Betænkning om offentlig information - Krim

der til dels overlapper den ovenfor omtalte
regel information, og hvis formål er at give
borgerne sådanne kundskaber om myndighedens/institutionens
indretning og funktionsmåde,
at samspillet mellem myndighed
og borger i forbindelse med sagsbehandling
eller serviceydelser forbedres.
Det kan være oplysninger om, hvilke bilag
det er hensigtsmæssigt at indsende i forbindelse
med en ansøgning, eller oplysning
om, på hvilke tider af dagen der ikke er ventetid
på et hospitals ambulatorium. Information
af denne art kan på én gang være et
bidrag til at give borgerne en bedre service
og et bidrag til besparelser og/eller arbejdsrationaliseringer
i den offentlige sektor.
b) "Profileringsinformation"
De senere år har vist, at myndigheder undertiden
finder det ønskeligt ikke alene at
"præsentere sig" i traditionel forstand, således
som det f.eks. sker gennem en sædvanlig
årsberetning, eventuelt forbundet med
et pressemøde, men også ønsker at "profilere
sig" dvs. at præsentere et bestemt image,
en helhedsopfattelse af, hvad institutionen
står for, det være sig med hensyn til
målsætninger eller arbejdsmetoder. Det er
ønskemål af denne art, der ligger til grund,
når eksempelvis Tolddirektoratet og Arbejdstilsynet
præsenterer sig som organer,
der primært er indstillet på at løse deres opgaver
gennem vejledning og rådgivning og
kun sekundært gennem påbud, forbud,
retsforfølgning m.v. Tilsvarende ønskemål
gør sig utvivlsomt gældende i store dele af
den kommunale sektor, herunder den sociale
sektor.
Det er klart, at profileringsinformationen
indebærer en risiko for at bevæge sig over
i "reklame" herunder en præsentation af
nogle kvaliteter, der ikke er dækning for i
virkeligheden. En sådan "information" er
naturligvis uacceptabel. Men reklamerisikoen
er næppe noget afgørende argument
imod, at en myndighed gennemfører profileringsinformation.
Den ufunderede rekla-
34
me vil som regel - i kraft af en årvågen og
kritisk presses reaktioner eller målgruppernes
modreaktioner- indebære straffen i sig
selv. Noget andet er, at en rigtig, dvs. sandfærdig,
"positiv" profileringsinformation
jævnligt må dække over et stykke virkelighed,
hvis tilvejebringelse kan kræve ret så
store ændringer i en institutions indre organisation
og samarbejdsformer og i dens adfærd
udadtil. Men er virkeligheden i orden,
vil profileringsinformationen med dens
præsentation af de målsætninger for arbejdet
og de principper i arbejdsmetoder, som
institutionen står for, kunne være et væsentligt
gode. Internt kan den betyde en personalemæssig
styrkelse, skabelse af et fæl lesskab
i identitet og dermed i holdning og adfærd.
Og udadtil vil den kunne styrke institutionens
administrative slagkraft, f.eks.
ved at et større antal sager, der tidligere er
blevet løst i konfliktforhold ved påbud og
forbud, i stedet løses lettere gennem vejledning
og rådgivning, hvorved der kan
spares ressourcer til det mindre antal sager,
hvor vejledningsvirksomheden ikke slår til,
og hvor forbud, påbud m.v. er nødvendig.
Hertil kommer, at en profileringsinformation
kan bidrage til en opvurdering af de
værdier, institutionen og den lovgivning,
den administrerer, står for - en opvurdering,
som kan være af afgørende betydning
for gennemførelsen af de politiske målsætninger
på det pågældende område. En god
profilering af Arbejdstilsynet kan på én
gang betyde bredere accept af de værdier,
som arbejdsmiljølovgivningen står for, og
på den anden side - som konsekvens heraf
- styrkelse af den pression, arbejdsmiljøovertrædelser
mødes med.
Der er grund til at understrege, at profileringsinformation
kan være vanskelig, bl.a.
fordi den nye profil typisk vil stå i modsætning
til de almindelige forventninger til
den pågældende myndighed, som er baseret
på tidligere erfaringer. En ny profilering
vil derfor typisk kræve en kombination af
flere virkemidler, herunder navnlig, at den