Forslag - Jammerbugt Kommune

Forslag 

Vandforsyningsplan for 

Jammerbugt Kommune 2010 - 2022 

Vedtaget xxxx

Indholdsfortegnelse 

1 Indledning ................................................................................................................ 4 

1.1 Formål med vandforsyningsplanen .................................................................... 4 

1.2 Opbygning af vandforsyningsplanen .................................................................. 4 

1.3 Lovgrundlag ....................................................................................................... 5 

1.4 Offentlig høring ................................................................................................... 6 

2 Planlægningsmæssige rammer for vandforsynings-planen ..................................... 7 

2.1 Status for tidligere vandforsyningsplaner ........................................................... 7 

2.2 Vand- og naturplaner (Miljømålsloven) .............................................................. 8 

2.3 Vandsektorloven ................................................................................................ 9 

3 Mål for vandforsyningen i Jammerbugt Kommune ................................................. 11 

4 Vandforsyningen i Jammerbugt Kommune ............................................................ 12 

4.1 Forsyningsstruktur ............................................................................................ 12 

4.2 Regulativ .......................................................................................................... 14 

4.3 Indvindingskapacitet ......................................................................................... 14 

4.4 Anlægskapacitet og forsyningsevne ................................................................. 15 

4.5 Anlægstilstand .................................................................................................. 17 

4.6 Ledningsnet...................................................................................................... 18 

4.7 Vandtab ............................................................................................................ 19 

4.8 Kontrol og tilsyn med vandkvaliteten ................................................................ 20 

4.9 Vandkvaliteten fra de almene vandværker ....................................................... 21 

4.10 Forsyningssikkerhed ..................................................................................... 24 

4.11 Dokumenteret drikkevandssikkerhed ............................................................ 25 

4.12 Enkeltindvindere (ikke-almene vandværker) ................................................. 25 

5 Vandforbrug ........................................................................................................... 26 

5.1 Nuværende vandforbrug .................................................................................. 26 

5.2 Prognose for vandbehov .................................................................................. 26 

5.3 Fremtidigt vandforbrug og forsyningskrav ........................................................ 26 

5.4 Forbrugerne og vandforsyningen ..................................................................... 29 

5.5 Prisen på vand ................................................................................................. 29 

Vandforsyningsplan for Jammerbugt Kommune 2010-2022 Side 2

6 Grundvand ............................................................................................................. 32 

6.1 Geologiske forhold ........................................................................................... 32 

6.2 Grundvandsmagasiner og sårbarhed ............................................................... 35 

7 Den fremtidige vandforsyning i Jammerbugt Kommune ......................................... 39 

7.1 Vandforsyningsstruktur .................................................................................... 39 

7.2 Grundvandsressource ...................................................................................... 40 

7.3 Grundvandsbeskyttelse .................................................................................... 42 

7.4 Forsyningssikkerhed ........................................................................................ 44 

7.5 Enkeltindvindere ............................................................................................... 45 

7.6 Tilsyn med vandforsyning ................................................................................ 46 

8 Kommende planperiode ......................................................................................... 48 

9 Miljøvurdering......................................................................................................... 49 

Bilag 1: Beregning af forsyningsbehov og -evner for vandværkerne ............................. 50 

Bilag 2: Retningslinjer for handlinger ved et forhøjet indhold af nitrat i drikkevandet ved 

enkeltindvindere ............................................................................................................ 53 

Bilag 3: Plan for de almene vandværker ....................................................................... 54 

Bilag 4: Tekniske data og forsyningsområder for de almene vandværker ..................... 55 

Bilag 5: Miljøvurdering ................................................................................................... 56 


1 Indledning 

Vandforsyningen til Jammerbugt Kommune er baseret på indvinding af grundvand. 

Overordnet set er grundvandet af god kvalitet, og der er tilstrækkeligt af det til at sikre 

den fremtidige forsyning af kommunen. Vandforsyningen varetages af en række 

vandværker spredt over hele kommunen. 

Rent drikkevand baseret på naturligt grundvand er ikke længere en selvfølge, og der 

kræves derfor en indsats for at sikre den fremtidige forsyning med drikkevand. Derfor 

skal indvinding og produktion planlægges i god tid. Grundvandet skal beskyttes og 

forsyningsanlæggene skal vedligeholdes og renoveres. For at løfte disse opgaver er det 

vigtigt, at kommune, vandværker, borgere, landbrug og virksomheder deltager og 

arbejder sammen. Vandforsyningsplanen danner grundlaget for dette samarbejde. 

Planen beskriver den politik og de målsætninger, som Jammerbugt Kommune arbejder 

efter, for at vandforsyningen kan udvikle sig i takt med nye udfordringer. Planen redegør 

for, hvordan Jammerbugt Kommune sikrer en god og sikker vandforsyning til alle 

borgere, herunder hvilke områder vandværkerne forsyner, hvor stort et vandbehov, der 

vil være fremover, og hvor ejendomme med egen brønd eller boring skal få vand fra, 

hvis egen vandforsyning må opgives. 

Vandforsyningsplanen er: 

grundlaget for Jammerbugt Kommunes forvaltning 

grundlaget for vandforsyningernes planlægning 

borgernes mulighed for at få indblik i vandforsyningen i kommunen 

Planperioden er angivet til at være 12-årig hvor der forventes en revision af planen hvert 

4. år. 

1.1 Formål med vandforsyningsplanen 

Jammerbugt Kommunes Vandforsyningsplan 2010-2022 er udarbejdet med det formål 

at sikre grundlaget for den fremtidige vandforsyning i kommunen, så borgere og 

virksomheder også i fremtiden kan forsynes med godt drikkevand. 

Formålet er endvidere at opfylde de lovgivningsmæssige krav samt at sikre et effektivt 

administrationsgrundlag for vandforsyningsområdet. 

1.2 Opbygning af vandforsyningsplanen 

Vandforsyningsplanen består af en plandel og en registreringsdel. Plandelen redegør 

for de eksisterende forhold for indvinding, produktion og distribution af vand samt 

prognoser for vandforbruget. Plandelen indeholder desuden kommunens overordnede 

målsætninger for vandforsyningsområdet. 

Plandelen omfatter endvidere de initiativer, som Jammerbugt Kommune, de almene 

vandforsyninger og borgerne sammen skal realisere i planperioden for at sikre rent 

drikkevand fremover. Målene og initiativerne giver overblik over, hvad der skal gøres. 


I bilagene sidst i planen fremgår, hvad mål og initiativer betyder for hvert enkelt alment 

vandværk. 

Grundlaget for vandforsyningsplanen er en beskrivelse og vurdering af de almene 

vandværker i kommunen. Oplysninger og tekniske data om vandværkerne er bl.a. 

indsamlet ved at besigtige anlæggene i perioden 2010-11. 

Data for vandværkerne er registreret i en database, der udgør vandforsyningsplanens 

registreringsdel. Registrering af vandværkerne i en database frem for i en traditionel 

rapport har den store fordel, at vandværksregistreringerne løbende kan opdateres med 

nye oplysninger. 

Databasen indeholder en række oplysninger om vandværkerne, herunder: 

Stamdata 

Indvindingstilladelser 

Boringer 

Vandkvalitet 

Nogle af oplysningerne fra databasen fremgår i bilagsdelen. 

1.3 Lovgrundlag 

I henhold til Bekendtgørelse nr. 635 af 7. juni 2010 om Lov om vandforsyning 

(vandforsyningsloven) § 14 skal kommunerne udarbejde vandforsyningsplaner der 

beskriver, hvorledes vandforsyningen i kommunen skal tilrettelægges. 

Kravene til vandforsyningsplanens indhold fremgår af Bekendtgørelse nr. 1318 af 21. 

december 2011 om vandforsyningsplanlægning. 

Kravene er følgende: 

a. Angivelse og lokalisering af de forventede behov for vand i kommunen, fordelt på 

forskellige forbrugergrupper (husholdning, institutioner m.v., industri- og 

håndværksvirksomheder, landbrug, herunder markvanding, og gartneri samt 

dambrug). 

b. Angivelse af placeringen, ydeevnen og kvaliteten af de eksisterende 

vandforsyningsanlæg med tilhørende behandlingsanlæg, beholderanlæg og 

pumpeanlæg samt i øvrigt anlæggenes kapacitet, tekniske tilstand og 

vedligeholdelsestilstand. 

c. Angivelse af, hvilke dele af kommunen, der påregnes forsynet med vand fra 

indvindingsanlæg på de enkelte ejendomme eller fra andre ikke almene anlæg, 

og hvilke dele af kommunen, der straks eller senere påregnes forsynet fra 

almene anlæg. 

d. Angivelse af de bestående almene vandforsyningsanlæg, der skal indgå i den 

fremtidige vandforsyning i kommunen, herunder deres ejerforhold, og af 

beliggenheden og udformningen af fremtidige almene vandforsyningsanlæg. 


e. Angivelse af de nuværende og fremtidige forsyningsområder for de almene 

vandforsyningsanlæg i kommunen. 

f. Angivelse af om kommunen har behov for tilførsel af vand udefra, eller om der fra 

kommunen kan leveres vand til forbrug uden for kommunen. 

g. Angivelse af ledningsnettet for de almene anlæg i kommunen, herunder 

eventuelle forbindelsesledninger mellem anlæggene. 

h. Opstilling af en tidsfølge for renovering, etablering og udbygning af almene 

vandforsyningsanlæg, herunder af ledningsnettet. 

Ifølge bekendtgørelsen skal vandforsyningsplanen udarbejdes efter forhandling med de 

berørte myndigheder og institutioner herunder de almene vandværker, Embedslægen 

nabokommuner osv. 

1.4 Offentlig høring 

Forslag til Vandforsyningsplan 2010-2022 er i offentlig høring fra den xx. Når 

høringsperioden er slut, vurderer Jammerbugt Kommune i samarbejde med de 

interesserede parter, i hvilket omfang de indkomne bemærkninger skal indarbejdes i 

den endelige plan. Derefter godkender byrådet den endelige vandforsyningsplan. 


2 Planlægningsmæssige rammer for vandforsyningsplanen 

Vandforsyningsplanen tager udgangspunkt i den eksisterende vandforsyningsstruktur i 

Jammerbugt Kommune. Med kommunalreformen i 2007 skete en omfordeling af 

opgaverne mellem kommunerne, regionerne og staten. Kommunerne overtog blandt 

andet opgaven med udarbejdelse af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse og 

myndighedsbehandling af tilladelser til vandindvinding. 

Figur 1 viser sammenhængen mellem planerne, som regulerer beskyttelsen af 

grundvandet og indvindingen af drikkevand. 

Indsatsplaner 

Vand- og naturplaner 

Handleplaner for overfladevand 

og grundvand 

Kommuneplan 

Vandforsyningsplan Andre sektorplaner 

Statslige planer 

Kommunale planer 

Kommunale sektorplaner 

Figur 1: Planlægning af beskyttelsen af grundvand og indvinding af drikkevand. 

2.1 Status for tidligere vandforsyningsplaner 

Den nuværende Jammerbugt Kommune bestod før kommunalreformen af de tidligere 

Fjerritslev, Brovst, Aabybro og Pandrup kommuner. Alle fire kommuner havde 

vandforsyningsplaner. 

Vandforsyningsplan for Fjerritslev Kommune (1993) 

Vandforsyningsplanen omfattede 22 vandværker heraf 2 kommunale vandværker. 

Derudover var der 2 fordelingsvandværker dvs. værker der køber vandet fra andre 

værker. Den fremtidige vandforsyning i Fjerritslev Kommune skulle overvejende 

udgøres af 17 vandværker på baggrund af bl.a. geologiske og tekniske forhold. (Vester 


Svenstrup, Korsholm Kollerup Nordre, Kollerup Søndre og Skerping skulle nedlægges). 

Derudover skulle der være et antal fordelingsvandværker. 

På daværende tidspunkt udgjorde antallet af enkeltindvindere ca. 550. 

I vandforsyningsplanen opfordrede kommunen til, at en række vandværker bør arbejde 

hen imod en beskyttelse af kildepladsen (Klim, Almhus, Bejstrup og Ålegårds 

vandværk). Derudover burde vandværkerne på længere sigt etablere nødforbindelser 

mellem vandværkerne for at styrke forsyningssikkerheden. 

Vandforsyningsplan for Brovst Kommune (1993) 

Vandforsyningsplanen omfattede 15 vandværker heraf 1 kommunalt vandværk. 

Derudover var der 2 større anlæg med indvindingsret (Skovsgård fjerkræsslagteri og 

det nedlagte Brovst fjerkræsslagteri). 

På daværende tidspunkt udgjorde antallet af enkeltindvindere ca. 200 ejendomme. Ca. 

50 ejendomme havde problemer med vandkvaliteten, og der var forventning om, at 

ejendommene blev tilsluttet fællesvandværk indenfor de kommende år. 

Vandforsyningsplan for Aabybro Kommune (2001) 

Vandforsyningsplanen omfattede 11 vandværker heraf 2 kommunale vandværker. 

Derudover var der 2 fordelingsvandværker. Det var kommunens målsætning at bevare 

flest mulige af de almene vandværker, og at nødforbindelser kunne etableres indenfor 

de eksisterende vandværker. 


Vandforsyningsplan for Pandrup Kommune (1985) 

Vandforsyningsplanen omfattede 25 vandværker heraf 1 kommunalt vandværk. Det 

blev vurderet, at alle 25 vandværker kunne bevares. Forudsætningen for bevarelsen var 

dog: 

Forhøjelse af vandindvindingsretten 

Udvidelse af vandindvindingsanlæg 

Udvidelse af behandlingsanlæg 

Oprettelse af nød- og reserveforsyning 

Beskyttelse af eksisterende kildepladser 

Renovering og udvidelse af hovedledningsnettet 

Beskyttelse af recipient 

Udpegning af nye kildepladser 


2.2 Vand- og naturplaner (Miljømålsloven) 

I henhold til Lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. september 2009 om miljømål for 

vandforekomster og internationale beskyttelsesområder (Miljømålsloven) har staten 

udarbejdet vand- og naturplaner. 


Vandplanlægningen sker i henhold til Vandrammedirektivets bestemmelser, der er 

overført til dansk lovgivning med Miljømålsloven. Direktivet har som sit overordnede 

mål, at alt vand skal have god økologisk tilstand i 2015. Derfor skal Danmark 

gennemføre en målrettet vandplanlægning for grundvand, vandløb, søer og den 

kystnære del af havet. 

Natura 2000-planlægningen sker i forbindelse med implementering af EU’s 

fuglebeskyttelses- og habitatdirektiver. Direktiverne fastsætter et overordnet mål om at 

sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for en række udpegede naturtyper og 

dyre- og plantearter. Danmark er forpligtet til at sikre, at der ikke sker en forringelse af 

status i de udpegede områder og til at iværksætte, hvad der er nødvendigt for at opnå 

de fastsatte mål. 

