Betænkning om offentlig information - Krim

valtningssag, kan henvende sig til en forvaltningsmyndighed
og kræve vejledning
"i fornødent omfang" om spørgsmål, der
falder "inden for myndighedens sagsområde".
Bestemmelsen i § 7 er som nævnt - i
hvert fald principielt - en værdifuld nydannelse.
Men den har også sine begrænsninger
- ikke alene fordi den kun pålægger
vejledningspligt "i fornødent omfang" et
udtryk, der kan blive anvendt restriktivt under
ressourcebegrænsning - men også fordi
den kun pålægger vejledningspligt efter
anmodning. Myndighederne kan imidlertid
have en pligt til at vejlede personer -
give situationsinformation - uden anmodning
derom. Dette kan følge af specielle
lovbestemmelser, f.eks. den vigtige bestemmelse
i bistandslovens § 28 om vejledning
og rådgivning, men kan også efter omstændighederne
følge af almindelige uskrevne
forvaltningsretlige grundsætninger. Den
forvaltningsmyndighed, derved samtale eller
gennem partens skriftlige ansøgning
kan se, at parten befinder sig i en relevant
vildfarelse, dvs. en vildfarelse, der kan påvirke
hans forudsætninger for at varetage sine
interesser under en sag, har således pligt
til at yde den fornødne berigtigende vejledning.
De ovenfor omtalte udviklingstendenser
er overordentlig væsentlige i sig selv. De er
også vigtige, fordi de bidrager til en efter
min mening rigtig opfattelse af en væsentlig
del af den offentlige information som
værende - ikke et mål i sig selv - men en
nødvendig forudsætning for eller et nødvendigt
led i god sagsbehandling, der opfylder
de almindelige, principielt anerkendte
krav til administrativ sagsbehandling:
retssikkerhed, hensynsfuldhed og
hjælpsomhed, parts-medindflydelse og tillidsforhold
i dialogen mellem partog myndighed.
Sagt summarisk forudsætter en god situationsinformationsordning,
at alle sagsbehandlere
erkender, at deres opgave ikke
32
blot er - ud fra snævrere juridiske og/eller
andre faglige synspunkter - at træffe "rigtige"
afgørelser i sager, hvori private er part,
men også at optræde som - eller i samarbejde
med - informatører, hvorved det sikres,
at de private parter før eller ved sagens
begyndelse får den information, der er
nødvendig, for at de kan optræde som parter
(f.eks. indgive ansøgning på rette tidspunkt)
og kan varetage deres interesser under
sagsforløbet på fyldestgørende måde.
Situationsinformationen har ikke alene
fået et lovgivningspolitisk løft ved at være
blevet placeret som et element i begrebet
"god sagsbehandling". Situationsinformation
har også fået et politisk løft i forbindelse
med regeringens såkaldte moderniseringsprogram
for den offentlige sektor. En af
moderniseringsprogrammets tre hovedmålsætninger
er således at forbedre det offentliges
publikumsbetjening, og information
indgår som et vigtigt element heri. Jeg
henviser om denne vigtige sammenhæng
til fremstillingen foran i afsnit 3.2.4.
Sammenhæng mellem deregulering/regelsanering
(regelforenkling) og regelinformation
At der er nøje sammenhæng mellem
deregulerings- og regelsaneringsspørgsmålene
på den ene side og kravene til det offentliges
informationsindsats vedrørende
love m.v. på den anden side er en selvfølge.
Jo mere det lykkes at deregulere, desto
mindre skal der informeres om, og jo mere
det lykkes at regelsanere (regelforenkle),
desto lettere er det for administrationen at
informere, og desto lettere er det for borgerne
at blive informeret på grundlag af selve
reglerne - uden supplerende informationsmateriale.
På Nordisk Administrativt Forbunds 20.
almene møde i Helsingfors i august 1982
holdt jeg et foredrag om "Borgernes krav til
den offentlige forvaltning". I foredraget, der
er gengivet i Nordisk administrativt Tids-