer, der afstår aktiver til selskabet på<br />

grundlag af aftale eller forståelse med en aktionær. Reglerne finder anvendelse i hele<br />

selskabets levetid, og ikke blot i de to år efter stiftelsen, som er foreskrevet i art. 11 i 2.<br />

selskabsdirektiv. Der er fremsat lovforslag om, at bestemmelserne skal udvides til også<br />

at omfatte selskabets ledelsesmedlemmer, og at de skal finde anvendelse ikke kun på<br />

selskabets erhvervelse af formuegoder fra den omfattede personkreds, men også på<br />

den omfattede personkreds’ køb af aktiver fra selskabet. For erhvervelser til en værdi af<br />

under NOK 50.000, vil erhvervelsen dog ikke kræve generalforsamlingens godkendelse,<br />

idet godkendelse fra bestyrelsen vil være tilstrækkelig. Hensigten med de planlagte<br />

stramninger af norsk lovgivning om transaktioner mellem selskabet og dets stiftere, aktionærer<br />

og ledelsesmedlemmer er at forbygge økonomisk kriminalitet og at sikre, at<br />

generalforsamlingen får lejlighed til at tage stilling til transaktioner, hvor et ledelsesmedlem<br />

kunne sætte sine egne interesser over selskabets. Den påtænkte norske lovændring<br />

vil indebære, at der i tillæg til bestemmelserne om efterfølgende erhvervelser indføres<br />

bestemmelser svarende til de regler om ”substantial property transactions”, som findes<br />

i de angelsaksisk, common law-baserede retssystemer, jf. punkt 3.2.3 nedenfor.<br />

I Irland fungerer de bestemmelser om ”substantial property transactions”, der traditionelt<br />

findes i angelsaksisk, common law baserede lande, som implementeringen af art.<br />

11 i 2. selskabsdirektiv. Disse bestemmelser gælder for begge selskabstyper og finder<br />

anvendelse på transaktioner med selskabets aktionærer, ledelsesmedlemmer samt<br />

nærstående hertil. Stiftere er ikke specifikt omfattet af bestemmelserne om ”substantial<br />

property transactions”, men disse vil i praksis ofte være omfattede af kategorierne aktionærer<br />

eller ledelsesmedlemmer. En ”substantial property transaction”, der kræver generalforsamlingens<br />

godkendelse, er en transaktion med den omfattede personkreds,<br />

der har en værdi af mindst EUR 63.487 eller mindst 10 % af selskabets egenkapital.<br />

19 / 112


g:\012888-0005\000070.doc<br />

Bestemmelserne om ”substantial property transactions” finder anvendelse i hele selskabets<br />

levetid og ikke kun i to år fra stiftelsen.<br />

For så vidt angår Australien, der ikke er medlem af EU/EØS, og derfor ikke er bundet af<br />

art. 11 i 2. selskabsdirektiv, og som ikke har minimumskapitalbestemmelser, der gør<br />

det relevant at måle erhvervelser i forhold til selskabskapitalens størrelse, henvises der<br />

til ”related party rules” for den til aktieselskab svarende selskabstype, som er omtalt i<br />

punkt 3.2.3 nedenfor.<br />

Sammenfattende om EU/EØS medlemslandenes bestemmelser om efterfølgende erhvervelser<br />

kan det konkluderes, at tre ud af de ti EU/EØS lande, der er omfattet af<br />

nærværende undersøgelse, har foretaget en implementering af art. 11 i 2. selskabsdirektiv,<br />

der kun implementerer minimumskravene. De øvrige lande er gået videre i deres<br />

bestemmelser om efterfølgende erhvervelser, typisk ved også at lade bestemmelserne<br />

omfatte efterfølgende erhvervelser fra aktionærer, der ikke er stiftere, og/eller ved at lade<br />

bestemmelserne gælde også for den til anpartsselskab svarende selskabstype. For<br />

så vidt angår de irske bestemmelser om ”substantial property transations” synes disse<br />

ikke at gøre det ud for en fuldt dækkende implementering af art. 11 i 2. selskabsdirektiv.<br />

Norges bestemmelser om efterfølgende erhvervelser er mest vidtgående, idet de gælder<br />

tidsubegrænset i selskabets levetid, og disse regler forventes strammet yderligere<br />

ved indførsel af bestemmelser svarende til de bestemmelser om ”substantial property<br />

transactions”, som finder anvendelse i blandt andet engelsk ret.<br />

Manglende efterlevelse af bestemmelserne om efterfølgende erhvervelser i de omfattede<br />

lande medfører som hovedregel, at selskabets efterfølgende erhvervelse af et formuegode<br />

fra den omfattede personkreds er ugyldig. I Finland, Sverige og Italien, som<br />

er de lande, der senest har foretaget gennemgribende revision af deres selskabslovgivning,<br />

er virkningen dog kun, at ledelsen af selskabet - og i Italien tillige den, som formuegodet<br />

er erhvervet fra - kan ifalde ansvar, hvis selskabet lider tab som følge af<br />

manglende overholdelse af bestemmelserne om efterfølgende erhvervelser.<br />

Det vedtagne ændringsdirektiv til 2. selskabsdirektiv indebærer, at bestemmelserne om<br />

beskrivelse og vurderingsberetning udarbejdet af administrativt eller retsligt godkendte<br />

sagkyndige i forbindelse med efterfølgende erhvervelser, lempes på samme vis som de<br />

tilsvarende bestemmelser om apportindskud, jf. punkt 3.2.1. Det er oplyst, at Tyskland<br />

også i forhold til bestemmelserne om efterfølgende erhvervelser påtænker at benytte<br />

ændringsdirektivets mulighed for at lempe kontrolforanstaltningerne. For de øvrige lande<br />

omfattet af undersøgelsen er det ikke oplyst for de deltagende advokatfirmaer, om<br />

de respektive lande vil udnytte muligheden for at lempe kontrolforanstaltninger i forbindelse<br />

med efterfølgende erhvervelser.<br />

3.2.3 Øvrige transaktioner med selskabsdeltagere og ledelsesmedlemmer<br />

Ud over de bestemmelser om efterfølgende erhvervelser, der følger af EU/EØSmedlemslandenes<br />

implementering af art. 11 i 2. selskabsdirektiv, findes der i flere lande<br />

20 / 112


g:\012888-0005\000070.doc<br />

supplerende bestemmelser om transaktioner med selskabsdeltagere eller ledelsesmedlemmer.<br />

I England og Irland findes der således bestemmelser om ”substantial property transactions”<br />

mellem et selskab og dets ledelsesmedlemmer. For så vidt angår de irske bestemmelser<br />

om ”substantial property transactions”, henvises der til punkt 3.2.2 ovenfor.<br />

For så vidt angår engelsk ret gælder det om ”substantial property transactions”, at det<br />

kræver generalforsamlingens godkendelse, hvis et selskabs ledelsesmedlem eller dennes<br />

nærstående (for eksempel et familiemedlem) skal købe eller sælge aktiver til selskabet<br />

til en værdi, der enten overstiger GBP 100.000 eller 10 % af selskabets egenkapital<br />

(”net asset value”). I tillæg til disse kriterier findes der yderligere bagatelgrænser<br />

for ”substantial property transactions”. Bestemmelserne gælder både for den til anpartsselskab<br />

og den til aktieselskab svarende selskabstype, og bestemmelserne gælder<br />

i hele selskabets levetid. For børsnoterede selskaber findes der skærpede bestemmelser<br />

i børsreglerne. Disse bestemmelser finder anvendelse på både ledelsesmedlemmer,<br />

tidligere ledelsesmedlemmer i en periode på 12 måneder fra deres fratræden<br />

og aktionærer, der kontrollerer mindst 10 % af stemmerne i det børsnoterede selskab.<br />

I Frankrig er indgåelse af aftaler mellem den til aktieselskab svarende selskabstype og<br />

dets ledelsesmedlemmer eller en aktionær, der ejer mere end 10 % af aktiekapitalen,<br />

underlagt en procedure, der blandt andet indebærer, at selskabets bestyrelse skal godkende<br />

aftalen. Bestemmelserne gælder ikke for transaktioner, der indgås på armslængde<br />

vilkår. Der gælder stort set tilsvarende regler for indgåelse af aftaler mellem<br />

den til anpartsselskab svarende selskabstype og dettes ledelsesmedlemmer eller anpartshavere,<br />

der ejer mere end 10 % af anpartskapitalen.<br />

I Australien gælder ”related party rules” for den til aktieselskab svarende selskabstype.<br />

Hvis et selskab vil yde økonomiske fordele på ikke-armslængde vilkår til en ”related<br />

party”, der blandt andet kan være en kontrollerende aktionær, et ledelsesmedlem eller<br />

en nærstående til et ledelsesmedlem, skal information herom indgives til Australian Securities<br />

and Investments Commission. På baggrund af dette informationsmateriale skal<br />

der laves en redegørelse til selskabets generalforsamling, som skal godkende transaktionen,<br />

inden denne gennemføres.<br />

4. Aktier, aktiebog og aktieklasser<br />

4.1 Stemmerettigheder og indflydelse baseret på andel af kapitalen<br />

I undersøgelsen er der spurgt, om den selskabsretlige regulering i de omfattede lande<br />

giver mulighed for at tillægge andre instrumenter end aktier stemmerettigheder.<br />

For hovedparten af de af undersøgelsen omfattede lande, er svaret nej. Undtagelsen<br />

hertil er Italien, hvor det er muligt i et selskabs vedtægter at tillægge såkaldte ”deltagende<br />

finansielle instrumenter” stemmeret i forhold til afgrænsede emner og ret til ud-<br />

21 / 112


g:\012888-0005\000070.doc<br />

pegning af et eller flere ledelsesmedlemmer. I Frankrig var det indtil 2004 muligt at udstede<br />

stemmecertifikater (”certificats de vote”), der ikke var knyttet til aktiebesiddelse.<br />

Denne mulighed er nu bortfaldet. For så vidt angår eksisterende stemmecertifikater, opretholdes<br />

disse, indtil de eventuelt måtte blive konverteret til aktier, eller indtil selskabet<br />

ophører med at eksistere.<br />

Når der bortses fra Italien, er det således i dag ikke muligt at knytte stemmerettigheder<br />

til andre finansielle instrumenter end aktier i nogen af de af undersøgelsen omfattede<br />

lande.<br />

I Danmark er stemmerettigheder ligeledes knyttet til aktier og anparter. For aktieselskaber<br />

gælder det imidlertid, at aktionærens relative andel af selskabskapitalen også er relevant<br />

for aktionærens indflydelse i selskabet. Således kræver vedtægtsændringer i et<br />

aktieselskab, at mindst 2/3 af såvel de afgivne stemmer, som den på generalforsamlingen<br />

repræsenterede kapital, stemmer for forslaget. Herved mindskes den effekt, som<br />

differentierede stemmerettigheder mellem forskellige aktieklasser ellers kunne have.<br />

Afhængig af det konkrete selskabs kapital- og aktieklassestruktur, kan bestemmelserne<br />

i den danske aktieselskabslov således medføre en balancering af indflydelse baseret<br />

på stemmetunge aktier på den ene side og stemmesvage aktiers kapitalandel på den<br />

anden side. I forhold til beslutninger på generalforsamling i anpartsselskaber gælder<br />

det, at indflydelse baseret på kapitalandel i tillæg til stemmevægt kun er relevant i forhold<br />

til forslag om granskning og i forhold til forslag om afholdelse af elektronisk generalforsamling,<br />

medmindre anpartsselskabets vedtægter foreskriver andet.<br />

Med udgangspunkt i den danske retsstilling har undersøgelsen indeholdt spørgsmål<br />

om, hvorvidt der i de omfattede lande gælder bestemmelser om, at tilstedeværelse eller<br />

tilslutning fra bestemte kapitalandele er afgørende for vedtagelse af beslutninger på<br />

generalforsamling. Svarene viser, at bestemmelser svarende til de ovennævnte danske<br />

regler findes i norsk og finsk ret. I finsk ret er det dog det repræsenterede antal aktier<br />

frem for den repræsenterede kapital, der i tillæg til afgivne stemmer tillægges betydning.<br />

Det skyldes, at finske aktier er no par value aktier, og at det således er antal aktier<br />

frem for relativ andel af aktiekapital, der er det relevante begreb i finsk ret. I svensk ret<br />

har det ligeledes betydning for visse beslutninger på generalforsamling, hvor stor en del<br />

af den udstedte eller repræsenterede kapital, der stemmer for beslutningen.<br />

Tysk ret indeholder ligeledes krav om tilslutning fra en vis andel af den repræsenterede,<br />

stemmeberettigede kapital til visse beslutninger på generalforsamling i den til aktieselskab<br />

svarende selskabstype. For den til anpartsselskab svarende selskabstype er der<br />

ikke tilsvarende krav, men sådanne krav kan foreskrives i selskabets vedtægter.<br />

I Holland er der ved særlige beslutninger krav om, at en vis andel af de udstedte aktier<br />

er repræsenteret på generalforsamling, og at sådanne beslutninger træffes både med<br />

et flertal af stemmer og med et flertal af de udstedte aktier. Et hollandsk selskabs vedtægter<br />

kan og vil ofte fastsætte bestemmelser om quorum og kvalificeret majoritet også<br />

for beslutninger, der ikke er omfattet af de særlige bestemmelser i loven.<br />

22 / 112


g:\012888-0005\000070.doc<br />

I italiensk ret er det et quorum krav til generalforsamlinger i den til aktieselskab svarende<br />

selskabstype, at aktier repræsenterende mindst halvdelen af det samlede antal<br />

stemmer i selskabet er til stede. Hvis der opnås quorum på generalforsamlingen på<br />

grundlag af første indkaldelse, kræver vedtagelse af forslag ligeledes tilslutning fra<br />

mindst halvdelen af det samlede antal stemmer i selskabet. Hvis det grundet manglende<br />

quorum er nødvendigt at indkalde til en ny generalforsamling, er der ikke quorumkrav<br />

på denne anden generalforsamling, og tilslutning fra mindst halvdelen af de repræsenterede<br />

stemmer er tilstrækkelig til at vedtage forslag. For den til anpartsselskab<br />

svarende selskabstype kan selskabet selv fastsætte krav til quorum og vedtagelsesmajoritet<br />

i vedtægterne. Hvis vedtægterne ikke indeholder særlige bestemmelser herom,<br />

gælder udfyldende bestemmelser svarende til de bestemmelser, som finder anvendelse<br />

på den til aktieselskab svarende selskabstype.<br />

I Frankrig er det den repræsenterede andel af den stemmeberettigede kapital, der er<br />

relevant for opgørelsen af, hvorvidt der er quorum på generalforsamling, mens det alene<br />

er antallet af stemmer, der afgør, hvorvidt et forslag kan anses som vedtaget.<br />

I Spanien gælder der for den til aktieselskab svarende selskabstype et ”én aktie – én<br />

stemme”-princip, som indebærer, at der ikke kan benyttes differentierede stemmerettigheder<br />

for aktier med samme nominelle værdi (hvilket dog ikke udelukker muligheden<br />

for at udstede stemmeløse aktier). Som følge af dette ”én aktie – én stemme”-princip,<br />

sondres der i spansk ret ikke mellem tilstedeværende/afgivne stemmer på den ene side<br />

og tilstedeværende kapital på den anden side. Dette gælder tilsvarende for den til anpartsselskab<br />

svarende selskabstype, uanset at ”én aktie – én stemme”-princippet kan<br />

fraviges ved vedtægtsbestemmelse for denne selskabstype.<br />

I de angelsaksisk, common law-baserede retssystemer i England, Irland og Australien<br />

er udstedt eller repræsenteret kapital ikke relevant for quorum på generalforsamling eller<br />

for, om en beslutning er vedtaget med tilstrækkelig majoritet. I svarskemaerne for<br />

England og Irland nævnes det, at sådanne krav dog kan skrives ind i et selskabs vedtægter,<br />

men at dette i praksis kun benyttes i meget begrænset omfang.<br />

Samlet er det ikke muligt at udlede en klar tendens i de af undersøgelsen omfattede<br />

landes selskabsretlige regulering af, hvorvidt der i tillæg til afgivne stemmer også lægges<br />

vægt på, om en bestemt andel af kapitalen er repræsenteret og/eller stemmer for<br />

en beslutning. De nordiske lande og Tyskland har bestemmelser, der omtrent svarer til<br />

bestemmelserne i den danske aktieselskabslov, mens de øvrige lande har afvigende eller<br />

ingen bestemmelser om kapitalandeles betydning for, om en beslutning er vedtaget<br />

på generalforsamling.<br />

4.2 Aktiebog, anpartshaverfortegnelse, register over ejerskab<br />

I Danmark har et selskab pligt til at føre aktiebog eller anpartshaverfortegnelse og til at<br />

opdatere denne i det omfang, selskabet får oplysning om ejerskifte eller pantsætning af<br />

kapitalandelene. I anpartsselskaber har anpartshavere og offentlige myndigheder adgang<br />

til anpartshaverfortegnelsen, og denne er offentlig tilgængelig, hvis anpartssel-<br />

23 / 112


g:\012888-0005\000070.doc<br />

skabet har en anpartskapital på DKK 500.000 eller mere. Derimod er det som udgangspunkt<br />

kun selskabets ledelse og offentlige myndigheder, der har adgang til aktiebogen<br />

i et aktieselskab, og hverken aktionærerne eller offentligheden har således krav<br />

på at få adgang til oplysningerne i aktiebogen. Til gengæld har Danmark med udgangspunkt<br />

i transparensdirektivet 2004/109/EC valgt at indføre oplysningsforpligtelser<br />

om kapitalandele af en vis størrelse for alle aktieselskaber, uanset at direktivet kun omfatter<br />

børsnoterede selskaber.<br />

Undersøgelsen har indeholdt spørgsmål om, hvorvidt der i de omfattede lande kun er<br />

pligt for selskaberne til at føre interne registre over ejerskab, eller om der er pligt til at<br />

indgive sådanne oplysninger til et centralt register. For de lande, hvor der eksisterer et<br />

centralt register, er der stillet spørgsmål om, hvem der har adgang til oplysningerne i<br />

dette register. Svarene på disse spørgsmål er gengivet i skemaet nedenfor, der også<br />

indeholder de øvrige bemærkninger, som spørgsmålene har givet anledning til:<br />

Land<br />

Kun<br />

internt<br />

register<br />

Centralt<br />

register<br />

Adgang til oplysninger i det centrale register?<br />

– Øvrige bemærkninger<br />

England X Selskabets aktionærer/anpartshavere og offentligheden<br />

har adgang til at se selskabets register over registrere-<br />

de aktionærer/anpartshavere.<br />

Tyskland (X) For den til anpartsselskab svarende selskabstype,<br />

påhviler der selskabet en pligt til at anmelde ændringer<br />

i ejerkredsen til registreringsmyndigheden. Offentlighe-<br />

den har adgang til disse oplysninger hos registrerings-<br />

myndigheden. Der er ikke en tilsvarende anmeldelses-<br />

pligt for den til aktieselskab svarende selskabstype.<br />

Italien X I tillæg til interne aktiebøger og anpartshaverfortegnel-<br />

ser, der er tilgængelige for ledelsesmedlemmer, aktio-<br />

nærer og visse offentlige myndigheder, er selskaber<br />

forpligtede til at anmelde ændringer i ejerkredsen til<br />

registreringsmyndigheden. Offentligheden har adgang<br />

til disse oplysninger hos registreringsmyndigheden.<br />

Frankrig (X) For den til aktieselskab svarende selskabstype føres<br />

Holland X -<br />

der interne bøger over ejerskab, og disse bøger er ikke<br />

tilgængelige for offentligheden. For den til anpartssel-<br />

skab svarende selskabstype skal ejerforholdene være<br />

omtalt i selskabets vedtægter, som anmeldes til regi-<br />

streringsmyndigheden. Herved bliver oplysninger om<br />

ejerforholdene i den til anpartsselskab svarende sel-<br />

skabstype tilgængelige for offentligheden.<br />

24 / 112


Land<br />

g:\012888-0005\000070.doc<br />

Kun<br />

internt<br />

register<br />

Centralt<br />

register<br />

Adgang til oplysninger i det centrale register?<br />

– Øvrige bemærkninger<br />

Irland X Selskabets aktionærer/anpartshavere og offentligheden<br />

Spanien X -<br />

har adgang til at se selskabets interne register over<br />

registrerede aktionærer/anpartshavere. I tillæg til sel-<br />

skabers interne ejerregistre, er selskaberne forpligtede<br />

til at give oplysning om ejerforhold til registreringsmyn-<br />

digheden i forbindelse med den årlige indberetning til<br />

registreringsmyndigheden (”annual return”). Offentlig-<br />

heden har adgang til disse oplysninger hos registre-<br />

ringsmyndigheden, men oplysningerne opdateres først<br />

i forbindelse med den næste årlige indberetning til<br />

registreringsmyndigheden.<br />

Norge (X) For den til aktieselskab svarende selskabstype er der<br />

pligt til at registrere selskabets ejerforhold i det norske<br />

værdipapirregister. Det er frivilligt for den til anpartssel-<br />

skab svarende selskabstype, hvorvidt selskabet ønsker<br />

at være registreret i værdipapirregisteret. Offentlighe-<br />

den har adgang til de oplysninger om ejerforhold, der<br />

registreres i værdipapirregisteret.<br />

Sverige (X) Selskabets vedtægter kan bestemme, at ejerforholdene<br />

vedrørende selskabets aktier eller anparter skal være<br />

registreret i det svenske værdipapirregister. Uanset om<br />

aktiebog/anpartshaverfortegnelse føres gennem værdi-<br />

papirregisteret, kan enhver få adgang til et selskabs<br />

ejerregister, idet aktionærer/anpartshavere, der ejer<br />

mindre end 500 kapitalandele, dog ikke skal fremgå af<br />

udskriften af ejerregisteret, medmindre de er eneejere<br />

af selskabet.<br />

Finland (X) Børsnoterede selskaber er forpligtede til at føre deres<br />

ejerregistre gennem det finske værdipapirregister, og<br />

andre selskaber kan vælge at gøre det. Der er offentlig<br />

adgang til selskabernes ejerregistre, uanset om dette<br />

føres gennem værdipapirregisteret eller af selskabet<br />

selv.<br />

Australien X I tillæg til selskabers interne ejerregistre, er selskaber-<br />

ne forpligtede til at give oplysning om ejerforhold til<br />

Australian Securities and Investments Commission i<br />

forbindelse med den årlige indberetning (”annual re-<br />

turn”). Offentligheden har adgang til disse oplysninger<br />

hos Australian Securities and Investments Commis-<br />

sion, men oplysningerne opdateres først i forbindelse<br />

med den næste årlige indberetning.<br />

25 / 112


g:\012888-0005\000070.doc<br />

Som det fremgår af ovenstående skema, har en betydelig del af de af undersøgelsen<br />

omfattede lande i tillæg til interne ejerregistre en central registrering af ejerforhold i en<br />

eller begge de af undersøgelsen omfattede selskabstyper. Der kan ikke udledes en klar<br />

tendens vedrørende organiseringen af det centrale register eller graden af den forpligtelse,<br />

der gælder til at foretage registrering i det centrale register. Overordnet kan det<br />

dog konkluderes, at de af undersøgelsen omfattede lande samlet viser en tendens til<br />

større offentlighed omkring ejerskabet af de til aktieselskab og anpartsselskab svarende<br />

selskabstyper end den, der gør sig gældende i dansk ret.<br />

4.3 Ihændehaveraktier og nomineeregistreringer<br />

I Danmark kan aktier udstedes til ihændehaver i stedet for til navngiven aktionær. Derudover<br />

gælder det for navneaktier i aktieselskaber, at aktieselskabsloven ikke er til hinder<br />

for nomineeregistrering. Ved nomineeregistrering forstås, at en anden end den<br />

egentlige ejer af aktien er registreret som nominee i aktiebogen. Da såvel adgangen til<br />

at udstede ihændehaveraktier som adgangen til at benytte nomineeregistreringer nedsætter<br />

transparens omkring ejerforholdene i selskaber, har undersøgelsen indeholdt<br />

spørgsmål om, hvilke regler om kapitalandele udstedt til ihændehaver og nomineeregistreringer,<br />

der gælder i de af undersøgelsen omfattede lande.<br />

Svarene vedrørende muligheden for at udstede kapitalandele til ihændehaver følger af<br />

skemaet nedenfor:<br />

Land<br />

Ihændehaverkapitalandele<br />

tilladt? Bemærkninger<br />

England Ja Den til aktieselskab svarende selskabstype kan udste-<br />

de ihændehaveraktier, men det benyttes sjældent, fordi<br />

der er forhøjet stempelafgift ved overdragelse af ihæn-<br />

dehaveraktier. Den til anpartsselskab svarende sel-<br />

skabstype kan ikke udstede ihændehaveraktier.<br />

Tyskland Ja Ihændehaverkapitalandele er kun tilladt i den til aktie-<br />

selskab svarende selskabstype.<br />

Italien Nej Aktier bundet til nogle særlige aktietyper i investerings-<br />

selskaber kan dog udstedes som ihændehaveraktier.<br />

Begrundelsen for generelt ikke at tillade ihændehaver-<br />

aktier, er hensyn til transparens og sikkerhed i omsæt-<br />

ningen af kapitalandele.<br />

26 / 112


Land<br />

g:\012888-0005\000070.doc<br />

Ihændehaverkapitalandele<br />

tilladt? Bemærkninger<br />

Frankrig Ja Imidlertid har ihændehaveraktier udstedt af den til ak-<br />

tieselskab svarende selskabstype ikke været doku-<br />

mentbaserede siden 1981. I stedet er sådanne ihæn-<br />

dehaveraktier registrerede i selskabets bøger på linie<br />

med navneaktier, og registreringen angiver navnet på<br />

ejeren af ihændehaveraktien. Når der alligevel fortsat<br />

er principiel forskel på ihændehaver- og navneaktier,<br />

hænger det blandt andet sammen med, at den ansvar-<br />

lige for, at der sker opdatering af ejerregistreringen i<br />

tilfælde af overdragelse af ihændehaveraktier er en<br />

finansiel institution (typisk en bank), mens den ansvar-<br />

lige for, at der sker opdatering af ejerregistreringen i<br />

tilfælde af overdragelse af navneaktier, er selskabet<br />

selv.<br />

Hensigten med denne ændring i 1981 var at øge trans-<br />

parens vedrørende ejerskab af aktier.<br />

Holland Ja Ihændehaverkapitalandele er dog kun tilladte for den til<br />

aktieselskab svarende selskabstype, og kan ikke an-<br />

vendes af den til anpartsselskab svarende selskabsty-<br />

pe. Baggrunden for at tillade ihændehaveraktier er, at<br />

omsætningen af ihændehaveraktier anses som mere<br />

sikker end omsætning af navneaktier, fordi besiddelsen<br />

af en ihændehaveraktie som udgangspunkt er tilstræk-<br />

keligt bevis for, at sælger har ret til at råde over aktien.<br />

Oprindelig kunne kun ihændehaveraktier børsnoteres i<br />

Holland.<br />

Irland Ja Ihændehaverkapitalandele benyttes imidlertid i praksis<br />

meget sjældent. Den eneste forskel på kapitalandele<br />

udstedt til ihændehaver og kapitalandele udstedt til<br />

navngiven aktionær/anpartshaver er, at kapitalandele<br />

udstedt til ihændehaver skal være fuldt indbetalte ved<br />

udstedelsen for at beskytte senere erhververe af kapi-<br />

talandelen.<br />

Spanien Ja Ihændehaverkapitalandele er dog kun tilladte for den til<br />

Norge Nej -<br />

aktieselskab svarende selskabstype, og kan ikke an-<br />

vendes af den til anpartsselskab svarende selskabsty-<br />

pe. Hensigten med at tillade udstedelse af ihændeha-<br />

veraktier er at give aktionærerne mulighed for anonymi-<br />

tet.<br />

Sverige Nej Aktier og anparter kan kun udstedes til navngivne per-<br />

soner. Begrundelsen herfor angives at være ordens-<br />

mæssige hensyn.<br />

27 / 112


Land<br />

g:\012888-0005\000070.doc<br />

Ihændehaverkapitalandele<br />

tilladt? Bemærkninger<br />

Finland Nej Adgangen til at udstede ihændehaveraktier i finske<br />

selskaber blev ophævet med virkning fra 1. januar<br />

1980, og der består kun få ihændehaveraktier fra tiden<br />

før 1. januar 1980. Begrundelsen for ikke at tillade<br />

ihændehaverkapitalandele er, at finsk ret som ud-<br />

gangspunkt har et vidtgående offentlighedsprincip<br />

omkring ejerskab af selskaber.<br />

Australien Nej Udstedelse af ihændehaverkapitalandele har længe<br />

været forbudt i australsk ret, og begrundelsen er ikke<br />

mindst fiscal, idet det angives at være nemt for køber<br />

og sælger af ihændehaverkapitalandele at unddrage<br />

sig stempelafgift.<br />

Svarene vedrørende adgangen til at udstede ihændehaverkapitalandele viser, at i de<br />

fleste af de lande, hvor dette er tilladt, er muligheden herfor begrænset til den til aktieselskab<br />

svarende selskabstype. Dette svarer til retstilstanden i Danmark. I de lande,<br />

som ikke tillader udstedelse af ihændehaverkapitalandele, er den oftest forekommende<br />

begrundelse et ønske om transparens og offentlighed omkring ejerskab af selskaber.<br />

I sammenhæng med spørgsmål om muligheden for at udstede ihændehaverkapitalandele,<br />

har undersøgelsen som nævnt indeholdt spørgsmål om, hvorvidt de omfattede<br />

landes selskabsretlige regulering tillader nomineeregistrering af ejerforhold. Svarene<br />

rapporteres i skemaet nedenfor, idet det bemærkes, at i de lande, hvor retsinstituttet<br />

”trust” kan benyttes til at udskille dispositionsretten vedrørende et formuegode til en<br />

trustee (legal owner), der råder over formuegodet til fordel for den egentlige ejer (beneficial<br />

owner), kategoriseres dette som en nomineeregistrering, idet trustee registreres<br />

som ejer af kapitalandelen. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i skemaet:<br />

Land<br />

Nomineeregistrering<br />

af<br />

ejerskab tilladt?<br />

Bemærkninger<br />

England Ja Nomineeregistrering sker i henhold til retsinstituttet trust.<br />

Den til aktieselskab svarende selskabstype kan dog for-<br />

lange, at trustee (legal owner) eller andre relevante per-<br />

soner oplyser identiteten på den egentlige aktieejer (bene-<br />

ficial owner).<br />

Den kommende engelske selskabslov vil give trustees i<br />

børsnoterede selskaber mulighed for at tillægge den<br />

egentlige ejer (beneficial owner) informationsret, således<br />

at meddelelser og anden information fra selskabet ikke<br />

kun skal sendes til trustee (legal owner), der er registreret<br />

som ejer i selskabets aktiebog, men også til den egentlige<br />

aktieejer (beneficial owner).<br />

28 / 112


Land<br />

g:\012888-0005\000070.doc<br />

Nomineeregistrering<br />

af<br />

ejerskab tilladt?<br />

Bemærkninger<br />

Tyskland Ja Nomineeregistrering kan i den til aktieselskab svarende<br />

selskabstype ske som en ”legitimationsregistrering”, hvor<br />

en anden end den egentlige ejer noteres som aktieejer i<br />

aktiebogen. Når sådan legitimationsregistrering benyttes<br />

til at udøve aktionærrettigheder på generalforsamling, skal<br />

det i dokumentationen vedrørende generalforsamlingen<br />

fremgå, at der er afgivet stemmer på grundlag af ”frem-<br />

medbesiddelse”.<br />

I den til anpartsselskab svarende selskabstype kan nomi-<br />

neeregistrering ske på grundlag af retsinstituttet trust, hvor<br />

trustee (legal owner) er registreret som anpartsejer. Den<br />

egentlige ejers (beneficial owner's) rettigheder beror på<br />

kontraktforholdet mellem trustee (legal owner) og den<br />

egentlige ejer (beneficial owner).<br />

Italien Nej Begrundelsen for ikke at tillade nomineeregistreringer er<br />

hensyn til transparens og sikkerhed i omsætningen af<br />

kapitalandele.<br />

Frankrig Nej Kun aktionærer angivet i aktiebogen for den til aktiesel-<br />

skab svarende selskabstype og i vedtægterne for den til<br />

anpartsselskab svarende aktietype anerkendes som akti-<br />

onærer med de deraf følgende økonomiske og forvalt-<br />

ningsmæssige rettigheder. Nomineeregistreringer forud-<br />

sættes ikke at finde sted.<br />

Holland (Ja) Som udgangspunkt er nomineeregistrering ikke tilladt. Der<br />

er dog den undtagelse, at det hollandske værdipapirregi-<br />

ster i selskabets ejerregister kan være registreret som ejer<br />

af kapitalandele, idet værdipapirregisteret da besidder<br />

kapitalandelene på vegne af den person, der er registreret<br />

som ejer i værdipapirregisteret. Hensigten hermed er at<br />

lette handelen med børsnoterede aktier.<br />

Endvidere giver hollandsk ret mulighed for i henhold til<br />

retsinstituttet trust at overdrage ”legal ownership” til en<br />

fond, der udøver stemmerettigheder og andre forvalt-<br />

ningsmæssige rettigheder på vegne af den egentlige ejer<br />

(beneficial owner). Til gengæld for denne overdragelse<br />

udsteder trustee til den egentlige ejer (beneficial owner) et<br />

aktiebevis (depositary receipt), og det vil følge af bestem-<br />

melserne heri, at udbytte mv. flyder gennem trustee til<br />

aktiens egentlige ejer (beneficial owner).<br />

29 / 112


Land<br />

g:\012888-0005\000070.doc<br />

Nomineeregistrering<br />

af<br />

ejerskab tilladt?<br />

Bemærkninger<br />

Irland Ja Nomineeregistrering sker i henhold til retsinstituttet trust.<br />

Hensigten med at anerkende nomineeregistrering på<br />

baggrund af trust instituttet er, at selskabet alene behøver<br />

at anerkende den registrerede aktieejer, trustee (legal<br />

owner), som aktionær eller anpartshaver. Krav fra den<br />

egentlige ejer (beneficial owner) må rejses mod trustee.<br />

Spanien (Nej) Den selskabsretlige regulering forudsætter, at den regi-<br />

strerede aktionær eller anpartshaver er den egentlige ejer<br />

af aktien eller anparten. De børsretlige regler tillader dog,<br />

at godkendte mæglere handler i eget navn for en eller<br />

flere kunders regning, men mæglerne er forpligtede til at<br />

kunne dokumentere identiteten på de virkelige ejere af<br />

aktierne. Hensigten med denne regel for børsnoterede<br />

aktier er at lette udenlandske investorers adgang til det<br />

spanske aktiemarked.<br />

Norge (Nej) For den til aktieselskab svarende selskabstype er der en<br />

begrænset ret til nomineeregistrering, mens der ikke er<br />

adgang til nomineeregistrering for den til anpartsselskab<br />

svarende selskabstype. For at kunne benytte nomineere-<br />

gistrering i den til aktieselskab svarende selskabstype,<br />

skal følgende kriterier være opfyldt: (i) nominee skal være<br />

en bank eller have særlig godkendelse, (ii) ejeren af akti-<br />

en skal være udlænding, og (iii) aktien skal være noteret<br />

på en udenlandsk fondsbørs. Det sidste krav kan der i<br />

praksis altid opnås dispensation fra. Nominees beføjelser<br />

over for selskabet er begrænset til udøvelsen af de øko-<br />

nomiske rettigheder, der er knyttet til aktien (modtagelse<br />

af udbytte mv.). Nominee kan ikke udøve forvaltnings-<br />

mæssige beføjelser (stemmerettigheder mv.), og det er<br />

omdiskuteret, om ejeren af aktien kan gøre dette. Hvis<br />

selskabet eller en offentlig myndighed kræver det, skal<br />

nominee oplyse navn på den egentlige ejer samt dennes<br />

samlede aktiebeholdning.<br />

Det forventes, at norsk ret vil blive ændret, således at der<br />

kommer en mere præcis definition på, hvilke aktionærer,<br />

der må benytte nomineeregistreringer. Hensigten med de<br />

nugældende og kommende bestemmelser er at gøre det<br />

norske aktiemarked lettere tilgængeligt for udenlandske<br />

investorer.<br />

30 / 112


Land<br />

g:\012888-0005\000070.doc<br />

Nomineeregistrering<br />

af<br />

ejerskab tilladt?<br />

Bemærkninger<br />

Sverige Ja Hvis den til aktieselskab eller anpartsselskab svarende<br />

selskabstype i sine vedtægter bestemmer, at selskabets<br />

aktier skal optages i det svenske værdipapirregister, er<br />

aktionærerne/anpartshaverne berettigede til at benytte<br />

nomineeregistreringer. Dette kræver dog, at nominee er<br />

godkendt af offentlig myndighed til at være nominee.<br />

Finland (Nej) Adgangen til at benytte nomineeregistrering er begrænset<br />

til udenlandske aktionærer, der ejer aktier eller anparter i<br />

et selskab, der har dets kapitalandele registreret i det<br />

finske værdipapirregister.<br />

Begrundelsen for denne særlige ordning for udenlandske<br />

investorer er, at finsk ret som udgangspunkt har et vidtgå-<br />

ende offentlighedsprincip omkring ejerskab af selskaber,<br />

men at dette ikke opleves som attraktivt for udenlandske<br />

investorer, der er vant til mindre offentlighed.<br />

Australien Ja Nomineeregistrering sker i henhold til retsinstituttet trust.<br />