De statslige vandplaner er vedtaget i udgangen af 2011 og skal følges op af kommunale 

handleplaner, og sammen skal de sikre, at god økologisk tilstand nås inden 2015. I 

vandplanen er der fastsat retningslinjer, der har til formål at understøtte indsatsen med 

supplerende foranstaltninger med henblik på at opnå god tilstand i alle 

vandforekomster. Retningslinjerne har bindende virkning overfor kommunernes fysiske 

planlægning og administration. 

Helhedsplan 2009-2021 

Jammerbugt Kommune har udarbejdet Helhedsplan 2009-2021, der er vedtaget af 

Jammerbugt Byråd d. 17. september 2009. De planmæssige rammer for, hvordan 

kommunen skal udvikle sig, herunder den forventede byudvikling, danner grundlag for 

fastlæggelse af vandværkernes forsyningsområder og prognosen for det fremtidige 

vandforbrug. 

Indsatsplaner 

Med udgangspunkt i Naturstyrelsens kortlægning af grundvandsressourcen er det 

kommunernes opgave at udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. 

Bekendtgørelse om indsatsplaner definerer krav til grundlag, indhold, tidsfrister m.v. for 

indsatsplaner. 

Spildevandsplan 

Kommunens spildevandsplan viser status på spildevandsområdet samt planlægning af 

den fremtidige indsats. Spildevandsplanen forholder sig til ejendomme uden for 

kloakopland (ejendomme der ikke er kloakeret) og planlægger for udpegede områder 

forbedret spildevandsrensning, samt hvorvidt denne skal ske ved lokal rensning eller 

kloakering. 

2.3 Vandsektorloven 

Vandsektorloven (Lov nr. 469 af 12. juni 2009) omhandler alle kommunale 

vandforsyninger og større private almene vandforsyninger (> 200.000 m 3 vand årligt). I 

loven omtales disse vandforsyninger som vandselskaber. 8 vandværker i Jammerbugt 

Kommune er omfattet af loven. 


Vandsektorloven (VSL) har følgende hovedelementer: 

Adskillelse af myndighed og drift – dvs. selskabsgørelse af de kommunale vand 

og spildevandsforsyninger hurtigst muligt efter 1.1.2010 

Prisloft for vandselskaber 

Pligt til at deltage i benchmarking for de selskaber, der skal have fastsat et 

prisloft 

Dannelse af Forsyningssekretariatet, der er ansvarlig for gennemførelse af 

benchmarking og fastsættelse af prisloft 

Muligheder for tilknyttede aktiviteter 

Oprettelse af Teknologifonden med statslig støtte de første 3 år 

I vandsektorloven fokuseres der på øget overvågning og dokumentation i forhold til 

drikkevandssikkerhed, investeringer, prisfastsættelse og gennemsigtighed. Desuden 

pålægges forsyningsselskaberne større forpligtigelser i forhold til at sikre 

forsyningsstrukturen. Det vil sige, at mindre anlæg, som ikke kan leve op til 

forpligtigelserne som vandforsyning, kan kræve sig overtaget af et forsyningsselskab. 


3 Mål for vandforsyningen i Jammerbugt Kommune 

I Nordjyllands Amts Regionplan 2005 var der fastsat målsætning for vandforsyningen 

for hele regionen. Regionplanen indeholdte også retningslinjer for 

vandforsyningsområdet. De overordnede målsætninger og retningslinjer i Regionplanen 

er blevet afløst af retningslinjerne i de statslige vandplaner. Der findes derfor ikke 

overordnede målsætninger for den fremtidige vandforsyning i kommunen. 

Jammerbugt Kommune har i forbindelse med denne vandforsyningsplan 

formuleret følgende overordnede mål for den fremtidige vandforsyning i 

Jammerbugt Kommune: 

Indvindingsstrukturen skal være decentral men koncentreret om de gode 

kildepladser 

Flere vandværker skal have fælles administration og drift 

Der skal være tilstrækkeligt, uforurenet og velbeskyttet grundvand til at 

dække fremtidens behov for drikkevand 

Indvindingen af grundvand skal begrænses til det nødvendige og 

tilstrækkelige, og der skal tages hensyn til naturgrundlaget 

Forsyningen af drikkevand skal ske på grundlag af rent grundvand 

Vandværkerne skal til stadighed bestræbe sig på forebyggende tiltag for at 

højne vandkvaliteten, undgå miljøfremmede stoffer i vandet og sikre 

forbrugerne mod mikrobielle forureninger 

Alle vandværker skal råde over en ajourført beredskabsplan 

Alle ejendomme i kommunen skal have mulighed for tilslutning til et alment 

vandværk 


4 Vandforsyningen i Jammerbugt Kommune 

Vandforsyningen i Jammerbugt Kommune varetages primært af en række mindre 

almene vandværker. På vandværket behandles grundvand til rent og klart drikkevand. 

Ved de fleste vandværker i Jammerbugt Kommune er det kun nødvendigt med en 

simpel vandbehandling, hvor vandet afgasses, iltes og filtreres gennem sandfiltre for at 

fjerne naturlige stoffer. Nogle få vandværker kører uden filteranlæg, og nogle få andre 

vandværker har fået en midlertidig tilladelse til at indføre ekstra rensning for arsen. 

Figur 2 viser en principskitse af vandbehandlingen. Grundvandet pumpes op i 

boringerne og ledes til vandværket. Her iltes vandet for at give det en frisk smag og 

udfælde jern og mangan. Vandet ledes videre gennem sandfiltrene, hvor det sidste jern 

og mangan tilbageholdes. I filtrene sker der yderligere reduktion af ammonium til nitrit, 

der igen omdannes til nitrat. Efter behandlingen ledes drikkevandet til en 

rentvandsbeholder, hvorfra det pumpes ud til forbrugerne. Ca. ¼-del af vandværkerne i 

Jammerbugt Kommune har ikke en rentvandsbeholder. 

Boring 

Iltning af vand 

Figur 2: Principskitse for vandbehandling. 

Sandfiltre 

Rentvandsbeholder 

Det er vigtigt for vandforsyningsplanlægningen, at vandværkerne: 

har tilstrækkelig kapacitet til at producere den nødvendige vandmængde i hele 

planperioden 

løbende vedligeholdes, og at større investeringer indregnes i vandprisen i god tid 

kan behandle vandet, så det kan overholde kvalitetskravene til drikkevand 

Status for vandforsyningen i Jammerbugt Kommune er foretaget på baggrund af besøg 

på vandværkerne i 2010-11 og den efterfølgende registrering af data. Vandkvaliteten er 

beskrevet på baggrund af vandanalyser af rå- og rentvandskvaliteten. 

4.1 Forsyningsstruktur 

De forskellige anlægstyper defineres som følgende: 

Et alment vandværk forsyner mindst 10 husstande 

Et større enkeltanlæg indvinder vand til f.eks. industrier til brug i produktionen, 

nødforsyning eller til vanding af afgrøder på marker og i væksthuse 


Et mindre enkeltanlæg forsyner færre end 10 husstande, de fleste anlæg 

forsyner kun én ejendom. Kategorien omfatter ikke-almene vandværker og 

ejendomme med egen boring eller brønd 

Forsyningen med drikkevand til ejendomme i Jammerbugt Kommune varetages af 52 

private almene vandværker. De almene vandværker kan ses i Bilag 3: Plan for de 

almene vandværker. Det kan diskuteres om Ingstrup Efterskole Vandværk er et alment 

vandværk, men vandværket er taget med i vandforsyningsplanen under almene 

vandværker. Der er udover de almene vandværker ca. 100 større enkeltanlæg, som 

indvinder vand til industri samt markvanding. Derudover findes ca. 400 brønde og 

boringer til forsyning af ejendomme i det åbne land (mindre enkeltanlæg). Antallet af 

mindre enkeltanlæg bliver stadig færre i takt med, at ejendommene tilsluttes et alment 

vandværk. 

Der er desuden 10 fordelingsvandværker, som ikke har egen boring, men fordeler vand 

indvundet af andre almene vandværker. Fordelingsvandværkerne kan ses i Bilag 3: 

Plan for de almene vandværker. 

Den samlede registrerede vandindvinding i Jammerbugt Kommune var i 2009 på 4,8 

mio. m 3 . De almene vandforsyninger indvandt størstedelen af vandet, mens de mindre 

enkeltanlæg indvandt ca. 2 % af forbruget. Vandindvindingen for de mindre enkeltanlæg 

måles ikke, men er skønnet til 200 m 3 pr. ejendom pr. år. Figur 3 viser fordelingen af 

vandindvindingen på de forskellige anlægstyper. 

1,8% 11,0% 5,8% 

77,6% 

Figur 3: Vandindvinding fordelt på anlægstyper. 

3,3% 

0,5% 

Almen vandforsyning 

Enkeltindvindere 

Større erhverv 

Markvanding 

Grusvask 

Gartneri 

Forsyningsområder 

Placeringen af de almene vandværker og deres nuværende og fremtidige 

forsyningsområder fremgår af Bilag 4: Tekniske data og forsyningsområder for de 

almene vandværker. Forsyningsområderne dækker stort set hele kommunen. Der er 

enkelte ejendomme, som ligger udenfor vandforsyningsområde til almene vandværker. 

Import og eksport af vand over kommunegrænsen 

Langs kommunegrænsen forsynes enkelte ejendomme og spredt bebyggelse på tværs 

af kommunegrænsen. Det betyder, at enkelte vandværker i Jammerbugt Kommune 


forsyner mindre områder i nabokommunerne, og at nogle borgere i Jammerbugt 

Kommune får vand fra vandværker i nabokommunerne. 

Følgende vandværker forsyner med drikkevand over kommunegrænsen til ejendomme i 

nabokommuner: 

Aabybro Vandværk – Vildmosevandværket I/S (Aalborg Kommune) 

Sdr. Saltum Vandværk (Brønderslev Kommune) 

Ellidsbøl Vandværk (Thisted Kommune) 

Bonderup Vandforsyningsselskab via Aggersund Fordelingsvandværk 

(Vesthimmerland Kommune) 

Søengene Vandværk (Aalborg Kommune) 

Følgende vandværker forsyner ejendomme med drikkevand i Jammerbugt Kommune: 

Luneborg Vandværk (Aalborg Kommune) 

Løkken Vandværk (Hjørring Kommune) 

4.2 Regulativ 

Ifølge Vandforsyningslovens § 55 skal vandværkerne udfærdige et regulativ for de 

almene vandværker. Regulativet beskriver forholdet mellem vandværk og forbruger bl.a. 

om retten til forsyning, bestemmelser om forsynings- og stikledninger, opsætning af 

vandinstallationer og afregningsmålere samt forholdsregler ved uheld, vandspild m.m. 

Regulativet indeholder endvidere regler for fastsættelse af vandværkernes takster. 

Vandværkerne har i 2009 udarbejdet regulativ for vandværker i kommunen. 

4.3 Indvindingskapacitet 

Vandværkerne skal søge tilladelse hos Jammerbugt Kommune til at indvinde den 

nødvendige vandmængde til: 

Det nuværende vandforbrug 

Variationer i vandforbruget år for år 

Tilslutning af nye forbrugere 

Nødforsyning af nabovandværker 

Omlægning af indvindingen, hvis grundvandet bliver forurenet 

I Bilag 4: Tekniske data og forsyningsområder for de almene vandværker ses de 

gældende indvindingstilladelser sammen med den gennemsnitlige indvinding for de 

seneste 4 år samt vandværkernes indvindingsreserve i forhold til vandforbruget. 

Indvindingsreserven er bestemt som forskellen mellem indvindingstilladelsen og 

indvindingen for de seneste 4 år. En indvindingsreserve på ca. 20-30 % vurderes at 

være passende. I Tabel 1 ses en oversigt over indvindingsreserven for de almene 

vandværker i Jammerbugt Kommune. 


Tabel 1: Indvindingsreserve på vandværker i Jammerbugt Kommune. 

Indvindingsreserve Antal vandværker 

< 0 % 1 

0-10 % 7 

10-20 % 10 

20-30 % 16 

> 30 % 18 

Den samlede indvinding for de almene vandværker har i gennemsnit for de seneste 4 år 

været på ca. 3.790.000 m 3 /år, hvor den samlede tilladte mængde er ca. 4.950.000 m 3 /år 

svarende til indvindingsreserve på ca. 23 %. Størstedelen af vandværkernes 

indvindingstilladelser udløber inden for vandforsyningsplanens planperiode 2010-2022. 

Størstedelen af tilladelserne udløber i perioden 2010-2012. Indvindingstilladelserne 

forlænges administrativt, indtil de kommunale handlingsplaner i forbindelse med Statens 

vandplaner er vedtaget. 

Flg. vandværker har overskredet deres indvindingstilladelse: 

Skræm Vandværk 

Indvindingstilladelsen for Skræm Vandværk har været overskredet fra 2005 til 2010. 

Skræm Vandværk har i forbindelse med etablering af nyt af vandværk og boring søgt 

om en ny indvindingstilladelse med tilstrækkelig indvindingsreserve. 

De øvrige vandværkers indvindingsreserve varierer med en reserve på 1 % og op til 65 

%. 19 af de almene vandværker ligger under det vejledende niveau på 20 – 30 %. I 

forbindelse med udstedelse af nye indvindingstilladelser, vil der ske en justering af 

tilladelsernes størrelse under hensyntagen til nuværende og det forventede fremtidige 

forbrug. 

4.4 Anlægskapacitet og forsyningsevne 

Vandværkernes kapacitet (hvor meget drikkevand, de kan producere) afhænger af et 

samspil mellem de forskellige anlægsdele: 

hvor meget vand, der kan indvindes fra boringerne 

størrelsen af anlæggene til iltning og filtrering 

størrelsen af rentvandsbeholderen 

hvor meget vand rentvandspumperne kan pumpe ud på ledningsnettet 

Vandforbruget svinger både over året og over døgnet. Der bruges mere vand om 

sommeren end om vinteren. Tilsvarende bruges meget vand om morgenen og om 

aftenen, mens vandforbruget om natten er meget lavt og i nogle timer stort set nul. 

En god og stabil vandforsyning kan levere det nødvendige vand også de dage og de 

timer på døgnet, hvor der bliver brugt mest. Kapaciteten af de almene vandværker er 

opgjort på baggrund af registreringen af anlæggene. Bilag 4: Tekniske data og 

forsyningsområder for de almene vandværker viser vandværkernes leveringskapacitet i 

forhold til forsyningsområdets behov. De anvendte beregningsprincipper er vist i Bilag 1: 


Beregning af forsyningsbehov og -evner for vandværkerne. Beregningerne er teoretiske 

og foretaget ud fra en række forudsætninger og antagelser. I Tabel 2 er angivet antallet 

af vandværker, som teoretisk kan have problemer med leveringskapaciteten. 

