Forslag - Jammerbugt Kommune

I landskabet ved hhv. Fjerritslev og Brovst samt ved Pandrup og Saltum ses i dag store
sammenhængende områder med storbakket morænelandskab, men også i områderne
ved Gjøl, Øland og Aabybro ses morænelandskabet. Ved Saltum er der indenfor
morænelandskabet lokaliseret randmorænebakker i en øst-vest orienteret israndslinje.
Randmorænerne blev dannet ved, at den fremadskridende is eroderede i sit underlag
og dannede en såkaldt inderlavning. Erosionsmaterialet blev ført op i grænsezonen til
den foranliggende dødis, hvor der dannes markante randmoræner. I dødisen opstod et
lavereliggende småkuperet morænelandskab.
Som følge af de store ismasser, der smeltede under sidste istid (Weichsel istid),
begyndte de globale have at stige. Samtidig med at isen smeltede, startede den
isostatiske landhævning grundet det isbelastede landområdes aflastning. Eftersom den
isostatiske landhævning ikke foregik øjeblikkeligt, opstod Yoldiahavet for ca. 17.000 -
14.600 år siden. Yoldiahavet transgrederede store dele af nordjylland - herunder en
væsentlig del af Jammerbugt kommune - og afsatte bl.a. Yoldia Ler. Som følge af den
isostatiske landhævning blev Nordjylland igen tørlagt. For ca. 9.000 - 8.000 år siden
opstod Littorinahavet, da der skete yderligere afsmeltninger af de globale gletschere. I
denne periode blev der bl.a. aflejret marint sand. Yoldia- og Littorinahavet dækkede
store dele af Jammerbugt Kommune og har aflejret sedimenter omkring de højere
liggende morænebakker. Ved slutningen af Weichsel istiden var havniveauet ca. 120
meter lavere, end det er i dag.
De isostatiske landhævninger kombineret med det stigende havniveau har derved haft
betydning for typen af aflejringer i Vendsyssel. Udover de dybmarine aflejringer
omfattede aflejringerne ferske-, brakke- og strandaflejringer.
Fra Yoldia- og Littorinahavet ses der mere eller mindre veludviklede kystklinter, der
omkranser morænelandskaberne. Specielt fra Littorinahavet er de sandede og grusede
strandaflejringer og strandvolde samt regulære finkornede havaflejringer afsat på
dybere vand i form af ler og gytje kendte. Højdekurver samt jordartskort fra Svinkløv
mod Gøttrup viser en række krumodder, der stammer fra den tid, hvor der i dette
område var åben forbindelse mellem Limfjorden og Vesterhavet, den såkaldte
Sløjkanal, der eksisterede frem til omkring år 0. Krumodder bliver dannet af aflejret
sediment, hvor kysten slår et knæk nedstrøms bakkeøer. Som følge af
landhævningerne er kanalen gradvist blev tørlagt, og der er efterhånden dannet
strandvolde også kaldet rimme. Et parallelt system af rimme findes der mellem hver en
lavning, kaldet en dobbe. Også dobbe-rimme systemet ses i landskabet i dag, dog er de
i områderne tættest på Vesterhavet overlejret af flyvesand.
Som Nordjylland blev ved med at hæve sig, udviklede der sig vidtstrakte højmoser,
heriblandt Store Vildmose, der ligger i den østlige del af kommunen. Store Vildmose er
en postglacial højmose. Typisk for en højmose er, at der i bunden er udvasket ler, silt
og sand, der danner en bundaflejring af mineraljord. Som det bliver varmere efter
istidens forsvinden, kommer der øget plantevegetation, hvilket gør, at der ikke udvaskes
så meget mineraljord. Forskellige processer af surt og basisk miljø sammenholdt med
Vandforsyningsplan for Jammerbugt Kommune 2010-2022 Side 33