Trustee (legal owner) er forpligtet til at give selskabet<br />

meddelelse om, at trustee besidder aktierne som trustee,<br />

men trustee har ikke pligt til at oplyse identiteten på den<br />

egentlige ejer (beneficial owner), medmindre selskabet er<br />

børsnoteret.<br />

Svarene vedrørende nomineeregistreringer viser, at det kun er Italien og Frankrig, der<br />

forbyder eller ikke anerkender nomineeregistreringer i nogen tilfælde. De lande, der helt<br />

eller delvist tillader nomineeregistrering, falder i to hovedgrupper:<br />

Den ene hovedgruppe, som primært omfatter de lande, hvis selskabsretlige regulering<br />

er baseret på den angelsaksiske common law-tradition, tillader nomineeregistrering ved<br />

brug af retsinstituttet trust. I udgangspunktet adskiller nomineeregistrering ved hjælp af<br />

trust instituttet sig ikke væsentligt fra dansk rets muligheder for at benytte nomineeregistrering.<br />

Den anden hovedgruppe af lande tillader nomineeregistrering, hvis nominee er et værdipapirregister<br />

eller anden virksomhed med tilladelse i henhold til lovgivningen om finansielle<br />

virksomheder. For en del af disse lande er tilladelsen til at benytte nomineeregistrering<br />

begrænset til at gælde for udenlandske investorer, idet landene herved ønsker<br />

at lette udenlandske investorers adgang til deres kapitalmarkeder.<br />

4.4 Stemmeløse aktier og anparter<br />

I dansk ret har det siden 1974 været forbudt at udstede stemmeløse aktier i aktieselskaber.<br />

Det er derimod muligt at udstede stemmeløse anparter i anpartsselskaber. Un-<br />

31 / 112


g:\012888-0005\000070.doc<br />

dersøgelsen har indeholdt spørgsmål om, hvorvidt det i de af undersøgelsen omfattede<br />

lande er muligt at udstede stemmeløse kapitalandele. Svarene fremgår af skemaet nedenfor:<br />

Land<br />

Stemmeløse<br />

kapitalandele<br />

tilladt? Bemærkninger<br />

England Ja Der kan udstedes stemmeløse kapitalandele i begge sel-<br />

skabstyper, og lovgivningen foreskriver ikke, at der knyttes<br />

særlige (økonomiske) rettigheder til de stemmeløse kapital-<br />

andele. Der er ingen ændringer hertil i den kommende en-<br />

gelske selskabslov.<br />

Tyskland Ja Der kan udstedes stemmeløse kapitalandele i begge sel-<br />

skabstyper. For så vidt angår den til aktieselskab svarende<br />

selskabstype, vil stemmeløse aktier være præferenceaktier,<br />

og dermed aktier, der har en fortrinsret til udbytte i selska-<br />

bet. Præferenceaktier må højst udgøre 50% af selskabets<br />

kapital. Der påtænkes ingen ændringer hertil i tysk ret.<br />

Italien Ja Der kan udstedes stemmeløse kapitalandele i begge sel-<br />

skabstyper. Den samlede nominelle værdi af stemmeløse<br />

kapitalandele og kapitalandele med begrænsede stemme-<br />

rettigheder må ikke overstige 50 % af den samlede sel-<br />

skabskapital. Der påtænkes ikke ændringer hertil i italiensk<br />

ret.<br />

Frankrig Ja Der kan udstedes stemmeløse kapitalandele i begge sel-<br />

skabstyper. Stemmeløse kapitalandele må ikke udgøre<br />

mere end 50 % af kapitalandelene i et selskab. I børsnote-<br />

rede selskaber er grænsen 25 %. Der påtænkes ikke æn-<br />

dringer hertil i fransk ret.<br />

Holland Nej Der er ikke mulighed for at udstede stemmeløse kapitalan-<br />

dele i nogen af selskabstyperne. På grundlag af det forelig-<br />

gende forslag til ny regulering af den til anpartsselskab sva-<br />

rende selskabstype i Holland forventes det, at stemmeløse<br />

anparter vil bliver tilladt.<br />

Irland Ja Der kan udstedes stemmeløse kapitalandele i begge sel-<br />

skabstyper. Selskabsloven indeholder ingen regulering af<br />

eller restriktioner vedrørende de stemmeløse kapitalandele.<br />

Vilkårene fastsættes i stedet i selskabets vedtægter. Der<br />

påtænkes ikke ændringer hertil i irsk ret.<br />

32 / 112


Land<br />

g:\012888-0005\000070.doc<br />

Stemmeløse<br />

kapitalandele<br />

tilladt? Bemærkninger<br />

Spanien Ja Der kan udstedes stemmeløse kapitalandele i begge sel-<br />

skabstyper. De stemmeløse kapitalandele må ikke udgøre<br />

mere end 50 % af den udstedte og fuldt indbetalte selskabs-<br />

kapital. De stemmeløse kapitalandele har særlige økonomi-<br />

ske rettigheder, idet de: (i) så langt som selskabet har over-<br />

skud til uddeling kan forlange, at det besluttes at udbetale<br />

den minimumsdividende, som er fastsat for stemmeløse og<br />

ordinære kapitalandele i vedtægterne, (ii) ikke omfattes af<br />

kapitalnedsættelse til dækning af tab, medmindre den ordi-<br />

nære selskabskapital ikke er tilstrækkelig til at absorbere<br />

hele kapitalnedsættelsen, og (iii) har ret til at få indbetalt<br />

kapital tilbagebetalt forud for alle andre kapitalandele, hvis<br />

selskabet likvideres. Der påtænkes ikke ændringer hertil i<br />

spansk ret.<br />

Norge Ja Der kan udstedes stemmeløse kapitalandele i begge sel-<br />

skabstyper, og lovgivningen foreskriver ikke, at der knyttes<br />

særlige (økonomiske) rettigheder til de stemmeløse kapital-<br />

andele. I den til aktieselskab svarende selskabstype må<br />

stemmeløse aktier ikke udgøre mere end halvdelen af den<br />

nominelle aktiekapital, medmindre der opnås dispensation<br />

fra det norske handelsministerium. Der påtænkes ikke æn-<br />

dringer hertil i norsk ret.<br />

Sverige Nej Der er ikke mulighed for at udstede stemmeløse kapitalan-<br />

dele i nogen af selskabstyperne. Der påtænkes ikke æn-<br />

dringer hertil i svensk ret.<br />

Finland Ja Der kan udstedes stemmeløse kapitalandele i begge sel-<br />

skabstyper, og lovgivningen foreskriver ikke, at der knyttes<br />

særlige (økonomiske) rettigheder til de stemmeløse kapital-<br />

andele. Der påtænkes ikke ændringer hertil i finsk ret.<br />

Australien Ja Der kan udstedes stemmeløse kapitalandele i begge sel-<br />

skabstyper, og lovgivningen foreskriver ikke, at der knyttes<br />

særlige (økonomiske) rettigheder til de stemmeløse kapital-<br />

andele. Der påtænkes ikke ændringer hertil i australsk ret.<br />

Som det fremgår af ovenstående skema, er det i de af undersøgelsen omfattede lande<br />

kun Holland og Sverige, der forbyder udstedelse af stemmeløse kapitalandele. I de øvrige<br />

lande kan der udstedes stemmeløse kapitalandele i begge selskabstyper, og den<br />

selskabsretlige regulering tillægger eller forudsætter kun i få lande, at de stemmeløse<br />

kapitalandele har særlige økonomiske rettigheder. I omkring halvdelen af de lande, der<br />

tillader stemmeløse kapitalandele, er der et maksimum (typisk 50 %) på, hvor stor en<br />

del af den samlede selskabskapital de stemmeløse kapitalandele må udgøre.<br />

33 / 112


4.5 Aktieklasser og præferenceaktier<br />

g:\012888-0005\000070.doc<br />

I dansk ret er udgangspunktet, at henholdsvis aktier og anparter med samme nominelle<br />

værdi har lige ret i selskabet. Vedtægterne i et selskab kan dog fastsætte forskellige<br />

rettigheder og præferencestillinger for kapitalandele med samme nominelle værdi. I aktieselskaber<br />

er det et krav, at dette sker ved oprettelsen af forskellige aktieklasser, og<br />

for så vidt angår de forvaltningsmæssige rettigheder, må der i aktieselskaber højst være<br />

en stemmeretsforskel på 1:10 mellem aktieklasserne. I anpartsselskaber findes der<br />

ikke tilsvarende begrænsninger på stemmeretsforskel, og det er muligt at udstede<br />

stemmeløse anparter, jf. punkt 4.4 ovenfor.<br />

I undersøgelsen er der spurgt om, hvilken selskabsretlig regulering de af undersøgelsen<br />

omfattede lande har vedrørende aktieklasser og præferenceaktier samt offentliggørelsen<br />

af oplysninger herom. De modtagne svar er sammenfattet nedenfor:<br />

De angelsaksisk, common law-baserede retssystemer i England, Irland og Australien er<br />

kendetegnede ved at have meget lidt eller ingen selskabsretlig regulering af aktieklasser<br />

og præferenceaktier. I England, Irland og Australien er der således ingen restriktioner<br />

på antallet af aktieklasser eller på den regulering af den enkelte aktieklasses rettigheder,<br />

som selskabsdeltagerne kan beslutte, når blot de eksisterende kapitalandeles<br />

rettigheder respekteres. I australsk ret er der dog bestemmelser om de emner, som generalforsamlingen<br />

skal tage stilling til i forbindelse med udstedelse af præferenceaktier<br />

(indløselighed, udbyttepræference, stemmerettigheder mv.). Oplysning om aktieklassernes<br />

etablering og indhold vil i England, Irland og Australien fremgå af vedtægter eller<br />

beslutningsprotokollater, der indsendes til registreringsmyndigheden, ligesom et selskabs<br />

årsrapport eller årlige indberetning til registreringsmyndigheden indeholder oplysning<br />

om de forskellige aktieklasser.<br />

En tilsvarende frihed for selskabets bestemmelser om aktieklasser og præferenceaktier<br />

findes i finsk ret, hvor de tidligere begrænsninger på tilladte stemmeretsforskelle er ophævet<br />

ved den nye finske selskabslov. Ligeledes er den tidligere lovs bestemmelser<br />

om, at stemmeløse præferenceaktier skulle kompenseres med vilkår om forøgede økonomiske<br />

rettigheder, ophævet med den nye finske selskabslov. I finsk ret offentliggøres<br />

et selskabs bestemmelser om aktieklasser og præferenceaktier i forbindelse med indsendelse<br />

af vedtægter og årsrapport til registreringsmyndigheden.<br />

I de øvrige nordiske lande fastsætter den selskabsretlige regulering ligesom den danske<br />

aktieselskabslov restriktioner for, hvilke rettigheder, der kan knyttes til forskellige<br />

aktieklasser. I Sverige er den øvre grænse for den stemmeretsforskel, der kan tillægges<br />

forskellige aktieklasser, således 1:10, og hvis en aktieklasse tillægges præferencer<br />

i form af øget stemmeret eller præference til udbytte og selskabskapital, skal vedtægterne<br />

i tillæg til præferencebestemmelserne indeholde bestemmelse om fortegningsret<br />

for de enkelte aktieklasser i tilfælde af kapitalforhøjelse ved apportindskud. Oplysning<br />

om aktieklasser i et svensk selskab indeholdes i selskabets årsrapport. I Norge gælder<br />

det for den til aktieselskab svarende selskabstype, at hvis forskellen mellem aktieklasserne<br />

består i, at nogle aktier er stemmeløse, må de stemmeløse aktier ikke uden di-<br />

34 / 112


g:\012888-0005\000070.doc<br />

spensation fra det norske handelsministerium udgøre mere end halvdelen af den nominelle<br />

aktiekapital. Der gælder ikke tilsvarende restriktioner for den til anpartsselskab<br />

svarende selskabstype. For begge selskabstyper i Norge gælder det, at eksistensen og<br />

indholdet af et selskabs forskellige aktieklasser offentliggøres i forbindelse med selskabets<br />

indsendelse af sine vedtægter til registreringsmyndigheden.<br />

I Tyskland er der for både den til aktieselskab og den til anpartsselskab svarende selskabstype<br />

frihed til at etablere aktier med forskellige rettigheder. For den til anpartsselskab<br />

svarende selskabstype nævnes forskellige klasser ikke i den selskabsretlige regulering,<br />

men i praksis vil anparter med forskellige rettigheder udgøre forskellige anpartsklasser.<br />

For den til aktieselskab svarende selskabstype indeholder tysk ret begrænsninger<br />

i retten til at udstede præferenceaktier. Præferenceaktier må således højst udgøre<br />

50% af den udstedte kapital. Præferenceaktierne kan gøres stemmeløse og vil typisk<br />

være det, men stemmeretten skal genoplives, hvis der ikke udbetales udbytte i en<br />

bestemt periode. Endelig kræver ændring af præferenceaktiernes rettigheder en særlig<br />

majoritet blandt indehaverne af præferenceaktier.<br />

I hollandsk ret findes der ikke særlige bestemmelser om aktie-/anpartsklasser, og et<br />

selskab kan frit fastsætte antallet af og vilkårene for forskellige aktie-/anpartsklasser,<br />

bortset fra differentierede stemmerettigheder. For så vidt angår stemmeret, gælder det<br />

således i hollandsk ret, at kapitalandele med samme nominelle værdi giver samme<br />

stemmeret, og bestemmelser om reducerede stemmerettigheder pr. aktionær/anpartshaver<br />

(stemmelofter) må ikke favorisere store aktionærer/anpartshavere.<br />

Hollandsk ret giver til gengæld mulighed for, at et selskabs vedtægter kan tillægge<br />

ejerne af præferenceaktier/-anparter kontrol over bestemte beslutninger. Disse bestemte<br />

beslutninger omfatter blandt andet ret til at nominere kandidater til selskabets ledelse<br />

og vetoret over for forslag om vedtægtsændringer. Præferenceaktierne/-anparterne kan<br />

således give deres indehavere ledelsesmæssig kontrol over selskabet, og i forbindelse<br />

med Hollands forstående implementering af direktivet om overtagelsestilbud<br />

2004/25/EF, er suspensionen af sådanne præferencer derfor under diskussion.<br />

Italien tillader forskellige aktieklasser i den til aktieselskab svarende selskabstype. Der<br />

er ingen restriktioner i adgangen til at fastsætte differentierede stemmerettigheder for<br />

forskellige aktieklasser, så længe stemmeløse aktier og aktier med nedsat stemmeret<br />

ikke udgør mere end i alt 50 % af selskabets nominelle kapital. For så vidt angår præferenceaktiers<br />

økonomiske rettigheder, er det præciseret, at hvis præferenceaktiernes ret<br />

til udbytte er defineret som en procentdel af selskabets omsætning, så kan retten til udbytte<br />

dog ikke overstige det overskud, som fremgår af selskabets årsrapport. Oplysning<br />

om de forskellige aktieklassers rettigheder fremgår af selskabets vedtægter og af årsrapporten.<br />

I Spanien kan der både for den til aktieselskab svarende selskabstype og den til anpartsselskab<br />

svarende selskabstype etableres kapitalandele med forskellige rettigheder.<br />

I den til aktieselskab svarende selskabstype gøres dette ved etablering af aktieklasser,<br />

mens anparter med forskellige rettigheder ikke nødvendigvis opdeles i anpartsklasser.<br />

Der må ikke udstedes aktier eller anparter, der giver ret til rente (men ger-<br />

35 / 112


g:\012888-0005\000070.doc<br />

ne til præferencestilling i forhold til udbytte), og for den til aktieselskab svarende selskabstype<br />

må der ikke etableres differentierede stemmerettigheder, bortset fra stemmeløse<br />

aktier med særlige vilkår, jf. punkt 4.4 ovenfor, idet hver aktie med samme nominelle<br />

værdi har samme stemmevægt. Etablering og indhold af aktieklasser offentliggøres<br />

i spansk ret gennem optagelse af de relevante bestemmelser i selskabets vedtægter,<br />

og selskabets årsrapport skal indeholde oplysning om opdelingen i aktieklasser.<br />

I fransk ret har et selskabs aktier eller anparter siden 2004 principielt været inddelt i<br />

henholdsvis ordinære aktier/anparter og præferenceaktier/-anparter, hvor sidstnævnte<br />

har præferencestilling i forhold til de ordinære aktier/anparter for så vidt angår de forvaltningsmæssige<br />

og/eller økonomiske rettigheder. Præferenceaktier/-anparter kan<br />

igen underinddeles i forskellige klasser afhængig af deres konkrete rettigheder. Præferenceaktier/-anparter<br />

uden stemmeret kan ikke udgøre mere end halvdelen af et selskabs<br />

kapital, i et børsnoteret selskab dog maksimalt en fjerdedel af kapitalen, og præferenceaktier/-anparter<br />

kan ikke bære mere end dobbelt stemmeret i forhold til ordinære<br />

aktier/anparter. For fuldt indbetalte navneaktier/-anparter kan en præferenceaktie/anpartsklasse<br />

indrettes som en ”loyalitets”-aktie/-anpartsklasse, hvor der er dobbelt<br />

stemmevægt, når aktien/anparten har været ejet af samme person i mindst to år. Beslutning<br />

på generalforsamling om udstedelse af præferenceaktier/-anparter i en rettet<br />

emission kræver, at en revisor udarbejder en vurdering af præferenceaktiernes/anparternes<br />

værdi til aktionærerne/anpartshaverne.<br />

Sammenfattende kan det konkluderes, at samtlige de af undersøgelsen omfattede lande<br />

giver mulighed for oprettelse af forskellige aktieklasser i den til aktieselskab svarende<br />

selskabstype, og at præferenceaktier vil være designerede ved en bestemt aktieklasse.<br />

I de fleste lande er det også muligt at oprette forskellige anpartsklasser i den til<br />

anpartsselskab svarende selskabstype.<br />

De angelsaksisk, common law-baserede lande har ikke restriktioner på oprettelsen af<br />

aktie- og anpartsklasser, ligesom selskabsdeltagerne selv kan beslutte vilkårene for<br />

kapitalandelene i disse klasser, så længe de eksisterende kapitalandeles rettigheder<br />

respekteres.<br />

En række af de øvrige lande har restriktioner for:<br />

(i) den stemmeretsforskel, der ved hjælp af anparts-/aktieklasser kan skabes mellem<br />

aktier/anparter med samme nominelle værdi,<br />

(ii) den andel af selskabskapitalen, som præferenceaktier/-anparter kan udgøre,<br />

eller<br />

(iii) de vilkår, der kan gælde for præferenceaktiernes/-anparternes ret til udbytte og<br />

andre udlodninger fra selskabet.<br />

Der er ikke nogen klar, fælles tendens i bestemmelserne for disse lande.<br />

Det bemærkes, at mens den nye svenske selskabslov opretholder restriktioner på<br />

stemmeretsforskelle svarende til de restriktioner, der gælder i dansk ret, så har Finland<br />

36 / 112


g:\012888-0005\000070.doc<br />

med den nye finske selskabslov valgt at ophæve tilsvarende restriktioner. Dermed ligger<br />

finsk ret i dag tæt op ad den frihed til fastsættelse af vilkår for forskellige aktie-/og<br />

anpartsklasser, der særligt gør sig gældende i de angelsaksisk, common law-baserede<br />

lande.<br />

4.6 Overtagelsestilbud – kompensationsforhold mellem aktieklasser<br />

5. Kapital<br />

Direktivet om overtagelsestilbud 2004/25/EF gør det muligt at fastsætte, at særlige rettigheder,<br />

så som stemme- og ejerlofter og ikke mindst differentierede stemmerettigheder,<br />

vil kunne suspenderes i forbindelse med et overtagelsestilbud i børsnoterede selskaber.<br />

Danmark har valgt at gennemføre direktivet på den måde, at det overlades til<br />

det enkelte børsnoterede aktieselskab at tage stilling til muligheden for at suspendere<br />

sådanne særlige rettigheder for de enkelte aktieklasser. På grundlag af direktivet bestemmer<br />

aktieselskabsloven, at hvis suspensionen af særlige rettigheder i forbindelse<br />

med overtagelsestilbud finder sted, så skal der ydes en kompensation til de aktionærer,<br />

der måtte lide økonomisk tab som følge af, at de særlige rettigheder ikke kan gøres<br />

gældende. Loven indeholder ikke egentlige retningslinier for beregningen af denne<br />

kompensation. Kompensationen skal således fastlægges på baggrund af en individuel<br />

vurdering for det konkrete selskab med afsæt i markedsværdien for de pågældende aktier.<br />

Undersøgelsen har indeholdt spørgsmål om, hvorvidt der i de af undersøgelsen omfattede<br />

lande findes bestemmelser eller retningslinier om kompensation for suspension af<br />

de særlige rettigheder, der kan være tillagt enkelte aktieklasser.<br />

De modtagne svar viser, at ingen af de omfattede lande, der på nuværende tidspunkt<br />

har implementeret direktivet om overtagelsestilbud, har fastlagt konkrete bestemmelser<br />

eller retningslinier for kompensationens opgørelse. I stedet anvendes begreber som ”rimelig”<br />

og ”dækkende” kompensation. Det samme gør sig gældende for de foreliggende<br />

forslag til implementering af direktivet om overtagelsestilbud i de EU-lande, hvor implementeringen<br />

endnu ikke er afsluttet.<br />

5.1 Minimumskapitalkrav til selskaber<br />

For så vidt angår de lande, der er medlem af EU/EØS, medfører 2. selskabsdirektiv<br />

77/91/EF som ændret ved direktiv 2006/68/EF, at aktieselskaber skal have en tegnet<br />

kapital på mindst EUR 25.000. Ingen EU-direktiver indeholder minimumskapitalkrav for<br />

anpartsselskaber.<br />

I Danmark er der videregående minimumskapitalkrav end de krav, der følger af 2. selskabsdirektiv<br />

med ændringer. Aktieselskaber skal således have en tegnet aktiekapital<br />

på mindst DKK 500.000 (≈ EUR 67.051), mens anpartsselskaber skal have en anpartskapital<br />

på mindst DKK 125.000 (≈ EUR 16.763).<br />

37 / 112


g:\012888-0005\000070.doc<br />

I undersøgelsen er der stillet spørgsmål om minimumskapitalkravene til henholdsvis<br />

den til aktieselskab og den til anpartsselskab svarende selskabstype og, hvis disse minimumskapitalkrav<br />

overstiger de krav, der følger af 2. selskabsdirektiv med ændringer,<br />

til begrundelsen herfor. Svarene følger af skemaet nedenfor:<br />

Land<br />

Kapitalkrav til den<br />

til A/S svarende<br />

selskabstype<br />

England GBP 50.000<br />

(≈ EUR 73.902)<br />

Kapitalkrav til den<br />

til ApS svarende<br />

selskabstype<br />

Begrundelse for højere<br />

kapitalkrav end foreskrevet<br />

i 2. selskabsdirektiv<br />

Ingen kapitalkrav Det høje kapitalkrav til den til<br />

aktieselskab svarende sel-<br />

skabstype tilskrives tidligere<br />

tendens i engelsk ret til at<br />

”over-implementere” EU-<br />

direktiver (”gold-plating”). Den<br />

kommende engelske selskabs-<br />

lov fastholder som udgangs-<br />

punkt kravet om minimumska-<br />

pital på GBP 50.000 i den til<br />

aktieselskab svarende sel-<br />

skabstype, men der vil være<br />

hjemmel til ved bekendtgørelse<br />

at sænke dette krav. Det for-<br />

ventes dog ikke, at denne<br />

hjemmel vil blive udnyttet.<br />

Tyskland EUR 50.000 EUR 25.000 Hensyn til kreditorbeskyttelse<br />

og ønske om at afholde små<br />

virksomheder fra at drive virk-<br />

somhed i den til aktieselskab<br />

svarende selskabstype.<br />

Det forventes, at minimumska-<br />

pitalkravet for den til anparts-<br />

selskab svarende selskabstype<br />

vil blive nedsat til EUR 10.000 i<br />

forbindelse med den foreståen-<br />

de revision af reguleringen af<br />

den til ApS svarende selskabs-<br />

type.<br />

Italien EUR 120.000 EUR 10.000 Hensyn til kreditorbeskyttelse.<br />

Frankrig EUR 37.000 Ingen kapitalkrav Hensyn til kreditorbeskyttelse.<br />

38 / 112


Land<br />

g:\012888-0005\000070.doc<br />

Kapitalkrav til den<br />

til A/S svarende<br />

selskabstype<br />

Kapitalkrav til den<br />

til ApS svarende<br />

selskabstype<br />

Begrundelse for højere<br />

kapitalkrav end foreskrevet<br />

i 2. selskabsdirektiv<br />

Holland EUR 45.000 EUR 18.000 Ønske om at afholde små virk-<br />

somheder fra at drive virksom-<br />

hed i den til aktieselskab sva-<br />

rende selskabstype. For så vidt<br />

angår den til anpartsselskab<br />

svarende selskabstype skyldes<br />

kapitalkravet, at lovgivningen<br />

historisk er baseret på den<br />

lovgivning, der finder anvendel-<br />

se på den til aktieselskab sva-<br />

rende selskabstype. Det fore-<br />

liggende forslag til ny regule-<br />

ring af den til anpartsselskab<br />

svarende selskabstype inde-<br />

holder forslag om, at der ikke<br />

længere skal være minimums-<br />

kapitalkrav til denne selskabs-<br />

type.<br />

Irland EUR 38.092,14 Ingen kapitalkrav Ingen særlig begrundelse. En<br />

ekspertgruppe nedsat af det<br />

irske handelsministerium har<br />

foreslået, at minimumskapital-<br />

kravet for den til aktieselskab<br />

svarende selskabstype ned-<br />

sættes til EUR 25.000.<br />

Spanien EUR 60.101,21 EUR 3.005,06 Særligt ønske om at afholde<br />

Norge NOK 1.000.000<br />

(≈ EUR 121.154)<br />

Sverige SEK 500.000<br />

(≈ EUR 55.133)<br />

NOK 100.000<br />

(≈ EUR 12.115)<br />

SEK 100.000<br />

(≈ EUR 11.027)<br />

små virksomheder fra at drive<br />

virksomhed i den til aktiesel-<br />

skab svarende selskabstype.<br />

Hensyn til kreditorbeskyttelse.<br />

Muligheden for at børsnotere<br />

den til aktieselskab svarende<br />

selskabstype.<br />

Finland EUR 80.000 EUR 2.500 Hensyn til at styrke offentlighe-<br />

Australien Ingen kapitalkrav Ingen kapitalkrav -<br />

dens tiltro til aktiemarkedet.<br />

Som det fremgår af ovenstående skema, er der i alle EU/EØS-medlemsstater kapitalkrav<br />

til den til aktieselskab svarende selskabstype, der rækker ud over minimumskravet<br />

på EUR 25.000 som fastsat i 2. selskabsdirektiv med ændringer. I flere lande er begrundelsen<br />

et ønske om at afholde små virksomheder fra at benytte den til aktieselskab<br />

svarende selskabstype, idet den til anpartsselskab svarende selskabstype findes bedre<br />

39 / 112


g:\012888-0005\000070.doc<br />

egnet til disse virksomheder. I Irland har en ekspertgruppe nedsat af det irske handelsministerium<br />

dog foreslået, at minimumskapitalkravet for den til aktieselskab svarende<br />

selskabstype nedsættes til EUR 25.000.<br />

Selvom ingen EU-direktiver indeholder minimumskapitalkrav til den til anpartsselskab<br />

svarende selskabstype, har de fleste lande alligevel fastsat minimumskapitalkrav til<br />

denne selskabstype. Begrundelserne herfor er enten hensyn til kreditorbeskyttelse eller<br />

det forhold, at lovgivningen for den til anpartsselskab svarende selskabstype historisk<br />

er baseret på lovgivningen for den til aktieselskab svarende selskabstype. For Frankrig<br />

og de angelsaksisk, common law-baserede lande England, Irland og Australien gælder<br />

det dog, at der ikke er minimumskapitalkrav for den til anpartsselskab svarende selskabstype.<br />

Sidstnævnte har heller ikke minimumskapitalkrav til den til aktieselskab svarende<br />

selskabstype.<br />

5.2 Delvis indbetaling af tegnede aktier og anparter<br />

I dansk ret er det et krav, at tegnede aktier og anparter inklusive en eventuel overkurs<br />

skal være fuldt indbetalte, før selskabet – og ved senere kapitalforhøjelser, de nytegnede<br />

aktier eller anparter – kan registreres.<br />

2. selskabsdirektiv med senere ændringer kræver imidlertid kun, at 25 % af det nominelle<br />

tegningsbeløb er indbetalt for så vidt angår aktier i aktieselskaber. Hvis aktietegningen<br />

sker ved apportindskud, må fristen for indbetalingen af den resterende del af det<br />

nominelle beløb ikke være længere end fem år. Der er ikke direktivbestemte krav til<br />

indbetalingen af en eventuel overkurs ved selskabets stiftelse, ligesom der ikke er nogen<br />

direktivbestemte krav til indbetalingen af tegningsbeløb i anpartsselskaber.<br />

Undersøgelsen har indeholdt spørgsmål om, hvilke krav de omfattede lande stiller til<br />

indbetaling af tegningsbeløb til de til aktieselskab og anpartsselskab svarende selskabstyper.<br />

Svarene fremgår af skemaet nedenfor:<br />

Land<br />

Indbetaling til den til aktieselskab<br />

svarende selskabstype<br />

England 25 % af det nominelle beløb og hele<br />

overkursen skal indbetales ved tegnin-<br />

gen. Resten forfalder på anfordring fra<br />

selskabet. Ved apportindskud skal der<br />

være pligt til at indbetale den resteren-<br />

de del inden for fem år.<br />

Indbetaling til den til anpartsselskab<br />

svarende selskabstype<br />

Ingen bestemmelser herom i loven.<br />

40 / 112


Land<br />

g:\012888-0005\000070.doc<br />

Indbetaling til den til aktieselskab<br />

svarende selskabstype<br />

Tyskland 25% af det kontante nominelle teg-<br />

ningsbeløb og 100 % af overkursen<br />

skal være indbetalt. Resten af betalin-<br />

gen forfalder ved påkrav fra selskabet.<br />

Apportindskud skal for 100 % ved-<br />

kommende være bindende overdraget<br />

til selskabet, men selve overgivelsen<br />

kan finde sted op til fem år efter teg-<br />

ningen.<br />

Italien 25 % af det kontante nominelle beløb<br />

samt overkursen, dog 100 %, hvis<br />

selskabet kun har én aktionær.<br />

Apportindskud skal være 100 % indbe-<br />

talt.<br />

Frankrig 50 % af det nominelle beløb (både<br />

kontant og apport) skal være indbetalt.<br />

Resten forfalder ved påkrav fra sel-<br />

skabet inden for en periode på 5 år fra<br />

registreringen.<br />

Holland 25 % af det nominelle tegningsbeløb,<br />

dog mindst minimumskapitalen på<br />

EUR 45.000, skal være indbetalt, hvis<br />

tegningen sker kontant.<br />

100 % af en eventuel overkurs skal<br />

være indbetalt.<br />

Apportindskud skal være 100 % indbe-<br />

talt, uanset om det relaterer sig til<br />

nominelt tegningsbeløb eller overkurs.<br />

Irland 25% af det kontante nominelle teg-<br />

ningsbeløb. Resten forfalder på anfor-<br />

dring fra selskabet. Ved apportindskud<br />

skal der være pligt til at indbetale den<br />

resterende del inden for fem år.<br />

Spanien 25 % af det kontante nominelle teg-<br />

ningsbeløb. Resten af det kontante<br />

nominelle tegningsbeløb forfalder på<br />

anfordring fra selskabet. Ved appor-<br />

tindskud skal 25% af det nominelle<br />

tegningsbeløb indbetales ved tegnin-<br />

gen, og resten skal forfalde inden for<br />

fem år efter tegningen.<br />

100 % af en eventuel overkurs skal<br />

være indbetalt.<br />

Indbetaling til den til anpartsselskab<br />

svarende selskabstype<br />

25 % af det kontante nominelle beløb,<br />

dog ikke mindre end 50 % af det sam-<br />

lede tegningsbeløb inklusiv overkurs<br />

skal være indbetalt. Resten af indbeta-<br />

lingen forfalder ved påkrav fra selska-<br />

bet, hvis der ikke er fastsat betalings-<br />

dato i vedtægterne.<br />

Apportindskud skal være 100 % indbe-<br />

talt.<br />

25 % af det kontante nominelle beløb<br />

samt overkursen, dog 100 %, hvis<br />

selskabet kun har én aktionær.<br />

Apportindskud skal være 100 % indbe-<br />

talt.<br />

Ingen bestemmelser herom i loven.<br />

25 % af det nominelle tegningsbeløb,<br />

dog mindst minimumskapitalen på<br />

EUR 18.000 skal være indbetalt, hvis<br />

tegningen sker kontant.<br />

Forfaldstiden for en eventuel kontant<br />

overkurs beror på aftale.<br />

Apportindskud skal være 100 % indbe-<br />

talt, uanset om det relaterer sig til<br />

nominelt tegningsbeløb eller overkurs.<br />

Ingen bestemmelser herom i loven.<br />

Det samlede tegningsbeløb skal indbe-<br />

tales i forbindelse med tegningen.<br />

41 / 112


Land<br />

g:\012888-0005\000070.doc<br />

Indbetaling til den til aktieselskab<br />

svarende selskabstype<br />

Norge Det samlede tegningsbeløb skal indbe-<br />

tales i forbindelse med tegningen.<br />

Sverige Det samlede tegningsbeløb skal indbe-<br />

tales før registrering kan finde sted.<br />

Finland Det samlede tegningsbeløb skal indbe-<br />

tales før registrering kan finde sted.<br />

Australien Selskabet kan selv fastsætte om og i<br />

hvilket omfang, der skal ske indbeta-<br />

ling på tegnet kapital.<br />

Indbetaling til den til anpartsselskab<br />

svarende selskabstype<br />

Det samlede tegningsbeløb skal indbe-<br />

tales i forbindelse med tegningen.<br />

Det samlede tegningsbeløb skal indbe-<br />

tales før registrering kan finde sted.<br />

Det samlede tegningsbeløb skal indbe-<br />

tales før registrering kan finde sted.<br />

Selskabet kan selv fastsætte om og i<br />

hvilket omfang, der skal ske indbeta-<br />

ling på tegnet kapital.<br />

Som det fremgår af skemaet ovenfor, er bestemmelser om fuld indbetaling af den tegnede<br />

kapital inklusive overkurs i forbindelse med tegning primært et kendetegn ved den<br />

selskabsretlige regulering i Skandinavien.<br />

For den til aktieselskab svarende selskabstype, har de øvrige EU-lande helt eller delvist<br />

benyttet mulighederne i 2. selskabsdirektiv 77/91/EF med ændringer til at tillade udskudt<br />

betaling af den del af det nominelle tegningsbeløb, der overstiger 25 %. En betydelig<br />

del af disse lande har tilsvarende - og i nogle tilfælde mere lempelige - regler for<br />

den til anpartsselskab svarende selskabstype.<br />

5.3 Sammenhæng mellem selskabets kapitalisering og ledelsesansvaret<br />

I sammenhæng med de spørgsmål vedrørende minimumskapital og delvis indbetaling<br />

af tegnet kapital, som er behandlet i punkt 5.1 og 5.2 ovenfor, har undersøgelsen indeholdt<br />

spørgsmål om, hvorvidt der i de omfattede lande er (omvendt) proportionalitet<br />

mellem et selskabs kapitalisering/soliditet og ledelsesansvaret, og hvorvidt ledelsen i et<br />

underkapitaliseret selskab har særlige pligter.<br />

For så vidt angår ledelsens forpligtelser, gælder det i medfør af art. 17 i 2. selskabsdirektiv<br />