Tabel 2: Antal af vandværker som kan have problemer med leveringskapaciteten i Jammerbugt 

Kommune på nuværende tidspunkt i forhold til den teoretisk beregnede. 

Indvindingskapacitet 

(m 3 Filter- 

/t) 

kapacitet 

(m 3 Rentvands- 

/t) 

beholder 

(m 3 Udpumpnings 

) 

kapacitet 

(m 3 Max 

/h) 

døgnforbrug 

(m 3 Max 

/dg) 

timeforbrug 

(m 3 /h) 

Antal 

vandværker 

2 3 26 2 0 2 

Stort set alle af vandværkerne har kapacitet nok til at levere den nødvendige 

vandmængde både i døgnet og i spidsbelastningsperioder (Max timeforbrug). Hver 

anden vandværks rentvandsbeholder er dog ikke stor nok i forhold til den anbefalede 

størrelse, eller der er ingen rentvandsbeholder på vandværker (15 vandværker). Den 

manglende kapacitet i rentvandsbeholderne medfører, at vandværkerne kan få 

problemer i forbindelse med uregelmæssigheder i indvindingen og/eller 

vandbehandlingen, da en rentvandsbeholder kan virke som buffer. Derudover vil en 

større rentvandsbeholder medføre, at belastningen fra indvindingen vil kunne 

reduceres, da indvindingen kan udjævnes henover døgnet. 

Flg. vandværker kan have problemer i forhold til indvindingskapaciteten: 

Søengene Vandværk 

Øster Svenstrup Vandværk 

Flg. vandværker kan have problemer i forhold til filterkapaciteten: 

Hjortdal Vandværk 

Moseby Vandværk 

Skræm Vandværk (Ansøgt om etablering af nyt vandværk) 

Flg. vandværker kan have problemer i forhold til udpumpningskapaciteten og det 

maksimale timeforbrug: 

Gjøl Østerkær Vandværk 

Torslev vandværk 

Flg. vandværker kan have problemer i forhold til det maksimale døgnforbrug: 



Beregningerne er baseret på antagelser og generelle betragtninger i forhold til 

vandforsyningsområderne. Det kan derfor medføre, at de angivne vandværker reelt ikke 

har nogen problemer med kapaciteten. Der kan også være andre vandværker, som 

reelt har problemer med kapaciteten, som ikke fremgår af det ovenstående. 


4.5 Anlægstilstand 

Vand er et levnedsmiddel. Det stiller store krav til vandværkerne om at være 

omhyggelige med at vedligeholde og rengøre vandværkerne, så der ikke er risiko for, at 

drikkevandet bliver forurenet. I henhold til Vandforsyningsloven og Bekendtgørelse om 

vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg skal der føres tilsyn med indretning og 

drift af vandforsyningsanlæg. 

Tilsynsmyndigheden er Jammerbugt Kommune, der fører tilsyn med det tekniske anlæg 

og vandkvaliteten ved almene vandforsyningsanlæg. 

Tilsynet omfatter bl.a. anlæggets indretning og funktion og dets vedligeholdelses- og 

renholdelsestilstand. Det er Kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om det 

tekniske tilsyns hyppighed, samt omfang af analyser. 

Ved konstatering af fejl og mangler i forbindelse med et teknisk tilsyn vil der i hvert 

enkelt tilfælde ske en afvejning af om forholdet er så alvorligt, at der skal gives et påbud 

om afhjælpende foranstaltninger. Et påbud skal altid følges op af et nyt tilsyn. Ved 

mindre alvorlige fejl eller mangler, kan der gives en henstilling. Oftest afklares 

eventuelle problemer i samarbejde mellem kommunen og vandværkerne. 

Vandforsyningsplanens registreringsdel er baseret på tilsyn af alle almene vandværker. 

På baggrund af tilsynet er vandværkernes bygningsmæssige og tekniske tilstand 

bedømt. Ved bedømmelsen er anvendt klassificeringen vist i Tabel 3. 

Tabel 3: Metode til klassificeringen af vandværkernes bygningsmæssige og tekniske tilstand. 

Bygningsmæssig stand 

1 God – kun nødvendig med daglig vedligeholdelse 

2 Acceptabel – kan forventes at skulle renoveres indenfor en årrække 

3 Uacceptabel – omfattende renovering er nødvendig 

Teknisk stand 

1 God - kun nødvendig med daglig vedligeholdelse 

2 Acceptabel – kan forventes at skulle renoveres indenfor en årrække 

3 Uacceptabel – Tilstanden er kritisk og dele af det tekniske anlæg skal udskiftes 

Anlægsvurderingerne for de almene vandværker er sammenfattet i Tabel 4. kritisk 

Tabel 4: Sammenfatning af vandværkernes bygningsmæssige og tekniske tilstand. 

Bygningsmæssig stand Antal vandværker 

God 38 

Acceptabel 13 

Uacceptabel 1 

Teknisk stand Antal vandværker 

God 42 

Acceptabel 9 

Uacceptabel 1 


Anlægsbedømmelsen viser, at de bygningsmæssige anlæg i form af vandværker, 

råvandsstationer og beholderanlæg på alle vandværker er i god eller acceptabel stand. 

Ligeledes er de tekniske anlæg i form af pumper, rør m.v. i god eller acceptabel stand 

på alle vandværkerne. 

Der er dog et vandværk (Skræm Vandværk), hvor både bygninger og det tekniske 

anlæg var nedslidt og skulle gennemgå en større renovering. Der er dog søgt om 

etablering af nyt vandværk, som skal afløse det nuværende. 

På vandværker, hvor enten bygninger eller tekniske anlæg er vurderet til at være i god 

stand, er der ikke umiddelbart behov for at reparere eller renovere anlæggene ud over 

den daglige vedligeholdelse. Der er dog flere af vandværkerne, som er vurderet til at 

være i acceptabel stand, men i den kommende periode kan forvente at skulle 

gennemgå en større renovering af bygninger og/eller tekniske anlæg: 

Kokkedals Mark Vandværk – Både bygning og det tekniske anlæg skal 

gennemgå en væsentlig renovering 

Rendbæk Vandværk – Både bygning og det tekniske anlæg skal gennemgå en 

væsentlig renovering 

Sdr. Saltum Vandværk – Både bygning og det tekniske anlæg skal gennemgå en 


Søengene Vandværk – Både bygning og det tekniske anlæg skal gennemgå en 


De ovennævnte vandværker er alle mindre vandværker Kokkedal Marks (14 tilsluttede 

ejendomme), Rendbæk Vandværk (37 tilsluttede ejendomme), Sdr. Saltum Vandværk 

(102 tilsluttede ejendomme) og Søengene Vandværk (42 tilsluttede ejendomme). Det 

bør derfor overvejes, om en renovering af vandværk er rentabelt i forhold til antallet af 

forbrugere, eller om vandforsyningen evt. kan overtages af et andet vandværk. 

Jammerbugt Kommune har i denne vandforsyningsplan sat som mål, at vandværkerne 

skal have udarbejdet en langsigtet plan for drift, renovering og vedligeholdelse af 

vandforsyningsanlæggene på det enkelte vandværk. Dette gælder både indvindings-, 

behandlings- og distributionsanlæg. 

4.6 Ledningsnet 

Ledningsnettet transporterer drikkevandet fra vandværket til forbrugerne. 

Vandværkerne har ansvaret for at vedligeholde vandledningerne fra vandværket og til 

grundskel. Grundejeren har pligt til at vedligeholde ledningerne på egen grund. De 

almene vandværkers forsyningsområder er generelt veludbyggede. Ledningsnettene 

dækker alle større byområder samt stort set hele det åbne land. Forsyningsområderne 

dækker stort set hele kommunen, således at alle mindre enkeltanlæg kan blive tilsluttet 

en almen vandforsyning på nær nogle enkelte ejendomme. 


Tegninger 

Vandværkerne har ansvaret for at sikre kvaliteten af deres ledningsnet og planlægge 

renoveringen. Et vigtigt grundlag for en sikker vandforsyning er tegninger over, hvor 

vandledningerne ligger, så vandværkerne kan: 

give oplysninger til entreprenører, der skal grave i området, så ledningerne ikke 

bliver gravet over 

søge efter lækager på ledningerne og mindske vandtabet 

renovere og vedligeholde ledningerne 

begrænse en eventuel forurening på ledningsnettet 

give forbrugerne en høj sikkerhed for, at drikkevandet leveres uden afbrydelser 

Tegninger over ledningsnettet kan både være på papir eller digital form. Generelt har 

størstedelen af vandværkerne ajourførte kort over ledningsnettet. Der er dog stadig en 

del, som ikke har ajourførte kort over ledningsnettet. 

Jammerbugt Kommune har i denne vandforsyningsplan sat som mål, at vandværkerne 

får lavet ajourførte ledningsplaner for deres respektive forsyningsområde. 

I dag sendes mange oplysninger via Internettet, og det er lettere at ajourføre tegninger, 

hvis de findes digitalt. Jammerbugt Kommune anbefaler, at vandværkerne så vidt muligt 

har digitale tegninger af ledningsnettet, samt at kommunen løbende orienteres ved 

ændringer. 

Renovering 

Vandledninger holder i mange år, men vandværkerne bør løbende vurdere tilstanden og 

være forudseende med at renovere ledningsnettet. Jammerbugt Kommune har derfor 

stillet krav om, at vandværkerne får lavet renoveringsplaner for forsyningsområdernes 

ledningsnet. Herved sikres en bedre planlægning af renoveringen samt et overblik over 

udgifter til renovering af ledningsnettet. 

Det er vigtigt at ledningsarbejder følger en fast procedure og der er fokus på hygiejne 

under anlægsarbejdet for at undgå forurening af drikkevandet i ledningsnettet. 

Ledningsnettet bør dimensioneres med lave opholdstider. 

4.7 Vandtab 

En lille del af den vandmængde, der produceres på vandværkerne, når ikke ud til 

forbrugerne. Dette tab opgøres i praksis som forskellen mellem den udpumpede 

vandmængde fra vandværkerne og summen af den solgte vandmængde til forbrugerne. 

Tabet består af: 

lækagetab i ledningsnettet 

forbrug i forbindelse med udskylning af ledninger 

forbrug til brandslukning eller afprøvning af brandhaner 

usikkerhed og fejl på vandmålerne 

utætte private stikledninger 


Den væsentligste del af tabet er lækagetab i ledningsnettet. Udover tabet er der et 

vandforbrug på vandværket til filterskyl m.m., som er forskellen mellem oppumpet og 

udpumpet vandmængde. 

I Tabel 5 er der en sammenfatning af tabet for de almene vandværker som en 

procentdel af den udpumpede vandmængde. For en stor del af vandværkerne foreligger 

der ikke tilstrækkelige data til at kunne beregne tabet. 

Tabel 5: Oversigt over vandværkernes vandtab i Jammerbugt Kommune. 

Tab Antal vandværker 

Ukendt 23 

0-5 % 16 

5-10 % 8 

>10 % 4 

Minimering af vandtabet er vigtigt af miljømæssige årsager, men der er ligeledes et 

økonomisk incitament, idet vandværkerne skal betale en strafafgift til staten på 5 kr. pr. 

m 3 , for tab over 10 %. Vandværkerne indberetter udpumpet og solgt vandmængde til 

Staten. Vandforsyninger med et højt vandtab har selv ansvar for at få bragt tabet ned og 

der kan være behov for en øget indsats over for renovering af ledningsnettet, så tabet 

reduceres. 

4.8 Kontrol og tilsyn med vandkvaliteten 

Alle almene vandværker har pligt til jævnligt at kontrollere vandet fra boringer, 

vandværket og i ledningsnettet. Omfanget og hyppigheden af analyserne afhænger af, 

hvor meget vand vandværket producerer. Bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn 

med vandforsyningsanlæg giver rammerne for, hvilke stoffer der som minimum skal 

analyseres for og hvor ofte. 

Analyserne skal foretages af laboratorier, der er akkrediteret til drikkevandsanalyser. 

Udgifter i forbindelse med kontrollen afholdes af vandværket. Er grænseværdierne 

overskredet, og er der tale om en sundhedsmæssig risiko, skal vandværket informere 

forbrugerne. 

Kommunen fører tilsyn med vandkvaliteten og har pligt til at reagere, hvis 

grænseværdierne for drikkevand overskrides. Hvis der ved en drikkevandsanalyse 

konstateres overskridelse, har Jammerbugt Kommune som tilsynsmyndighed pligt til: 

at forsøge at afdække årsagen til problemerne, herunder kontakte den ansvarlige 

for anlægget og udføre teknisk tilsyn på anlægget 

at meddele henstilling/påbud med krav om, at der iværksættes udbedrende 

foranstaltninger til genoprettelse af en tilfredsstillende vandkvalitet 

at meddele påbud om, hvilke foranstaltninger, der skal iværksættes for at 

imødegå problemerne, hvis vandet i samråd med Embedslægeinstitutionen 

bedømmes som sundhedsfarligt, herunder hvilke anvendelsesmæssige 

begrænsninger der skal meddeles til forbrugerne 


Er der tale om alvorlig bakteriologisk forurening, kan kommunen udstede 

kogeanbefaling. Er indholdet af pesticider eller nitrat for højt, vil det oftest være 

nødvendigt at få vand fra et andet vandværk eller lave nye boringer. Ved mindre 

alvorlige afvigelser fra kvalitetskravene, kan kommunen pålægge vandværkerne at 

ændre på de tekniske installationer. 

4.9 Vandkvaliteten fra de almene vandværker 

I Jammerbugt Kommune er der generelt kun behov for at behandle vandet for naturlige 

stoffer som jern, mangan, ammonium, methan og svovlbrinte. Der er fundet indhold af 

pesticider og andre miljøfremmede stoffer i flere indvindingsboringer men under 

grænseværdien. 

Der er 4 vandværker (Ellidsbøl Vandværk, Moseby Vandværk, Svinkløv Vandværk og 

Thorup Strand Vestre Vandværk), som i de seneste år har været nødsaget til at indføre 

ekstra behandling af drikkevandet for det naturlige stof arsen. Problemerne er opstået, 

da grænseværdien for arsen i drikkevandet er blevet ændret i 2001. Der er givet 

midlertidig tilladelse til udvidet vandbehandling. De fremtidige muligheder for indførelse 

af en permanent løsning til vandbehandling er ikke klarlagt endnu. Indførelsen af den 

ekstra vandbehandling har reduceret indholdet af arsen i drikkevandet væsentligt. 

Drikkevandet fra de almene vandværker overholder de gældende krav til drikkevandets 

kvalitet. På nogle af vandværkerne er der løbende behov for at overvåge og justere 

vandbehandlingen. I perioder har indholdet af enkelte naturlige parametre som jern, 

mangan, ammonium og vandets klarhed været forhøjet. Disse stoffer fjernes normalt 

fuldstændigt ved vandbehandlingen. 

