Betænkning om offentlig information - Krim

More documents

Recommendations

Info

cering i lokale dagblade og distriktsblade; de samlede kommunale udgifter til informativ annoncering udgør ifølge undersøgelsen mindst 50 mio. kr. om året. Dels må annonceringens omfang naturligvis vurderes i sammenhæng med andre informationsaktiviteter, tv-spots, pjecer m.m. Det er mit indtryk, at der hos mange statslige myndigheder er en vis usikkerhed med hensyn til spørgsmålet om den informationsmæssige værdi af at gennemføre annoncering, navnlig når der dels sammenholdes med den antagne effekt af andre informationsforanstaltninger, herunder tv-OBS'er, dels foretages en sammenligning af annonceringsudgifterne med udgifterne ved andre informationsforanstaltninger; de relativt store annonceringsomkostninger beror navnlig på bestemmelsen i afsnit I, pkt. 5, i annonceringsvejledningen af 1972, hvorefter informative annoncer principielt skal optages i alle dagblade (totalitetsprincippet); en 1/4 sides annonce i samtlige dagblade koster ca. 300.000 kr., medens f.eks. en tv-OBS koster 50.000-60.000 kr. Denne holdning til annoncering er efter min opfattelse ikke uforståelig - navnlig ikke i en periode, hvor finansielle forhold appellerer til ressourcestramning. Alligevel er holdningen efter min mening, i hvert fald tildels, udtryk for en forenklet synsmåde. Jeg skal nedenfor anføre dels nogle hovedsynspunkter, dels gøre indstillingerom to specielle spørgsmål: Annoncenngsformen og totalitetsprincippet (som indeholder både principielle og omkostningsmæssige aspekter). Mine synspunkter er alene baseret på informationsmæssige overvejelser, og jeg skal således ikke tage stilling til, om pressestøttebetragtninger bør tillægges vægt. Efter min mening er der nogle principielle betragtninger, der taler for at lade annoncering i dagspressen spille en væsentlig rolle i det samlede billede af informationsforanstaltninger. Den daglige avis er formentlig for de fleste mennesker - også i 106 tv-alderen - den grundlæggende løbende informationskilde, hvor væsentlige informationer forventes både givet og fulgt op. Og avisen er det sted, hvor annoncen kan dels relateres til tidligere redaktionelt stof dels følges op af yderligere redaktionel behandling af emnet. Avisen er kort sagt det sted, hvor annoncen har størst mulighed for at blive placeret i en bredere/fortløbende sammenhæng. Når betænkning 787 foreslog, at den statslige annoncering vedrørende nye regler m.v. overvejende skulle foregå i dagspressen, var det netop ud fra nogle overvejelser om, at her er mulighederne for sammenkædning af annoncer og redaktionel behandling størst. Det er i dagspressen, der er den mest udførlige behandling af lovinitiativer, af Folketingets behandling og vedtagelse af lovforslag og af politiske synspunkter i tilknytning hertil. Det forekommer rigtigt, at statslige myndigheder følger pressens behandling op med annoncer om hovedpunkterne i de vedtagne love og de dertil hørende administrative forskrifter og med oplysning om, hvor yderligere information kan fås. Ofte går der et stykke tid, fra loven bliver vedtaget, til den træder i kraft. Man kan ikke forvente, at pressen ud fra de kriterier, den må arbejde under, vil tage sagen op på ny, når lovene træder i kraft (i hvert fald kun, hvis det drejer sig om meget store lovkomplekser). Derfor forekommer det at være udtryk for en rimelig arbejdsdeling, at staten træder ind med sin information på det tidspunkt, hvor lovgivningen får direkte virkning over for borgerne, nemlig ved ikrafttræden. Det er rigtigt, at der vedrørende effekten af den statslige annoncering kun er foretaget enkelte egentlige undersøgelser, jfr. her kapitel 6. Der er imidlertid grund til at pege på, at den statslige annoncering hidtil har været så forholdsvis begrænset i sit omfang, så uregelmæssig og så tilfældighedspræget med hensyn til den anvendte annonceringsteknik (der jævnligt har betydet, at an-