77/91/EF som ændret ved direktiv 2006/68/EF for de af undersøgelsen omfattede<br />

lande, der er medlem af EU/EØS, at der i disse lande skal ske indkaldelse af generalforsamlingen,<br />

hvis den til aktieselskab svarende selskabstype har tabt betydelige dele<br />

(der højst kan udgøre halvdelen) af den tegnede kapital. Denne forpligtelse påhviler i<br />

praksis ledelsen, som er det selskabsorgan, der har indseende med selskabets kapitalberedskab.<br />

Medlemsstaterne er kun forpligtede til at implementere kravene i 2. selskabsdirektiv<br />

med ændringer for så vidt angår den til aktieselskab svarende selskabstype,<br />

men de indkomne svar viser, at flere lande har indført parallelle kapitaltabsregler<br />

for den til anpartsselskab svarende selskabstype.<br />

For så vidt angår (omvendt) proportionalitet mellem selskabets kapitalisering/soliditet<br />

og ledelsens ansvar, angiver de fleste af de indkomne svar, at der ikke eksisterer en<br />

sådan omvendt proportionalitet. For Irland, Spanien og Sverige er det dog eksplicit oplyst,<br />

at ledelsen af selskabet kan ifalde bødeansvar (Irland), solidarisk hæftelse for en<br />

del af selskabets gæld (Spanien) eller erstatningsansvar (Sverige), hvis ledelsen ikke<br />

42 / 112


g:\012888-0005\000070.doc<br />

efterlever forpligtelserne i de nationale kapitaltabsregler, som implementerer art. 17 i 2.<br />

selskabsdirektiv med ændringer. Endvidere fremhæves det i flere af de indkomne svar,<br />

at ledelsen i den insolvensprocedure, der kan blive følgen af underkapitalisering/manglende<br />

soliditet, kan blive holdt ansvarlig.<br />

5.4 No par value aktier/anparter<br />

No par value (”NPV”)-aktier/anparter er kapitalandele uden pålydende, nominel værdi. I<br />

et system med NPV-aktier/anparter har selskabet en registreret selskabskapital, der er<br />

opdelt i stykker. Hvert stykke er en aktie/anpart.<br />

For et NPV system i aktieselskaber fastsætter 2. selskabsdirektiv med senere ændringer<br />

blot det krav, at den enkelte NPV-aktie ikke må udstedes for et beløb mindre end<br />

den bogførte pariværdi.<br />

Undersøgelsen har indeholdt spørgsmål om, hvorvidt der i de af undersøgelsen omfattede<br />

lande er mulighed for at udstede NPV-aktier/anparter, og svarene følger af skemaet<br />

nedenfor:<br />

Land<br />

NPV-kapitalandele<br />

tilladt? Bemærkninger<br />

England Nej Ingen ændringer i den kommende engelske selskabs-<br />

lov.<br />

Tyskland Ja NPV-aktier er tilladte i den til aktieselskab svarende<br />

selskabstype, hvor systemet er indført for at give<br />

selskaberne mere fleksibilitet, for at give aktionærerne<br />

en bedre forståelse af den faktiske værdi af deres<br />

aktier, og for at lette overgangen fra DEM til EUR. For<br />

den til aktieselskab svarende selskabstype er der<br />

valgfrihed med hensyn til, om selskabet vil benytte<br />

NPV-systemet eller udstede par value aktier. Der er<br />

ikke mulighed for at anvende NPV systemet for den til<br />

anpartsselskab svarende selskabstype.<br />

Italien Ja Italiensk ret benytter NPV-systemet for både den til<br />

aktieselskab og den til anpartsselskab svarende sel-<br />

skabstype. Begrundelsen herfor er, at det bliver<br />

nemmere at foretage kapitalforhøjelser fordi det med<br />

NPV-systemet ikke er nødvendigt samtidig at ændre i<br />

aktie-/anpartsbeviser. Der er ikke mulighed for at<br />

benytte et par value system.<br />

Frankrig Ja Fransk ret tillader brug af NPV-systemet for både den<br />

til aktieselskab og den til anpartsselskab svarende<br />

selskabstype. Systemet blev indført primært med<br />

henblik på at lette overgangen fra FRF til EUR. Det er<br />

valgfrit for et selskab, om NPV systemet eller et par<br />

value system ønskes benyttet.<br />

43 / 112


Land<br />

g:\012888-0005\000070.doc<br />

NPV-kapitalandele<br />

tilladt? Bemærkninger<br />

Holland Nej Der påtænkes ikke ændringer hertil i hollandsk ret.<br />

Irland Nej NPV-systemet er kun tilladt for en særlig selskabstype<br />

(Investment companies with variable capital). Der<br />

påtænkes ikke ændringer hertil i irsk ret.<br />

Spanien Nej Der påtænkes ikke ændringer hertil i spansk ret.<br />

Norge Nej Der påtænkes ikke ændringer hertil i norsk ret.<br />

Sverige Ja Svensk ret benytter NPV-systemet for både den til<br />

aktieselskab og den til anpartsselskab svarende sel-<br />

skabstype. Systemet er indført for at lette muligheden<br />

for at angive kapitalen i EUR i stedet for SEK, og<br />

svenske selskaber kan ikke længere benytte par<br />

value kapitalandele.<br />

Finland Ja Den nye finske selskabslov indførte NPV-systemet for<br />

såvel den til aktieselskab som den til anpartsselskab<br />

svarende selskabstype, men selskaberne kan fortsat<br />

vælge at angive deres selskabskapital i par value.<br />

Begrundelsen for at indføre NPV-systemet var, at<br />

kapitalandeles nominelle værdi er vildledende i for-<br />

hold til at udtrykke kapitalandelens faktiske værdi, og<br />

at NPV-systemet giver selskaberne større fleksibilitet.<br />

Australien Ja Siden 1998 har Australien benyttet NPV-systemet for<br />

såvel den til aktieselskab som den til anpartsselskab<br />

svarende selskabstype. Der er ikke mulighed for at<br />

benytte et par value system. Begrundelsen er, at<br />

kapitalandeles nominelle værdi er vildledende i for-<br />

hold til at udtrykke kapitalandelenes faktiske værdi, og<br />

at NPV-systemet giver selskaberne større fleksibilitet.<br />

Blandt andet kan overskud overføres til selskabskapi-<br />

talen, uden at selskabet påføres administrationsom-<br />

kostninger til udstedelse af nye kapitalandele.<br />

På baggrund af ovenstående skema kan det konkluderes, at brugen af NPV-systemet<br />

er ganske udbredt. Således kan NPV-systemet benyttes af en eller begge de af undersøgelsen<br />

omfattede selskabstyper i over halvdelen af de af undersøgelsen omfattede<br />

lande.<br />

I en del af disse lande er indførelsen af NPV-systemet begrundet med hensynet til at<br />

lette overgangen til angivelse af selskabskapital i EUR frem for national valuta. En lige<br />

så hyppig begrundelse er, at NPV-systemet giver selskaberne større fleksibilitet. Endelig<br />

har det haft betydning i flere lande, at kapitalandele angivet i nominel værdi kan virke<br />

vildledende for investorer, fordi den nominelle værdi sjældent er udtryk for kapitalandelens<br />

markedsværdi.<br />

44 / 112


5.5 Autoriseret kapital og udstedt kapital<br />

g:\012888-0005\000070.doc<br />

2. selskabsdirektiv 77/91/EF som ændret ved direktiv 2006/68/EF er ikke til hinder for,<br />

at et selskab i tillæg til den udstedte kapital har en autoriseret kapital. 2. selskabsdirektiv<br />

bestemmer således blot, at stiftelsesdokumentet eller vedtægterne i så fald skal<br />

fastsætte størrelsen af den autoriserede kapital og af den tegnede kapital på tidspunktet<br />

for stiftelsen eller opnåelsen af tilladelse til at drive virksomhed. For så vidt angår tiden<br />

efter stiftelsen, følger det af 1. selskabsdirektiv 68/151/EØF, at selskaber med såvel<br />

autoriseret som udstedt kapital mindst én gang årligt skal give meddelelse til registreringsmyndigheden<br />

om størrelsen på den udstedte kapital. Autoriseret kapital benyttes<br />

ikke i dansk selskabsret, idet det bemærkes, at begrebet autoriseret kapital er forskellig<br />

fra den bemyndigelse til aktieudstedelse, som generalforsamlingen kan give til et<br />

selskabs bestyrelse. En sådan bemyndigelse skal optages i selskabets vedtægter, men<br />

det er den til enhver tid udstedte kapital, der registreres for selskabet.<br />

Undersøgelsen har indeholdt spørgsmål om, hvorvidt den selskabsretlige regulering i<br />

de omfattede lande benytter autoriseret kapital i tillæg til udstedt kapital, samt om de<br />

nærmere bestemmelser herom. Svarene fremgår af skemaet nedenfor:<br />

Land<br />

Autoriseret kapital<br />

tilladt? Bemærkninger<br />

England Ja Selskabet bestemmer selv størrelsesforholdet mellem<br />

autoriseret og udstedt kapital. For børsnoterede sel-<br />

skaber er markedspraksis, at autoriseret kapital højst<br />

overstiger den udstedte kapital med 1/3.<br />

Det kræver 50 % majoritet på generalforsamling at<br />

ændre den autoriserede kapital. Udstedelse af aktier<br />

sker i henhold til generalforsamlingens bemyndigelse<br />

til bestyrelsen. Bemyndigelsen kræver 50 % majoritet,<br />

hvis den gives til aktie-/anpartsudstedelse med for-<br />

tegningsret for eksisterende aktionæ-<br />

rer/anpartshavere, og 75 %, hvis den sker til udste-<br />

delse uden fortegningsret for eksisterende aktionæ-<br />

rer/anpartshavere.<br />

Den kommende engelske selskabslov ophæver be-<br />

stemmelserne om autoriseret kapital, og engelske<br />

selskaber vil herefter kun have udstedt kapital.<br />

Tyskland Nej Der påtænkes ikke ændringer hertil i tysk ret.<br />

Italien Nej Der påtænkes ikke ændringer hertil i italiensk ret.<br />

Frankrig Nej Der påtænkes ikke ændringer hertil i fransk ret.<br />

45 / 112


Land<br />

g:\012888-0005\000070.doc<br />

Autoriseret kapital<br />

tilladt? Bemærkninger<br />

Holland Ja Den udstedte kapital skal udgøre mindst 1/5 af den<br />

autoriserede kapital.<br />

Ændring af den autoriserede kapital kræver ændring<br />

af selskabets vedtægter, og dette kan – afhængig af<br />

majoritetsbestemmelser i vedtægterne – indebære, at<br />

der skal være kvalificeret majoritet. Ændring af den<br />

udstedte kapital kan ske med simpel majoritet på<br />

generalforsamling (beslutningen kan enten vedrøre<br />

umiddelbar udstedelse af kapitalandele eller en tids-<br />

begrænset bemyndigelse til bestyrelsen til at udstede<br />

kapitalandele).<br />

Det ventede forslag til ny regulering af den til anparts-<br />

selskab svarende selskabstype vil muligvis ændre<br />

retsstillingen for denne selskabstype, men det nær-<br />

mere indhold heraf kendes ikke ved denne rapports<br />

færdiggørelse.<br />

Irland Ja Selskabet bestemmer selv størrelsesforholdet mellem<br />

autoriseret og udstedt kapital.<br />

Det kræver 50 % majoritet på generalforsamling at<br />

ændre den autoriserede kapital. Udstedelse af aktier<br />

sker i henhold til generalforsamlingens bemyndigelse<br />

til bestyrelsen. Bemyndigelsen kræver 50 % majoritet,<br />

hvis den gives til aktie-/anpartsudstedelse med for-<br />

tegningsret for eksisterende aktionæ-<br />

rer/anpartshavere, og 75 %, hvis den sker til udste-<br />

delse uden fortegningsret for eksisterende aktionæ-<br />

rer/anpartshavere.<br />

Der påtænkes ikke ændringer hertil i irsk ret.<br />

Spanien Nej Der påtænkes ikke ændringer hertil i spansk ret.<br />

Norge Nej Der påtænkes ikke ændringer hertil i norsk ret.<br />

Sverige Ja Den udstedte kapital kan ikke være mindre end ¼ af<br />

den autoriserede kapital.<br />

Ændring af den autoriserede kapital kræver kvalifice-<br />

ret majoritet, mens udstedelse af kapitalandele inden<br />

for den autoriserede kapital kan vedtages med simpel<br />

majoritet, hvis der ikke sker fravigelse af de eksiste-<br />

rende aktionærers/anpartshaveres fortegningsret.<br />

Bestemmelserne om autoriseret henholdsvis udstedt<br />

kapital er indført for at gøre kapitaludstedelse mere<br />

fleksibel. Der påtænkes ikke ændringer hertil i svensk<br />

ret.<br />

46 / 112


Land<br />

g:\012888-0005\000070.doc<br />

Autoriseret kapital<br />

tilladt? Bemærkninger<br />

Finland Ja Selskabet bestemmer selv størrelsesforholdet mellem<br />

autoriseret og udstedt kapital. Selskabet behøver ikke<br />

at have en autoriseret kapital og kan således nøjes<br />

med at have en udstedt kapital.<br />

Hvis selskabet har en autoriseret kapital, kræver en<br />

ændring heraf kvalificeret majoritet på generalforsam-<br />

ling, fordi ændringen af autoriseret kapital er en ved-<br />

tægtsændring.<br />

Ændring af udstedt kapital kan ske med simpel 50 %<br />

majoritet, så længe de eksisterende aktionæ-<br />

rers/anpartshaveres fortegningsret ikke fraviges.<br />

Der påtænkes ikke ændringer hertil i finsk ret.<br />

Australien Ja Selskabslovgivningen tillader, at et selskab registrerer<br />

en maksimal kapital. Ændring af den maksimale kapi-<br />

tal kræver vedtagelse med 75 % majoritet på general-<br />

forsamling. Udstedelse af kapitalandele inden for<br />

rammerne af den maksimale kapital besluttes af sel-<br />

skabets ledelse. Der er ikke bestemmelser i selskabs-<br />

lovgivningen om proceduren herfor.<br />

Der påtænkes ikke ændringer hertil i australsk ret.<br />

Sammenfattende for ovenstående skema kan det konkluderes, at der ikke i de omfattede<br />

lande er nogen klar tendens vedrørende brugen af autoriseret kapital i tillæg til udstedt<br />

kapital.<br />

Det bemærkes, at brugen af både autoriseret og udstedt kapital i Holland, Sverige og<br />

Finland har eller kan have sammenhæng med forskellige vedtagelseskrav, således at<br />

det kun kræver simpel majoritet at udstede kapitalandele til eksisterende aktionærer/anpartshavere<br />

inden for den autoriserede kapital, mens det kræver kvalificeret majoritet<br />

at ændre den autoriserede kapital (i Holland afhænger dette af, hvilke majoritetskrav,<br />

vedtægterne fastsætter).<br />

I engelsk og irsk ret er der ikke en tilsvarende sammenhæng mellem autoriseret og udstedt<br />

kapital på den ene side og vedtagelseskrav på den anden side. I England vil benyttelsen<br />

af autoriseret kapital bortfalde med den kommende engelske selskabslov.<br />

5.6 Tilladt valuta for angivelse af selskabskapital<br />

Undersøgelsen har indeholdt spørgsmål om, hvilken valuta/hvilke valutaer de omfattede<br />

lande tillader selskaber at angive deres selskabskapital i. Svarene fremgår af nedenstående<br />

skema:<br />

47 / 112


g:\012888-0005\000070.doc<br />

Land Tilladt valuta for angivelse af selskabskapital<br />

England Selskabskapitalen angives som udgangspunkt i GBP. Den til aktieselskab sva-<br />

rende selskabstype skal således have en udstedt (helt eller delvist indbetalt)<br />

kapital på mindst GBP 50.000. Nye aktieklasser kan imidlertid udstedes i en<br />

hvilken som helst valuta.<br />

Tyskland EUR samt DEM for selskaber, der ikke har ændret deres aktiekapital siden 2002.<br />

Italien EUR.<br />

Frankrig EUR.<br />

Holland EUR. På grundlag af det foreliggende forslag til ny regulering af den til anparts-<br />

selskab svarende selskabstype i Holland forventes det, at det vil blive tilladt for<br />

denne selskabstype at angive selskabskapitalen i andre valutaer. Dette sker for<br />

at imødekomme ønske herom hos udenlandske investorer og for at gøre det<br />

muligt for selskabet at sikre sig mod valutarisiko.<br />

Irland Der er valgfrihed, og selskabskapitalen kan være sammensat af selskabskapital i<br />

Spanien EUR.<br />

forskellige valutaer.<br />

Norge Selskabskapitalen skal angives i NOK. I tillæg hertil kan selskabskapitalen angi-<br />

ves i en fremmed valuta, men denne angivelse er kun vejledende.<br />

Sverige SEK og EUR.<br />

Finland EUR. Selskaber stiftet før 1. januar 2002 kan fortsat angive deres selskabskapital<br />

i FIM i deres vedtægter, men registreringsmyndigheden veksler automatisk beløb<br />

angivet i FIM til EUR i deres register.<br />

Australien Den australske selskabslov regulerer ikke udtrykkeligt, hvilke valutaer selskabs-<br />

6. Egne aktier<br />

kapitalen kan udtrykkes i, men det antages, at den skal udtrykkes i AUD.<br />

2. selskabsdirektiv 77/91/EF indeholder en række restriktioner vedrørende den til aktieselskab<br />

svarende selskabstypes erhvervelse af egne aktier. Hvis et EU/EØSmedlemsland<br />

tillader den til aktieselskab svarende selskabstype at erhverve egne aktier,<br />

skal mindst de restriktioner, som følger af direktivet, være implementeret i national<br />

ret. Disse restriktioner er i hovedsagen, (i) at erhvervelsen af egne aktier skal ske på<br />

grundlag af bemyndigelse fra generalforsamlingen, (ii) at bemyndigelsen højst kan gives<br />

for en periode på 18 måneder ad gangen, (iii) at den pålydende værdi af de erhvervede<br />

aktier ikke må overstige 10 % af den samlede aktiekapital, og (iv) at betaling i forbindelse<br />

med selskabets erhvervelse af egne aktier ikke må overstige selskabets frie<br />

reserver. Ændringsdirektiv 2006/68/EF til 2. selskabsdirektiv indebærer, at medlemsstaterne<br />

fremover kan tillade, at generalforsamlingens bemyndigelse til erhvervelse af egne<br />

aktier gives for en periode på op til fem år, og at medlemsstaterne ikke er forpligtede<br />

til at bibeholde grænsen for erhvervelse af egne aktier til højst 10 % af den nominelle<br />

aktiekapital. Hvis et medlemsland vælger at opretholde en forholdsmæssig grænse,<br />

kan denne grænse ikke være lavere end 10 % af den nominelle aktiekapital. Fristen for<br />

implementering af ændringerne til 2. selskabsdirektiv udløber den 15. april 2008. Det er<br />

frivilligt for medlemsstaterne, om de vil implementere de lempelser vedrørende erhvervelse<br />

af egne aktier, som følger af ændringsdirektivet.<br />

48 / 112


g:\012888-0005\000070.doc<br />

I tillæg til de restriktioner, der følger af 2. selskabsdirektiv, har Danmark fastsat, at den<br />

nominelle aktiekapital fraregnet beholdningen af egne aktier altid skal være mindst DKK<br />

500.000. Det er ikke tilladt for et anpartsselskab at erhverve egne aktier. Danmark har<br />

således ikke valgt at implementere 2. selskabsdirektivs bestemmelser om egne aktier<br />

for anpartsselskaber.<br />

Undersøgelsen har indeholdt spørgsmål om, hvilke restriktioner de af undersøgelsen<br />

omfattede lande har fastsat for selskabers erhvervelse af egne kapitalandele.<br />

I England er det tilladt for den til aktieselskab svarende selskabstype at erhverve egne<br />

aktier, og det gælder i tillæg til de restriktioner, der følger af 2. selskabsdirektiv, at et<br />

selskab med mere end én aktieklasse højst må erhverve 10 % af aktierne i hver aktieklasse.<br />

Den nødvendige bemyndigelse fra generalforsamling gives til selskabet som<br />

sådan og udøves af de personer, der kan handle på selskabets vegne. England tillader<br />

ligeledes den til anpartsselskab svarende selskabstype at erhverve egne anparter. Bestemmelserne<br />

for denne selskabstype er mere lempelige for så vidt som den til anpartsselskab<br />

svarende selskabstype kan erhverve egne anparter ikke blot for frie reserver,<br />

men i nogle tilfælde også for sin bundne kapital. Ved den kommende engelske selskabslov<br />

vil bestemmelserne om den til anpartsselskab svarende selskabstypes erhvervelse<br />

af egne anparter blive yderligere lempet. Da lovforslaget vedrørende den<br />

kommende engelske selskabslov i alt væsentligt var færdigbehandlet før vedtagelsen af<br />

de ændringer til 2. selskabsdirektiv, som følger af direktiv 2006/68/EF, er der ikke taget<br />

stilling til, hvorvidt England for den til aktieselskab svarende selskabstype vil implementere<br />

de lempelser vedrørende erhvervelse af egne aktier, som ændringerne til 2. selskabsdirektiv<br />

giver mulighed for.<br />

Tyskland tillader ligeledes både den til aktieselskab og den til anpartsselskab svarende<br />

selskabstype at erhverve egne kapitalandele. Den væsentligste lempelse for den til anpartsselskab<br />

svarende selskabstypes ret til at erhverve egne anparter sammenlignet<br />

med den til aktieselskab svarende selskabstype er, at erhvervelsen ikke er begrænset<br />

til 10 % af den nominelle anpartskapital. Mens bemyndigelse til den til aktieselskab svarende<br />

selskabstypes erhvervelse af egne aktier skal gives af generalforsamlingen, er<br />

det omtvistet i tysk ret, om der gælder et tilsvarende krav for den til anpartsselskab svarende<br />

selskabstype, eller om ledelsen kan gennemføre selskabets erhvervelse af egne<br />

anparter, når blot generalforsamlingen ikke har instrueret ledelsen om at afstå herfra.<br />

Det forventes, at Tyskland vil benytte de muligheder for lempelse af bestemmelserne<br />

om den til aktieselskab svarende selskabstypes erhvervelse af egne aktier, som følger<br />

af de vedtagne ændringer til 2. selskabsdirektiv, herunder muligheden for at forlænge<br />

den tilladte varighed af generalforsamlingens bemyndigelse til fem år. Der er endnu ikke<br />

udarbejdet et konkret lovforslag.<br />

I Holland er det også tilladt for både den til aktieselskab og den til anpartsselskab svarende<br />

selskabstype at erhverve egne kapitalandele. Den til anpartsselskab svarende<br />

selskabstype må erhverve egne anparter svarende til op til 50 % af selskabskapitalen.<br />

Mens bemyndigelsen til den til aktieselskab svarende selskabstypes køb af egne aktier<br />

49 / 112


g:\012888-0005\000070.doc<br />

skal gives af generalforsamlingen til bestyrelsen for en periode på højst 18 måneder,<br />

kan bemyndigelsen for den til anpartsselskab svarende selskabstype fremgå af vedtægterne<br />

og herefter gælde tidsubegrænset indtil vedtægterne eventuelt ændres. Bemyndigelsen<br />

til på vegne af den til anpartsselskab svarende selskabstype at erhverve<br />

egne anparter kan gives til enten anpartshaverne i bestemte anpartsklasser eller til bestyrelsen.<br />

Det forventes på baggrund af det foreliggende forslag til ny lov for den til anpartsselskab<br />

svarende selskabstype i Holland, at reglerne om erhvervelse af egne anparter<br />

for denne selskabstype vil blive liberaliserede. For så vidt angår de vedtagne<br />

ændringer til 2. selskabsdirektiv, er det oplyst, at Holland formentlig vil benytte sig af<br />

muligheden for at lempe bestemmelserne om den til aktieselskab svarende selskabstypes<br />

erhvervelse af egne aktier. Der er imidlertid ikke fremlagt lovforslag, og de nærmere<br />

detaljer om implementeringen af ændringerne til 2. selskabsdirektiv kendes derfor ikke.<br />

Irland tillader ligeledes begge selskabstyper at erhverve egne kapitalandele. Forskellen<br />

for den til anpartsselskab svarende selskabstype i forhold til bestemmelserne for den til<br />

aktieselskab svarende selskabstype, der implementerer bestemmelserne i 2. selskabsdirektiv,<br />

er, at den til anpartsselskab svarende selskabstype ikke er begrænset til højst<br />

at måtte erhverve egne anparter svarende til 10 % af den nominelle anpartskapital. Det<br />

forventes, at Irland på baggrund af ændringerne til 2. selskabsdirektiv også vil ophæve<br />

denne restriktion for den til aktieselskab svarende selskabstype.<br />

I Frankrig er 2. selskabsdirektivs bestemmelser om og krav vedrørende erhvervelse af<br />

egne aktier indført for både den til aktieselskab og den til anpartsselskab svarende selskabstype.<br />

Det forventes ikke, at lovgivningen i Frankrig vil blive ændret på grundlag af<br />

de lempelser, som er indeholdt i ændringerne til 2. selskabsdirektiv.<br />

Italien tillader alene den til aktieselskab svarende selskabstype at erhverve egne aktier,<br />

og kravene hertil svarer til de krav, der følger af 2. selskabsdirektiv. Det forventes ikke,<br />

at italiensk ret vil blive lempet på grundlag af ændringerne til 2. selskabsdirektiv.<br />

Spanien tillader ligeledes kun den til aktieselskab svarende selskabstype at erhverve<br />

egne aktier under iagttagelse af de betingelser, der følger af 2. selskabsdirektiv. For så<br />

vidt angår den til anpartsselskab svarende selskabstype, har sådanne selskaber kun<br />

adgang til at erhverve egne anparter i en række nærmere afgrænsede tilfælde (for eksempel<br />

hvis anparterne ydes til selskabet som gave, hvis erhvervelsen er nødvendig for<br />

at gennemføre en kapitalnedsættelse, eller hvis det sker som følge af retskendelse).<br />

Det har ikke været muligt fra de spanske myndigheder at få oplyst, om de lempelser for<br />

den til aktieselskab svarende selskabstypes erhvervelse af egne aktier, som følger af<br />

ændringerne til 2. selskabsdirektiv, vil medføre ændringer i spansk ret.<br />

I Norge er 2. selskabsdirektivs bestemmelser om og krav vedrørende erhvervelse af<br />

egne aktier indført for både den til aktieselskab og den til anpartsselskab svarende selskabstype.<br />

Der er dog det yderligere krav for begge selskabstyper, at den nominelle<br />

selskabskapital fraregnet beholdningen af egne aktier altid mindst skal svare til minimumskapitalen<br />

for den relevante selskabstype. Generalforsamlingens bemyndigelse til<br />

50 / 112


g:\012888-0005\000070.doc<br />

erhvervelse af egne aktier/anparter gives til bestyrelsen, og dens varighed kan være op<br />

til 18 måneder. Det foreligger ikke oplyst, hvorvidt de lempelser vedrørende erhvervelse<br />

af egne aktier, som følger af ændringerne til 2. selskabsdirektiv, vil blive implementeret i<br />

norsk ret.<br />

I Finland kan den til aktieselskab svarende selskabstype erhverve egne aktier under de<br />

betingelser, som følger af 2. selskabsdirektiv. Generalforsamlingens bemyndigelse,<br />

som gives til bestyrelsen for en periode på op til 18 måneder, kræver tilslutning fra 2/3<br />

af såvel de afgivne stemmer som den på generalforsamlingen repræsenterede kapital.<br />

Med samme majoritet og forudsat, at selskabet har vægtige forretningsmæssige grunde<br />

hertil, kan det besluttes, at købet af egne aktier fra aktionærerne ikke skal ske på pro<br />

rata-basis. Den til anpartsselskab svarende selskabstype kan ligeledes erhverve egne<br />

anparter, og forudsat at dette ikke gør selskabet insolvent eller indebærer ulovlige dispositioner<br />

over frie reserver, kan den til anpartsselskab svarende selskabstype erhverve<br />

samtlige sine anparter, bortset fra én. Det er endnu ikke besluttet, hvorvidt de<br />

lempelser til reglerne om egne aktier, som er muliggjort ved ændringerne til 2. selskabsdirektiv,<br />

vil blive implementeret i finsk ret.<br />

Sverige er det eneste EU/EØS-land, der som udgangspunkt ikke tillader hverken den til<br />

aktieselskab eller den til anpartsselskab svarende selskabstype at erhverve egne kapitalandele.<br />

Der er dog undtagelser, idet det for begge selskabstyper gælder, at selskabet<br />

må erhverve egne kapitalandele, hvis dette sker (i) uden vederlag, (ii) som led i køb<br />

af en virksomhed, der ejer en mindre aktiepost i selskabet, (iii) på tvangsauktion, og (iv)<br />

i særlige tilfælde i forbindelse med virksomhedsoverdragelse. Kapitalandele erhvervet i<br />

henhold til en af disse undtagelser skal afstås af selskabet, så snart dette kan finde<br />

sted uden tab, dog senest tre år efter erhvervelsen. I tillæg til disse regler gælder der<br />

udvidede bestemmelser for børsnoterede selskabers ret til at erhverve egne aktier.<br />

Børsnoterede selskaber må højst erhverve egne aktier svarende til 10 % af den nominelle<br />

aktiekapital under anvendelse af disse regler, og generalforsamlingens bemyndigelse<br />

gives til bestyrelsen for tiden indtil næste ordinære generalforsamling. Sverige vil<br />

i lyset af ændringerne til 2. selskabsdirektiv overveje, hvorvidt reglerne om selskabers<br />

erhvervelse af egne aktier skal lempes. Der forventes først at foreligge en konklusion<br />

på disse overvejelser i foråret 2007.<br />

I Australien må et selskabs erhvervelse af egne kapitalandele alene finde sted med<br />

henblik på efterfølgende annullering af disse kapitalandele. Hvis et selskabs tilbagekøb<br />

af kapitalandele med efterfølgende annullering medfører, at selskabet inden for en 12<br />

måneders periode køber mere end 10 % af selskabets stemmeberettigede kapital,<br />

kræves der godkendelse heraf på generalforsamling. Den nødvendige majoritet til beslutningens<br />

vedtagelse afhænger af, hvorvidt køb af kapitalandele sker pro rata fra aktionærerne/anpartshaverne<br />

eller ikke.<br />

På grundlag af de indkomne svar kan det konstateres, at langt de fleste EU/EØS-lande<br />

tillader den til aktieselskab svarende selskabstype at erhverve egne aktier inden for de<br />

rammer, der følger af bestemmelserne i 2. selskabsdirektiv, og at en betydelig del af<br />

disse lande ligeledes tillader den til anpartsselskab svarende selskabstype at erhverve<br />

51 / 112


g:\012888-0005\000070.doc<br />

egne anparter på enten tilsvarende eller mere lempelige betingelser. Kun i Sverige er<br />

det som udgangspunkt forbudt for et selskab at erhverve egne kapitalandele, og svensk<br />

lovgivning indeholder undtagelser hertil, dels for de tilfælde, hvor et selskab er nødsaget<br />

til at erhverve egne kapitalandele, dels for børsnoterede selskaber.<br />

En række af de af undersøgelsen omfattede lande har endnu ikke taget stilling til, hvorvidt<br />

de vil gøre brug af de lempelser til bestemmelserne om erhvervelse af egne aktier,<br />

som ændringsdirektiv 2006/68/EF til 2. selskabsdirektiv giver mulighed for.<br />

7. Aktionæroverenskomster<br />

I undersøgelsen er der stillet spørgsmål om, hvorvidt og på hvilken måde den selskabsretlige<br />

regulering i de omfattede lande regulerer aktionæroverenskomster og anpartshaveroverenskomster<br />

(herefter samlet ”aktionæroverenskomster”).<br />

I Italien reguleres den tidsmæssige udstrækning af aktionæroverenskomster i selskabslovgivningen.<br />

Aktionæroverenskomsten kan ikke indgås for en periode på mere end 5<br />

år, idet man ønsker at beskytte aktionærerne mod at begrænse deres aktionærrettigheder<br />

i en ubestemt periode. Herudover gælder det for aktionæroverenskomster indgået<br />

mellem aktionærer i børsnoterede selskaber, at der skal gives oplysning om aktionæroverenskomstens<br />

eksistens ved generalforsamlingens begyndelse. I modsat fald<br />

kan det medføre ugyldighed af beslutninger på generalforsamlingen, hvis de i aktionæroverenskomsten<br />

deltagende aktionærers stemmer har været bestemmende for afstemningens<br />

udfald.<br />

I Finland reguleres aktionæroverenskomster ikke af selskabsloven, men det er oplyst,<br />

at indgåelsen af aktionæroverenskomsten typisk vil medføre, at de deltagende aktionærer<br />

i deres indbyrdes forhold kommer til at udgøre et ikke-registreret interessentskab,<br />

der omfattes af den finske lov om interessentskaber og ikke-registrerede interessentskaber.<br />

