Forslag - Jammerbugt Kommune

foregå på flere måder, fx ved at der trænger ilt ned i de øvre jordlag samt det
nedsivende vand transportere nitrat, som er udvasket på overfladen, og ilt (1) .
Menneskets aktiviteter har de seneste årtier medført store ændringer i
sammensætningen af grundvandet. Der er tilført kvælstof og pesticider primært fra
landbruget, og der er nedsivning af organiske stoffer som olie og klorerede
opløsningsmidler fra industrien.
Den sure front er med til bl.a. at opløse kridt og kalk, hvorved der tilføres calcium og
magnesium til grundvandet. Dette er med til at påvirke hårdheden af grundvandet.
Hårdheden af grundvandet i Jammerbugt Kommune ligger ca. mellem 10 – 15
hårdhedsgrader (1) . Kalkindholdet i jorden er med til at bremse den sure fronts
nedtrængen gennem sedimentpakken (hæve pH). Bivirkningen ved opløsningen af
kridt/kalk er at der herved også kan frigives klorid, nikkel, fluorid, strontium og arsen til
grundvandet (5) . Dertil kommer, at eftersom kalken er aflejret i et marint miljø, er
ressourcen ofte begrænset nedad til af marint residualt saltvand (5) .
Under det ferske grundvand findes salt grundvand. Det salte grundvand ligger specielt
højt i de kystnære områder, hvor det salte grundvand vil trænge ind under land. Det
salte grundvand er tungere end det ferske, hvorfor det vil ligge dybere. Kystnært
grundvand kan desuden indeholde Cl - , der kan stamme fra forstøvet havvand,
herforuden kan der findes salt grundvand i marine aflejringer. Specielt i de aflejringer,
der har en tilstrækkelig lav permabilitet, vil der ses saltholdigt porevand. I aflejringer
med høj permabilitet vil regnvand gradvist fortrænge det salte grundvand. Dette har fx
været problem for vandindvindingen fra de postglaciale marine aflejringer i Nordjylland.
Det salte dybereliggende grundvand i Danmark er generelt meget salt pga.
saltaflejringerne fra Perm (perioden fra for ca. 300 til ca. 250 millioner år siden), ca. et
par km under terræn. Ved salthorste forekommer det salte grundvand tættere på
terrænoverfladen.
De redoxpåvirkelige stoffer såsom nitrat, jern, sulfat, metan og svovlbrinte optræder i
forskellig grad i grundvandet alt efter, hvor reduceret vandet er. Hvor nitrat ofte er
relateret til overfladenære grundvandsmagasiner, mens under stærkt reducerende
forhold indeholder vandet methan og svovlbrinte. Det stærkt reducerede vand er
sjældent påvirket fra jordoverfladen (3) . Disse ioner og gasser kan ved vandbehandling
(afgasning, iltning og filtrering) fjernes fra vandet.
Sårbarhed
Grundvandsmagasinets sårbarhed er et udtryk for hvor hurtigt og i hvilket omfang en
forurening vil påvirke grundvandet. Sårbarheden afhænger blandt andet af
dæklagstykkelse (Figur 6) og nedsivningsforhold. Nedsivningen af eventuel forurening
vil som regel være langsommere i ler end i sand, og der sker samtidig en mindre
spredning. Endvidere vil nedsivningen være størst i områder med et frit
grundvandsmagasin. Der skelnes mellem frie, spændte og artesiske
grundvandsmagasiner. At et magasin er frit betyder, at der indenfor det permeable
jordlag er en umættet zone med luft lige over grundvandsspejlet
(grundvandspotentialet). At et magasin er spændt betyder, at grundvandspotentialet
Vandforsyningsplan for Jammerbugt Kommune 2010-2022 Side 37