nonceme er "druknet" i en uvedkommende sammenhæng), at den i nogen grad har måttet unddrage sig en nærmere undersøgelse. Der foreligger således næppe et rimeligt grundlag for en vurdering af, hvilken effekt en omhyggelig tilrettelagt annonceringsstrategi og -teknik kan have. Der er i denne forbindelse grund til at fremhæve, at det relevante spørgsmål ikke er et spørgsmål om effekten af en enkelt annonce som isoleret fænomen - men netop spørgsmålet om annoncernes effekt, når de anvendes som led i en helhedsorienteret annonceringsstrategi og-teknik. Og endnu vigtigere er det-som allerede nævnt-at fremhæve, at annoncering i det hele ikke bør vurderes som et selvstændigt og udtømmende informationsmiddel, men i sin samvirken med andre informationsmidler, herunder navnlig redaktionel behandling af det pågældende stof og information gennem tv, radio og pjecer. I bestræbelser på at forøge effekten af den samlede offentlige annoncering er det vigtigt at forbedre samspillet mellem den statslige og den kommunale annoncering, sådan som der allerede lægges op til i annonceringsvejledningen fra 1972. Det bør være en opgave for det i kapitel 8 foreslåede kontaktudvalg at overveje dette spørgsmål om samvirken ved annoncering (og andre former for information). I betragtning af den usikkerhed, der må skønnes at foreligge med hensyn til annonceringseffekt, er det vigtigt, at spørgsmålet herom undergives yderligere forskning, herunder også en forskning relateret til nye annonceringsformer, jfr. nedenfor. Om annonceringsformen skal jeg gøre følgende bemærkninger: Det er velkendt, at de nuværende - forholdsvis få - statslige, informative annoncer har en tendens til at "blive væk" blandt andet avisstof, herunder andet annoncestof. Og det kan næppe være anderledes, når annonceringen - som tilfældet hidtil har været for den statslige annoncerings vedkommende - er sket med isolerede enkeltannoncer. Den kommunale annoncering sker i vidt omfang med anvendelse af periodiske "samle-annoncer" typisk på en fast side i et distriktsblad. Godt 1/3 af alle kommuner indrykker samleannoncer med kommunal information en gang om ugen eller hyppigere. I Norge sker den statslige annoncering bl.a. ved indrykning af 10 årlige samleannoncer. Det er klart, at brugen af samleannoncer giver mulighed for en mere sammenhængende og dermed iøjnefaldende annoncering, og det er utvivlsomt en fordel at have en fast indrykning, som borgerne bliver fortrolige med. Det er således udtryk for et positivt initiativ, når Danske Dagblades Forening i den ovenfor omtalte henvendelse af 14. april 1987 har peget på den mulighed, at der via Statens Informationstjeneste etableres en oplysningstjeneste baseret på en fast annonceindrykning i et omfang svarende til ca. en halv side i samtlige landets dagblade, at denne statslige informationsannonce redigeres under hensyntagen til de aktuelle lovforslag (og love) og andre administrative oplysninger, der ønskes meddelt, og at annonceringen tilrettelægges på en sådan måde, så den får et genkendeligt præg og i øvrigt bringes på