Bortset fra de beskrevne bestemmelser i Italien og Finland, er der ikke i nogen af de<br />

omfattede landes selskabsretlige regulering bestemmelser om aktionæroverenskomster,<br />

og offentliggørelsen af aktionæroverenskomsters indhold er ikke i nogen af de omfattede<br />

lande en gyldighedsbetingelse for aktionæroverenskomsten (men for så vidt<br />

angår børsnoterede selskaber, vil der ofte være oplysningsforpligtelser om aktionæroverenskomstens<br />

eksistens i henhold til de børsretlige regler).<br />

I Holland forventes det på grundlag af det foreliggende forslag vedrørende ny regulering<br />

af den til anpartsselskab svarende selskabstype, at denne regulering vil omfatte en<br />

kodificering af visse dele af retspraksis vedrørende anpartshaveroverenskomster. Det<br />

forventes således, at den ny regulering specifikt vil nævne muligheden for, at anpartshaverne<br />

indgår en anpartshaveroverenskomst, men der forventes ikke ændret ved, at<br />

anpartshaveroverenskomsten kun binder dennes parter. Herudover er der ikke i nogen<br />

52 / 112


g:\012888-0005\000070.doc<br />

af de omfattede lande planer om at lade regulering af aktionæroverenskomster eller<br />

anpartshaveroverenskomster indgå i den selskabsretlige regulering.<br />

8. Regulering af selskabers hjemmeside<br />

Ændringsdirektiv 2003/58/EF til 1. selskabsdirektiv 68/151/EØF om offentlighed vedrørende<br />

visse selskabsformer bestemmer, at medlemsstaterne senest den 31. december<br />

2006 skal fastsætte bestemmelser om, at de selskabsoplysninger, som selskabet er<br />

forpligtet til at medtage på sine forretningspapirer, også skal fremgå af selskabets<br />

hjemmeside, hvis selskabet har en hjemmeside. Ændringsdirektivet indebærer ikke, at<br />

selskaber i EU/EØS bliver forpligtede til at have en hjemmeside. Derimod vil vedtagelsen<br />

af det foreliggende udkast til direktiv om aktionærers rettigheder, KOM(2005)685<br />

endelig, indebære, at selskaber, der har deres aktier optaget til handel på et reguleret<br />

marked, fremover bliver forpligtede til at have en hjemmeside.<br />

Undersøgelsen har omfattet spørgsmål om, hvorvidt selskaber i de af undersøgelsen<br />

omfattede lande har pligt til at have en hjemmeside, og hvilke oplysninger, der i givet<br />

fald kan eller skal være tilgængelige på denne hjemmeside.<br />

De modtagne svar viser, at den selskabsretlige regulering ikke i nogen af de af undersøgelsen<br />

omfattede lande indeholder en generel pligt for selskaber til at have en hjemmeside.<br />

For børsnotede selskaber følger en sådan forpligtelse dog typisk af det enkelte<br />

lands corporate governance regler eller børsretlige regler. I England vil krav om hjemmeside<br />

for børsnoterede selskaber fremgå direkte af den kommende engelske selskabslov.<br />

I Spanien fastslår den selskabsretlige regulering, at hvis et selskab har en hjemmeside,<br />

skal denne indeholde oplysning om selskabsnavn, fysisk adresse, e-mail-adresse, relevante<br />

registreringsnumre samt – hvis det er relevant – prisen på de varer og tjenesteydelser,<br />

som selskabet sælger via internettet. Adressen på et selskabs hjemmeside<br />

skal anmeldes til registreringsmyndigheden.<br />

Det har ikke været muligt for de deltagende advokatfirmaer at få oplysninger om de enkelte<br />

landes konkrete initiativer til implementering af den bestemmelse i ændringsdirektiv<br />

2003/58/EF til 1. selskabsdirektiv 68/151/EØF, der stiller krav til indholdet af hjemmesiden<br />

for de selskaber, der af egen drift vælger at have en hjemmeside.<br />

9. Selskabets egeninteresse<br />

Dansk selskabsret indeholder ikke bestemmelser, der direkte definerer eller omhandler<br />

et selskabs egne interesser. En sådan egeninteresse kan siges indirekte at være beskyttet<br />

gennem bestemmelser om angivelse af selskabets formål, kreditorbeskyttelse,<br />

mindretalsbeskyttelse og de generelle beskyttelsesregler, der bestemmer, at et selskabs<br />

ledelse og generalforsamlingen ikke må træffe beslutninger, der er åbenbart eg-<br />

53 / 112


g:\012888-0005\000070.doc<br />

nede til at skaffe visse aktionærer eller andre en utilbørlig fordel på andre aktionærers<br />

eller selskabets bekostning.<br />

Undersøgelsen har indeholdt spørgsmål om, hvorvidt der i de omfattede landes selskabsretlige<br />

regulering findes bestemmelser, der fastlægger eller definerer selskabets<br />

egeninteresse, og i givet fald om det nærmere indhold heraf.<br />

I Tyskland, Italien, Spanien og Norge er der ingen bestemmelser, der fastlægger eller<br />

definerer selskabets egeninteresse. Men en del bestemmelser, herunder bestemmelser<br />

om ledelsens og generalforsamlingens ansvar og forpligtelser, refererer til eller baserer<br />

sig på, at der findes en sådan egeninteresse for det enkelte selskab.<br />

For de angelsaksisk, common law-baserede lande gælder det, at selskabets egeninteresse<br />

ikke er defineret eller reguleret i lovgivningen. I stedet følger det af de i retspraksis<br />

udviklede regler, at den omsorgsforpligtelse (”fiduciary duties”), som selskabets ledelsesmedlemmer<br />

er underlagt, omfatter en pligt for ledelsesmedlemmerne til at varetage<br />

selskabets ”best interests”. I engelsk ret forstås dette specifikt som en forpligtelse<br />

til at varetage alle – både nuværende og fremtidige - aktionærers/anpartshaveres interesser.<br />

Den kommende engelske selskabslov supplerer disse i retspraksis udviklede<br />

regler med en bestemmelse om, at selskabets ledelsesmedlemmer har pligt til at "fremme<br />

selskabets succes". I denne forbindelse skal ledelsesmedlemmerne inddrage følgende<br />

faktorer:<br />

(i) den sandsynlige virkning af beslutningen på langt sigt,<br />

(ii) medarbejdernes interesser,<br />

(iii) behovet for at pleje selskabets relationer til leverandører, kunder<br />

og andre,<br />

(iv) den indvirkning, som selskabets virksomhed har på lokalsamfundet<br />

og miljøet,<br />

(v) selskabets opretholdelse af ry for høj forretningsmoral, og<br />

(vi) hensynet til ligelig behandling af selskabets aktionærer/anpartshavere.<br />

Det forventes, at selskabets ledelsesmedlemmer efter indførelsen af den kommende<br />

engelske selskabslov skal kunne demonstrere, at og hvordan de har inddraget ovenstående<br />

faktorer i deres vurdering af, hvorvidt en given beslutning vil "fremme selskabets<br />

succes".<br />

Hollandsk ret definerer i lighed med den kommende engelske selskabslov selskabets<br />

egeninteresse på baggrund af en bred stakeholder-model, der indebærer, at blandt andet<br />

medarbejderes, aktionærers, leverandørers, kunders, offentlige myndigheders og<br />

det omgivende samfunds interesser skal inddrages i forbindelse med ledelsen af selskabet.<br />

I Sverige findes der ingen bestemmelser i selskabsloven, der definerer selskabets<br />

egeninteresse, men loven fastsætter, at medmindre selskabets vedtægter indeholder<br />

54 / 112


g:\012888-0005\000070.doc<br />

modstående bestemmelse herom, så er det altid en del af selskabets formål at skabe<br />

økonomisk overskud.<br />

Den nye finske selskabslov indeholder en eksplicit bestemmelse om, at det er en del af<br />

selskabets formål at generere overskud, medmindre vedtægterne bestemmer, at dette<br />

ikke er tilfældet. Overskuddet skal genereres til fordel for alle aktionærer, og disses kollektive<br />

interesse udgør selskabets egeninteresse.<br />

Sammenfattende kan det konkluderes, at det blandt de af undersøgelsen omfattede<br />

lande kun er lovgivningen i Holland og Finland, der definerer et selskabs egeninteresse.<br />

Den kommende engelske selskabslov vil indeholde en opregning af de faktorer, der tilsammen<br />

påvirker "selskabets succes". I de øvrige lande udgør selskabets egeninteresse<br />

enten som i Danmark en implicit, men udefineret præmis for ledelsens og generalforsamlingens<br />

ansvar og forpligtelser, eller en del af de i retspraksis udviklede regler<br />

om ledelsens omsorgsforpligtelse.<br />

10. Aktionærlån, koncernlån og cash-pool ordninger<br />

10.1 Aktionærlån (lån til aktionærer, anpartshavere, ledelsesmedlemmer og nærstående)<br />

Den danske aktieselskabslov og den danske anpartsselskabslov forbyder et selskab at<br />

yde lån til eller stille sikkerhed for aktionærer, anpartshavere, bestyrelsesmedlemmer<br />

og direktører i selskabet eller et moderselskab til dette (”aktionærlån”). Selskabet må<br />

heller ikke yde lån til eller stille sikkerhed for ledelsesmedlemmers nærstående. Undtaget<br />

fra forbuddet mod aktionærlån er et selskabs ydelse af lån mv. til et moderselskab.<br />

Det er en betingelse for benyttelse af denne undtagelse, at moderselskabet er et dansk<br />

aktie- eller anpartsselskab eller et til aktie- eller anpartsselskab svarende selskab hjemmehørende<br />

i et EU/EØS-land. Sidstnævnte udvidelse af undtagelsen er nødvendig af<br />

hensyn til forbuddet mod nationalitetsdiskrimination i EU/EØS. Bestemmelser om aktionærlån<br />

hviler ikke i øvrigt på EU-retsakter, idet selskabsdirektiverne ikke behandler aktionærlån.<br />

Undersøgelsen har omfattet spørgsmål om, hvorvidt det i de omfattede lande er tilladt<br />

at yde lån til henholdsvis aktionærer og ledelsesmedlemmer, hvorvidt et selskab må<br />

yde koncernlån til et moderselskab, og hvorvidt der i så fald skelnes mellem, om moderselskabet<br />

er beliggende i eller uden for EU/EØS. Svarene på disse spørgsmål fremgår<br />

af skemaet nedenfor:<br />

55 / 112


Land<br />

g:\012888-0005\000070.doc<br />

Lån til<br />

aktionærer/<br />

anpartshavere<br />

tilladt?<br />

Koncernlån<br />

til moderselskaber<br />

tilladt?<br />

Lån til ledelsesmedlemmer<br />

tilladt? Bemærkninger<br />

England Ja Ja Nej Forbuddet mod lån til ledel-<br />

sesmedlemmer har en baga-<br />

telgrænse på GPB 5.000.<br />

Tyskland Ja Ja Ja Lån til aktionærer/anparts-<br />

havere er tilladt under forud-<br />

sætning af, at (i) dette ikke<br />

medfører, at selskabets egen-<br />

kapital bliver lavere end sel-<br />

skabskapitalen, (ii) lånet er i<br />

selskabets interesse, (iii) lånet<br />

gives på armslængde-vilkår, og<br />

(iv) modtager af lånet er kredit-<br />

værdig eller har stillet sikker-<br />

hed. Særligt for så vidt angår<br />

lån til et moderselskab, er dette<br />

generelt tilladt, hvis der mellem<br />

datterselskabet og modersel-<br />

skabet er indgået en ”domina-<br />

tion and profit and loss pooling<br />

agreement”. Disse regler om<br />

lån til aktionæ-<br />

rer/anpartshavere findes ikke i<br />

selskabslovgivningen, men<br />

baserer sig på en tysk højeste-<br />

retsafgørelse. Det forventes, at<br />

der snart vil blive indført lov-<br />

bestemmelser, som udtrykke-<br />

ligt tillader sådanne lån. Hen-<br />

sigten er især at lette mulighe-<br />

den for cash-pool-ordninger, jf.<br />

punkt 10.2 nedenfor.<br />

Lån til ledelsesmedlemmer<br />

kræver i den til aktieselskab<br />

svarende selskabstype sam-<br />

tykke fra bestyrelsen. I den til<br />

anpartsselskab svarende sel-<br />

skabstype kan lån kun ydes for<br />

så vidt som selskabets egen-<br />

kapital ikke bliver lavere end<br />

selskabskapitalen.<br />

56 / 112


Land<br />

g:\012888-0005\000070.doc<br />

Lån til<br />

aktionærer/<br />

anpartshavere<br />

tilladt?<br />

Koncernlån<br />

til moderselskaber<br />

tilladt?<br />

Lån til ledelsesmedlemmer<br />

tilladt? Bemærkninger<br />

Italien Ja Ja Ja Lån til ledelsesmedlemmer er<br />

dog underlagt bestemmelser<br />

om interessekonflikt og i nogle<br />

tilfælde pligt til information til<br />

selskabets revisorer. Lån til<br />

direktører (”managing director”)<br />

er ikke tilladt. Lån til ledelses-<br />

medlemmet i selskaber med<br />

kun ét ledelsesmedlem er ikke<br />

tilladt.<br />

Frankrig (Nej) Ja Nej Aktionærlån er som udgangs-<br />

punkt forbudt i fransk ret, fordi<br />

de konstituerer misbrug af<br />

selskabets midler. Den franske<br />

højesteret har imidlertid fast-<br />

slået, at koncerninterne lån er<br />

tilladte, hvis en række betin-<br />

gelser vedrørende hensigten<br />

med koncernlånet, lånets vilkår<br />

og selskabets soliditet er op-<br />

fyldte.<br />

Lån til og garantier for ledel-<br />

sesmedlemmer i den til aktie-<br />

selskab svarende selskabstype<br />

er forbudt, hvis ledelsesmed-<br />

lemmet er en person (frem for<br />

et selskab). Sikkerhedsstillelse<br />

for ledelsesmedlemmer i den til<br />

aktieselskab svarende sel-<br />

skabstype og lån til og garanti-<br />

er/sikkerhedsstillelse for ledel-<br />

sesmedlemmer i den til an-<br />

partsselskab svarende sel-<br />

skabstype er underlagt den<br />

særlige godkendelsesprocedu-<br />

re, som er omtalt i punkt 3.2.3<br />

ovenfor.<br />

57 / 112


Land<br />

g:\012888-0005\000070.doc<br />

Lån til<br />

aktionærer/<br />

anpartshavere<br />

tilladt?<br />

Koncernlån<br />

til moderselskaber<br />

tilladt?<br />

Lån til ledelsesmedlemmer<br />

tilladt? Bemærkninger<br />

Holland Ja Ja Ja Lån mv. skal imidlertid være i<br />

selskabets interesse. Hvis<br />

dette ikke er tilfældet, kan<br />

aftalen om lån mv. kendes<br />

ugyldig. Specifikt for børsnote-<br />

rede selskaber følger det af<br />

den hollandske Corporate<br />

Governance Code, at et børs-<br />

noteret selskab ikke bør yde<br />

lån til sine ledelsesmedlem-<br />

mer. Derudover kan et sel-<br />

skabs vedtægter eller andre<br />

selskabsdokumenter indeholde<br />

begrænsninger for, i hvilket<br />

omfang, der kan ydes lån til<br />

ledelsesmedlemmer.<br />

Irland Ja Ja (Nej) Der er undtagelser til forbuddet<br />

mod lån til og afgivelse af ga-<br />

ranti eller sikkerhedsstillelse for<br />

ledelsesmedlemmer, idet så-<br />

danne transaktioner er tilladte,<br />

hvis de (i) falder under en<br />

bagatelgrænse, (ii) er et led i<br />

selskabets sædvanlige virk-<br />

somhed, eller (iii) finder sted<br />

efter en ”white-wash”-<br />

procedure, hvor transaktionen<br />

er ledsaget af en solvenser-<br />

klæring fra ledelsen og god-<br />

kendes på generalforsamling.<br />

Spanien Ja Ja Ja For så vidt angår lån mv. ydet<br />

af den til anpartsselskab sva-<br />

rende selskabstype, er det dog<br />

et krav, at transaktionen i hvert<br />

enkelt tilfælde godkendes på<br />

generalforsamling.<br />

58 / 112


Land<br />

g:\012888-0005\000070.doc<br />

Lån til<br />

aktionærer/<br />

anpartshavere<br />

tilladt?<br />

Koncernlån<br />

til moderselskaber<br />

tilladt?<br />

Lån til ledelsesmedlemmer<br />

tilladt? Bemærkninger<br />

Norge Ja Ja Ja For lån mv. til aktionærer og<br />

ledelsesmedlemmer gælder<br />

der dog følgende betingelser:<br />

(i) lånet skal kunne rummes<br />

inden for selskabets frie<br />

reserver, og<br />

(ii) aktionæren/ledelses-<br />

medlemmet skal stille sik-<br />

kerhed for lånet.<br />

Lån mv. til en person, der både<br />

er aktionær og ledelsesmed-<br />

lem i selskabet eller et kon-<br />

cernforbundet selskab, kan<br />

ydes i overensstemmelse med<br />

generelle låneprogrammer for<br />

selskabets medarbejdere un-<br />

der forudsætning af, at perso-<br />

nen ikke ejer mere end 5 % af<br />

aktierne i selskabet eller i et<br />

koncernforbundet selskab.<br />

Lån til moderselskaber kan kun<br />

finde sted til moderselskaber,<br />

der er etableret i EU/EØS, og<br />

som er underlagt bestemmel-<br />

ser svarende til eller strengere<br />

end norsk lovgivning.<br />

Sverige (Nej) Ja Nej Som undtagelse til det generel-<br />

le forbud mod lån til aktionæ-<br />

rer, anpartshavere og ledel-<br />

sesmedlemmer gælder, at det<br />

er tilladt at yde lån til et kon-<br />

cernforbundet selskab, hvis<br />

lånet gives til brug for låntagers<br />

drift og kan begrundes forret-<br />

ningsmæssigt fra långivers<br />

side.<br />

Som koncernforbundet selskab<br />

anses kun selskaber, der er<br />

etableret i Sverige eller i et<br />

andet EU/EØS-land.<br />

59 / 112


Land<br />

g:\012888-0005\000070.doc<br />

Lån til<br />

aktionærer/<br />

anpartshavere<br />

tilladt?<br />

Koncernlån<br />

til moderselskaber<br />

tilladt?<br />

Lån til ledelsesmedlemmer<br />

tilladt? Bemærkninger<br />

Finland Ja Ja Ja Hvis lån eller værdien af sik-<br />

Australi-<br />

en<br />

kerhedsstillelse overstiger<br />

enten (i) EUR 20.000 eller (ii) 5<br />

% af selskabets egenkapital,<br />

skal lån mv. anføres i en selv-<br />

stændig balancepost i selska-<br />

bets årsrapport.<br />

Den som udgangspunkt frie<br />

adgang til at yde aktionærlån<br />

er balanceret med et strengere<br />

ledelsesansvar for så vidt som<br />

der er en formodning for uagt-<br />

somhed, hvis et lån til en per-<br />

son i selskabets inderkreds<br />

påfører selskabet tab, jf. nær-<br />

mere punkt 2.3.2 ovenfor.<br />

Ja Ja Ja Det er en forudsætning, at<br />

lånet mv. er ydet i selskabets<br />

egeninteresse. For den til ak-<br />

tieselskab svarende selskabs-<br />

type er lån til ”related party”,<br />

der blandt andet kan være en<br />

kontrollerende aktionær, et<br />

ledelsesmedlem eller en nær-<br />

stående til et ledelsesmedlem,<br />

betinget af, at den under punkt<br />

3.2.3 beskrevne ”related par-<br />

ty”-procedure følges. Dette<br />

gælder dog ikke, hvis et lån<br />

mv. af den til aktieselskab<br />

svarende selskabstype ydes til<br />

et helejet datterselskab.<br />

På baggrund af skemaet ovenfor kan det konkluderes, at de fleste lande tillader lån mv.<br />

til aktionærer, anpartshavere, ledelsesmedlemmer og/eller deres nærstående, men<br />

med forskellige restriktioner, der har til formål at forhindre misbrug og at beskytte selskabskapitalen.<br />

I to lande, Frankrig og Sverige, er aktionærlån i udgangspunktet forbudt,<br />

men der er undtagelser knyttet til dette forbud.<br />

60 / 112


g:\012888-0005\000070.doc<br />

Som det fremgår af svarene, er det kun Norge og Sverige, der i lighed med Danmark<br />

skelner mellem, om et moderselskab er etableret i EU/EØS eller ikke, og anvender dette<br />

som kriterium for, om lån til et moderselskab er lovligt.<br />

10.2 Cash-pool-ordninger<br />

Aktionærlånsregler har ikke mindst interesse i forbindelse med cash-pool ordninger<br />

mellem koncernforbundne selskaber. Cash-pool-ordninger tillader koncernforbundne<br />

selskaber at fordele overskydende likviditet i ét koncernselskab til andre koncernselskaber,<br />

og cash-pool-ordninger er således et forretningsmæssigt væsentligt redskab til<br />

likviditetsstyring i koncerner. Cash-pool-ordninger adskiller sig fra traditionelle aktionærlån,<br />

blandt andet derved, at det enkelte selskabs gæld eller tilgodehavende i cash-poolordningen<br />

løbende ændrer sig, og derved, at det enkelte koncenselskab typisk hæfter<br />

for det samlede cash-pool-engagement. De nugældende danske aktionærlånsregler er<br />

ikke til hinder for cash-pool-ordninger, så længe moderselskabet i koncernen er etableret<br />

i et EU/EØS-land. Der findes ikke i dansk ret særlige bestemmelser om cash-poolordninger.<br />

Undersøgelsen har indeholdt spørgsmål om, hvorvidt der i de af undersøgelsen omfattede<br />

lande er særlige regler for cash-pool-ordninger, eller om disse er omfattet af de<br />

generelle regler om aktionærlån mv. Svarene fremgår af skemaet nedenfor:<br />

Land<br />

Særlige regler om<br />

cash-pool-ordninger? Bemærkninger<br />

England Nej Der er ingen ændringer hertil i den kommende<br />

engelske selskabslov.<br />

Tyskland Nej I tysk ret baserer reglerne om aktionærlån, og<br />

dermed også cash-pool-ordninger, sig på en tysk<br />

højesteretsafgørelse. Ikke mindst for at lette sel-<br />

skabers adgang til at indgå i cash-pool-ordninger,<br />

forventes der snart at blive indført lovbestemmel-<br />

ser, som udtrykkeligt tillader aktionærlån.<br />

Italien Ja Som udgangspunkt finder de generelle aktionær-<br />

lånsregler anvendelser. For den del af cash-pool-<br />

ordningen, der kan udsondres som et modersel-<br />

skabs lån til datterselskaberne, gælder der dog de<br />

særlige regler, at (i) moderselskabets krav står<br />

tilbage for alle andre kreditorer i et datterselskab,<br />

og (ii) afdrag modtaget fra et datterselskab i en<br />

periode på ét år forud for datterselskabets konkurs<br />

skal tilbagebetales af moderselskabet til dattersel-<br />

skabets konkursbo.<br />

61 / 112


Land<br />

g:\012888-0005\000070.doc<br />

Særlige regler om<br />

cash-pool-ordninger? Bemærkninger<br />

Frankrig Ja I tillæg til at opfylde kriterierne for at være et lovligt<br />

Holland Nej -<br />

Irland Nej -<br />

Spanien Nej -<br />

aktionærlån, jf. punkt 10.1, gælder det i henhold til<br />

den finansielle lovgivning i Frankrig, at der kun må<br />

indgås cash-pool-ordning, hvis moderselskabet har<br />

effektiv ledelsesmæssig kontrol over datterselska-<br />

berne. Hvis vilkårene for cash-pool-ordningen ikke<br />

er armslængde-vilkår, skal ordningen indgås under<br />

iagttagelse af den særlige godkendelsesprocedure,<br />

som er omtalt i punkt 3.2.3 ovenfor.<br />

Norge Ja De krav, der stilles ved aktionærlån, finder ikke<br />

anvendelse. Cash-pool-ordninger kan indgås, hvis<br />

midlerne benyttes som led i koncernens drift.<br />

Sverige Nej Lån til moderselskaber, som er forudsætningen for<br />

en cash-pool-ordning, er netop undtaget fra det<br />

generelle forbud mod aktionærlån i Sverige.<br />

Finland Nej Konkursretligt anerkendes cash-pool-ordninger<br />

Australien Nej -<br />

ikke. Likvider placeret i cash-pool-ordningen af et<br />

selskab, der efterfølgende går konkurs, vil derfor<br />

medføre, at konkursboet kan kræve disse likvider<br />

tilbagebetalt fra de koncernselskaber, der har truk-<br />

ket likvider ud af cash-pool-ordningen.<br />

Som det fremgår af skemaet ovenfor, er der kun enkelte lande, der har særlige regler<br />

for cash-pool-ordninger. I de fleste lande behandles cash-pool-ordninger således i henhold<br />

til de generelle bestemmelser om aktionærlån. I enkelte lande er der yderligere<br />

krav til cash-pool-ordninger, mens det i Norge gælder, at adgangen til at etablere cashpool-ordning<br />

i koncernforhold er mindre restriktiv end adgangen til at yde aktionærlån.<br />

10.3 Selvfinansiering<br />

Et særligt tilfælde af aktionærlån er de tilfælde, hvor et selskab eller dets datterselskab<br />

yder lån til eller stiller midler eller sikkerhed til rådighed for erhvervelsen af aktier i selskabet<br />

(”selvfinansiering”).<br />

2. selskabsdirektiv 77/91/EF forbyder selvfinansiering for den til aktieselskab svarende<br />

selskabstype, medmindre dette sker som led i pengeinstitutters mv. løbende dispositioner<br />

eller til brug for medarbejderes erhvervelse af aktier i selskabet eller et koncernforbundet<br />

selskab, og det ydede lån mv. kan rummes inden for selskabets frie reserver.<br />

Danmark har ved implementeringen af disse bestemmelser valgt at udstrække forbud-<br />

62 / 112


g:\012888-0005\000070.doc<br />

det mod selvfinansiering til at gælde ikke kun for aktieselskaber, men også for anpartsselskaber.<br />

Ændringerne til 2. selskabsdirektiv, jf. direktiv 2006/68/EF indebærer, at medlemsstaterne<br />

kan tillade den til aktieselskab svarende selskabstype at medvirke til selvfinansiering<br />

under iagttagelse af særlige betingelser. Disse betingelser omfatter blandt andet, at<br />

midlerne til selvfinansieringen skal kunne rummes inden for selskabets frie reserver og<br />

skal ydes på markedsvilkår, at selvfinansieringen skal ske på initiativ af og på bestyrelsens<br />

ansvar, at bestyrelsen skal udarbejde en solvens- og likviditetsanalyse af den påtænkte<br />

transaktion, og at generalforsamlingens godkendelse med mindst 2/3 majoritet<br />

skal indhentes. Fristen for implementering af ændringerne til 2. selskabsdirektiv udløber<br />

den 15. april 2008. Det er frivilligt for medlemsstaterne, om de vil implementere de lempelser<br />

til selvfinansieringsforbuddet, som følger af ændringsdirektivet.<br />

Undersøgelsen har indeholdt spørgsmål om, hvilke regler, der i dag gælder om selvfinansiering<br />

for henholdsvis den til aktieselskab og den til anpartsselskab svarende selskabstype,<br />

og om der påtænkes ændringer hertil, herunder som følge af de lempelser,<br />

som ændringerne til 2. selskabsdirektiv giver mulighed for at indføre. Svarene fremgår<br />

af skemaet nedenfor:<br />

Land<br />

Selvfinansiering<br />

– den til A/S<br />

svarende<br />

selskabstype<br />

Selvfinansiering<br />

– den til ApS<br />

svarende<br />

selskabstype<br />

England Forbudt. Tilladt under forud-<br />

sætning af, at en<br />

”white wash”-<br />

procedure med<br />

blandt andet afgivel-<br />

se af solvenserklæ-<br />

ring følges.<br />

Bemærkninger<br />

– forestående ændringer<br />

Under den kommende engelske<br />

selskabslov vil visse transaktio-<br />

ner, der i dag omfattes af selvfi-<br />

nansieringsforbuddet for den til<br />

aktieselskab svarende selskabs-<br />

type, blive tilladt. Forudsætnin-<br />

gen er at (i) selskabets egenka-<br />

pital ikke berøres af transaktio-<br />

nen, eller (ii) transaktionen kun<br />

berører selskabets frie reserver.<br />

Desuden vil selvfinansiering til<br />

brug for medarbejderes erhver-<br />

velse af aktier blive tilladt.<br />

For den til anpartsselskab sva-<br />

rende selskabstype vil betingel-<br />

sen om forudgående ”white<br />

wash”-procedure blive ophævet<br />

med den kommende engelske<br />

selskabslov.<br />

63 / 112


Land<br />

g:\012888-0005\000070.doc<br />

Selvfinansiering<br />

– den til A/S<br />

svarende<br />

selskabstype<br />

Tyskland Forbudt, medmindre<br />

dette sker som led i<br />

pengeinstitutters<br />

mv. løbende dispo-<br />

sitioner eller til brug<br />

for medarbejderes<br />

erhvervelse af aktier<br />

i selskabet eller et<br />

koncernforbundet<br />

selskab.<br />

Selvfinansiering<br />

– den til ApS<br />

svarende<br />

selskabstype<br />

Tilladt inden for<br />

rammerne af gene-<br />

relle regler om op-<br />

retholdelse af sel-<br />

skabskapitalen.<br />

Bemærkninger<br />

– forestående ændringer<br />

Det forventes, at Tyskland vil<br />

gøre brug af de lempelser i<br />

selvfinansieringsreglerne, som<br />

2. selskabsdirektiv giver mulig-<br />

hed for.<br />

Italien Forbudt. Forbudt. Det vides ikke på nuværende<br />

tidspunkt, om Italien vil gøre<br />

brug af de lempelser i selvfinan-<br />

sieringsreglerne, som ændrin-<br />

gerne til 2. selskabsdirektiv giver<br />

mulighed for.<br />

Frankrig Forbudt. Tilladt. Det vides ikke på nuværende<br />

Holland Forbudt, medmindre<br />

dette sker til brug for<br />

medarbejderes<br />

erhvervelse af aktier<br />

i selskabet eller et<br />

koncernforbundet<br />

selskab.<br />

Forbudt at stille<br />

midler eller garanti<br />

til rådighed for tred-<br />

jemandserhvervel- se af anparter.<br />

Ydelse af lån til<br />

erhvervelsen er<br />

tilladt inden for<br />

rammerne af sel-<br />

skabets frie reser-<br />

ver.<br />

tidspunkt, om Frankrig vil gøre<br />

brug af de lempelser i selvfinan-<br />

sieringsreglerne, som ændrin-<br />

gerne til 2. selskabsdirektiv giver<br />

mulighed for.<br />

Det vides ikke på nuværende<br />

tidspunkt, om Holland vil gøre<br />

brug af de lempelser i selvfinan-<br />

sieringsreglerne, som ændrin-<br />

gerne til 2. selskabsdirektiv giver<br />

mulighed for i forhold til den til<br />

aktieselskab svarende selskabs-<br />

type.<br />

På grundlag af det foreliggende<br />

forslag til ny regulering af den til<br />

anpartsselskab svarende sel-<br />

skabstype forventes det, at<br />

restriktionerne for selvfinansie-<br />

ring vil blive ophævet for så vidt<br />

angår denne selskabstype.<br />

64 / 112


Land<br />

g:\012888-0005\000070.doc<br />

Selvfinansiering<br />

– den til A/S<br />

svarende<br />

selskabstype<br />

Irland Forbudt, medmindre<br />

dette sker som led i<br />

pengeinstitutters<br />

mv. løbende dispo-<br />

sitioner.<br />

Spanien Forbudt, bortset fra<br />

enkelte undtagelser<br />

til denne hovedre-<br />

gel.<br />

Norge Forbudt, medmindre<br />

handelsministeriet i<br />

det enkelte tilfælde<br />

giver tilladelse.<br />

Selvfinansiering<br />

– den til ApS<br />

svarende<br />

selskabstype<br />

Tilladt under forud-<br />

sætning af, at en<br />

”white wash”-<br />

procedure med<br />

afgivelse af sol-<br />

venserklæring og<br />

godkendelse på<br />

generalforsamling<br />

følges.<br />

Forbudt, bortset fra<br />

enkelte undtagelser<br />

til denne hovedre-<br />

gel.<br />

Forbudt, medmindre<br />

handelsministeriet i<br />

det enkelte tilfælde<br />

giver tilladelse.<br />

Bemærkninger<br />

– forestående ændringer<br />

Der forventes ikke ændringer i<br />

irsk ret.<br />

Det vides ikke på nuværende<br />

tidspunkt, om Spanien vil gøre<br />

brug af de lempelser i selvfinan-<br />

sieringsreglerne, som ændrin-<br />

gerne til 2. selskabsdirektiv giver<br />

mulighed for.<br />

Det vides ikke på nuværende<br />

tidspunkt, om Norge vil gøre<br />

brug af de lempelser i selvfinan-<br />

sieringsreglerne, som ændrin-<br />

gerne til 2. selskabsdirektiv giver<br />

mulighed for.<br />

Sverige Forbudt. Forbudt. Det vides ikke på nuværende<br />

Finland Forbudt, medmindre<br />

dette sker til brug for<br />

medarbejderes<br />

erhvervelse af aktier<br />

i selskabet eller et<br />

koncernforbundet<br />

selskab.<br />

Forbudt, medmindre<br />

dette sker til brug for<br />

medarbejderes<br />

erhvervelse af an-<br />

parter i selskabet<br />

eller et koncernfor-<br />

bundet selskab.<br />

tidspunkt, om Sverige vil gøre<br />

brug af de lempelser i selvfinan-<br />

sieringsreglerne, som ændrin-<br />

gerne til 2. selskabsdirektiv giver<br />

mulighed for.<br />

Det vides ikke på nuværende<br />

tidspunkt, om Finland vil gøre<br />

brug af de lempelser i selvfinan-<br />

sieringsreglerne, som ændrin-<br />

gerne til 2. selskabsdirektiv giver<br />

mulighed for.<br />

65 / 112


Land<br />

g:\012888-0005\000070.doc<br />

Selvfinansiering<br />

– den til A/S<br />

svarende<br />

selskabstype<br />

Australien Tilladt, hvis en af<br />

følgende betingelser<br />

er opfyldt:<br />

(i) Transaktionen<br />

indgås på arms-<br />

længde-vilkår,<br />

(ii) transaktionen<br />

godkendes på<br />

generalforsam-<br />

ling og der gives<br />

meddelelse til<br />

Australian Secu-<br />

rities and In-<br />

vestments<br />

Commission<br />

forud for trans-<br />

aktionensgen- nemførelse,el- ler<br />

(iii) transaktionen er<br />

særligt undta-<br />

get, for eksem-<br />

pel fordi den<br />

vedrører med-<br />

arbejdereser- hvervelse af ak-<br />

tier i selskabet.<br />

Selvfinansiering<br />

– den til ApS<br />

svarende<br />

selskabstype<br />

Tilladt, hvis en af<br />

følgende betingelser<br />

er opfyldt:<br />

(i) Transaktionen<br />

indgås på arms-<br />

længde-vilkår,<br />

(ii) transaktionen<br />

godkendes på<br />

generalforsam-<br />

ling og der gives<br />

meddelelse til<br />

Australian Se-<br />

curities and In-<br />

vestments<br />

Commission<br />

forud for trans-<br />

aktionensgen- nemførelse,el- ler<br />

(iii) transaktionen er<br />

særligt undta-<br />

get, for eksem-<br />

pel fordi den<br />

vedrører med-<br />

arbejdereser- hvervelse af ak-<br />

tier i selskabet.<br />

Bemærkninger<br />

– forestående ændringer<br />

Som skemaet ovenfor viser, kan det på baggrund af de modtagne svar konkluderes, at<br />

rækkevidden af selvfinansieringsforbud er uensartet i de af undersøgelsen omfattede<br />

lande.<br />

For den til aktieselskab svarende selskabstype er rækkevidden af undtagelserne til<br />

selvfinansieringsforbuddet således ikke ensartet for de af EU/EØS omfattede lande.<br />