Drikkevandet kontrolleres jævnligt for mikrobiologiske parametre (bakterier). Kontrollen 

skal sikre, at indholdet er under kvalitetskriteriet. Stiger indholdet af bakterier kan det 

være tegn på, at der er kommet forurenet vand ind et sted i vandproduktionen eller - 

distributionen. 

I forbindelse med registreringen af vandværkerne er rå- og rentvandskvaliteten for de 

enkelte vandværker vurderet på baggrund af vandanalyser fra de seneste år. 

Vandkvaliteten på de enkelte vandværker er blevet klassificeret ud fra Tabel 6. 


Tabel 6: Metode til klassificeringen af vandkvaliteten med fokus på vandkemi, miljøfremmede 

stoffer og bakteriologisk. 

Vandkemi 

1 God – Generelt overholdes vandkvalitetskravene. 

Acceptabel – Flere overskridelser af vandkvalitetskravene i de seneste målinger eller der er 

2 

3 

væsentlige parametre, som ligger tæt på grænseværdien. 

Uacceptabel – Vandkvalitetskravet overskrides, og der skal ske en handling for at forbedre 

vandkvaliteten. 

Miljøfremmede stoffer 

1 God – Der er ikke konstateret miljøfremmede stoffer i boringer eller i drikkevandet 

Acceptabel – Der er konstateret miljøfremmede stoffer i boringer eller i drikkevandet, men 

2 

niveauet ligger noget under vandkvalitetskravet. 

Uacceptabel – Der er konstateret miljøfremmede stoffer i boringer eller i drikkevandet og 

3 

niveauet ligger over eller tæt på vandkvalitetskravet. 

Bakteriologisk 

1 God – Generelt overholdes vandkvalitetskravene. 

2 Acceptabel – Overskridelser af vandkvalitetskravene i de seneste målinger. 

Uacceptabel – Vandkvalitetskravet overskrides ofte, og der skal ske en handling for at 

3 

forbedre vandkvaliteten. 

Anlægsvurderingerne for de almene vandværker er sammenfattet i Tabel 7. 

Tabel 7: Sammenfatning af vandværkernes vandkvalitet. 

Vandkemi Antal vandværker 

God 13 

Acceptabel 37 

Uacceptabel 2 

Miljøfremmede stoffer Antal vandværker 

God 36 

Acceptabel 13 

Uacceptabel 2 

Bakteriologisk Antal vandværker 

God 31 

Acceptabel 20 

Uacceptabel 0 

Generelt er vandkvaliteten på størstedelen af vandværkerne i kommunen af 

tilfredsstillende karakter. Der er dog vandværker, hvor der skal ske en handling for at 

rette op på vandkvaliteten. 

Flg. vandværker skal i den kommende planperiode arbejde for at forbedre 

vandkvaliteten: 

Biersted Vandværk 

Indholdet af pesticidet bentazon i drikkevandet er stigende og ligger tæt på 

grænseværdien. Indholdet af bentazon stammer primært fra én af 

drikkevandsboringerne. Boringerne ligger forholdsvis tæt på hinanden. 

Vandværket påbegyndte i 2011 en ændret indvindingsstrategi. 


Fredensdal Vandværk 

Indholdet af nitrat i drikkevandet er højt og stigende. Ved den seneste måling 

(oktober 2011) er grænseværdien overskredet. Vandværket har to boringer og 

nitratindholdet er højt i begge boringer. Vandværket skal derfor have lavet en 

plan for den fremtidige indvinding. 

Kaas Mark Vandværk 

Der er en mindre overskridelse af grænseværdien for indholdet af BAM i 

drikkevandet i prøver fra 2011. Der er i øvrigt konstateret MCPA, Bentazon og 

2,6-dichlorphenol i drikkevandet, men dette er under grænseværdien. 

Nitratindholdet målt i 2011 er højt (ca. 40 mg/l). Vandværket skal derfor have 

lavet en plan for den fremtidige indvinding. 

Mergelsbæk Vandværk 

Indholdet af natrium og klorid i drikkevandet overskrider grænseværdien. Kravet 

til klorid er sat, da et højt kloridindhold kan give smagsproblemer. Kravet til 

natrium er sat af helbredsmæssige årsager. Overskridelsen skyldes, at stofferne 

findes i naturligt forekommende høje niveauer i råvandet. Vandværket skal have 

lavet en plan for den fremtidige indvinding. 

En række vandværker har et højt nitratindhold i drikkevandet. Dette er alarmerende, da 

nitratindholdet oftest vil være stigende, og det er samtidig et tegn på, at råvandet i 

boringerne er påvirket af aktiviteter ved jordoverfladen. Boringerne vil derfor også være 

sårbare overfor pesticidrester på længere sigt. 

Jammerbugt Kommune har i denne vandplan pålagt, at nogle vandværker skal lave en 

plan for den fremtidige indvinding med baggrund i det høje nitratindhold. Flg. 

vandværker har et højt eller stigende nitratindhold i drikkevandet: 

Ingstrup Vandværk 

Klim Vandværk 

Kokkedals Mark Vandværk 

Kaas Mark Vandværk 

Kaas Vandværk 

Nørhalne Vandværk 

Vandforsyningen Brovst og Omegn 

Vester Hjermitslev Vandværk 


Et enkelt vandværk har et højt indhold af naturligt forekommende stoffer i drikkevandet, 

hvor vandkvalitetskravet er overskredet. Der er givet dispensation til fortsat drift af 

vandværket, da det er vurderet, at indholdet af stofferne ikke vil kunne medføre en 

sundhedsfare. Det drejer sig om følgende vandværk: 

Hune Vandværk 

Vandværket har et højt indhold af chloroform i drikkevandet. Chloroform kan 

stamme både fra industri og være naturligt forekommende. Hvis indholdet af 

chloroform er af naturlig oprindelse kan der dispenseres fra overskridelser af 

grænseværdien. 


Der er i bilag under hvert enkelt vandværk en vurdering af vandtyperne, der indvindes 

fra boringerne. Miljøstyrelsen har defineret 4 vandtyper. Det er indholdet af ilt, nitrat, 

sulfat, jern og methan samt forvitringsindekset, der er bestemmende for vandtypen. En 

vandtype repræsenterer iltholdigt vand (A), en anden repræsenterer nitratholdigt vand 

(B), en tredje indeholder større mængder jern og sulfat (C), og den sidste type 

indeholder methan (D). Vandtypen indikerer, hvor påvirkede boringerne er af stoffer fra 

jordoverfladen, såsom nitrat og pesticidrester. De mest påvirkede er af vandtypen A, og 

de mindst påvirkede er af vandtypen D. 

4.10 Forsyningssikkerhed 

Forsyningssikkerheden vurderes ud fra om vandværkerne: 

har nødforbindelse, så forbrugerne kan forsynes fra et andet vandværk 

har nødgenerator, så forbrugerne kan få vand i tilfælde af strømsvigt 

har ekstra indvindingsboringer eller kildepladser, hvis grundvandet bliver 

forurenet 

er sikret mod hærværk/indbrud 

har en beredskabsplan 

har flere/ekstra rentvandspumper, hvis en pumpe svigter 

En sikker vandforsyning forudsætter, at vandforsyningerne arbejder sammen fx ved at 

forbinde ledningsnettene mellem vandforsyningerne kan de levere vand til hinanden, 

hvis der opstår problemer med forsyningen for et af vandværkerne. 

For at forbrugerne er sikret vand i flest mulige tilfælde og akutte situationer er det vigtigt, 

at de almene vandværker har en høj forsyningssikkerhed. Forsyningssikkerheden kan 

vurderes på forskellig måde og omfatter sikkerheden både i indvindingen, behandlingen 

og udpumpningen. 

I Tabel 8 ses en sammenfatning af parametre for forsyningssikkerheden for de almene 

vandværker. 

Tabel 8: Oversigt over vandværkernes forsyningssikkerhed i Jammerbugt Kommune. 

Antal 

vandværker 

Nødforbindelse 

Nødgenerator 

Flere 

boringer 

Flere 

kildepladser 

Sikret 

mod 

hærværk / 

indbrud 

med alarm 

Beredskabsplan 

Flere 

rentvandspumper 

23 12 41 2 12 14 42 

På nuværende tidspunkt har kun 23 af de 52 almene vandværker en 

ledningsforbindelse til en anden vandforsyning. Dette medfører, at der er potentiel risiko 

for, at forbrugere ikke kan forsynes tilstrækkelig i forbindelse med forureninger eller ved 

andre former for forsyningssvigt. Jammerbugt Kommune anbefaler overordnet, at 

vandværker etablerer nødforbindelse til andre vandværker. 

14 vandværker har udarbejdet en beredskabsplan eller driftsinstruks, som hjælper med 

at håndtere akutte forstyrrelser i vandforsyningens drift. I en beredskabsplan eller 


driftsinstruks er det på forhånd skrevet ned, hvem man skal kontakte, hvordan man 

forhindrer situationen i at udvikle sig mv. Alle vandværker skal have en beredskabsplan, 

og kommunen har derfor i denne vandforsyningsplan sat som mål, at hvert alment 

vandværk får udarbejdet en beredskabsplan. 

4.11 Dokumenteret drikkevandssikkerhed 

Vandværkerne kan udarbejde dokumentation for drikkevandssikkerhed i henhold til 

Miljøministeriets Vejledning i sikring af drikkevandskvalitet (Dokumenteret Drikkevands- 

Sikkerhed - DDS). I en DDS-plan bliver hvert led i vandforsyningssystemet vurderet i 

forhold til, hvad der kan gå galt, og hvor kritisk det er i forhold til forbrugerens sikkerhed 

og de vandkvalitetsmål, som den enkelte forsyning har stillet op. 

De kritiske forhold prioriteres, og der opstilles en plan for styring af risici. En DDS-plan 

giver mulighed for at forebygge i stedet for først at gribe ind, når skaden er sket. 

4.12 Enkeltindvindere (ikke-almene vandværker) 

Ca. 400 ejendomme i det åbne land har egen boring eller brønd. De kan fortsætte med 

indvindingen, hvis de overholder kravene til kvaliteten af drikkevand. 

Vandkvaliteten hos enkeltanlæg undersøges hvert 5. år. Vandet kontrolleres kun for få 

udvalgte parametre. Der undersøges normalt ikke for miljøfremmede stoffer som for 

eksempel pesticider. 

Hvis anlæggene ikke overholder kravene til drikkevand, giver Jammerbugt Kommune 

påbud om at forbedre det tekniske anlæg på ejendommen eller blive tilsluttet et alment 

vandværk. Der gives som hovedregel ikke tilladelse til at etablere nye 

drikkevandsboringer, da stort set alle ejendomme i Jammerbugt Kommune ligger inden 

for et alment vandforsyningsområde. I Bilag 2: Retningslinjer for handlinger ved et 

forhøjet indhold af nitrat i drikkevandet ved enkeltindvindere ses retningslinjer for 

sagsbehandlingen ved et forhøjet nitratindhold i drikkevandet. 

En del ejendomme vælger at blive tilsluttet et alment vandværk. Når en ejendom 

tilsluttes vandværket, skal den eksisterende brønd eller boring sløjfes efter gældende 

regler. 


5 Vandforbrug 

5.1 Nuværende vandforbrug 

I 2009 er der indvundet i alt 4,8 mio. m 3 vand i Jammerbugt Kommune. Heraf er 3,8 mio. 

m 3 indvundet af de almene vandværker i kommunen. De resterende 1 mio. m 3 er 

indvinding til industri, markvanding m.m. 

5.2 Prognose for vandbehov 

For at kunne vurdere forsyningskravene til de almene vandværker, er der udarbejdet en 

prognose for vandforbruget frem til planperiodens udløb i 2022. Prognosen er 

udarbejdet for hvert forsyningsområde med udgangspunkt i det nuværende vandforbrug 

og en prognose for udviklingen i vandforsyningsområderne. 

Prognosen er udarbejdet for udviklingen i følgende: 

Områder udlagt til beboelse 

Områder udlagt til erhverv 

Områder udlagt til sommerhuse 

Fremskrivningen af vandforbruget er foretaget under forudsætning af, at alt nybyggeri til 

bolig- og erhvervsformål tilsluttes almen vandforsyning. 

Ved fremskrivningen af vandforbruget i planperioden er der ikke indregnet et fald i 

forbruget som følge af bevidstheden i befolkningen om at spare på vandet samt 

installation af vandbesparende foranstaltninger og hårde hvidevarer med lavt 

vandforbrug. Der er I prognosen ikke taget højde for, at enkeltindvinder gradvist 

tilsluttes et alment vandværk i planperioden. 

I henhold til Jammerbugt Kommunes Helhedsplan fra 2009 er der udlagt matrikler og 

arealer svarende ca. 1.800 boliger, 80 ha til erhverv og matrikler og arealer svarende til 

ca. 400 sommerhuse 1 . For det forventede forbrug er der antaget et enhedsforbrug på 

200 m 3 pr. bolig og 70 m 3 pr. sommerhus. 

5.3 Fremtidigt vandforbrug og forsyningskrav 

På baggrund af de nævnte forudsætninger er der udarbejdet prognose for de enkelte 

forsyningsområder og for hele kommunen. Tabel 9 viser prognoserne for det forventede 

vandbehov i 2022 i kommunen. I bilag ses det på forsyningsområde niveau. 

Tabel 9: Oversigt over det forventede indvindingsbehov i planperioden. 

Jammerbugt 

Kommune 

Nuværende 

indvinding 

m 3 /år 

Nuværende 

Indvindingsti 

lladelser 

m 3 /år 

Forventet 

indvinding 

2022 

m 3 /år 

Indvindingsreserve 

% 

Nye områder 

m 3 /år 

3.790.000 4.950.000 4.370.000 11,7 580.000 

1 Det er antaget, at der i beboelsesområder vil være 9 boliger/ha, i sommerhusområder 7 sommerhuse/ha 

og i erhvervsområder vil der være et vandforbrug på 1.800 m 3 /ha. 


Prognosen viser en stigning på 15 % i det samlede vandforbrug i planperioden. 

Stigningen skyldes primært en forventning om tilslutning af nye boliger. Tabel 10 viser 

en oversigt over de almene vandværkers indvindingsreserve i slutningen af 

planperioden. 

Tabel 10: Indvindingsreserve på vandværker i 2022 i Jammerbugt Kommune. 

Indvindingsreserve i 2022 Antal vandværker 

< 0 % 13 

0-10 % 5 

10-20 % 9 

20-30 % 16 

> 30 % 8 

Som det fremgår af tabellen, kan 13 vandværker få behov for at søge om en udvidet 

indvindingstilladelse inden 2022. Det drejer sig om følgende vandværker: 

Bejstrup Vandværk 

Birkelse Vandværk 

Fjerritslev Vandværk 

Gjøl Private Vandværk 


Grønhøj Nord Vandværk 

Hune Vandværk 


Pandrup Ny Vandværk 

Saltum Vandværk 

Skræm Vandværk 

Strandgårdens Vandværk 

Aabybro Vand 

På 8 af vandværkerne er indvindingsreserven mere end 30 % af det forventede 

vandbehov og nogle af vandværkerne kan eventuelt reducere indvindingsretten under 

hensyntagen til vandværkets øvrige forsyningssikkerhed. På de resterende vandværker 

er der god overensstemmelse mellem indvindingstilladelsen og det fremtidige 

vandbehov. 

