SELSKABSRETLIG REGULERING I UDVALGTE LANDE November ...

g:\012888-0005\000070.doc
Finland har med sin nye selskabslov ophævet den tidligere gældende maksimumvarighed
på tre år for fuldmagter til at møde på generalforsamling. Under den nye finske selskabslov
gælder det, at aktionærer/anpartshavere kan give skriftlig, dateret fuldmagt til
en repræsentant, der kan være en hvilken som helst fysisk eller juridisk person (herunder
til bestyrelsesmedlemmer, men ikke til den samlede bestyrelse, idet denne ikke er
en juridisk person). Fuldmagten anses for givet til den forestående generalforsamling,
medmindre det udtrykkeligt fremgår af fuldmagten, at den skal gælde for en længere
periode, herunder eventuelt at den ikke skal være tidsbegrænset. Fuldmagten kan til
enhver tid tilbagekaldes, uanset om det måtte være angivet på den, at den er uigenkaldelig.
Når udenlandske investorer udøver deres stemmerettigheder på grundlag af en
nomineeregistrering, jf. punkt 4.3 ovenfor, gælder der – sammenlignet med bestemmelserne
om fuldmagt - lempede krav til godtgørelse af nominees stemmerettigheder.
Sammenfattende om adgangen til at møde ved fuldmægtig på generalforsamling kan
det konkluderes, at samtlige de af undersøgelsen omfattede lande giver adgang hertil i
både den til aktieselskab og den til anpartsselskab svarende selskabstype. For så vidt
angår de begrænsninger, der gælder med hensyn til, hvem der må udpeges til fuldmægtig
og den tilladte varighed af fuldmagten, er det ikke muligt at udlede nogen samlet
tendens af svarene. Bestemmelserne for de enkelte lande bærer således præg af, at
området ikke på nuværende tidspunkt er reguleret på EU-plan, og derfor i vidt omfang
hviler på nationale retstraditioner.
13. Koncerner
Koncerners retsforhold er kun sparsomt reguleret i den danske selskabslovgivning og i
årsregnskabsloven. Disse love begrænser sig således i alt væsentligt til at definere,
hvornår der foreligger et moder-/datterselskab, og hvornår der skal aflægges koncernregnskab.
For så vidt angår muligheden for ansvarsgennembrud mellem koncernselskaber,
er udgangspunktet, at hvert selskab er en juridisk enhed, og at det pågældende
selskabs kreditorer er begrænset til at søge fyldestgørelse i dette selskabs aktiver og til
eventuelt at gøre ansvar gældende mod selskabets ledelse. Dansk retspraksis har kun i
enkeltstående og særegne tilfælde statueret ansvarsgennembrud mellem koncernselskaber.
I undersøgelsen er der spurgt om, hvorvidt koncerner er genstand for selskabsretlig regulering
i de af undersøgelsen omfattede lande, og hvorvidt der i det pågældende land
gælder bestemmelser om ansvarsgennembrud mellem koncernselskaber.
For så vidt angår spørgsmålet om selskabsretlig regulering af koncerner, gælder der i
engelsk, fransk, hollandsk, spansk og finsk ret i lighed med dansk ret en meget sparsom
lovgivningsmæssig regulering af koncerner. Reguleringen i disse lande er således
begrænset til for eksempel definitionen af en koncern, pligten til at aflægge koncernregnskab
samt særlige skatteregler for koncerner. I Tyskland indeholder den til aktieselskab
svarende lov derimod et selvstændigt kapitel om koncernselskaber, og der er
88 / 112