Det bemærkes hertil, at 2. selskabsdirektiv er et minimumsdirektiv, og at de enkelte<br />

lande derfor kan vælge at opretholde videregående forbud mod selvfinansiering end foreskrevet<br />

i direktivet.<br />

For så vidt angår den til anpartsselskab svarende selskabstype, har en række lande<br />

valgt at indføre selvfinansieringsbestemmelser, som er mere lempelige end de bestemmelser,<br />

der gælder for den til aktieselskab svarende selskabstype.<br />

-<br />

66 / 112


g:\012888-0005\000070.doc<br />

Den kommende engelske selskabslov implementerer de lempelser, der følger af ændringerne<br />

til 2. selskabsdirektiv for visse af de transaktioner, der på nuværende tidspunkt<br />

er omfattet af selvfinansieringsforbuddet for den til aktieselskab svarende selskabstype.<br />

For de øvrige EU/EØS-lande vides det ikke på nuværende tidspunkt om de<br />

enkelte lande vil gøre brug af de lempelser til selvfinansieringsforbuddet, som ændringerne<br />

til 2. selskabsdirektiv giver mulighed for.<br />

11. Selskabets ledelse<br />

11.1 Ledelsesmodeller – enstrenget, tostrenget eller mellemform<br />

Som led i EU-kommissionens arbejde med modernisering af den europæiske selskabsret,<br />

har forskellige ledelsesmodeller været drøftet på EU-plan såvel som i de enkelte<br />

medlemsstater. Der skelnes overordnet mellem:<br />

(a) Den enstrengede ledelsesmodel, hvor bestyrelse og direktion i praksis udgør<br />

ét organ (”board of directors”, herefter på dansk: ”bestyrelsen”), idet nogle enkeltmedlemmer<br />

er tillagt de daglige administrative kompetencer i selskabet<br />

(”executive directors”), mens de øvrige medlemmer af bestyrelsen (”nonexecutive<br />

directors”) varetager tilsynet med de førstenævnte. Den overordnede<br />

og strategiske ledelse forestås af den samlede bestyrelse.<br />

og<br />

(b) Den tostrengede ledelsesmodel, hvor der er en skarp skillelinje mellem direktionen<br />

som det udførende ledelsesorgan og bestyrelsen, der har kompetence<br />

til at føre tilsyn med direktionen og ofte også til at udpege medlemmerne af<br />

denne.<br />

Den overordnede skelnen mellem den enstrengede og den tostrengede ledelsesmodel<br />

afspejles ikke klart i dansk ret, hvor udgangspunktet for ledelsen af aktieselskaber er en<br />

mellemform, idet bestyrelsen, udover at føre tilsyn med direktionens daglige ledelse,<br />

også har ansvaret for den overordnede ledelse af selskabet, og idet der kan være delvist<br />

personsammenfald mellem direktionen og bestyrelsen, så længe flertallet af bestyrelsens<br />

medlemmer ikke er direktører og bestyrelsens formand ikke er direktør. For anpartsselskaber<br />

er der udstrakt valgfrihed til at fastlægge ledelsesmodellen.<br />

I undersøgelsen er der spurgt, hvilken eller hvilke ledelsesmodeller, der benyttes i den<br />

selskabsretlige regulering af de til aktie- og anpartsselskab svarende selskabstyper i de<br />

omfattede lande, og om der i tilfælde af flere ledelsesmodeller er valgfrihed mellem disse.<br />

Svarene fremgår af skemaet nedenfor:<br />

67 / 112


Land<br />

g:\012888-0005\000070.doc<br />

Ledelsesmodel(ler) for<br />

den til A/S svarende<br />

selskabstype<br />

Ledelsesmodel(ler)<br />

for den til ApS svarende<br />

selskabstype Bemærkninger<br />

England Enstrenget ledelsesmodel. Enstrenget ledelsesmodel. Der er ingen ændrin-<br />

Tyskland Tostrenget ledelsesmodel<br />

for den til aktieselskab<br />

svarende selskabstype.<br />

Italien Der består i dag tre ledel-<br />

sesmodeller:<br />

Traditionel: Ét ledelsesor-<br />

gan og en revisionskomite.<br />

Tostrenget: En direktion og<br />

en bestyrelse.<br />

Enstrenget: Kun ét ledel-<br />

sesorgan, inden for hvilket<br />

enkeltmedlemmer er ud-<br />

peget til at varetage den<br />

daglige ledelse af selska-<br />

bet.<br />

Bortset fra, at der i visse<br />

tilfælde er pligt til at have<br />

eksterne revisorer frem for<br />

en revisionskomite, har<br />

den til aktieselskab sva-<br />

rende selskabstype valg-<br />

frihed mellem de tre ledel-<br />

sesmodeller.<br />

Frankrig Der er valgfrihed mellem<br />

en enstrenget og en to-<br />

strenget ledelsesmodel.<br />

For den til anpartsselskab<br />

svarende selskabstype er<br />

begge ledelsessystemer<br />

som udgangspunkt muli-<br />

ge. Der er således valgfri-<br />

hed, medmindre valg af<br />

medarbejderrepræsentan-<br />

ter eller anden præceptiv<br />

lovgivning nødvendiggør,<br />

at der er en bestyrelse.<br />

For den til anpartsselskab<br />

svarende selskabstype er<br />

der betydelig fleksibilitet i<br />

valg af ledelsesform, så<br />

længe det grundlæggende<br />

krav om en opdeling mel-<br />

lem daglig ledelse og<br />

overordnet supervision er<br />

opfyldt. Det beskrives<br />

nærmere i selskabets<br />

vedtægter, hvordan ledel-<br />

sen er sammensat og<br />

fungerer.<br />

ger hertil i den kom-<br />

mende engelske<br />

selskabslov.<br />

Der påtænkes ikke<br />

ændringer hertil i tysk<br />

ret.<br />

Der påtænkes ikke<br />

ændringer hertil i<br />

italiensk ret.<br />

Enstrenget ledelsesmodel. Der påtænkes ikke<br />

ændringer hertil i<br />

fransk ret.<br />

68 / 112


Land<br />

g:\012888-0005\000070.doc<br />

Ledelsesmodel(ler) for<br />

den til A/S svarende<br />

selskabstype<br />

Holland Der består i dag tre ledel-<br />

sesmodeller:<br />

Tostrenget: En direktion og<br />

en bestyrelse. Dette er den<br />

traditionelle ledelsesmodel<br />

i hollandsk ret.<br />

Enstrenget: Kun ét ledel-<br />

sesorgan, hvor direktion<br />

og bestyrelse er kombine-<br />

ret. Skal etableres ved<br />

vedtægtsbestemmelser på<br />

grundlag af lovbestemmel-<br />

ser om den tostrengede<br />

model, og det er i praksis<br />

vanskeligt.<br />

Direktion alene: Hollandsk<br />

ret har endvidere en ledel-<br />

sesmodel, hvor der kun er<br />

en direktion, men denne<br />

model kvalificerer efter det<br />

oplyste ikke som en en-<br />

strenget ledelsesmodel.<br />

Der er som udgangspunkt<br />

valgfrihed mellem ledel-<br />

sesmodellerne. Hvis et<br />

selskab er et ”stort” sel-<br />

skab (se kolonnen ”Be-<br />

mærkninger”), er der dog<br />

pligt til at have en tostren-<br />

get ledelsesmodel.<br />

Ledelsesmodel(ler)<br />

for den til ApS svarende<br />

selskabstype Bemærkninger<br />

Der består i dag tre ledel-<br />

sesmodeller:<br />

Tostrenget: En direktion<br />

og en bestyrelse. Dette er<br />

den traditionelle ledelses-<br />

model i hollandsk ret.<br />

Enstrenget: Kun ét ledel-<br />

sesorgan, hvor direktion<br />

og bestyrelse er kombine-<br />

ret. Skal etableres ved<br />

vedtægtsbestemmelser på<br />

grundlag af lovbestem-<br />

melser om den tostrenge-<br />

de model, og det er i prak-<br />

sis vanskeligt.<br />

Direktion alene: Hollandsk<br />

ret har endvidere en ledel-<br />

sesmodel, hvor der kun er<br />

en direktion, men denne<br />

model kvalificerer efter det<br />

oplyste ikke som en en-<br />

strenget ledelsesmodel.<br />

Der er som udgangspunkt<br />

valgfrihed mellem ledel-<br />

sesmodellerne. Hvis et<br />

selskab er et ”stort” sel-<br />

skab (se kolonnen ”Be-<br />

mærkninger”), er der dog<br />

pligt til at have en tostren-<br />

get ledelsesmodel.<br />

Et selskab er forplig-<br />

tet til at benytte den<br />

tostrengede ledel-<br />

sesmodel, når det i<br />

tre sammenhængen-<br />

de år har opfyldt<br />

følgende kriterier for<br />

at være et ”stort”<br />

selskab:<br />

(a) Egenkapital på<br />

min. EUR 16 mio.<br />

(b) Selskabet eller et<br />

af dets ”afhængi-<br />

ge” selskaber har<br />

etableret et<br />

”Works Council” i<br />

overensstemmel-<br />

se med præcep-<br />

tiv lovgivning<br />

herom.<br />

(c) Selskabet og<br />

dets ”afhængige”<br />

selskaber har til-<br />

sammen 100 el-<br />

ler flere medar-<br />

bejdere i Holland.<br />

Der er planer om at<br />

indføre egentlig lov-<br />

regulering om den<br />

enstrengede ledel-<br />

sesmodel, således at<br />

anvendelsen heraf<br />

bliver mulig direkte på<br />

baggrund af lovgiv-<br />

ningen.<br />

Irland Enstrenget ledelsesmodel. Enstrenget ledelsesmodel. Der påtænkes ingen<br />

ændringer hertil i irsk<br />

Spanien Enstrenget ledelsesmodel. Enstrenget ledelsesmodel. Der påtænkes ingen<br />

ret.<br />

ændringer hertil i<br />

spansk ret.<br />

69 / 112


Land<br />

g:\012888-0005\000070.doc<br />

Ledelsesmodel(ler) for<br />

den til A/S svarende<br />

selskabstype<br />

Norge Hvis et selskab har mere<br />

end 200 medarbejdere,<br />

skal et norsk selskab i<br />

tillæg til bestyrelse og<br />

direktion have et repræ-<br />

sentantskab, hvis med-<br />

lemmer for 2/3 vedkom-<br />

mende udpeges af aktio-<br />

nærerne og for 1/3 ved-<br />

kommende af medarbej-<br />

derne, og som vælger<br />

bestyrelsens medlemmer.<br />

Hvis selskabet har et re-<br />

præsentantskab, ligger<br />

ledelsesmodellen tættest<br />

på en tostrenget model.<br />

Hvis selskabet ikke har et<br />

repræsentantskab, ligger<br />

ledelsesmodellen tættest<br />

på en enstrenget ledel-<br />

sesmodel.<br />

Sverige Enstrenget ledelsesmodel.<br />

Ledelsesorganet skal have<br />

mindst tre medlemmer, og<br />

én af disse skal tillige være<br />

administrerende direktør.<br />

Finland Udgangspunktet er en<br />

enstrenget ledelsesmodel,<br />

men et selskab kan vælge<br />

at anvende en tostrenget<br />

ledelsesmodel.<br />

Ledelsesmodel(ler)<br />

for den til ApS svarende<br />

selskabstype Bemærkninger<br />

Hvis et selskab har mere<br />

end 200 medarbejdere,<br />

skal et norsk selskab i<br />

tillæg til bestyrelse og<br />

direktion have et repræ-<br />

sentantskab, hvis med-<br />

lemmer for 2/3 vedkom-<br />

mende udpeges af an-<br />

partshaverne og for 1/3<br />

vedkommende af medar-<br />

bejderne, og som vælger<br />

bestyrelsens medlemmer.<br />

Hvis selskabet har et<br />

repræsentantskab, ligger<br />

ledelsesmodellen tættest<br />

på en tostrenget model.<br />

Hvis selskabet ikke har et<br />

repræsentantskab, ligger<br />

ledelsesmodellen tættest<br />

på en enstrenget ledel-<br />

sesmodel.<br />

Der påtænkes ingen<br />

ændringer hertil i<br />

norsk ret.<br />

Enstrenget ledelsesmodel. Der påtænkes ikke<br />

Udgangspunktet er en<br />

enstrenget ledelsesmodel,<br />

men et selskab kan vælge<br />

at anvende en tostrenget<br />

ledelsesmodel.<br />

ændringer hertil i<br />

svensk ret.<br />

Der påtænkes ikke<br />

ændringer hertil i<br />

finsk ret.<br />

Australien Enstrenget ledelsesmodel. Enstrenget ledelsesmodel. Der påtænkes ikke<br />

ændringer hertil i<br />

australsk ret.<br />

Som det fremgår af skemaet ovenfor, er der ikke nogen klar tendens i, hvorvidt de omfattede<br />

lande benytter den enstrengede ledelsesmodel, den tostrengede ledelsesmodel<br />

eller en mellemform heraf. For to af de omfattede lande, Holland og Norge, gælder det,<br />

at selskaberne bliver underlagt den tostrengede ledelsesmodel, hvis de opfylder kriterier<br />

knyttet til antallet af medarbejdere (Holland og Norge) og egenkapital (Holland).<br />

70 / 112


11.2 Bestyrelsesformandens opgaver og begrænsninger<br />

g:\012888-0005\000070.doc<br />

Den danske aktieselskabslov bestemmer, at bestyrelsens formand i børsnoterede og<br />

statslige aktieselskaber ikke må udføre hverv for selskabet, der ikke er en naturlig del af<br />

hvervet som bestyrelsesformand, bortset fra enkeltstående opgaver, som den pågældende<br />

bliver anmodet om at udføre af og for bestyrelsen. Hensigten med denne bestemmelse<br />

er at undgå såkaldte ”arbejdende bestyrelsesformænd” i børsnoterede og<br />

statslige aktieselskaber. Det anses således som uønsket, at en magtfuld bestyrelsesformand<br />

påtager sig opgaver, der er omfattet af direktionens kompetence, og derved<br />

forårsager en uklar kompetencefordeling. Bestemmelsen har ingen baggrund i EUretten,<br />

men blev indført på baggrund af Nordisk Fjer-sagen, hvor det antoges, at bestyrelsesformandens<br />

vedvarende indblanding i direktionens opgaver og den deraf følgende<br />

nedbrydning af kompetencefordelingen havde bidraget til virksomhedens økonomiske<br />

kollaps.<br />

I undersøgelsen er der spurgt om og i givet fald hvilke bestemmelser, der findes om<br />

bestyrelsesformandens opgaver og begrænsninger.<br />

I den enstrengede ledelsesmodel, hvor der blandt bestyrelsesmedlemmerne udpeges<br />

personer til at varetage den daglige ledelse af selskabet (executive directors), følger det<br />

af modellens opbygning, at bestyrelsesformanden som udgangspunkt ikke er begrænset<br />

i forhold til varetagelse af den daglige ledelse. I England forskriver corporate governance-regler<br />

dog for så vidt angår børsnoterede selskaber, at hvervene som formand<br />

(chairman of the board of directors) og administrerende direktør (chief executive director)<br />

ikke må kombineres, og at bestyrelsesformanden ikke må have været ansat i selskabet<br />

i de seneste fem år forud for sin tiltræden. Den kommende engelske selskabslov<br />

indebærer ingen ændringer heri. I den enstrengede spanske ledelsesmodel kan bestyrelsens<br />

formand varetage de opgaver, herunder opgaver med daglig ledelse, som bestyrelsen<br />

har delegeret til formanden. De eneste opgaver, som bestyrelsen ikke frit kan<br />

delegere blandt sine medlemmer, er (i) udarbejdelsen og indstilling af årsrapport til den<br />

ordinære generalforsamling, og (ii) opgaver, som generalforsamlingen specifikt har delegeret<br />

til bestyrelsen som helhed, til flere bestyrelsesmedlemmer i forening, eller til<br />

navngivne bestyrelsesmedlemmer. I de øvrige lande, der udelukkende benytter den<br />

enstrengede ledelsesmodel (Sverige, Irland og Australien), indeholder den selskabsretlige<br />

regulering ingen bestemmelser om bestyrelsesformandens opgaver eller kompetencer.<br />

I de lande, der benytter eller giver mulighed for at anvende den tostrengede ledelsesmodel,<br />

gælder der følgende:<br />

Tysk ret foreskriver for så vidt angår den tostrengede model, at bestyrelsens og dermed<br />

også formandens opgave er at føre tilsyn med direktionen. Bestyrelsen og bestyrelsens<br />

formand må ikke af egen drift tiltage sig opgaver der henhører under direktionens daglige,<br />

administrative kompetence. Vedtægterne kan bestemme, at konkrete transaktioner<br />

kræver, at direktionen indhenter samtykke fra bestyrelsen, men for så vidt angår børsnoterede<br />

selskaber følger det af de tyske corporate governance-regler, at der kun bør<br />

71 / 112


g:\012888-0005\000070.doc<br />

indføres sådanne samtykkeregler vedrørende transaktioner af fundamental vigtighed<br />

for selskabet. Hvis den til anpartsselskab svarende selskabstype er forpligtet til at have<br />

en bestyrelse, jf. punkt 11.1 ovenfor, er rammerne for dens opgaver i alt væsentligt<br />

sammenfaldende med de, der gælder for den til aktieselskab svarende selskabstype.<br />

For et til anpartsselskab svarende selskab, der af egen drift vælger at have en tostrenget<br />

ledelsesmodel, er der større frihed til at tilrettelægge bestyrelsens opgaver. Det er<br />

dog også i disse situationer et krav, at bestyrelsen fører tilsyn med direktionen, at tegningsretten<br />

for selskabet forbliver hos direktionen, og at direktionen er ansvarlig for<br />

bogføring og for aflæggelse af årsrapport.<br />

I Italien gælder det, at hvis den til aktieselskab svarende selskabstype vælger at have<br />

en tostrenget ledelsesmodel, kan medlemmer af bestyrelsen ikke tillige være medlemmer<br />

af direktionen. Der findes ikke i selskabsloven specifikke bestemmelser for, hvilke<br />

opgaver bestyrelsesformanden skal eller må beskæftige sig med, men det grundlæggende<br />

princip er, at bestyrelsen skal beskæftige sig med det overordnede tilsyn og ikke<br />

medvirke i den daglige ledelse. Selskabets vedtægter kan dog indeholde bestemmelser<br />

om specifikke opgaver, som bestyrelsen skal varetage eller inddrages i. Selskabets<br />

vedtægter kan ligeledes indeholde bestemmelser om specifikke opgaver eller funktioner,<br />

der ikke må varetages af bestyrelsens formand.<br />

I Frankrig følger det af den selskabsretlige regulering, at hvis den til aktieselskab svarende<br />

selskabstype vælger at have en tostrenget ledelsesmodel, er indkaldelse af bestyrelsesmøder<br />

den eneste opgave, der er henlagt til bestyrelsesformanden alene. Alle<br />

andre beslutninger i bestyrelsen træffes af bestyrelsen som kollektivt organ. Beslutninger<br />

truffet og dispositioner udført af bestyrelsesformanden på egen hånd, er ugyldige.<br />

Det gælder overordnet, at bestyrelsens opgave er at føre tilsyn med direktionen, men<br />

bestyrelsen kan i den forbindelse foretage den kontrol af direktionen, som bestyrelsen<br />

finder passende, herunder ved at udbede sig adgang til andre dokumenter end de dokumenter,<br />

som direktionen ved lov er forpligtet til at stille til rådighed for bestyrelsen<br />

(kvartalsrapporter og årsrapport).<br />

I et hollandsk selskab, der benytter den tostrengede ledelsesmodel, må bestyrelsen ikke<br />

i tillæg til sin tilsynsførende rolle tiltage sig opgaver, der henhører under den daglige<br />

ledelse. Hvis bestyrelsens formand eller andre medlemmer af bestyrelsen i strid med<br />

det grundlæggende princip om bestyrelsens rolle som tilsynsførende organ tiltager sig<br />

kompetencer i forhold til den daglige ledelse, vil dette medføre, at det pågældende bestyrelsesmedlem<br />

i tilfælde af selskabets konkurs kan holdes ansvarlig som om han eller<br />

hun havde været en del af direktionen. Hollandsk ret indeholder dog undtagelser til<br />

princippet om, at bestyrelsesmedlemmer ikke kan virke i direktionen. Et selskabs vedtægter<br />

skal således fastsætte, hvem der kan repræsentere selskabet i tilfælde, hvor der<br />

midlertidigt ikke er nogen medlemmer af direktionen, eller disse er forhindrede i at varetage<br />

deres funktion. De hollandske corporate governance-regler bestemmer for så vidt<br />

angår børsnoterede virksomheder, at den eller de bestyrelsesmedlemmer, der påtager<br />

sig sådanne opgaver, midlertidigt skal forlade bestyrelsen for at koncentrere sig om opgaverne<br />

i direktionen. For børsnoterede selskaber gælder det endvidere i henhold til de<br />

hollandske corporate governance-regler, at bestyrelsen som helhed skal virke i direkti-<br />

72 / 112


g:\012888-0005\000070.doc<br />

onens sted i forhold til beslutninger, hvor direktionen har interessekonflikt. Ingen af de<br />

nævnte undtagelsesbestemmelser om bestyrelsesmedlemmers virke i direktionen tager<br />

specifikt stilling til, om bestyrelsens formand kan eller bør udføre de nævnte opgaver.<br />

Norsk ret indeholder alene bestemmelser om, at bestyrelsesformanden skal varetage<br />

opgaver vedrørende mødeledelse mv. Der er ikke specifikke bestemmelser om opgaver,<br />

som bestyrelsens formand ikke må påtage sig.<br />

I den finske selskabslov defineres der ikke opgaver eller begrænsninger for bestyrelsens<br />

formand i et selskab, der benytter den tostrengede ledelsesmodel. Det gælder<br />

imidlertid for alle medlemmer af bestyrelsen, at de ikke tillige kan være medlemmer af<br />

direktionen, og at tegningsret for selskabet skal forblive hos direktionen. Hensigten<br />

hermed er at understøtte den tilsigtede kompetencefordeling, hvor bestyrelsens opgaver<br />

alene er at føre tilsyn med direktionen.<br />

Sammenfattende for de enkelte landes regulering af bestyrelsesformandens opgaver<br />

og kompetencer kan det konkluderes, at bestemmelser, der specifikt vedrører bestyrelsens<br />

formand, er sparsomme. Dette gælder, uanset om det pågældende land benytter<br />

den enstrengede ledelsesmodel, den tostrengede ledelsesmodel eller giver selskaberne<br />

frihed til valg af ledelsesmodel. Bestyrelsens formand behandles i selskabslovgivningen<br />

typisk på linje med alle andre bestyrelsesmedlemmer. For selskaber med en tostrenget<br />

ledelse indebærer dette, at bestyrelsesformanden i lighed med den samlede<br />

bestyrelse ikke skal varetage opgaver i forbindelse med den daglige ledelse, men derimod<br />

varetage tilsynsopgaver over for direktionen, og for så vidt svarer disse regler til<br />

den danske regel om forbud mod ”arbejdende bestyrelsesformand” i børsnoterede og<br />

statslige aktieselskaber. I det omfang, der er henlagt særlige kompetencer eller opgaver<br />

til bestyrelsesformanden, vedrører disse mødeledelse og tilsvarende administrative<br />

opgaver i forbindelse med bestyrelsesarbejdet.<br />

11.3 Bestyrelsesudvalg<br />

I dansk ret er det opfattelsen, at bestyrelsen varetager sine opgaver som et kollektivt<br />

organ, og bestyrelsesudvalg er således ikke en del af den selskabsretlige regulering i<br />

Danmark. Københavns Fondsbørs’ komité for god selskabsledelse foreslår dog i sine<br />

anbefalinger, at selskaber med komplekse regnskabs- og revisionsmæssige forhold<br />

overvejer, om der skal etableres et revisionsudvalg.<br />

Dette er i tråd med den internationale udvikling, hvor blandt andet EU-Kommissionen i<br />

sin henstilling 2005/162/EF anbefaler, at der i bestyrelser oprettes udvalg i form af aflønningsudvalg,<br />

revisionsudvalg og nomineringsudvalg.<br />

I undersøgelsen er der spurgt, hvorvidt de omfattede landes lovgivning indeholder bestemmelser<br />

om bestyrelsesudvalg, og hvordan disse i givet fald er reguleret. Svarene<br />

fremgår af skemaet nedenfor:<br />

73 / 112


Land<br />

g:\012888-0005\000070.doc<br />

Regler om<br />

bestyrelsesudvalg? Bemærkninger<br />

England (Ja) Table A standardvedtægterne (der er indført ved se-<br />

kundær lovgivning) giver bestyrelsen mulighed for at<br />

delegere sine opgaver til udvalg bestående af et eller<br />

flere bestyrelsesmedlemmer.<br />

Herudover bestemmer de engelske corporate gover-<br />

nance regler, at børsnoterede selskaber bør have et<br />

aflønningsudvalg, et revisionsudvalg og et nomine-<br />

ringsudvalg. Corporate governance-reglerne indehol-<br />

der en overordnet beskrivelse af de funktioner, som<br />

hvert af disse udvalg bør varetage. Børsnoterede<br />

selskaber er ved lov underlagt et ”comply-or-explain”<br />

regime i forhold til corporate governance reglerne.<br />

Tyskland Ja For den til aktieselskab svarende selskabstype og for<br />

anpartsselskaber, der har pligt til at have en bestyrel-<br />

se, jf. punkt 11.1 ovenfor, gælder det, at visse selska-<br />

ber (typisk selskaber med mere end 2000 medarbejde-<br />

re) er forpligtede til at have et forligsudvalg, der kom-<br />

mer med forslag om ansættelse og afskedigelse af<br />

direktionsmedlemmer, hvis bestyrelsen ikke har kun-<br />

net træffe beslutning herom med den fornødne majori-<br />

tet. Ud over bestyrelsens formand og næstformand<br />

består forligsudvalget af en aktionær- og en medarbej-<br />

derrepræsentant.<br />

Det er i øvrigt tilladt at etablere et eller flere udvalg i<br />

bestyrelsen, men tilsynet med direktionen, udpegning<br />

af direktionsmedlemmer og godkendelse af udbetaling<br />

af udbytte må ikke henlægges til sådanne udvalg. De<br />

tyske corporate governance-regler bestemmer for<br />

børsnoterede selskaber, at der skal etableres et revi-<br />

sionsudvalg og eventuelt andre udvalg. Børsnoterede<br />

selskaber er ved lov underlagt et ”comply-or-explain”<br />

regime i forhold til corporate governance reglerne.<br />

Hvis den til anpartsselskab svarende selskabstype<br />

frivilligt vælger at have en bestyrelse, kan vedtægterne<br />

foreskrive, tillade eller udelukke bestyrelsesudvalg,<br />

ligesom udvalgenes opgaver nærmere kan fastlægges<br />

i vedtægterne. Udvalg uden beslutningskompetence<br />

kan etableres uden hjemmel i vedtægterne.<br />

74 / 112


Land<br />

g:\012888-0005\000070.doc<br />

Regler om<br />

bestyrelsesudvalg? Bemærkninger<br />

Italien Ja Uanset hvilken ledelsesmodel, der er valgt for selska-<br />

bet, er det i begge selskabstyper tilladt at udpege en<br />

eller flere bestyrelsesudvalg. I selskaber med enstren-<br />

get ledelsesmodel, hvor der blandt bestyrelsesmed-<br />

lemmerne er udpeget personer, der varetager den<br />

daglige ledelse (”executive directors”), har disse pligt<br />

til at rapportere til den samlede bestyrelse mindst hver<br />

sjette måned.<br />

Frankrig Nej I lighed med dansk ret gælder det, at bestyrelsen<br />

handler samlet, og at eventuelle udvalg inden for be-<br />

styrelsen kun kan have en rådgivende rolle i forhold til<br />

den samlede bestyrelse. Franske corporate gover-<br />

nance-tiltag anbefaler brug af bestyrelsesudvalg, især i<br />

børsnoterede virksomheder.<br />

Holland (Ja) For børsnoterede selskaber med en tostrenget ledel-<br />

sesmodel bestemmer de hollandske corporate gover-<br />

nance-regler, at selskaberne skal have et aflønnings-<br />

udvalg, et revisionsudvalg og et nomineringsudvalg.<br />

Børsnoterede selskaber er ved lov underlagt et<br />

”comply-or-explain” regime i forhold til corporate go-<br />

vernance reglerne. De enkelte udvalgs roller er be-<br />

skrevet i corporate governance-reglerne, og bestyrel-<br />

sen skal fastsætte detaljerede bestemmelser om deres<br />

funktion. Corporate governance-reglerne indeholder<br />

desuden bestemmelser om, hvordan de enkelte ud-<br />

valg skal sammensættes.<br />

Irland (Ja) Table A standardvedtægterne (der er indført ved se-<br />

kundær lovgivning) giver bestyrelsen mulighed for at<br />

delegere sine opgaver til udvalg bestående af et eller<br />

flere bestyrelsesmedlemmer.<br />

Ved snarlig ikrafttræden af en vedtaget ændring til den<br />

irske selskabslov vil det blive foreskrevet, at den til<br />

aktieselskab svarende selskabstype er forpligtet til at<br />

have et revisionsudvalg, og større selskaber af den til<br />

anpartsselskab svarende selskabstype skal – hvis de<br />

ikke vælger frivilligt at have et revisionsudvalg – forkla-<br />

re i deres årsrapport, hvorfor dette valg er truffet.<br />

75 / 112


Land<br />

g:\012888-0005\000070.doc<br />

Regler om<br />

bestyrelsesudvalg? Bemærkninger<br />

Spanien Ja Spanske selskaber benytter den enstrengede ledel-<br />

sesmodel, og selskaberne kan, men behøver ikke,<br />

udpege et udvalg, der varetager selskabets daglige<br />

ledelse (executive directors). Bestyrelsen kan i øvrigt<br />

forme de udvalg, den ønsker, og børsnoterede selska-<br />

ber er forpligtede til at have et revisionsudvalg. De<br />

eneste opgaver, som bestyrelsen ikke frit kan delegere<br />

til sine medlemmer – herunder til udvalg – er (i) udar-<br />

bejdelse og indstilling af årsrapport til generalforsam-<br />

lingen, og (ii) opgaver, som generalforsamlingen spe-<br />

cifikt har delegeret til bestyrelsen som helhed, til flere<br />

bestyrelsesmedlemmer i forening, eller til navngivne<br />

bestyrelsesmedlemmer. Bortset fra de børsnoterede<br />

selskabers revisionsudvalg, er der ikke bestemmelser<br />

om den konkrete sammensætning af bestyrelsesud-<br />

valg.<br />

Norge Nej Der findes ingen bestemmelser om bestyrelsesudvalg i<br />

den selskabsretlige regulering. Bestemmelser om<br />

bestyrelsesudvalg findes dog i de norske corporate<br />

governance-regler. Der findes kun regler om, at med-<br />

lemmerne af bestyrelsesudvalgene skal være uaf-<br />

hængige af selskabets direktion. Bestyrelsen beslutter<br />

i øvrigt selv om og hvilke udvalg, der skal nedsættes.<br />

Sverige Nej Der findes ingen bestemmelser om bestyrelsesudvalg i<br />

selskabsloven. For så vidt angår børsnoterede selska-<br />

ber følger det dog af corporate governance-regler, at<br />

disse skal have et revisionsudvalg.<br />

Finland Nej Der findes ingen bestemmelser om bestyrelsesudvalg i<br />

selskabsloven. For så vidt angår børsnoterede selska-<br />

ber følger det dog af corporate governance-<br />

anbefalinger, at disse bør have et revisionsudvalg,<br />

hvis kompleksiteten af revisionsopgaven tilsiger, at<br />

denne varetages i et komprimeret forum, ligesom de<br />

børsnoterede selskaber bør overveje at have et afløn-<br />

ningsudvalg og et nomineringsudvalg.<br />

Australien Ja Medmindre selskabets vedtægter foreskriver andet, er<br />

bestyrelsen berettiget til at henlægge opgaver til besty-<br />

relsesudvalg, og beslutninger truffet i bestyrelsesud-<br />

valg på grundlag af en sådan delegation har samme<br />

gyldighed, som beslutninger truffet af den samlede<br />

bestyrelse. Der findes ikke bestemmelser om bestyrel-<br />

sesudvalgenes opgaver og sammensætning i den<br />

australske selskabslov.<br />

76 / 112


g:\012888-0005\000070.doc<br />

Som det fremgår af svarene i ovenstående skema, er der i de af undersøgelsen omfattede<br />

lande en betydelig frihed til at organisere bestyrelsens arbejde i udvalg. Kun meget<br />

få lande foreskriver i selskabslovgivningen nedsættelse af bestemte udvalg, men<br />

der er en udbredt tendens til, at corporate governance-regler for børsnoterede selskaber<br />

foreskriver, at bestyrelsen skal overveje at have i hvert fald et revisionsudvalg.<br />

11.4 Forretningsorden for bestyrelsen<br />

For danske aktieselskaber er det et krav, at selskabets bestyrelse ved en forretningsorden<br />

træffer nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv. Der er ingen nærmere<br />

forskrifter om forretningsordenens indhold, medmindre der er tale om børsnoterede eller<br />

statslige aktieselskaber. EU-Kommissionens corporate governance-anbefalinger<br />

lægger op til visse forhold, som bestyrelsen bør behandle eller forholde sig til.<br />