Udviklingen i vandbehovet i kommunen er afhængig af mange faktorer. En del af 

vandværkerne leverer vand til mindre landsbyer og landejendomme i tyndtbefolkede 

områder, hvor der ikke vil ske nogen større til- og fraflytning. Der kan dog i disse 

vandforsyningsområder være husdyrbrug, som udvider husdyrproduktionen og derved 

vil få et større vandbehov fremover. Der kan også være husdyrproduktioner, som bliver 

nedlagt. Dette kan have stor betydning for en del af vandværkernes fremtidige 

indvinding. 

Ved at sammenligne de fremtidige forsyningsbehov med den nuværende 

forsyningsevne opnås et indtryk af, om der er behov for at udbygge vandværkerne for at 


dække det fremtidige vandforbrug. I bilag ses en oversigt over vandværkernes 

leveringsevne i forhold de fremtidige krav. 

Tabel 11: Antal af vandværker, som kan have problemer med leveringskapaciteten i Jammerbugt 

Kommune i 2022. I parentes er angivet antallet af vandværker, som kan have problemer med 

leveringskapaciteten på nuværende tidspunkt. 

Antal 

vandværker 

Indvindings 

kapacitet 

(m 3 /t) 

Filter 

kapacitet 

(m 3 /t) 

Rentvandsbeholder 

(m 3 ) 

Udpumpnings 

kapacitet 

(m 3 /h) 

Max 

døgnforbrug 

(m 3 /dg) 

Max 

timeforbrug 

(m 3 /h) 

3 (2) 6 (3) 28 (26) 4 (2) 4 (2) 4 (2) 

Generelt vurderes det, at vandværkerne på trods af ændringerne i 

vandforsyningsområdet stadig vil kunne leve op til forsyningsbehovet fremover. Der er 

kun 3 af vandværkerne, hvor ændringerne vil medføre, at de ikke kan klare de 

fremtidige forsyningsbehov. Problematikken vedr. størrelsen af rentvandsbeholderne 

går selvfølgelig igen for det fremtidige forsyningsbehov. 

Flg. vandværker kan få problemer i forhold til indvindingskapaciteten i 2022: 

Kaas Hede Vandværk 



Flg. vandværker få problemer i forhold til filterkapaciteten i 2022: 

Hjortdal Vandværk 





Vandforsyningen Brovst og Omegn 

Flg. vandværker kan få problemer i forhold til udpumpningskapaciteten og det 

maksimale timeforbrug i 2022: 




Torslev vandværk 

Flg. vandværker kan få problemer i forhold til udpumpningskapaciteten og det 

maksimale timeforbrug i 2022: 





Som tidligere nævnt er beregningerne baseret på antagelser og generelle betragtninger 

i forhold til vandforsyningsområderne. Det kan derfor betyde, at de angivne vandværker 


ikke vil få nogen problemer, og der kan være andre vandværker, som vil få problemer 

med kapaciteten, som ikke fremgår af ovenstående. 

5.4 Forbrugerne og vandforsyningen 

Vandværkerne skal ifølge lovgivningen hvert år informere forbrugerne om drikkevandets 

kvalitet på egen hjemmeside eller i et trykt medie. Derudover er det op til det enkelte 

vandværk selv at fastlægge, hvor meget informationen skal omfatte. Vandværkerne 

opfordres til også at informere forbrugerne om grundvandsbeskyttelse og ingen brug af 

sprøjtegifte. 

Forbrugerne bør ligeledes opfordres til at holde øje med vandinstallationerne og få 

repareret eventuelt utætte installationer samt at aflæse vandmåleren jævnligt. Ved at 

følge udviklingen i vandforbruget kan man se eventuelle uregelmæssigheder i forbruget, 

der kan skyldes utætheder i skjulte vandledninger. 

Vandværkerne skal være tilgængelige for forbrugerne, via enten en postadresse, 

hjemmeside eller telefonnummer, så vandværket kan kontaktes for eksempel i tilfælde 

af utilfredsstillende vandforsyningsforhold. 

Eksempler på information til forbrugerne: 

Oplysninger om vandkvalitet (lovpligtigt) 

Havearbejde uden brug af sprøjtegifte 

Brug de rigtige materialer til rør og vandhaner i husene 

Gode vandvaner – aflæs vandmåleren og undgå en ekstraregning 

Tjek for utætte stikledninger – det er forbrugerens ansvar, og vandtab koster 

penge 

Hvor kommer drikkevandet fra – mere viden og større bevidsthed om drikkevand 

5.5 Prisen på vand 

Prisen på en m 3 vand består af flere elementer: 

Vandværkets salgspris 

Statsafgift inkl. gebyr til grundvandskortlægning (2012) på 5,90 kr. 

Moms på 25 %. 

Jammerbugt Kommune godkender vandværkernes takster. Taksterne fastlægges under 

hensyn til: 

Fornuftig sammenhæng mellem indtægter og udgifter 

Rimelige udgifter til vedligeholdelse og reparation set i forhold til 

vandforsyningens størrelse og tilstand 

Vandværkets egenkapital og likviditet 

Investeringsplan og 5-årige budgetter for fremtidige investeringer og større 

vedligeholdelsesprojekter. 

Vandværkerne skal hvile i sig selv. På lang sigt må et vandværk ikke oparbejde hverken 

formue eller gæld, så indtægter skal stå i et rimeligt forhold til udgifter til anlæg og drift. 


Vandværkerne anbefales at udarbejde langsigtede planer for udbygning og renovering 

af produktionsanlæg og ledningsnet. Kommunen anbefaler også vandværkerne at 

opgøre værdien af deres anlæg og afskrive over de årlige driftsbudgetter. Formålet er at 

sikre, at værdien af anlæggene forbliver intakt, og at taksterne udvikler sig jævnt. 

En række tiltag i planperioden kan betyde øgede udgifter for vandværkerne og 

forbrugerne. Det kan fx være etablering af nødforbindelse, vandværkernes samarbejde 

om grundvandsbeskyttelse samt kommunens udarbejdelse af indsatsplaner for 

beskyttelse af grundvandet og handleplaner for at sikre en god vandkvalitet i hele 

vandkredsløbet. Den samlede vandpris for forbrugerne kan også stige som følge af 

udbygninger på spildevandsområdet. 

I taksterne er der indregnet et beløb, som Staten opkræver over skatten efter tilladt 

vandmængde. Denne skat dækker både Naturstyrelsens kortlægning af 

grundvandsressourcen og den efterfølgende kommunale indsatsplanlægning for 

benyttelse og beskyttelse af grundvandet. 

Takstblad 

Vandværkerne skal udarbejde takstblade i overensstemmelse med regulativet og med 

udgangspunkt i de principper, som fremgår af DANVA’s vejledning/FVD’s standard med 

opdeling i anlægsbidrag og driftsbidrag. 

Takstblade for almene vandværker udarbejdes på et ensartet grundlag under 

hensyntagen til vandværkernes forskellige forudsætninger, således at vandværkerne 

gennem budgetlægning og kommunens godkendelse sikrer, at vandværkerne til en hver 

tid er økonomiske robuste. 

Ifølge Vandforsyningslovens § 53 skal de almene vandværkers takstblade godkendes 

årligt af Jammerbugt Kommune og ledsages af regnskab og budget samt, hvis det er 

relevant, en flerårig investeringsplan. Kommunen vil påse at vandværkets driftsbidrag 

kan dække forsvarlige afskrivninger af anlæg og rimelige henlæggelser til fornyelse og 

udvidelse. Kommunen kan evt. beslutte, at vandværkets driftsbidrag forhøjes på 

bekostning af anlægsbidraget. 

Takster for vandforsyninger > 200.000 m 3 pr. år 

I henhold til Vandsektorloven indføres der et prisloft for alle vandselskaber med solgt 

vandmængde over 200.000 m 3 pr. år. Selv om vandselskaberne er underlagt prisloftet 

fastsat af Forsyningssekretariatet, skal takstbladene fortsat godkendes af kommunen 

efter oplæg fra vandselskaberne. 

Det er politisk besluttet, at prisloftet fastsættes af Forsyningssekretariatet med 

udgangspunkt i de historiske priser. Efter tilladelse fra Forsyningssekretariatet kan 

vandselskaber indregne et investeringstillæg eller et driftstillæg i taksterne for 2011. Det 

er i lovbemærkningerne anført, at tillæggene er møntet på enkelte og ganske særlige 

tilfælde. 


I 2012 vil prisloftet blive fastsat af Forsyningssekretariatet med udgangspunkt i prisloftet 

for 2011. Fra 2013 forventes benchmarkingresultaterne at blive inddraget i 

prisloftsfastsættelsen. I forbindelse med prisloftsreguleringen er der fortsat en række 

forhold, som endnu afventer stillingtagen i forbindelse med bekendtgørelsesarbejdet. 


6 Grundvand 

Kvaliteten og kvantiteten af grundvand, som kan benyttes til vandforsyningen, er meget 

afhængig af de geologiske forhold i kommunen. 

6.1 Geologiske forhold 

Geologien i Jammerbugt Kommune er præget af forskellige geologiske processer, der 

gennem tiden har aflejret, eroderet og deformeret landskabet. 

Prækvartær-overfladens aflejringer i Jammerbugt Kommune består primært af 

skrivekridt fra Øvre Kridt (4) . Højden på prækvartær-overfladen i Jammerbugt Kommune 

varierer fra ca. 50 over til ca. 100 meter under havets overflade. Specielt i området 

omkring Fjerritslev ligger den prækvartære overflade højt mellem ca. kote 0 til +50, bl.a. 

fra Slettestrand over Fjerritslev mod Attrup. Men også områder omkring Gjøl, Øland, 

Kaas-Moseby og fra Brovst mod Attrup og ved Bulbjerg, Svinkløv og Klim Bjerg ligger 

den prækvartære-overflade højt. I den nordlige del af Jammerbugt Kommune ligger den 

ned til kote -100. Øvre Kridts tykkelse i Danmark varierer fra under 500 m til 2000 m. 

Omkring Bulbjerg er der blottede aflejringer fra Danien (65 - 62 mio. år før nu), der 

hovedsageligt består af forskellige slags kalksten, der ved første øjekast kan minde om 

Øvre Kridt. 

Grunden til, at den prækvartære-overflade ligger relativt højt omkring Fjerritslev 

(herunder ved Klim Bjerg, Bulbjerg og Svinkløv) skyldes, at undergrunden er blevet 

presset op af en salthorst, kaldet Fjerritslev Saltstruktur. Salthorstens overliggende lag 

er blevet foldet, og de omkringliggende områder er indsunkne som følge af salthorstens 

bevægelser samt opløsning af salten. Fjerritslev Saltstruktur er derfor med til at give 

relativt store forskelle i beliggenheden af prækvartær-overfladen. 

Jammerbugt Kommunes geologi er også karakteristisk ved, at kommunen 

gennemskæres fra sydøst til nordvest af Sorgenfrei-Tornquist-zonen, hvori der løber en 

række dybe forkastninger i retningen sydøst-nordvest, herunder Fjerritslev 

Forkastningen. Sorgenfrei-Tornquist-zonen har haft betydning for den lokale topografi i 

skrivekridtets overflade, hvilket har resulteret i henholdsvis sprækkedale og kalkøer. 

Den kvartære periode, der startede for ca. 2,6 mio. år siden, er karakteriseret ved en 

veksel mellem kulde og varmeperioder (istider og mellemistider). Geologisk set er vi 

stadig i den kvartære periode. Både isens udbredelser og de varmere mellemistider har 

sat sit præg på det landskab, vi kender i dag, hvor gletschere har aflejret, eroderet og 

deformeret både egne og tidligere afsatte sedimenter. 

I Danmark kendes der primært til aflejringer fra de sidste fire istider. De glaciale 

aflejringer kan deles op i to hovedgrupper; moræneaflejringer, der typisk er assorteret 

materiale, og smeltevandsaflejringer, der er velsorteret materiale. Moræne bruges 

desuden om det landskab, gletscheren har udformet. De kvartære aflejringer i 

Jammerbugt Kommune stammer primært fra den sidste istid Weichsel og frem til i dag. 


I landskabet ved hhv. Fjerritslev og Brovst samt ved Pandrup og Saltum ses i dag store 

sammenhængende områder med storbakket morænelandskab, men også i områderne 

ved Gjøl, Øland og Aabybro ses morænelandskabet. Ved Saltum er der indenfor 

morænelandskabet lokaliseret randmorænebakker i en øst-vest orienteret israndslinje. 

Randmorænerne blev dannet ved, at den fremadskridende is eroderede i sit underlag 

og dannede en såkaldt inderlavning. Erosionsmaterialet blev ført op i grænsezonen til 

den foranliggende dødis, hvor der dannes markante randmoræner. I dødisen opstod et 

lavereliggende småkuperet morænelandskab. 

Som følge af de store ismasser, der smeltede under sidste istid (Weichsel istid), 

begyndte de globale have at stige. Samtidig med at isen smeltede, startede den 

isostatiske landhævning grundet det isbelastede landområdes aflastning. Eftersom den 

isostatiske landhævning ikke foregik øjeblikkeligt, opstod Yoldiahavet for ca. 17.000 - 

14.600 år siden. Yoldiahavet transgrederede store dele af nordjylland - herunder en 

væsentlig del af Jammerbugt kommune - og afsatte bl.a. Yoldia Ler. Som følge af den 

isostatiske landhævning blev Nordjylland igen tørlagt. For ca. 9.000 - 8.000 år siden 

opstod Littorinahavet, da der skete yderligere afsmeltninger af de globale gletschere. I 

denne periode blev der bl.a. aflejret marint sand. Yoldia- og Littorinahavet dækkede 

store dele af Jammerbugt Kommune og har aflejret sedimenter omkring de højere 

liggende morænebakker. Ved slutningen af Weichsel istiden var havniveauet ca. 120 

meter lavere, end det er i dag. 

De isostatiske landhævninger kombineret med det stigende havniveau har derved haft 

betydning for typen af aflejringer i Vendsyssel. Udover de dybmarine aflejringer 

omfattede aflejringerne ferske-, brakke- og strandaflejringer. 

