Forslag - Jammerbugt Kommune

6 Grundvand
Kvaliteten og kvantiteten af grundvand, som kan benyttes til vandforsyningen, er meget
afhængig af de geologiske forhold i kommunen.
6.1 Geologiske forhold
Geologien i Jammerbugt Kommune er præget af forskellige geologiske processer, der
gennem tiden har aflejret, eroderet og deformeret landskabet.
Prækvartær-overfladens aflejringer i Jammerbugt Kommune består primært af
skrivekridt fra Øvre Kridt (4) . Højden på prækvartær-overfladen i Jammerbugt Kommune
varierer fra ca. 50 over til ca. 100 meter under havets overflade. Specielt i området
omkring Fjerritslev ligger den prækvartære overflade højt mellem ca. kote 0 til +50, bl.a.
fra Slettestrand over Fjerritslev mod Attrup. Men også områder omkring Gjøl, Øland,
Kaas-Moseby og fra Brovst mod Attrup og ved Bulbjerg, Svinkløv og Klim Bjerg ligger
den prækvartære-overflade højt. I den nordlige del af Jammerbugt Kommune ligger den
ned til kote -100. Øvre Kridts tykkelse i Danmark varierer fra under 500 m til 2000 m.
Omkring Bulbjerg er der blottede aflejringer fra Danien (65 - 62 mio. år før nu), der
hovedsageligt består af forskellige slags kalksten, der ved første øjekast kan minde om
Øvre Kridt.
Grunden til, at den prækvartære-overflade ligger relativt højt omkring Fjerritslev
(herunder ved Klim Bjerg, Bulbjerg og Svinkløv) skyldes, at undergrunden er blevet
presset op af en salthorst, kaldet Fjerritslev Saltstruktur. Salthorstens overliggende lag
er blevet foldet, og de omkringliggende områder er indsunkne som følge af salthorstens
bevægelser samt opløsning af salten. Fjerritslev Saltstruktur er derfor med til at give
relativt store forskelle i beliggenheden af prækvartær-overfladen.
Jammerbugt Kommunes geologi er også karakteristisk ved, at kommunen
gennemskæres fra sydøst til nordvest af Sorgenfrei-Tornquist-zonen, hvori der løber en
række dybe forkastninger i retningen sydøst-nordvest, herunder Fjerritslev
Forkastningen. Sorgenfrei-Tornquist-zonen har haft betydning for den lokale topografi i
skrivekridtets overflade, hvilket har resulteret i henholdsvis sprækkedale og kalkøer.
Den kvartære periode, der startede for ca. 2,6 mio. år siden, er karakteriseret ved en
veksel mellem kulde og varmeperioder (istider og mellemistider). Geologisk set er vi
stadig i den kvartære periode. Både isens udbredelser og de varmere mellemistider har
sat sit præg på det landskab, vi kender i dag, hvor gletschere har aflejret, eroderet og
deformeret både egne og tidligere afsatte sedimenter.
I Danmark kendes der primært til aflejringer fra de sidste fire istider. De glaciale
aflejringer kan deles op i to hovedgrupper; moræneaflejringer, der typisk er assorteret
materiale, og smeltevandsaflejringer, der er velsorteret materiale. Moræne bruges
desuden om det landskab, gletscheren har udformet. De kvartære aflejringer i
Jammerbugt Kommune stammer primært fra den sidste istid Weichsel og frem til i dag.
Vandforsyningsplan for Jammerbugt Kommune 2010-2022 Side 32