forud fastsatte tidspunkter, f.eks. på en bestemt ugedag. Jeg indstiller, at et statsligt annonceringssystem med regelmæssige, fast placerede samleannoncer søges gennemført, eventuelt i første omgang som en forsøgsordning. En statslig annoncering i et omfang svarende til en halv side i samtlige landets dagblade vil koste ca. 15 mio. kr. om året, hvis der indrykkes annoncer hver fjortende dag, og ca. 30 mio. kr., hvis der indrykkes annoncer hver uge. Det forekommer imidlertid nærliggende, at en nyorganisering af annonceringen - med regelmæssige samleannoncer - kunne give anledning til 107
Page 1 and 2:
Betænkning om Industriministeriet
Page 3 and 4:
1. Indledning Indholdsfortegnelse 2
Page 5:
17. Statens Informationstjeneste 14
Page 8 and 9:
tionsaktiviteter i ministeriet med
Page 10 and 11:
om bedre sagsbehandling (forvaltnin
Page 12 and 13:
et behov derfor, med hensyn til udv
Page 14 and 15:
kontakt med og samarbejder med de f
Page 16 and 17:
fortsatte detailsalg af publikation
Page 18 and 19:
ændringer i den nuværende ordning
Page 21 and 22:
Kapitel 3 Offentlig information - g
Page 23 and 24:
sig en væsentlig udvidelse af sin
Page 25 and 26:
3.23. Den responsive stat I 8O'erne
Page 27 and 28:
husreglementet), tandpleje og syged
Page 29 and 30:
sigtsmæssige gennemførelse kræve
Page 31 and 32:
kommet eller er ved at komme i en s
Page 33 and 34:
skrift 1/1983, s. 41 ff., behandled
Page 35 and 36:
nye profil ikke alene vises i press
Page 37 and 38:
uden at afvigelsen medfører reakti
Page 39 and 40:
og administrationsinformation og me
Page 41 and 42:
som kunne gøre informationen til e
Page 43 and 44:
forhold og på den anden side fremm
Page 45 and 46:
indtrykket, at der også var sket e
Page 47 and 48:
myndigheder og organisationer. Bem
Page 49:
ny informationsuddannelse af 3 1/2
Page 53 and 54:
5.1. Indledning Kapitel 5 Informati
Page 55 and 56: læse mere end en enkelt daglig avi
Page 57 and 58: tionsundersøgelse, kan det være s
Page 59 and 60: for at udbrede kendskabet til de p
Page 61 and 62: - forbedre metoderne for annoncerin
Page 63 and 64: havde set OBS en eller flere gange
Page 65 and 66: mationstjenesten følger to af diss
Page 67 and 68: tagelse i udvalg og arbejdsgrupper
Page 69 and 70: mediernes kapacitet er begrænset o
Page 71 and 72: grammet for den kommende folketings
Page 73 and 74: hedsbreve - af relevant erfaringsma
Page 75 and 76: Statstidende. Statstidende udgives
Page 77 and 78: lokale myndigheder (Arbejdsformidli
Page 79 and 80: Det er således vigtigt, at det omt
Page 81 and 82: Kapitel 7 Statens Informationstjene
Page 83 and 84: Blanketarbejdet udføres af 2 medar
Page 85 and 86: kræftet over for Informationstjene
Page 87 and 88: via bibliotekerne. Som led i udvalg
Page 89 and 90: aggrund, og 10 kommuner, at de bl.a
Page 91 and 92: nernes udgifter i informationsunder
Page 93 and 94: orgerne, men at information må bet
Page 95 and 96: form, der er skræddersyet til medl
Page 97 and 98: ningsudøvelse, og som traditionelt
Page 99 and 100: tens Informationstjeneste har med l
Page 101 and 102: til at kende sit ansvar og sine for
Page 103 and 104: ehandling af den pågældende lov e
Page 105: cirkulære af 30. juni 1978 om Stat
Page 109 and 110: ske forslag ikke er et forslag om t
Page 111 and 112: Folkebibliotekerne må også have m
Page 113 and 114: Der er ikke mange biblioteker, der
Page 115 and 116: om love og andet regelstof og formi
Page 117 and 118: Kapitel 11 Det administrative Bibli
Page 119 and 120: tet ud fra en vurdering af, at bibl