Fra Yoldia- og Littorinahavet ses der mere eller mindre veludviklede kystklinter, der 

omkranser morænelandskaberne. Specielt fra Littorinahavet er de sandede og grusede 

strandaflejringer og strandvolde samt regulære finkornede havaflejringer afsat på 

dybere vand i form af ler og gytje kendte. Højdekurver samt jordartskort fra Svinkløv 

mod Gøttrup viser en række krumodder, der stammer fra den tid, hvor der i dette 

område var åben forbindelse mellem Limfjorden og Vesterhavet, den såkaldte 

Sløjkanal, der eksisterede frem til omkring år 0. Krumodder bliver dannet af aflejret 

sediment, hvor kysten slår et knæk nedstrøms bakkeøer. Som følge af 

landhævningerne er kanalen gradvist blev tørlagt, og der er efterhånden dannet 

strandvolde også kaldet rimme. Et parallelt system af rimme findes der mellem hver en 

lavning, kaldet en dobbe. Også dobbe-rimme systemet ses i landskabet i dag, dog er de 

i områderne tættest på Vesterhavet overlejret af flyvesand. 

Som Nordjylland blev ved med at hæve sig, udviklede der sig vidtstrakte højmoser, 

heriblandt Store Vildmose, der ligger i den østlige del af kommunen. Store Vildmose er 

en postglacial højmose. Typisk for en højmose er, at der i bunden er udvasket ler, silt 

og sand, der danner en bundaflejring af mineraljord. Som det bliver varmere efter 

istidens forsvinden, kommer der øget plantevegetation, hvilket gør, at der ikke udvaskes 

så meget mineraljord. Forskellige processer af surt og basisk miljø sammenholdt med 


typen af vegetation og det våde miljø gør, at der i kronologisk rækkefølge bliver dannet 

kalkgytje, kiselgytje, lavmosetørv og til sidst højmosetørv. 

Fra den nordlige til den sydlige del af Jammerbugt Kommune langs kysten er området 

præget af klitlandskaber, der til dels skjuler den oprindelige landskabsform. Specielt 

karakteristisk for Jammerbugt Kommune er de veludviklede parabelklitter i den vestlige 

del af kommunen ved Svinkløv. 

Mægtigheden af de kvartære aflejringer er mindst i den sydlige del af kommunen 

sydvest for Fjerritslev, mens de største findes i den nordlige del af kommunen ved 

Saltum mod Pandrup. Mægtigheden af de kvartære aflejringer kan her være op til over 

100 meter. 

Der er i Jammerbugt fundet en række begravede dale. Dalene er dannet som 

subglaciale tunneldale (2) . Disse formodes dannet i Sen Weichsel, hvoraf de nord-syd 

orienterede er ældst. Der er to dale omkring Saltum, der begge er udfyldt af lerede 

aflejringer. Dalen ved Pandrup-Kaas og dalen ved Fjerritslev er fyldt med sandede og 

grusede aflejringer (2) . Under morænelandskaberne ved Gjøl og Øland findes også 

begravede dale i kalkoverfladen. Ved indvinding af grundvand fra begravede dale skal 

opmærksomheden henledes på, at der skal være balance mellem indvinding og 

grundvandsdannelse. 

De overfladenæresedimenter i Jammerbugt Kommune består for en stor dels 

vedkommende af sandede og lerede aflejringer. Fordelingen fremgår af Figur 4. 


Figur 4: Jordartskort. 

6.2 Grundvandsmagasiner og sårbarhed 

Generelt 

De sekundære grundvandsmagasiner er ikke beskyttet af et dækkende lerlag. Hvorimod 

de primære grundvandsmagasiner overordnet set formodes dækket af lerlag. Der er 

især i forbindelse med de begravede dale og randmorænerne stor sandsynlighed for, at 

der optræder vinduer, hvor forurenede partikler lettere kan finde vej til de primære 

grundvandsmagasiner (2) . 

Overordnet knytter de primære grundvandsmagasiner sig til kridt-/kalkaflejringer samt til 

sandede, kvartære aflejringer, der umiddelbart overlejrer den prækvartære-overflade (2) . 

De øvre smeltevandsaflejringer udgør de sekundære grundvandsmagasiner (2) . I kalken 

strømmer grundvandet primært i sprækker og brud i den øverste opsprækkede zone. 

Det betyder at en stor del af vandværkerne i Jammerbugt Kommune indvinder vand fra 

grundvandsmagasiner, der er i kontakt med skrivekridt/kalk. 


Grundvandspotentiale 

Strømningsmønstret i henholdsvis de primære og sekundære grundvandsmagasiner er 

ikke nødvendigvis identiske. Strømningerne i kalkmagasiner kan være svære at 

forudsige da strømningerne ofte foregår i sprækker og kun sekundært i matrix. 

Ifølge målinger og beregninger fra 2009 for de primære grundvandsmagasiner ligger 

der overordnet et grundvandsskel gennem Jammerbugt Kommune omtrent parallelt 

med kysten fra Ingstrup i nord over Saltum og Hune til området ved Lundergård Mose. I 

syd strækker vandskellet sig fra Tranum Klit over Tranum til Skerping (se Figur 5). I den 

vestlige del strømmer grundvandet mod Vesterhavet, mens vandet i den østlige del af 

kommunen strømmer mod Limfjorden (2) . 

Figur 5: Potentiale kort udarbejdet på baggrund af data fra 2009. 

Kemi 

Grundvand indeholder en række opløste ioner, grundet udvaskning, forsuring og 

oxidation (redoxfronten). Udvaskningen foregår ved, at regnvandet transporterer 

opløste ioner med ned igennem jordlagene. Forsuringen og derved opløsningen af flere 

stoffer foregår bl.a. som følge af, at regnvandet transportere kuldioxid, denne front hvor 

det nedsivende vand er surt (lav pH) benævnes ofte ”den sure front”. Oxidationen kan 


foregå på flere måder, fx ved at der trænger ilt ned i de øvre jordlag samt det 

nedsivende vand transportere nitrat, som er udvasket på overfladen, og ilt (1) . 

Menneskets aktiviteter har de seneste årtier medført store ændringer i 

sammensætningen af grundvandet. Der er tilført kvælstof og pesticider primært fra 

landbruget, og der er nedsivning af organiske stoffer som olie og klorerede 

opløsningsmidler fra industrien. 

Den sure front er med til bl.a. at opløse kridt og kalk, hvorved der tilføres calcium og 

magnesium til grundvandet. Dette er med til at påvirke hårdheden af grundvandet. 

Hårdheden af grundvandet i Jammerbugt Kommune ligger ca. mellem 10 – 15 

hårdhedsgrader (1) . Kalkindholdet i jorden er med til at bremse den sure fronts 

nedtrængen gennem sedimentpakken (hæve pH). Bivirkningen ved opløsningen af 

kridt/kalk er at der herved også kan frigives klorid, nikkel, fluorid, strontium og arsen til 

grundvandet (5) . Dertil kommer, at eftersom kalken er aflejret i et marint miljø, er 

ressourcen ofte begrænset nedad til af marint residualt saltvand (5) . 

Under det ferske grundvand findes salt grundvand. Det salte grundvand ligger specielt 

højt i de kystnære områder, hvor det salte grundvand vil trænge ind under land. Det 

salte grundvand er tungere end det ferske, hvorfor det vil ligge dybere. Kystnært 

grundvand kan desuden indeholde Cl - , der kan stamme fra forstøvet havvand, 

herforuden kan der findes salt grundvand i marine aflejringer. Specielt i de aflejringer, 

der har en tilstrækkelig lav permabilitet, vil der ses saltholdigt porevand. I aflejringer 

med høj permabilitet vil regnvand gradvist fortrænge det salte grundvand. Dette har fx 

været problem for vandindvindingen fra de postglaciale marine aflejringer i Nordjylland. 

Det salte dybereliggende grundvand i Danmark er generelt meget salt pga. 

saltaflejringerne fra Perm (perioden fra for ca. 300 til ca. 250 millioner år siden), ca. et 

par km under terræn. Ved salthorste forekommer det salte grundvand tættere på 

terrænoverfladen. 

De redoxpåvirkelige stoffer såsom nitrat, jern, sulfat, metan og svovlbrinte optræder i 

forskellig grad i grundvandet alt efter, hvor reduceret vandet er. Hvor nitrat ofte er 

relateret til overfladenære grundvandsmagasiner, mens under stærkt reducerende 

forhold indeholder vandet methan og svovlbrinte. Det stærkt reducerede vand er 

sjældent påvirket fra jordoverfladen (3) . Disse ioner og gasser kan ved vandbehandling 

(afgasning, iltning og filtrering) fjernes fra vandet. 

Sårbarhed 

Grundvandsmagasinets sårbarhed er et udtryk for hvor hurtigt og i hvilket omfang en 

forurening vil påvirke grundvandet. Sårbarheden afhænger blandt andet af 

dæklagstykkelse (Figur 6) og nedsivningsforhold. Nedsivningen af eventuel forurening 

vil som regel være langsommere i ler end i sand, og der sker samtidig en mindre 

spredning. Endvidere vil nedsivningen være størst i områder med et frit 

grundvandsmagasin. Der skelnes mellem frie, spændte og artesiske 

grundvandsmagasiner. At et magasin er frit betyder, at der indenfor det permeable 

jordlag er en umættet zone med luft lige over grundvandsspejlet 

(grundvandspotentialet). At et magasin er spændt betyder, at grundvandspotentialet 


ligger højere end indenfor det permeable jordlag. Magasinet er derfor under tryk grundet 

et overliggende lavpermeabelt lag, fx ler. I Artesiske grundvandsmagasiner står 

grundvandsspejlet højere end terrænoverfladen. Fra artesiske magasiner vil 

grundvandet komme ud som kildevæld. 

Figur 6: Lertykkelse. 

Det primære grundvandsmagasin i Jammerbugt Kommune kan overordnet betragtes 

havende en sårbarhed i intervallet fra lav til middel grundet lerlagenes udstrækning og 

tykkelser (2) . 

Litteratur 

1) Gravesen, P., Larsen, C. L., Brüsch, W., Nygaard, E., Klitten, K., Kelstrup, N. og 

Krüger, H. (2004): Geologi og grundvand, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen. 

2) Krohn, C. og Pallesen, T. M. (2011): Geologisk model for Pandrup-Brovst- 

Fjerritslev-området i Jammerbugt Kommune, Grontmij Carl Bro rapport. 

3) Mossin, L. og Olesen H., (2003):Grundvandets kemi - et vigtigt bidrag til 

indsatsplanlægningen, GeologiskNyt. 

4) Sorgenfrei, T. og Berthelsen, O. (1954): Geologi og Vandboringer. Danm. geol. 

Unders., III. rk., 31. 

5) Vangkilde-Pedersen, T., Mielby, S., Jakobsen, P. R., Hansen, B., Iversen, C. H. 

og Nielsen A. M. (2011): Kortlægning af kalkmagasiner, GEUS. 


7 Den fremtidige vandforsyning i Jammerbugt 

Kommune 

Jammerbugt Kommune har opstillet en række mål for den fremtidige vandforsyning. 

Efterlevelse af målene er med til at sikre kommunens borgere godt drikkevand og en 

stabil vandforsyning. Samtidig skal forurening forebygges, så vandforsyningen fortsat 

kan baseres på uforurenet grundvand. 

Det er vigtigt at både kommune, vandværker og borgere gør en indsats for at bevare og 

beskytte det gode drikkevand. Formulering af mål og initiativer i vandforsyningsplanen 

sikrer, at alle parter ved, hvordan de kan bidrage. 

Opstilling af mål er samtidig et led i en proces, hvor vandforsyningsområdet udvikles 

strategisk og prioriteres politisk. 

Jammerbugt Kommune har i kapitel 3 angivet overordnede mål for vandforsyningen i 

kommunen. Jammerbugt Kommune har derudover formuleret delmål indenfor seks 

områder til understøttelse af de overordnede mål: 

Vandforsyningsstruktur 

Grundvandsressource 

Grundvandsbeskyttelse 

Forsyningssikkerhed 

Enkeltindvindere 

Tilsyn med vandforsyning 

For hvert område beskrives i dette kapitel, hvilke overordnede mål kommunen har, og 

hvilke delmål, der skal arbejdes hen imod, samt hvilke initiativer der skal iværksættes 

for at nå målene. I det efterfølgende er områder med særlige drikkevandsinteresser 

benævnt som OSD og indvindingsoplande til almene vandværker er benævnt som 

indvindingsoplande. 

7.1 Vandforsyningsstruktur 

De overordnede mål for den fremtidige vandforsyningsstruktur er: 

Indvindingsstrukturen skal være decentral men koncentreret om de gode 

kildepladser 

Flere vandværker skal have fælles administration og drift 

For at understøtte de overordnede mål har kommunen fremsat følgende delmål: 

- Vandværker skal sammenlægges til færre selskaber eller indgå samarbejde 

omkring administrative og driftsmæssige opgaver 

- Vandværker skal indenfor et afgrænset geografisk område indgå i et samarbejde 

om vandforsyningen 


Kommunen skal sammen med andre parter gennemføre følgende initiativer i den 

kommende planperiode: 

Kommunen vil i samarbejde med Grundvandsrådet afholde et årligt fælles 

vandværksmøde 

Kommunen vil oprette mindre vandværksgrupper indenfor afgrænsede 

geografiske områder 

Vandværkerne skal undersøge fordele ved at samarbejde omkring 

administrative og driftsmæssige opgaver 

Jammerbugt Kommune strækker sig over et stort geografisk område med mange små 

bysamfund. Forsyningsstrukturen i kommunen har fulgt dette, hvor der stort set har 

været etableret et alment vandværk i hvert af de små bysamfund. En del af de almene 

vandværker er derfor mindre vandværker med relativt få forbrugere. 

Der stilles stadig højere krav til vandværkerne i forbindelse med ny viden og lovgivning 

på vandforsyningsområdet. De øgede krav kan både være af administrativ art, i 

forbindelse med indberetninger og dokumentation af driften af vandværket, og af 

praktisk art i forbindelse med den fysiske indretning og sikring af det tekniske anlæg. 

Jammerbugt Kommune opfordrer vandværkerne til, at indgå driftsfællesskaber for at 

mindske arbejdsbyrden for de enkelte vandværker. Vandværkerne kan for eksempel 

samarbejde omkring: 

Fælles rådighedsvagt 

Fælles driftspersoner 

Fælles administrativt personale (regnskab og økonomi) 

Fælles indkøb af tekniske løsninger 

Kommunen vil tage initiativ til, at der opnås et tættere samarbejde mellem 

vandværkerne, da det vil gavne vandværkerne samt i sidste ende 

forsyningssikkerheden. 

Indenfor de seneste år er der blevet nedlagt en række mindre vandværker oftest pga. at 

vandkvaliteten er dårlig eller at vandværksbygninger, boringer eller teknik skulle 

gennemgå omfattende renoveringer for, at der fortsat kunne leveres vand af 

tilfredsstillende kvalitet. Der er dog også en del af de mindre vandværker, som har 

gennemgået omfattende renoveringer, selvom de ligger forholdsvis tæt på hinanden. 