I undersøgelsen er der spurgt, om den selskabsretlige regulering i de omfattede lande<br />

indeholder krav om en forretningsorden for bestyrelsen, og om der i så fald er nærmere<br />

bestemmelser for, hvad denne forretningsorden skal indeholde.<br />

Land<br />

Krav om<br />

forretningsorden? Bemærkninger<br />

England Nej Standardvedtægten, Table A, indeholder dog visse<br />

procedureregler for bestyrelsen, og disse vil finde an-<br />

vendelse, hvis der ikke er truffet modstående bestem-<br />

melser i de individuelle vedtægter for selskabet.<br />

Tyskland Nej Bestyrelsen har frihed til at fastlægge sine forretnings-<br />

gange, herunder til at beslutte, om disse skal være<br />

beskrevet.<br />

Italien Nej Aktionærerne har frihed til medtage procedureregler for<br />

Frankrig Nej -<br />

bestyrelsen i selskabets vedtægter.<br />

Holland (Nej) Der er ikke en generel forpligtelse for bestyrelser til at<br />

Irland Nej -<br />

have en forretningsorden, men de hollandske corporate<br />

governance-regler bestemmer, at bestyrelsen i børsno-<br />

terede selskaber skal fastlægge en forretningsorden,<br />

der blandt andet skal beskrive bestyrelsens forhold til<br />

direktionen, aktionærerne og ”Works Council”. Forret-<br />

ningsordenen skal være tilgængelig på selskabets<br />

hjemmeside.<br />

Spanien Ja For den til aktieselskab svarende selskabstype gælder,<br />

at bestyrelsen selv kan beslutte, om der skal vedtages<br />

en forretningsorden. Børsnoterede selskaber er dog<br />

forpligtede til at have en forretningsorden.<br />

For den til anpartsselskab svarende selskabstype skal<br />

bestyrelsens forretningsorden fremgå af selskabets<br />

vedtægter.<br />

77 / 112


Land<br />

g:\012888-0005\000070.doc<br />

Krav om<br />

forretningsorden? Bemærkninger<br />

Norge Ja Forretningsordenen skal indeholde bestemmelser om<br />

emner for bestyrelsens møder, forberedelse af bestyrel-<br />

sens møder, quorum, afstemninger med kvalificeret<br />

flertal, kompetence og referater.<br />

Sverige Ja Forretningsordenen skal indeholde bestemmelser om,<br />

hvordan bestyrelsens opgaver skal fordeles mellem<br />

bestyrelsesmedlemmerne (hvis fordeling af opgaverne<br />

er relevant), hvor ofte bestyrelsen holder møde, hvornår<br />

bestyrelsessuppleanter skal deltage i møderne, og med<br />

hvilket varsel bestyrelsesmøderne skal indkaldes.<br />

Finland Ja Forretningsordenen skal indeholde bestemmelser om<br />

afstemningsregler, interessekonflikter, mødernes ind-<br />

kaldelse, referater og bestyrelsesmedlemmernes ad-<br />

gang til at granske materiale vedrørende selskabets<br />

forhold.<br />

Australien Nej Procedurerne for bestyrelsens arbejde fremgår af de<br />

deklaratoriske bestemmelser i den australske selskabs-<br />

lov, der finder anvendelse, hvis selskabets vedtægter<br />

ikke specifikt regulerer procedurerne for bestyrelsens<br />

arbejde.<br />

Som det fremgår af skemaet ovenfor, findes krav til bestyrelsen om fastlæggelse af en<br />

forretningsorden primært i de skandinaviske lande. I de øvrige lande, hvor der er krav<br />

om fastlæggelse af en forretningsorden for bestyrelsen, gælder disse regler typisk kun<br />

for børsnoterede selskaber.<br />

11.5 Mulighed for tegning af ansvarsforsikring for ledelsesmedlemmer<br />

I undersøgelsen er der spurgt, om den selskabsretlige regulering i de omfattede land tillader,<br />

at selskabet tegner og betaler for en ansvarsforsikring for selskabets ledelsesmedlemmer.<br />

Svarene fremgår af skemaet nedenfor:<br />

Land<br />

Må selskabet tegne og<br />

betale for ledelsesansvarsforsikring?<br />

Bemærkninger<br />

England Ja Under den kommende engelske selskabslov må<br />

Tyskland Ja -<br />

selskabet tegne og betale forsikring ikke kun for<br />

sine egne ledelsesmedlemmer, men også for<br />

ledelsesmedlemmer i associerede selskaber.<br />

Italien Ja Men forsikringen må ikke dække selskabets krav<br />

mod ledelsesmedlemmerne.<br />

78 / 112


Land<br />

g:\012888-0005\000070.doc<br />

Må selskabet tegne og<br />

betale for ledelsesansvarsforsikring?<br />

Bemærkninger<br />

Frankrig Ja Et selskab kan tegne og betale for ledelsesan-<br />

Holland Ja -<br />

svarsforsikring for sin egen og datterselskabers<br />

ledelse. Der må ikke tegnes forsikring til dækning<br />

af ledelsesmedlemmers strafferetlige ansvar.<br />

Irland Ja I tillæg til at tegne og betale forsikring for sine<br />

Spanien Ja -<br />

Norge Ja -<br />

Sverige Ja -<br />

Finland Ja -<br />

bestyrelsesmedlemmer (executive såvel som<br />

non-executive), kan selskabet tegne og betale<br />

ansvarsforsikring for ”company secretary” og for<br />

sin revisor.<br />

Australien Ja Selskabet kan inden for nærmere bestemte ram-<br />

mer tegne og betale forsikring for sine ledelses-<br />

medlemmer og for sin revisor.<br />

Som svarene i ovenstående skema viser, er det i samtlige de af undersøgelsen omfattede<br />

lande tilladt for et selskab at tegne og betale ledelsesansvarsforsikring for sine ledelsesmedlemmer.<br />

11.6 Mulighed for at juridiske personer kan indtræde i ledelsen<br />

Bortset fra en særregel gældende for rederiaktieselskaber, tillader Danmark ikke, at juridiske<br />

personer kan være ledelsesmedlem i et aktie- eller anpartsselskab. I Danmark<br />

er den absolutte hovedregel således, at ledelsesmedlemmer er fysiske personer.<br />

I undersøgelsen er der stillet spørgsmål om, hvorvidt de af undersøgelsen omfattede<br />

lande tillader, at juridiske personer kan være ledelsesmedlemmer i de til aktie- og anpartsselskab<br />

svarende selskabstyper. Svarene fremgår af skemaet nedenfor:<br />

Land<br />

Juridisk person som<br />

ledelsesmedlem? Bemærkninger<br />

England Ja Under den kommende engelske selskabslov vil det<br />

Tyskland Nej -<br />

være et krav, at mindst ét bestyrelsesmedlem er en<br />

fysisk person. Hensigten hermed er, at der skal være<br />

mindst én person, der kan holdes personligt ansvarlig<br />

for selskabets ledelse.<br />

79 / 112


Land<br />

g:\012888-0005\000070.doc<br />

Juridisk person som<br />

ledelsesmedlem? Bemærkninger<br />

Italien Ikke reguleret Det er ikke reguleret i italiensk selskabsret, om en juri-<br />

disk person kan være ledelsesmedlem. Spørgsmålet er<br />

omdiskuteret, men den regionale registreringsmyndig-<br />

hed i Milano har indtil videre i ti tilfælde tilladt registre-<br />

ring af selskaber af den til anpartsselskab svarende<br />

selskabstype med en juridisk person som eneste ledel-<br />

sesmedlem.<br />

Frankrig Ja I den til aktieselskab svarende selskabstype er det tilladt<br />

at have juridiske personer i ledelsen, hvis der også er<br />

fysiske personer, som er ledelsesmedlemmer.<br />

I den til anpartsselskab svarende selskabstype er det<br />

ikke tilladt at have juridiske personer som ledelsesmed-<br />

lemmer.<br />

Holland Ja Hvis selskabet benytter en tostrenget ledelsesmodel, er<br />

det tilladt at have juridiske personer som ledelsesmed-<br />

lemmer i direktionen, hvorimod alle bestyrelsesmed-<br />

lemmer skal være fysiske personer. Rationalet er, at det<br />

kan fremme selskabers effektivitet at have en juridisk<br />

person som ledelsesmedlem i forbindelse med den<br />

daglige ledelse, men at det overordnede tilsyn altid bør<br />

udføres af fysiske personer.<br />

Irland Nej Medlemmer af selskabets bestyrelse kan kun være<br />

fysiske personer. Selskabets ”company secretary”, der<br />

udfører administrative opgaver for selskabet, kan der-<br />

imod godt være en juridisk person.<br />

Spanien Ja Den juridiske person skal udpege en fysisk person til at<br />

Norge Nej -<br />

Sverige Nej -<br />

Finland Nej -<br />

Australien Nej -<br />

repræsentere den juridiske person i dennes egenskab<br />

af ledelsesmedlem, men ansvaret som ledelsesmedlem<br />

forbliver hos den juridiske person.<br />

Svarene i ovenstående skema viser, at de skandinaviske lande, Tyskland, Irland og<br />

Australien helt udelukker muligheden for, at en juridisk person kan være ledelsesmedlem<br />

i de til aktie- og anpartsselskab svarende selskabstyper. De øvrige af undersøgelsen<br />

omfattede lande tillader, at juridiske personer kan være ledelsesmedlemmer. I hovedparten<br />

af disse lande er det dog et krav, at ledelsen også omfatter fysiske personer,<br />

der kan holdes personligt ansvarlige for ledelsen af selskabet.<br />

80 / 112


11.7 Anvendelse af fremmedsprog i bestyrelsen og dens dokumenter<br />

g:\012888-0005\000070.doc<br />

I takt med den stigende internationalisering af virksomhederne, er der i Danmark en<br />

tendens til, at stadigt flere virksomheder benytter et fremmedsprog – typisk engelsk –<br />

som arbejdssprog. Den selskabsretlige regulering i Danmark indeholder ikke bestemmelser<br />

om, hvorvidt bestyrelsen i et selskab kan benytte andre sprog end dansk som<br />

arbejdssprog, herunder om dokumenter til brug for bestyrelsens arbejde kan udarbejdes<br />

på fremmedsprog. For så vidt angår selskabsretlige dokumenter, der udarbejdes af<br />

bestyrelsen, følger det dog af bekendtgørelse nr. 860 af 10. august 2006 om anmeldelse,<br />

registrering, gebyr samt offentliggørelse mv. i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (”anmeldelsesbekendtgørelsen”),<br />

at de dokumenter, som skal indsendes til Erhvervs- og<br />

Selskabsstyrelsen, skal være på dansk eller – hvis de er affattet på et fremmedsprog –<br />

være ledsaget af en autoriseret dansk oversættelse. Med virkning fra den 31. december<br />

2006 skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen endvidere fastsætte regler om, at et selskab i<br />

tillæg til dansksprogede versioner eller danske oversættelser af de relevante dokumenter<br />

kan vælge at indgive selskabsdokumenterne på ethvert andet af De Europæiske<br />

Fællesskabers sprog. Disse forestående bestemmelser om frivillig offentliggørelse på<br />

andre europæiske sprog implementerer ændringer til 1. selskabsdirektiv 68/151, der<br />

blev vedtaget i 2003.<br />

I undersøgelsen er der spurgt om, hvorvidt den selskabsretlige regulering i de omfattede<br />

lande tillader brug af andre sprog end det enkelte lands officielle sprog, herunder i<br />

forbindelse med bestyrelsesarbejde. Svarene, for så vidt angår anvendelsen af fremmedsprog<br />

i bestyrelsen, fremgår af skemaet nedenfor:<br />

Land Anvendelse af fremmedsprog – bestyrelsen og dens dokumenter<br />

England Som udgangspunkt tillades kun benyttelse af engelsk. For selskaber med hjem-<br />

sted i Wales er det dog i et vist omfang tilladt at benytte walisisk, men for så vidt<br />

angår dokumenter kræves det i de fleste tilfælde, at der tilvejebringes en over-<br />

sættelse til engelsk.<br />

Tyskland Dokumenter, der indleveres til registreringsmyndigheden med henblik på regi-<br />

strering eller anden behandling, skal være udarbejdet på tysk. Der findes ikke<br />

bestemmelser i den selskabsretlige regulering om, hvorvidt bestyrelsesarbejdet i<br />

øvrigt kan foregå på andre sprog end tysk.<br />

Italien Det er sædvanligt, at der i italienske selskabers vedtægter er en bestemmelse<br />

om, at bestyrelsesmøder kan afholdes på andre sprog end italiensk, så længe<br />

alle deltagere forstår, hvad der bliver sagt. Selskabsbøgerne, herunder referater<br />

af bestyrelsesmøder, skal imidlertid være på italiensk, således at de kompetente<br />

myndigheder kan få indsigt i selskabets forhold.<br />

Frankrig Ingen bestemmelser om benyttelse af fremmedsprog, men dokumenter, der<br />

indleveres til registreringsmyndigheden, skal være på fransk eller være ledsaget<br />

af en autoriseret oversættelse til fransk.<br />

Holland Frihed for bestyrelsen til at beslutte, hvilket sprog møderne skal afholdes på,<br />

men dokumenter, der skal indleveres til registreringsmyndigheden, skal være på<br />

hollandsk.<br />

Irland Selskabslovgivningen tillader kun valg mellem irsk og engelsk.<br />

81 / 112


g:\012888-0005\000070.doc<br />

Land Anvendelse af fremmedsprog – bestyrelsen og dens dokumenter<br />

Spanien Ingen bestemmelser om benyttelse af fremmedsprog, men dokumenter, der<br />

indleveres til registreringsmyndigheden, skal være på spansk eller være ledsa-<br />

get af en autoriseret oversættelse til spansk.<br />

Norge Ingen bestemmelser om benyttelse af fremmedsprog, men dokumenter, der<br />

indleveres til registreringsmyndigheden, skal være på norsk eller være ledsaget<br />

af en autoriseret oversættelse til norsk.<br />

Sverige Ingen bestemmelser om benyttelse af fremmedsprog, men dokumenter, der<br />

indleveres til registreringsmyndigheden, skal være på svensk eller være ledsaget<br />

af en autoriseret oversættelse til svensk.<br />

Finland Ingen bestemmelser om benyttelse af fremmedsprog, men dokumenter, der<br />

indleveres til registreringsmyndigheden, skal være på finsk eller svensk (begge<br />

officielle sprog i Finland) eller være ledsaget af en autoriseret oversættelse til<br />

finsk eller svensk.<br />

Australien Ingen bestemmelser om benyttelse af fremmedsprog, men dokumenter, der<br />

indleveres til Australian Securities and Investments Commission, skal være på<br />

engelsk eller være ledsaget af en autoriseret oversættelse til engelsk. Selska-<br />

bets regnskabsmateriale skal ligeledes være tilgængeligt enten på engelsk eller i<br />

engelsk oversættelse, således at de kompetente myndigheder har mulighed for<br />

at inspicere regnskabsmaterialet.<br />

På baggrund af ovenstående svar kan det konkluderes, at kun få af de af undersøgelsen<br />

omfattede lande har bestemmelser om, hvilket sprog bestyrelsens arbejde skal foregå<br />

på. For alle lande gælder det imidlertid, at de dokumenter, der skal indleveres til<br />

registreringsmyndigheden, skal være affattet på (et af) landets officielle sprog eller tilvejebringes<br />

i en autoriseret oversættelse til (et af) landets officielle sprog. For så vidt angår<br />

de af EU/EØS omfattede lande, er dette i overensstemmelse med reglerne i 1. selskabsdirektiv<br />

68/151 med senere ændringer.<br />

12. Generalforsamling<br />

12.1 Anvendelse af fremmedsprog på generalforsamling<br />

Lige som muligheden for at benytte fremmedsprog i forbindelse med bestyrelsesarbejde<br />

ikke er reguleret i dansk selskabsret, jf. punkt 11.7 ovenfor, findes der heller ikke<br />

bestemmelser om, hvorvidt generalforsamlinger kan afholdes på andre sprog end<br />

dansk. Da kapitalmarkederne i stigende grad bliver internationaliserede og danske selskaber<br />

i stigende grad har udenlandske aktionærer, må spørgsmål om, hvilke(t) sprog,<br />

generalforsamlinger kan afholdes på, forventes at få stigende relevans, idet dette kan<br />

have betydning for udenlandske aktionærers adgang til at udøve indflydelse i selskabet.<br />

For så vidt angår de dokumenter, der udarbejdes af eller på grundlag af generalforsamlingen,<br />

gælder det ligesom for dokumenter udarbejdet af bestyrelsen, jf. punkt 11.7<br />

ovenfor, at de dokumenter, som skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, skal<br />

være på dansk eller – hvis de er affattet på et fremmedsprog – være ledsaget af en autoriseret<br />

dansk oversættelse. De kommende bestemmelser om frivillig offentliggørelse<br />

82 / 112


g:\012888-0005\000070.doc<br />

på andre europæiske sprog vil også finde anvendelse på dokumenter udarbejdet af eller<br />

på grundlag af generalforsamlingen.<br />

I forbindelse med spørgsmål om, hvorvidt den selskabsretlige regulering tillader brug af<br />

andre sprog end det enkelte lands officielle sprog, er der også spurgt om, hvorvidt der<br />

gælder specifikke bestemmelser herom for så vidt angår generalforsamlinger. Svarene<br />

fremgår af skemaet nedenfor:<br />

Land<br />

Anvendelse af fremmedsprog<br />

– generalforsamlingen og dens dokumenter<br />

England Som udgangspunkt tillades kun benyttelse af engelsk. For selskaber med hjem-<br />

sted i Wales er det dog i et vist omfang tilladt at benytte walisisk, men for så vidt<br />

angår dokumenter kræves det i de fleste tilfælde, at der tilvejebringes en over-<br />

sættelse til engelsk.<br />

Tyskland Dokumenter, der indleveres til registreringsmyndigheden med henblik på regi-<br />

strering eller anden behandling, skal være udarbejdet på tysk. Der findes ikke<br />

bestemmelser i den selskabsretlige regulering om, hvorvidt generalforsamlinger<br />

kan foregå på andre sprog end tysk, men det antages i den tyske juridiske littera-<br />

tur, at dette ikke er tilladt, medmindre samtlige aktionærer giver samtykke.<br />

Italien Det er sædvanligt, at der i italienske selskabers vedtægter er en bestemmelse<br />

om, at generalforsamlinger kan afholdes på andre sprog end italiensk, så længe<br />

alle deltagere forstår, hvad der bliver sagt. Selskabsbøgerne, herunder protokol-<br />

later for generalforsamlinger, skal imidlertid være på italiensk, således at de<br />

kompetente myndigheder kan få indsigt i selskabets forhold.<br />

Frankrig Ingen bestemmelser om benyttelse af fremmedsprog, men dokumenter, der<br />

indleveres til registreringsmyndigheden, skal være på fransk eller være ledsaget<br />

af en autoriseret oversættelse til fransk.<br />

Holland Frihed for generalforsamlingen til at beslutte, hvilket sprog generalforsamlingen<br />

skal afholdes på, men dokumenter, der skal indleveres til registreringsmyndig-<br />

heden, skal være på hollandsk. For så vidt angår børsnoterede virksomheder,<br />

fastsætter de hollandske corporate governance-regler, at det er ”best practice” at<br />

sørge for simultantolkning til hollandsk, hvis generalforsamlingen afholdes på et<br />

andet sprog end hollandsk. På grundlag af det foreliggende forslag til ny regule-<br />

ring af den til anpartsselskab svarende selskabstype forventes det, at det for<br />

denne selskabstype vil blive tilladt at have vedtægter på fransk, tysk eller en-<br />

gelsk som alternativ til hollandsk.<br />

Irland Selskabslovgivningen tillader kun valg mellem irsk og engelsk.<br />

Spanien Ingen bestemmelser om benyttelse af fremmedsprog, men dokumenter, der<br />

indleveres til registreringsmyndigheden, skal være på spansk eller være ledsa-<br />

get af en autoriseret oversættelse til spansk.<br />

Norge Ingen bestemmelser om benyttelse af fremmedsprog, men dokumenter, der<br />

indleveres til registreringsmyndigheden, skal være på norsk eller være ledsaget<br />

af en autoriseret oversættelse til norsk.<br />

Sverige Ingen bestemmelser om benyttelse af fremmedsprog, men dokumenter, der<br />

indleveres til registreringsmyndigheden, skal være på svensk eller være ledsaget<br />

af en autoriseret oversættelse til svensk.<br />

83 / 112


Land<br />

g:\012888-0005\000070.doc<br />

Anvendelse af fremmedsprog<br />

– generalforsamlingen og dens dokumenter<br />

Finland Ingen bestemmelser om benyttelse af fremmedsprog, men dokumenter, der<br />

indleveres til registreringsmyndigheden, skal være på finsk eller svensk (begge<br />

officielle sprog i Finland) eller være ledsaget af en autoriseret oversættelse til<br />

finsk eller svensk.<br />

Australien Ingen bestemmelser om benyttelse af fremmedsprog, men dokumenter, der<br />

indleveres til Australian Securities and Investments Commission, skal være på<br />

engelsk eller være ledsaget af en autoriseret oversættelse til engelsk.<br />

Ligesom det er tilfældet med sprog for bestyrelsens arbejde, jf. punkt 11.7 ovenfor, viser<br />

svarene vedrørende sprog på generalforsamling, at de færreste lande har bestemmelser<br />

herom. Dog antages det i tysk ret, at generalforsamlingen kun kan afholdes på<br />

fremmedsprog, hvis samtlige aktionærer samtykker, og i Holland anbefaler corporate<br />

governance-reglerne simultantolkning til hollandsk, hvis generalforsamlingen i et børsnoteret<br />

selskab afholdes på et andet sprog end hollandsk. Også for de dokumenter, der<br />

udarbejdes af eller på grundlag af generalforsamlingen, gælder det, at dokumenterne<br />

skal være affattet på (et af) landets officielle sprog eller tilvejebringes i en autoriseret<br />

oversættelse til (et af) landets officielle sprog. For så vidt angår de af EU/EØS omfattede<br />

lande, er dette i overensstemmelse med reglerne i 1. selskabsdirektiv 68/151 med<br />

senere ændringer.<br />

12.2 Fuldmagt til at give møde på generalforsamling<br />

Adgangen til at give møde og afgive stemme på generalforsamling er aktionærers/anpartshaveres<br />

vigtigste mulighed for at udøve indflydelse i det selskab, hvor de<br />

ejer kapitalandele. For at lette adgangen til at kunne udøve denne indflydelse, er det i<br />

dansk ret tilladt for aktionæren/anpartshaveren at møde ved fuldmægtig. For så vidt<br />

angår retten til at møde ved fuldmægtig i aktieselskaber, bestemmer aktieselskabsloven,<br />

at fuldmagter skal være skriftlige og daterede, og at de højst kan gives for en periode<br />

på 12 måneder ad gangen. Hvis fuldmagten gives til bestyrelsen, kan den kun gives<br />

med virkning for en bestemt generalforsamling med en kendt dagsorden.<br />

Der findes ikke EU-retlig regulering af adgangen til at møde ved fuldmægtig på generalforsamlinger.<br />

Hvis det foreliggende forslag til direktiv om aktionærers rettigheder,<br />

KOM(2005)685 endelig, vedtages i sin nuværende form, vil dette imidlertid indebære, at<br />

der fastsættes visse minimumsrettigheder for aktionærer i selskaber, hvis aktier er optaget<br />

til handel på et reguleret marked, til at møde på generalforsamling ved fuldmægtig.<br />

Undersøgelsen har omfattet spørgsmål om, hvilke regler og begrænsninger den selskabsretlige<br />

regulering i de omfattede lande fastsætter for en aktionærs/anpartshavers<br />

adgang til at give møde ved fuldmægtig på generalforsamling. En sammenfatning af<br />

besvarelserne følger nedenfor:<br />

84 / 112


g:\012888-0005\000070.doc<br />

I engelsk ret er der både i den til aktieselskab og den til anpartsselskab svarende selskabstype<br />

adgang til at give møde på generalforsamling ved fuldmægtig. Fuldmægtigen<br />

kan, men behøver ikke at være en anden aktionær/anpartshaver eller et medlem af<br />

bestyrelsen. I den til anpartsselskab svarende selskabstype har fuldmægtigen ret til at<br />

tage ordet på generalforsamlingen. For begge selskabstyper gælder det, at medmindre<br />

vedtægterne bestemmer andet, har fuldmægtigen kun ret til at stemme ved ”poll vote”,<br />

hvor hver aktie har den stemme, der er knyttet til denne, og ikke ved ”show of hands”,<br />

hvor hver tilstedeværende aktionær har én stemme. Den selskabsretlige regulering i<br />

England indeholder ikke nogen tidsmæssig grænse for fuldmagter, men i praksis gives<br />

disse næsten kun til brug for en bestemt generalforsamling. Et selskabs vedtægter kan<br />

bestemme, at selskabet senest 48 timer før generalforsamlingen skal notificeres om<br />

den afgivne fuldmagt, for at denne kan benyttes på generalforsamlingen. Fuldmagten<br />

kan til enhver tid tilbagekaldes.<br />

I Irland er der ligeledes i begge selskabstyper mulighed for at møde på generalforsamling<br />

ved fuldmægtig. Der er ikke begrænsninger i, hvem der kan udpeges som fuldmægtig,<br />

og der er ingen øvre tidsgrænse for fuldmagtens varighed. Fuldmagten kan tilbagekaldes,<br />

medmindre det fremgår af fuldmagten selv eller af selskabets vedtægter,<br />

at fuldmagten er uigenkaldelig. Fuldmagten skal afgives på en af selskabet tilvejebragt<br />

blanket. For at kunne gøres gældende, skal selskabet notificeres om den afgivne fuldmagt<br />

inden generalforsamlingen. Tidsfristen herfor fastsættes i vedtægterne.<br />

I Australien er der tilsvarende mulighed for at møde ved fuldmægtig på generalforsamling<br />

i både den til aktieselskab og den til anpartsselskab svarende selskabstype. Der er<br />

ikke begrænsninger i, hvem der kan udpeges til fuldmægtig, og der er ingen øvre<br />

grænse for fuldmagtens varighed. Det antages dog, at et selskabs vedtægter kan fastsætte<br />

begrænsninger for den potentielle personkreds af fuldmægtige og for varigheden<br />

af fuldmagter. En fuldmagt skal, for at kunne gøres gældende, notificeres til selskabet<br />

forud for generalforsamlingen med den frist, der er fastsat i vedtægterne. Fristen kan<br />

ikke være længere end 48 timer. Fuldmagten kan til enhver tid tilbagekaldes ved at give<br />

meddelelse om tilbagekaldelsen til selskabet.<br />

I Tyskland er der mulighed for at give møde ved fuldmægtig på generalforsamling i både<br />

den til aktieselskab og den til anpartsselskab svarende selskabstype, forudsat at<br />

fuldmagten er skriftlig. Den selskabsretlige regulering indeholder ikke en øvre tidsmæssig<br />

grænse for fuldmagters varighed, og for den til anpartsselskab svarende selskabstype<br />

er der – så længe kravet om skriftlighed er overholdt – ikke nogen begrænsninger<br />

i, hvordan eller til hvem, fuldmagten kan gives. Som udgangspunkt kan fuldmagter til<br />

enhver tid tilbagekaldes, men vedtægterne i den til anpartsselskab svarende selskabstype<br />

kan fastsætte begrænsninger i adgangen til at tilbagekalde en fuldmagt. For den til<br />

aktieselskab svarende selskabstype gælder det, at hvis fuldmagten afgives til en repræsentant<br />

foreslået af selskabet, så skal selskabet opbevare kopi af fuldmagten i tre<br />

år. Det er omtvistet i den juridiske teori, om fuldmagter afgivet til en af selskabet foreslået<br />

repræsentant kan være blanke eller skal indeholde præcise stemmeinstruktioner,<br />

ligesom det er omtvistet, hvorvidt medlemmer af selskabets direktion eller bestyrelse<br />

gyldigt kan udpeges som fuldmægtig. For så vidt angår den til aktieselskab svarende<br />

85 / 112


g:\012888-0005\000070.doc<br />

selskabstype gælder det endvidere, at hvis fuldmagt gives til en bank, en aktionærforening,<br />

visse medarbejdere i banker eller anden tredjemand, der professionelt tilbyder<br />

aktionærer at udøve deres stemmerettigheder, så gælder der følgende begrænsninger i<br />

forbindelse med udøvelsen af fuldmagten:<br />

(i) fuldmagten må kun udøves på fuldmægtigens egen generalforsamling,<br />

hvis aktionæren har givet stemmeinstruktioner til hvert enkelt<br />

punkt på dagsordenen,<br />

(ii) tilsvarende gælder for generalforsamlinger i selskaber, hvor fuldmægtigen<br />

direkte ejer mere end 5 % af aktierne eller indirekte ejer<br />

mere end halvdelen af aktierne, og<br />

(iii) for så vidt angår banker og aktionærforeninger, så skal disse for den<br />

enkelte generalforsamling meddele aktionæren forslag til, hvordan<br />

aktionærens stemme skal udøves. Andre fuldmægtige kan vælge at<br />

udarbejde sådanne forslag. Hvis aktionæren ikke giver fuldmægtigen<br />

konkrete stemmeanvisninger, kan fuldmægtigen herefter stemme på<br />

aktierne i overensstemmelse med forslaget til stemmeudøvelse,<br />

medmindre det må antages, at aktionæren – hvis denne var bekendt<br />

med alle foreliggende fakta – ikke ville have ønsket dette.<br />

Hensynet bag de nævnte bestemmelser er et ønske om at balancere det praktiske behov<br />

for aktionærers stemmeafgivning ved fuldmagt med ønsker om at undgå interessekonflikter<br />

og om at bevare kontrollen med stemmeafgivelsen hos aktionærerne.<br />

I italiensk ret kan aktionærer/anpartshavere give møde på generalforsamling ved fuldmægtig,<br />

medmindre selskabets vedtægter afskærer denne mulighed. Fuldmagten skal<br />

være skriftlig og angive fuldmægtigens navn. For børsnoterede selskaber kan fuldmagten<br />

kun gives for en bestemt generalforsamling. I andre selskaber gælder der ingen<br />

tidsmæssige begrænsninger for fuldmagten. I alle tilfælde kan en fuldmagt tilbagekaldes<br />

når som helst, uanset om der er indgået modstående aftale herom. Fuldmagten<br />

kan ikke gives til selskabets direktionsmedlemmer, bestyrelsesmedlemmer eller ansatte,<br />

eller til datterselskabers aktionærer/anpartshavere eller ansatte.<br />

I Frankrig har aktionærer/anpartshavere mulighed for at deltage på generalforsamling<br />

ved fuldmægtig, ligesom der i henhold til fransk ret skal være mulighed for at afgive sin<br />

stemme pr. brev. For så vidt angår fuldmagter gælder det, at selskabet skal sende<br />

fuldmagtsblanket til en aktionær/anpartshaver, der anmoder herom. For at kunne udøves,<br />

skal den afgivne fuldmagt være selskabet i hænde inden generalforsamlingen.<br />

Fuldmagten skal have en afgrænset varighed (men der er ikke nogen præcis øvre<br />

grænse i den selskabsretlige regulering), og fuldmagten kan til enhver tid tilbagekaldes<br />

ved at give meddelelse også til selskabet. Fuldmagt kan gives til aktionærens/anpartshaverens<br />

ægtefælle, en anden aktionær, en juridisk repræsentant (hvis aktionæren/anpartshaveren<br />

er et selskab), eller fuldmagten kan sendes til selskabet uden<br />

angivelse af en fuldmægtig. I sidstnævnte tilfælde vil fuldmagten på generalforsamling<br />

blive udøvet af dirigenten, der vil benytte fuldmagten til at stemme for alle forslag stillet<br />

af bestyrelsen og imod alle forslag stillet af andre. For så vidt angår adgangen til at af-<br />

86 / 112


g:\012888-0005\000070.doc<br />

give sin stemme pr. post gælder det, at selskabet skal udsende stemmeblanket til sine<br />

aktionærer/anpartshavere, og at den udfyldte stemmeblanket for at kunne gøres gældende<br />

skal være selskabet i hænde senest tre dage før generalforsamlingen.<br />

Under hollandsk ret kan aktionærer/anpartshavere ligeledes møde ved fuldmægtig på<br />

generalforsamling. Fuldmagten skal være skriftlig, og der er som udgangspunkt ikke<br />

begrænsninger i, hvilken personkreds, der kan være fuldmægtige. Et selskabs vedtægter<br />

kan fastsætte sådanne begrænsninger, men vedtægterne kan ikke forhindre aktionærerne/anpartshaverne<br />

i at møde ved advokat, notar eller revisor. For børsnoterede<br />

virksomheder anses det i medfør af de hollandske corporate governance-regler som<br />

god skik, at der ikke gives fuldmagt til bestyrelsesmedlemmer, men derimod til andre<br />

aktionærer eller til sammenslutninger heraf. En fuldmagt kan til enhver tid tilbagekaldes,<br />

medmindre den er givet i form af en overdragelse af kapitalandelen til en trust, der til<br />

gengæld herfor har udstedt et aktiebevis, jf. punkt 4.3 ovenfor om nomineeregistreringer.<br />

Der er ikke i den hollandske selskabslov fastsat en tidsgrænse for fuldmagters varighed,<br />

men det antages i praksis, at der (uden for tilfælde af overdragelse til trust mod<br />

udstedelse af aktiebevis) ikke kan gives fuldmagt for andet end en bestemt generalforsamling<br />

eller en bestemt række af beslutninger, der forventes vedtaget på generalforsamling.<br />

I Spanien kan såvel aktionærer som anpartshavere møde ved fuldmægtig på generalforsamling.<br />

Medmindre der er fastsat begrænsninger i vedtægterne, står det en aktionær<br />

i den til aktieselskab svarende selskabstype frit for at vælge sin fuldmægtig. I den<br />

til anpartsselskab svarende selskabstype skal fuldmægtigen være en anden anpartshaver,<br />

anpartshaverens nærstående, eller en person, der i henhold til et notarpåtegnet<br />

dokument har retten til at råde over samtlige anpartshaverens aktiver på spansk territorium.<br />

For begge selskabstyper gælder det som udgangspunkt, at fuldmagten kun kan<br />

gives til brug for en bestemt generalforsamling. Der er dog undtagelser hertil for så vidt<br />

angår fuldmagt givet til nærstående eller i et notarpåtegnet dokument. Fuldmagten kan<br />

til enhver tid tilbagekaldes.<br />

I Norge gælder det for begge selskabstyper, at der kan gives fuldmagt til møde på generalforsamling,<br />

og at kravene hertil alene er, at fuldmagten er skriftlig og dateret.<br />

Fuldmagten kan gives til en hvilken som helst person. Den anses kun som givet for den<br />

forestående generalforsamling, medmindre det udtrykkeligt fremgår af fuldmagten, at<br />

den skal gælde for en længere periode, herunder eventuelt at den ikke skal være tidsbegrænset.<br />

Fuldmagten kan til enhver tid tilbagekaldes af fuldmagtsgiver.<br />

I Sverige gælder der tilsvarende en ret for aktionærer/anpartshavere til at lade sig repræsentere<br />

ved fuldmægtig på generalforsamling. Fuldmagten skal være skriftlig, dateret<br />

og underskrevet af aktionæren/anpartshaveren. Selskabet må ikke afholde omkostninger<br />

til fuldmagtens udstedelse, medmindre dette har hjemmel i vedtægterne. Hvis et<br />

selskab afholder omkostningerne til udstedelse af fuldmagten, må fuldmægtigen ikke<br />

være et medlem af bestyrelsen eller direktionen. Bortset fra denne regel, er der ingen<br />

begrænsninger i, hvem aktionærer/anpartshavere kan udpege som fuldmægtige. Fuldmagten<br />

kan højst være gyldig i ét år. Den kan tilbagekaldes til enhver tid.<br />

87 / 112


g:\012888-0005\000070.doc<br />

Finland har med sin nye selskabslov ophævet den tidligere gældende maksimumvarighed<br />

på tre år for fuldmagter til at møde på generalforsamling. Under den nye finske selskabslov<br />

gælder det, at aktionærer/anpartshavere kan give skriftlig, dateret fuldmagt til<br />

en repræsentant, der kan være en hvilken som helst fysisk eller juridisk person (herunder<br />

til bestyrelsesmedlemmer, men ikke til den samlede bestyrelse, idet denne ikke er<br />

en juridisk person). Fuldmagten anses for givet til den forestående generalforsamling,<br />

medmindre det udtrykkeligt fremgår af fuldmagten, at den skal gælde for en længere<br />

periode, herunder eventuelt at den ikke skal være tidsbegrænset. Fuldmagten kan til<br />

enhver tid tilbagekaldes, uanset om det måtte være angivet på den, at den er uigenkaldelig.<br />

Når udenlandske investorer udøver deres stemmerettigheder på grundlag af en<br />

nomineeregistrering, jf. punkt 4.3 ovenfor, gælder der – sammenlignet med bestemmelserne<br />

om fuldmagt - lempede krav til godtgørelse af nominees stemmerettigheder.<br />

Sammenfattende om adgangen til at møde ved fuldmægtig på generalforsamling kan<br />

det konkluderes, at samtlige de af undersøgelsen omfattede lande giver adgang hertil i<br />

både den til aktieselskab og den til anpartsselskab svarende selskabstype. For så vidt<br />

angår de begrænsninger, der gælder med hensyn til, hvem der må udpeges til fuldmægtig<br />

og den tilladte varighed af fuldmagten, er det ikke muligt at udlede nogen samlet<br />

tendens af svarene. Bestemmelserne for de enkelte lande bærer således præg af, at<br />

området ikke på nuværende tidspunkt er reguleret på EU-plan, og derfor i vidt omfang<br />

hviler på nationale retstraditioner.<br />

13. Koncerner<br />

Koncerners retsforhold er kun sparsomt reguleret i den danske selskabslovgivning og i<br />