Page 121 and 122: Kommunedata (det kommunale område)
Page 123 and 124: Kapitel 13 Forskning om offentlig i
Page 125 and 126: Kapitel 14 Uddannelse og efteruddan
Page 127 and 128: se og vurdering af relevant kildema
Page 129 and 130: Institut for Nordisk Sprog og Litte
Page 131 and 132: c. Foredrags- og demonstrationstekn
Page 133: statslige informationsmedarbejdere,
Page 137 and 138: Kapitel 15 Stillingtagen til inform
Page 139 and 140: på, om der er behov for at medtage
Page 141 and 142: ses i deres fulde bredde, er jeg fo
Page 143 and 144: gel. Der er her tale om en meget be
Page 145 and 146: sigtsmæssigt sammensatte brugerpan
Page 147 and 148: - i kap.9.2. om en, evt. forsøgsvi
Page 149 and 150: og måske - det formentlig voksende
Page 151 and 152: Opgaver Ansatte primo 1987 Direktø
Page 153 and 154: Personalet er fordelt således efte
Page 155 and 156: ledelsesfunktioner, herunder sondri
Page 157 and 158:
es. Dette er jo også forudsat i St
Page 159:
Ovenfor er peget på nogle begræns
Page 163 and 164:
Administrationsdepartementet, 1. ko
Page 165 and 166:
Finansministeriets cirkulære af 30
Page 167 and 168:
Økonomi- og budgetministeriets vej
Page 169 and 170:
krævet, at bestemmelsernes nøjagt
Page 171 and 172:
vidt omfang både i det store og i
Page 173 and 174:
Undersøgelse af informationsvirkso
Page 175 and 176:
ochurer produceres i direktorater o
Page 177 and 178:
udsordningen. En del af undersøgel
Page 179 and 180:
21 kulturaftaler, som Danmark har i
Page 181 and 182:
eisen haft en årlig udgift på ca.
Page 183 and 184:
navnlig under henvisning til rådet
Page 185 and 186:
Boligministeriet svarer, at byforny
Page 187 and 188:
Udredningen om offentlig informatio
Page 189 and 190:
mentlig til grund for cirkulærets
Page 191 and 192:
der trådte i kraft fra den 1. juli
Page 193 and 194:
grammet (»OBS«: orientering-borge
Page 195 and 196:
men flertallet peger herudover på
Page 197 and 198:
1978 Arbejdsministeriet Boligminist
Page 199 and 200:
Industriministeriet Forsikringsråd
Page 201 and 202:
1981 Arbejdsministeriet Boligminist
Page 203 and 204:
Energiministeriet Finansministeriet
Page 205 and 206:
1985 Boligministeriet Byggestyrelse
Page 207 and 208:
Undervisningsmin. TOTAL FOR 1978 TO
Page 209 and 210:
Industriministeriet Søsportens Sik
Page 211 and 212:
Industriministeriet Søsportens Sik
Page 213 and 214:
Socialministeriet Statsministeriet
Page 215 and 216:
Nye love og andre regler Oversigt o
Page 217 and 218:
Forebyggelse, sundhed m.v. Fødevar
Page 219 and 220:
3.5. Reklame, som den er defineret
Page 221 and 222:
§ 2. Bestyrelserne for de af Loven
Page 223 and 224:
planen, at oplysninger fra Status p
Page 225 and 226:
Finansministeriets cirkulære af 25
Page 227 and 228:
Erhvervslivets henvendelser drejer
Page 229 and 230:
1. Synshandicappede (blinde, døvbl
Page 231 and 232:
Opgaver der varetages af Direktorat
Page 233 and 234:
• Lokale dagblade - antal blade:
Page 235 and 236:
Informationsudgifter 7. Hvor mange
Page 237 and 238:
• Lokale dagblade - antal blade:
Page 239 and 240:
Informationsudgifter 7. Hvor mange
Page 241 and 242:
Spm. 3: Hvilke informationskanaler
Page 243 and 244:
* Udgifter i kr. pr. indbygger: - A
Page 245 and 246:
- Både/og Antal amtskommuner, der
Page 247 and 248:
- Produktion af brochurer og pjecer
Page 249:
- Samtlige udgifter excl. stillings
Page 252:
Mediekommissionens 6. betænkning o
show all

Betænkning om offentlig information - Krim

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?