Jammerbugt Kommunes hensigt er, at nabovandværker fremover skal samarbejde 

tættere, så eksempelvis at driften af vandværksbygninger og behandlingsanlæg kan 

foregå på færre større anlæg for at undgå omfattende renoveringer af de mindre anlæg. 

Samtidig vil indvindinger fra kildepladser/boringer med en dårlig vandkvalitet kunne 

reduceres. 

7.2 Grundvandsressource 

De overordnede mål for brugen samt begrænsning af udnyttelsen af 

grundvandsressourcen: 


Der skal være tilstrækkeligt, uforurenet og velbeskyttet grundvand til at dække 

fremtidens behov for drikkevand 

Indvindingen af grundvand skal begrænses til det nødvendige og 

tilstrækkelige, og der skal tages hensyn til naturgrundlaget 


- Vandindvindingen skal baseres på ”rette kvalitet til rette formål” - det overvejes 

nøje, hvor det kan tillades, at der bruges vand med drikkevandskvalitet, og hvor 

der kan nøjes med at bruge vand af ringere kvalitet 

- Vandværkerne skal have en reservekapacitet af grundvandressourcen på 

minimum 25 % af den indvundne mængde. Alternativt kan der indgås aftale om 

mulighed for levering af supplerende vand fra andet vandværk 

- Vandforbrug og vandspild skal begrænses mest muligt, således at 

drikkevandsressourcen og forsyningssikkerheden sikres, samt at naturhensyn 

tilgodeses i de områder, hvor vandet indvindes 

- Vandspild skal begrænses på både vandværk og ledningsnet 



Kommunen vil i forbindelse med Agenda 21-arbejdet opfordre forbrugerne til 

at spare på vandet. Kommunen vil begrænse vandforbruget i kommunens 

institutioner, skoler og øvrige ejendomme ved indførelse af praktisk 

miljøledelse 

Kommunen skal i den kommende planperiode revidere størstedelen af de 

almene vandværkers og markvanders indvindingstilladelser. 

Grundvandskvaliteten og -ressourcen vil indgå i vurderingen af mulighederne 

for en fremtidig indvinding 

Kommunen vil stille krav om, at indvindingstilladelser som udgangspunkt 

bliver nedsat til 10.000 m 3 /år for markvandingsboringer som ikke længere 

anvendes, men ønskes opretholdt, fordi de har værdi for en ejendom 

Kommunen vil som udgangspunkt kun give tilladelse til indvinding fra 

sekundære magasiner ved nye ansøgninger om etablering af 

markvandingsboringer 

Kommunen vil som udgangspunkt ikke give nye tilladelser til erhvervsmæssig 

indvinding, nye markvandingsboringer eller fornyelse af eksisterende 

markvandingstilladelser inden for indvindingsoplande 

Vandværker skal ved vandspild over 10 % igangsætte lækagesøgning, 

medmindre der kan dokumenteres et større tab ved enkelthændelser (større 

ledningsbrud, brandslukning, andet) 

Jammerbugt Kommune står over for en udfordring, da vandkvaliteten i nogle af 

vandværkernes indvindingsområder er blevet forringet. Det kan derfor være nødvendigt, 

at finde nye kildepladser. Kommunen skal i den kommende planperiode revidere 

indvindingstilladelser for de fleste af de almene vandværker og markvandere. I 

forbindelse med revideringen vil der blive foretaget beregninger, der kan afdække, i 

hvor høj grad indvindingen kan fortsætte, eller om vandværkerne skal finde nye 


kildepladser. I overvejelserne omkring dette vil den nuværende råvandskvalitet også 

spille en væsentlig rolle. 

En reduktion i det generelle vandforbrug i kommunen vil kunne bidrage til, at 

vandværkerne ikke nødvendigvis skal finde nye kildepladser. Kommunen vil gerne gå 

forrest i forbindelse med en reduktion i vandforbruget ved indførelse af praktisk 

miljøledelse i kommunens institutioner, skoler og øvrige ejendomme, samt sikre at 

tankegangen forplanter sig i kommunens borgere bl.a. ved information i skolerne. 

7.3 Grundvandsbeskyttelse 

Det overordnede mål for beskyttelse af grundvandsressourcen: 

Forsyningen af drikkevand skal ske på grundlag af rent grundvand 

For at understøtte det overordnede mål har kommunen fremsat følgende delmål: 

- Drikkevandet skal som udgangspunkt baseres på grundvand, der kun undergår 

normal vandværksbehandling, hvilket vil sige afgasning, iltning og sandfiltrering 

- Udlægning af nye områder til skov, natur og rekreative formål skal koordineres 

med sikring af grundvandet 

- Indvindingsoplande skal søges friholdt for udspredning af spildevandsslam 



Kommunens sagsbehandling 

Kommunen vil vægte forsigtighedsprincippet tungt i sagsbehandlingen samt 

planlægningen ift. beskyttelse af grundvand inden for OSD og 

indvindingsoplande 

Kommunen vil have fokus på grundvandsbeskyttelse i forbindelse med tilsyn 

med landbrug, virksomheder og benzintanke i OSD og indvindingsoplande. 

Kommunen vil ved alle tilsyn på ejendomme registrere sløjfede olietanke og 

olietanke, der er i brug 

Kommunen vil ved etablering af nyanlæg ift. fx ajlebeholdere, 

møddingspladser, gyllebeholdere og olietanke indenfor OSD og 

indvindingsoplande foretage en konkret vurdering af risikoen for påvirkning af 

grundvandet 

Kommunen vil ikke give tilladelse til etablering af olietanke indenfor en radius 

på 50 meter fra vandværksboringer. Olietanke indenfor en radius på 300 

meter må ikke nedgraves, dette inkl. rørføring. Nedgravning af rørføring kan 

dog i specielle tilfælde tillades, hvis de sikres ved dobbelt forerør 

Kommunen vil ikke give tilladelse til etablering af boringer til 

drikkevandsformål indenfor 300 meter til eksisterende nedsivningsanlæg for 

husspildevand 

Kommunen vil som udgangspunkt ikke give tilladelse til dybereliggende 

jordvarmeanlæg, grundvandskølingsanlæg med reinjektion m.v. inden for 

indvindingsoplande 

Kommunen vil som udgangspunkt ikke give tilladelse til nye råstofgrave eller 

udvidelse af eksisterende i indvindingsoplande. Ved en råstofindvinding skal 


grundvandsressourcen beskyttes mod forurening, både under indvindingen 

og i forbindelse med efterbehandling 

Kommunen vil kun give tidsbegrænset tilladelser til udvidet vandbehandling, 

og der skal foreligge en handlingsplan for, hvordan vandværket i fremtiden vil 

indvinde rent grundvand. Undtagelsesvist vil der kunne undlades en 

handlingsplan ved naturligt forekommende stoffer, og der ikke er mulighed for 

erstatningsvand 

Ubenyttede boringer 

Kommunen vil ved alle tilsyn på ejendomme registrere ubenyttede brønde og 

boringer 

Kommunen vil stille krav om, at brønde og boringer, der bliver overflødige 

efter, at en ejendom er blevet tilsluttet et alment vandværk eller anden 

vandforsyning, skal sløjfes 

Kommunen vil ikke give tilladelse til fortsat brug af tidligere anvendte 

drikkevandsboringer/brønde til havevanding og bilvask. Der kan gives 

dispensation til fortsat brug, hvor tidligere anvendte 

drikkevandsboringer/brønde ønskes anvendt til markvanding, gartneri, større 

dyrehold eller lignende 

Kommunen vil som udgangspunkt stille krav om, at ubenyttede boringer ved 

vandværker og erhverv (primært markvanding) skal sløjfes 

Kommunens administration af kommunalt ejede arealer 

Kommunen vil ved forhandling af forpagtningsaftaler for kommunale arealer 

inden for 300 meter til almene vandværksboringer indføre forbud mod 

anvendelse af pesticider 

Kommunen vil friholde offentlige arealer for brug af pesticider med undtagelse 

af, at der kan bekæmpes visse invasive arter 

Information til borgere/erhverv 

Kommunen vil via information appellere til landbrugsbedrifter i OSD og 

indvindingsoplande om ikke at anvende spildevandsslam som 

jordforbedringsmiddel 

Vandværker skal informere beboere i indvindingsoplande om forebyggende 

grundvandsbeskyttelse 

På nuværende tidspunkt er der udarbejdet 3 indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse 

dækkende 11 indvindingsoplande og 3 områder med særlig drikkevandsinteresser i 

Jammerbugt Kommune. Hovedparten af kommunen mangler fortsat at blive kortlagt af 

staten. Indsatsplanlægningen afventer denne kortlægning. 

Kommunen vil i den daglige sagsbehandling sikre beskyttelsen af vandværkernes 

indvindingsområder, samt sikre at grundvandsbeskyttelsen generelt vægtes højt. Under 

initiativerne ses der nogle konkrete tiltag i sagsbehandlingen, der skal sikre en bedre 

beskyttelse af grundvand. 


Kommunen vil have fokus på at ubenyttede boringer bliver opsporet og sløjfet. Det er 

først i de senere år, der har været fokus på, at ubenyttede boringer skal sløjfes. Der kan 

derfor rundt omkring på landejendommene være en del ubenyttede boringer eller 

boringer, som kun benyttes i begrænset omfang (havevanding osv.). Omfanget af 

antallet af ubenyttede boringer er ukendt. 

Kommunen vil i den kommende periode friholde kommunale arealer for brugen af 

pesticider. Visse kommunale arealer bliver bortforpagtet, og kommunen vil på disse 

stille krav om, at der ikke benyttes pesticider, såfremt de ligger indenfor 300 meter af de 

almene vandværkers boringer. 

Der skal i den kommende planperiode være mere Information til borgerne omkring 

grundvandsbeskyttelse i dagligdagen. Dette omfatter især brugen af pesticider i private 

haver. I indsatsplanerne for grundvandsbeskyttelse er der i handlingsplanen fastlagt at 

vandværkerne skal sørge for, at parcelhuse i indvindingsoplande bliver informeret om 

forebyggende grundvandsbeskyttelse. 

7.4 Forsyningssikkerhed 

De overordnede mål for at styrke forsyningssikkerheden i de almene vandværkers 

forsyningsområder: 

Vandværkerne skal til stadighed bestræbe sig på forebyggende tiltag for at 

højne vandkvaliteten, undgå miljøfremmede stoffer i vandet og sikre 

forbrugerne mod mikrobielle forureninger 

Alle vandværker skal råde over en ajourført beredskabsplan 


- Vandværkerne skal inden 2013 have udarbejdet en beredskabsplan for 

nødforsyning ved strømsvigt og ved forurening af vandværksvandet 

- Vandværkerne skal inden 2014 have udarbejdet ajourførte ledningsplaner og så 

vidt muligt på digital form 

- Vandværkerne skal inden 2015 have udarbejdet en langsigtet plan for drift, 

renovering og vedligeholdelse af vandforsyningsanlæggene på det enkelte 

vandværk. Dette gælder både indvindings-, behandlings- og distributionsanlæg 

- Vandværkerne skal som minimum have indvindingskapacitet samt behandlings-, 

lagrings- og leveringskapacitet svarende til vandbehovet i spidsbelastninger 

- Vandværker og boringer skal være terrorsikret ved at de som minimum er aflåste 



Kommunen vil opfordre vandværkerne til at indgå et samarbejde om 

udarbejdelsen af beredskabsplaner, ledningsplaner og renoveringsplaner for 

at sikre god kvalitet i planerne og sammenhæng mellem dem 

Kommunen vil ved tilsyn sikre, at vandværker, rentvandstanke og boringer er 

aflåste 

Kommunen anbefaler overordnet, at vandværker etablerer nødforbindelse til 

andre vandværker, samt at vandværker og boringer udstyres med alarm 


Vandværker skal ved etablering af ny kildepladser indrette dem således, at 

der i tilfælde af forurening ikke sker samtidig forurening af alle vandværkets 

boringer, og at de uforurenede boringers kapacitet er tilstrækkelig til at 

opretholde normal drift 

I den kommende planperiode har kommunen en målsætning om, at de almene 

vandværker får udarbejdet beredskabsplaner, ajourførte kort over ledningsnettet og 

renoveringsplaner for vandværk og ledningsnet. Beredskabsplanerne skal være 

ajourførte og skal utvetydigt redegøre for hvilke handlinger, der skal foretages i en 

beredskabssituation, herunder hvorledes hensynet til særligt følsomme grupper 

varetages. Ved udarbejdelse af ajourførte kort over ledningsnettet og renoveringsplaner 

for vandværk og ledningsnet vil vandværkerne opnå et større overblik over de 

fremtidige udgifter til driften af vandværket, og vil derfor ikke være uforberedte på at 

vandværket kræver renovering. 

Der er kun 14 af de almene vandværker, der har eksisterende beredskabsplaner. Der 

kan opstå forureninger og forsyningssvigt ved alle vandværker. Det er derfor 

nødvendigt, at der foreligger instrukser, der kan mindske omfanget af skader ved 

forsyningssvigt og forureninger. 

7.5 Enkeltindvindere 

De overordnede mål for enkeltindvindere: 

Alle ejendomme i kommunen skal have mulighed for tilslutning til et alment 

vandværk 


- Alle enkeltindvindere skal have drikkevand af tilfredsstillende vandkvalitet 

- De få resterende ejendomme, som ligger udenfor et alment vandværk 

vandforsyningsområde, skal på længere sigt have mulighed for tilslutning til 

almene vandværk 



Kommunen vil sikre, at ejere af enkeltanlæg lader vandet kontrollere mindst 

hvert femte år (forenklet kontrol) og oftere, hvis der er problemer med 

vandkvaliteten 

Kommunen vil ikke give tilladelse til etablering/benyttelse af boring til 

drikkevandsformål, såfremt ejendommen er tilkoblet alment vandværk med 

mindre, at vandværket ikke kan forsyne ejendommen (>3.000 m³ pr. år) 


Kommunen vil som udgangspunkt ikke meddele tilladelse til udførelse af ny 

drikkevandsboring, hvis vandkvaliteten i en privat brønd eller boring ikke 

overholder de gældende kvalitetskrav, og ejendommen kan forsynes fra 

vandværket på rimelige vilkår 2 . Undtaget er enkeltindvindingsanlæg med 

indvinding >3.000 m³ pr. år, da disse ikke har krav på eller pligt til tilslutning til 

almen forsyning, selvom de er placeret i et alment vandværks naturlige 

forsyningsområde 

Kommunen vil sikre, at såfremt vandværket træffer aftale om at tilslutte en 

forbruger via en af ledningsnettets yderledninger, skal vandværket forsat sikre 

en god vandkvalitet hos forbrugeren. De nødvendige foranstaltninger skal 

træffes forud for tilslutningen således forbrugeren ved på hvilke vilkår de kan 

få leveret vandværksvand 

Kommunen har ca. 400 enkeltindvindere og kun få af disse ligger udenfor et 

vandforsyningsområde. Det vurderes, at alle enkeltindvindere beliggende indenfor et 

forsyningsområde vil kunne forsynes med drikkevand til en almindelig husstand, såfremt 

boringen sløjfes. Der er enkelte ejendomme i kommunen beliggende i Tingskoven, hvor 

der er langt til nærmeste vandforsyningsledning (1.200 - 1.500 meter). Det forventes 

ikke, at ejendommene kan indlemmes i et vandforsyningsområde i den kommende 

planperiode. 