årsregnskabsloven. Disse love begrænser sig således i alt væsentligt til at definere,<br />

hvornår der foreligger et moder-/datterselskab, og hvornår der skal aflægges koncernregnskab.<br />

For så vidt angår muligheden for ansvarsgennembrud mellem koncernselskaber,<br />

er udgangspunktet, at hvert selskab er en juridisk enhed, og at det pågældende<br />

selskabs kreditorer er begrænset til at søge fyldestgørelse i dette selskabs aktiver og til<br />

eventuelt at gøre ansvar gældende mod selskabets ledelse. Dansk retspraksis har kun i<br />

enkeltstående og særegne tilfælde statueret ansvarsgennembrud mellem koncernselskaber.<br />

I undersøgelsen er der spurgt om, hvorvidt koncerner er genstand for selskabsretlig regulering<br />

i de af undersøgelsen omfattede lande, og hvorvidt der i det pågældende land<br />

gælder bestemmelser om ansvarsgennembrud mellem koncernselskaber.<br />

For så vidt angår spørgsmålet om selskabsretlig regulering af koncerner, gælder der i<br />

engelsk, fransk, hollandsk, spansk og finsk ret i lighed med dansk ret en meget sparsom<br />

lovgivningsmæssig regulering af koncerner. Reguleringen i disse lande er således<br />

begrænset til for eksempel definitionen af en koncern, pligten til at aflægge koncernregnskab<br />

samt særlige skatteregler for koncerner. I Tyskland indeholder den til aktieselskab<br />

svarende lov derimod et selvstændigt kapitel om koncernselskaber, og der er<br />

88 / 112


g:\012888-0005\000070.doc<br />

heri fastsat bestemmelser om definitionen af koncernrelaterede begreber, ”domination<br />

and profit and loss pooling agreeements”, moderselskabers kontrol med datterselskaber,<br />

rettigheder for minoritetsaktionærer og kreditorer i datterselskaber, indløsning af<br />

minoritetsaktionærer og ansvar for moderselskabet, for ledelsen i moderselskabet og<br />

for ledelsen i datterselskabet. For så vidt angår Italien, Irland, Norge, Sverige og Australien<br />

befinder den selskabsretlige regulering af koncerner sig mellem de førstnævnte<br />

landes meget sparsomme regulering og den betydelige regulering, der findes i Tyskland,<br />

idet der i de nævnte lande blandt andet findes bestemmelser i den selskabsretlige<br />

regulering om de tilfælde, hvor der kan ske ansvarsgennembrud mellem koncernselskaber.<br />

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der i de af undersøgelsen omfattede lande<br />

gælder bestemmelser i den selskabsretlige regulering om ansvarsgennembrud mellem<br />

koncernselskaber, henvises der til skemaet nedenfor:<br />

Land<br />

Bestemmelser<br />

om ansvarsgennembrud<br />

i<br />

loven? Bemærkninger<br />

England Nej Domstolene statuerer kun under exceptionelle omstændig-<br />

heder ansvarsgennembrud mellem koncernselskaber.<br />

Tyskland Ja Den til aktieselskab svarende selskabstype:<br />

Loven indeholder bestemmelser om:<br />

● Indgåelse af ”domination and profit and loss pooling<br />

agreement” mellem moder- og datterselskab. Aftalen re-<br />

gisteres for datterselskabets vedkommende hos registre-<br />

ringsmyndigheden. Moderselskabet er herefter forpligtet<br />

til at udligne et eventuelt underskud i datterselskabet.<br />

Datterselskabets kreditorer kan gøre dette krav gælden-<br />

de på datterselskabets vegne, men har ikke et direkte<br />

krav mod moderselskabet.<br />

● Hvis der ikke er indgået en ”domination and profit and<br />

loss pooling agreement”, er moderselskabet ansvarlig<br />

over for datterselskabet for tab, som datterselskabet lider<br />

på grund skadelige handlinger eller transaktioner foreta-<br />

get på grundlag af instruktion fra moderselskabet. Dat-<br />

terselskabets kreditorer kan indtræde i dette krav og gø-<br />

re erstatningskrav gældende direkte mod moderselska-<br />

bet.<br />

Retspraksis om ansvarsgennembrud for den til aktieselskab<br />

svarende selskabstype:<br />

Retspraksis fastslår, at der desuden under følgende om-<br />

stændigheder vil kunne fastslås ansvarsgennembrud mel-<br />

lem moder- og datterselskab, således at moderselskabet er<br />

ansvarlig over for datterselskabets kreditorer:<br />

● væsentlig underkapitalisering af datterselskabet,<br />

89 / 112


Land<br />

g:\012888-0005\000070.doc<br />

Bestemmelser<br />

om ansvarsgennembrud<br />

i<br />

loven? Bemærkninger<br />

● sammenblanding af aktiver,<br />

● ledelsesmæssigt sammenfald, eller<br />

● moderselskabets ødelæggende indblanding i dattersel-<br />

skabets forretning, når det var forudseeligt, at de pågæl-<br />

dende handlinger ville medføre datterselskabets insol-<br />

vens.<br />

Under særlige omstændigheder kan der på lignende grund-<br />

lag statueres ansvarsgennembrud mellem søsterselskaber.<br />

Den til anpartsselskab svarende selskabstype:<br />

Den til anpartsselskabsloven svarende lov i Tyskland inde-<br />

holder ikke bestemmelser om koncerner, men det er fast-<br />

slået i retspraksis, at bestemmelserne fra den til aktiesel-<br />

skabsloven svarende lov om ”domination and profit and<br />

loss pooling agreements” finder analogt anvendelse. Rets-<br />

praksis om ansvarsgennembrud svarer i øvrigt til retsprak-<br />

sis for den til aktieselskab svarende selskabstype, jf. oven-<br />

for.<br />

Italien Ja Den italienske selskabslov indeholder bestemmelse om, at<br />

når et selskab kontrollerer og aflægger koncernregnskab<br />

med et datterselskab, så skal dette anmeldes til registre-<br />

ringsmyndigheden. Som udgangspunkt er der ikke an-<br />

svarsgennembrud mellem et moderselskab og dets datter-<br />

selskab, men hvis et moderselskab benytter sin kontrol over<br />

datterselskabet til at handle imod dets forretningsmæssige<br />

interesser for at tilgodese egne eller tredjeparts forret-<br />

ningsmæssige interesser, så kan moderselskabet blive<br />

holdt direkte ansvarlig over for andre aktionærer/<br />

anpartshavere i datterselskabet og over for dettes kredito-<br />

rer.<br />

Frankrig Nej Men det følger af retspraksis, at der i tilfælde af sammen-<br />

blanding af koncernforbundne selskabers aktiver og passi-<br />

ver kan være basis for ansvarsgennembrud, når et eller<br />

flere af selskaberne bliver undergivet insolvensbehandling.<br />

90 / 112


Land<br />

g:\012888-0005\000070.doc<br />

Bestemmelser<br />

om ansvarsgennembrud<br />

i<br />

loven? Bemærkninger<br />

Holland Nej Et moderselskab kan dog afgive en såkaldt ”403-erklæring”,<br />

hvorefter datterselskabet bliver underlagt lempelige regler i<br />

forhold til aflæggelse af årsrapport, mod at moderselskabet<br />

til gengæld påtager sig at hæfte solidarisk for datterselska-<br />

bets gæld.<br />

I retspraksis statueres der meget sjældent direkte ansvars-<br />

gennembrud. I stedet er der udviklet en retspraksis om<br />

indirekte ansvarsgennembrud, hvor datterselskabets kredi-<br />

torer på erstatningsretligt grundlag kan gøre ansvar gæl-<br />

dende mod moderselskabet, hvis moderselskabet på<br />

grundlag af en række kriterier anses for at have misbrugt<br />

sin stilling som aktionær/anpartshaver i datterselskabet.<br />

Det følger af det foreliggende forslag til ny regulering af den<br />

til anpartsselskab svarende selskabstype, at der under den<br />

fremtidige regulering kan blive skabt mulighed for, at mo-<br />

derselskabet kan udstede instruktioner direkte til dattersel-<br />

skabets direktion. Dette må i så fald forventes at afspejle<br />

sig i moderselskabets ansvar.<br />

Irland Ja Selskabsloven indeholder hjemmel til, (i) at det ved dom<br />

kan pålægges et selskab at bidrage til et insolvent koncern-<br />

forbundet selskabs gæld og forpligtelser, hvis dette under<br />

en række nærmere fastlagte kriterier findes rimeligt, (ii) at<br />

insolvente, koncernforbundne selskaber undergives fælles<br />

insolvensprocedure, og (iii) at et moderselskab, der ved at<br />

have udøvet ledelsesmæssig kontrol over et datterselskab<br />

reelt har fungeret som ”shadow director” i datterselskabet,<br />

ifalder ansvar som ledelsesmedlem.<br />

Spanien Nej Der er som udgangspunkt ikke ansvarsgennembrud mellem<br />

koncernselskaber, men domstolene har udviklet en rets-<br />

praksis, hvorefter der under særlige betingelser alligevel<br />

kan statueres ansvarsgennembrud. Denne retspraksis er<br />

udviklet særligt i forbindelse med lønmodtageres krav mod<br />

selskaber koncernforbundet med deres (insolvente) ar-<br />

bejdsgiver, men den finder anvendelse også på andre kre-<br />

ditorer.<br />

91 / 112


Land<br />

g:\012888-0005\000070.doc<br />

Bestemmelser<br />

om ansvarsgennembrud<br />

i<br />

loven? Bemærkninger<br />

Norge Nej Der er som udgangspunkt ikke ansvarsgennembrud mellem<br />

koncernselskaber, men ifølge norsk retspraksis kan dette<br />

undtagelsesvis statueres, hvis (i) et datterselskab har været<br />

underkapitaliseret, (ii) der har været sammenblanding af<br />

moderselskabet og datterselskabets aktiver og passiver, og<br />

(iii) det ville være urimeligt over for datterselskabets kredito-<br />

rer at opretholde princippet om, at moderselskabet ikke<br />

hæfter for datterselskabets gæld.<br />

Sverige Nej Der er som udgangspunkt ikke ansvarsgennembrud mellem<br />

koncernselskaber, men ifølge svensk retspraksis kan dette<br />

undtagelsesvis statueres. På grundlag af den foreliggende<br />

retspraksis er kriterierne herfor uklare.<br />

Finland Nej Der er som udgangspunkt ikke ansvarsgennembrud mellem<br />

koncernselskaber, men ifølge finsk retspraksis kan dette<br />

undtagelsesvis statueres. På grundlag af den foreliggende<br />

retspraksis, er kriterierne herfor ikke helt klare, men især<br />

den finske højesteret har været tilbageholdende med at<br />

statuere ansvarsgennembrud.<br />

Australien Ja Den australske selskabslov indeholder en bestemmelse<br />

om, at et moderselskab kan komme til at hæfte for et insol-<br />

vent datterselskabs gæld, hvis moderselskabet burde have<br />

vidst, at datterselskabet var insolvent. Herudover har dom-<br />

stolene udviklet en retspraksis, hvorefter der også under<br />

opfyldelsen af andre kriterier kan blive statueret ansvars-<br />

gennembrud mellem koncernforbundne selskaber.<br />

På baggrund af de ovenstående svar kan det konkluderes, at ansvarsgennembrud mellem<br />

koncernforbundne selskaber i samtlige de af undersøgelsen omfattede lande er en<br />

undtagelse, der kræver opfyldelse af særlige kriterier. For de fleste lande følger muligheden<br />

for ansvarsgennembrud af retspraksis, men en del lande har bestemmelser herom<br />

i den selskabsretlige regulering. I disse tilfælde fungerer lovens bestemmelser parallelt<br />

med de i retspraksis udviklede regler om ansvarsgennembrud.<br />

14. Fusion og spaltning<br />

14.1 Fusion og spaltning i de to selskabstyper<br />

3. selskabsdirektiv om fusion og 6. selskabsdirektiv om spaltning indeholder en række<br />

detaljerede regler, der finder anvendelse på fusion og spaltning af den til aktieselskab<br />

svarende selskabstype. Det står EU/EØS medlemsstaterne frit for, om de vil have bestemmelser<br />

om spaltning for den til aktieselskab svarende selskabstype, men hvis lan-<br />

92 / 112


g:\012888-0005\000070.doc<br />

dene vælger at have sådanne regler om spaltning af den til aktieselskab svarende selskabstype,<br />

skal disse være i overensstemmelse med 6. direktiv om spaltning. Danmark<br />

har på baggrund af bestemmelserne i 3. og 6. selskabsdirektiv valgt at indføre i hovedsagen<br />

ens regler om fusion og spaltning for henholdsvis aktieselskaber og anpartsselskaber.<br />

Anpartsselskabsloven henviser således til aktieselskabslovens bestemmelser<br />

om fusion og spaltning, selvom EU-retten ikke forhindrer, at der indføres mere simple<br />

fusions- og spaltningsbestemmelser for anpartsselskaber.<br />

I undersøgelsen er der spurgt, om de af undersøgelsen omfattede lande har indført<br />

simplificerede bestemmelser om fusion og spaltning for den til anpartsselskab svarende<br />

selskabstype. Svarene fremgår af skemaet nedenfor:<br />

Land<br />

Simplificerede<br />

regler for den til<br />

ApS svarende<br />

selskabstype? Bemærkninger<br />

England Ja Der findes ikke bestemmelser om fusion for den til an-<br />

partsselskab svarende selskabstype. For så vidt angår<br />

spaltning af den til anpartsselskab svarende selskabstype,<br />

er dette tilladt i henhold til de principper, der også før 6.<br />

selskabsdirektiv var gældende i engelsk ret. En simpel<br />

spaltning kan vedtages med kvalificeret majoritet, mens en<br />

mere kompliceret spaltning kan kræve domstolenes med-<br />

virken (”Scheme of Arrangement”). Der indtræder ikke<br />

universalsuccession ved spaltning af den til anpartsselskab<br />

svarende selskabstype.<br />

Tyskland Ja Simplificeringen i forhold til de bestemmelser, der gælder<br />

for den til aktieselskab svarende selskabstype, er i hoved-<br />

sagen følgende:<br />

● Sagkyndig vurdering af fusions- eller spaltningsplanen<br />

gennemføres kun, hvis mindst en anpartshaver kræver<br />

det.<br />

● Der sker ikke offentliggørelse af fusions- eller spalt-<br />

ningsplanen. Denne sendes til alle anpartshavere.<br />

● De dokumenter, der skal fremlægges til gennemgang<br />

på selskabets kontor, omfatter kun selskabets årsrap-<br />

port, som skal være tilgængelig i en periode på syv da-<br />

ge forud for den generalforsamling, hvor forslag om fu-<br />

sionen eller spaltningen skal behandles.<br />

Italien Nej Ens bestemmelser finder anvendelse for begge selskabs-<br />

typer.<br />

Frankrig Nej Ens bestemmelser finder anvendelse for begge selskabs-<br />

typer.<br />

Holland Nej Ens bestemmelser finder anvendelse for begge selskabs-<br />

typer.<br />

93 / 112


Land<br />

g:\012888-0005\000070.doc<br />

Simplificerede<br />

regler for den til<br />

ApS svarende<br />

selskabstype? Bemærkninger<br />

Irland Ja Der findes ikke bestemmelser om fusion for den til an-<br />

partsselskab svarende selskabstype. For så vidt angår<br />

spaltning af den til anpartsselskab svarende selskabstype,<br />

kan dette vedtages af anpartshaverne, idet der dog i<br />

sjældne tilfælde, hvis spaltningen er meget kompliceret,<br />

kræves godkendelse hos domstolene.<br />

Spanien Ja Ved fusion og spaltning af den til anpartsselskab svarende<br />

selskabstype kræves der ikke sagkyndig vurdering af fusi-<br />

ons- eller spaltningsplanen, medmindre et selskab af den<br />

til aktieselskab svarende selskabstype deltager i fusionen<br />

eller spaltningen.<br />

Norge Nej Men det antages i den norske, juridiske teori, at begge<br />

selskabstyper kan undlade udarbejdelse af fusionsplan,<br />

hvis alle aktionærer/anpartshavere er enige.<br />

Sverige Ja I tilfælde af fusion, hvor alle de deltagende selskaber er af<br />

den til anpartsselskab svarende selskabstype, kan en<br />

simplificeret fusionsproces finde sted, hvis samtlige an-<br />

partshavere i de deltagende selskaber underskriver fusi-<br />

onsplanen.<br />

Finland Nej Ens bestemmelser finder anvendelse for begge selskabs-<br />

typer.<br />

Australien - Fusion og spaltning er ikke muligt i australsk selskabsret.<br />

Som det fremgår af svarene i skemaet ovenfor, er der ikke nogen entydig tendens i,<br />

hvorvidt de af undersøgelsen omfattede lande har simplificerede bestemmelser for fusion<br />

og spaltning i den til anpartsselskab svarende selskabstype. Lidt under halvdelen<br />

af landene har ens bestemmelser for den til aktieselskab og den til anpartsselskab svarende<br />

selskabstype. For de øvrige lande gælder det – når der bortses fra England og Irland<br />

– at den simplificerede fusions- og spaltningsprocedure for den til anpartsselskab<br />

svarende selskabstype i hovedsagen består i, at der ikke kræves sagkyndig vurdering<br />

af fusions- eller spaltningsplanen.<br />

For så vidt angår de regler om fusion og spaltning, der følger af 3. og 6. selskabsdirektiv,<br />

har regelsættenes bestemmelser om fremgangsmåde, beskyttelse af aktionærer/anpartshavere<br />

og beskyttelse af kreditorer som udgangspunkt en høj grad af parallelitet,<br />

men EU/EØS-medlemslandene har mulighed for at fastsætte bestemmelser, der<br />

implementerer direktivernes minimumsbestemmelser på forskellig måde. I undersøgelsen<br />

er der spurgt, om der er ens regler for fusion og spaltning i de af undersøgelsen<br />

omfattede lande. Svarene fremgår af skemaet nedenfor:<br />

94 / 112


Land<br />

g:\012888-0005\000070.doc<br />

Ens regler<br />

om fusion og<br />

spaltning? Bemærkninger<br />

England Nej Fusion af den til aktieselskab svarende selskabstype i hen-<br />

hold til bestemmelserne i 3. selskabsdirektiv kræver altid<br />

domstolenes medvirken (”Scheme of Arrangement”), mens en<br />

spaltning som udgangspunkt kan vedtages med kvalificeret<br />

majoritet.<br />

Tyskland Nej I tillæg til forskellige regler om kreditorbeskyttelse gælder det,<br />

at hvis aktierne/anparterne i de modtagende selskaber i en<br />

spaltning ikke fordeles pro rata mellem aktionærer-<br />

ne/anpartshaverne i det spaltede selskab, så kræver dette<br />

samtykke fra samtlige aktionærer/anpartshavere.<br />

Italien Nej For så vidt angår spaltning, er der særlige bestemmelser om<br />

fordelingen af aktier i de modtagende selskaber, om kontant<br />

udligningsbeløb og om sagkyndige erklæringer. Hvis samtlige<br />

stemmeberettigede aktionærer/anpartshavere samtykker, kan<br />

bestyrelsens samtykke og mellembalancen udelades i forbin-<br />

delse med spaltning.<br />

Frankrig Ja Bortset fra enkelte særlige bestemmelser, der finder anven-<br />

delse i forbindelse med spaltning, henviser bestemmelserne<br />

om spaltning til bestemmelserne om fusion.<br />

Holland Ja Bortset fra de forskelle, der følger af, at fusion og spaltning er<br />

Irland Ja -<br />

to forskellige transaktioner, er reglerne ens.<br />

Spanien Ja Bortset fra enkelte særlige bestemmelser, der finder anven-<br />

delse i forbindelse med spaltning, er reglerne ens.<br />

Norge Ja Bortset fra de forskelle, der følger af, at fusion og spaltning er<br />

to forskellige transaktioner, er reglerne ens.<br />

Sverige Ja Bestemmelserne om fusion og spaltning er i alt væsentligt<br />

ens.<br />

Finland Ja Bestemmelserne om fusion og spaltning er i alt væsentligt<br />

ens, og det fremgår af forarbejderne til den nye finske sel-<br />

skabslov, at dette – uanset at bestemmelserne om fusion og<br />

spaltning findes i hvert sit separate kapitel – netop er hensig-<br />

ten.<br />

Australien - Fusion og spaltning er ikke muligt i australsk selskabsret.<br />

På baggrund af svarene i skemaet ovenfor kan det konkluderes, at hovedparten af de<br />

af undersøgelsen omfattede lande har implementeret bestemmelserne i 3. og 6. selskabsdirektiv,<br />

således at udgangspunktet om ens regler for fusion og spaltning er bibeholdt<br />

med de få specialbestemmelser, som følger af, at der er tale om to forskellige<br />

transaktioner.<br />

95 / 112


14.2 Nationale bestemmelser om kreditorbeskyttelse ved fusion og spaltning<br />

g:\012888-0005\000070.doc<br />

For så vidt angår kreditorbeskyttelse i forbindelse med fusion og spaltning følger det af<br />

art. 13 i 3. selskabsdirektiv om fusion og af art. 12 i 6. selskabsdirektiv om spaltning, at<br />

medlemsstaterne skal fastsætte passende bestemmelser til sikring af de rettigheder,<br />

der tilkommer de fusionerende/det spaltede selskabs kreditorer, herunder ved i det<br />

mindste at fastsætte bestemmelser om, at kreditorerne har krav på passende sikkerhed,<br />

hvis de fusionerende henholdsvis det spaltede selskab og det modtagende selskabs<br />

finansielle situation gør dette nødvendigt. For så vidt angår spaltning skal medlemsstaterne<br />

endvidere fastsætte bestemmelser om solidarisk hæftelse blandt de modtagende<br />

selskaber for fordringer, der ikke bliver fyldestgjort efter spaltningen.<br />

Forudsat at minimumsforskrifterne i art. 13 i 3. selskabsdirektiv og i art. 12 i 6. selskabsdirektiv<br />

opfyldes, giver bestemmelserne medlemsstaterne en betydelig frihed til at<br />

beslutte, hvordan kreditorbeskyttelsen i forbindelse med fusion og spaltning nærmere<br />

skal tilrettelægges.<br />

I undersøgelsen er der på denne baggrund spurgt, hvilke kreditorbeskyttelsesregler,<br />

der tillægges særlig vægt i hvert af de omfattede lande. Svarene fremgår af skemaet<br />

nedenfor:<br />

Land Kreditorbeskyttelsesregler i forbindelse med fusion/spaltning<br />

England Ingen kreditorbeskyttelsesregler tillægges særlig vægt i forbindelse med fusion og<br />

spaltning. Hvis domstolenes medvirken til et ”Scheme of Arrangement” er påkrævet<br />

for fusionens eller spaltningens gennemførelse, vil retten tage stilling til kreditorbe-<br />

skyttelsen i forbindelse med fusionen eller spaltningen, og kreditorerne kan gøre<br />

indsigelse mod fusionens eller spaltningens gennemførelse.<br />

Tyskland I forbindelse med fusion er den vigtigste kreditorbeskyttelsesregel, at kreditorer kan<br />

registrere deres krav mod selskabet i en periode på seks måneder efter fusionen.<br />

Det fusionerede selskab er forpligtet til enten at stille sikkerhed for, eller at fyldest-<br />

gøre registrerede kreditorkrav.<br />

I forbindelse med spaltning er den væsentligste kreditorbeskyttelsesregel de mod-<br />

tagende selskabers solidariske hæftelse for forpligtelser stiftet før spaltningen. For<br />

så vidt angår medarbejderes krav, udstrækkes denne solidariske hæftelse i nogle<br />

tilfælde til at gælde i fem år efter spaltningens registrering.<br />

Italien Den væsentligste kreditorbeskyttelsesregel i forbindelse med fusion og spaltning er<br />

kreditorernes ret til at modsætte sig fusionen eller spaltningen inden for 60 dage<br />

efter, at denne er registreret. Denne ret har kreditorerne, medmindre (i) samtlige<br />

kreditorer har samtykket i at give afkald på retten, eller (ii) selskabet stiller sikker-<br />

hed i form af indestående i bank for selskabet samlede gæld, og det samtidig af<br />

revisor erklæres, at selskabets økonomiske situation ikke tilsiger, at der stilles<br />

yderligere sikkerhed for kreditorers krav.<br />

Frankrig Fra selskabets offentliggørelse af hensigten om at foretage fusion eller spaltning<br />

har de berørte kreditorer 30 dage til at indgive indsigelse til den kompetente retsin-<br />

stans med henblik på at opnå en sikkerhed for eller fyldestgørelse af deres krav.<br />

96 / 112


g:\012888-0005\000070.doc<br />

Land Kreditorbeskyttelsesregler i forbindelse med fusion/spaltning<br />

Holland Den væsentligste kreditorbeskyttelsesregel er kreditorernes adgang til at gøre<br />

indsigelse mod fusionen eller spaltningen med henblik på at opnå sikkerhed for<br />

deres krav.<br />

Irland Ingen kreditorbeskyttelsesregler tillægges særlig vægt i forbindelse med fusion og<br />

spaltning. I det tilfælde, hvor rettens godkendelse af fusionen eller spaltningen<br />

kræves, vil retten tage stilling til kreditorbeskyttelsen, og kreditorerne kan gøre<br />

indsigelse mod fusionens eller spaltningens gennemførelse.<br />

Spanien Efter at beslutning om fusion eller spaltning er vedtaget af generalforsamlingen,<br />

skal meddelelse herom annonceres tre gange i registreringsmyndighedens infor-<br />

mationsblad og i to almindeligt udbredte dagblade. Fusionen eller spaltningen må<br />

først gennemføres en måned efter, at den sidste offentliggørelse har fundet sted.<br />

Indtil da kan kreditorer i hvert af de omfattede selskaber modsætte sig fusionen<br />

eller spaltningen, medmindre deres krav indfris eller der stilles sikkerhed i form af<br />

bankgaranti.<br />

Norge Kreditorer, der har forfaldne og ubestridte krav, kan kræve betaling af deres for-<br />

dring. Indtil betaling er sket, kan fusionen eller spaltningen ikke finde sted.<br />

Sverige I tilfælde af fusion skal selskabet udarbejde en fusionsplan, der skal gennemgås af<br />

en eller flere revisorer. Når fusionsplanen er trådt i kraft, skal de omfattede selska-<br />

ber give meddelelse om fusionen til alle deres kendte kreditorer. I de tilfælde, hvor<br />

det af revisorerklæring følger, at der ikke er risiko for, at kreditorerne i det modta-<br />

gende selskab lider tab, er det ikke nødvendigt at give meddelelse til det modta-<br />

gende selskabs kreditorer. Hvis den svenske registreringsmyndighed afgør, at<br />

fusionen kan finde sted, giver myndigheden meddelelse til alle kreditorer. Hvis en<br />

kreditor modsætter sig fusionen, kan denne kun finde sted, hvis kreditors krav<br />

indfris, eller der stilles sikkerhed herfor.<br />

Det forventes, at der i foråret 2007 vil blive fremlagt lovforslag om, at den nødven-<br />

dige majoritet for at vedtage en fusion på generalforsamling hæves fra et kvalifice-<br />

ret flertal på 2/3 til et kvalificeret flertal på 9/10.<br />

Finland Fusions- eller spaltningsplanen anmeldes til og offentliggøres af registreringsmyn-<br />

digheden. De involverede selskaber er herudover forpligtede til at give meddelelse<br />

til deres kendte kreditorer. En kreditor kan i praksis forhindre fusionens eller spalt-<br />

ningens gennemførelse, indtil en domstol erklærer, at kreditor har modtaget beta-<br />

ling eller passende sikkerhed for betaling af sit krav.<br />

Australien Fusion og spaltning er ikke muligt i australsk selskabsret.<br />

På baggrund af ovenstående skema kan det konkluderes, at hovedparten af de af undersøgelsen<br />

omfattede lande fremhæver adgangen til sikkerhedsstillelse som den væsentligste<br />

kreditorbeskyttelse i forbindelse med fusion og spaltning, og at kreditorers<br />

krav på betaling eller sikkerhedsstillelse i de fleste lande skal være afklarede og opfyldte,<br />

før fusionen eller spaltningen kan gennemføres.<br />

97 / 112


15. Beskyttelse af minoritetsaktionærer og kreditorer<br />

15.1 Minoritetsbeskyttelse<br />

g:\012888-0005\000070.doc<br />

I undersøgelsen er der spurgt, hvilke former for minoritetsbeskyttelse, der lægges særligt<br />

vægt på i den selskabsretlige regulering i de af undersøgelsen omfattede lande, idet<br />

de deltagende advokatfirmaer er anmodet om så vidt muligt at angive de fem mest betydningsfulde<br />

former for minoritetsbeskyttelse. Svarene følger af skemaet nedenfor:<br />

Land Vigtigste regler om minoritetsbeskyttelse<br />

England Det følger af selskabsloven, at minoritetsaktionærer/anpartshavere kan anmode<br />

retten om bistand, hvis de finder, at selskabets forhold er blevet varetaget på en<br />

måde, der stiller selskabets aktionærer/anpartshavere eller en gruppe af aktionæ-<br />

rer/anpartshavere urimeligt ringe.<br />

Herudover følger det af retspraksis (common law), at minoritetsaktionæ-<br />

rer/anpartshavere i selskabets navn kan anlægge sag om for eksempel betaling af<br />

erstatning til selskabet, hvis de aktionærer/anpartshavere, som sagen anlægges<br />

mod, er majoritetsaktionærer/anpartshavere og blokerer for, at selskabet selv an-<br />

lægger en sådan sag mod dem.<br />

Tyskland Den til aktieselskab svarende selskabstype:<br />

● Aktionærer, der til sammen ejer mindst 5 % af selskabets kapital, kan kræve en<br />

generalforsamling indkaldt.<br />

● Informationsrettigheder på generalforsamling.<br />

● Ret til at indbringe selskabets krav mod aktionærer og mod ledelsesmedlemmer<br />

for domstolene, og til at få prøvet lovligheden af generalforsamlingsbeslutninger.<br />

Sådanne sager kan indbringes af aktionærer, der til sammen ejer mindst 1 % af<br />

selskabskapitalen eller nominelt EUR 100.000 af selskabskapitalen. For at und-<br />

gå misbrug af denne adgang til sagsanlæg, kræves rettens tilladelse til at an-<br />

lægge sagen.<br />

● Granskning kan forlanges af aktionærer, der til sammen ejer mindst 1 % af sel-<br />

skabskapitalen eller nominelt EUR 100.000 af selskabskapitalen.<br />

● Ret til erstatning i forbindelse med ”domination and profit and loss pooling<br />

agreements”, tvangsindløsning, fusion etc.<br />

● Ligebehandlingsprincip<br />

Den til anpartsselskab svarende selskabstype:<br />

● Anpartshavere, der til sammen ejer mindst 10 % af selskabets kapital, kan kræ-<br />

ve en generalforsamling indkaldt.<br />

● Anpartshavere, der til sammen ejer mindst 10 % af selskabets kapital, kan an-<br />

lægge sag om selskabets opløsning.<br />

● Anpartshavere, der til sammen ejer mindst 10 % af selskabets kapital, kan an-<br />

lægge sag med anmodning om, at retten udpeger likvidatorer.<br />

● Informationsrettigheder på generalforsamling.<br />

● Ligebehandlingsprincip.<br />

● Enhver anpartshaver har ret til at anlægge sag mod andre anpartshavere i sel-<br />

skabet.<br />

98 / 112


g:\012888-0005\000070.doc<br />

Land Vigtigste regler om minoritetsbeskyttelse<br />

Italien Den til aktieselskab svarende selskabstype:<br />

● Uanset størrelse af aktiepost, har enhver aktionær inspektionsrettigheder og ret<br />

til at gøre ansvar gældende og anlægge sag mod ledelsesmedlemmer og kon-<br />

trollerende aktionærer.<br />

● Uanset størrelse af aktiepost, har enhver aktionær under visse betingelser ret til<br />

at kræve sig indløst.<br />

● Stemmeberettigede aktionærer, der til sammen ejer mindst 5 % af selskabskapi-<br />

talen, har ret til at anlægge sag om omgørelse af en ulovlig generalforsamlings-<br />

beslutning, forudsat at de pågældende aktionærer har stemt imod beslutningen,<br />

har undladt at stemme eller ikke har været til stede på generalforsamlingen.<br />