Vandkvaliteten ved enkeltindvindere i kommunen er af svingende kvalitet. Der foretages 

kun analyse for et begrænset antal parametre af drikkevandet. Oftest er det 

koncentrationen af nitrat, der giver anledning til overskridelser. Jammerbugt Kommune 

har i Bilag 2: Retningslinjer for handlinger ved et forhøjet indhold af nitrat i drikkevandet 

ved enkeltindvindere angivet retningslinjer for handlinger ved et forhøjet indhold af nitrat 

i drikkevandet ved enkeltindvindere. 

7.6 Tilsyn med vandforsyning 


- Boringer og vandforsyningsanlæg i kommunen skal være af tilfredsstillende 

kvalitet for at sikre vandkvaliteten samt beskyttelse af grundvandsressourcen 



Kommunen vil føre teknisk tilsyn med boringer og vandforsyningsanlæg ud 

fra tilsynsfrekvenser angivet i Tabel 12 

2 ”Rimelige vilkår” 

- Tilslutningsudgifterne til vandværket bør som udgangspunkt ikke være større end udgifterne i 

forbindelse med etablering af egen boring 

- Forbruget på ledningsstrækningen fra vandværket til ejendommen skal være af en sådan størrelse, at 

der ikke opstår vandkvalitetsproblemer med det leverede vand pga. for lang opholdstid. 

- Forsyningen af ejendommen skal ske inden for en rimelig tid 


Tabel 12: Minimumshyppighed af de tekniske tilsyn 

Type af vandforsyningsanlæg Minimum tilsynsfrekvens 

Almene vandforsyningsanlæg Hvert 2. år 

Vandforsyningsanlæg til skoler, sygehuse, kaserner, 

restaurationer, campingpladser o.l. 

Hvert 5. år 

Vandforsyningsanlæg til fødevarevirksomheder 

herunder mælkeleverandører 

Hvert 5. år 

Ikke almene vandforsyningsanlæg, der forsyner 3-9 

Hvert 5. år 

ejendomme 

Enkeltindvindingsanlæg, der forsyner 1-2 ejendomme Ingen fast frekvens 

Markvandingsanlæg Ingen fast frekvens 

Jammerbugt Kommune har fastsat minimums tilsynsfrekvens for 

vandforsyningsanlæggene i kommunen i den kommende planperiode. Der er ikke 

tidligere ført regelmæssigt teknisk tilsyn med vandforsyningsanlæg ved 

mælkeleverandører. Der føres kun teknisk tilsyn med enkeltindvindingsanlæg, såfremt 

der er overskridelse af kravene, eller såfremt kommunen bliver opmærksom på, at 

forholdene ved anlægget påkræver et tilsyn. 


8 Kommende planperiode 

Der er i denne vandforsyningsplan sat nogle mål som vandværkerne og kommunen skal 

nå i den kommende planperiode. De væsentligste mål, som alle vandværker skal nå, er 

følgende: 

- Vandværkerne skal inden 2013 have udarbejdet en beredskabsplan for 

nødforsyning ved strømsvigt og ved forurening af vandværksvandet 

- Vandværkerne skal inden 2014 have udarbejdet ajourførte ledningsplaner og så 

vidt muligt på digital form 

- Vandværkerne skal inden 2015 have udarbejdet en langsigtet plan for drift, 

renovering og vedligeholdelse af vandforsyningsanlæggene på det enkelte 

vandværk. Dette gælder både indvindings-, behandlings- og distributionsanlæg 

Derudover er der angivet mål for de enkelte vandværker i Bilag 3: Plan for de almene 

vandværker. 

Kommunens væsentligste mål i den kommende planperiode er: 

- Revidere indvindingstilladelser for størstedelen af de almene vandværker, hvor 

der vil være fokus på påvirkningen af natur og miljø 

Jammerbugt Kommune har nedsat et Grundvandsråd, der ifølge lovgivningen skal bistå 

kommunalbestyrelsen i udarbejdelse af indsatsplaner. Derudover arbejder 

Grundvandsrådet også med andre områder indenfor vandforsyningen, såsom 

beredskabsplan, fælles vandværksregulativ og vandforsyningsplanlægning. 

I Grundvandrådets regi kan de almene vandværker og Jammerbugt Kommune bl.a. 

samarbejde omkring: 

- Udarbejdelse af indsatsplaner til beskyttelse af drikkevandet 

- Udarbejdelse af nærværende og kommende vandforsyningsplaner 

- Udarbejdelse af en skabelon til beredskabsplan/-instruks for vandværkerne 

- Grundvandsbeskyttelse 

Jammerbugt Kommune ønsker en tæt dialog og et tæt samarbejde med de enkelte 

vandværker. Når der skal planlægges og træffes beslutninger, som er af væsentlig 

betydning for de almene vandværker, betragter Jammerbugt Kommune 

Grundvandsrådet som en vigtig samarbejdspartner. Det kan fx være i forbindelse med 

realisering af vandforsyningsplanen. 


9 Miljøvurdering 

Vandforsyningsplaner er omfattet af kravet om miljøvurdering, hvis planen sætter 

bindende rammer for fremtidige anlægsarbejder opført på bilag 3 eller bilag 4 til Lov om 

Miljøvurdering eller kan påvirke internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt. Det 

er derfor planens konkrete indhold, der er bestemmende for om planen skal 

miljøvurderes. 

Lov om Miljøvurdering af planer og programmer har til formål at fremme en bæredygtig 

udvikling ved at sikre, at der foretages en miljøvurdering af de planer og programmer, 

hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. 

Af relevante anlægsprojekter for vandforsyningsforhold i bilag 3 og 4 i Lov om 

Miljøvurdering kan nævnes: 

Vandforvaltningsprojekter inden for landbruget, herunder vandings- og 

dræningsprojekter 

Vandforsyningsboringer 

Anlæg af vandledninger over større afstande 

Jammerbugt Kommune har derfor i henhold til Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering 

af planer og programmer nr. 936 af 24. september 2009 vurderet om, der skal 

gennemføres en miljøvurdering af Vandforsyningsplan for Jammerbugt Kommune. 

Konklusionen heraf er, at Vandforsyningsplanen ikke sætter bindende rammer for 

fremtidige anlægsarbejder, der kan påvirke miljøet væsentligt eller kan påvirke 

internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt. Derfor udarbejdes ikke en egentlig 

miljøvurdering af vandforsyningsplanen. 

Notat om miljøvurdering af Vandforsyningsplan for Jammerbugt Kommune 

offentliggøres sammen med forslaget til vandforsyningsplanen. Notatet kan ses i Bilag 

5: Miljøvurdering. 


Bilag 1: Beregning af forsyningsbehov og -evner for 

vandværkerne 

I dette afsnit redegøres for beregningen af forsyningsevnerne for vandværkerne. 

Beregningerne danner dels grundlag for bedømmelse af, om de eksisterende anlæg har 

kapacitet til at klare de nuværende og fremtidige forsyningsbehov, som 

forsyningsområderne stiller. 

Forsyningsbehov 

Årsforbruget 

Forsyningsområdets samlede årsforbrug skal hvert år indberettes. Årsforbruget Qår 

angiver først og fremmest det behov, som forsyningsområdet stiller til 

vandressourcerne. Ved beregning af de fremtidige forsyningsbehov benyttes det 

forventede årsforbrug fremover. 

Maksimaldøgnforbrug 

Vandforbruget i ethvert forsyningsområde varierer med årstiden. Dette bevirker, at der i 

perioder kan observeres forbrug, som ligger væsentligt over middeldøgnforbruget. For 

at karakterisere variationerne i døgnforbruget indføres en døgnfaktor fd, der er forholdet 

mellem maksimaldøgnforbruget og middeldøgnforbruget. Maksimaldøgnforbruget 

beregnes ud fra årsforbruget og døgnfaktoren (fd) efter udtrykket: 

Qmax,døgn = Qår / 365 x fd 

Døgnfaktoren varierer betydeligt fra område til område. Der er dog en tendens til, at fd 

falder med stigende bebyggelsesgrad, bystørrelse og industriandel. 

Maksimaltimeforbrug 

Timeforbruget varierer normalt betydeligt over døgnet. Det er som regel størst om 

dagen og mindst om natten. Der er dog en tendens til, at forbrugsvariationerne 

udjævnes med stigende urbaniseringsgrad, bystørrelse og industriandel. Til 

karakterisering af forbrugsvariationerne over døgnet indføres en timefaktor ft, som er 

forholdet mellem maksimaltimeforbruget og middeltimeforbruget. Maksimaltimeforbruget 

beregnes af maksimaldøgnforbruget og timefaktoren (ft) efter udtrykket: 

Qmax,time = Qmax,døgn / 24 x ft 

Jammerbugt Kommune har fastsat flg. døgnfaktor og timefaktor ud fra vandværkernes 

indvindingsmængde. I de forsyningsområder, hvor døgnfaktoren og timefaktoren er 

bestemt ud fra vandværkets opgørelser, er disse benyttet. 

Indvindingsmængde fd ft 

> 100.000 m 3 1,5 1,5 

20.000 – 100.000 m 3 1,8 2,0 

< 20.000 m 3 2,5 2,2 


Forbrugernes vigtigste behov til vandforsyningen er, at den skal have kapacitet til at 

levere maksimaldøgn- og maksimaltimeforbruget. 

For at opfylde disse grundlæggende forsyningskrav, må anlæggets hovedelementer 

- indvindingsanlæg 

- behandlingsanlæg (iltning, filtrering) 

- beholderanlæg 

- udpumpningsanlæg 

have nogle indbyrdes afhængige mindste kapaciteter, som beregnes i det følgende. 

Indvindings- og behandlingsanlæg 

Indvindings- og behandlingsanlægget skal have tilstrækkelig kapacitet til jævnt over 

maksimaldøgnet at levere forsyningsområdets forbrug og vandværkets eget forbrug til 

filterskylning. For at tage højde for vandværkets eget uregistrerede forbrug skal 

indvindings- og behandlingsanlæg dimensioneres til at kunne levere 

maksimaldøgnforbruget over 20 timer, som er sat som driftstid (tdrift). Krav til 

indvindings- (Qindvinding) og behandlingsanlæg (Qfilter) beregnes efter udtrykket: 

Qfilter = Qmax,døgn / tdrift 

Qindvinding = Qfilter 

Beholderanlæg 

Vandforsyningens beholderanlæg har til formål at udjævne forbrugsvariationer over 

døgnet og for at holde en jævn belastning på indvindings- og behandlingsanlægget. 

Optimalt vil der kunne være et døgnforbrug i rentvandstanken, men Jammerbugt 

Kommune har angivet, at tanken som minimum skal have en størrelse på 25 % 3 af 

maksimaldøgnforbruget. Krav til rentvandsbeholderens størrelse beregnes efter 

udtrykket: 

Vrentvandsbeholder = Qmax,døgn x 25 / 100 

Udpumpningsanlægget 

Tilfredsstilling af maksimaltimeforbruget er det mest direkte forsyningsbehov til 

vandforsyningsanlægget. Maksimaltimeforbruget (Qmax,time) og krav til 

udpumpningsanlægget (Qudpumpning) beregnes efter udtrykket: 

Qmax,time = Qmax,døgn x ft / 24 

Qudpumpning = Qmax,time 

Vandværket forsyningsevne i time og døgn 

Vandværkets forsyningsevne i timen er angivet ud fra den vandværkets 

udpumpningskacitet: ud fra følgende udtryk: 

Qmax,time,evne = Qudpumpning,evne 

3 20 % af max. døgnforbrug + 5 % til returskyl 


Vandværkets forsyningsevne i døgnet er afhængig af både indvindingskapaciteten, 

behandlingskapaciteten og udpumpningskapaciteten samt evt. størrelsen af 

rentvandsbeholderen. I denne vandforsyningsplan er det beregnet ud fra følgende 

udtryk: 

Qmax,døgn,evne = Min {Qudpumpning,evne x tdrift; Qfilter,evne x tdrift + Vrentvandsbeholder ; 

Qindvinding,evne x tdrift + Vrentvandsbeholder } 


Bilag 2: Retningslinjer for handlinger ved et forhøjet 

indhold af nitrat i drikkevandet ved enkeltindvindere 

Primært 

resultat 

Efterfølgende 

resultat 

50 - 60 < 50 

50 - 60 

60 - 100 

> 100 

60 - 100 < 50 

50 - 60 

60 - 100 

> 100 

> 100 < 50 

50 - 60 

60 - 100 

> 100 

Opfølgning – 

sårbare forbrugere 4 

Ingen yderligere foranstaltninger. 

Næste kontrol om 5 år. 

Som udgangspunkt en midlertidig 

løsning i max 3 år og skærpet kontrol 

(1 nitratanalyse/år). 


løsning i max 1 år samt varsling af 

påbud om rent vand. 

Midlertidig løsning samt varsling af 

påbud om rent vand indenfor 1 år. 





(1 nitratanalyse/år) 



påbud rent vand. 







(1 nitratanalyse/år). 



påbud rent vand. 


påbud om rent vand så hurtigt som 

muligt (mindre end 1 år). 

Opfølgning – 

almindelige forbrugere 5 



Midlertidig løsning/dispensation i en 

periode – vurderes i den enkelte sag. 


periode samt evt. skærpet kontrol eller 

varsling af påbud om rent vand – 

vurderes i den enkelte sag. 





Midlertidig løsning/dispensation samt 

evt. skærpet kontrol vurderes i den 

enkelte sag. 


periode samt evt. skærpet kontrol eller 

varsling af påbud om rent vand – 

vurderes i den enkelte sag. 






periode – vurderes i den enkelte sag. 

Skærpet kontrol (1 nitratanalyse/år). 


løsning samt varsling af påbud om rent 

vand indenfor 3 år. Skærpet kontrol (1 

nitratanalyse/år). 


påbud om rent vand så hurtigt som 

muligt (mindre end 1 år). 

4 

Sårbare forbrugere er bl.a. dagplejere, børn under 2 år, gravide eller ammende kvinder, 

udlejningsejendomme. 

5 

Almindelige forbrugere er forbrugere, der ikke er omfattet af ovenstående gruppe, ”sårbare forbrugere”. 


Bilag 3: Plan for de almene vandværker 


Bilag 4: Tekniske data og forsyningsområder for de 

almene vandværker 


Bilag 5: Miljøvurdering

Forslag - Jammerbugt Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?