● Aktionærer, der til sammen ejer mindst 10 % af selskabskapitalen, har ret til at<br />

anlægge sag om ledelsessvigt.<br />

● Aktionærer, der til sammen ejer mindst 10 % af selskabskapitalen, har ret til at<br />

kræve en generalforsamling indkaldt.<br />

● Ledelsesmedlemmer, mod hvem aktionærer på vegne af selskabet har anlagt<br />

sag, skal træde tilbage, hvis søgsmålet er godkendt af aktionærer, der til sam-<br />

men ejer mindst 20 % af selskabets kapital.<br />

● Aktionærer, der til sammen ejer mindst 1/3 af selskabets kapital, kan forlange, at<br />

en generalforsamling bliver udsat i op til fem dage.<br />

Den til anpartsselskab svarende selskabstype:<br />

Der gælder lignende bestemmelser. Herudover kan minoritetsanpartshavere være<br />

tillagt særlige rettigheder i selskabets vedtægter.<br />

Frankrig ● Enhver aktionær/anpartshaver kan forud for en generalforsamling stille skriftlige<br />

spørgsmål til selskabets bestyrelse. Disse spørgsmål skal besvares på general-<br />

forsamlingen.<br />

● I tillæg til selskabets pligt til at stille visse dokumenter til rådighed for aktionæ-<br />

rerne forud for en generalforsamling, har enhver aktionær/anpartshaver forud for<br />

generalforsamlingen ret til at kræve adgang til visse andre dokumenter forud for<br />

generalforsamlingen, for eksempel årsrapport, ledelsesrapporter, lister over<br />

medlemmer af selskabets bestyrelse og direktion samt opgørelse af det samlede<br />

vederlag, der betales til de fem eller ti (afhængig af antallet af medarbejdere i<br />

selskabet) højst betalte medarbejdere i selskabet.<br />

● Enhver aktionær/anpartshaver kan anlægge sag mod selskabet eller dets ledel-<br />

sesmedlemmer. Sag mod ledelsesmedlemmerne kan også anlægges af aktio-<br />

nærer/anpartshavere på vegne af selskabet.<br />

● Majoritetsaktionærerne/anpartshaverne kan sagsøges af minoritetsaktionærer-<br />

ne/anpartshaverne med påstand om, at en given beslutning på generalforsam-<br />

ling er ulovlig.<br />

● En aktionær/anpartshaver, der ejer mere end 5 % af selskabskapitalen, kan to<br />

gange årligt anmode bestyrelsesformanden om skriftlig orientering om eventuel-<br />

le hændelser, der kan bringe selskabets fortsatte drift i fare. Bestyrelsesforman-<br />

dens besvarelse skal foreligge inden for en måned.<br />

● En aktionær/anpartshaver, der ejer mere end 5 % af selskabskapitalen, kan<br />

bede retten om at udmelde en ekspert, der skal udarbejde en rapport om speci-<br />

fikke ledelsesmæssige emner.<br />

99 / 112


g:\012888-0005\000070.doc<br />

Land Vigtigste regler om minoritetsbeskyttelse<br />

Holland ● En aktionær/anpartshaver, der ejer mindst 10 % af selskabskapitalen, kan kræ-<br />

ve generalforsamlingen indkaldt.<br />

● En aktionær/anpartshaver, der ejer mindst 1 % af selskabskapitalen, kan kræve<br />

et emne sat på dagsordenen for generalforsamlingen.<br />

● Aktionærer/anpartshavere kan anmode om en undersøgelse af selskabets for-<br />

hold. Undersøgelsen kan foranstaltes af retten på en eller flere aktionæ-<br />

rers/anpartshaveres anmodning. Denne minoritetsbeskyttelsesregel er den prak-<br />

tisk mest vigtige minoritetsbeskyttelsesregel i hollandsk ret.<br />

● En eller flere anpartshavere, der til sammen ejer mindst 1/3 af selskabskapitalen<br />

i den til anpartsselskab svarende selskabstype, og en eller flere aktionærer, der<br />

til sammen ejer mindst 1/3 af visse selskaber af den til aktieselskab svarende<br />

selskabstype, kan forlange, at en anden anpartshaver/aktionær afstår sine an-<br />

parter/aktier, eller at den pågældende køber den/de anmodende anpartshave-<br />

res/aktionærers kapitalandele. Proceduren, der betegnes ”force out”, kan brin-<br />

ges i anvendelse, hvis en anpartshavers/aktionærs adfærd er så urimelig, at det<br />

fælles ejerskab om selskabet ikke kan og bør opretholdes.<br />

● Tvangsindløsning af minoritetsaktionærer/anpartshavere, hvis en majoritetsakti-<br />

onær/anpartshaver ejer mindst 95 % af selskabskapitalen.<br />

Irland I tilfælde, hvor selskabet drives eller ledelsesmedlemmer udøver deres beføjelser<br />

på en måde, som tilsidesætter aktionær-/anpartshaverinteresser, har domstolene<br />

vide beføjelser til at bistå aktionærerne/anpartshaverne.<br />

Spanien ● Minoritetsaktionærer/anpartshavere er berettigede til at ”sammenlægge” deres<br />

aktie-/anpartsposter og udpege et antal bestyrelsesmedlemmer svarende til den<br />

proportionale andel af selskabskapitalen, som de tilsammen ejer.<br />

● Hvis selskabskapitalen ønskes øget ved at øge den nominelle værdi af hver<br />

aktie/anpart, uden at dette sker ved overførsel af frie reserver til selskabskapita-<br />

len, kan dette kun finde sted med samtlige aktionærers/anpartshaveres samtyk-<br />

ke.<br />

● Beslutninger, der er til ugunst for eller øger forpligtelserne for en bestemt ak-<br />

tie/anpartsklasse, skal vedtages med majoritet af denne aktie-/anpartsklasse.<br />

● Krav mod selskabets ledelsesmedlemmer må ikke frafaldes, hvis aktionæ-<br />

rer/anpartshavere, der tilsammen ejer mindst 5 % af selskabskapitalen, modsæt-<br />

ter sig at frafalde kravet.<br />

● Aktionærer/anpartshavere, der tilsammen ejer mindst 5 % af selskabskapitalen,<br />

kan når som helst anmode bestyrelsen om at indkalde en generalforsamling.<br />

Anmodningen til bestyrelsen skal indeholde et forslag til dagsorden.<br />

100 / 112


g:\012888-0005\000070.doc<br />

Land Vigtigste regler om minoritetsbeskyttelse<br />

Norge Den til aktieselskab svarende selskabstype:<br />

Aktionærer, der tilsammen ejer 5 % eller mere af selskabskapitalen, kan:<br />

● anmode retten om at udpege generalforsamlingens dirigent (dirigentens væsent-<br />

ligste beføjelse er at afgøre, hvem der kan stemme på generalforsamlingen),<br />

● kræve indkaldelse af en ekstraordinær generalforsamling,<br />

● anlægge sag mod selskabets ledelse, og<br />

● kræve, at retten beslutter udbetaling af yderligere udbytte, hvis det af general-<br />

forsamlingen vedtagne udbytte er urimeligt lavt.<br />

Aktionærer, der tilsammen ejer 10 % eller mere af selskabskapitalen, kan kræve, at<br />

der iværksættes en undersøgelse af selskabet.<br />

Den til anpartsselskab svarende selskabstype:<br />

Anpartshavere, der til sammen ejer 10 % eller mere af selskabskapitalen, kan<br />

● kræve indkaldelse af en ekstraordinær generalforsamling,<br />

● anlægge sag mod selskabets ledelse,<br />

● kræve, at retten beslutter udbetaling af yderligere udbytte, hvis det af general-<br />

forsamlingen vedtagne udbytte er urimeligt lavt, og<br />

● kræve, at der iværksættes en undersøgelse af selskabet.<br />

Sverige ● Ligebehandlingsprincippet, der gælder for alle aktionærer.<br />

● Retten til at få udbetalt et vist minimum af udbytte.<br />

● Bestemmelser om interessekonflikter på generalforsamling og i bestyrelsen.<br />

● Krav om kvalificeret flertal ved visse beslutninger.<br />

● Retten til at kræve udpegning af en minoritetsrevisor.<br />

Finland ● Minoritetsaktionærer kan kræve sig indløst af en majoritetsaktionær, der besid-<br />

der mere end 90 % af aktierne/anparterne i selskabet.<br />

● Hvis en aktionær/anpartshaver har misbrugt sin indflydelse ved at deltage i en<br />

beslutning, der krænker ligebehandlingsprincippet, kan retten – hvis det findes<br />

nødvendigt blandt andet under hensyn til risikoen for tilsvarende misbrug i<br />

fremtiden – beslutte, at aktionæren skal købe aktier/anparter tilhørende en an-<br />

den aktionær/anpartshaver til markedsværdi. Hvis retten finder det sandsynligt,<br />

at den krænkende aktionær/anpartshaver ikke vil efterkomme en sådan beslut-<br />

ning, kan retten beslutte, at selskabet i stedet skal opløses.<br />

● Aktionærer/anpartshavere, der repræsenterer mindst 10 % af de samlede akti-<br />

er, kan:<br />

- kræve, at der indkaldes en generalforsamling (minoritetsaktionærerne vil på<br />

denne generalforsamling have mulighed for at kræve, at generalforsamlin-<br />

gens beslutning om visse emner – for eksempel udbetaling af udbytte – ud-<br />

sættes til et senere møde),<br />

- kræve, at der gennemføres ekstraordinær revision,<br />

- kræve, at der udbetales såkaldt ”minoritets-udbytte” (”minoritets-udbyttet”<br />

er halvdelen af regnskabsårets overskud efter reduktion med beløb, som i<br />

henhold til vedtægterne ikke kan benyttes til uddeling), og<br />

- anlægge sag på vegne af selskabet, forudsat at visse betingelser herfor er<br />

opfyldte.<br />

101 / 112


g:\012888-0005\000070.doc<br />

Land Vigtigste regler om minoritetsbeskyttelse<br />

Australien ● Ret til at anmode om rettens bistand, hvis selskabet drives i modstrid med aktio-<br />

nærernes/anpartshavernes interesser eller på en undertrykkende, diskrimine-<br />

rende eller skadelig måde i forhold til minoritetsaktionærerne/anpartshaverne.<br />

● En minoritetsaktionær/anpartshaver eller en tidligere aktionær/anpartshaver kan<br />

anmode retten om tilladelse til at indtale selskabets krav i tvister, hvor selskabet<br />

er part, men hvor selskabet ikke selv vil agere som part i tvisten.<br />

● Stiftelsesoverenskomsten for et selskab er en kontrakt dels mellem selskabsdel-<br />

tagerne indbyrdes og mellem selskabsdeltagerne og selskabet. En minoritet kan<br />

derfor benytte stiftelsesoverenskomsten til på kontraktretligt grundlag at rejse<br />

krav mod de øvrige selskabsdeltagere eller selskabet.<br />

● Bestemmelser, der skal forhindre interessekonflikter.<br />

Det er ikke på baggrund af svarene vedrørende de vigtigste minoritetsbeskyttelsesregler<br />

muligt at udlede en samlet tendens i, hvordan de af undersøgelsen omfattede lande<br />

har tilvejebragt minoritetsbeskyttelse, og der henvises derfor til skemaet ovenfor.<br />

15.2 Kreditorbeskyttelse<br />

I undersøgelsen er der ligeledes spurgt, hvilke former for kreditorbeskyttelse, der lægges<br />

særligt vægt på i den selskabsretlige regulering i de af undersøgelsen omfattede<br />

lande, idet de deltagende advokatfirmaer er anmodet om så vidt muligt at angive de<br />

fem mest betydningsfulde former for kreditorbeskyttelse. Svarene følger af skemaet<br />

nedenfor:<br />

Land Vigtigste regler om kreditorbeskyttelse<br />

England ● Insolvensretlige regler mod svigagtig og ulovlig drift.<br />

● Bestemmelser, der modvirker favorisering af visse kreditorer på andre kredito-<br />

rers bekostning.<br />

● Bestemmelser, der modvirker handel med selskabets aktiver til underpris.<br />

● Når selskabet bliver insolvent, skifter ledelsesmedlemmernes omsorgsforpligtel-<br />

se fra at gælde over for selskabets aktionærer/anpartshavere, til at gælde over<br />

for selskabets kreditorer.<br />

● Bestemmelser vedrørende ledelsesmedlemmers transaktioner med selskabet<br />

(”self-dealing”)<br />

Tyskland ● Ret til at forlange sikkerhedsstillelse for fordringer i tilfælde af fusion og kapital-<br />

nedsættelse.<br />

● Solidarisk hæftelse for selskaber, der har deltaget i eller er resultatet af en spalt-<br />

ning, for de krav, der er stiftet mod det spaltede selskab forud for spaltningen.<br />

● Ret til erstatning i tilfælde af ophør af en ”domination and profit and loss pooling<br />

agreement”, jf. punkt 13 ovenfor om indholdet af sådanne aftaler.<br />

● Ret til at indtale visse af selskabets krav for domstolene (i den til aktieselskab<br />

svarende selskabstype omfatter dette også krav mod selskabets ledelse).<br />

102 / 112


g:\012888-0005\000070.doc<br />

Land Vigtigste regler om kreditorbeskyttelse<br />

Italien ● Kreditorerne kan modsætte sig fusion og spaltning af samt frivillig kapitalned-<br />

sættelse i selskabet.<br />

● Kreditorerne kan anlægge erstatningssag mod selskabets ledelse og revisor.<br />

● Kreditorernes ret til betaling går forud for aktionærernes/anpartshavernes ret til<br />

betaling. Ikke blot tilbagebetaling af selskabskapitalen, men også tilbagebetaling<br />

af lån ydet af aktionærer/anpartshavere, er efterstillet (de øvrige) kreditorers<br />

krav.<br />

● I visse tilfælde kan selskabets kreditorer kræve betaling af en eneaktionær/en<br />

eneanpartshaver.<br />

Frankrig ● Kreditorerne kan modsætte sig en fusion.<br />

● Der er særlige beskyttelsesregler, hvis et SE-selskab, der hidtil har haft hoved-<br />

sæde i Frankrig, ønsker at flytte sit hovedsæde til et andet land.<br />

● Ved sammenblanding af koncernforbundne selskabers aktiver og passiver, kan<br />

der ske ansvarsgennembrud.<br />

● Insolvensretlige regler.<br />

Holland ● Personligt ansvar for ledelsesmedlemmer i tilfælde af ledelsesmæssige svigt,<br />

der påfører kreditorerne tab.<br />

● Mulighed for at få tilsidesat transaktioner, som er foretaget i den hensigt at be-<br />

svige kreditorerne (actio pauliana).<br />

Irland ● Kreditorerne kan i visse situationer anmode retten om at opløse et selskab.<br />

● Visse transaktioner kan tilsidesættes, hvis de findes at have givet visse kredito-<br />

rer en ulovlig fortrinsstilling frem for andre kreditorer.<br />

● I forbindelse med opløsningen af et selskab kan kreditorer, der har sikkerhed for<br />

deres fordring, vælge at forfølge denne sikkerhed uden for likvidationsprocedu-<br />

ren.<br />

● Ledelsesmedlemmerne i et insolvent selskab, der endnu ikke er trådt i likvidati-<br />

on, har en omsorgsforpligtelse over for kreditorerne.<br />

● Likvidator af et selskab har en omsorgsforpligtelse over for selskabets kreditorer.<br />

I forslagene fra den ekspertgruppe, der er nedsat af det irske handelsministerium,<br />

indgår anbefalinger om øget kreditorbeskyttelse i den selskabsretlige regulering,<br />

herunder at selskabet forud for et kreditormøde skal udsende en liste over samtlige<br />

selskabets kreditorer til sine kreditorer.<br />

103 / 112


g:\012888-0005\000070.doc<br />

Land Vigtigste regler om kreditorbeskyttelse<br />

Spanien ● Kreditorerne kan under visse betingelser modsætte sig en kapitalnedsættelse,<br />

medmindre der stilles sikkerhed for deres krav (i den til anpartsselskab svarende<br />

selskabstype gælder denne kreditorbeskyttelse dog kun, hvis den er optaget i<br />

vedtægterne).<br />

● Kreditorerne har ret til at modsætte sig en fusion eller en spaltning, medmindre<br />

deres krav indfris eller der stilles sikkerhed i form af bankgaranti.<br />

● En omdannelse fra en selskabstype med videregående hæftelse for selskabs-<br />

deltagerne end den hæftelse, der følger af reglerne for de til aktie- og anparts-<br />

selskab svarende selskabstyper, medfører ikke, at selskabsdeltagerne fritages<br />

for hæftelse for krav, der er stiftet før omdannelsen, medmindre kreditorerne har<br />

givet samtykke til omdannelsen.<br />

● Hvis den til aktie- eller anpartsselskab svarende selskabstype har tabt 50 % eller<br />

mere af selskabskapitalen, er selskabets bestyrelse forpligtet til at indkalde ge-<br />

neralforsamlingen, der skal beslutte, om selskabet skal opløses, eller om der<br />

skal ske kapitalforhøjelse eller kapitalnedsættelse.<br />

● I tilfælde af likvidation må likvidatorerne ikke uddele selskabets aktiver til aktio-<br />

nærerne/anpartshaverne, medmindre selskabets kreditorer har modtaget beta-<br />

ling eller et tilstrækkeligt beløb til at dække deres krav er blevet reserveret.<br />

Norge Ingen bestemmelser fremhævet som de vigtigste kreditorbeskyttelsesregler.<br />

Sverige Det er et hovedprincip i svensk selskabsret, at et selskab altid skal have tilstrække-<br />

ligt med aktiver til at dække sin gæld og halvdelen af den registrerede kapital. Ba-<br />

seret på dette hovedprincip findes der detailbestemmelser om selskabets overfør-<br />

sel/udbetaling af aktiver. Selskabet må kun iværksætte en overførsel/udbetaling af<br />

aktiver til aktionærerne/anpartshaverne eller andre, når dette er rimeligt begrundet.<br />

Finland ● Bestemmelserne om, hvilke midler, der kan benyttes til uddeling til selskabets<br />

aktionærer/anpartshavere.<br />

● Kreditorerne har mulighed for at modsætte sig nedsættelse af selskabskapitalen,<br />

ændring af selskabsformen, fusion og spaltning, medmindre de har modtaget<br />

betaling eller betryggende sikkerhed for deres krav.<br />

● Kreditorer har ret til betaling forud for (solvent) opløsning af selskabet.<br />

● Hvis bestyrelsen bliver opmærksom på, at selskabet har negativ egenkapital,<br />

skal registreringsmyndigheden notificeres herom. Registreringsmyndighedens<br />

registrering heraf kan først ophæves, når selskabet ved revisionspåtegnet regn-<br />

skab kan godtgøre, at egenkapitalen mindst svarer til halvdelen af selskabskapi-<br />

talen.<br />

● Selskabets pligt til at indlevere årsrapport til registreringsmyndigheden er også<br />

en del af kreditorbeskyttelsen, idet selskabets årsrapport herefter er offentligt til-<br />

gængelig.<br />

104 / 112


g:\012888-0005\000070.doc<br />

Land Vigtigste regler om kreditorbeskyttelse<br />

Australien Følgende kreditorer/krav har særlig prioritet ved opløsningen af et selskab:<br />

● Kreditorer med panteret eller tilsvarende sikkerhed for deres krav får fyldestgø-<br />

relse forud for kreditorer uden panteret eller tilsvarende sikkerhed.<br />

● Likvidators og andre tillidspersoners udgifter.<br />

● Løn og pension tilhørende medarbejdere.<br />

● Erstatning for skadepådragende forhold.<br />

● Fratrædelsesgodtgørelser til medarbejdere.<br />

I forbindelse med et udvalgsarbejde vedrørende personskadeerstatning, herunder<br />

som følge af produktansvar, foreslås det, at i et selskab, der er genstand for klas-<br />

sesøgsmål, skal:<br />

- den eksisterende kreditorbeskyttelse udstrækkes til at gælde for ethvert krav på<br />

personskadeerstatning fra ikke-kendte/ikke-fastslåede skadelidte,<br />

- forsøg på at undgå eller reducere betalinger i forbindelse med personskade<br />

forbydes i henhold til selskabsloven, og<br />

- hvis selskabet tages under ekstern administration, skal de eksterne administra-<br />

torer være forpligtede til at anerkende og foretage hensættelse til fremtidige krav<br />

på personskadeerstatning fra ikke-kendte/ikke-fastslåede skadelidte.<br />

På baggrund af svarene vedrørende de vigtigste kreditorbeskyttelsesregler kan det<br />

konkluderes, at kreditorbeskyttelsesreglerne i de af undersøgelsen omfattede lande<br />

især omfatter krav om sikkerhedsstillelse for kreditorkrav i forbindelse med selskabsretlige<br />

omdannelser (herunder fusion og spaltning), krav om selskabets opløsning eller<br />

genoprettelse af kapitalen ved tab af mere end halvdelen af den tegnede kapital, mulighed<br />

for at få visse transaktioner tilsidesat ved domstolenes hjælp samt de insolvensretlige<br />

procedurer.<br />

16. Konfliktløsning<br />

16.1 Opløsning af selskabet (manglende aflæggelse af årsrapport)<br />

I Danmark ender konflikter mellem selskabsdeltagere ofte med at selskabet bliver<br />

tvangsopløst af skifteretten, fordi selskabsdeltagerne ikke kan enes om at aflægge årsrapport.<br />

Dette er særligt udtalt i anpartsselskaber med få deltagere, hvor anpartshaverne<br />

ikke har indgået en anpartshaveroverenskomst, der kan bidrage til, at konflikten løses.<br />

I undersøgelsen er der spurgt, om der i de af undersøgelsen omfattede lande er mulighed<br />

for at tvangsopløse et selskab (administrativt ved registreringsmyndighedens foranstaltning<br />

eller af domstolene) på grundlag af manglende aflæggelse af årsrapport.<br />

Svarene fremgår af skemaet nedenfor:<br />

105 / 112


Land<br />

g:\012888-0005\000070.doc<br />

Opløsning ved manglende<br />

aflæggelse af årsrapport? Bemærkninger<br />

England Ja Hvis bøder til ledelsesmedlemmerne ikke<br />

Tyskland Nej -<br />

afstedkommer indlevering af årsrapporten,<br />

vil registreringsmyndigheden iværksætte<br />

sletning fra selskabsregisteret med henvis-<br />

ning til, at selskabet ikke er aktivt.<br />

Italien Nej Hvis selskabet ikke aflægger årsrapport, er<br />

Frankrig Nej -<br />

bestyrelsen imidlertid forpligtet til at foranle-<br />

dige, at selskabet likvideres. Dette sker<br />

meget sjældent i praksis.<br />

Holland Ja Opløsning som følge af manglende aflæg-<br />

gelse af årsrapport finder jævnligt sted.<br />

Irland Ja Manglende aflæggelse af årsrapport medfø-<br />

rer sletning af selskabsregisteret og opløs-<br />

ning ved rettens foranstaltning.<br />

Spanien Ja Hvis selskabet ikke aflægger årsrapport, er<br />

Norge Ja -<br />

bestyrelsen ultimativt forpligtet til at søge<br />

selskabet opløst.<br />

Sverige Ja Hvis et selskab ikke aflægger årsrapport,<br />

foranlediger registreringsmyndigheden, at<br />

selskabet likvideres. Dette er en rent admi-<br />

nistrativ proces.<br />

Finland Ja Hvis et selskab ikke aflægger årsrapport,<br />

Australien Ja -<br />

kan registreringsmyndigheden beslutte, at<br />

selskabet skal likvideres, eller at det slettes<br />

fra selskabsregistret.<br />

Som det fremgår af svarene i skemaet, er den ultimative virkning af manglende aflæggelse<br />

af årsrapport i de fleste af de af undersøgelsen omfattede lande, at selskabet opløses.<br />

I undersøgelsen er der endvidere spurgt om, hvorvidt det i de omfattede lande er muligt<br />

at opløse selskaber administrativt, det vil sige ved registreringsmyndighedens foranstaltning<br />

uden involvering af domstolene. Svarene fremgår af skemaet nedenfor:<br />

106 / 112


Land<br />

g:\012888-0005\000070.doc<br />

Administrativ opløsning af<br />

selskaber? Bemærkninger<br />

England (Nej) Den til anpartsselskab svarende selskabs-<br />

type kan efter forudgående proklama om<br />

selskabets ophør/opløsning anmode regi-<br />

streringsmyndigheden om at blive slettet fra<br />

selskabsregisteret.<br />

Tyskland Ja Det er i flere tilfælde muligt at foretage ad-<br />

ministrativ opløsning af selskaber. Den<br />

eneste praktisk forekommende situation er<br />

sletning af selskaber af den til anpartssel-<br />

skab svarende selskabstype med henvis-<br />

ning til, at selskabet ingen midler har.<br />

Det foreliggende forslag til ny regulering af<br />

den til anpartsselskab svarende selskabsty-<br />

pe i Tyskland vil muliggøre registrering af<br />

den til anpartsselskab svarende selskabsty-<br />

pe før selskabet har tilladelse til at drive<br />

virksomhed (hvis selskabets virksomhed<br />

kræver autorisation). Registreringen vil da<br />

ske med frist til at dokumentere, at selska-<br />

bet har opnået tilladelse til at drive virksom-<br />

hed. Overholdes denne frist ikke, forventes<br />

det, at sletning af selskabsregisteret vil ske<br />

administrativt.<br />

Italien Ja Den administrative opløsning er en insol-<br />

vensprocedure, der kun kan benyttes af<br />

selskaber, som driver særlige former for<br />

virksomhed (banker, forsikringsselskaber<br />

Frankrig (Nej) Opløsning uden medvirken af domstolene<br />

etc.)<br />

finder sted ved frivillig, solvent likvidation,<br />

hvor der udnævnes en likvidator. Processen<br />

er ikke som sådan administrativ.<br />

Holland Ja Muligheden for administrativ opløsning<br />

benyttes sjældent.<br />

Irland (Nej) Opløsning uden medvirken af domstolene<br />

Spanien Nej -<br />

finder sted ved frivillig likvidation, hvor der<br />

udnævnes en likvidator. Processen er ikke<br />

som sådan administrativ.<br />

Norge (Nej) Opløsning af selskabet sker enten som<br />

Sverige Ja -<br />

følge af en generalforsamlingsbeslutning<br />

eller ved rettens mellemkomst.<br />

107 / 112


Land<br />

g:\012888-0005\000070.doc<br />

Administrativ opløsning af<br />

selskaber? Bemærkninger<br />

Finland (Nej) Sletning fra selskabsregisteret på grund af<br />

manglende aflæggelse af årsrapport rum-<br />

mer efter det oplyste betydelige ligheder<br />

med administrativ opløsning, men kategori-<br />

seres ikke som sådan. Opløsning af selska-<br />

ber foretages i øvrigt af retten.<br />

Australien Ja Der sker ofte administrativ opløsning af<br />

hvilende selskaber.<br />

Et selskab, et ledelsesmedlem, en aktio-<br />

nær/anpartshaver eller en likvidator kan<br />

anmode registreringsmyndigheden om at<br />

slette selskabet fra selskabsregisteret, hvis<br />

følgende betingelser er opfyldt:<br />

● Alle aktionærer/anpartshavere er enige<br />

om sletningen,<br />

● Selskabet har ingen drift,<br />

● Værdien af selskabets aktiver er under<br />

AUD 1.000,<br />

● Selskabet har betalt alle gebyrer og<br />

bøder pålagt dette i henhold til selskabs-<br />

lovgivningen,<br />

● Selskabet har ingen kreditorer eller<br />

udestående forpligtelser, og<br />

● Selskabet er ikke part i nogen retssager.<br />

På baggrund af de ovenfor gengivne svar vedrørende administrativ opløsning af selskaber,<br />

kan det konkluderes, at der ikke er noget ensartet mønster i, om eller i hvilke tilfælde<br />

administrativ opløsning af selskaber er muligt i de af undersøgelsen omfattede<br />

lande.<br />

16.2 Alternativ konfliktløsning<br />

I undersøgelsen er der endvidere spurgt, om den selskabsretlige regulering i de af undersøgelsen<br />

omfattede lande anviser alternative konfliktløsningsmekanismer i de tilfælde,<br />

hvor der opstår konflikt mellem aktionærer eller anpartshavere. Svarene fremgår af<br />

skemaet nedenfor:<br />

Land<br />

Alternativ konfliktløsning i<br />

selskabslovgivningen? Bemærkninger<br />

England Nej -<br />

Tyskland Nej -<br />

Italien Nej Alternativ konfliktløsning finder kun an-<br />

vendelse, hvis det er skrevet ind i ved-<br />

tægterne mv.<br />

108 / 112


Land<br />

g:\012888-0005\000070.doc<br />

Alternativ konfliktløsning i<br />

selskabslovgivningen? Bemærkninger<br />

Frankrig Nej -<br />

Holland Ja Der er i selskabslovgivningen udtrykkeligt<br />

Irland Nej -<br />

hjemmel til, at vedtægterne i et selskab<br />

kan aftale en ”force-out”-procedure, der<br />

afviger fra den ”force out”-procedure, som<br />

er beskrevet i punkt 15.1., fjerde under-<br />

punkt, under omtalen af de hollandske<br />

minoritetsbeskyttelsesregler. Det er lige-<br />

ledes muligt i vedtægterne at fastsætte et<br />

alternativ til den undersøgelsesprocedure,<br />

der er beskrevet i punkt 15.1.<br />

Spanien Nej Alternativ konfliktløsning er ikke nævnt i<br />

Norge Nej -<br />

selskabslovgivningen. I praksis er det<br />

muligt at fastsætte alternative konfliktløs-<br />

ningsmekanismer i et selskabs vedtæg-<br />

Sverige Nej Alternative konfliktløsningsmekanismer<br />

ter.<br />

kan fastsættes i et selskabs vedtægter.<br />

Finland Ja Selskabsloven fastsætter, at tvister i an-<br />

Australien Nej -<br />

ledning af blandt andet fusion, spaltning<br />

og tvangsindløsning skal løses ved vold-<br />

gift i overensstemmelse med den finske<br />

voldgiftslov. Voldgiftsrettens medlemmer<br />

skal udpeges af det finske handelskam-<br />

mer. Voldgiftsrettens afgørelse kan appel-<br />

leres til de almindelige domstole. Hensig-<br />

ten med denne lovbestemte anvendelse<br />

af alternativ konfliktløsning er, at tvisten<br />

skal søges løst under medvirken af eks-<br />

perter som voldgiftsdommere.<br />

Svarene i ovenstående skema viser, at Holland og Finland er de eneste lande, hvor alternativ<br />

konfliktløsning er en del af den selskabsretlige regulering. Mens dette i Holland<br />

har form af en mulighed for selskabsdeltagerne til at aftale minoritetsbeskyttelsesmekanismer,<br />

der afviger fra de i loven angivne, så indeholder den nye finske selskabslov<br />

en egentlig forskrift om, at visse typer af tvister skal henvises til voldgift i første instans.<br />

Der er herefter mulighed for at appellere voldgiftsrettens afgørelse til de almindelige<br />

domstole.<br />

109 / 112


17. Diverse<br />

17.1 Ændring i sanktioner for overtrædelse af selskabslovgivningen<br />

g:\012888-0005\000070.doc<br />

I undersøgelsen er der spurgt, om der i de omfattede lande i de senere år er sket en<br />

ændring i sanktionerne for overtrædelse af selskabslovgivningen. Svarene følger af<br />

skemaet nedenfor:<br />

Land<br />

Ændring i sanktioner for<br />

overtrædelse af selskabslovgivningen?<br />

Bemærkninger<br />

England Ja Både det strafferetlige og det civilretlige<br />

ansvar for ledelsesmedlemmer er stram-<br />

met i de senere år.<br />

Tyskland Nej Det forventes, at der vil ske en stramning<br />

af ledelsesmedlemmers ansvar i den til<br />

anpartsselskab svarende selskabstype i<br />

forbindelse med den forestående revision<br />

af reguleringen af denne selskabstype.<br />

Italien Ja En række mindre forseelser, der tidligere<br />

betragtedes som strafferetlige forseelser,<br />

straffes nu kun administrativt med bøde.<br />

For en række andre bestemmelser gæl-<br />

der det nu, at strafferetlig forfølgning af<br />

overtrædelse af selskabslovgivningen kun<br />

finder sted, hvis den skadelidte anmoder<br />

herom.<br />

Frankrig Ja Der er en tendens til, at overtrædelse af<br />

Holland Nej -<br />

selskabslovgivningen i stadig mindre grad<br />

er strafferetligt sanktioneret.<br />

Irland (Nej) Indførelsen af ”Company Law Enforce-<br />

Spanien Nej -<br />

Norge Nej -<br />

ment Act” i 2001 har medført forbedret<br />

håndhævelse af den eksisterende sel-<br />

skabslovgivningen, men indebar ikke i sig<br />

selv en stramning af sanktionerne for<br />

overtrædelse af selskabslovgivningen.<br />

Den ekspertgruppe, som deltager i forbe-<br />

redelsen af en ny selskabsretlig regule-<br />

ring i Irland, har foreslået en reform af de<br />

strafferetlige sanktioner for overtrædelse<br />

af selskabslovgivningen. Hensigten med<br />

forslagene er især forbedret ressourcean-<br />

vendelse i forbindelse med håndhævelse.<br />

110 / 112


Land<br />

g:\012888-0005\000070.doc<br />

Ændring i sanktioner for<br />

overtrædelse af selskabslovgivningen?<br />

Bemærkninger<br />

Sverige Ja Straffesanktioner for overtrædelse af<br />

bestemmelser om selskabets aktiebog er<br />

ophævet. Derudover er der ikke sket<br />

nogen ændringer.<br />

Finland Ja Med den nye finske selskabslov skete der<br />

Australien Nej -<br />

en afkriminalisering af overtrædelser, der<br />

tidligere var strafferetligt sanktionerede.<br />

Disse overtrædelser er nu genstand for<br />

civilretlige sanktioner.<br />

Som svarene i skemaet viser, har de af undersøgelsen omfattede lande ikke i væsentlig<br />

grad ændret sanktionerne for overtrædelse af selskabslovgivningen i de senere år. I de<br />

lande, der har foretaget ændringer, er tendensen i hovedsagen, at der sker en afkriminalisering<br />

af overtrædelser af selskabslovgivningen. Forseelser, der tidligere kunne<br />

medføre strafferetlige sanktioner bliver således i stedet underlagt rent civilretlige sanktioner.<br />

17.2 Tidspunktet for retsvirkning af selskabsretlige beslutninger<br />

I undersøgelsen er der spurgt, hvornår selskabsretlige beslutninger får retsvirkning i de<br />

af undersøgelsen omfattede lande. Svarene fremgår af skemaet nedenfor:<br />

Land Tidspunkt for retsvirkning af selskabsretlige beslutninger<br />

England Beslutningstidspunktet.<br />

Tyskland Vedtægtsændringer: Tidspunktet for registrering.<br />

Andre beslutninger: Tidspunktet for beslutningen.<br />

Italien Beslutningstidspunktet for så vidt angår retsvirkning over for selskabet mv.<br />

Registreringstidspunkt i forhold til retsvirkning for tredjemand, hvis det er et krav,<br />

at beslutningen skal registreres.<br />

Frankrig Beslutningstidspunktet for så vidt angår retsvirkning over for selskabet mv.<br />

Registreringstidspunkt i forhold til retsvirkning for tredjemand, hvis det er et krav,<br />

at beslutningen skal registreres.<br />

Holland Beslutningstidspunktet.<br />

Irland Beslutningstidspunktet.<br />

Spanien Beslutningstidspunktet, i de fleste tilfælde.<br />

Norge Beslutningstidspunktet.<br />

Sverige Beslutningstidspunktet for så vidt angår beslutninger, der ikke skal registreres.<br />

Tidspunktet for anmeldelse til registrering for så vidt angår nogle af de beslut-<br />

ninger, der skal registreres (for eksempel nyvalg af ledelsesmedlemmer).<br />

Registreringstidspunktet for så vidt angår andre af de beslutninger, der skal<br />

registreres (for eksempel kapitalforhøjelse).<br />

Finland Beslutningstidspunktet, i de fleste tilfælde.<br />

111 / 112


g:\012888-0005\000070.doc<br />

Land Tidspunkt for retsvirkning af selskabsretlige beslutninger<br />

Australien Beslutningstidspunktet.<br />

Svarene i ovennævnte skema viser, at det i hovedparten af de af undersøgelsen omfattede<br />

lande er tidspunktet for en selskabsretlig beslutning, der er relevant for dens retsvirkning.<br />

Der er dog i en række lande bestemmelser om, at visse beslutninger først får<br />

retsvirkning fra tidspunktet for anmeldelsen eller registreringen af beslutningen.<br />

18. Forestående revisioner af selskabslovgivningen<br />

I undersøgelsen er der spurgt, om der i nogen af de omfattede lande pågår eller forventes<br />

en gennemgribende revision af den selskabsretlige regulering.<br />

For så vidt angår Irland forventes det, at forslaget til ny selskabsretlig regulering udarbejdet<br />

af en ekspertgruppe nedsat af det irske handelsministerium vil munde ud i et lovforslag<br />

i løbet af 2007. Der foreligger dog ikke en nærmere tidsplan.<br />

I Spanien drøftes det for øjeblikket i en kommission nedsat af det spanske justitsministerium,<br />

om de gældende selskabslove for henholdsvis den til aktieselskab og den til<br />

anpartsselskab svarende selskabstype skal reguleres i en ny samlet lov. Der er imidlertid<br />

ikke adgang til information om kommissionens arbejde, og omfanget af den påtænkte<br />

revision kendes derfor ikke.<br />

I både Tyskland og Holland planlægges der en gennemgribende revision af reguleringen<br />

af den til anpartsselskab svarende selskabstype, men der er endnu ikke fremlagt<br />

lovforslag herom.<br />

Da der er forløbet fem år fra ikrafttræden af den gældende selskabslovgivning i Norge,<br />

pågår der i øjeblikket en gennemgang af loven med henblik på at afgøre, om der er behov<br />

for revision.<br />

For de øvrige lande er det oplyst, at der ikke pågår og ikke forventes foretaget nogen<br />

gennemgribende reformarbejder af den selskabsretlige regulering.<br />

112 / 112

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!